UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 8/11-10 fra Tommy Havdrup, Vallensbæk, vedr. folkeoplysningsloven og privatdrevne danseskoler

Da jeg var dreng gik jeg til klaverspil hos en privat spillelærer. Disse er nu fjernet fra og erstattet afkommunale musikskoler. På samme måde er det gået med de privatdrevne rideskoler, som nu erudkonkurreret af kommunale rideskoler. Kommunerne forsøger også at komme ind i fitnessbranchenmed kommunale fitnesscentre.Også boghandlere er stærk i farezonen for at forsvinde, bl.a. fordi de offentlige posthuse sælger mange afde varer vi tidligere købte hos boghandleren.Store indhug er også gjort på landets privatdrevne danseskoler, der inden for de seneste 40 år er svundetfra 300 til i dag kun 84 privatdrevne danseskoler.Årsagen er den, at der ydes stor offentlig støtte til alle danseformer via Folkeoplysnings-loven. Der stillesgratis lokaler til rådighed, og der direkte medlemsstøtte til alle børn og unge under 25 år og løn tilunderviseren i alle dansetilbud i danseforeninger, sportsdanseklubber, gymnastikforeninger ogoplysningsforbund.Der findes i dag ikke en eneste danseform på de privatdrevne danseskoler, som ikke også tilbydes andresteder med offentlig støtte. Her behøver man heller ikke tænke på rengøring, varme, el, forsikringer,revisorudgifter, vedligeholdelse af lokaler og musikanlæg - alt dette betaler kommunen.Ja, man skal end ikke betale Koda-gramex afgift for den musik man benytter således, som danseskolerneskal.Danseskolerne har ingen mulighed for at få sponsorer, således som det hellige danske klub- og forenings-system kan, da private forretninger ikke sponsorerer andre private forretninger.Vi kan ikke få vore programmer på ind på biblioteker, skoler og idrætshaller, da man betragter os somgrimme privatkapitalister på fritidsmarkedet. Kun klubsystemet og oplysningsforbundene lukkes ind ivarmen.Denne voldsomme konkurrence-forvridning, er ganske uanstændig.De privatdrevne danseskoler har siden 1993 med jævne mellemrum klaget til de politiske partier overdisse urimeligheder. I de første år med Socialdemokratisk ledede regeringer var der ingen hjælp at hente,men de borgerlige partier lovede i mange breve til undertegnede at stoppe denne konkurrence-forvridning, når de kom til magten.De kom til magten i 2001, men da havde man pludseligt glemt sine løfter. Dokumentation på dettefremvises gerne.Alt hvad vi har opnået gennem de mange år er 2 hensigtserklæringer, som anmoder kommunerne om attage hensyn til de privatdrevne danseskoler og indkalde dem til et møde inden de udbyder dansetilbud.Der er aldrig en eneste danseskole, som er blevet kaldt til et sådan møde i hjemkommunen, og år for årvælter der flere og flere offentligt støttede dansetilbud ud på markedet.Vi har klaget over dette uden at nogen politikere har grebet ind, og for et år siden fastslogUndervisnings-ministeren, at kommunerne har ret til at tilbyde alt hvad de ønsker på fritidsmarkedetmed støtte fra Folkeoplysningsloven. Dermed er danseskolerne nu jaget vildt på fritidsmarkedet.Også Konkurrencestyrelsen har udtalt at der finder konkurrence-forvridning sted på området.På mange andre felter samarbejder staten med private firmaer. Hvorfor så ikke på fritidsområdet?På de privatdrevne danseskoler samlet i interesseforeningen De Danske danseskoler, er eleverne sikre påat der er lærere som har en faglig-pædagogisk uddannelse.Det er der bestemt ikke i de fleste andre tilbud.Hvis det samme skete indenfor sundhedsvæsnet, svarede det til at staten betalte for at den syge kunnehenvende sig til en kvaksalver, mens den syge selv måtte betale for at gå til lægen.Hvorfor ikke give støtte, der hvor undervisningen er i top?Det er da vanvid at sende en masse dygtige mennesker ud i arbejdsløshed.Hvordan kan en liberal regering se på, at man socialiserer en hel branche?

Er landets politikere slet ikke skamfulde over at de fuldt bevidst driver konkurrence-forvridning?Der er 2 løsningsmuligheder på vore problemer:Lad de borgere, som benytter de privatdrevne danske danseskoler gå til lokalkommunen og få betalt 50procent af det beløb de har betalt returneret af kommunen, så vi bliver konkurrencedygtige med deoffentligt støttede tilbud.Et andet og endnu mere vidtgående forslag er at give borgerne et brugerkort til en sund fritid på etbestemt beløb hvert år og lad dem så selv bestemme om de vil bruge dette i klub og foreningssystemeteller i privatdrevene forretninger på fritidsmarkedet.Så kan man helt spare den dyre administration af FolkeoplysningslovenDet er ganske uhørt at en liberal regering dræber privatdrevne forretninger.Yderligere er det utroligt dumt af politikerne at myrde alle de privatdrevne danseskoler, for vi betalerskat af vort overskud, og når vi er fjernet fra markedet skal kommunerne i stedet ifølge loven stille gratislokaler med musikanlæg, rengøring, varme, el, forsikringer, musikanlæg, parketgulve etc. gratis tilrådighed for alle dansetilbud i klubber, foreninger oplysningforbund etc, samt betale løn tilunderviserne og direkte tilskud til alle børn og unge under 25 år, som er medlem af klubben.I grundlovens § 74 står at læse: Alle indskrænkninger i den lige og fri adgang til erhverv, som ikke erbegrundede i det almene vel, skal fjernes ved lov.Og i Kommunalfuldmagten står at læse, at kommunen ikke må tage en opgave op, der forrykkergrænsen mellem den private og offentlige sektor, eller som væsentligt påvirker konkurrencen i denprivate sektor.Dette skulle vor tids politikere tage sig sammen til og leve op til.Hvis politikerne fortsat intet gør for at hjælpe os, er vor sidste mulighed et sagsanlæg mod staten for viakonkurrence-forvridning at ødelægge vore forretninger, og dette er der nu på generalforsamlingen i vorforening De Danske Danseskoler bevilget penge til.Med venlig hilsenTommy HavdrupLeder af privatdrevet danseskole i Albertslund Centrumwww.havdrupdans.dkinfo(o),havdrupdans.dk,.„. ~)Tlf. 40 51 08 12Syvhøj vænge 1732625 Vallensbæk

"Tlljfølgende emner (des ikke tilskud efterreglerne i lovens fcapiteJVom tUsJgujMfl under-:\Yisningm.v.: ;:''.•:: Spwtp- og konkurrencepræget virksomhed.^f$i§stilling afélpg vixir|j8j|tdié,.skak og andre/ormer for spil.\ j^:\t5åri|/ herunder jazzballet. (Der ydes tilskud til / \>; Pald^tøimsudspring.; ;.Fjeldvandring.''-•••••*;': :;Fpdb(Sid- og haridbolddommerkurs^r.•'^Gy^^tikrr-h^ndéV-mbtionsg^nastik. (Derydes tilskud til afspænding og yoga).• v Lejrtjilbit; • ;':•'•£•-Lystjlskerij herunder fluebinding.•:. Mbtororieriteringsløb, .::Rfdning. ; ';' ,.i y;'Sejlsport. (Der ydes tilskud til navigation).j^Skydniiig.:• Sportsdykning,herunder, frømandsteori!>'! Sportsflyvning,héirundér svæveflyvning..:' Svømning, herunderlivredning.

KonkurrenceNytKonkurrencerådets vurdering af folkeoplysningslovenskonkurrencemæssige virkningerlj Adgangen ul at drive erhverv med et1/ folkeoplysende indholder åb^n for alle,o*; konkurrenceretligt må der lægges.ægt på, at alle kan udøve sådan virk-,omhed på lige betingelser, herunderhar samme adgang til at opnå tilskud.Såfremt der skal ske en begrænsningai de muligheder, der er for at opnåstøtte, må den gennemføres efter sagligeog objektive kriterier, således at mankan undgå en forvridning af erhvervs-vilkårene, og således at støtten får den.'dste virkning.Lovens grænsedragninger lever i dagikke op til dette.Der kan gives tilskud til virksomhed,der nøje svarer til den oplysende virk-somhed, der drives erhvervsmæssigtmed en eksamen, som så må tages ved-uden at kunne få støtte.en anden lejlighed." F.eks. kan der efter reglerne om akti-Endelig er det forbudt at yde støtte tilvitetstilskud eller lokaletilskud gives støt-virksomhed, hvis eventuelle overskudtilfalder enkeltpersoner, men man kante til bl.a. sports- og konkurrenceprægetgive tilskud til samme virksomhed, hvisvirksomhed, spil og dans • men der kanden drives uden overskudsmullghed,ikke ydes tilskud til de samme aktivite-f.eks. således, at et eventuelt overskud •ter, hvis de sker i form af undervisningbliver, stående I virksomheden.med aflønning efter bestemte løntarif-' Den samlede.vlrknlng heraf vil være,lerat vilkårene for at drive erhverv med etDerudover kan man lovligt støtte un-folkeoplysende indhold forringes, ogdervisning i et fag, men man kan Ikkesamtidig risikerer, en del af midlerne tilstøtte samme undervisning i faget, hvisstøtte af folkeoplysningen at blive brugt^enne afsluttes med en kompetencegl-til mindre velegnede opgaver.nde eksamen, dvs. det kan evt. betaleig ikke at lade undervisningen afslutte

Folkeoplysningslovens tilskudsreglerLoven skal sikre offentlige tilskud oglokaler til den frie folkeoplysende virk-somhed. Der lægges stor vægt på ini-tiativtagernes egenart og egenforvalt-ning.Det er kommunalbestyrelserne, derskal sikre rammerne for den folkeoply-sende virksomhed. Til administratio-nen heraf er der i de enkelte kommu-ner nedsat folkeoplysningsudvalg medrepræsentanter for de folkeoplysendevirksomheder (oplysningsforbund,klubber, mv.).Der ydes tilskud til undervisning, tilaktiviteter for børn og unge under 25år, og der anvises egnede lokaler ogudendørsanlæg til folkeoplysendevirksomhed. De samlede tilskud an- •drager årligt ca. 3 mia. kr.Kommunernes støtte skal ydes efterobjektive kriterier, der sikrer lige til-skudsvilkår for virksomhed med sam-me funktion og indhold. Dog kan derikke ydes tilskud til formelt kompeten-cegivende undervisning, ligesom derikke kan ydes støtte til undervisning ien række konkret opregnede emner,bl.a. sports- og konkurrenceprægetvirksomhed, gymnastik, bridge, skakog andre former for spil, samt dans ogsejlsport.Der kan heller ikke ydes tilskud tilprivat virksomhed, hvis eventuelleoverskud tilfalder enkeltpersoner.

Kære Tommy Havdrup!Tak for dit brev af 23. januar. Efter påny at have gennemgåetsagen om folkeoplysningslovens forvridende virkninger i forholdtil private danseskoler, helsecentre m.v. er jeg nået til denkonklusion, at vi kun kan løse problemet gennem en ændring afselve folkeoplysningsloven. Undervisningsminister Ole Vig Jen-sen anfører i sine besvarelser, at kommunerne har kompetencetil at forhindre bl.a. danseundervisning med tilskud fra folke-oplysningsloven... Dit omfattende materiale dokumenterer imidler-tid, at kommunerne enten ikke kan eller ikke vil udnytte dennekompetence.Efter min opfattelse er det nødvendigt at stramme folkeoplys-ningsloven, således at der kan ydes tilskud til færre aktivi-teter end i dag. Der er efterhånden ingen grænser for, hvad der-kan blive karakteriseret som "folkeoplysende virksomhed".Imidlertid er der på nuværende tidspunkt ikke flertal i folke-tinget for en sådan lovændring. Men jeg kan love, at Venstrevil arbejde kraftigt for at ændre folkeoplysningsloven på dettepunkt. Forhåbentlig vil det kommende folketingsvalg så skaffeos det fornødne flertal i folketinget til at ændre folkeop-lysningsloven. Såfremt vi danner regering efter det kommendevalg, vil en ændring af folkeoplysningsloven være et afpunkterne i regeringsprogrammet.Mgji venlig hilsen / > .'Anders Fogn Rasmussen

H-ensl $ t s ~ - e r klaring lUndervisningsministeren har over for udvalget tilkendegi-vet, at lovens mulige konkurrenceforvridning i forhold til priva-te, kommercielle virksomheder må løses lokalt. Det enkelte folke-oplysningsudvalg bør dels være opmærksom på, at der kan være ethensyn at tage til det lokale private erhvervsliv, dels henledekredsenes opmærksomhed derpå. Det er vigtigt, at man lokalt løserproblemerne i en fælles dialog, f.eks. ved at de store organisa-tioner, hvis foreninger og undervisningskredse virker lokalt, ogfolkeoplysningsudvalget drøfter eventuelle problemer med de priva-te virksomheder, som føler sig generet af folkeoplysningsloven.I forbindelse med at folkeoplysningsudvalget påser, attilskud ydet efter loven anvendes i overensstemmelse med de fast-satte regler, skal det sikre, at kredsene ligeledes overholderfastsatte emnebegrænsninger.Det er som bekendt folkeoplysningsudvalgets opgave atinformere om mulighederne for at opnå tilskud efter loven. I til-knytning hertil har undervisningsministeren over for udvalget til-kendegivet en forventning om, at folkeoplysningsudvalget ved vare-tagelsen af denne opgave vil være opmærksom på, at fritidstilbud-ene i kommunen afvikles gennem et fornuftigt samspil med de til-bud, der udbydes i privat regi.Spørgsmålet om lovens mulige konkurreceforvridning aktua-liserer den løbende samtale om indholdet i og formålet med folke-oplysningen.

Behandling af Folkeoplysningsloven i Folketingssalen den 25. januar 1995:Alle kan rekvirere referat på Landets Biblioteker af, hvad der blev sagt fra Folketingets talerstol.Her vises klip af, hvad Venstres Politiske ordfører Lars Løkke Rasmussen dengang sagde.I dag er han Statsminister for en regerings som intet har gjort for at afhjælpe dette problem.Vi er stadig udsat for helt den samme konkurrence-forvridning som den gang.Den næste sag p£ dagsordenen var:6) Første behandling af lovforslag nr. L 136:Forslag til lov omændring af lov dm støtte til''folkeoplysning. (Bestemmelser om kredse, omtilskud til undervisning m.v, af handicappede;om aktivitetstilskud, om lokaletilskud samt*,om regnskab og revision m.v.);r,lAf undervisningsministeren (Ole Vig Jensen).*(Fremsat 18/1 95).v *V-urLovforslaget sattes til forhandling.mLars Løkke Rasmussen (V):

Så meget om det, som regeringen har foresset- det er altså ikke Uge godt alt sammen. We$:helt galt bliver det så, når vi ser på det, wmregeringen ikke foreslår. Dér må jeg sige,»t vi iVenstre er dybt skuffede over, at regeringenåbenbart fuldstændig har opgivet at gøre nogetved de konkurrencemæssige aspekter på detteområde.I en situation, hvor regeringens egenerhvervsminister den ene gang efter den andenunderstreger, hvor vigtigt det er, at der satses påde små virksomheder på service- og tjeneste-ydelsesområdet, virker det fuldkorrimen vanvit-tigt, at regeringen samtidig eri fuld gang med «tfjerne en stor del af deres eksistensgrundlag. Fordet handler jo Ikke bare om danseskolerne-vimodtager i Uddannelsesudvalget og l Arbejds-markedsudvalget løbende-h^fra pri-vate sprogskoler, udbydere af edb-undervis-ning og altså også danseskoler og motionscen-tre, som føler sig truet på deres levevej. Truslenkommer ikke bare fra folkeoplysningsområdet,men også fra VUC-centre, AMU-kurser, han-'delsskoler osv. osv.._,;Så den meget omtalte konkurrenceforvridj •=ning i forhold til danseskolerræ, som jo. også-1Konkurrencerådet har påtalt, er derfor l virke-!ligheden kun et vink med en.vognstang om; atder er noget, der er rivende galt. Vi.V godt*gang med at socialisere hele t ^ d t o m \ # ri fog fritidsområdet...'''.'•'•j...At det kan være et mål l sig selv for Socialde-mokratiet, forstår man måske godt, meiijeg erhelt uforstående over for/atDetRacUkioeVe^-stre og CD ønsker at være medtildet Dejr$Pei 'jeg nødttilat sige afslutningsvis, at det jfor Ven-sstre er helt afgørende, at der under udvalgsir*bejdet bliver fundet en løsning på disse proble-mer.

(Kort bemærkning).Lars Løkke Rasmussen (V):Hr, Brunojerup spurgte, om jeg havde eksemp-ler på, hvad der ikke medfører konkurrencefor-vridning. Jeg kan helt henholde mig til det, somfru Eva Møller har sagt. Dét er en underlig mådeat angribe hele problerristillingen på, og det erden måde, også hr. Peder Sass angriber pro-blemstillingen på. Det her handler ikke om atglide på noget dansegulv; Hvis der glides pånoget (føhsegulv 1 øjeblikket, så er det en glid-ning, iretrung»af mere,og mere kommunalise-ring; mere; og mere socialisme, mere og merestatsllg^ørelse.jeg sagde også i mit første indlæg, at det her: konkurrencemæssige aspekter bredere end somså. Det handler jo bl.a. også om, atoplysnings-forbundene, som tidligere lavede indvandrer-undervisning, somtidligerelavede prøveforbe-redende undervisning, i øjeblikket må konstate-re, at en stor del af den undervisning flyttes vækfra de frivillige oplysningsforbund, som er ken-detegnet* vedflekslbiUtet,som er kendetegnetved at have et foreningsmæssigt afsæt, over inoget, der er kommunalt, stift, statsligt ogoffentligt.

Så hvis vi glider, så handler det for mig at seikke om at glide ud i noget bestemt hjørne. Dethandler om stille og roligt atflytteudviklingen4e^ itøtlge.vej, og Jeg isynes, det er manglenderespekt fpr alrrdrUiellge imenheskers forsøg på atskabe slget levebrød,hvad enten det nu er som[ da^eskoleiærer eller npgétvandet, at tage detaj^-IJj^a,^^Peder Sass har gjort.i |eg &gl|ad;;for, athr. P^ter Duetoft nu hargl^ét os medhpld i.'og.har bekræftet sine udta-lelsertildagspressen om, at der er et problem,der skal løses. Det får mig selvfølgelig til atspørge undervisrungsmlnisteren, om undervis-: nhigsnVinlsteren er parat til at gå ind her, ellerom owm skal tolke den udtalelse til Ritzauséiwélu^som blev læst op fra talerstolen for etøjeblik siden, som et udtryk for, at ministerennu endegyldigt har givet op. For har ministerenendegyldigt givet pp, ja, så kan det godt være, atder ikkeerripgenstor regeringskrise, men derer i hvert fald et problem.

Kære Tommy. Havdrup,Tak for dit seneste brev af 30. juni 2002.Jeg har noteret mig indholdet i dit brev, hvor du på nyfremsættersynspunkter omfolkeoplysningslovens konkurrenceforvridning påfritidsmarkedetover for privat-drevne danseskoler.Jeg må med beklagelse konstatere, at du ikke deler opfattelsen af, at der med op-stramningerne af folkeoplysningsloven, som jeg kort redegjorde for i mit brev af 29,maj 2002, er skabt et ændret grundlag for den folkeoplysende virksomhed, som gøren forskel i forhold til de kommercielt drevne fon«fmnger.Jeg mener, at du helt ser bort fra værdien af, at det med lovens formålsbestemmelsefor defrivilligejplkeoplysendeforeninger er understreget, at det ikke er tilstrække-ligt alene at sættegang i en aktivitet for at opnå tilskud og få anvist offentlige loka-ler efter loven,'. Im.tfativtagerhe skal herudover søge at opmuntre deltagerne til attage del i samfundslivet. Deltagerne skal således inspireres til også at tage del iforeningslivet. Målsætningen om at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt og en-gageret i samfundslivet skal således ligge som'en integreret del af hele den folkeop-lysende virksomhed. Det er bl.a. i lyset heraf, præciseringen af folkeoplysningsud-valgets særlige opgave med at påse opfyldelsen af lovens krav til formål og for-eningsdannelse.skal ses, når den støtteberettigende virksomhed skal vurderes..')

TilKommunaldirektørenKonkurrenceforvridende følger af folkeoplysningslovens tilskudFormålet med denne henstilling fra Konkurrencestyrelsen er at henledekommunernes opmærksomhed på, at de ved tildeling af støtte i medføraf folkeoplysningsloven skal undgå, at der sker konkurrenceforvridning.Ved behandling af tilskudsansøgninger efter folkeoplysningsloven harkommunerne en forpligtelse til at være særligt opmærksomme på, at detikke medfører konkurrenceforvridning.1Konkurrencestyrelsen får imidlertid med mellemrum henvendelser fraprivate virksomheder, der klager over, at de udsættes for konkurrence-forvridning som følge af lovens tilskudsregler. På baggrund af den kon-kurrenceretlige behandling af disse sager er det styrelsens opfattelse, atkommunerne ikke altid konsekvent overholder deres forpligtelse til atsikre, at tilskuddene ikke direkte eller indirekte kan medføre konkurren-ceforvridende følgevirkninger.Kommunen bør således ved tildeling af støtte på grundlag af ansøgningerom tilskud til folkeoplysende formål som et ufravigeligt princip sikre, atkommunen overvejer, om det påfører private virksomheder en konkur-rencebegrænsning, at der gives støtte til den pågældende forening. Her-med kan man mindske risikoen for, at disse får en konkurrencemæssigfordel i forhold til private virksomheder, som udbyder lignende aktivite-ter, men på almindelige markedsvilkår, fx inden for undervisning i dans,ridning eller anden idræt.Kommunen bør endvidere også påse, at de oprindelige betingelser for atyde tilskud til stadighed er gældende. Der kan i den forbindelse henvisestil Uddannelsesudvalgets Betænkning af 23. maj 1995, der bl.a. anbefa-ler, at de fastsatte emnebegrænsninger overholdes, og at der lokalt tagesinitiativ til at gennemføre en fælles løbende dialog mellem fx de storeorganisationer med lokale foreninger og undervisningsaktiviteter, folke-oplysningsudvalget og de private virksomheder, for at drøfte de eventu-elle konkurrencemæssige problemer for de lokale erhvervsdrivende.Kopi af denne skrivelse er samtidigt sendt til Undervisningsministerietog til Kommunernes Landsforening til orientering.Såfremt De har yderligere spørgsmål til denne henvendelse, kan henven-delse ske til undertegnede.Med venlig hilsen

***Beskrivelse af dansene/hold***Børnedans:Sjove og rytmiske danse hvor niveauet ændres i takt med kunnenog alder. Vi lægger meget vægt på at have det sjovt og rart.Hip Hop:Tung og sej dans, her undervises i de fede trin til den nye musiksom de unge rykker til.Showdans:Der undervises i en bred pallet af showdanse, hvor der læggesvægt på selve showet og klassiske bevægelser mv. som holdning,fod stillinger osv.Mega Show 09:Dette er et Superhold, som efterhånden har optrådt rigtigt meget,b.la. på Plænen i Tivoli, med dette hold udarbejdes der et Megashow i samarbejde med Glostrup Musikskole.Deltagerne på dette hold skal gå på et af vores øvrige hold.Voksne Trin:Er du vild med dans, så er det her vi gennemgår Standard og Latindansene, som f.eks. Cha cha cha. Rumba, Samba, Quickstep ogTangoVi prøver ligeledes kræfter med de lidt mere aktive danse som ji-ve, swing-danse og lignende.Det foregår hyggeligt og uformelt mens du samtidig har chancenfor at blive en rigtig festdanser.Forsikring:Vi har forsikring gennem DGI hvor HDF er medlem

Hvad angår undervisning i dans, fremgår det af folkeoplysningsbekendt-gørelsens § 3, stk. 2, at der ikke ydes tilskud til undervisning i dans bort-set fra folkedans. Kommunalbestyrelsen kan dog, som det fremgår afbekendtgørelsens § 3, stk. 3, efter høring af folkeoplysningsudvalget tilla-de, at der ydes tilskud til undervisning i dans.Har kommunalbestyrelsen ikke nedsat et folkeoplysningsudvalg, udøverkommunalbestyrelsen udvalgets kompetencer.Det fremgår videre af folkeoplysningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, athvor der kan være mulige konkurrenceforvridende følgevirkninger forprivate kommercielle virksomheder, skal folkeoplysningsudvalget væresærligt opmærksomt på folkeoplysningslovens krav til formål og for-eningsdannelse, når den støtteberettigende virksomhed vurderes, herun-der når kommunalbestyrelsen fraviger reglen i § 3, stk. 2.Folkeoplysningsudvalget afgør, om en forening opfylder betingelsernefor at opnå tilskud efter loven. Det er endvidere folkeoplysningsudvalget,der anviser lokaler m.v. og fordeler tilskud til de enkelte ansøgere efterloven og de i medfør heraf fastsatte regler, herunder de af kommunalbe-styrelsen fastsatte regler. Udvalgets beslutninger kan indbringes forkommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsens beslutning kan indbrin-ges for tilsynet med kommunerne, der varetages af statsforvaltningen.Jeg kan afslutningsvis oplyse, at regeringen har besluttet at nedsætte etudvalg der skal behandle spørgsmål om folkeoplysningens fremtidigevilkår, og at en af det kommende udvalgs opgaver bliver at vurdere af-grænsningsspørgsmål.

Fastsættelse af medlemskontingent, HB foreslår at der ikke foretages kontingentstigninger udover denormale pristalsreguleringer.Forslaget vedtages.Det vil forsat være muligt at opnå rabat ved samlet indbetaling.Revisor bemærkede at de godkendte eksklusioner samt et evt. underskud ved DM 2010 vil have negativpåvirkning af regnskabet.Behandling af indkommende forslag.a. Forslag til ændring af rækkefølgen på kongressen.Peter Dan ønsker ændring pga. problemer med instruktører til Sportskongressen.Der debatteres både for og imod forslaget Imod er især problemet med, at Disco, HipHop m.v. er enhårdere belastning for kroppen og vil derfor bevirke at færre har overskud til en efterfølgendeSportskongres.1 for - 86 imod. Forslaget blev ikke vedtaget.b. Forslag til opstart af evt. retssag imod kulturministeriet/undervisningsministeriet vedr.konkurrenceforvridning.Mange roste og takkede Tommy Havdrup for hans mangeårige indsats og store arbejde i sagen.Enighed om at der skulle gøres noget.Usikkerhed blandt flere omkring økonomien på kr. 10.000,- for opstart af retssag, samt hvorledespressen vil behandle sagen/danseskolerneDet blev foreslået at omkostningerne kunne dækkes ind under PR budgettet.Jørgen Kristensen fremkom med et mere omfattende forslag:At generalforsamlingen bevilger op til kr. 60.000,- til anlæggelse af en sag omkonkurrenceforvridning mod undervisnings- og kulturministeriet.Indenfor samme ramme udarbejdes der en medie strategi som klart og positivt redegøre fordanseskolernes kulturelle betydning I Danmark.61 f o r - 5 imod - 16 blank. Forslaget blev vedtagetHB nedsætter et udvalg der arbejder videre med sagn **!Forslag til ny Formåls Paragraf i DDD's vedtægterHenning fremlægger forslag som er indsendt bl.a. på baggrund af henvendelse fra foreningsadvokat.77 for - 0 imod - 4 blank Forslaget blev vedtagetd.Forslag til ændring af §5 stk. 2 Suspension af medlemsrettigheder og eksklusionDer var en debat omkring etik og god kollegial opførelse. Bl.a bør det være naturligt at kontaktekollegaer hvis man påtænker aktiviteter der kan påvirke deres forretning/danseskole73 for - 1 imod - 7 blank Forslaget blev vedtaget