UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 65: Redegørelse om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2010, fra undervisningsministeren

Baggrunden for evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er, at det i lov om ungdoms-uddannelse for unge med særlige behov (L564 af 6. juni 2007) er fastsat, at loven tages op til revision senesti folketingsåret 2011-2012. Det er dermed fastlagt, at loven skal evalueres løbende i perioden frem til lovre-visionen. Undervisningsministeriet har i samarbejde med Epinion gennemført en evaluering i foråret 2008 afde indledende erfaringer med ungdomsuddannelsen og en mindre opfølgende undersøgelse i foråret 2009af den personalemæssige ressourcefordeling i eleverne uddannelsesplaner.Baggrunden for nærværende undersøgelse er, at Undervisningsministeriet har ønsket en kortlægning af enrække karakteristika ved eleverne på ungdomsuddannelsen og indholdet i uddannelsesforløbene i tre ud-valgte kommuner. De deltagende kommuner er Køge, Lemvig og Århus. De tre kommuner er valgt, fordi derepræsenterer en relevant variation med hensyn til geografi, landkommune/bykommune og kommunestør-relse. Der er desuden tale om kommuner, hvor en del unge er optaget på ungdomsuddannelsen.

1.1Rapportens opbygningI det efterfølgende kapitel 2 konkluderes på undersøgelsens resultater. Dernæst beskrives undersøgelsensfremgangsmåde og metode i kapitel 3. I kapitel 4-8 redegøres for undersøgelsens resultater under følgendeoverordnede temaer:Kapitel 4 viser kort, hvordan arbejdet med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er or-ganiseret i kommunerne, hvilke dele af kommunen, der er inddraget, og hvordan samarbejdet er til-rettelagt. Dernæst behandles emnerne vejledning, progression og kvalitetssikring.Kapitel 5 beskriver indholdet af elevernes uddannelsesplaner. Kapitlet er opdelt i tre afsnit: Førstbehandles de uddannelsesmål, der er beskrevet i uddannelsesplanerne, dernæst beskrives indholdeti uddannelsesforløbene, herunder afklaringsforløbet og undervisning og praktik, mens det sidste af-snit omhandler kommunens udgifter til uddannelsen.Kapitel 6 beskriver elevernes behov for specialpædagogisk støtte bevilget ud over uddannelsen ogomfanget af særligt befordringsbehov.Kapitel 7 handler om elevernes forsørgelsesgrundlag og bopælsstatus.Kapitel 8 omhandler frafaldet på uddannelsen. Dvs. en analyse af, hvilke elever der afbryder ellerpauserer uddannelsen og årsager til frafaldet.

Bevilling til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov gives i visitationsudvalget på baggrund af ind-stilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledning). Efter bevillingen er givet, inddrages sags-behandlerne med myndighedsfunktionen og visitationsudvalget kun ved ændringer i uddannelsesplanen.Det er derfor UU-vejledningen, som har kontakten med og opfølgningen på eleven. 77 % af 128 elever tilby-des vejledning af UU-vejledningen en gang efter 12 uger (afklaringsforløbet) og derefter en gang årligt. 15 %af de 128 elever tilbydes vejledning oftere og 7 % efter behov. På baggrund af opfølgning på de i uddannel-sesplanen opstillede mål og elevens udvikling revideres uddannelsesplanen ved vejledningen sådan, at dersikres en progression i den enkelte elevs uddannelsesforløb. Næsten alle elever tilbydes desuden vejledningaf andre personer knyttet til kommunen eller uddannelsen. Særligt udbredt er vejledning af vejleder på ud-dannelsesstedet, som 95 % af 147 elever tilbydes.I alle kommunerne har UU-vejledningen en rolle i forhold til kvalitetssikring af de uddannelsestilbud, deranvendes til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Da det er UU-vejledningen, der, gennem dendirekte kontakt med uddannelsesstederne og gennem arbejdet med indstillingerne, har det største kendskabtil tilbuddene og til målgruppen, betragtes det i kommunerne primært som deres ansvar at sikre, at uddan-nelsestilbuddene leverer en tilfredsstillende kvalitet. Der er dog enkelte forskelle mellem de tre kommuner. IÅrhus anvender man bl.a. ved tilbud bevilget indenfor beskæftigelsesområdet mere formelt tilrettelagtegodkendelsesprocedurer. I Lemvig Kommune anvender man så få forskellige tilbud, at sagsbehandleren medmyndighedsfunktion har overblik over og kendskab til alle tilbuddene og dermed kan vurdere kvaliteten lø-bende. I Køge Kommune arbejder man i øjeblikket på udformningen af en mere formaliseret procedure forgodkendelse af tilbud til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

sialt niveau. De sociale mål kan opdeles i generelle, specifikke og samfundsorienterede sociale mål. De gene-relle sigter mod at forbedre elevernes sociale færdigheder og lære dem om sociale spilleregler. De specifikkesociale mål retter sig mod specifikke domæner, som fx klasseværelset eller internettet. De samfundsoriente-rede sociale mål handler om at blive bedre til at indgå i samfundet generelt, for eksempel at lære de socialefærdigheder, der er nødvendige for at være borger i et samfund. De personlige mål er i høj grad individuelle,men retter sig ofte mod forbedret selvværd, selverkendelse og øget selvstændighed.I de uddannelsesplaner, hvor der er registreret et konkret mål om beskæftigelse, er der tale om forskelligeformer for beskæftigelse på særlige vilkår: Fleksjob, skånejob og beskyttet beskæftigelse. Kommunerne vur-derer, at det er begrænset hvor mange elever, der kan varetage beskæftigelse efter endt uddannelse, og atordinær beskæftigelse stort set altid er udelukket.

For 94 % af 115 elever varer det indledende afklaringsforløb 12 uger, 3 % af de 115 elever havde kortereafklaringsforløb og 3 % havde ikke noget afklaringsforløb. I afklaringsforløbet anvendes primært særligekommunale tilbud for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (36 % af 145 elever), private under-visningstilbud for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (34 % af de 145 elever) og skoler medspecialundervisning for voksne (20 % af de 145 elever).Der indgår praktik i 49 % af 107 elevers afklaringsforløb. De mest anvendte praktiktyper i afklaringsforløbeter praktik i privat virksomhed (19 % af de 107 elever), praktik i offentlige institutioner (15 % af de 107 elever)og intern praktik på uddannelsesstedet (15 %). Emnerne for undervisningen og praktikken på afklaringsfor-løbene er mange. Knap 80 % af 128 elever kommer omkring emnerne skolekundskaber (79 %), personligudvikling (77 %) og sociale relationer (78 %). Men også emnerne samfundsforhold, ADL, fritid, botræning,fysisk træning, ernæring og sundhed samt erhvervsrettet undervisning/træning er udbredte.

På selve uddannelsesforløbet efter afklaringsforløbet er det også private undervisningstilbud for ungdoms-uddannelse for unge med særlige behov (36 % af 149 elever), særlige kommunale tilbud for ungdomsuddan-nelse for unge med særlige behov (34 % af de 149 elever) og skoler med specialundervisning for voksne (21% af de 149 elever), der anvendes i flest tilfælde. Der er forskel på, i hvilken udstrækning de forskellige tilbudanvendes i de tre kommuner. Mens Århus Kommune spreder sig på de forskellige typer tilbud, bruger KøgeKommune i særlig høj grad private tilbud, mens Lemvig Kommune i særlig høj grad anvender særlige kom-munale tilbud. Også her er der en spredning over de forskellige emner, hvor sociale relationer (88 % af 142elever), personlig udvikling (86 % af de 142 elever) og skolekundskaber (86 % af de 142 elever) er de mestudbredte og erhvervsrettet undervisning (41 % af de 149 elever) og hjælpemidler (11 % af de 149 elever) erde mindst udbredte.

Praktik indgår i 86 % af 129 elevers uddannelse. De mest udbredte praktiktyper er praktik i privat virksom-hed (33 % af 129 elever), praktik i offentlige institutioner (20 % de 129 elever) og intern praktik på uddannel-sesstedet (19 % af de 129 elever). Det mest hyppigt forekommende emne for praktikken er erhvervsrettettræning (61 % af de 89 elever i praktik). Bortset fra hjælpemidler (2 % af de 89 eleverne) er de øvrige emnernogenlunde lige hyppigt forekommende: personlig udvikling (47 % af 89 elever), ADL (46 % af 89 elever),fritid (39 % af 89 elever), sociale relationer (38 % af 89 elever), botræning (37 % af 89 elever), samfundsfor-hold (36 % af 89 elever), skolekundskaber (36 % af 89 elever) og fysisk træning, ernæring og sundhed (32 %af 89 elever). De fleste elever, der er i praktik i løbet af uddannelsen, har under 280 praktiktimer årligt. Hvisder dispenseres, sker det i visitationsudvalget, og det sker ofte allerede, når indstillingen behandles, da derer tilbud i flere af kommunerne, som altid implicerer mere praktik end 280 timer årligt.

Den gennemsnitlige udgift til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov pr. elev for 2010 er 306.116kr. Gennemsnitstallet dækker dog over store variationer i kommunernes udgifter. Den laveste pris er 63.434kr. og den højeste 630.380 kr. Både den laveste og den højeste udgift findes i Århus, som dermed har denstørste forskel på højeste og laveste udgift. Både Århus og Køge kommuner har en gennemsnitlig udgift, derer lidt højere end kommunernes samlede gennemsnit, mens Lemvig Kommunes gennemsnitsudgift pr. elev i2010 er godt 90.000 kr. lavere end gennemsnittet for alle tre kommuner. Lemvig Kommune er også denkommune, der har den mindste forskel på laveste og højeste udgift. Den relativt mindre variation i udgiften iLemvig Kommune skyldes muligvis, at man i Lemvig Kommune anvender markant færre forskellige tilbud endi de øvrige to kommuner.

4 % af 140 elever i undersøgelsen har afbrudt uddannelsesforløbet, og 10 % af de 140 elever pauserer. Fra-faldsanalysen fokuserer på både afbrudte og pauserende elever, da alle afbrudte elever på grund af deresretslige mulighed for at genoptage uddannelsen frem til det 25. år i princippet er pauserende. De elever, deralligevel er registreret som afbrudte, er elever som er flyttet til anden kommune, hvor det er ukendt, hvor-vidt de genoptager uddannelsen i tilflytningskommunen samt elever, som er afbrudt på grund af aldersbe-grænsningen. De er registreret som afbrudte, fordi de i ingen af tilfældene forventes at genoptage uddan-nelsen i den kommune, hvor de har afbrudt forløbet. Frafaldsårsagerne omhandler typisk, at eleven ikkemagter uddannelsen på det pågældende tidspunkt, personlige forhold, sygdom eller at den unge hellere villearbejde.Både de kvantitative registreringer og de kvalitative interview peger på, at de frafaldne elever i særlig grad erelever med sindslidelser og/eller udviklingsforstyrrelser. 14 ud af de 19 frafaldne elever har således en udvik-lingsforstyrrelse. Kommunerne fortæller, at elever med udviklingsforstyrrelser er svære at fastholde, fordi detypisk har problemer med fremmøde, med at være i samme tilbud i længere tid, og ved at være sammenmed andre mennesker.Da uddannelsen endnu er relativt ny, har kommunerne svært ved at vurdere sandsynligheden for, at de fra-faldne elever genoptager uddannelsen. Det vurderes dog som realistisk, at nogle elever vil genoptage ud-dannelsen. De psykisk og socialt dårligst fungerende elever vurderes at være dem blandt de frafaldne, somder er mindst sandsynlighed for vil genoptage uddannelsen.

3.1Registreringer på individniveauRegistreringen af de kvantitative data på individniveau er foretaget af Epinion i samarbejde med de trekommuner. Registreringen er sket i et elektronisk opsat spørgeskema udarbejdet af Epinion i samarbejdemed Undervisningsministeriet og de tre kommuner. Undersøgelsen omfatter alle unge, der siden 1. august2007 har været i gang med ungdomsuddannelsen i de tre kommuner - uanset om de fortsat er i gang meduddannelsen, har fuldført, afbrudt eller pauserer. Derved sikres dels, at resultaterne er fuldt ud repræsenta-tive for de tre kommuner og dels, at der opnås viden om frafaldsårsager. Der er i alt tale om 157 elever, for-delt på 84 elever i Århus, 18 elever i Lemvig og 55 elever i Køge.Følgende fremgangsmåde er anvendt:På baggrund af Undervisningsministeriets oplæg og skabelon for uddannelsesplan, udarbejdede Epi-nion første udkast til det spørgeskema, der skulle anvendes til registreringenPå et indledende møde mellem Epinion, Undervisningsministeriet og nøglepersoner fra hver kom-mune blev udkastet til spørgeskemaet diskuteret. Der blev afholdt et indledende møde i hver af detre kommuner. Formålet med møderne var at sikre, at opbygningen af spørgeskemaet, samt formu-lering af spørgsmål og svarkategorier var udformet, så det kunne besvares på baggrund af elevernesindstillingsskemaer og uddannelsesplaner i de tre kommuner. På de indledende møder blev det end-videre besluttet, at registreringen af oplysningerne for eleverne i Køge skulle foretages af Epinion iUU-vejledningens lokaler i Køge Kommune, mens registreringerne for eleverne i Århus og Lemvigkommuner skulle foretages af Epinion i Epinions egne lokaler. Det er de samme medarbejdere, derhar foretaget alle registreringer, hvorved der er sikret ensartethed i registreringenPå baggrund af de indledende møder reviderede Epinion spørgeskemaet og satte det op som web-baseret spørgeskema. Ved hjælp af CAWI (Computer Assisted Web Interviewing) blev data om ele-verne i de tre kommuner herefter registreret. Herved minimeres risikoen for fejlindtastninger medmere, da data registreres direkte i systemet og derfor ikke skal igennem flere indtastningsled. Datablev registreret i maj-juni 2010Herefter blev der foretaget en omkodning af enkelte data. For det første viste det sig, at mange af’andet’-svarene i spørgsmål om praktiktyper i afklaringsforløbet og uddannelsesforløbet bestod i in-tern praktik på uddannelsesstedet. Der blev derfor oprettet en ny svarkategori ”intern praktik påuddannelsesstedet”, hvorefter de pågældende svar blev omkodet fra andet-kategorien til den nyesvarkategori. For det andet var der en række ’andet’-besvarelser i spørgsmålet om de vanskelighe-

der, som var årsag til, at eleven var indstillet til ungdomsuddannelsen, som reelt hørte til i en af deeksisterende svar-kategorier, hvorfor de blev omkodet hertil. Desuden var der flere spørgsmål medåbne besvarelser, som efterfølgende er kategoriseret for at muliggøre en statistisk afrapportering.Omkodningen blev godkendt af Undervisningsministeriet inden gennemførelse.Registreringen viste en række spørgsmål, der ikke kunne besvares gennem indstillingsskemaer og uddannel-sesplaner i de tre kommuner. Dette skyldes blandt andet, at der ikke som forventet altid foreligger en fuld-stændig treårig uddannelsesplan allerede ved indstilling til og bevilling af uddannelsen. Ifølge de deltagendekommuner skyldes dette, at elevernes unge alder og de vanskeligheder, der er baggrunden for indstilling tiluddannelsen, gør det svært at forudse udviklingen i elevernes behov og læringsmuligheder. For at sikre etuddannelsesforløb, der er individuelt tilrettelagt efter den enkelte elevs behov og udvikling, udvikles uddan-nelsesplanen i nogle tilfælde løbende gennem det treårige forløb. Derudover er der tilsyneladende en rækkeaf de oplysninger, som det var forventet at finde i uddannelsesplanerne, som mere generelt ikke registreresher. Der er særligt tale om oplysninger om, hvor mange uger eleven modtager henholdsvis undervisning ogpraktik. Kommunerne fortæller, at dette ikke registreres i uddannelsesplanerne, da det typisk er uddannel-sesstedet, der løbende tager stilling til om – og i så fald hvilken og hvor lang – praktik eleven skal have. Deter ofte en beslutning, der ikke kan tages ved uddannelsens start, da det afhænger af elevens udvikling underuddannelsesforløbet. Vi har derfor kun mulighed for at afrapportere på oplysninger herom, som er frem-kommet under de kvalitative interview. En tredje forklaring på de manglende besvarelser er, at der kan værestor forskel både mellem kommunerne og internt i kommunerne på, hvordan uddannelsesplanerne ser ud oghvilke oplysninger, der er at finde deri. Ifølge kommunerne skyldes det blandt andet, at ungdomsuddannel-sen stadig er relativt ny, hvorfor kommunerne brugte lidt tid i starten på at finde ud af, hvordan man bedstkunne tilrettelægge og udføre arbejdet omkring udarbejdelsen af uddannelsesplaner.Hvor intet andet er angivet, viser tabeller og figurer i denne rapport, hvordan de elever, hvis uddannelses-planer indeholder oplysninger om det pågældende spørgsmål, procentuelt fordeler sig på de forskelligesvarkategorier. Det vil sige, at de elever, hvor oplysningen ikke har kunnet registreres på baggrund af indstil-lingsskemaet eller uddannelsesplanen ikke indgår i svarberegningerne for det pågældende spørgsmål. Detbetyder, at nogle tabeller skal tolkes med forsigtighed, da de kan være baseret på relativt få besvarelser. Detsamlede antal besvarelser (n) på det pågældende spørgsmål fremgår af hver tabel. Der er ikke anvendt vej-ning af data i forbindelse med databehandlingen. Enkelte figurer og tabeller summerer til mere end 100 pro-cent, da det har været muligt at afgive mere end ét svar på spørgsmålet. I disse tilfælde er angivet både antalelever og antal besvarelser.

månedsbeløb lagt sammen, men for de elever, der kun har gået på uddannelsen en del af året, erden årlige pris beregnet som om de gik på uddannelsen hele året – det månedlige beløb er altsåganget med 12, selvom eleven måske først er startet på uddannelsen i foråret eller sommeren 2010eller er stoppet på uddannelsen i løbet af året. Det har vi gjort for at have sammenlignelige priser.For de elever, hvor det eksplicit fremgår, at der er måneder, hvor kommunen ikke betaler, betragteseleven som pauserende i de pågældende måneder, hvorfor der ikke regnes med nogen udgift i dissemåneder.Den årlige pris dækker kun kommunens udgift til selve uddannelsesforløbet. Depositum, specialpæ-dagogisk støtte, transportudgifter og udgifter til for eksempel kost og logi, arbejdstøj etc., som erbevilget ud over uddannelsesforløbet er derfor ikke medregnet i den årlige pris.Den årlige pris og oplysning om hvilke elever, der har et særligt befordringsbehov, er herefter førtind i datasættet med de oplysninger, der er registreret på individniveau.

3.3Kvalitative interviewEfter gennemførelsen af registreringen af kvantitative data på individniveau og indsamlingen af oplysningerom økonomi og befordring blev der gennemført et semistruktureret, kvalitativt interview med nøgleperso-ner i hver kommune. Interviewene varede mellem en og halvanden time og blev gennemført ultimo juni2010. De kvalitative interview blev anvendt til at indsamle oplysninger på kommuneniveau og til at få belystnogle af de emner, som er mangelfuldt besvaret i registreringen på baggrund af indstillingsskemaer og ud-dannelsesplaner. De overordnede emner i de kvalitative interview var:Organisering af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og samarbejdsrelationer i denpågældende kommune, herunder ansvarsfordelingTilrettelæggelsen af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i den pågældende kommune,herunder forsørgelse, kvalitetssikring af tilbud under ungdomsuddannelse for unge med særlige be-hov og hvordan det sikres, at uddannelsesforløbet udgør et komplet, koordineret forløbKonkrete elementer i uddannelsesforløbet, herunder spørgsmål til afklaringsforløbet og praktikForventninger til elevernes fremtid

I alle kommunerne sker bevilling af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov på baggrund af indstil-ling fra UU-vejledningen i visitationsudvalget. Beslutningen beror på, om den unge vurderes at være i mål-gruppen, og om der vurderes at være et passende match mellem det i indstillingen foreslåede uddannelses-sted og den unges vanskeligheder og behov. I visitationsudvalget sidder typisk repræsentanter fra de forskel-lige afdelinger/forvaltninger i kommunen, som den unge kan være eller komme i berøring med: beskæftigel-sesområdet, socialområdet, psykiatri og handicapområdet og familie/børn og unge-området. Myndigheds-funktionen er organiseret under socialområdet. Det er således visitationsudvalget i både Århus, Lemvig ogKøge kommuner, der tager stilling til, om uddannelsen kan bevilges på baggrund af indstillingen fra UU-vejlederen.De kvalitative interview tegner et billede af, at kommunens størrelse har indflydelse på kompleksiteten isamarbejdet mellem de forskellige dele af kommunen, som er eller kan være i berøring med eleverne. I Lem-vig Kommune har man for eksempel placeret al sagsbehandling for elever på ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov i myndighedsfunktionen hos én sagsbehandler. Man oplever, at det skaber ekspertise ogensartethed i sagsbehandlingen, samt letter samarbejdet med de forskellige samarbejdsparter. Denne løs-ning er naturligvis kun mulig, fordi Lemvig Kommune har så få elever på ungdomsuddannelse for unge medsærlige behov. Århus og Køge Kommuner oplever i højere grad end Lemvig, at samarbejdet på tværs af for-skellige områder i kommunen kan være besværlig og problematisk. Den primære samarbejdsrelation er tilbeskæftigelsesområdet i forbindelse med afklaring af forsørgelsesgrundlag, når den unge fylder 18 år.I dette kapitel belyses kommunernes praksis for vejledning, opfølgning og sikring af progression i uddannel-sesforløbene og for kvalitetssikring af uddannelsestilbuddene på ungdomsuddannelse for unge med særligebehov i den pågældende kommune. Samtidig beskrives det hvilken del af kommunen, der har ansvaret for atudføre de forskellige opgaver relateret hertil, og hvordan der eventuelt samarbejdes herom.

77 % af eleverne tilbydes vejledning efter afklaringsforløbet og derefter en gang årligt, 6 % tilbydes vejled-ning oftere - 9 % hvert halve år, 5 % hver tredje måned, 1 % månedligt – og 7 % af eleverne tilbydes vejled-ning efter behov.Givet de unges alder og handicap er forældrene ofte vigtige aktører i uddannelsesforløbet. Det er særligtUU-vejledningen, som har relation til forældrene, idet forældrene typisk inddrages både i forbindelse medindstillingen til uddannelsen og i løbet af uddannelsesforløbet. Forældrene inddrages for eksempel i beslut-ninger omkring valg af uddannelsestilbud, eventuelt botilbud og til vurdering af behovet for støttetimer.Forældrenes rolle er ofte at formidle deres børns ønsker. Det opleves i kommunerne dog af og til, som omforældrene mere formidler deres egne ambitioner. En del af UU-vejledningens opgave er derfor at sørge foren forventningsafstemning mellem på den ene side forældrenes forventninger til uddannelsesforløbet ogden unges fremtid, og på den anden side det, der er muligt givet kommunens handlemuligheder og den un-ges ressourcer og handicap. UU-vejlederne har således ansvaret for at gøre uddannelsesplanen realiserbar.Progressionen i den enkelte elevs uddannelsesplan sker gennem den systematiske UU-vejledning. Vejlednin-gen bruges særligt til at følge op på de mål, der er formuleret for den enkelte elev i dennes uddannelsesplan.Vejledningen tager udgangspunkt i forholdet mellem de i uddannelsesplanen formulerede mål og den ungesUNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201013

udvikling, og der tages stilling til, hvorvidt og hvordan uddannelsesplanen skal revideres, så progressionensikres. Denne løbende opfølgning og justering af uddannelsesplanen er nødvendig på grund af den storevariation i målgruppens karakteristika. Kommunerne fortæller i de kvalitative interview, at det kan væresvært at vurdere ved uddannelsesstart hvilken udvikling, der er realistisk for den enkelte elev, og kan nævneflere eksempler på, hvordan de er blevet både positivt og negativt overraskede over den enkelte elevs udvik-ling. Nogle elever rummer stort udviklingspotentiale, mens andre er så dårlige, at de allerede har nået deresbedste funktionsniveau ved tidspunktet for uddannelsens start.Foruden UU-vejledningen og sagsbehandlerne med myndighedsfunktionen har flere af de unge kontakt medandre dele af kommunen i løbet af den periode uddannelsen varer. Det vil typisk være en sagsbehandler ijobcenteret i forbindelse med forsørgelse og/eller en sagsbehandler i Socialafdelingen i forbindelse medbotilbud og/eller hjælpemidler bevilget over serviceloven. Nogle af kommunerne fortæller, at de ikke opfat-ter det som relateret til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, fordi det er kontakter, de ungeville have uanset, om de var i et andet tilbud. Derudover tilbydes de unge typisk vejledning på uddannelsesog/eller praktikstedet.Som nedenstående figur viser, tilbydes 95 % af eleverne vejledning på uddannelsesstedet, 23 % af en sags-behandler i kommunen og 14 % af en vejleder på praktikstedet. Kun 3 % tilbydes ingen vejledning udoverUU-vejledningen.Figur 2. Tilbydes eleven vejledning udover UU-vejledningen og i så fald af hvem? (n=147/202)

4.2KvalitetssikringDa der er forskel på, hvordan de tre kommuner foretager kvalitetssikringen, vil de blive beskrevet særskilt idette afsnit.I Århus Kommune har man en række beskrevne regler for kvalitetssikring af tilbud under beskæftigelsesfor-valtningen – BEF-guiden – som jobsagsbehandleren bevilliger ud fra, mens det i socialforvaltningen er UU-vejledningen, der har opgaven med at sikre, at uddannelsesplanen bliver fulgt og løbende revideres, så derhele tiden er et rimeligt match mellem den unges ressourcer og behov og uddannelsestilbuddet. Derudoverhar man i Århus Kommune løbende offentlige anmeldte og uanmeldte tilsyn af både kommunale og privatetilbud.I Køge Kommune er det UU-vejledningen, der varetager kvalitetssikringen af de anvendte tilbud, da det erUU-vejledningen, der er ansvarlig for kontakten med uddannelsesstederne og besøger de unge på uddannel-sesstederne. Da det primært er private tilbud, man anvender til ungdomsuddannelse for unge med særligebehov i Køge Kommune, vil man prioritere en mere formaliseret godkendelsesprocedure af de anvendtetilbud, som forholder sig til for eksempel pædagogisk metode, uddannelsesindhold, takster, kvalifikationeretc. Man arbejder derfor i øjeblikket på udformningen af en godkendelsesprocedure for private tilbud. Menpå nuværende tidspunkt foregår kvalitetssikringen gennem UU-vejledernes vurdering af uddannelsessteder-ne og visitationsudvalgets vurdering af tilbuddets relevans for den enkelte elev.I Lemvig Kommune har man valgt dels at anvende eller oprette tilbud relateret til i forvejen eksisterendedagtilbud og dels at oprette helt nye tilbud i kommunalt regi, hvor kommunen selv har haft indflydelse påkompetenceprofil med mere. I den forbindelse har sagsbehandleren med myndighedsfunktion et godt over-blik over de eksisterende tilbud og de kompetencer, man kan tilbyde på de forskellige uddannelsestilbud.Det betragtes desuden som afgørende for kvaliteten af det enkelte uddannelsesforløb, at den enkelte elevfår et tilbud, som tager udgangspunkt i vedkommendes behov. Det er UU-vejlederens ansvar at sikre, at detsker, da det er UU-vejlederen, der har ansvaret for den løbende opfølgning på den unge.

Uddannelsesplanerne indeholder hyppigst megetgenerelleangivelser af det overordnede formål. Disse ud-dannelsesplaner anfører - i overensstemmelse med uddannelsens formelle formålsbeskrivelse – at elevensoverordnede uddannelsesmål er at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så aktiv og selv-stændig deltagelse i voksenlivet som muligt. Derudover optræder typisk afklaring af elevens fremtidige mu-ligheder for beskæftigelse eller uddannelse, boform og ind imellem mere specifikke mål.Når det overordnede mål omhandler enafklaring af elevens fremtidige beskæftigelse eller uddan-nelseer der oftest tale om en mere generel afklaring af elevens beskæftigelses- og uddannelsesmu-ligheder, men i enkelte tilfælde er uddannelsesplanen møntet på at forberede eleven til konkreteuddannelser eller job, som eleven har et ønske om at varetage. Eksempelvis er det overordnedeformål i én af uddannelsesplanerne at”uddanne sig til at kunne varetage en stilling som dyrepasser-

assistent eller landbrugsmedhjælperassistent”,mens det i en anden uddannelsesplan er”at opnåkompetencerne (fagligt, personligt, socialt) til at kunne varetage et chaufførjob”.Afklaring af fremtidig boligformsom overordnet mål handler typisk om, at eleverne skal have afkla-ret deres fremtidige boform eller rustes til at flytte hjemmefra.Nogle uddannelsesplaner indeholder dog også merespecifikkeoverordnede mål,der afspejler ele-vens individuelle udfordringer og behov. Eksempelvis har fem elever behov for at få øget deres han-dicapforståelse. Disse elever skal opnå en større forståelse af deres eget funktionsniveau og selver-kendelse i forhold til deres eget handicap. Andre eksempler på specifikke målsangivelser er at moti-vere eleven til et stabilt fremmøde, at lære eleven at transportere sig selv samt at træne eleven i ensund livsstil gennem motion og ernæring.

De faglige mål i uddannelsesplanerne kan primært inddeles i tre typer af mål. Den ene type kan karakterise-res som rent skolefaglige, den anden type er erhvervsrettede mål, mens den sidste type faglige mål sigtermod at lære eleverne at klare sig så selvstændigt som muligt i voksentilværelsen. I mange af uddannelses-planerne opstilles der flere faglige mål for den enkelte elev, således at alle tre typer mål afdækkes.Deskolefaglige målomhandler for eksempel:”Forbedret fagligt niveau i matematik, engelsk, sam-fundsfag og dannelsesfag”og”At arbejde med regning og dansk. At erhverve sig større sikkerhed in-den for begge fagområder. At få kendskab til engelsk samt øve dette gennem konversationstræning.(…) At lære om pengenes betydning og værdi”.De mereerhvervsrettede målkan eksempelvis være, at” Eleven lærer de grundlæggende principperfor at arbejde med det grafiske medie, grafisk og visuel kommunikation, tegning/tegneserie, foto,collage, kompositionslære og kommunikation. Billedbehandling, layout og design”og” *Eleven+ vilgerne undervises i fag, der relaterer til hans store interesse for IT, for eksempel programmering ogteknik”.Faglige mål inden for den type, der sigter modat forberede eleverne på en selvstændig voksentil-værelseer eksempelvis, at”*eleven skal+ lære at købe ind, gøre rent, vaske tøj og lave mad”, ”*ele-ven] skal lære at overskue en køreplan, finde planen på nettet og tyde den eller danne sig et overblik”og”*eleven skal+ lære at styre egen økonomi, selvstændig husførelse og kontakt til offentlige myn-digheder”.

Degenerelle sociale måler eksempelvis”at opnå færdigheder til at indgå i og bevare sunde relatio-ner til jævnaldrende unge”.Denne gruppe af sociale mål indeholder også mål, som sigter mod at læ-re eleverne om sociale normer og uskrevne regler:”Arbejde på indsigt i hvordan, man møder andre,og hvilke signaler man sender” og ”Lære at forstå samspil mellem mennesker og lære at aflæsekropssprog”.Specifikke sociale måler mål, som er relateret til specifikke sociale fora, såsom Internettet, klasse-værelset og større forsamlinger. Eksempler herpå er:” Lære om hensigtsmæssig kontakt over inter-nettet”og”at han bliver mere sikker i klassen og turde åbne munden noget mere.”Mål knyttet til samfundsrelationeromhandler for eksempel:”At opnå gode sociale færdigheder, derhæfter sig til det at være borger i et samfund og det at kunne begå sig så selvstændigt som muligt isamfundet – også når han skal bo selvstændigt”og”At kunne mestre at handle (begå sig i indkøbssi-tuationer), gå i banken, tage offentlige transportmidler, gå i svømmehallen, være aktiv medlem afeks. en forening eller klub.”

De personlige uddannelsesmål er meget forskellige og afspejler i endnu højere grad end de andre uddannel-sesmål, at der er tale om en meget forskelligartet elevgruppe med meget individuelle behov. Følgende per-sonlige mål fra uddannelsesplanerne illustrerer dette:”Overvinde angsten i offentlige rum”, ”lære at klædesig hensigtsmæssigt og alderssvarende”, ”at han kommer ud af sit misbrug og undgår risiko for tilbageven-den til kriminalitet”og”Verbalt at kunne svare ’ja’ eller ’nej’ til spørgsmål”.Selvom de personlige mål er meget individuelle går nogle temaer alligevel igen i uddannelsesplanerne. Dissetemaer erSelvværd:for eksempel ”styrkesit selvbillede ved at lære mere om sig selv, og det hun har at bydepå”Selverkendelse:for eksempel”Opnår realisme og selverkendelse i forhold til egen situation”Selvstændighed i hverdagen:for eksempel”At *eleven+ via en kalender kan få støtte til tidsstyring ogtil mere selvstændigt at strukturere sine ønsker og aktiviteter i dagligdagen”

I uddybningen af de beskæftigelsesorienterede mål beskrives for nogle elevers vedkommende beskæftigel-sestypen, hvor det særligt er beskyttet beskæftigelse og flexjob, der nævnes. For andre elever handler ud-dybningen om, hvilken sektor eleven ønsker at arbejde i, for eksempel dyrepasser, køkken, gartneri, børne-have etc. I uddybningen af de uddannelsesmæssige mål nævnes håndværksuddannelse, teknisk uddannelse,enkeltfag på VUC, toårigt EGU-forløb, håndarbejdsskole, IT-relateret uddannelse, kokkeuddannelse ogkunstuddannelse. Uddybningerne af mål om samværs- og aktivitetstilbud omhandler særligt ønsket om atlære at bo for sig selv, et aktivt fritidsliv og behov for tæt personstøtte.Af disse uddybninger i uddannelsesplanerne er det dog ikke muligt at se, hvorvidt det vurderes at være reali-stiske mål for eleven, men det kan belyses gennem de kvalitative interview. Kommunerne fortæller alle, atdet er begrænset, hvor mange af eleverne der vurderes at kunne varetage beskæftigelse efter endt uddan-nelse. I stedet forventes mange elever at modtage førtidspension efter endt uddannelse - nogle kombineretmed forskellige former for beskæftigelse på særlige vilkår. I den forbindelse er det særligt beskyttet beskæf-tigelse, der nævnes, men også flexjob og skånejob er en mulighed for flere af eleverne.

Af nedenstående figur fremgår det hvilke emner, undervisning og praktik på afklaringsforløbene omhandler.Figuren viser, at afklaringsforløbene kommer omkring mange forskellige emner. Knap 80 % af eleverne mod-tager undervisning i og/eller gennemfører praktik omhandlende skolekundskaber (79 %), personlig udvikling(77 %)og sociale relationer (78 %). Over halvdelen af eleverne modtager desuden undervisning i og/ellergennemfører praktik omhandlende samfundsforhold (55 %), ADL (66 %), fritid (65 %), botræning (63 %) ogfysisk træning, ernæring og sundhed (53 %). 30 % modtager erhvervsrettet undervisning/træning på afkla-ringsforløbet og for 6 % indgår undervisning i og/eller træning i brug af hjælpemidler i afklaringsforløbet.Figur 7. Inden for hvilke emner modtog eleven undervisning eller træning (praktik) på afklaringsforløbet? (n = 128/745)

Fordelingen mellem forskellige skoletyper, mellem forskellige praktiktyper og mellem forskellige emner iundervisning og praktik i uddannelsesforløbet afspejler i høj grad afklaringsforløbet. Af nedenstående figurfremgår det, at de mest anvendte skoletyper på uddannelsesforløbene også er private undervisningstilbudfor ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (36 %), særlige kommunale tilbud for ungdomsud-dannelsen for unge med særlige behov (34 %) og skoler med specialundervisning for voksne (21 %). 9 % afeleverne har desuden gennemført en del af deres uddannelse på en husholdningsskole, en håndarbejdsskoleeller en folkehøjskole. I under 5 % af uddannelsesforløbene indgår der ophold på produktionsskole, instituti-oner for erhvervsuddannelse, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler eller sociale institutioner med tilbudtil ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.Figur 8. Hvilke skoletyper indgår i uddannelsesforløbet? (n = 149/164)

Af figuren fremgår en klar forskel mellem de skoletyper, der anvendes til ungdomsuddannelse for unge medsærlige behov i de tre kommuner. I Køge Kommune indgår private undervisningstilbud for ungdomsuddan-nelsen for unge med særlige behov i 72 % af uddannelsesforløbene, mens det kun er 21 % i Århus Kommuneog 6 % i Lemvig Kommune. Med 67 % anvendes der derimod i høj grad særlige kommunale tilbud for ung-domsuddannelse for unge med særlige behov i Lemvig Kommune, mens det kun er 10 % i Køge Kommune.Lemvig Kommune anvender med 28 % næsten lige så ofte som Århus Kommune (30 %) skoler med special-undervisning for voksne, mens det kun er 10 % i Køge Kommune. Århus kommune har generelt en mere lige-lig fordeling mellem de forskellige skoletyper end de øvrige to kommuner. Figuren afspejler formentlig, atÅrhus Kommune, som den største kommune i undersøgelsen, har langt flere forskellige skoletyper at vælgeimellem, når uddannelsesplanerne formuleres.

Ligesom der indgår mange forskellige skoletyper i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, anven-des der også flere forskellige praktiktyper. Som nedenstående figur viser, er en tredjedel af eleverne (33 %)ipraktik i en privat virksomhed i løbet af uddannelsen. Henholdsvis 20 % og 19 % er i praktik i offentlige insti-tutioner (for eksempel børnehaver og plejehjem) og i intern praktik på uddannelsesstedet. 12 % af eleverneer i praktik i beskyttede værksteder og revalideringsinstitutioner, 3 % er i praktik i beskæftigelses- og dagtil-bud for voksne. 14 % af eleverne er ikke i praktik i løbet af uddannelsen. Fra Køge Kommune har vi for ek-sempel kendskab til en elev, som har så mange forskellige og svære handicap, at det ikke er muligt for ved-kommende at gennemføre en praktik.Figur 11. Hvilke praktiktyper indgår i uddannelsen? (n = 129)

I gennemsnit beløber kommunernes udgifter for hele 2010 sig til 306.116 kr. pr. elev. Den gennemsnitligepris pr. elev for 2010 i Århus Kommune er godt 10.000 kr. højere end gennemsnittet for alle kommuner,mens den i Køge Kommune er godt 26.000 kr. højere end gennemsnittet for alle kommuner. I Lemvig Kom-mune er den gennemsnitlige pris pr. elev derimod godt 90.000 kr. lavere end gennemsnittet for alle kommu-ner. Århus Kommune er den kommune, der har den største forskel på laveste og højeste udgift – en forskelpå 566.946 kr. Århus Kommune er også den kommune, der har den laveste og den højeste udgift for kom-munerne samlet. Lemvig Kommune er den kommune, der har den mindste forskel mellem laveste og højesteudgift, hvilket muligvis skyldes, at man i Lemvig, i hvert fald på nuværende tidspunkt, kun benytter sig af femforskellige uddannelsessteder, mens man i Køge Kommune benytter sig af 24 forskellige uddannelsesstederog i Århus Kommuner af 19 forskellige uddannelsessteder. Det lave antal uddannelsessteder i Lemvig set iforhold til Køge og Århus Kommuner kan være årsagen til en mindre variation i udgiften.

I de tilfælde, hvor der i uddannelsesplanen er registreret et behov for specialpædagogisk støtte, er det desu-den blevet noteret, hvilken specialpædagogisk støtte, der er tale om. I nogle tilfælde er det ikke specificeret,hvilken støtte der er tale om, men blot at uddannelsesstedet søger om specialpædagogisk støtte. I en rækketilfælde er det registreret, at der konkret er bevilget ekstra timer til specialpædagogisk støtte. Støtten ertypisk bevilget til at skabe struktur, stabilitet og grænsesætning. For to elever, der er diagnosticeret medautisme, er der søgt om autismespecifik støtte på uddannelsesstederne, som er specielt målrettet elevermed autisme. For to elever er der søgt om it-rygsæk.I de kvalitative interview fortalte kommunerne, at der relativt sjældent søges om ekstra specialpædagogiskstøtte, da udgangspunktet er, at dette ikke er nødvendigt, når eleven visiteres til det rigtige uddannelsestil-bud. Når eleven visiteres til et uddannelsessted, som er særligt velegnet til den delmålgruppe, som eleventilhører, vil den specialpædagogiske støtte som eleven har behov for typisk være indeholdt i uddannelses-stedets normering. De 10 % af eleverne, hvor der søges om ekstra specialpædagogisk støtte, er således ele-ver med særlige vanskeligheder, som medfører behov for støtte udover den støtte, der allerede er indeholdti undervisningstilbuddet.

I Århus Kommune har alle elever på skolen Vektor, som er et tilbud til elever med Autisme Spektrum Forstyr-relser og svær ADHD i Århus Kommune, et særligt befordringsbehov. Omfanget af beløbet opgøres først vedårets udgang, men i 2009 var beløbet for alle elever på Vektor ca. 238.000 kr. Derudover er der én elev iÅrhus Kommune på et andet uddannelsestilbud, som har et særligt befordringsbehov, der beløber sig til i alt43.266 kr. I Køge Kommune Er der en række elever med særligt befordringsbehov i form af taxakørsel mel-lem hjemmet og uddannelsesstedet. Køge Kommunes samlede udgift til særlig befordring var i 2010 kr.229.922, dog med store variationer i udgiften til de enkelte elever, som blandt andet skyldes variationer ikørselsafstand og hvorvidt der er tale om udgift én måned eller hver måned. Den højeste udgift er på kr.85.585 fordelt på fem måneder, mens den laveste udgift er et engangsbeløb på kr. 363. I Lemvig Kommunehar det ikke været muligt at få oplyst udgifterne til de særlige befordringsbehov.

Så længe eleven er under 18 år, er vedkommende uden offentlig forsørgelse (forældreforsørgede). Men veddet 18. år skal kommunen tage stilling til elevens forsørgelsesgrundlag. Hvis eleven er 18 år eller ældre, nårindstillingen tages op i visitationsudvalget, diskuteres forsørgelsesgrundlaget typisk samtidig med indstillin-gen. Fordelen herved er, at de forskellige relevante dele af kommunen er repræsenteret i visitationsudval-get. I Århus Kommune oplever man, at en stor del af arbejdstiden går med at få forsørgelsesgrundlaget påplads, fordi finansieringen af uddannelsen følger forsørgelsen. Der er således en del administrativt arbejdeknyttet til at få de nødvendige bevillinger hjem, når den unge fylder 18 år.Kommunerne oplever generelt en udfordring i forhold til, at eleverne forsørges med førtidspension og sær-ligt kontanthjælp, når de er i gang med en ungdomsuddannelse. Sagsbehandlerne i jobcenteret kan havesvært ved at forstå, at de unge ikke skal aktiveres, da de ikke kender så meget til uddannelsen. I LemvigKommune imødegås denne problematik ved, at sagsbehandleren i Handicap og Psykiatri, som har myndig-hedsfunktionen i forhold til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hjælper den unge med hen-vendelsen i jobcenteret. I Køge kommune kan UU-vejlederen på samme måde vejlede den unge i henvendel-sen til jobcenteret.

Som nedenstående figur viser, er 85 % af eleverne aktuelt i gang med ungdomsuddannelsen, 10 % er pause-rende, 3 % har afbrudt uddannelsen og knap 1 % (1 elev) har gennemført uddannelsen. Gennem de kvalitati-ve interview har vi fået oplyst, at lidt flere elever afslutter uddannelsen sommeren 2010.Blandt de afbrudte elever er der flere, hvor afbrydelsen skyldes, at de er flyttet til anden kommune, hvorfordet ikke er muligt at sige noget om, hvorvidt de har genoptaget uddannelsen i den nye kommune. Derudoverer der blandt de afbrudte elever en elev, som har afbrudt pga. overskridelse af aldersbegrænsningen. Denpågældende elev pauserede uddannelsen i forbindelse med graviditet og genoptog ikke uddannelsen indenaldersbegrænsningen var overskredet. På grund af elevernes retskrav på muligheden for at genoptage ung-domsuddannelsen frem til det fyldte 25. år er det ikke muligt at konstatere, hvorvidt de pauserende eleverrent faktisk genoptager uddannelsen, eller om de reelt er afbrudte elever. Frafaldsanalysen vil derfor fokuse-re på både de afbrudte og de pauserende elever.Figur 19. Hvad er elevens status? (n = 140)

Figuren skal læses med forsigtighed, da der kun er registreret frafaldsårsager for 15 elever. De frafaldsårsa-ger, der fremgår af figuren, er dog de samme som kommunerne nævnte i forbindelse med de kvalitativeinterview. I Lemvig Kommune oplever man desuden i stigende grad, at eleverne på ungdomsuddannelse forunge med særlige behov mangler selverkendelse i forhold til eget handicap og de begrænsninger det medfø-rer. I flere tilfælde har man oplevet, at de unge ikke vil være på uddannelsesstedet, fordi de ikke vil væresammen med handicappede trods det, at de øvrige elever har samme type handicap som dem selv.Kommunerne finder det svært at vurdere sandsynligheden for, at de pauserende elever genoptager uddan-nelsen på et senere tidspunkt, da uddannelsen endnu er så ny, at man ikke rigtig har gjort sig erfaringer meddet endnu. Det vurderes dog som realistisk, at nogle af eleverne vil genoptage uddannelsen. Det er særligtde psykisk og socialt meget dårligt fungerende, som vurderes ikke at vende tilbage, dvs. elever med udvik-lingsforstyrrelser og sindslidelser.

Overordnede målbeskrivelserEleven skal opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i vok-senlivet som muligt.At opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så aktiv og selvstændig deltagelse i voksenlivetsom muligtAfklare varig beskæftigelse gerne relateret til elevens særlige interesse for dyr. Afklare varig boligmulighed.At opnå personlige, social og faglige kompetencer til en så aktiv og selvstændig deltagelse i voksenlivet sommuligtAt opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så aktiv og selvstændig deltagelse i voksenlivetsom muligtEleven skal opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i vok-senlivet som muligt.Afklare fremtidig beskæftigelsesmuligheder og forsørgelse. Afklare varige boligmuligheder og støttebehov.Ar bruge den gode begavelse i.f.t. uddannelse og varig beskæftigelse.At opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivetsom muligtEleven skal opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i vok-senlivet som muligtAt blive bedre rustet fagligt, socialt og personligt til at kunne indgå i et voksenliv med så lidt støtte og såmeget livskvalitet som muligt.At kunne læse bøger, at blive så selvhjulpen som muligt og bo i beskyttet bolig, og at kunne lave aftaler ifritiden.At forberede sig til, på længere sigt, på det at kunne varetage et arbejde eller en uddannelse indenfor IT-branchen med den selvstændighed og de færdigheder det kræver. At opnå færdigheder til at kunne indgå iet socialt netværk. At opnå færdigheder i at kunne bo selv med mindst muligt støtte – helst helt uden.Målet for uddannelsen er, at eleven får et skånejob i butik med computere eller alm. kontorarbejde. Udvik-le selvstændighed i forhold til arbejdsmarkedet, udvikle kompetencer til at begå sig i samfundet, samt atkunne bo i egen bolig med støtte.At eleven gennem undervisningen og aktiviteterne skal have viden og redskaber til at kunne mestre sit egetliv privat, socialt og arbejdsmæssigt.UNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201041

At eleven bliver uddannet til at administrere sin hjælpeordning, får undervisning og vejledning med henblikpå evt. uddannelse eller beskæftigelseAt opnå kompetencerne (fagligt, personligt, socialt) til at kunne begå sig med mindst mulig støtte i detvoksne liv – generelt set. At komme i gang med at udøve motion (klub) og at kunne bevare motivationen tilmotionen og tilknytningen til netværket omkring den konkrete motionsform (klub). At få indsigt i og forstå-else af ”sund livsstil” samt at få dette som en naturlig del af hverdagen. At opnå sociale færdigheder, derkan medvirke til sunde, vedvarende relationer til jævnaldrende og kolleger. At opnå færdigheder, der kanmedvirke til en vedvarende, relevant beskæftigelse indenfor et fag, som Eleven ønsker og magter. Samtønsket om fuldtidsbeskæftigelse – 37-timer. At undersøge mulighederne for at få en EGU efter endt STU,hvis færdighederne og lysten er til stede. At kunne agere i et ”fritids-liv” med mindst muligt støtte. At blivebedre til at spille musik (bas/guitar) både solo og i samspil.Videreudvikling af færdigheder indenfor det fag-faglige, personlige og sociale aspekt. Eleven skal tilegne sigstørre selvforståelse (handicapforståelse) og tilbydes mulighed for at styrke sine motoriske kompetencerAt få lært eleven at mestre sin egen tilværelse og få et liv, hvor han bliver i stand til at tage vare på sig selv.Det nævnes, at der er stort ønske om at afklare fremtidige muligheder for eleven i forhold til beskæftigelseeller aktivitetsmulighederne. Igen er det svært at komme det nærmere, da uddannelsesplanen manglerAt afklare fremtidige muligheder indenfor beskæftigelse, fritidsliv og boform samt hvilken form for støttehun har brug for i voksenlivetAt opnå kompetencerne til at kunne begå sig med mindst mulig støtte i det voksne liv - generelt set. At op-nå sociale færdigheder der kan medvirke til relationer til jævnaldrende og kolleger. At opnår færdigheder,der er nødvendige for, at eleven kan opnå den bedst mulige tilknytning til arbejdsmarkedet og leve en aktivtilværelse. Målet er, at eleven etableres i så selvstændig en boligform som muligt, gerne egen bolig, og ateleven er afklaret i forhold til arbejdsmarkedet og fremtidig forsørgelse. At opnå færdigheder til at agere iet fritidsliv med mindst mulig støtte.At erhverve sig muligheder for, gennem et struktureret læringsforløb, at kunne varetage et skånejob, samtat få afklaret fremtidige bomuligheder. At udvikle og træne personlige og praktiske kompetencer, et sundtog udviklende voksenliv kunne indebære. At træne og afprøve hvad et skånejob kan indebære af ansvarlig-hed og personligt overskud.At eleven kan blive så selvstændig og selvhjulpen som muligt i forhold til at være en ung/voksen med detpågældende handicap og generelle indlæringsvanskelighederFaglig afklaring, samt afklaring omkring fremtidige muligheder indenfor beskæftigelse. Afklaring af hvilkenform for støtte eleven har behov for i sit voksenliv. Erhverve indsigt i og forståelse for egne personlige mu-ligheder og begrænsninger. At udvide forståelsen for dansk kultur og danske samfundsforhold. Øge almen-vidensniveauet.Kompensation for elevens handicap, aktiv deltagelse i samfundslivet samt funktionelle og personlige fær-digheder.At ruste sig til at flytte hjemmefra og gøre eleven bevidst om det samfund eleven lever i og er en del af.Fokus for det første halve år er elevens fremmøde. Der skal arbejdes intenst med, at elevens fremmødeforbedres – bl.a. ved at tilbyde motiverende indhold i dagligdagen og socialt samvær med de andre unge ien grad, så eleven magter det.Hovedarbejdsområderne er kompensation for elevens handicap, aktiv deltagelse i samfundslivet samt funk-tionelle og personlige færdigheder.Målet er at give eleven indsigt og forståelse for sine handicaps. At arbejde på praktikforløb og fremtidigbeskæftigelseEleven er præget af stærk vanebundethed og der skal arbejdes frem mod større grad af fleksibilitet

Hovedarbejdsområderne er kompensation for elevens handicap, aktiv deltagelse i samfundslivet samt funk-tionelle og personlige færdighederMålet er, at eleven i et særligt tilrettelagt forløb med lektiehjælp og social og personlig støtte via uddannel-sesstedet på VUC opnår afgangsprøve i et eller flere fag. Desuden er målet, at eleven har styr på sin bosi-tuation og modtager bostøtte i det omfang, han har brug for det. Det skal ved afslutning af STU ligge fast,hvad elevens uddannelsesmæssige/beskæftigelsesmæssige fremtid skal bringe.At opnå færdigheder således, at elevens kan varetage et job eller blive klar til en gymnasial eller tekniskuddannelse. Elevens ønske for fremtiden er at blive i stand til at varetage et job indenfor IT-branchenMålet efter 3 år i STU er at eleven har en beskæftigelse så han kan klare sig så selvstændigt som muligt, athan kan bo så selvstændigt som muligt, at han har mindst en sund fritidsinteresse, at hans sociale og per-sonlige kompetencer styrkes, så han har rigtige venner og han kan mærke sine egne grænser og overholdedem.Afklare fremtidige muligheder indenfor beskæftigelse, fritidsliv og boform samt hvilken form for støtte hanhar behov for i voksenlivet. At udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer, og at der sker en afklaringomkring elevens fremtidige beskæftigelse og bosituation.At uddanne sig til og kunne varetage en stilling som Dyrepasser assistent/Landbrugsmedhjælper assistent.At blive mere selvstændig ift. at kunne begå sig i samfundet, på arbejdsmarkedet og i sin egen bolig (medstøtte).At opnå selvindsigt og selverkendelse, bl.a. at han har behov for medicin. At eleven opnår færdigheder i påen hensigtsmæssig måde at omgås piger og drenge. At få kendskab til forskellige arbejdspladser, afprøvetpraktikforløb samt et særligt tilrettelagt forløb på produktionsskole med det formål at afprøve og sporeham ind på fremtidig beskæftigelse/uddannelseAt opnå kompetencerne (fagligt, personligt, socialt) til at kunne varetage et chaufførjob. At kunne bevaremotivationen for hyppig motion på et konkret fitnesscenter. At få større viden ift. kost og ernæring og atkunne bruge den viden i hverdagen i fht. indkøb. At opnå bedre indsigt og forståelse for egne ressourcer ogbarriererEleven har som mål at lære at klare sig selv så selvstændigt som muligt i egen bolig. At blive afklaret på hvil-ke muligheder der er for at få beskyttet beskæftigelse. At træne og udbygge sociale kompetencer, herunderat arbejde med at udbygge gode fritidsaktiviteter. At træne, udbygge og vedligeholde sin fysik.Opnå så selvstændigt liv som muligt og opnå beskæftigelse på fleks eller skånevilkår.At blive så selvstændig og selvhjulpen som muligt i forhold til at være en ung/voksen med generelle indlæ-ringsvanskeligheder og hvad deraf følger for hende.At komme ud og møde andre ligestillede unge i et ungdomsmiljø, samt at blive i stand til at klare sig, såselvstændig som muligt, i egen bolig.Desuden har eleven et stort ønske, om at hendes kompetencer og interesser ift. IT, kan omsættes til et mål-rettet job, indenfor IT-branchen efter endt STU.Elevens videre udvikling af færdigheder indenfor det fag-faglige, personlige og sociale aspekt. Vægt på ateleven skal tilegne sig en større selvforståelse (handicapforståelse) og tilbydes mulighed for at eleven kan fåstyrket sin motoriske kompetencerAt give eleven et indblik i arbejdslivet, og et realistisk billede af, hvad der forventes på arbejdsmarkedet afen medarbejder.Opkvalificeringen inden for butik/dekoration som vil give mulighed for at få beskæftigelse inden for de fag-områder.At komme ud og møde andre ligestillede unge i et ungdomsmiljø samt at tage eksamen i 9.klasses fag - må-ske også i 10.klasses fagUNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201043

• Træne i at kunne begå sig sig i det offentlige rum.• Få og skabe sig venskaber.• Kunne begå sig i større forsamlinger.• Skabe sig et billede af, hvilke muligheder han har for fremtiden med henblik på beskæftigelse, fritid ogbolig situation.Afklare muligheder for at få en beskæftigelse. Få et godt liv med job, have lejlighed og kæreste og indholds-rig fritid. Få kendskab til egne muligheder og begrænsninger.At han kan prøve at bo for sig selvFokus er primært på fobitræning og udvidelse af rammer for færden og måske egentransport på lang sigt.Dog styrkes også den skolefaglige undervisning hen ad vejen.Eleven skal lære noget om omgangsformer (kontakter alle kendte som ukendte med sine glæder og sorger).Eleven er på førskoleniveau.Udvikle faglige, praktiske og personlige kompetencer der vil give hende mulighed for at varetage manuellerutineprægede arbejdsfunktioner i beskyttet beskæftigelse. Udvikle og øge læring i grundskolefag, som vilvære understøttende, både i en jobfunktion og i at varetage en mere selvstændig dagligdag.Eleven ønsker et afklaringsforløb på uddannelsesstedet, der kan være med til at konkretisere hvilke ele-menter, der kan indbygges i den endelige uddannelsesplan til gavn for elevens videre udvikling af færdighe-der indenfor det fag-faglige, personlige og sociale aspekt.Fagfaglig undervisning i dansk, matematik og historie. Engelsk er ikke startet op endnu. Der undervises 2x1time ugentligt i grupper med 8-9 unge og 2x1 time individuelt.Valgfag indeholder udeliv og madlavning. Der undervises også i sociale fag og noget motion.Arbejde på fagligt med støtte på uddannelsesstedet at kunne opnå færdighed til at kunne tage nye enkelt-fag i FAAt eleven får et relevant bo-uddannelsestilbud, der imødekommer elevens særlige behov i forhold til kom-munikation og giver eleven den rette støtte og udfordring ift. elevens ASF. At eleven bliver rustet til at leveså selvstændigt og meningsfyldt et voksenliv, som muligt.At blive klar til at bo i egen bolig. Selvhjulpethed til personlig hygiejne. At få fritidsaktiviteter, og at havesocial kontakt med andre gennem dagen.Udvikle strategier og læring der giver ham mulighed for at leve et mere selvstændigt liv, hvor han ikke er såafhængig af andres hjælp til dagligdags gøremål.At forsøge at stabilisere elevens fremmøde og arbejde hen mod et grundforløb på KøbmandsskolenAt eleven overkommer sin frygt for nederlag overfor skole/kurser. At han får praktiske redska-ber/færdigheder så som madlavning, regning, budgetlægning, dansk m.m. At eleven øger/udvikler sinemuligheder for at beskæftige sig med områder, hvor han har kompetencer, interesser og evner mhp. atkunne varetage et skånejob på sigt.Eleven skal kunne føle sig sikker på, hvad han skal lave, hvor han skal bo, og hvem der kan yde ham støtte ifremtiden. Det er vigtigt for eleven, at der bliver lavet en god overgang. Eleven har forhåbentlig erhvervetsig nogle gode personlige strategier, så han kan takle den utryghed, som ”det nye” sikkert vil bringeTilbud om læring, som udvikler og vedligeholder elevens personlige, sociale og samfundsmæssige kompe-tencer i et samspil mellem skole, hjem, fritid og arbejdsliv. Elevens skal gennem undervisningen og aktivite-terne have viden og redskaber til at kunne mestre sit eget liv privat, socialt og arbejdsmæssigtMålet er at udvikle elevens kompetencer i forhold til at kunne klare sig bedst muligt, når han skal flyttehjemmefra

At opnå kompetencerne (fagligt, personligt, socialt) til at kunne begå sig med mindst mulig støtte i detvoksne liv. At opnå sociale færdigheder, der kan medvirke til sunde, vedvarende relationer til jævnaldrendeog kolleger. At opnå færdigheder, der kan medvirke til en vedvarende, relevant beskæftigelse indenfor etfag, som eleven ønsker og magter, ønsket om fuldtidsbeskæftigelse - 37 timer. undersøge om muligheder-ne for at få en EGU efter end STU. Eleven har et ønske om at uddanne sig som IT-montørArbejde med elevens forståelse af sig selv, sit handicap og funktionsniveauMålsætningen er at arbejde med elevens handicapforståelse med det formål at give ham strategier til atkunne begå i forhold til andre ungeJobmål. Eleven har som mål for sin STU, at den vil give ham mulighed for, gennem praktik og teoretisk læ-ring, at få beskæftigelse, bestride funktioner i et arbejdsfællesskab inden for lager, transport, it.At eleven opnår delkompetencer inden for et for ham ønsket beskæftigelsesområde, således at eleven efterendt uddannelsesforløb vil blive i stand til at mestre arbejdslivet inden for de krav og normer vor kulturfordrer og på det niveau eleven mestrer.Hovedarbejdsområderne er kompensation for elevens handicap, aktiv deltagelse i samfundslivet, samtfunktionelle og personlige færdigheder.At erhverve sig faglige, sociale, personlige kompetencer til at bestride et mere selvstændigt voksenliv. At fåtydeliggjort og oplevet de erhvervsmæssige krav et arbejde på både alm. og hensyntagende vilkår kan kræ-ve. At blive introduceret for og få indsigt i fremtidige boformer. At få opbygget et socialt netværk, som kun-ne indebære og understøtte en udvikling af personlige og voksne kompetencer, som indeholdes i et sundt,udfordrende og glædesfyldt voksenlivAt få udviklet og opnå personlige, sociale og faglige færdigheder der giver mulighed for at leve et så selv-stændigt og aktivt ungdomsliv som muligt.At eleven i sit STU-forløb får mulighed for at udvikle sine faglige, personlige og sociale evner til at begå sigså selvstændigt og aktivt i sit voksenliv som muligt.Afklare muligheder for erhverv/aktivitet efter afslutning af STU-forløbet.Gradvis løsrivelse og selvstændiggørelse i forhold til elevens tvilling. Elevens situation og funktion er desu-den meget præget af en tvillingeproblematik, som blandt andet medfører, at de er meget knyttet til hinan-den. Deres tætte relation er ikke i alle sammenhænge hensigtsmæssig, hverken for eleven eller hendestvilling, da deres indbyrdes kontakt let bliver konkurrerende, eksalteret og samtidig udelukkes kontakt medandre jævnaldrene.• Træne fleksibilitet, primært i relation til ikke-strukturerede situationer – fx i en social kontekst.• Træne sociale ”spilleregler” som fx at ”et kort spørgsmål kræver, som regel, et ”kort svar”.• Træne kommunikation Marte-Meo forløb, hvor bl.a. gensidigheden i en dialog trænes.• Træning af social-kognitive kompetencer, fx i et kognitivt terapiforløb. Det anbefales desuden, at elevenstadig får mulighed for at få bearbejdet sine traumatiske oplevelser gennem psykologsamtaler.At give hende mulighed, tid og rum til at finde og udvikle og styrke de kompetencer, hun besidder. At rustehende til et værdigt og aktivt voksenliv og afklaring om beskæftigelsemulighedArbejde med interesseområder, egen struktur, daglige nødvendigheder og positiv motivationsfaktorer.At eleven fokuserer på det kreative/kunstneriske plan og gennem det udvikle sig personligt dvs. opbyggeelevens selvstændighed inden for det kunstneriske.Støtte de unges sociale og personlige udvikling. Udvikle interesser, evner og særlige færdigheder.

Fremover vil det fortsat være vigtigt at foretage en prioritering af indholdet i elevens undervisning, såledesat han kommer til at beskæftige sig med det, der er relevant og brugbart for ham i ungdomslivet og i hansvoksenliv, f.eks. træning af personlig hygiejne, at klare almindelige dagligdags gøremål og få redskaber til atfungere i forskellige sociale sammenhænge. I den forbindelse er det vigtigt at lægge en plan for elevensungdomstid pegende ind i voksenlivet med særlig fokus på bo- og arbejdstræning. Det optimale undervis-ningsmiljø for eleven skal være struktureret og rummeligt med få personer og tæt opfølgning, så eleven fårmulighed for, via sine særlige interesser, at udvikle de gode kompetencer han har og samtidig opøve hen-sigtsmæssige sociale kontakter.Almindelige pædagogiske virkemidler har ingen særlig effekt på elevenEleven er blevet PAS-screenet. Det anbefales at denne test læses, så der kan skabes et indgående kendskabtil hans stærke og svage sider, kompetencer og potentialer samt de bedst fungerende metoder for indlæ-ring, informationstilegnelse, forudsætninger for at modtage instruktioner m.v.""Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og fagligekompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre ud-dannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gen-nemføre en anden ungdomsuddannelse.Lære at bo selv.Uddannelsesstedet har til formål at udvikle den enkelte studerendes voksenidentitet samt personlige kom-petence, således at de studerendes muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet fremmes, ikke kun i detalmindelige uddannelsessystem, men også i andre af samfundets forskellige aktiviteter på arbejds- ellerbeskæftigelsessted, i fritidslivet og i hjemmet. Under 1. år af uddannelse vil eleven arbejde koncentreretmed boundervisning, almene fag samt uddannelsespraktikEleven uddannes til at mestre en specifik faglig funktion. Styrkelse af elevens personlige og faglige udvikling,støtte til at styrke og opbygge elevens selvværd og selvstændighed med henblik på at give øget mulighedfor at deltage i voksen- og samfundslivetEt langt forløb, hvor alle discipliner intensiveres og udbygges i takt med, at den han udvikler sig og opnårkompetencer på alle planer. Det almendannende i planen er vigtigt for at sikre mod marginaliseringDet overordnede mål for eleven i det kommende skoleår vil være, at selvstændiggøre eleven som kunstner,samt yderligere at forøge hans tolerancetærskel og hans evne til at indgå i frugtbart samarbejde med andremennesker.At forbedre mulighederne for at deltage i samfundslivet. At afhjælpe virkningerne af de unges handicap, ogat forbedre de funktionelle færdigheder.Udvikling af personlige kompetencer i forhold til at mestre voksenlivet og fremtidig beskæftigelse. Socialtskal hun lære at etablere venskaber og vedligeholdelse af disseMålet er at arbejde med elevens livskompetence. Målet er aktiv deltagelse i voksenlivet og mod på videreuddannelse eller arbejde.Uddannelsesstedets pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i fire grundlæggende og sammenhængendeværdier, der sammen danner fundamentet for den daglige praksis i såvel den undervisningsmæssige, såvelsom i den socialpædagogiske del af uddannelsesstedet Værdierne er: Respekt, omsorg, tydelighed og tryg-hed.At give personlige, sociale kommunikative og faglige kompetencer for at kunne deltage i voksenlivet så selv-stændigt og aktivt som muligt.Tilegner sig viden, indsigt og erfaringer. Udvide muligheden for medleven og medbestemmelse i dagligda-gen. Tilegner sig almen dannelse. Øget livskvalitet og livsmod. udviklet selvværd, selvtillid og selvstændig-hedUNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201046

I trygge rammer at udvikle kompetencer, tilegne sig fagligt stof, praktiske færdigheder og arbejde med soci-ale kompetencer. Afklaring af fremtidig uddannelse/beskæftigelseVores mål er at skabe et trygt, sundt og udviklende miljø. Vi lægger stor vægt på at kende den unges behovog se den unge som et selvstændigt individ, der altid har mulighed for at udvikle sig i samspil med andremennesker. I undervisningen tager vi udgangspunkt i den unges ressourcer og potentialer. Vi tror på lige-værdighed i mødet mellem mennesker og mener, at vi skal møde hinanden med respekt. Vi er ikke ligestil-lede, men vi er ligeværdige.Uddannelsesstedet er et helhedspædagogisk uddannelsestilbud, som udbydes efter rammerne i lov 564 af6. juni 2007 ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det overordnede mål er at alle menneskerhar ret til et ligeværdigt liv, uanset evner og social baggrund.¶ Det enkelte menneske skal blive så livsdueligt som muligt til både at nyde og yde i tilværelsen.¶ Kvalitet i det menneskelige fællesskab bygger på den enkeltes engagement og medansvar.Det enkelte menneske skal opdage og udnytte sit potentiale.At eleven udnytter sine handlemuligheder optimalt, at indgår i fællesskaber, at eleven opnår faglig viden ogalmen dannelse, og at eleven får individuelle kompetencer.Formålet med uddannelsen, den nye treårige uddannelse på uddannelsesstedet, er at give den enkelte un-ge mulighed og rum til at finde, udvikle og styrke de kompetencer, som han/hun besidder. Det drejer sig omkompetencer indenfor såvel de personlige, de sociale som de praktisk relaterede områder.Al undervisning foregår under hensyntagen til den enkeltes kvalifikationer, modenhed og interesser og re-spektfuldt tilpasset den enkeltes særlige behov og forudsætninger. Målet er at ruste de unge til et værdigtog aktivt voksenliv, hvor lysten til fortsat uddannelse og/eller beskæftigelse er grundlagt.At afdække, udvikle og styrke de kompetencer, eleven besidder. Kompetencer inden for såvel personlige,sociale og faglige områder, der vil gøre eleven i stand til at opnå en så selvstændig og aktiv deltagelse i vok-senlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelseFormålet med uddannelsen, den nye treårige uddannelse på uddannelsesstedet, er at give den enkelte un-ge mulighed og rum til at finde, udvikle og styrke de kompetencer, som han/hun besidder. Det drejer sig omkompetencer indenfor såvel de personlige, de sociale som de praktisk relaterede områder.Al undervisning foregår under hensyntagen til den enkeltes kvalifikationer, modenhed og interesser og re-spektfuldt tilpasset den enkeltes særlige behov og forudsætninger. Målet er at ruste de unge til et værdigtog aktivt voksenliv, hvor lysten til fortsat uddannelse og/eller beskæftigelse er grundlagt.At udvikle faglige og personlige kompetencer, lære at tilberede sund mad, fremstille kreative produkter, fåforståelse og respekt for samfundets regler.Uddannelsesstedet har til formål at udvikle den enkelte studerendes voksenidentitet samt personlige kom-petence, således at de studerendes muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet fremmes, ikke kun i detalmindelige uddannelsessystem, men også i andre af samfundets forskellige aktiviteter på arbejds- ellerbeskæftigelsessted, i fritidslivet og i hjemmet.Under l. år af uddannelse vil eleven arbejde koncentreret med boundervisning, almene fag, samt 2 ugerspraktik.

Uddannelsesstedet er et helhedspædagogisk uddannelsestilbud, som udbydes efter rammerne i lov 564 af6. juni 2007 ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.Det overordnede mål er at alle mennesker har ret til et ligeværdigt liv, uanset evner og social baggrund.¶ Det enkelte menneske skal blive så livsdueligt som muligt til både at nyde og yde i tilværelsen.¶ Kvalitet i det menneskelige fællesskab bygger på den enkeltes engagement og medansvar.¶ Det enkelte menneske skal opdage og udnytte sit potentiale.Eleven går på sit 1. år af Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.Opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet sommuligt evt. videre uddannelse og beskæftigelseKompetenceudvikling frem mod en arbejdsmarkedstilknytning evt. som tømrerAt den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til så selvstændig og aktiv deltagelse i voksen-livet som muligt og evt. videreuddannelse og beskæftigelseAt unge med særlige behov opnår faglige og sociale kompetencer til at deltage i voksenlivet og evt. til vide-reuddannelse eller beskæftigelse.At opnå sociale og faglige kompetencer til så bedst muligt at kunne klare sig i samfundet og måske fortsæt-te uddannelse eller komme i beskæftigelse.Faglig undervisning, træning i at bo selv, lære om samfundsforhold, selvindsigt.At udvikle den studerendes voksenidentitet og personlige kompetencer med henblik på mulighed for delta-gelse i uddannelse eller erhvervslivet.At opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til et så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivetsom muligt og evt. videre uddannelse og beskæftigelseI udvælgelsen af elevens fremtidige uddannelsestilbud anbefales således et praksis-orienteret tilbud, hvorder er god mulighed for relevant voksenstøtte, således at eleven selvstændighed og selvhjulpenhed samtsociale kompetence videreudvikles. Uddannelsestilbuddet bør desuden rumme muligheden for at skabesociale relationer til jævnaldrende. Fremover vil eleven have behov for en prioritering, så hun kommer til atbeskæftige sig med det, der er relevant og brugbart for hende i ungdomslivet og videre i voksenlivet.At opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til at opnå et så selvstændigt og aktivt deltagelse i vok-senlivet som muligt

Faglige målbeskrivelserForberede sine læsefærdigheder. Træne færdigheder i køkkenet, og gøre det helt færdigt. Arbejde medcomputere.Bruge computer, lave mad, bruge tegn til at tale uopfordret og øve flere tegn. Strukturere sin dag bla. vedhjælp af en tavle.At læse og skrive flere ord i HerBor-mails - fra afskrift til egen formulering. Opnå selvstændige kompetenceri køkkenarbejde, gartner- og værktedsarbejde (fra intrueret opgave til enkle ansvarsområder). At lære talle-nes værdi i.f.t. penge, vægt, mål, klokken, opskrifter og køreplan. Afklare fremtidig bo- og beskæftigelses-muligheder - jobfunktion i relation til varig boligTræne og afklare varig beskæftigelse og fremtidig forsørgelse. Udvikle regnefærdighedern og omsættepraktisk dansk og regning i.f.t. egen hverdagsøkonomi. opnå forståelse for almene begreber og temaer -f.eks årstiderUNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201048

Omsætte talforståelse til klokken og indkøb. Forbedre det ekspressive sprog.Opnå bedre kommunikative kompetencer både mundtlig og ved brug af IT. Lære at forstå penges værdi.opnå større sikkerhed i brug af offentlig transport. Afklare og forbedre muligheder for varig beskæftigelse ikøkkenfunktionerAfklare vare beskæftigelsesmuligheder i arbejde. Træne sætningsopbygning og omsætning til opskrifter,sms og mails. Omsætte fra 2 regnearter (+ og x) til 4 regnearter i.f.t. opskrifter, indkøb og egen økonomi.Lære samtaleengelsk og øge arbejdstempoAfklare jobretning i.f.t. beskæftigelsesmuligheder og forsørgelse. Lære klokken og få forståelse for pengesværdi i.f.t. indkøb. Få indblik i egne behov og muligheder i kontakt til offentlige myndigheder. Træne selv-stændighed og i at finde vej og relevante kontakterLære praktisk anvendt matematik og dansk, herunder økonomistyring. Opnå kompetencer og afprøves iforhold til at arbejde på et lager. Bruge computeren som inspirationsfaktor.Afklare og forberede varig beskæftligelse. Blive i stand til at kommunikere HerBor og bruge tekster og ka-lender. Klare selvstændige opgaver med vasketøj, rengøring og indkøb ved brug af skemaer. Indblik i egenøkonomi - hæve og bruge penge. Udvide talbegreb.Eleven skal arbejde med at blive bedre til at dividere, lave mad, kende klokken, forståelse for penge, spillepå tromme, formulere sig i længere sætninger skriftligt, hygiejne, og kende det omliggende samfundForbedre fagligt niveau i matematik, engelsk, samfundsfag og dannelsesfag. Kunne færdes sikker uden forbyen. Selvstændigt benytte off. transportr. Afklare fremtidig uddannelses- og beskæftigelses muligheder.Forbedre kundskaber i almene fag - herunder stavning. Afslutte dansk og matematik på 9. kl. niveau. Træneog afklare muligheder for varig beskæftigelsePraktisk anvendt matematik. Oplæres i funktioner i køkkenet. Afklare og træne muligheder for fremtidigbeskæftigelseAfklare varige beskæftigelsesmuligheder og forsørgelse. Afklare varig bomulighed og støttebeov. Omsætteviden fra dansk, matematik og samfundsfag til aktiv og selvstændig deltagelse i voksenlivetOpnå større kompetencer i forhold til matematik, engelsk, læsning, bl.a undertekster på tv og brug af com-puterAt styrke de faglige kvalifikationer således, at Eleven, på sigt, bliver i stand til at kunne varetage et job elleranden uddannelse.Udvide ordforråd, forbedre matematik, øve engelsk og geografi. Arbejde med læsning, skrift og begrebsfor-ståelse.Få viden om erhvervs- og arbejdsområder. Etablere praktikker indenfor it, håndarbejde og andre interesse-områder. Arbejde med seksualundervisning. Lære at tage bussen. LÆre om økonomi og budgetlægning.Eleven vil gerne undervises i fag, der relaterer til hans store interesse i IT, f.eks programering og teknik.Eleven ønsker relevante praktikker, der kan afklare og give viden og læring ift branchen og kulturen på enarbejdsplads.At blive fortrolig med hvad der skal til for at arbejde i en butik eller på et kontor. At udvikle sin viden inden-for film, samfund og historie. Hjælp til sundere livsstil.Give eleven plads og ro til at formulere sig, arbejde i små grupper.Eleven har interesse i oldnordisk og overvejer at få mere viden om emnet.Eleven ønsker praktik, indenfor f.eks. lager, i mindre butik (overskuelighed), internetcafé eller lignende.At eleven får forståelse for og indsigt i kulturen på arbejdsmarkedet samt i hvilke muligheder han har ift”fag”.UNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201049

Eleven ønsker at blive bedre til at spille musik og ønsker derfor undervisning deri.Forbedre niveauet i dansk, matematik og engelsk.Matematik: eleven har brug for fortsat læring med vægt på pengeforståelse, at handle, trænes i at betalemed kontanter.At eleven bliver udfordret på hendes faglige niveau. Hun skal fortsat stimuleres i dansk og nmatematik samtpå det kreative områdeMere fag-faglig undervisning så hun lærer at læse, skrive og får talforståelse IT-avis, svømmeundervisning,tegne maleundervisningAt arbejde med regning og dansk med henblik på anvendelse i hverdagen. At træne de muligheder IT kangive for udvikling af dansk, regning samt informationer af enhver art. At lære pengenes betydning og værdi.Blive bedre til at bruge IT, mobiltelefon, elektronisk kalenderAt arbejde med regning og dansk. At erhverve sig større sikkerhed indenfor begge fagområder. At få kend-skab til engelsk samt øve dette gennem konversationstræning. At træne de muligheder IT kan give for ud-vikling af dansk, regning og informationer af enhver art. At lære om pengenes betydning og værdi.Størst mulig skolefaglig indlæring med fokus på de behov eleven forventes at have som voksen - herundergrundlæggende viden og selvstændighed i hverdagenOpgradering på dansk, matematik og engelsk. Stimulere kroppen med fysiske aktiviteter. Deltage i madlav-ning/indkøb. Deltage i kreativ undervisning, afprøve praktikker for at tydeliggøre muligheder og begræns-ninger på arbejdsmarkedet. Søge muligheder på arbejdsmarkedet.Bruge computer, udvikle læsning og stavning, lære om pengenes værdi. Lære klokken at kende, lære atspise med kniv og gaffel,Udvikle færdigheder hvad angår internettet og brug af computer. Kendskab til historie og biologi. Søge efterspecifikke navne på google.Matematik: At øge elevens faglige niveau.Dansk: Elevens faglige niveau kan forbedres hvis hans fravær reduceres.Engelsk: Blevet foreslået at eleven eventuelt kunne tage nogle timer på VUC da elevens niveau er over fol-keskolenEleven er meget dygtig til at tegne, og vil gerne have decideret tegneundervisning.Forholde sig til penge og lære penges værdi.Dansk: At eleven vedligeholder og udvikler læse- og skrivefærdigheder. Udvikler skrive og læsefærdighederder kan øge hendes selvhjulpenhed.Matematik: At eleven vedligeholder og udvikler regnekundskab til penge og færdighedsregning.Repetition og fortsat faglig undervisning i matematik, dansk, engelsk, social fag og motion samt undervis-ning i erhvervsforberedelseundervisning i trafiktræning (cykel og bus), musik og sangundervisningEleven skal blive bedre til læsning og skrivningForbedre dansk og matematikGymnasielle fag, evt. på HF Niveau. Computerundervisningi; datamatik, gamedesign, kodning/scripting ellersoftware innovation.Arbejde med hensigtsmæssig brug af internettet. Lære om hvornår en underskrift bruges, et personnum-mer, udfyldning af skemaer, henvendelser til offentlige steder etc.At blive i stand til at klare sig så godt som muligt i forhold til sine fremtidige uddannelses-/erhvervsvalg.

At komme i praktik.At blive fortrolig med hvilke arbejdsopgaver der skal løses/udføres i arbejdet som Dyrepasser assistent/Landbrugsmedhjælper assistent.At blive bedre til at formulere sig på h.h.v. dansk og engelsk.At blive fortrolig med hvilke arbejdsopgaver der skal løses/udføres i arbejdet som Dyrepasser assistent/Landbrugsmedhjælper assistent.At blive bedre til at formulere sig på h.h.v. dansk og engelsk.At blive fortrolig med hvilke arbejdsopgaver der skal løses/udføres i arbejdet som Dyrepasser assistent/Landbrugsmedhjælper assistent.At blive bedre til at formulere sig på h.h.v. dansk og engelsk.At kvalificere eleven personligt, socialt og fagligt til at kunne tage afgangsprøve i dansk, matematik og en-gelsk på VUC i et individuelt tilrettelagt forløb med lektiehjælp og personlig støtte fra skolen til at mestresociale relationerEleven vil gerne forbedre sin viden ift ernæringslære, krop og kost, motion, madlavning samt indkøb (bud-get)Undervisning i dansk, samfundsfaglige fag, hjemkundskab, fysisk træning, kommunikation, kreativ under-visning. Afklaring vedrørende beskæftigelsesaktiviteter, herunder erhvervspraktik.At få tilført viden om arbejdsmarkedets krav, få afklaret sin aktuelle arbejdsmæssige kompetencer og frem-tidige jobmuligheder.På sigt at opnå beskæftigelse indenfor it-området, gerne på kontor.At udvikle it-kompetencer til at være en attraktiv it-arbejdskraft.Erhvervelse af fuldt PC-kørekort, dvs. opnå en egentlig certificeringStørst mulig skolefaglig indlæring med fokus på de behov, som eleven forventes at have som voksen - her-under grundlæggende almenviden og selvstændighed i dagligdagen.At dygtiggøre sig yderligere indenfor IT.At få bevis for de kundskaber hun allerede har og de kundskaber hun tilegner sig indenfor IT:Eleven er især interesseret i grafiker- og hjemmesidedelen.At få undervisning i tysk og måske tage en eksamen deri.Dansk: Arbejde med sin stamning, ligeledes ønske om almen dansk læsning og skrivning.Matematik: Har brug for at arbejde med talforståelse.Forbedre skolekundskaber i dansk og regning, samt lære at forvalte egen økonomiAt tage eksamen i 9. klasses fagDansk: Forbedre skrive- og læsefærdigheder. Udvide ordforråd og begrebsverden. Forbedre matematik,engelsk og madlavning.Sport: Lære forskellige svømmearter og få bedre koordination, balance og kondition.Fag fagligt bl.a dansk, matematik og engelsk. - Der arbejdes på at eleven kan overskue at komme i en internpraktik på uddannelsesstedet.Forbedre læse- og skrivefærdigheder, pengeregning,Generel faglig opkvalificering med henblik på at kunne magte en beskæftigelse. Eleven vil forsøge en FSA idansk og matematik. Få et større omverdenskendskab. Udvikle sig kreativt. Få en god fysisk form.Kreative aktiviteter kombineret med selvhjælpstræning og boligtræning.Undervisning i at være sammen; rollespil.Hvad skal der ske hvornår, hvordan gør man.Aktiviteter som peger frem mod en beskæftigelse på arbejdsmarkedetFSA i matematik, dansk, engelsk - Eleven har bestået skriftlig engelskUNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201051

styrke elevens ordforråd indenfor dansk, engelsk og idræt. Give ham mere viden i samfundsorienteringEleven skal arbejde videre med sit læsepotentiale på børnehaveklasseniveau og øve skrivning i hånden ogpå pcUdvikle kompetencer og lærende strategier der vil give hende mulighed for at få beskyttet beskæftigelse fxinden for det grønne område, grøn pedel.Tage folkeskolens afgangsprøve i matematik og dansk. Måske afgangsprøve i mundtlig engelskTegnsprog/kommunikation: At øge elevens aktive brug af sit eksiterende tegnforråd, samt at udvide elevensbegrebsverden og omverdensforståelse.Dansk: At give eleven oplevelser af at kunne tilegne sig information via læsning. At øge elevens læsefærdig-heder ud fra træning v.hj.a ord og enkle, selvproducerede tekster med relevans for Elevens dagligdag. Attræne læsning og skriftlighed med henblik på at kunne give og modtage enkle informationer via mail.Matematik: At eleven lærer at omsætte nogle af sine matematiske til anvendelige færdigheder i dagligda-gen. At udvide elevens pengeforståelse, samt forståelse af klokken.IT: At eleven lærer ar overføre egne digitale fotos fra kamera til computer.Med støtte introduceres til de beskyttede beskæftigelse, han skal fortsætte med efter uddannelsen.Afprøve forskellige faglige og praktisker praktikker fx butik, kontor eller lager med varierende arbejdsopga-ver. Afklare hvilke arbejdsopgaver han kan magte gennem praktikker og få læring og indsigt i arbejdsplads-kultur og de uformelle regler der hersker på forskellige arbejdspladser. Afklare hvilke kurser og anden teo-retisk læring han har brug for, som kan understøtte og udvikle hans faglige muligheder for at bestride enbeskæftigelse.Dansk, matematik, engelsk og IT med eksamen så hun kan påbegynde en erhvervsuddannelse/EGU eller påanden måde komme i gang på arbejdsmarkedetAt flg. indgår i uddannelsesforløbet: lyd og lydteknikerkursus på højskole, PC -kørekort, dansk, SMS, post,mail, brugsanvisninger og lettere kommunikation. Samfundsfag (økonomi, budget, skat, lønsedler) engelskpå begynderniveau.Blive bedre til matematik og diskussionsfag, tage kørekort og lave en plan for beskyttet beskæftigelse.At eleven vedligeholder og udvikler sine læsefærdighederAt forbedre elevens niveauKurser i dansk, matematik og engelsk, erhvervsafklaring eller fortsat uddannelseUndervisning i dansk og engelsk. Vedligehold af matematikkundskaber og tænke mat. ind i mange forskelli-ge sammenhængeUndervisning i kreative fag som skrivekursus for at forbedre og udfordre sine forfatterdrømme. Teaterun-dervisning, undervisning i billedværksted, anden skolerelevant undervisning som fx historie.Eleven har som mål i STU at stile mod 9. klasses eksamen i dansk, engelsk og matematik, alternativt at for-bedre sine kundskaber så godt som muligt.Deltage stabilt og engageret i den daglige undervisning/beskæftigelse på Motor/maskinværstedet. Han sermere realistisk på sin egen formåen og erkender dermed også, at han har meget mere at læreForbedre sig i dansk, matematik, samfundsfag og engelsk. Lære at købe ind, gøre rent, vaske tøj og lavemad.Arbejde mere koncentreret om en opgave.Eleven ønsker på sigt at udvikle færdigheder på det faglige område, så det kan blive muligt for hende at klrefolkeskolens afgangsprøve. At erhverve større viden indenfor alle områder af livet som borger i et demokra-tisk samfund. At få styrket sin krop og rette fokus på bl.a ernæring og motion

At få udviklet nye veje til læringsstrategier, der på sigt vil give mulighed for at tage enkeltfagseksamenpå 9-10 kl. niveau på VUC. At blive afklaret om valg af fremtidig beskæftigelse, ved vejledning-undervsining ogpraktikker. At få udviklet kompetencer, der understøtter er erhvervsvalg.At styrke de faglige evner i almene fag, afprøve og afklare gennem praktik mulige beskæftigelsesmulighederUdvikle faglighed indenfor engelsk, dansk og matematik.Det kan derfor anbefales at hun, i så høj grad som muligt tilbydes både undervisning og fritidsaktiviteterhver for sig. Der bør naturligvis også være situationer og aktiviteter, hvor hun kan være sammen med sintvilling, da de også har et stort udbytte af det fællesskab de har.Værkstedsundervisning indenfor køkken og kantine og samfundsrelateret undervisningEleven bør trænes i fleksibilitet, impulskontrol og at håndtere skift i situationer mere hensigtsmæssigt, så-ledes at hun opnår bedre selvkontrol i ikke-strukturerede situationer.Elevens sociale kompetencer og personlige udvikling bør styrkes, evt. i et kognitivt terapiforløb.Eleven bør tilbydes kommunikationstræning således, at hun bliver bedre til at håndtere socialt samspil.Eksempelvis via træning af sociale ”spilleregler” som fx at ”et kort spørgsmål kræver, som regel, et ”kortsvar” eller via et Marte-Meo forløb, hvor bl.a. gensidigheden i en dialog trænes.I det videre skole og uddannelsesforløb skal der tages hensyn til elevens fysiske handicap og neurokognitivedysfunktioner. Hun bør tilbydes en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, hvor hun kan blive i uddannel-sessystemet så længe som muligt for derved at opbygge personlige og sociale kompetencer.At det kunstneriske arbejde får indflydelse på hendens personlige liv og vækst og at kunsten og personenvokser side om side. Eleven skal udvikle sig fagligt i forhold til maleri, skulptur og mixed medieSkal udvikle og træne faglige kompetencer inden for almene skolefag og omverdensforståelse.Lære at bo selvHun skal opnå faglig og almen dannelseSkal lære at overskue en køreplan, finde planen på nettet og tyde den eller danne sig et overblik. Lære atoverskue forskellighed i priser. Samt mængdebetegnelser og måleenheder som stk. kg, dl mm. Vil ligeledesgerne blive bedre til dansk, således at hun kan skrive indkøbsseddel ved egen hjælp. Skal lære indholdet omsund kost og krop, med det plus at få muligheden for at tabe sig. At lære at overskue en opskrift og med derette måleforhold selv bage brød eller en kage. Lære at få ejerskab til egne ting. Ønsker selv og har brug forskema der sætter system for vask og brug af deodoranter og cremer. At eleven på eget initiativ bruger va-sketurnus-sedlen og får vasket sit tøj. At lære hende pengenes værdi, samt formålet med et budget. Ønskerat lære at spare sammen. Ønsker at blive bedre til matematik. Kunne arbejde i ro (i danskundervisningen).At lære flere forskellige(litterære) genrer at kendeEleven lærer de grundlæggende principper for at arbejde med det grafiske medie, grafisk og visuel kommu-nikation, tegning/tegneserie, foto, collage, kompositionslære og kommunikation. Billedbehandling, layoutog designEleven vil gerne forbedre sine faglige kundskaber generelt. Eleven skal have pirret sin nysgerrighed i relati-on til det omgivende samfund. Eleven har haft valgfag som verden omkring dig, pigehold og svømning.Hun vil især gerne have styrket sine læsefærdigheder. Hun skal desuden have styrket sin forståelse af nogleaf de forventninger, der er til det kommende voksenliv.Det er vigtigt for eleven at finde ud af, hvad hun vil og har af muligheder på sigt i forhold til uddannelse ogjob. Eleven skal have en masse konkrete erfaringer med arbejde på uddannelsesstedets interne værksteder.Eleven vil gerne i praktik til foråret på gartneriet og væksthuset. Eleven har interesse for it og dette kunneogså være en mulighed.Et vigtigt mål i elevens uddannelsesplan er at blive afklaret i forhold til et faglig uddannelsesindhold. Et vig-tigt mål for eleven er at få mulighed for at afprøve de andre faglige områder tømmer og mekaniker/smed.UNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201053

Eleven har et stort ønske om at lære at skrive dansk.Afklaring i forhold til evner og interesser. Forbedre færdigheder i dansk og matematik.Afklaring i forhold tiil evner og interesser. Ønsker at forbedre sine færdigheder i dansk og matematik. Inte-reseret i socialt arbejdeAfklaring i forhold til uddannelse og job. Forbedre dansk og matematik. Beskæftlige sig med dans og fitnessog få viden om kost og sundhed.At forbedre de sociale kompetencer og adfærd.Lære at styre egen økonomi, selvstændig husførelse og kontakt til offentlige myndigheder.Eleven ønsker: engelsk, tysk, vedligeholde læse- og skrivefærdigheder samt regnefærdigheder.Eleven har et mål om at blive afklaret i forhold til hvilket område, han skal fokusere på for videre uddannel-se/beskæftigelse. Det er vigtigt for eleven at komme ud og opleve nogle forskellige områder som inspirati-on.Et konkret mål for eleven er, at få undersøgt om gartneri kunne være et område for videre uddannelses- ogerhvervsområde. I første omgang foregår det som en intern praktik på uddannelsesstedet. Derefter ønskereleven at afprøve en ekstern praktik som gartner (der er indgået aftale med et gartneri). Det er vigtigt, ateleven er klar i forhold til motivation.Eleven har et konkret mål om at tage et traktorkørerkort. Derfor arbejder eleven med traktorkørekort teo-retisk som forberedelse til dette. Der arbejdes med dansk og matematik på nettet i relation til traktorkøre-kortet.Eleven skal have viden om samfundet herunder et realistisk billede af arbejdsliv, økonomi, planlægning ogfritidsliv.Eleven har et mål om at erhverve sig viden om regler på arbejdsmarkedet i et forventet samarbejde medfaglige organisationer for at få en forståelse for/indblik i, hvilken rolle dette kan spille i hans eget liv.Eleven har særligt svært ved tal og et vigtigt mål for eleven er at lære at arbejde med tal i praktiske sam-menhænge. Han har brug for redskaber/systemer, der gør det muligt for ham at blive så selvhjulpen sommulig i forhold til at varetage egen økonomi/lommepenge, kunne handle ind og andre sammenhænge, hvortal i praksis spiller en rolle.Fastholdelse og udvikling af elevens færdigheder indenfor it, dansk og matematik. Det er særlig vigtigt foreleven at lære at anvende disse færdigheder i dagligdagsgøremål. Eleven har brug for at have fokus på detpraktisk anvendelige. En måde er at anvende manualer/billeder/skemaer som supplement til tekst.I Dansk skal eleven arbejde hen imod, at blive mere sikker og selvhjulpen læser.Eleven skal blive sikker på de 120 almindelige ord og blive bedre til faglig læsning.At udvikle redskaber så den uddannelsessøgende kan indgå i beskæftigelse under beskyttede eller på særli-ge vilkår.Udbygge og vedligeholde færdigheder han allerede har tilegnet sig i danks og regning. Udbygge kommuni-kation, viden og indsigt i samfundsforhold. opnå større almen viden. Viden om demokrati. Skal kende noglelandes flag og forskellige byer i DK.Opnå de fornødne kompetencer til at tage folkeskolens afgangsprøveEleven har et mål om at styrke sit selvbillede ved at lære mere om sig selv, og det han har at byde på.Eleven har et mål om at blive så selvhjulpen som mulig i forhold til at være flyttet hjemmefra.At eleven udvider sit ordforrådAt eleven øver sig i at argumentere, og derved udvikler en større forståelse for sig selvAt eleven udvider sin forståelse af omverdenen

Fastholdelse og udvikling af Elevens færdigheder indenfor engelsk, it, dansk og matematik. Det er vigtigt foreleven at lære at anvende disse færdigheder i dagligdagsgøremål.Eleven vil gerne lære at gange en opskrift op til flere personer.Eleven vil gerne lære at lave sit eget budget over lommepenge.Eleven vil gerne lære at lægge billeder ind på sin computer.Eleven vil gerne lære at forstå engelsk og forstå sproget, så hun fx kan forstå/ gøre sig forståelig i udlandet.Eleven vil gerne lære noget mere om politik, og hvad de forskellige partier står for.Eleven skal i løbet af dette og næste skoleår afprøve forskellige praktikker med henblik på afklaring af frem-tidig tilbud.Eleven vil gerne i praktik hos en dagplejer eller i en vuggestue. Eleven vil måske også gerne hjælpe til på etplejehjem.Det er vigtigt for eleven at styrke sin selvindsigt, så han får en mere realistisk tilgang til sine egne kompe-tencer. Det er uddannelsesstedets vurdering, at eleven har sværere ved tingene, end han selv fornemmer.Et vigtigt mål i STU` en for eleven er at blive afklaret i forhold til funktionsnivaeu og erhvervsevne. Elevenhar svært ved at finde ud af, hvad han vi,l og har brug for guidning i denne proces. Eleven er interesseret iat arbejde med træ og har erfaringer fra Produktionsskolen, hvor han har arbejdet med dette område.Eleven har desuden brug for hjælp/støtte til at klare sig selv/blive mest mulig selvhjulpen, så han kan klaresig uden for hjemmet.Eleven bør tilbydes botræning, således, at eleven vil få redskaber til at klare sig selv.Eleven har et stort ønske om at udvikle sig fagligt både i dansk, matematik og andre mere almendannendefag.At udvikle matematiske/regnefærdigheder, der gør eleven i stand til at bruge disse færdigheder på et prak-tisk niveau, så hun på sigt kan klare at lægge og styre budgetAt udvikle og forbedre skrive- og læsefærdigheder. Blive bedre til at argumentere for egne synspunkter.At hun opøver sin motorik, således at hun om muligt bliver uafhængig af sin kørestol.Eleven har et stort ønske om på et tidspunkt at kunne uddanne sig eller komme til at arbejde med områdetkonditor. Eleven har brug for at blive afklaret i forhold til, hvordan hun kommer videre fagligt med detteområdeI dansk læser eleven med en god forståelse og gengivelse af det læste. Uddannelsesstedet undersøge viafortsat tæt undervisning hvilket fagligt niveau eleven reelt magter. Fordybelse i forhol d til læsning er etønskeligt mål.I matematik magter eleven de 4 regnearter.Eleven ønsker at være aktiv/dyrke motion:Eleven er begyndt at deltage i spinning i motionscentret. Han har for første gang i flere år være aktiv medmotion. Han deltager i motioncentret 2 x ugentlig og i motion på skolen 2 x ugentlig med cykling. Spinninger han startet på efter frivillig tvang.Eleven vil fortsat have fokus på boundervisningen. I forhold til botræning og oprydning er det vigtigt foreleven at træne vedholdenhed.Eleven kan rigtig godt lide at være i køkkenet og være med ved tilberedning af mad, og hans interesse virkersom han har meget erfaring.Eleven er meget interesseret i erhvervsfiskeriet. Uddannelsesstedets vurdering er at ønsket er urealistisksom et erhvervsmæssigt mål. Dette pga. arbejdstid og arbejdsforhold sammenholdt med elevens diagnosesamt engagement. Der arbejdes på praktikplads/erhvervsafklaring ved fiskeforretning i nærheden.Eleven har brug for hjælp til at lave et system for at holde orden på sit værelse samt få sat tingene i system.Eleven Skal lære at benytte køreplan/nettet til at finde transporttider ift. et bestemmelsessted og tids-punkt.

Fastholdelse og udvikling af elevens færdigheder indenfor it, dansk og matematik. Det er vigtigt for elevenat lære at anvende disse færdigheder i dagligdagsgøremål.Eleven vil gerne udvikle og forbedre skrive - og læsefærdigheder og blive bedre til at argumentere for egnesynspunkter.Eleven vil gerne have dansk for at blive bedre til at læse og stave.Eleven vil gerne lære noget mere om, hvilke programmer der er i computeren, og hvordan han kan brugedem. Eleven vil gerne lære at bruge en elektronisk kalender som et redskab.Eleven vil gerne have matematik, så han kan blive bedre til det.Eleven vil gerne udvikle matematiske/regnefærdigheder, der gør ham i stand til at bruge disse færdighederpå et praktisk niveau. Han vil på sigt gerne lære at lægge og styre et budget.Eleven vil gerne lære noget mere om politik, og hvad de forskellige partier står for at kunne stemme.Eleven skal i løbet af dette og næste skoleår afprøve forskellige praktikker med henblik på afklaring af frem-tidig tilbud. Eleven er særlig interesseret i at komme i praktik i et firma, hvor han kan hjælpe til med rengø-ring, lave kaffe til møder og diverse opgaver. Eleven er meget social. Eleven vil også gerne i en forretningeller på et lager, hvor han kan sætte varer på plads. Havearbejde interesserer også eleven.Det er vigtigt at arbejdet ikke er for fysisk hårdtDa eleven ikke er afklaret, er det vigtigt, at have fokus på at få afprøvet nogle af områderne.Fastholdelse og udvikling af elevens færdigheder indenfor engelsk, it og dansk og matematik.At blive bedre til at skrive/analysere, at blive bedre til at skelne mellem dansk og tysk grammatik. At blivebedre til matematik, at lære at gange og dividere. Jeg vil gerne anvende min matematikundervisning til atfortsætte med og blive bedre til min egen økonomi. At blive bedre til at forstå engelsk, og at blive bedre tilat skrive på engelsk.Hun vil gerne forbedre sine faglige kompetencer og deltage i lektiehjælp 3 gange ugentligt. Hun vil i fremti-den gerne arbejde med børnSkolekundskaber, idræt, værkstedsfag.Blive bedre til dansk og matematik og få lære at arbejde i køkken/lave mad.Arbejde med tekstforståelse, selvindsigt, dansk og matematik, blive bedre til at stave.Lære at blive selvhjulpen nok til at kunne bo i egen bolig. Lære om hygiejne, økonomi, kost, organisering ogorden.At blive bedre til sprog og matematik. At lære at klare klare husholdning, økonomi, bedre sociale kompe-tencer. OPfordres til at gøre brug af fritidstilbud og lærer til tilmelde sig dem. Lære om naturen, egen krop,arbejdsmarkedet og egen rolle på arbejdsmarkedet.Afklaring i hvilken retning hendes erhvervsønsker går. Hun kan li´at være udenfor og vil gerne afprøve gart-neriet og væksthusetEleven har et stort ønske om at komme til at arbejde som vicevært/ejendomsfunktionær i fremtiden. Det ervigtigt for eleven at få undersøgt/afklaret, hvordan han kan komme til dette.Der stiles ikke mod et bogligt baseret uddannelsestilbud og det er urealistisk at han vil kunne tilpasse sigalmindelige krav i et arbejdsmarkedsperspektiv

Opøve en mere hensigtsmæssig kontaktform. Øve sig på at give andre plads i samtalen.Hente sin mad i stedet for at sende andre efter det. Spise pænt og rydde op efter sig selv. Finde ud af hvordanman er sammen med andre, -hvem man giver knus og hvem man giver hånd osv. (samværsformer).Opnå hensigtsmæssige kontaktformer - fysisk kontakt, tiltaleformer og reaktion på forskellig tiltale. Opbyggesociale netværk, der røkker ud over planlagte aktiviteter.lære at forstå/aflæse andres tale- og kropssprog. lære ordenssans og oprydning. Indgå i forpligtende socialenetværk. Opsøge fællkeskab med jævnaldrende i fritidsaktiviteterOpnå flere kompetencer ift. at have varige sociale netværk - fastholde venskaber. Finde varige fritidsinteresserog genoptage spejderaktiviteter. Afklare muligheder for varig boform i f.eks bofælleskabTræne sociale omgangsformer med flere varige venskaber. Indgå i fritidsaktiviteter i forpligtende netværk. Øvekontakt til off. myndigheder.Opbygge socialt netværk med jævnaldrende i byen. øve i at bruge familien konstruktivt - relevant løsrivelse.Indgå i forpligtende fællesskaber i ugentlige fritidsaktiviteter. Undgå isolation med blot en veninde og tageansvar i.f.t. aktivitetsprogram på kollegiumArbejde på at skabe varige venskaber og et større netværk. Arbejde på indsigt i hvordan, man møder andre, oghvilke signaler man sender.Acceptere fællesskab med andre. Afklare og forberede varig bolig. Færdes selvstændigt til fods i lokalsamfun-det og benytte offentlig transport. Finde varige fritidsinteresser i et ungdomsmiljø. Skema for undervisning ogbodel med hjem for at træne indhold i samvær om elevens dagligdag. Arbejde på computer i fællesrum til atsamarbejde med andre unge i computeraktiviteter.Hun skal opnå flere kompetencer ift. at have varige sociale netværk, indgå i fritidsaktiviteter, herunder løbe-træning og svømningTræne sociale relationer i forpligtende fællesskaber.Få fornemmelse for sociale regler og værdier. Lære at knytte venskabsbånd med jævnaldrene - modvirke en-somhed.Forbedre sociale kompetencer og afklare fritidsinteresser, hvor eleven indgår i forpligtende fællesskab.Minimere konflikter ved eksempelvis at bede om relevant hjælp. Træne egen plads i sociale net-værk/fællesskaber.Opnå flere kompetencer i forhold til at skabe og have varige sociale netværkLære almindelige normer for samvær med andre. Lære at forstå samspil mellem mennesker og lære at aflæsekropssprogForbedre sine kompetencer ift. at skabe og veligeholde venskaber og sociale netværkAt opnå sociale færdigheder, der kan medvirke til sunde, vedvarende relationer til jævnaldrende og kollegersamt at kunne have et aktivt fritidsliv.Øve sig på aktiviteter ud af huset.Arbejde med kommunikative redskaber. Lære om hensigtsmæssig kontakt over internettet.At eleven opnår sociale færdigheder, ift at kunne optage, indgå og bevare venskaber/relationer til andre men-nesker.At opnå gode sociale færdigheder, der hæfter sig til det at være borger i et samfund og det at kunne begå sigså selvstændigt som muligt i samfundet samt til at kunne varetage et job i IT-branchen – på sigt.At blive bedre rustet til at håndtere sociale relationer og komme ud på nye steder. Lære at lave mad og andenhusholdning. At få opbygget et netværk til fritidsdelen.UNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201057

At han bliver mere sikker i klassen og turde åbne munden noget mereAt eleven opnår sociale færdigheder, der kan imødekomme behovet for et ungdomsliv med jævnaldrendekammerater. Han ønsker bl.a. samvær med jævnaldrende unge ift samspil/spille i band.At kunne optage, indgå og bevare fornuftige relationer til andre mennesker.At opnå gode sociale færdigheder, der hæfter sig til det at være borger i et samfund og det at kunne begå sigså selvstændigt som muligt i samfundet – også når han skal bo selvstændigt.Der skal arbejdes med selvindsigt og handicapforståelse og udvikling af social kompetenceLære eleven at begå sig overfor andreVidereudvikle de sociale kompetencerArbejde med begrebet venskab, opnå social kompetence og fastholde venskaberAt eleven opnår sociale færdigheder, der kan imødekomme behovet for et ungdomsliv med jævnaldrendekammerater. At indgå i relationer til andre mennesker. At opnå gode sociale færdigheder, der hæfter sig til detat være borger i et samfund og det at kunne begå sig så selvstændigt som muligt i samfundet - også når hanskal bo selvstændigt.Udvikle sociale kompetencer og have aktiviteter med andre unge.At udvikle sociale praktiske redskaber i forbindelse med etablering af socialt netværk med ligestillede venner.At erhverve sig kendskab til nødvendigheden af omsorg, hensyn, ærlighed og hjælpsomhed overfor andre, sågode relationer kan blive permanente og sunde. At lære at respektere ejerskab mellem mennesker.Videreudvikle sociale færdigheder og skabe netværk, samt formulere sig og udtrykke selvstændige meningersamt indgå i forpligtende sociale relationerDeltage i skolens sociale miljø. Evt. deltage i fritidsaktiviter.Arbejde med egen forståelse af sociale relationer.Han skal kunne tilegne sig sig sociale kompetencer som gør at han på sigt kan begå sig hensigtsmæssigt i sam-fundet og blive en del af det.Eleven støttes i så vidt muligt at være sammen med de andre unge og deltage aktivt i aktiviteter, der interesse-rer / motiverer eleven.Eleven skal hver uge deltage i motion for dels at forbedre hendes almene fysiske tilstand dels for at vise hende,hvordan man kan vælge bruge sin fritidAt blive inddraget i socialt sammenspil.At eleven udvikler sine sociale færdigheder, og dyrker venskaber. Særligt til pigerne.Arbejde med elevens relationer til andre unge og at udvikle og fastholde nye fritidsaktiviteterDer arbejdes med elevens sociale kompetencer. Der arbejdes med at hun skal bevæge sig mere selvstændigtog opsøgende ud i samfundet (på bibliotek, inkøb og interesser)Eleven skal blive bedre til at møde nye mennesker.Arbejde med strategier og hensigtsmæssig adfærd i omgangen med andre mennesker. Indsigt i samfundsrela-terede forhold.Eleven ønsker at opnå færdigheder således at han kan indgå i og bevare gode relationer med andre menne-sker: jævnaldrende og kolleger. Et aktivt fritidslivArbejde med sociale kompetencer, konkret med venskaber.At udvikle sine sociale kompetencer så han i højere grad kan begå sig i forskellige fora.Eleven skal bede om hjælp i hverdagen.

At blive bedre rustet til at indgå i sociale relationer med kolleger og venner. At være mere fortrolig med desociale ”spilleregler”. At kunne mestre at handle (begå sig i indkøbssituationer), gå i banken, tage offentligetransportmidler, gå i svømmehallen, være aktiv medlem af eks. en forening eller klub. At mestre brugen afmobiltelefon og SMS samt e-mail.Identifikation til social gruppe og arbejde med nye mål i relation til social udvikling. Fastholdelse og udvikling afrelationer.At eleven opnår sociale færdigheder ift. at kunne optage, indgå og bevare fornuftige relationer til andre men-nesker.At kunne begå sig selvstændigt i samfundet og kunne varetage et chaufførjobAt arbejde med at udvikle områder der styrker sociale muligheder og aktiviteter i fremtiden.At afdække eksisterende og fremme nye sociale kompetencer i alle sammenhænge.Videreudvikle sociale færdigheder og skabe netværk, samt formulere sig og udtrykke selvstændige meningersamt indgå i forpligtende sociale relationer.At opnå færdigheder til at indgå i og bevare sunde relationer til jævnaldrende unge.At opnå færdigheder til at kunne begå sig så selvstændigt som muligt i samfundet.Styrke elevens relation til nogle få andre elever. Lære eleven hensigtsmæssige reaktioner i forhold til andreelever.At opnå færdigheder til at indgå i og bevare sunde relationer til jævnaldrende unge. At opnå færdigheder til atkunne begå sig så selvstændigt som muligt i samfundetLære at forstå og respektere sociale regler og normer. Lytte til andre mennesker, vise hensyn, overskue egnemuligheder og begrænsninger. Acceptere behov for guidning - såvel fysisk følgeskab som gode råd og anvisnin-ger i sociale sammenhænge. Blive mere bevidst om at fysiske berøringer kan ske uden at det nødvendigvis erfor at genere ham.Udvide elevens relationer til andre unge på uddannelsesstedet. Begå sig i større forsamlinger. Bustræning.Kommunikere selvstændigt, selv henvende sig til folkIndgå mere aktivt i de sociale miljøer omkring hende. Deltage i flere fritidsaktiviteter. Eleven har før trukket sigtilbage fra social kontakt. Vil gerne have spm mål at blive en mere åben person.Vores mål er at eleven får lyst til at deltage i sociale aktiviteter med ligesindede unge, og får kammerater, somrækker længere end til samvær i skolen.Nyt mål: have besøg på værelset af en holdkammerat.Eleven tager med på udlandstur. Træning i at deltage i fælles aktiviteter.Fobi-træning hvor eleven mobilitet gradvis udvides. Arbejde med at fastholde kontakten til unge i fritiden.At få sin egen bolig med støtte og lære at klare sig selvEleven fungerer tilbagetrukket og er social passiv. Arbejde med at han ukritisk kontakter fremmede menne-sker. Hjælp til at udvikle og fastholde flere sociale relationer.Skal lære mere om omgangsformerKlare sig selvstændigt i egen bolig og varetage daglige funktioner med så ldit hjælp fra andre som muligt. Ud-vikle og afprøve forskellige fritidsaktiviteter, primært sportForsøge at etablere relationer i fritiden med elever fra uddannelsesstedet omkring fælles interesser.Strategier for sociale kontakter og etablering af netværk.At udbygge sociale kontakter til egentlige venskaber

Der skal fortsat arbejdes med elevens sociale kompetencer i forhold til, hvad man siger og i hvilke sammen-hænge.Der er 3 timers social fag ugentligt.Desuden arbejdes med begreberne venskaber og kærester. Udfær-dige skrift-lige strategier i forhold til emnet.Arbejde med at udbygge sine relationer til andre unge i STU til fri-tidenByture/biograf / besøge hinandenUdfærdige strategier for eleven i forhold til, hvordan man omgåes ar-bejds-kolleger i praktikken og i fremtidige beskæftigelsesteder EVT: Opfølgning på elevens sociale kompeten-cer på uddannelsesstedet i forholdtil de andre kursusdeltagereI samarbejde med eleven og fremtidig beskæfti-gelse og bofællesskab/bostøtteat arbejde mod nye mål i forhold til social udvikling, og fastholdelse og udvik-ling af sociale relationer.At styrke de hensigtsmæssige strategier eleven har skabt for at kunne håndtere sociale situationer, der er svæ-re for hende på grund af hendes autisme og begrænsede ekspressive sprog.At støtte og vejlede eleven i forhold til kontakt med andre elever.Eleven skal indgå i både beskæftigelsesmæssige aktiviteter og i sociale sammenhænge.Gennem vejledningssamtaler opnås viden og indsigt i hvilke grundlæggende krav og muligheder der er på ar-bejdsmarkedet for personer med handicap og hvilke krav der stilles til at kunne begå sig på arbejdsmarkedetmed handicap. Tilegne sig viden om lovgivning der kan støtte ham i at nå sine mål. Møde andre handicappededer er i beskæftigelse eller under uddannelse for at få inspiration, viden og indsigt.Indgåelse af sociale kontakter og netværk med henblik på at udbygge egentlige venskaberAt eleven lærer at organiserer og strukture sit liv og deltager aktivt og regelmæssigt i fritidsinteresser.At eleven med støtte begynder at bevæge sig ud i samfundet – fx på indkøb.At arbejde med at eleven får nogle hensigtsmæssige strategier, når han møder mennesker med andre holdnin-ger end hans egne.Støtte eleven i at fastholde sin motion så selvstændig som muligt samt at styrke det fællesskab han har medandre om fx magic cardsDesuden skal det sikres, at elevens erhvervede sociale kompetencer kan overføres – dvs. venskaber / bekendt-skaber kan fortsætte, fritidsaktiviteter kan fortsættesEleven skal en gang imellem kontakte venner og lave aftaler f.eks. for weekenden. Fokus på elevens socialeadfærd på skolen og strukture hans dag i retning af mere social adfærdAt gøre eleven bevidst om det samfund han lever i og er en del af. Herunder at eleven tilegner sig sociale kom-petencer/ samspilsregler, som gør at han kan begå sig hensigtsmæssigt i samfundet.Øge den sociale udvikling og samklang med de øvrige kursister og kammerater. At kunne optage, indgå og be-vare fornuftige relationer til andre mennesker.Der arbejdes med sociale kompetencer: at kunne sige fra og bede om hjælp på en hensigmæssig måde. Arbej-de med selvindsigt social adfærdHjælp til at opbygge strategier for at strukturere et fremtidigt arbejde. Hjælp til ikke at tage hele ansvaret igruppesammenhænge, både i skoleregi samt praktik. Øve sig i at tage initiativer i sociale sammenhænge.At skabe den tryghed omkring eleven, der er en forudsætning for indlæring, personlig og social udviklingEleven fungerer p.t. godt socialt og indgår i gruppesammenhængeFå kompetencer og redskaber til at begå sig socialt.Rydde op efter sig selv i kantinen, selv gå ned med madpakken efter frokost, trække stolen ind under sig indenspisning.Eleven ønsker at træne og arbejde med det sociale netværk, samt at arbejde på at opbygge et netværk på detstutteri, hvor hendes hest er opstaldet.At styrke de sociale evner gennem samvær med andre ungeUNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201060

Lære om medindflydelse, demokrati og få større forståelse for hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.Træne sociale ”spilleregler” som fx at ”et kort spørgsmål kræver, som regel, et ”kort svar”.Hun skal styrkes i at indgå i sociale sammenhænge og opbygge nye relationerGradvis løsrivelse og selvstændiggørelse i forhold til elevens tvilling: elevens situation og funktion er megetpræget af en tvillingeproblematik, hvor hun og søsteren har samme fysiske handicap, samt i en vis udstrækningde samme neurokognitive dysfunktioner. Som følge heraf er de yderligere tæt knyttet til hinanden. Deres tæt-te relation er ikke i alle sammenhænge hensigtsmæssig, hverken for eleven eller hendes søster, da deres ind-byrdes kontakt let bliver eksalteret og konkurrerende, hvor eleven har tendens til at blive den dominerendesamtidig med, at deres kontakt med andre jævnaldrende udelukkes. Det kan derfor anbefales, at eleven ogelevens søster i så høj grad som muligt tilbydes både undervisning og fritidsaktiviteter hver for sig. Naturligvisbør der også være situationer og aktiviteter, hvor de kan være sammen, da de samtidig har stort udbytte af detfællesskab, de har.At eleven kommer ind i elevgruppen og ønske om samvær med de andre elever. At få en tryg dagligdag, atkomme ud med det der går hende påEleven skal trænes i at indgå i sociale relationer og opnå en bedre situationsfornemmelse.Lære at bo selvHun skal lære at indgå i sociale sammenhængeAt blive mere bevidst om egen fremtræden, og lære lidt pli og give andre plads.Styrke og opbygge elevens selvværd og øge elevens selvstændighedEleven er faldet rigtig godt til i gruppen og trives som oftest godt med kammerater og lærere. Hun giver udtrykfor at hun tør lidt mere nu end tidligere; eksempelvis at turde sige noget i en stor gruppe. Dette skal fortsatstyrkes.Eleven skal blive bedre til at indgå bæredygtige venskaber og styrkes i at løse konflikter på en hensigtmæssigmåde.Eleven skal lære at lytte til sig selv og i højere grad blive bedre til at sige til og fra.Elevens personlige udvikling bygger på hans kunstneriske talent. Fordi han oplever så meget succes med sinebilleder, vokser hans selvtillid.Hun skal lære at sige fra uden at komme i konflikt, skabe gode relationer og lære at håndtere konflikterArbejde med selvværd, lære at sige fra, relationer og konfliktløsning.At forbedre social adfærd og mindske den selvskadende adfærd.Lære at etablere venskaber og vedligeholdelse af disse og lære at afgrænse sig selv i forhold til andres proble-merVenner som ikke kun findes på nettet, men som man kan mødes med i virkelighedenDet er vigtigt for eleven fortsat at styrke og udvikle sociale kompetencer, herunder kontakt til jævnaldren-de/ungdomsliv. Eleven er klar til at starte på uddannelsesstedet, når det er praktisk muligt. Det er vigtigt foreleven at bibeholde sit fritidsjob som pedelmedhjælper for at have kontakt til nærmiljøet. Ydermere får elevenselvværd, er med i et fælleskab på en arbejdsplads og får faglige erfaringer gennem jobbet.Han skal lære at indgå i sociale sammenhænge med andre voksne mennesker.Bedre sociale færdigheder. skal arbejde med at kende følelser i egen krop og hvordan man omgås andre men-nesker, sociale spillereglerUdvikle og vedligeholde sociale kontakter

Eleven har et mål om ikke at afbryde og tage ordet for andreEleven har et mål om at udvikle et større selvværd, således at han kan indtage en anden rolle end spasmagereni sociale sammenhængeEleven har et mål om at præsentere sig, så han bliver taget mere alvorligtEleven vil gerne bo tæt på sine forældre. Hun vil gerne bo sammen med andre evt. i et bofællesskab.Eleven har et mål om at blive så selvstændig, så hun af sig selv udfører opgaver/pligter- uden at andre skalsætte eleven i gang.Eleven har brug for redskaber i forhold til personlige grænser. Hun har specielt et mål om at kunne fortælleandre, når hun bliver ked af det, så det ikke bliver opfattet, som at hun bliver sur.Eleven har brug for at vide, hvordan hun kan holde sit blodsukker oppe, så hun ikke besvimer.At eleven bliver bedre til at kommunikere med omverdenenAt udvikle kommunikative kompetencer og tilegne sig selvstændige handlemuligheder så det beskyttedevoskenliv bliver så socialt, indholdsrigt og selvstændigt som muligt.Det største mål for eleven er, at han kommer til at føle en større tilknytning til de andre unge og kommer til atfå fodfæste på uddannelsesstedet, så han tør noget mere og kan udvikle sig på det personlige plan.Et vigtigt mål for eleven er at erkende at det ikke er en kamp, han skal kæmpe alene. Uddannelsesstedet vilfortsat arbejde på, at eleven bliver bedre integreret i gruppen, og at han sammen med de andre unge får enmasse gode og sjove oplevelser.Det største mål for eleven er at få sociale redskaber. Det er særdeles vigtigt for eleven at få hjælp; støtte, tid tilat falde til på uddannelsesstedet. Han skal guides i forhold til at etablere venskaber.Eleven har som oftest brug for tid til at falde til.Eleven har brug for redskaber til at få og fastholde venskaber.Skal udvikle redskaber til at tackle modgang. skal trænes i at læse og forstå andre mennesker sociale adfærd.skal trænes i sociale spilleregler. skal gennem læring og påvirkning udvikle identitet, således at hun på sigt bli-ver bevidst om, at hun er en voksen kvinde. Styrket selvværd, større selvindsigt og større kendskab til sinekompetencer, styrker og positive sider, så hun ikke behøver at bruge så meget energi på at få andre til at givehende den gode følelse af værdi og interesse.At hun opøver sine evner for at give udtryk for meninger, ønsker og behov.Eleven har et stort ønske om at få opbygget en venne- omgangskreds. Eleven er god til at komme i kon-takt/snakke med nye mennesker. Dog har eleven meget svært ved at holde på venskaber. Hun har et stortønske om at få redskaber til at indgå venskaber og holde på dem.Eleven skal støttes meget i at lære at forstå nuancen i empati for andre unge/mennesker. Eleven har brug for”fiduser” til at lære en mere hensigtsmæssig måde at samtale med andre unge.Eleven skal lære/opfordres tilat være deltagende og aktiv i de socialtrænende processer. Han finder lynhurtigt sin computer med skype ellerligger på langs på sofa eller briks.Eleven magter ikke at samarbejde eller udvise forståelsen for andres svaghed.Eleven har et ønske om at blive meget bedre til at forstå forskelligheder og acceptere andre. Dette skal fortsatøves og styrkes dog oftest efter at eleven har forladt situationen.Eleven skal have redskaber til at håndterekonflikter på en god måde i forhold til andre. Eleven kan blive meget vred og føle sig forurettet. Eleven skaloftest hentes eller opmuntres til at vende tilbage.Eleven vil gerne have hjælp til at lære, hvordan han kan invitere nogen på besøg hos sig.Eleven vil gerne ses noget mere med nogle af de andre elever fra de andre huse.Eleven vil gerne blive bedre til at sige nej til at tage de andres opgaver.Eleven vil gerne blive bedre til at sige, hvad han mener.Eleven vil gerne øve sig i at dige noget i større forsamlingerHun vil gerne tilegne sig redskaber til at skabe og tage imod kontakterUNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201062

Personlige målbeskrivelserArbejde med følgende: At blive mere selvstændig, strukturere hverdage, kreative sysler og afklare og få kom-petencer i forhold til fremtidig beskæftigelse.Koncentrere sig. Strukturere sin dag ved hjælp af en tavle. Svømme i det store bassin (formel svømmetræningog vandleg). Lave mad og dække bord. Styrke fysikken, hvilket skal hjælpe ham til at lyne lynlåse, holde korrektpå bestik o.l.Opnår større sikkerhed i trafikken, afprøve nye ruter og brug af offentlige transportmidler. Forbedre udtale frautydelige, afkortede ord til hele tydelige ord.Øve strategier tl bedre selvindsigt og anerkendelse. Tage initiativer til aktiviteter og opgaver. Kompensere fordårlig hukommelse ved struktureret brug af kalender. Øve alm. botræning, personlig hygiejne, rengøring, me-dicin og indkøb. lære at bruge vækkeur og træne brug af offentlig transportTræne trafiksikkerhed på kendte strækninger. Afklare optimal selvstændighed ifm. indkøb.Opnå større selvværd og blive mindre nærtagende i kravsituationerLære konflikthåndtering og lære at styre et voldsomt temperament. Afklare varig bomulighed og behov forstøtte. Lære at sige fra for at undgå stress ved at overpræstere. Blive en respekteret ressource i fællesskaberog øge selvværd.Opnå øget selvværd og stole på egen formåen. Overskue flere valgmuligheder og få mod til at afprøve dem.Opnå større overskud i det daglige og opleve positiv hjælpArbejde på større selvindsigt - afprøve grænser. Blive bedre til selv at tage initiativ til aktiviteter og gøremål.Arbejde med strategier i forhold til at huske ting. Få et aktivt fritidsliv. Finde en fysisk aktivitet, Henrik kan lide.Deltage i et flytte-hjemmefra-kursus. Afklare og træne muligheder for varig beskæftigelse. Afklare og trænemuligheder for varig bolig.Blive forstået bedre - tydeligere udtale af hele ord og sætninger. Blive åben ift. at bede om fornøden hjælp -lære at søge relevant hjælp.Hun skal bliver afklaret omkring sin fremtidige beskæftigelse og fremtidige boform. Hun skal arbejde med at fåindsigt i og forståelse for at være diabetikerOvervinde angsten i offentlige rum. Afklaring af fritidsinteresser og muligheder.

Klare personlig hygiejne selvstændigt. Lære at klæde sig hensigtsmæssigt og alderssvarende. Lade sig motiveretil udfordringer , andre foreslår. Afklare fremtidig bomulighed. Få selvværd hævet, så hun kan bruge konstruk-tiv kritik. Klare rengøring af værelse, vasketøj og madlavning.Opnå større selvstændighed ift. personlig hygiejne, madlavning, indkøb og kommunikation. Træne og afklarevarig bomulighedBlive selvhjulpen i varig bolig. Blive fysisk mere aktiv for at holde sig i form og for at have fritiden struktureret.Arbejde med egne strukturer i hverdagen og afklare og træne muligheder for fremtidig boligKommunikere selvstændigt i breve, sms og tlf. give naturlig plads for andre i samtalen - kunne aktivt lytte tilandre. Finde balance mellem fællesskab og behov for roForbedre sine kompetencer i forhold til madlavning. Træne brug af offentlige transportmidler. Arbejde på atopnå pengeforståelse, budgetlægning og at gå i banken. Træne og afklaremuligheder for fremtidig optimalbo-form og beskæftigelse.Arbejde på at kunne føle tryghed om nattenEleven vil gerne rustes til voksenlivet ift. det at være borger i samfundet og det at kunne varetage opgaverneift. at kunne bo så selvstændigt som muligt. Eleven ønsker undervisning i økonomi, husholdning, madlavning,indkøb osv.Vaske tøj, købe ind, lære at køre i bus, skifte bus, lære om hygiejneLære om handicapforståelse.At eleven opnår større forståelse for og indsigt i sit eget handicap, barrierer, begrænsninger evner, mulighederog ressourcer.At opnå realistiske forventninger til sig selv.At blive så selvstændig som mulig. At opnå personlige færdigheder ift. det at styre sit eget hjem og sin egenhverdag så selvstændigt som muligt.Eleven ønsker undervisning i bl.a. husholdning og økonomi samt det at sætte struktur på sin hverdag.At få noget livsindhold. At få en normal hverdag som alle andre med arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter ogmotion. At lære at overskue strukturen i en almindelig hverdag.Åbne sig mere op og sige noget mere i klassen, bustræning, hjælpe sine kammerater og sige farvel, når han gårAt eleven opnår større forståelse for og indsigt i sit eget handicap, barrierer, begrænsninger evner, mulighederog ressourcer.At opnå realistiske forventninger til sig selv.At blive så selvstændig som mulig. At opnå personlige færdigheder ift. det, på sigt, at styre sit eget hjem og sinegen hverdag så selvstændigt som muligt.Eleven vil gerne i gang med sport på motionsplan og vil gerne, på sigt, opnå kontakt og relationer til andre un-ge i forbindelse med motionen.Eleven er overvægtig og vil gerne have styr på sin livsstil og finde, samt på sigt, at udleve en mere sund én afslagsen end tilfældet er i dag.Talevejledning; idet han ikke må miste sine mundmotoriske færdigheder. Motorisk træning af sin hypermobili-tet. Han har behov for viden om sund og god mad (han er spinkel og må ikke tabe i vægt)Selvstændiggøre eleven i størst muligt omfangIgennem succesoplevelser udvikle og kunne mestre opgaver og være mere selvstændig og kunne klare flereting selv - f.eks. lave mad, købe ind, få lidt styr på penge og økonomi. Få mere selvværd og tro på egne evner,samt blive bedre til at tage initiativer.Arbejde med selvindsigt, udarbejde strategier som kan hjælpe hende til at gennemføre højskoleophold og for-berede hende til mentalt på at flytte hjemmefra og flytte i bofællesskab

At eleven opnår større forståelse for og indsigt i sit eget handicap, barrierer, begrænsninger, evner, mulighederog ressourcer. At opnår realistiske forventninger til sig selv. At blive så selvstændig som muligt. At opnå per-sonlige færdigheder ift. at styre sit eget hjem og hverdag så selvstændigt som muligt.Arbejde med selvbevidsthed og selvværd. Arbejde med kommunikation og standard-sætninger som eleven kanbruge når han ikke ved hvad han skal sige.At styrke koncentrationsevnen gennem faglig/kreativ undervisning. At træne personlige kompetencer på allelivets områder. At erhverve større forståelse af penge/forbrug/begrænsninger/betydning for en selv og andre.At eleven fortsat er en glad og aktiv ung mand, der så vidt muligt kan bo selvstændigt i egen boligMere selvværd og tro på egne evner. Åbne op og tale med nye mennesker. Blive bedre til at have styr på øko-nomi. Arbejde med at få bedre korttidshukommelse.Der skal arbejdes med at finde brugbare strategier, som kan støtte eleven i at komme af sted hver morgen.Desuden skal eleven støttes i at gennemføre dagen på uddannelsen uden at være nødt til at tage tidligerehjem – her kan medicinændringen evt. hjælpe elevenEleven skal bustrænes – i første omgang skal hun med støtte tage bussen hjem fra skole. Fortsat fra første hal-ve årFortsat bustræningDet er vigtigt at være opmærksom på, at tiden er en vigtig faktor for eleven. Eleven bliver let stresset.At blive bevidst om/forholde sig til egen seksualitet, således at andre ikke bliver ufrivilligt inddraget.At eleven udvikler bevidsthed om drømme og interesser, med fokus på fremtiden - job - bolig mv.At arbejde med elevens selvindsigt og erkendelse af, hvad det vil sige at have Aspergers Syndrom og OCD - ogat arbejde med hans angst for bakterier og smitteRutiner omkring personlig hygiejne og hensigtsmæssige vaner og rutiner i samarbejdet med botilbuddet, såhun kan opnå så stor grad af selvstændighed og selvhjulpethed som mulig. Bl.a. arbejdes der på at hun bliver100 % selvtransporterendeEleven skal have trafiklæring og behændighedstræning i kørestolen for at kunne færdes mere selvstændigt.Eleven skal mere ud af kørestolen og deltage i fysiske aktiviteter for at udvikle sin motorikArbejde med selverkendelse, selvfølelse, tidsfornemmelse, adfærdsstrategier, fleksibilitet og rigiditet, for atblive selvstændig og få kommunikative kompetencer.At komme mere ud blandt andre og at ruste eleven til voksenlivet ift. at være borger i samfundet og at kunnevaretage opgaverne i forhold til at kunne bo så selvstændigt som muligtArbejde med selvindsigt. Skal lære at sige til og fra. Opnår realisme og selverkendelse i forhold til egen situati-on.At klare sig selv i så stor udstrækning som muligt.Eleven skal selv købe tøj og på denne måde, få en forståelse for pengenes værdi og for at få en fornemmelsefor, hvad et budget er.At få sunde spise- og motions-vaner. At kunne overskue (og strukturere) sin hverdag og fritid, som ”udeboen-de” (i støttet miljø). At kunne forstå og agere fornuftigt ift. egen økonomi. At få en god selvværdsfølelse ogselvindsigt.Der skal arbejdes med elevens selvindsigt og selverkendelse. Eleven skal via kognitiv indlæring forstå meningenmed at han for at kunne koncentrere sig har brug for medicin. Der skal arbejdes med elevens selvstændighed,adfærdsstrategier og tidsfornemmelse. Lære at forstå følelser og behov. Egen planlægning af aktiviteter. Vok-senstøtte - personligt og i relation til egen bolig

At eleven opnår større forståelse for og indsigt i sit eget handicap, barrierer, begrænsninger, evner, mulighederog ressourcer. At opnå realistiske forventninger til sig selv. At blive så selvstændig som mulig. At opnå person-lige færdigheder i forhold til at styre sit eget hjem og egen hverdag. Vil gerne fortsætte med fitness, der p.t. eret stort og betydningsfuld del af hans daglige livForberede sig på at magte en højskoleophold. Få afklaret hvilke muligheder der er for at få selvstændig boligefter højskole. Arbejde med botræningselementer.At bevare god fysisk og psykisk form. Bo-undervisning, udvikling af kompetencer, som medfører, at elevenkommer til at klare at leve så selvstændigt som muligt uden hjælp.Skånsom udslusing i permanent bolig.At fastholde nuværende sociale netværk samt evt. udvide nye.At eleven fortsat er en glad pige, der så vidt muligt kan bo selvstændigt i egen bolig på meget lang sigt.At opnå forståelse og indsigt i eget handicap, ressourcer og begrænsninger.At opnå kompetence til at være selvtransporterende.Udvikle elevens stærke sider og troen på sig selv.At opnå forståelse og indsigt i eget handicap, ressourcer og begrænsningerBlive bedre til at koncentrere sig over tid, og ikke at lade sig aflede af egne impulser. Lære ikke at køre i ringmed egne gentagelser eller spørgsmål. Være mindre rigid i sin tankemåde. Være åben for nye og anderledesløsningsmodeller. Lære at være mindre konkretopfattende og blive bedre til at skabe overblik.Eleven skal skabe sig et billede af, hvilke muligheder han har for fremtiden med henblik på beskæftigelse, fritidog boligsituation.Udvikle bevidsthed om hvem hun er og hvad hun ønsker, tage selvstændige beslutninger, bede andre omhjælp og tage offentlig transport.Blive bedre til at klare sig selv/blive mere selvstændig fx have mere styr på egen økonomi, fa lavet sund og godmad. Få et større selvværd. Have tillid til andre mennesker og få en tættere kontakt med andre mennesker. Fåindsigt i egen situation og problematikker; Hvorfor er jeg, hvor er jeg og hvordan skal jeg handle med de mu-ligheder og begrænsninger jeg har.Udvikle elevens forståelse af egne muligheder og barrierer.Arbejde med sociale relationer i fremtidig beskæftigelse.Der skal arbejdes med at øge motivationen og stabilisering af fremmødet. Der er fokus på om den medicin,eleven tager, skal ændresArbejde med tics, selvtillid og styrke personlighed. Desuden skal der arbejdes med elevens mobilitet og selv-stændighedHandicapforståelse og arbejde med kontaktformLære mere om sig egne ressourcer og begrænsninger. Sige til og fra. Stå ved egne meninger. Holde fast i engod mødestabilitet. Arbejde med generthed.SeksualvejledningStørre handicapforståelseSelvstændighed over for myndigheder eller andre fremmede, transport og tøjvask. Erkendelse af eget handicapog målrettet arbejde med at afbøde konsekvenserne af det

Der skal arbejdes med elevens selvindsigtHan har brug for visuelle støttesystemer.Informationer gives i mindre mængder, samt fokus og koncentration skal være på det konkrete indhold.Eleven skal lære at tro mere på sig selv og byde ind med sine meninger og forslag.Arbejde med kommunikation og effektuering af egne ønsker og behov. Udfordre eleven i opgaver, der øgerhans modenhed og selvstændighed.At eleven via en kalender kan få støtte til tidsstyring og til mere selvstændigt at strukturere sine ønsker og ak-tiviteter i dagligdagen også i forhold til de ydre krav hun er underlagt.Arbejde med evne til at henvende sig direkte til andre mennesker uden at tale gennem andre ting fx legobiler.Motiveres til at deltage i aktiviteter og sport. Blive trafiksikker og lære at køre på en minicrosser.Selvstændighed, transport. Accept af og målrettet arbejde med egne muligheder og begrænsningerAt eleven langsomt får mere og mere ansvar for sit liv nu og i fremtiden. At lære at perspektivere (valg, fravalg,konsekvenser, langsigtet og kortsigtet i sin tilværelse). Vil gerne væk fra den impulsstyrede dagligdagFokus på at eleven har erhvervet sig nogle personlige strategier, som han kan benytte sig af, når alle nye tiltagvirker overvældende.At eleven finder et passende fodbold-fritids-tilbud og at styrke elevens handlekompetencer og deltagelse ifællesskabetDer skal arbejdes med elevens faglige personlige udvikling, at opnå større forståelse for og indsigt i eget handi-cap, barrierer, begrænsninger, evner, muligheder og ressourcer. At blive så selvstændig som mulig. At opnåpersonlige færdigheder ift. det, på sigt, at styre sit eget hjem og sin egen hverdagArbejde med elevens sort/hvide syn på mange ting - øge hans fleksibilitet. Udfordre eleven i sit syn på sig selvog egen formåenHjælp til at overskue og strukturere sin hverdag og fritid. Opnår færdigheder til at passe på sig selv for dermedikke at overbelaste sin psyke. Vedligeholde og forbedre sin fysiske form.At skabe den tryghed omkring eleven, der er en forudsætning for indlæring, personlig og social udvikling.Eleven har som mål STU at opnå de kompetencer der skal til for at kunne leve administrere så selvstændigt etvoksent liv i egen bolig som muligtAt blive mere moden og tage styring af sit eget liv. Hans udvikling har været præget af misbrug, men han harnu gennem længere tid ikke røget hash. Eleven siger selv at det er vigtigt, at tingene ikke går for hurtigt, da hanjo tidligere har oplevet at gå ned, når han følte sig presset, enten af sig selv eller noget udefra. Det er vigtigt attræne eleven i selvindsigt og egen formåenSelvindsigt, arbejde med selvværd og selvstændighed, koncentration, retfærdighedssans.At arbejde bevist på at tage mere ansvar for egen udvikling og ikke spænde ben for sig selv ved at projicereegne mangler og modvilje mod udvikling på andre. At tage personligt ansvar for at bryde destruktive mønstre,samt modstand på ny læring indenfor alle nævnte områderAt træne koncentrationen og opmærksomhed, øge selvstændighed i opgaver, udvikle sin motorikDet anbefales desuden at eleven stadig får mulighed for at få bearbejdet sine traumatiske oplevelser gennempsykologsamtalerHun ønsker den praktiske linje, køkken/kantine og det dertilhørende undervisningsindholdet. Det betyder ogsåmeget for hende, at hun ikke behøver at bo på uddannelsesstedet.Overordnet set blive bedre til at håndtere socialt samspil.Eleven skal erhverve sig mere viden om eget handikap og brugbare redskaber til strukturering af egen hverdag,dette blandt andet via ugentlige samtaler med coach.UNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201067

At styrke sin positive udvikling og sit selvværdSkal lære at bruge mobilen som hjælpemiddel i forhold til selvstændiggørelse og for at kunne vedligeholdesociale kontakter.Der skal sættes fokus på den personlige hygiejne. Eleven skal motiveres og støttes i at komme i bad, børstetænder og skifte tøj.Der skal fokuseres på motion og kost, således at eleven kan komme i bedre form og undgå at tage på.Eleven skal trænes i at blive selvtransporterende.Lære at bo selv.At deltage i en fritidsinteresse og være vedholdende. At fortsætte træningen i fitness centret, men også atblive meldt ind i lokal dart klub, og på et håndboldhold.At lære at spare op, samt finde ud af hvordan hun opsøger foreninger der var interessante at blive medlem af,og hvor de findes.Da han er meget konkret tænkende og det er derfor vigtigt at undervisningen tilrettelægges ud fra dette, bl.a.med visuelt materialeEleven har et mål om at styrke sit selvbillede ved at lære mere om sig selv, og det hun har at byde på.Fokus for det første år er, at eleven får en større selvindsigt og en større erkendelse af, hvem hun er. Det ervigtigt for eleven at blive styrket i at sætte grænser for sig selv og mærke samt give udtryk for sine ønsker ogbehov.Eleven har et mål om at blive så selvhjulpen som mulig i forhold til at være flyttet hjemmefra.Eleven vil gerne gøre sig klar til at kunne flytte hjemmefra. Det er særligt vigtigt, at eleven bliver klædt på tildette især på det personlige plan, så det bliver en god oplevelse.Eleven er interesseret i at komme i gang med en STU-uddannelse, der vægter det praktiske. Eleven har et stortønske om at få en uddannelse i Danmark, så han kan få et arbejde efterfølgende.At udvikle sin selvtillid gennem sin kunstUdvikle personlige kompetencer, der gør hende i stand til at klare en voksentilværelse i egen bolig og evt. i job.Hun skal opnå selvindsigt der gør hende i stand til at undgå opslidende konflikter og lære at holde fokus påopgaverØnsker botræning inden hun flytter hjemmefra. Vil lære at klare praktiske gøremål og at klare sin økonomi.At lære at spise uden at smide med ting, at gennemføre aktivitetsskift uden udadreagerende adfærd.Skal lære hvilke krav, der stilles til et selvstændigt voksenliv, lære at kunne styre egen økonomi og husførelsesamt kontakt til offentlige myndighederArbejde med samtale, samarbejde med andre i forbindelse med særinteresserDet er vigtigt for eleven at udvikle praktiske evner i forhold til botræning, madlavning og andre dagligdagsruti-ner, så eleven kan blive så selvhjulpen som mulig.- Eleven skal fortsat lære og udvikle sig indenfor privat og personligt liv.- Eleven skal opbygge gode vaner i forhold til at dyrke motion.- Eleven vil gerne have redskaber til husholdningsøkonomi, så han fx selv kan handle ind efter indkøbsseddelog lære at betale.Redskaber til at forstå/ sammenhænge i forbindelse med indkøb, planlægning og tilberedning (årsag – virkningopfattelse), så det falder eleven mere naturlig at finde sin egen rolle.Et vigtigt personligt mål for eleven er fortsat at være i stand til at presse sig selv i forhold til at være vedhol-dende.At få selvindsigt og på sigt kunne opfatte sig selv som et voksent og selvstændigt menneske. Han skal endvide-re lære at styre sit temperament. Han skal lære at styre sin økonomi. Han skal også lære at regulere sin kost,og generelt lære om personlig hygiejne og daglige rutiner.UNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201068

Større indsigt i selvstændig livsførelse og offentlige tilbud. Skal vide hvad et sygesikringskort og en sagsbehand-ler er. Skal kunne købe et klippekort til bussen, stemple det og skal kunne køre bus og tog sammen med sinlærer. Viden om hvordan man får en sund krop, god hygiejne, viden om pubertetenUdvikling af forståelse af sig selv og andre, fokus på kost, vægt og fysisk aktivitet, udvikle sit guitarspil og bliveafklaret i fremtid uddannelse/beskæftigelseArbejde med madlavning og botræning og skærpe koncentrationen.Eleven har et ønske om en håndværkeruddannelse.Et mål er, at støtte eleven i at finde ud af, hvad det betyder, at han er i uddannelse og, hvad dette skal føre tilfor ham i forhold til ønsker om arbejde og boform. Eleven skal have en masse konkrete erfaringer med arbejdepå vores interne værksteder, deriblandt de værksteder, hvor han har særlig interesse f.eks. køkken/kantine.Eleven vil gerne afprøve længerevarende praktikker i forhold til afklaring af uddannelse/erhverv.Eleven vil gerne i en ekstern praktik som murer i forhold til videre afklaring af uddannelse/erhverv.Eleven vil gerne afprøve ejendomsfunktionærområdet fx. grøn service/anlægsgartner.Der skal være en naturlig progression i elevens faglige udvikling (se undervisningsplan i forhold til status ogprogression).Matematik: Vedligeholde og afklare udviklingsmuligheder.Det er vigtigt for eleven, at udvikle praktiske evner i forhold til botræning og andre dagligdagsrutiner, så hunkan blive så selvhjulpen som mulig.Eleven vil gerne blive så selvhjulpen som mulig i forhold til at bo, købe ind selv og lave en varieret madplan.Eleven vil gerne blive så selvstændig som mulig, så hun selv kan tage sig af flest mulige dagligdagting.At eleven oftere anvender GoTalk (kommunikationshjælpemiddel). At hun bruger flere felter på GoTalk, at hunsiger hej, når hun kommer om morgenen. At hun bliver bevidst om, at det at nikke kan betyde ”ja". At hun kanvælge mellem to forskellige sange til musik vha. talebøffer. At hun kan vælge hvilke aktiviteter, hun vil deltage ivha. PCS-symboler.Verbalt at kunne svare ja" eller "nej" til spørgsmål. At kunne anvende tegnet for toilet. At kunne foretage etvalg i forhold til samtaleemne eller aktivitet på sin kommunikationstavle. At kunne sige "hej" og "farvel". Athun får lyst til at have noget liggende på sit kørestolsbord, at hun får lyst til at holde en pensel og dyppe den imaling og stryge den henover et lærred, og at vælge hvilken farve, hun vil male med."Det er vigtigt for eleven at styrke sin selvindsigt, så han får en mere realistisk tilgang til sine egne kompetencer.Det er uddannelsesstedets vurdering, at eleven har sværere ved tingene, end han selv fornemmer.Eleven er meget sårbar og følsom. Et vigtigt mål er at få redskaber til at sætte ord på både de gode og de min-dre gode følelser, som han tumler med.Et andet stort mål for eleven er at få en god oplevelse i forhold til den arrangerede rejse på uddannelsesstedet.Også her er det vigtigt for eleven at have mulighed for at blive forberedt, så han føler sig tryg i forhold til atrejse.Skal udfordres i forhold til praktik, der skal arbejdes med mødestabilitet, ansvar i forhold til stillede opgaver,erfaring med arbejdsmarkedetAt videreudvikle eleven færdigheder i kommunikation, således at hun nu og i fremtiden kan være størst muligtdel af et fællesskab og at hun i dette fællesskab bliver set af andre.Eleven vil gerne flytte hjemmefra i forbindelse med at starte på sin STU-uddannelse og lære at klare sig så godtsom muligt i hverdagen. Hun vil gerne lære at klare sig selv i forhold til praktiske gøremål. Eleven vil også gernehave redskaber/støtte til at klare sin økonomi og breve, hun modtager fra det offentlige.

Eleven har brug for at få et realistisk selvbillede af egen formåen. Det er vigtigt, at eleven får redskaber til atforstå at han nu er på vej mod at skulle klare sig selv. Et vigtigt mål er mere selvværd.Et vigtigt mål for eleven er langsomt at modnes og finder nødvendigheden af eget engagement. Eleven skallære at fordybe sig og blive bedre til at samarbejde.Eleven er interesseret i musik i sin fritid og ønsker at undersøge muligheden for at deltage i guitarundervisningi musikskolen.Derudover har eleven interesse for cykling.Eleven ønsker at få en bedre kondition og hjælp til at se værdien af at tabe sig. Eleven går til kostvejledning ogvægttræning en gang ugentlig og har på en periode af 4 uger tabt ca. 5 kg. Elevens mål er at få ændret kostva-ner, således at vægten kan holdes.Eleven vil gerne bo i et bofællesskab, når han er færdig med uddannelsen. Det er vigtigt for eleven, at udviklepraktiske evner i forhold til botræning og andre dagligdagsrutiner, så han kan blive så selvhjulpen og selvstæn-dig som mulig i forhold til at bo i et bofællesskab evt. med støtte.Eleven vil gerne lære at lave en varieret og sund madplan, lave mad og gøre rent. Eleven vil gerne lære, hvadder er sund kost. Det er vigtigt for eleven at være opmærksom på sin vægt/kost, så han ikke taber sig.Det er vigtigt for eleven at få opbygget en struktur, så han husker at putte tøj i vasketøjskurven, får luftet udo.l.Eleven vil gerne blive bedre til at handle flere ting ind alene, kigge på datoer og lære at benytte sig af tilbud idenne forbindelse. Eleven vil gerne lære noget om, hvilke slags kød og grønsager, der kan indgå i en konkretmadplan.Eleven vil gerne lære selv at betale sine regninger og få viden om, hvordan PBS kan bruges som et redskab til atlægge budget.Eleven vil gerne have hjælp/struktur til sin økonomi. Han vil gerne i gang med at bruge sit kuvertsystem.Eleven vil gerne lære konkrete praktiske ting, som kan bruges i en dagligdag fx at lappe en cykel og bruge detspecielle cykelværktøj.Eleven vil gerne lære at bruge en kalender til at få overblik over sin tid.Ønsker at få egen lejlighed, færdigheder i botræning og styre sin økonomiAt arrangere en rejse og være prisbevidst. At skrive indkøbsliste og at handle noget oftere for uddannelsesste-det. At vide hvordan man laver en varieret og ernæringsmæssig rigtig madplan. At kunne lave en madplan selv.Grundprincipperne ved brug af hævemidler som gær og bagepulver. At få tidsplanen til at holde, så alt er fær-digt på samme tid: At deltage mere aktivt på stedet, så vi kan se at eleven kan de ting hun siger, hun kan.At stå op til tiden, samt møde op til måltiderne.At lave mine praktiske opgaver hver torsdag, som indebærer at arrangere morgenmad og frokost.At blive bedre og hurtigere til at indgå aftaler, når jeg ved at folk venter på et svar, fordi andre mennesker ikkekan planlægge deres tid, mens de venter på at jeg svarer. At bruge tørrestativet for at skåne miljøet, spare påstrømmen og på tøjet i god tid, at være klar og pæn i tøjet, hvis hun skal være med til nogle arrangementer,såsom bryllup, barnedåb eller runde fødselsdage. Samt sørge for, i god tid, at bestille tid hos frisør, hvis hårettrænger til at klippes. Med støtte, at blive bedre til at tage socialt initiativ, og oftere at være sammen med deandre på uddannelsen. Samt blive lidt venligere stemt over for resten af husets beboere. At eleverne gennem-går et afklaringsforløb om deres egen rolle på arbejdsmarkedet og hvordan arbejdsmarkedet er bygget op.Hun vil gerne blive mere tryg og udvikle selvtillid og turde risikere noget mereAt opnå sociale og faglige kompetencer til en selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet samt at afklare hvil-ket form for beskæftigelse han kan have i fremtiden.Opnår indsigt i egen formåen, acceptere at han har brug for støtte, blive selvtransporterende, bevæge sig ilokalområdet på egen hånd, blive bedre til at bede om hjælp.Hun skal blive bedre til at bede om hjælp, når hun bliver forvirret/ked af det.Det enkelte menneske skal blive så livsdueligt som muligt til både at nyde og yde i tilværelsen.UNDERVISNINGSMINISTERIET l 13. september 201070

Note: Kategorien ”Øvrige” indeholder følgende skoletyper: efterskole, husholdningsskole,

produktionsskole, institutioner for erhvervsuddannelse, voksenuddannelsescentre,

daghøjskoler og sociale institutioner med undervisningstilbud til ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov

Note: De 33 % af eleverne under 18 år som er registreret til at modtage førtidspension udgøres af 1 person. Personen er tilkendt førtidspension

som forsørgelsesgrundlag, når vedkommende fylder 18 år, men er på registreringstidspunktet uden offentlig forsørgelse