UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 65: Redegørelse om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2010, fra undervisningsministeren

Indledning................................................................................................................................................................ 3Evaluering og lovrevision. ................................................................................................................................ 3Datagrundlag....................................................................................................................................................... 3Sammenfattende vurdering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov........................................ 4Henvisningen til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov............................................................... 8Elevtal. ................................................................................................................................................................. 8Afbrudte uddannelsesforløb............................................................................................................................. 9Deltagergrupper i ungdomsuddannelsen........................................................................................................ 9Organiseringen.................................................................................................................................................. 11Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. ............ 12Aktiviteter og indhold i uddannelsesplanerne. ................................................................................................. 13Afklaringsforløb. .............................................................................................................................................. 13Uddannelsesmål................................................................................................................................................ 15Fremtidsperspektivet ....................................................................................................................................... 17Satspuljeprojekterne. ............................................................................................................................................ 18Satspuljeprojektet ”Helhedstænkning i Uddannelsesgarantien for personer med særlige behov”(HUG) ved Foreningsfællesskabet Ligeværd. .............................................................................................. 18Satspujleprojektet ”Projekt KLAP” ved Landsforeningen LEV. ............................................................. 18Forsørgelse under ungdomsuddannelsen.......................................................................................................... 19Økonomi og finansiering af uddannelseselementerne. ................................................................................... 20Kommunernes udgifter til ungdomsuddannelsen. ...................................................................................... 20Finansiering af uddannelseselementer........................................................................................................... 21Klagesager.............................................................................................................................................................. 22Opfølgning på redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering afungdomsuddannelse for unge med særlige behov – 2008-2009. ................................................................... 24Det fremadrettede arbejde................................................................................................................................... 24

Evaluering og lovrevision.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er en ny ungdomsuddannelse, og det kan blive nød-vendigt med justeringer i lovgrundlaget. Det er derfor fastsat i loven, at den skal tages op til revisionsenest i folketingsåret 2011-12. Som grundlag for den planlagte revision bliver ungdomsuddannelsenløbende evalueret af Undervisningsministeriet.Første del af evalueringen blev gennemført i foråret 2008 med en spørgeskemaundersøgelse hos kom-munerne og interviews med 12 unge på ungdomsuddannelsen foretaget af Capacent Epinion og medinddragelse af redegørelserne 2007 fra de regionale udviklingsråd om udviklingen på det sociale områdeog specialundervisningsområdet.Anden del af evalueringen blev gennemført i foråret 2009 med bidrag af redegørelserne 2008 fra deregionale udviklingsråd om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet, hvorungdomsuddannelsen for unge med særlige behov blev behandlet som et særligt tema. Der blev endvi-dere samme år af Capacent Epinion foretaget en undersøgelse af, hvilke medarbejderessourcer der an-vendes til gennemførelsen af uddannelsesplanerne, og Undervisningsministeriet foretog en gennemgangaf 100 uddannelsesplaner med henblik på at undersøge uddannelsesmål i ungdomsuddannelsen.Desuden er der til den løbende evaluering årligt blevet indsamlet elevdata af UNI-C, Statistik og Analy-se og udarbejdet et notat om klagesagsbehandlingen hos Sekretariatet for klagenævnet for vidtgåendespecialundervisning samt inddraget erfaringer fra de flerårige satspuljeprojekter, der arbejder med ung-domsuddannelse for unge med særlige behov.Undervisningsministeren har fremsendt skriftlige redegørelser om den løbende evaluering til Folketin-gets Uddannelsesudvalg i september 2008 og oktober i 2009.

gang af 157 uddannelsesplaner og opfølgende kvalitative interviews med nøglepersoner i de trekommuner. Kortlægningen er gennemført i maj-juni 2010.Opgørelse af elevdata pr. 28. februar 2010 fra UNI-C, Statistik og Analyse.Opgørelsen består af indsamlede data om det samlede elevantal (herunder tilgang, frafald ogfuldførelse), kønsfordeling, aldersfordeling og elevtal i de enkelte kommuner m.m. i perioden 1.august 2007 - 28. februar 2010. Der er i denne sammenhæng hentet oplysninger om forsørgel-sesforhold via en samkørsel mellem UNI-C’ s opgørelse og Beskæftigelsesministeriets Dream-register (Dream er en database, der omfatter samtlige cpr-numre for personer, der har modtagetoffentlige overførselsindkomster, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, SU, ef-terløn, førtidspension eller pension).Notat af 3. august 2010 fra sekretariatet for Klagenævnet for vidtgående specialunder-visning.Notatet giver en kort redegørelse for behandlingen af klager vedrørende ungdomsuddannelsefor unge med særlige behov i perioden 1. januar 2008 - 30. juni 2010.Undervisningsministerens redegørelse af 21. maj 2010 til folketinget om udviklingen påspecialundervisningsområdet efter kommunalreformen.Redegørelsen er blandt andet udarbejdet på baggrund af redegørelserne fra de regionale udvik-lingsråd om udviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet 2009Erfaringer fra satspuljeprojekterne:o”Helhedstænkning i UddannelsesGarantien for Unge med særlige behov”(HUG) vedForeningsfællesskabet Ligeværd.o”ProjektKLAP” ved Landsforeningen LEV.

Sammenfattende vurdering af ungdomsuddannelse for unge med sær-lige behov.Overordnet vurdering.Redegørelsen om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov viser, atungdomsuddannelse for unge med særlige behov generelt lever op til forventningerne fra det lovforbe-redende arbejde. Pr. 28. februar 2010 var der 3.418 aktive elever på ungdomsuddannelsen.Det kan samtidig vurderes, at lovens formål om at give unge med særlige behov et tilbud om en indivi-duelt tilrettelagt ungdomsuddannelse, der kan give kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelsei voksenlivet som muligt, efterleves i uddannelsesplanerne. Det ses blandt andet på uddannelsesmålene iuddannelsesplanerne og ved, at der anvendes stadig flere forskellige uddannelsessteder ved tilrettelæg-gelsen af uddannelsesplanerne.

Det skal her nævnes, at de regionale udviklingsråd i redegørelserne for 2009 om udviklingen på special-undervisningsområdet også konkluderer, at ungdomsuddannelsen fungerer godt og giver de unge kom-petencer til et bedre voksenliv.Redegørelsen er en del af den løbende evaluering af ungdomsuddannelsen, der med fokus på blandtandet deltagergruppens sammensætning og forsørgelsesspørgsmålet skal danne grundlag for revisionenaf loven i folketingsåret 2011-2012.Uddannelsestilbud i alle kommuner.Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov gives som uddannelsestilbud i alle landets kommuner.Alle landets kommuner bortset fra Fanø Kommune og Læsø Kommune har elever, der er i gang meden ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Fanø Kommune og Læsø Kommune har aftalermed Ungdommens Uddannelsesvejledning i henholdsvis Esbjerg og Hjørring, således at ungdomsud-dannelsen kan tilbydes, hvis der bliver behov herfor.Elevtallet på ungdomsuddannelsen svarer til forventningerne.Pr. 28. februar 2010 var 3.418 unge i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, ogi alt 3.731 unge havde været i gang med ungdomsuddannelsen. Der er 210 unge, der har afbrudt ung-domsuddannelsen, og 103 unge har fuldført uddannelsen. Det samlede elevtal svarer hermed nogen-lunde til det elevtal, der kunne forventes pr. 28. februar 2010.Under det lovforberedende arbejde blev det skønnet, målgruppens størrelse var 2,3 pct. af en ung-domsårgang svarende til en årlig tilgang i ungdomsuddannelsen på 1.364 unge og i alt 4.092 unge på alletre årgange. Desuden var der forventning om løbende frafald og udslusning til andre, mere relevantetilbud på 8 pct. af målgruppen, så der i alt forventedes at være 3.765 unge på alle tre årgange.Til sammenligning var 1.832 unge pr. 28. februar 2009 i gang med ungdomsuddannelsen. Tilgangen tilungdomsuddannelsen af aktive elever har således været på 1.586 unge i perioden 28. februar 2009 – 28.februar 2010. Den årlige tilgang til ungdomsuddannelse i perioden er dermed lidt højere end forventet. .Det er dog endnu for tidligt at sige noget om uddannelsens samlede omfang.Frafaldet på ungdomsuddannelsen er mindre end forventet.210 unge har afbrudt ungdomsuddannelsen svarende til 5,7 pct. af det antal unge, der i alt har været igang med ungdomsuddannelsen. I opgørelsen fra UNI-C, Statistik og Analyse fremgår det, at baggrun-den for afbrydelserne blandt andet er sygdom, personlige årsager eller påbegyndelse af beskæftigelseeller anden uddannelse. Under det lovforberedende arbejde blev det skønnet, at der ville være et frafaldpå 8 pct. Der er i det foreliggende materiale fra den løbende evaluering ikke noget, der giver anledningtil særlig opmærksomhed på frafaldet. I den forbindelse skal det nævnes, at unge kan anmode om atgenoptage uddannelsen efter en afbrydelse. Det er dog en forudsætning, at den unge ikke er fyldt 25 år.71,9 pct. af de unge på ungdomsuddannelsen er unge med generelle indlæringsvanskeligheder (unge med udviklingshæm-ning m.fl.) og unge med udviklingsforstyrrelser (unge med autisme m.fl.).Deltagergruppen for ungdomsuddannelsen er ifølge loven unge med udviklingshæmning og andre ungemed særlige behov. Andre unge med særlige behov omfatter unge med svære bevægelseshandicaps,

multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt ungemed erhvervet hjerneskade. Opgørelsen fra UNI-C, Statistik og Analyse viser, at unge med udviklings-hæmning og unge med udviklingsforstyrrelser (autismespektrum, ADHD m.fl.) pr. 28. februar 2010udgør henholdsvis 50, 4 pct. og 21,5 pct. af den samlede deltagergruppe. Gruppen af unge med socialeog miljøbetingede vanskeligheder og unge med psykiske vanskeligheder er ifølge opgørelsen vokset fra4,4 pct. til 9,8 pct. af den samlede gruppe. Det kan ikke på denne baggrund konkluderes, at andelen afdisse deltagergrupper er blevet for stor. Det er afgørende er, at eleverne ikke har mulighed for at gen-nemføre en anden ungdomsuddannelse, og dermed er i ungdomsuddannelsens målgruppe. I den videreevaluering af ungdomsuddannelsen vil der blive sat fokus på emnet målgrupper og visitering.Flere elever på folkehøjskoler og institutioner med erhvervsrettet uddannelse i uddannelsesplanerne.Viften af forskellige uddannelsestilbud anvendes i stadig højere grad. Således fik 55 pct. af de unge ud-dannelseselementer på kommunale uddannelsesinstitutioner pr. 28. februar 2010 ifølge opgørelsen fraUNI-C Statistik og Analyse, mod 69,5 pct. pr. 28. februar 2009. Opgørelsen viser desuden, at andelenaf elever på husholdnings-, håndarbejds- og folkehøjskoler og på institutioner for erhvervsrettet uddan-nelse er steget fra 8,1 pct. pr. 28. februar 2009 til 15,4 pct. pr. 28. februar 2010. Opgørelsen viser entendens til, at der anvendes stadig flere forskellige uddannelsessteder ved tilrettelæggelsen af uddannel-sen.Køge, Lemvig og ÅrhusKortlægningen af en række karakteristika ved ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i KøgeKommune, Lemvig Kommune og Århus Kommune støtter den generelle vurdering, at der ydes en godindsats ude i kommunerne med hensyn til vejledningsarbejdet hos Ungdommens Uddannelsesvejled-ning, udarbejdelsen af individuelle uddannelsesplaner og opstilling af uddannelsesmål, der svarer tilelevernes kvalifikationer og interesser samt behov for kompetencer til en så selvstændig og aktiv delta-gelse i voksenlivet som muligt. Kortlægningen viser desuden, at ungdomsuddannelsen giver store ud-fordringer. I mange tilfælde skal uddannelsesplaner justeres og uddannelsesmålene ændres, fordi pro-gressionen i forløbet har været anderledes end forventet, eller fordi den unge har behov for en pause iforløbet. Kortlægningen viser, at ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov stadig er et nytinitiativ, hvor det er vigtigt, at der gøres erfaringer og opsamles dokumentation, der kan bruges i detvidere arbejde med ungdomsuddannelsen. Det kan dog konstateres, at reglerne giver den nødvendigefleksibilitet i tilrettelæggelsen af individuelle uddannelsesforløb for unge med meget varierende forud-sætninger, ønsker og behov.Udgifter til ungdomsuddannelsen.Den individuelle tilrettelæggelse af uddannelsesplanerne betyder store forskellige mellem uddannelses-planerne med hensyn til den årlige udgift. Det ses af Epinions opfølgende undersøgelse af ungdomsud-dannelsen i Køge Kommune, Lemvig Kommune og Århus Kommune, hvoraf det fremgår, at den lave-ste årlige udgift i 2010 blandt 123 uddannelsesplaner er på 63.434 kr. og den højeste årlige udgift er på630.380 kr. Desuden viser undersøgelsen, at der en vis variation i de tre kommuners gennemsnitligeudgiftsniveau. Undersøgelsen kan ikke anvendes til en egentlig økonomisk analyse af de kommunaleudgifter ved ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, men undersøgelsens resultater illustrerer,at kommunerne har muligheder for at styre udgiftsniveauet.

Forsørgelse.Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke bestemmelser om forsørgelseunder uddannelsesforløbet. Ved lovens vedtagelse var det forudsat, at unge der deltager i ungdomsud-dannelsen, bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. Det vil blandt andet sige førtidspension, kon-tanthjælp under forrevalidering og forældreforsørgelse. En samkøring med oplysningerne om de aktiveelever i opgørelsen pr. 28. februar 2010 fra UNI-C Statistik og Analyse og BeskæftigelsesministerietsDREAM-register viser, at 43 pct. af eleverne på ungdomsuddannelsen modtager kontantshjælp i for-bindelse med, at ungdomsuddannelsen er blevet godkendt som et forrevalideringsforløb. 37 pct. mod-tager en førtidspension under uddannelsesforløbet. Der er endvidere 2 pct., der har fået godkendt ud-dannelsesplanen som en revalideringsplan med revalideringsydelse. Hos 18 pct. af eleverne er forsørgel-sesgrundlaget uoplyst. Hovedparten af disse elever må antages at være under forældreforsørgelse, idetca. 12 pct. af eleverne på ungdomsuddannelsen ifølge opgørelsen pr. 28. februar 2010 fra UNI-C Stati-stik og Analyse er under 18 år.Antallet af klagesager er relativt uændret i forhold til elevtallet.I perioden 1. januar 2008 - 30. juni 2010 har Klagenævnet for vidtgående specialundervisning modtaget211 klager vedrørende sager med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, heraf er 147 afslut-tet. Pr. 31. maj 2009 var der modtaget 81 klagesager. Set i forhold til stigningen i elevtallet er antallet afklagesager relativt uændret i forhold til opgørelsen i redegørelsen for 2008-2009. Blandt de 147 afslutte-de sager er 88 realitetsbehandlet i klagenævnet. 45 af de 88 sager omhandlede klager over afslag på ung-domsuddannelsen, og 43 sager var klager over indholdet i uddannelsen.Fremadrettede initiativer.Den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fortsættes i skole-året 2010/2011 med fokus på udviklingen i deltagergruppen og på forsørgelsesgrundlaget.Der skal gennemføres et forberedelsesarbejde i forbindelse med den revision af lov om ung-domsuddannelse for unge med særlige behov, der skal foretages i folketingsåret 2011-2012. Detskal blandt andet i samarbejde med Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet afklares,hvordan visse tilstødende lovgivninger under disse ministerier fungerer sammen med lov omungdomsuddannelse for unge med særlige behov.Undervisningsministeriet vil i efteråret 2010 invitere til dialogmøder, hvor der følges op på den-ne redegørelse med oplæg og kommentarer fra de kommunale sagsbehandlere og vejledere fraUngdommens Uddannelsesvejledning, der arbejder med ungdomsuddannelsen.Det er nedsat en arbejdsgruppe om overbygning til ungdomsuddannelse for unge med særligebehov, som forventes at færdiggøre sit arbejde ultimo 2010. Arbejdsgruppen skal vurdere beho-vet for at etablere en overbygning og eventuelt fremlægge forskellige modeller for, hvorledes enoverbygning i givet fald kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.

Undervisningsministeriet har i opfølgningen på redegørelsen i oktober 2009 til FolketingetsUddannelsesudvalg foretaget en opsamling af eksempler på velbeskrevne uddannelsesplaner,der senere i 2010 vil blive præsenteret i web-publikation på Undervisningsministeriets hjemme-side.Undervisningsministeriet har endvidere udarbejdet et udkast til en vejledning til loven og be-kendtgørelsen om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Udkast sendes i offentlighøring i efteråret 2010.Undervisningsministeriet har i skoleåret 2009-2010 som en del informationsarbejdet deltaget itre temadage med et antal kommuner, blandt andet Frederikshavn, Nordfyns Kommune ogVordingborg, Næstved og Faxe Kommuner. Undervisningsministeriet afholdt i efteråret 2009to store landsdelsdækkende seminarer med kommunale medarbejder, herunder især medarbej-dere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor undervisningsministerens redegørelse2008-2009 til Folketingets Uddannelsesudvalg blev drøftet.

Af tabellen ses, at tilgangen til ungdomsuddannelsen af aktive elever således er på 1.586 unge i perioden28. februar 2009 – 28. februar 2010.Det samlede elevtal i ungdomsuddannelsen svarer dermed nogenlunde til forventningerne under detlovforberedende arbejde, mens den årlige tilgang fra februar 2009 til februar 2010 ligger lidt over for-ventningerne, hvor det blev skønnet, at målgruppens størrelse var 2,3 pct. af en ungdomsårgang sva-rende til en årlig tilgang til ungdomsuddannelsen på 1.364 unge og i alt 4.092 unge på alle tre årgange(og i alt 3.765 unge fraregnet frafald og udslusning).Ifølge opgørelsen pr. 28. februar 2010 fra UNI-C, Statistik og Analyse er 11,8 pct. af eleverne under 18år. 45,6 pct. er 18 eller 19 år, og 40,1 pct. af eleverne tilhører aldersgruppen 20-24 år. Det oplyses des-uden at 2,4 pct. af eleverne er fyldt 25 år. Tallene skal ses i sammenhæng med, at tilbuddet om en ung-domsuddannelse for unge med særlige behov skal gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør.

Afbrudte uddannelsesforløb210 elever eller 5,7 pct. ud af det samlede elevantal på 3.731 har afbrudt ungdomsuddannelsen.Af opgørelsen fra UNI-C, Statistik og Analyse fremgår det, at årsagerne til afbrydelserne blandt andet ersygdom, personlige årsager, påbegyndelse af beskæftigelse eller anden uddannelse.I Epinions opfølgende undersøgelse af ungdomsuddannelsen i Køge Kommune, Lemvig Kommune ogÅrhus Kommune fremlægges der ligeledes oplysninger om frafaldsårsager for 20 elever. Det nævnes, atafbrydelserne skyldes, at de unge ikke har kunnet magte uddannelsesforløbet på grund af personligeårsager og sygdom.I forbindelse med en analyse af frafaldet på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal detnævnes, at regelgrundlaget giver mulighed for, at den unge kan anmode om at genoptage uddannelsenefter en periode, hvor den unge efter eget ønske har haft afbrudt ungdomsuddannelsen eller har haftden afbrudt på grund af sygdom eller af andre grunde. Anmodningen skal dog ske, inden den unge fyl-der 25 år. Herved imødekommer uddannelsesreglerne hensynet til den unges særlige behov samt eteventuelt samspil med andre foranstaltninger, for eksempel inden for social- og sundhedsområdet.Det er hermed muligt, at et antal af de 210 unge, der har afbrudt ungdomsuddannelsen for unge medsærlige behov, på et senere tidspunkt vil anmode om at få genoptaget uddannelsen. Der kan ikke på detforeliggende grundlag siges noget om sandsynlighed og omfang med hensyn til, hvorvidt det vil ske. Påspørgsmål fra Epinion til vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Køge Kommune, LemvigKommune og Århus Kommune vedrørende dette, er svaret, at der på grund af et for lille erfarings-grundlag med ungdomsuddannelsen endnu ikke kan gives vurderinger.Det må konkluderes, at der ikke er noget i det foreliggende materiale fra den løbende evaluering, dergiver anledning til særlig opmærksomhed på frafaldet i ungdomsuddannelsen for unge med særlige be-hov Frafaldet ligger inden for de forventede 8 pct.. Der må naturligvis fortsat indhentes oplysninger omspørgsmålet i den kommende del af den løbende evaluering.

tilbydes ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Denne udvikling skal snarere ses i sam-menhæng med, at antallet af unge på ungdomsuddannelsen er steget betydeligt siden uddannelsen be-gyndte i 2007 og i den forbindelse har optaget flere fra andre målgrupper indenfor ungdomsuddannel-sen.Gruppen af unge med udviklingsforstyrrelser (autismespektrum, ADHD, m.v.) er den næststørstegruppe med en andel på 21,5 pct., hvilket er på niveau med andelen i deltagergruppens sammensætningpr. 28. februar 2009.Tabellen viser samtidig, at der er sket en stigning i andelen af unge sociale og miljøbetingede vanskelig-heder (adfærdsvanskeligheder, socio-emotionelle) og psykiske vanskeligheder (depression, skizofreni,angst og fobier). Det kan ikke på denne baggrund konkluderes, at andelen af disse deltagergrupper erblevet for stor. Det er afgørende er, at eleverne ikke har mulighed for at gennemføre en anden ung-domsuddannelse, og dermed er i ungdomsuddannelsens målgruppe. I den videre evaluering af ung-domsuddannelsen vil der blive sat fokus på emnet målgrupper og visitering.

Organiseringen.Henvisning til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov sker gennem Ungdommens Uddan-nelsesvejledning, der i de ældste klasser i grundskolen og i forlængelse heraf indtil det 25. år orientererden unge og forældre/pårørende om mulighederne for valg af uddannelse og erhverv.Hvis en ung anmoder om optagelse på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal Ung-dommens Uddannelsesvejledning foretage en vurdering af den unges muligheder for at gennemføre enanden ungdomsuddannelse og på den baggrund indstille til kommunalbestyrelsen, om den unge skalgives et tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Indstillingen kan i fornødent om-fang suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i kommunen, herunder fra pædagogisk-psykologiskrådgivning og fra skoler, hvor den unge har været optaget. Indstillingen vedlægges et udkast til en ud-dannelsesplan.Udkastet til en uddannelsesplan udarbejdes i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen ogskal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed oginteresser. Udkastet til uddannelsesplanen skal beskrive målet med uddannelsen, og hvordan uddannel-sen skal forløbe. Der er udelukkende tale om et udkast til uddannelsesplan. Derfor er der i lov om ung-domsuddannelse for unge med særlige behov indsat en bestemmelse om, at ungdomsuddannelsen skalindledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, som nærmere fastlægger uddannelsen.Mange kommuner har oprettet såkaldte visitationsudvalg, således at der er et samarbejdsforum medmedarbejdere fra forskellige relevante sektorer til at behandle indstillingerne fra Ungdommens Uddan-nelsesvejledning.Af Epinions opfølgende undersøgelse af ungdomsuddannelsen i Køge Kommune, Lemvig Kommuneog Århus Kommune fremgår det, at der er oprettet visitationsudvalg i de tre kommuner. I disse visitati-onsudvalg sidder repræsentanter fra de forskellige forvaltninger og forvaltningsafdelinger, som den un-

Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelse for unge medsærlige behov.Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejder i forbindelse med afklaringsforløbet den endeligeuddannelsesplan i et samarbejde med eleven og eventuelt elevens forældre. Ungdommens Uddannel-sesvejledning skal desuden justere uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt.Af Epinions opfølgende undersøgelse af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i KøgeKommune, Lemvig Kommune og Århus Kommune fremgår det, at 77 pct. af eleverne tilbydes vejled-ning af Ungdommens Uddannelsesvejledning efter afklaringsforløbet og derefter en gang årligt. 8 pct.af eleverne tilbydes vejledning efter behov under uddannelsesforløbet. 9 pct. tilbydes vejledning hverthalve år, 5 pct. hver tredje måned og 1 pct. tilbydes vejledning månedligt.Ungdommens Uddannelsesvejledning følger endvidere progressionen i den enkelte uddannelsesplan.Der følges op på de uddannelsesmål, der er formuleret i uddannelsesplanen, og der tages stilling til,hvorvidt og hvordan uddannelsesplanen skal revideres så progressionen sikres. Af de interviews, somEpinion har foretaget i forbindelse med kortlægningen, fremgår det, at det kan være vanskeligt at vur-dere ved uddannelsesstart, hvilken udvikling der er realistisk for den enkelte elev. De unge kan bådeoverraske positivt og negativt med hensyn til at udvikle nye kompetencer. Nogle unge viser sig at rum-me et stort udviklingspotentiale, mens andre allerede ved begyndelsen af uddannelsen har opnået deresbedste funktionsniveau på mange områder.Ifølge undersøgelsen fra Epinion tilbydes 95 pct. af de unge ved siden af vejledningen fra Ungdom-mens Uddannelsesvejledning vejledning på den institution, der leverer uddannelseselementerne til ud-dannelsesplanen. 23 pct. af de unge har en sagsbehandler i socialafdelingen eller i jobcentret under ud-dannelsesforløbet. 14 pct. af de unge modtager vejledning på praktiksteder. Kun 3 pct. af de unge i un-dersøgelsen modtager ikke anden vejledning end vejledningen fra Ungdommens Uddannelsesvejled-ning.Epinions undersøgelse i Køge Kommune, Lemvig Kommune og Århus Kommune støtter den generel-le vurdering, at der ydes en god indsats ude i kommunerne og at vejledningsarbejdet hos UngdommensUddannelsesvejledning i fornødent omfang understøtter de individuelle uddannelsesforløb.

Afklaringsforløb.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov skal indledes med et afklaringsforløb på indtil 12uger. Varigheden af afklaringsforløbet fastsættes efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang denunge har behov herfor. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejdes en individuel uddannelsesplan,der indeholder de aktiviteter, som den unge skal tilbydes.Afklaringsforløbet er en del af det 3-årige uddannelsesforløb og kan finde sted på de typer af skoler oginstitutioner, der nævnes i lovens bestemmelser om, hvilke skoler og institutioner der kan levere ud-dannelseselementer til ungdomsuddannelsen. Valget af den skole eller institution, der skal gennemføreafklaringsforløbet, skal altså ske med udgangspunkt i den individuelle tilrettelæggelse og kan ikke i for-vejen henlægges til bestemte institutioner.Af Epinions opfølgende undersøgelse af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i KøgeKommune, Lemvig Kommune og Århus Kommune fremgår det, at i 36 pct. af uddannelsesplanerneforegår afklaringsforløbet hos institutioner med specialundervisning for voksne og særligt oprettedekommunale tilbud. I 34 pct. indgår afklaringsforløbet på private uddannelsesinstitutioner. Det skalnævnes, at den høje andel af private uddannelsessteder i denne kortlægning især skyldes Køge Kom-munes bidrag til kortlægningen, idet Køge Kommune i særlig grad anvender private uddannelsessteder.Epinions kortlægning viser endvidere, at der i 49 pct. af afklaringsforløbene indgår praktikforløb.

Anvendelse af tilbud, skoler og praktiksteder i uddannelsesplanerneDer kan i en uddannelsesplan under lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgåforskellige typer af uddannelseselementer. Der kan være tale om elementer med undervisning, praktik,praktiske aktiviteter eller træning.Elementerne kan leveres af kommunale institutioner, der tilbyder specialundervisning for voksne, efter-skoler i form af særligt tilrettelagte forløb (ikke 9. eller 10. klasse), Husholdningsskoler (ikke 10. klasse),håndarbejdsskoler og folkehøjskoler, produktionsskoler, institutioner med erhvervsrettede uddannelser,daghøjskoler og værksteder og andre institutioner. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvarfor tilbuddet om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, herunder uddannelsens kvalitet.Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de nævnte institutioner om tilrettelæggelse af uddannelses-elementer. Aftalen skal indeholde de nærmere vilkår for institutionernes varetagelse af opgaverne bl.a.

I Epinions kortlægning af karakteristika ved ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i KøgeKommune, Lemvig Kommune og Århus Kommune blev det undersøgt, hvordan de tre kommunerforetager kvalitetssikring af uddannelserne. I alle tre kommuner betragtes det som afgørende for kvali-teten, at der er tale om et tilbud, som kan imødekomme den unges behov for uddannelse.Der arbejdes med procedurer for godkendelse af de tilbud, der ønskes anvendt, hvor der ses på pæda-gogisk metode, uddannelsesindhold, takster og kvalifikationer m.v. Der anvendes anmeldte og uan-meldte tilsyn hos tilbuddene, og der anvendes standarder fra andre lovområder til at kvalitetssikre til-buddene. Det er oftest Ungdommens Uddannelsesvejledning, der varetager arbejdet med kvalitetssik-ringen.Kortlægningen viser, at der arbejdes med kvalitetssikring i de tre kommuner. Procedurerne og meto-derne til varetagelsen af kvalitetssikringen er forskellige i de tre kommuner.

Uddannelsesmål.Formålet med ungdomsuddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencertil en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse ogbeskæftigelse. Ungdomsuddannelsen skal ikke blot være en videreførelse af undervisningen i grundsko-len, men udgøre et springbræt til voksentilværelsen.Epinion konkluderer i kortlægningen af karakteristika ved ungdomsuddannelsen for unge med særligebehov i Køge Kommune, Lemvig Kommune og Århus Kommune, at målbeskrivelserne i uddannelses-planerne er karakteriseret ved i høj grad at afspejle målgruppens forskellighed og den individuelle tilret-telæggelse af uddannelsen.Uddannelsesplanerne indeholder oftest meget generelle angivelser af de overordnede formål, som er ioverensstemmelse med lovens formål om, at den unge skal opnå personlige, sociale og faglige kompe-tencer til en så aktiv og selvstændig deltagelse i voksenlivet som muligt. Derudover indgår typisk i deoverordnede målsætninger afklaring af elevens fremtidige muligheder for beskæftigelse eller uddannelse,boform og mere specifikke mål.Eksempler på uddannelsesmål indenfor beskæftigelse er at opnå kompetencer til at kunne varetage etchaufførjob eller et job som medhjælper indenfor landbrug. Der er her ofte tale om et mål, der reeltomhandler en jobfunktion, der ikke kræver en kompetencegivende uddannelse indenfor et beskæftigel-sesområde.Afklaring af fremtidig boform handler typisk om, at de unge skal have afklaret deres fremtidige bolig-form og/eller opnå kompetencer til at kunne flytte hjemmefra.Blandt andre overordnede uddannelsesmål er øget forståelse af sit handicap, personlig udvikling, dereksempelvis medfører stabilt fremmøde, kompetencer til at kunne befordre sig selv og sund livsstilgennem motion og ernæring.I Epinions kortlægning gennemgås også de specifikke faglige, sociale og personlige mål, der formuleresi uddannelsesplanerne under de overordnede mål med ungdomsuddannelsen

Opnår forståelse for almene begreber og temaer, for eksempel årsti-der.Hygiejne.Lære om økonomi og budgetlægning.Lære at bruge computeren.Kunne søge på Google.Lærer at overføre egne digitale fotos fra kamera til computer.Bruge elektronisk kalender.PC-kørekort.Lære at anvende HerBor-mails (et Internetbaseret kommunikations-systemer for mennesker med kognitive handicap).Anvende Go Talk (kommunikations-hjælpemiddel).Lære at spille på tromme.Musik og sang.Male.Tegning.At lære flere svømmearter og få bedre koordination, balance ogkondition.Motorisk træning i forhold til hypermobilitet.Cykling.Selvstændige kompetencer til gartner- og værkstedsarbejde.Afklaring af beskæftigelsesmuligheder indenfor internetcafé-området.At blive fortrolig med hvilke arbejdsopgaver, der skal udføres i ar-bejde som assistent til en dyrepasser eller til en landbrugsassistent.Introduktion til den beskyttede beskæftigelse, eleven skal fortsættemed efter uddannelsen.At afprøve de faglige områder, tømmer, mekaniker og smed.Udvikle færdigheder, der giver muligheder for at få beskyttet beskæf-tigelse fx inden for det grønne område, grøn pedel.Lære at dividere.Forbedre fagligt niveau i matematik, engelsk, samfundsfag og dan-nelsesfag.Opnå større kompetencer i forhold til matematik, engelsk og læs-ning, blandet andet af undertekster på TV og ved brug af computer.dansk, matematik, regnefærdigheder, engelsk, geografi, historie ogbiologiTraktorkørekortAt blive afklaret i funktionsevne og erhvervsevneAt kunne tage bussen.Kunne cykle i trafikken.Lære at benytter køreplaner.Seksualundervisning

At leve som diabetikerAt få forbedret sin viden ift. ernæringslære, krop og kost, samt mo-tion.At få styrket sin krop og rette fokus på blandt andet ernæring ogmotion.Aktivt fritidslivGenoptage spejderaktiviteterLære at arbejde i grupperKunne håndtere kravssituationerStyring af voldsomt temperamentOpøve en mere hensigtsmæssig kontaktformØve sig på at give andre plads i samtalerSamværsformer og tiltaleformer,Aflæsning af andres krops- talesprogSpise pænt og rydde op efter sigDeltage i skolens sociale miljø.Eleven skal lære, hvordan man kan invitere nogen på besøg hos sig.Selvstændighed.Udvikle interesse og drømme om fremtiden mht. job, bolig m.m.Håndtere valgmulighederOvervinde angsten for små rumHensigtsmæssig og aldersvarende påklædningAt kunne føle tryghed om nattenArbejde med at få bedre korttidshukommelseEgen planlægning af aktiviteterStrukturering af hverdagenStrategier som støtte, at den unge kommer af sted hver morgenSelvhjulpen i selvstændig boligArbejde med tidsfornemmelse.At leve med OCDAt leve med Aspergers Syndrom.

FremtidsperspektivetUngdomsuddannelsen for unge med særlige behov er stadig så ny, at antallet af elever, der har færdig-gjort ungdomsuddannelsen er beskedent. Ifølge opgørelsen fra UNI-C, Statistik og Analyse havde 103elever fuldført ungdomsuddannelsen pr. 28. februar 2010.I Epinions kortlægning af karakteristika ved ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i KøgeKommune, Lemvig Kommune og Århus Kommune har man forsøgt at se på fremtidsperspektivet iuddannelsesplanerne. Med udgangspunkt i målformuleringerne i uddannelsesplanen kan der ses frem-tidsperspektiver indenfor først og fremmest beskæftigelse, uddannelser såsom kortere erhvervsuddan-nelser og selvstændig livsførelse. Der kan ofte være tale om uddannelsesmål, hvor der er tale om megetstore udfordringer.

Satspuljeprojekterne.Satspuljeprojektet ”Helhedstænkning i UddannelsesGarantien for personer medsærlige behov” (HUG) ved Foreningsfællesskabet LigeværdForeningsfællesskabet Ligeværd har fået bevilget tilskud til et flerårigt projekt (6,9 mio. kr. i årene 2008-2011), der har som mål at udvikle metoder og modeller for etablering og gennemførelse af individuelleuddannelsesplaner for personer med særlige behov i relation til lov om ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov. Det er endvidere målet at implementere resultaterne i landets kommuner i et sam-arbejde med KL og Ungdommens Uddannelsesvejledning.Projektet udføres via samarbejde og dialog i et bredt netværk med forskellige aktører inden for ung-domsuddannelsen, der tilsammen repræsenterer alle egne af landet. I december 2009 var ca. 1.300 ud-dannelsesplaner under ungdomsuddannelsen omfattet af netværkets arbejde.Foreningsfællesskabet Ligeværd finder, at projektet har været med til at sætte fokus på de gode indivi-duelle uddannelsesplaner og har været med til at præcisere, hvem målgruppen er. Fra projektet påpegesdet, at det er vigtigt, at kommunerne får nedsat visitationsudvalg med relevante kompetencer og indsigti de unges muligheder i relation til den individuelle uddannelsesplan. Endelig mener Ligeværd, at pro-jektet har været medvirkende til, at forsørgelsesspørgsmålet og finansieringen af de enkelte uddannel-sesdele er kommet på dagsordenen i den løbende debat om ungdomsuddannelsen.Projektet har i skoleåret 2008-2009 arbejdet med modeller og skabeloner til udarbejdelse af individuelleuddannelsesplaner og drøftet anvendelsen af et pædagogisk redskab (Capability Approach) til forståelseaf de unges problemer. Der er desuden gennemført et såkaldt UngePAS screeningskursus for en rækkemedarbejdere i netværket. PAS betyder Pædagogisk Analyse System og er et redskab til at kunne lave enkompetenceprofil og en målrettet undervisning.Senere i 2010 vil projektet primært arbejde videre med afklaring af de unge i forhold til uddannelse ogarbejdsmarked. Der tænkes helhedsorienteret med inddragelse af områderne uddannelse, arbejde ogfritid.Projektet afholder en årlig åben statuskonference, hvor projektets resultater diskuteres blandt andetmed bidrag fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der følger projektets arbejde som evaluator.

unge med særlige behov som springbræt til jobskabelse. Projektet er tre-årigt og indeholder følgendeaktiviteter:Tre KLAP konsulenter, der arbejder i Region Nordjylland, Region Midtjylland og i Region Syd-danmark med at fremme formålet ved at give faglig sparring, når uddannelsesplanerne skal ud-arbejdes, ved at forsøge at åbne døre hos erhvervslivet og holdningspåvirke forældre, vejledere,sagsbehandlere m.fl. ved at vise, at det kan lade sig gøre.En ”Hvad kan jeg blive portal”.www.projektklap.dk. Portalens målgruppe er forældre og ungemed udviklingshæmning. Portalen blev oprettet i 2009 og bliver løbende opdateret og udviklet.Udvikling af informations- og vejledningsmateriale, der er målrettet Ungdommens Uddannel-sesvejledning, med eksempler og vejledning i, hvordan man kan bruge den eksisterende lovgiv-ning. Der er i denne sammenhæng afholdt 62 informationsmøder blandt på specialskoler forbørn.Projektets mål er etablering af 80 praktikpladser pr. år på det private arbejdsmarked for mennesker medudviklingshæmning og etablering af 40-50 jobs pr. år.Det er bevilget 10.5 mio. kr. til ”Projekt KLAP” for perioden 2009-2011.

Forsørgelse under ungdomsuddannelsenLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ingen bestemmelser om forsør-gelse under ungdomsuddannelsen. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget står, at ungdomsud-dannelsen ikke erstatter forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser. I ”Betænkningafgivet af Uddannelsesudvalget den 10. maj 2007 over Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov”er det anført, at det har været forudsat, at unge, der deltager i ungdomsuddannelsen, bevarer deres hid-tidige forsørgelsesgrundlag. Det forsørgelsesgrundlag, de unge havde, var blandt andet førtidspension,kontanthjælp under forrevalidering og forældreforsørgelse.For at sikre en mere præcis opgørelse af de unges forsørgelsesgrundlag, har Undervisningsministerietfået foretaget en samkørsel mellem opgørelsen af elevtal pr. 28. februar 2010 fra UNI-C, Statistik ogAnalyse og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Samkørslen viser, at 43 pct. af de unge på ung-domsuddannelsen modtagerkontanthjælpi forbindelse med, at uddannelsesplanen er blevet godkendtsom en forrevalidering. Uddannelsesplanen bruges til at fastlægge et konkret erhvervsmæssigt sigte ellertil at opkvalificere til videre uddannelse, hvilket bl.a. er en forudsætning for forrevalidering/revalidering.Samkørslen viser videre, at 37 pct. af de unge på ungdomsuddannelsen modtagerførtidspension.Be-skæftigelsesministeriet oplyser, at påbegyndelse af en sag om førtidspension som hovedregel forudsæt-ter, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der fore-ligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres. I visse særlige tilfælde vil førtids-pensionssagen kunne påbegyndes, uden at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen harværet afprøvet i praksis. Det drejer sig om situationer, hvor en praktisk afprøvning af arbejdsevnen medhenblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for forværringaf personens tilstand. Kommunen bør i tilfælde, hvor det er åbenbart, at en ung person skal have til-

Kommunernes udgifter til ungdomsuddannelsen.Ved ungdomsuddannelsens igangsættelse pr. 1. august 2007 blev det samlet lagt til grund, at udgifternetil ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ville beløbe sig til 659 mio. kr. (2006 p/l), og detvar herunder forudsat, at der ved kommunalreformen var overført 587 mio. kr. fra amterne svarende tilde af amterne givne tilbud til målgruppen. Med lovens vedtagelse fik kommunerne på bloktilskuddetoverført 30 mio. kr. i 2007 og 72 mio. kr. årligt (2006 p/l) fra og med 2008 til løsning af opgaverne. I2008 blev det kommunale bloktilskud tilført yderligere 150 mio. kr. (2009 p/l) årligt til gennemførelseaf uddannelsen. Den samlede bloktilskudsregulering udgør herved opregnet til 2010-niveau 237 mio. kr.årligt.Den samlede økonomi for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov svarer herefter i 2010-niveau til et samlet udgiftsniveau på ca. 909 mio. kr. årligt. Der blev ved udgifts- og aktivitetsberegnin-gen forudsat en årlig tilgang på 1.363 elever, således at den samlede aktivitet fuldt indfaset ville udgøre4.092 årselever. Samtidig forudsattes dog, at der ville være et vist frafald eller udslusning fra uddannel-sen til andre mere relevante tilbud. På baggrund af erfaringer fra ungdomstilbuddene under lov omspecialundervisning for voksne blev det lagt til grund, at omfanget heraf ville svare til en samlet aktivi-tetsreduktion på 8 pct. Kompensationsniveauet svarer således til en samlet aktivitet på 3.765 årselever.

Finansiering af uddannelseselementer.Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov forudsættes sammensat af uddannelseselementer, derkan leveres af en række forskellige uddannelsessteder, blandt andet uddannelsessteder som udbyderuddannelse og undervisning finansieret gennem statslige taxametertilskud. I behandlingen af forslag omlov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (lovforslag nr. L 196 af 28. marts 2007) blevdet præciseret, at udgifter til elementer af ordinær undervisning som led i ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov, der leveres af husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, produktions-skoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, finansieres efter den lovgivning, der gælder forden pågældende aktivitet (§ 5, stk. 5 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov)Reglerne indebærer, at der i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan være elementer afordinær uddannelse, som finansieres via statsligt taxameter for den pågældende aktivitet. Dog gælderbetalingsloven (lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse uddannelsesaktiviteter efter lovom aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 14. juni 2007), efter hvilken kom-munalbestyrelsen finansierer elementer af uddannelse, hvis den pågældende unge i henhold til lov omen aktiv beskæftigelsesindsats m.m. er under revalidering, forrevalidering eller er ikke-forsikret ledig.Der var ved lovbehandlingen usikkerhed om, hvorvidt reglerne i betalingsloven ville medføre, at kom-munerne undlod at gøre brug af de nævnte uddannelseselementer som led i ungdomsuddannelse forunge med særlige behov. Det kan på baggrund af oplysningerne i opgørelsen pr. 28. februar 2010 fra

Klagesager.Ifølge lovens § 12, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om enungdomsuddannelse af den unge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Detsamme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen.Sekretariatet for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning har i et notat af 1. juli 2010 til Under-visningsministeriet redegjort for klagebehandlingen i 2008 og frem til den 30. juni 2010.Det fremgår af Årsrapporten for klagenævnets virksomhed i 2009, at nævnet i 2009 modtog 80 klagervedrørende lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 2008 modtog klagenævnet 46klager på området. I 2010 har klagenævnet pr. 30. juni 2010 modtaget 85 klager vedrørende lov omungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der er i alt modtaget 211 klager.I 2008 afsluttede klagenævnet 17 klagesager. Der blev afsluttet 81 klagesager i 2009. I 2010 er der pr.30. juni 2010 afsluttet 49 klagesager på området. Der er i alt afsluttet 147 sager.

Oversigt over antal klagesager og antal afsluttede klagesager i 2008 og 2009Antal modtagne klagerAfsluttede sagerRealitetsbehandledeklager i Klagenævnet200846174200980815301.01- 30.06.8549312010I alt21114788Klagenævnet realitetsbehandlede i 2008, 2009 og 2010 (pr. 30. juni 2010) i alt 88 sager vedrørende lovom ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.I 50 af de 88 sager blev kommunens afgørelse ændret (eller hjemvist). I de resterende 38 sager blevkommunens afgørelse opretholdt.Klager og kommune opnåede enighed i 46 ud af de 147 afsluttede sager, hvorefter klagen blev trukketfra klagenævnet.I 10 sager af de 147 sager blev klagen afvist blandt andet som følge af, at der endnu ikke var truffetafgørelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Baggrunden for klager over kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen ertypisk, at kommunen har tilbudt det 1. år af ungdomsuddannelsen på en bestemt undervisningsinstitu-tion i kommunen, men at den unge ønsker et andet tilbud, eventuelt uden for kommunen. Klagenævnethar i sådanne sager taget stilling til, hvorvidt kommunens tilbud i tilstrækkelig grad tilgodeser den ungessærlige forudsætninger og behov.Som det fremgår af klagenævnets rapport over nævnets virksomhed i 2009, har en del af klagesagerneomhandlet konkrete procedurespørgsmål, f.eks. at den unge og forældrene ikke har været tilstrækkeligtinformeret om, at indstillingen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning kun er en indstilling og ikkeden endelige afgørelse, samt hvorvidt et afklaringsforløb er obligatorisk.Nogle få klagesager har omhandlet overgangsbestemmelsen i lovens § 16, stk. 2, hvor den unge harklaget over, at kommunen har afkortet uddannelsen under henvisning til, at den unge på tidspunktet forlovens ikrafttræden deltog i et uafsluttet ungdomsuddannelsesforløb efter lov om specialundervisningfor voksne.

Opfølgning på redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om denløbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige be-hov – 2008-2009.Undervisningsministeriet har i opfølgningen på redegørelsen i oktober 2009 til Folketingets Uddannel-sesudvalg foretaget en opsamling af eksempler på velbeskrevne uddannelsesplaner, der senere i 2010 vilblive præsenteret i web-publikation på Undervisningsministeriets hjemmeside.Undervisningsministeriet har endvidere udarbejdet et udkast til en vejledning til loven og bekendtgørel-sen om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Udkast sendes i offentlig høring i efteråret2010.Undervisningsministeriet har i skoleåret 2009-2010 som en del informationsarbejdet deltaget i tre tema-dage med et antal kommuner, blandt andet Frederikshavn, Nordfyns Kommune og Vordingborg,Næstved og Faxe Kommuner. Undervisningsministeriet afholdt i efteråret 2009 to store landsdelsdæk-kende seminarer med kommunale medarbejder, herunder især medarbejdere fra Ungdommens Uddan-nelsesvejledning, hvor undervisningsministerens redegørelse 2008-2009 til Folketingets Uddannelses-udvalg blev drøftet.

Det fremadrettede arbejde.Den løbende evaluering fortsættesDen løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fortsættes i skoleåret2010/2011 med fokus på udviklingen i deltagergruppen og på forsørgelsesgrundlaget.Forberedelse af den revision af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som skal foretages i folketingsåret2011-2012.Det skal blandt andet i samarbejde med Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet afklares, hvordanvisse tilstødende lovgivninger under disse ministerier fungerer sammen med lov om ungdomsuddannel-se for unge med særlige behov.Seminarer efter undervisningsministerens redegørelseDer vil i den kommende periode blive afholdt dialogmøder, hvor der følges op på denne redegørelsemed oplæg og kommentarer fra de kommunale medarbejdere, der arbejder med ungdomsuddannelsen,herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning.Rapport fra Arbejdsgruppen om en overbygning til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.Det forventes, at der primo 2011 kan fremlægges en rapport fra arbejdsgruppen om en overbygning tilungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Arbejdsgruppen skal vurdere behovet for en over-bygning og eventuelt fremlægge forskellige modeller for, hvorledes en overbygning kunne tilrettelægges.