Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 74
Offentligt
Folketingets UddannlsesudvalgDen økonomiske konsulent
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere24. november 2010
OECD rapport om landenes uddannelsesstatistik(Highlights from Education at a Glance 2010)
SammenfatningOECDudgiver hvert år en rapport”Education at a Glance”samt en ”resumerapport”,”Highlights from Education at a Glance”.Notatet gennemgår kort sidstnævnte.I Danmark er 88,9 pct. af de15-19-årigei uddannelsessystemet. Det er over det gennem-snitlige niveau iOECDpå 84,6 pct.. De øvrigenordiske lande(Finland, Sverige og Norge)ligger også over OECD gennemsnittet.Andelen af25-34-årigeog55-64-årigeder har gennemført en mellemlang eller lang vide-regående uddannelse er på hhv. 43 pct. og 26 pct. iDanmark.Det er også over OECDgennemsnittet, der er på hhv. 35 pct. og 20 pct. Blandt de nordiske lande har Danmark dehøjeste uddannelsesudgifteropgjort som pct. af BNP. Danmark bruger7.1 pct.af BNP.Den offentlige nettogevinsti Danmark ved en mellemlang eller lang uddannelse (mand)er på81.017 $(konverteret vha. købekraftspariteter). Det ermindreend den gennemsnitli-ge nettogevinst iOECDpå86.404 $.Blandt de nordiske lande er det kun Finland, der lig-ger over OECD-niveau med en nettogevinst på107.507 $.I Danmark er der ca.20 eleveri en folkeskoleklasse, og det svarer nogenlunde til OECDgennemsnittet.OECD’s analyse berører også antallet afundervisningstimerfor folkeskolelærere oggymnasielærere. Danmark ligger her under OECD’s gennemsnit.
1/9
1. IndledningOECDudarbejder hvert år rapporten ”Educationat a Glance”.Rapporten,der er meget omfattende, gennemgår flere aspekter af medlemslandenesuddannelsessystemer heriblandt uddannelsesniveau, gennemførelsesprocen-ter, finansiering af uddannelse, omkostning og gevinst forbundet ved uddan-nelse, lønninger indenfor uddannelsesinstitutter mv.Det skal nævnes, at rapporten både giver et indblik itrendenindenfor deforskellige uddannelsesaspekter, samt giver etøjebliksbilledeaf landeneimellem. De fleste tal er fra 2008, men det skal bemærkes, at der dog også ertal fra 2006 og 2007. Det fremgår af notatets tabeller, hvornår tallene er fra.For at begrænse talmængden er der alene vist tallene for Danmark, samt delande vi normalt sammenligner os med nemlig Norge, Sverige og Finland.Herudover er vist tallene for OECD gennemsnittet.Ligeledes skal der gøres opmærksom på, at tal anført i dollars ($) er konverte-ret vha. købekraftspariteter. Hermed tages der højde for eventuelle prisni-veauforskelle landene imellem.OECD udgiver desuden en mindre ”resumerapport” kaldet ”HighlightsfromEducation at a Glance”,hvor man fremhæver de vigtigste elementer fra ho-vedrapporten.Notatet gennemgår kort de vigtigste elementer fra ”resumerapporten”.
2/9
2. Uddannelsesniveau og antal i uddannelseAftabel 1nedenfor fremgår nogle vigtige nøgletal indenfor det generelle ud-dannelsessystem. Alle tal er fra2008.Tabel 1. Udvalgte nøgletal vedrørende det almindelige uddannelsessystem
Kilde: Indicator C3: Tabel C3.2a, Indicator A1: Tabel A1.3a, Indicator A1: Tabel A1.2a, IndicatorA2: Tabel A2.4 samt Indicator A4: Tabel A4.1.*Angiver hvor mange, der færdiggør en gymnasial uddannelse og går videre til en lang videregå-ende uddannelse.
Uddannelse genereltSom det fremgår aftabel 1,liggerDanmarkmed sine 88,9 pct. over OECD-gennemsnittet på 84,6 pct., hvad angår andelen af 15-19-årige i uddannelse.FinlandogSverigeklarer sig også bedre end det gennemsnitlige OECDland, og de tre lande ligger relativt tæt i opgørelsen.Norgeer det eneste afde fremhævede lande, der ligger under OECD gennemsnittet med en andelpå 78,3 pct.I2007var 84,5 pct. af Danmarks unge i 15-19 års alderen i gang med uddan-nelse, så der har været en relativ stor stigning fra 2007 til 2008. Det skal be-mærkes, at der ikke er tale om nogen specifik uddannelse.I rapporten er der lavet en opgørelse over hvor stor en andel af 25-64-årige,der har gennemført mindst 11 års skolegang. I det danske uddannelsessy-
3/9
stem er der ikke et specifikt skel ved det 11. års skolegang, men lidt groftopgjort svarer det til en gennemført 10. klasse eksamen.Det fremgår således aftabel 1,at 75 pct. af den danske befolkning i aldersin-tervallet 25-64 år, har gennemført mindst 11 års skolegang. Dette er liggerover gennemsnittet i OECD, hvor andelen er på 71 pct. I Finland, Norge ogSverige ligger niveauet dog højere, nemlig på hhv. 81 pct., 81 pct. og 85 pct.
Mellemlang eller lang videregående uddannelseDet ses, at andelen af25-34årigeder har gennemført en mellemlang ellerlang videregående uddannelse er på 43 pct. i Danmark, og det er pænt overOECD gennemsnittet på 35 pct.På nordisk plan svarer de 43 pct. for Danmark til over andelen for Finland ogSverige, der ligger på hhv. 38 pct. og 41 pct. I Norge er andelen på 46 pct.Overordnet set ligger Danmark således over gennemsnittet i forhold til OECD,samt lidt over niveau i de nordiske lande (dog under Norge).For andelen af55-64-årige,der har gennemført en mellemlang eller langvideregående uddannelse, ligger Danmark på 26 pct. og det et også overOECD gennemsnittet på 20 pct. Det ligger på linie med Sverige (26 pct.), menen anelse under niveauet for Finland (29 pct.) og Norge (28 pct.).Ved sammenligning af andelen af de 25-34-årige og de 55-64-årige der hargennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse, får man etbillede af udviklingen. Andelen af 25-34-årige er betydelig større end andelenaf 55-64-årige for alle lande i tabellen, hvilket taler for, at der er sket en stig-ning i det generelle uddannelsesniveau. Det viser, at det er blevet mere al-mindeligt og tilgængeligt at videreuddanne sig efter færdiggørelse af en gym-nasial uddannelse.Danmark er blandt de lande i OECD, hvor flest af dem derpåbegynderenmellemlang eller lang videregående uddannelse, ogsågennemførerden.Dette ses i form af, at 84 pct. gennemfører deres påbegyndte videregåendeuddannelse. Kun Japan og Sydkorea ligger højere placeret end Danmark idenne opgørelse. Sverige og Norge har en relativ lav gennemførselsprocentpå hhv. 54 pct. og 63 pct. på de videregående uddannelser, og ligger dermedogså under OECD gennemsnittet på 69 pct. Finland har en gennemførsels-procent på 72 pct.
4/9
Videregående uddannelseAf de unge danskere der færdiggør en gymnasial uddannelse, optages 59 pct.af dem direkte på en lang videregående uddannelse. Hvad angår de andreskandinaviske lande, ligger de generelt højere. I Norge er andelen på 71 pct.,og er hermed det skandinaviske land, hvor flest unge går direkte videre til enlang videregående uddannelse. Sverige og Finland ligger også højt med hhv.65 pct. og 70 pct. Alle de ovenstående lande ligger over det gennemsnitligeOECD tal på 56 pct.
3. Økonomiske og beskæftigelsesmæssige aspekter ved uddannelseItabel 2nedenfor er fremhævet nogle vigtige økonomiske nøgletal vedrøren-de uddannelse.Tabel 2. Beskæftigelsesrater og offentlige omkostninger
Kilde: Indicator A6: tabel A6.3a samt Indicator A8: Tabel A8.4.*: Tallene opgjort som nutidsværdier og er dermed tilbagediskonteret til 2006.
BeskæftigelseI Danmark er beskæftigelsesraten blandt befolkningen med engymnasialuddannelsepå 83,2 pct. Det svarer nogenlunde til niveauerne, der er obser-veret i de andre skandinaviske lande. Fælles for disse er, at beskæftigelsesra-ten er højere endOECDgennemsnittet, der ligger på 76,1 pct.
5/9
Beskæftigelsesraten blandt befolkningen med envideregående uddannelseer på 89,2 pct. i Danmark, hvilket er det samme som i Sverige. Norge liggerover dette niveau med 90,6 pct., og Finland ligger under med 85,6 pct.I Danmarks tilfælde svarer det til, at beskæftigelsesraten blandt befolkningenmed en videregående uddannelse er 6 pct. point højere end blandt befolknin-gen med en gymnasial uddannelse. På OECD niveau er forskellen på 8,4 pct.point, hvilket er også er større end forskellene, der ses i Finland, Norge ogSverige.
Offentlig omkostning og gevinst ved at mellemlang og lang uddannelseDe offentligeomkostningerforbundet ved videreuddannelse, dækker overtabte skatteindtægter i uddannelsesårene samt det direkte offentlige forbrug iform af aflønning af lærer m.v. I Danmark er de gennemsnitlige udgifter for-1bundet ved videregående uddannelse for en mand på51.524 $.Dette ud-giftsniveau er det 2. højeste i OECD, og det ligger dermed også del overOECD gennemsnittet på 31.830 dollars.Det offentligeafkastforbundet ved videreuddannelse for en mand, dækkerover ekstra skatteindtægt som følge af højere indkomst, færre udgifter til over-førselsindkomster m.v. I Danmark ligger det offentlige afkast (mand) på132.536 $.Dette afkast er væsentligt større end tallene for Norge og Sverige,der er på hhv. 105.007 $ og 95.121 $. Finland har et afkast på 148.672 $, ogligger dermed langt over OECD gennemsnittet på 119.353 $.Ved at se pånettogevinsterne(afkast fratrukket omkostninger) fremgår det,at Danmark har en nettogevinst på 81.017 $, hvilket er væsentligt større endnettogevinsten i Norge (57.573 $) og Sverige (44.990 $), men stadig underOECD gennemsnittet på 86.404 $.Finlandhar en nettogevinst på 107.507 $,svarende til den femte højeste nettogevinst i OECD.
1
I OECD’s rapport er der lavet særskilte beregninger for mænd og kvinder. For en kvinde er denoffentlige nettogevinst ved en mellemlang og lang uddannelse på 16.827 $. OECD gennemsnit-tet er på 52.436 $
6/9
4. Finansiering af uddannelsesinstitutterneTabel 3. Nøgletal vedrørende udgifter og finansiering
Kilde: Indicator B1: Tabel B1.1a, Indicator B2: Tabel B2.1 samt Indicator B3: Tabel B3.1.Anm.: Når n.a er anført, er data ikke til rådighed for det givne land.
Udgifter pr. studentDanmark har det 5. dyreste uddannelsesforløb fra folkeskole til videregåendeuddannelse, med et årligt beløb svarende til 10.759 $. Beløbet dækker overbåde de offentlige og private finansieringsudgifter. Norge og Sverige liggerligeledes højt placeret med nogenlunde samme beløb, mens Finland, med etudgiftsniveau på 8.440 $, kun ligger lidt over OECD gennemsnittet på 8.216 $.
Udgifter som andel af BNPI Danmark bruges 7,1 pct. af BNP på alle uddannelsesinstitutioner, hvilket ermeget over OECD gennemsnittet på 5,7 pct. Det ligger også betydeligt overde andre nordiske lande som Finland, Norge og Sverige, der bruger hhv. 5,6pct., 5,5 pct. og 6,3 pct. af BNP.I Danmark går 4,3 pct. af BNP tilfolkeskoleroggymnasiale uddannelses-institutioner.Det er 0,7 pct. point større end gennemsnittet i OECD på 3,6pct. Norge og Sverige ligger ligeledes over OECD gennemsnittet med enandel på hhv. 3,7 pct. og 4,1 pct. Finland ligger på niveau med OECD med3,6 pct.
7/9
Andelen af BNP der går tilvideregående uddannelserer i Danmark på 1,7pct. I Finland, Norge og Sverige er andelen på hhv. 1,6 pct., 1,3 pct. og 1,6pct. Dermed ligger alle de nordiske lande over OECD på 1,5 pct.
Det offentliges andel af udgifterneI Danmark finansierer det offentlige 92,5 pct. af alle uddannelsesudgifter, ogbilledet er nogenlunde det samme i Norge og Finland, hvor det offentlige stårfor en endnu større del af finansieringen nemlig hele 97 pct.. Denne finansie-ringsfordeling er typisk for de skandinaviske lande, men på OECD-plan er detgennemsnitlige tal for offentlig finansiering på kun 82,6 pct..
5. Lønninger og arbejdstidTabel 4. Nøgletal for lønninger og arbejdstid i folkeskolen og gymnasiet
Kilde: Indicator D2: Tabel D2.1, Indicator D3: Tabel D3.1 samt Indicator D4: Tabel D4.1.2*: Med folkeskolelærer menes undervisning af børn i alderen 6-15 år.Anm.: Når n.a er anført, er data ikke til rådighed for det givne land.
FolkeskolenSom det fremgår aftabel 4,er der gennemsnitlig ca. 20 elever i en danskfolkeskoleklasse,hvilket ligger lidt under OECD-gennemsnittet på knap 22elever. Tallene dækker over både offentlige og private skoler. I Finland er
2
Antallet af undervisningstimer for folkeskolelærere og gymnasielærere er stærkt omdiskuteret ioffentligheden. Både repræsentanter for folkeskolelærere og gymnasielærere har bl.a. givetudtryk for, at tallene ikke medtager samtlige timer, de to kategorier af lærere arbejder i skolerne.
8/9
tallet også på ca. 20 elever pr. klasse. Der findes ikke tal for Norge og Sveri-ge.Lønningernetil de danske folkeskolelærere med mindst 15 års erfaring ergennemsnitlig 42.308 $, og de ligger dermed lidt over OECD gennemsnittetpå 40.677 $. OECD gennemsnittet svarer nogenlunde til de finske lærerløn-ninger (39.585 $). I Norge og især i Sverige er lærerlønningerne dog nogetlavere.Enfolkeskolelærerunderviser (iflg. OECD) i gennemsnit 648 timer om året,hvilket ligger 13 pct. under OECD-gennemsnittet på 745 undervisningstimer.De danske tal ligger nogenlunde på linie med Finland (635 timer) og Norge(697 timer).
GymnasietHvad angår gymnasielærerne, så underviser en dansk gymnasielærer iflg.OECD 364 timer om året, hvilket er knap 45 pct. mindre end gennemsnittet forOECD på 661 undervisningstimer. Danmark ligger også betydeligt under Fin-land og Norge, der har hhv. 550 og 523 undervisningstimer (se dog fodnoteside 8 nederst).
Therese K. Bach (NH)
9/9
