UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 6/9-10 Farsø Efterskole, på vegne af Ordblindeefterskolerne i Danmark, vedr. anmodning om foretræde for udvalget vedr. finansloven og genopretningsplanen

Motivering af ønsket om foretræde for uddannelsespolitisk udvalg:På vegne af Ordblindeefterskolerne anmoder vi om foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg, da vifrygter, at Genopretningsplanen sammen med Finanslovsforslaget for 2011 vil medføre, at det frie valg afen ordblindeefterskole til deres børn forsvinder for forældre med en mellemindkomst.Hvis Genopretningsplanen og Finanslovsforslaget udmøntes som de foreligger, vil der ske en reduktion istatsstøtten til forældrenes egenbetaling for det kommende skoleår på mellem 10 og 40%, (senedenstående tabel), og beløbet som forældrene skal betale vil stige tilsvarende. Denne reduktiongentages i 2013.Den gennemsnitlige ugepris blandt de ordblindeefterskoler der på nuværende tidspunkt har oplyst den, er idet kommende skoleår på kr. 1.875 kr., og skolerne har typisk 41 ugers undervisning.

Den økonomiske virkning set fra forældrene:For en familie med nedenstående indkomstniveau medfører Genopretningsplanen og Finanslovsforslagetfor 2011 følgende prisstigninger på et efterskoleophold af 1 års varighed.Hvis den nuværendestatsstøtteskala blevbibeholdt i 20112010-20111875 kr.41ForældrebetalingI 2010/11 kr./år34.80937.72041.53345.38749.20053.09555.965Virkning afGenopretningsplan ogFinanslovsforslag 20112011-20121875 kr.41ForældrebetalingI 2011/12 kr./år33.98937.96643.37852.19359.98362.32064.083

Vi frygter, at prisstigninger som anført ovenfor vil medføre, at en række familier i indkomstintervallet kr.500.000 – kr. 700.000 ikke vil have økonomisk mulighed for at sende deres ordblinde barn på voreefterskoler, simpelthen fordi det er for dyrt.På ordblindeefterskolerne som helhed drejer det sig om godt 30 % af forældregruppen, som har en harindkomst i dette indkomstinterval, og som vil blive særligt hårdt ramt økonomisk af besparelserne.

Effekt i forhold til ”95 % målsætningen”:Vi frygter, at ½-delen af forældrene i denne indkomstgruppe svarende til ca. 15 % af skolernes samledeelevgruppe kan blive tvunget til at fravælge ordblindeefterskolernes undervisningstilbud. Når det muligvisbliver så mange, er det fordi vi allerede i dag ser tendensen til, at ordblindeefterskolerne fravælges aføkonomiske årsager. Finanskrisen har ramt vores forældregruppe relativt hårdt.Hvis ovenstående forudsætning er korrekt, vil det medføre at ca. 250 ordblinde elever må blive ifolkeskoleregi. Eleverne kommer i vid udstrækning fra kommuner, der ikke har et reelt undervisningstilbudtil elevgruppen.Forskningsresultater har vist, at nogle elever i folkeskolen føler at de er udsat for mobning og deraffølgende ekskluderende position uden at læreren griber ind. Endvidere opleves degradering og henvisningtil specialklassen, eller at være frit svævende mellem klassen og specialundervisningen.Dette fører ofte yderligere selveksklusion med sig.Ved skiftet til ordblindeefterskolerne oplever eleverne en forandring fra at være unormal til at værenormal. Dette er tæt forbunden med elevernes evne til at skabe identitet og sociale kompetencer.Ordblindeefterskolernes faglige undervisning står naturligvis mål med folkeskolens, men hertil kommer atmange af ordblindeefterskolerne tillige tilbyder undervisning i værksteder, hvor eleverne får erfaring medog forestilling om fremtidige job og uddannelse med det formål, at alle elever der forlader efterskolernekommer videre i en ungdomsuddannelse.Endvidere opnår eleverne sociale kompetencer, som beskrevet ovenfor, der er mindst lige så vigtige som defaglige for at kunne begår sig på arbejdsmarkedet.Dermed er Genopretningsplan og Finanslovsforslaget i direkte modsætning til målet om, at 95 % af enungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

Økonomien for 1 elev i en ordblindefterskole:Undervisningen af en elev i 8. eller 9. kl. på en ordblindeefterskole koster på nuværende tidspunktsamfundet i alt kr. 96.500,- pr. elev for et skoleår. For en 10. klasseselev (og de ordblinde elever har stortset alle brug for et 10. skoleår) er udgiften kr. 88.000 pr. elev. Dertil kommer statstilskuddet til forældrene. Iindkomstniveauet kr. 500.000 – kr. 700.000 udgør statstilskuddet pt. mellem 34.000 kr. og 21.000 kr. prelev pr. år.I alt koster det i dag – før besparelserne – samfundet mellem kr. 110.000 og kr. 130.000 kr. pr ordblindeelev pr. år., når eleven går på en ordblindeefterskole.

Økonomien ved 1 ordblind elev i kommunalt regi:Udgiften i kommunalt regi er vanskelig for ikke at sige umulig at opgøre og varierer formentlig også ganskemeget fra kommune til kommune. Vi har forsøgt at finde tallene ved AKF og Kommunernes Landsforening,uden at få svar.Kurt Houlberg, Programchef ved AKF, skriver: ”Det er desværre ikke noget, som jeg eller AKF har viden om.Faktisk tvivler jeg på, at nogen har et samlet overblik over denne specifikke omkostning. Om nogen vil detvære KL. Men jeg tvivler som sagt.Selv ikke i de enkelte kommuners regnskaber vil jeg forvente, at udgifterne er registreret separat forordblinde i overbygningen. Så jeg tror desværre ikke, det er muligt at finde svar på dit spørgsmål.”Ovennævnte er et selvstændigt problem, som vi vil undlade at gå yderligere ind i.

Taksten for ordblindeundervisning på VUC er ca. kr. 285.000 pr. årskursist. (En årskursist er en kursist, derhar fået undervisning i 812,5 klokketimer.) Hertil kommer fællestakst på ca. kr. 20.000 pr. elev ogbygningstakst på ca. kr. 25.000 pr. elev, i alt kr. 330.000,- pr. årskursistAlt i alt vil den forøgede samfundsudgift ved at beskære statstilskuddet til forældre, som alternativt villesende deres barn på en ordblindeefterskoler, forsigtigt vurderet være:Sparet statstilskud pr. elev, som følge af finanslovsforslag og genopretningspakke:*Øget udgift til kommunal specialundervisning:I alt:-10.000,-210.000,-200.000,-

Behovet for innovative unge:Endelig er der den udefinerbare merværdi, som et efterskoleophold tilfører eleverne i kraft af, at de på etafgørende tidspunkt i deres liv kommer ud i en ny sammenhæng. Denne merværdi er af væsentligbetydning måske netop for unge med læse- og stavevanskeligheder.8 ud af 10 elever kommer til ordblindeefterskolerne med en udtalt mangel på selvtillid og tro på egneevner. Efter et eller 2 år på efterskole er 8 ud af 10 elever klar til at indtage verden og tage denungdomsuddannelse, de ikke troede mulig. Hør selv eleverne udtale sig påwww.ordblindeefterskolerne.dk

Hvorfor er ordblindeefterskoler så væsentlige for vore ordblinde elever?Det seneste årti er læsning samt børn og unges læsekompetencer bragt voldsomt i fokus. Samfundet somhelhed, uddannelsesinstitutioner og vores skolesystem har alle prioriteret dette område.Mange kommuner har iværksat efteruddannelse til lærere, oprettet specielle tilbud til elever medlæsevanskeligheder mv. Dette er kommet alle skolens elever til gode, også vore ordblinde elever.Overfor netop denne elevgruppe ved man, at en særlig tilrettelagt undervisning er vejen frem.Den meget specifikke træning samt trygge omgivelser giver ro og stabilitet for denne elevgruppe.På trods af dette får vore ordblinde elever alligevel ”ar på sjælen”. Hvorfor har lige netop jeg så svært vedat lære at læse? Hvorfor skal jeg have så mange flere gentagelser så meget mere struktur for at lære ?Hvorfor kan jeg ikke opfatte tingene lige så hurtigt som mine kammerater? Selvværdet daler og elevenmistrives.Ordblindhed er en livslang hæmsko, som der kan arbejdes med, og hvor udvikling kan iagttages.Men udvikling af læsekompetencer for disse elever er hårdt arbejde, og drømmen om, at de en dag læsersom klassekammeraterne – forbliver en drøm.Hvilket betyder, at når vore ordblinde elever når overbygningen, hvor der læses mange og lange tekster,oplever rigtig mange, at ”muren” rejser sig for dem.Nogle kommuner opretter måske et specielt overbygningstilbud for en del af disse elever.Dette fjerner ikke marginaliseringen, men bekræfter den snarere. På dette tidspunkt er/ bliver en stor delaf vore ordblinde elever i folkeskoleregi ensomme og socialt endnu mere sårbare.Det fuldstændige skift til en anden skoleform viser sig at have en utrolig positiv virkning for de ordblindeelever. De kan starte på en frisk blandt elever, der alle har læsevanskeligheder. De får en ny mulighed forfaglig udvikling, idet fællesskabet, hvor alle slås med de samme vanskeligheder, styrker denne. De mødes

af en anden skolekultur, hvor lærerne er tættere på en langt større del af dagen. Forhold som netop denneelevgruppe nyder utrolig godt af. De nære relationer er vigtige for den faglige udvikling.(Den mere almindelige del af folkeskolens elever har ikke disse behov. De klarer sig meget mereselvstændigt.)Yderligere viser der sig ved et ophold på ordblindeefterskole nye muligheder for at skabe sociale relationer.At være sammen på kryds og tværs i faglige situationer, i fritiden med dens forskellige tilbud, i det tættesamvær med værelseskammerater giver en unik mulighed for at afprøve og justere de socialekompetencer, som desværre for en meget stor del af eleverne har ligget i dvale. Megen tid hjemme brugesalene på værelset ofte i selskab med computeren.Et efterskoleophold styrker således de ordblinde elever i såvel deres selvtillid som selvværd. Og trivslenstyrkes – nye muligheder for faglig udvikling.Efterskoler målrettet ordblinde elever løser hermed en stor opgave for vore elever med massivelæsevanskeligheder.