UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 54: Talepapir fra samrådet 9/11-10 om finansiering af undervisningen i folkeskolen, fra undervisningsministeren

Åbent samråd i Folketingets UddannelsesudvalgSamrådsspørgsmål I - L om finansiering af undervisnin-gen i folkeskolenFolketingets UddannelsesudvalgFolketingets UddannelsesudvalgCa. 10 minutterTirsdag den 9. november 2010 kl. 14.00. Samrådet findersted i Folketinget, lokale S 092

1. IndledningUddannelsesudvalget har den 11. oktober 2010 stillet mig fire spørgsmål omfinansiering af folkeskolens undervisning. To, I og J, er stillet efter ønske fraPernille Vigsø Bagge (SF) og to, K og L, er stillet efter ønske fra PernilleFrahm (SF). Efter aftale med udvalgets sekretær besvares alle spørgsmål underét.2. Spørgsmål I - LSpørgsmål I: Ministeren bedes redegøre for finansieringen af en 6. time til ele-verne i 1. og 3. klasse set i lyset af, at der i 45 af de 54 kommuner, hvor der erindgået forlig om næste års budget, er lagt op til nedskæringer på folkeskolen.Spørgsmål J: Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringens ambitiøseplaner for folkeskolen hænger sammen med, at folkeskolen siden 2002 har fåetfærre penge til normalundervisningen.Spørgsmål K: Ministeren bedes redegøre for mulighederne for bedre inklusionaf specialklasseelever set i lyset af, at der i 45 af de 54 kommuner, hvor der erindgået forlig om næste års budget, er lagt op til nedskæringer i folkeskolen.Spørgsmål L: Hvordan vurderer ministeren risikoen for øget udskillelse til spe-cialundervisning, hvis kommuner benytter sig af muligheden for at slække påklassestørrelsen, som det bl.a. er sket i Viborg og Silkeborg, og hvor ikkemindst skoleområdet er udsat for massive besparelser?

Resultaterne af de netop afsluttede kommunale budgetforhandlinger for 2011er ikke kendt på nuværende tidspunkt, idet indrapporteringen af budgettal for2011 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet endnu ikke er afsluttet.I de kommende år falder det demografisk betingede elevtal i folkeskolen. Base-ret på det faktiske elevtal i skoleåret 2008/09 og Danmarks Statistiks befolk-ningsprognose forventes det samlede elevtal at falde med ca. 5.700 fra 2010 til2011.Såfremt kommunerne opretholder en uændret udgift pr. elev, svarer det til, atudgifterne til folkeskolen kan reduceres med ca. 400 mio. kr. fra 2010 til 2011.Med udgangspunkt i det faldende elevtal er der ikke umiddelbart noget foruro-ligende ved, at halvdelen af landets kommuner overvejer at reducere det sam-lede bevillingsniveau for folkeskolen. For mig er det mere afgørende, hvordaneventuelle bevillingsreduktioner udmøntes.De samlede udgifter på folkeskoleområdet og udgifterne til specialun-dervisning

Der er aldrig brugt flere ressourcer på folkeskolen end i dag. Det gælder både isamlede udgifter og i udgifter pr. elev. I 2001 var de samlede regnskabsførtedriftsudgifter 36,4 mia. kr. svarende til 63.700 kr. pr. elev. I 2009 var de sam-lede udgifter steget til 39,8 mia. kr. svarende til 67.100 kr. pr. elev. Alle dissetal er opregnet til 2011-prisniveau.Jeg er helt opmærksom på, at udgiftstilvæksten i folkeskolen i de senere år imeget høj grad skyldes stigende udgifter til den segregerede specialundervis-ning, dvs. til specialklasser og specialskoler.Desværre er det ikke muligt ud fra de officielle regnskabstal præcist at opgøreudgifterne til henholdsvis almindelig undervisning og til specialundervisning.Men vi kan se, at udgifterne til specialskoler gennem mange år er steget betrag-teligt.I foråret gennemførte et udvalg, bestående af Finansministeriet, Undervis-ningsministeriet og KL en analyse af specialundervisningen i folkeskolen. Iføl-ge analysen skønnes de samlede udgifter til specialundervisning at udgøre knap30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen og omfatte i alt ca. 14 pct. af fol-keskolens elever. Antallet af elever, der udskilles fra normalundervisning til

segregerede tilbud har været stadigt stigende, og andelen skønnes nu at udgøre5,6 pct. af folkeskolens elever.Den høje grad af udskillelse strider dels mod det generelle ønske om inklusionsom det er udtrykt i Salamancaerklæringen fra 1994 og Handicapkonventionenfra 2009, dels mod den fastsatte politiske målsætning om, at folkeskolen skalvære rummelig og kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov.Jeg hæfter mig desuden ved, at undersøgelser af effekten af specialundervis-ning indikerer, at en stor del af de elever, der i dag segregeres, med en tilpas-ning af folkeskolen, vil kunne få støtte som en del af den almindelige under-visning. Det er jeg også overbevist om vil kunne give dem et bedre grundlagfor at fortsætte i uddannelsessystemet.Regeringen har derfor i Aftalen om kommunernes økonomi for 2011 aftalt medKL, at henvisningen til specialskoler og specialklasser skal reduceres, og at defrigjorte ressourcer kan anvendes til at styrke den almindelige undervisning, ogherunder inkluderende undervisningstilbud.Aftalen med KL indeholder en række konkrete forslag med henblik på at un-derstøtte en større grad af inklusion, og regeringen vil søge forligspartiernestilslutning til de initiativer, der kræver lovændring. Det er kommunerne, derskal realisere målet om øget inklusion, og det giver den gældende lovgivningallerede vide muligheder for.Regeringens udspil

Regeringen vil i denne måned præsentere et samlet folkeskoleudspil, og et cen-tralt element bliver forslaget om at styrke skolestarten ved at give de yngsteelever en seks timers skoledag.Regeringens folkeskoleudspil vil være fuldt finansieret. Blandt andet vil viomprioritere SU-midler fra de såkaldte cafépenge til hjemmeboende unge iungdomsuddannelserne til omstilling og et ekstraordinært løft af folkeskolen.Afskaffelse af cafépengene vil ikke ske fra den ene dag til den anden. Det vilførst få virkning for elever, der starter på ungdomsuddannelser fra 2012. Rege-ringen vil samtidig afsætte 150 mio. kr. for at tilgodese de unge, der kommerfra hjem, der har det økonomisk svært.Regeringens folkeskoleudspil vil i øvrigt have fokus på, hvordan kommunernekan få mere frihed til at anvende midlerne, hvor det lokalt giver bedst mening.Det betyder, at vi både vil se på reglerne for indretningen af folkeskolen og påspecialundervisningen. Og når forslaget foreligger, vil det naturligvis værefuldt finansieret.4

Det er et kommunalt anliggende at fastlægge skolestrukturen i den enkeltekommune, herunder at fastsætte hensigtsmæssige klassestørrelser.Med udgangspunkt i det generelt faldende elevtal i folkeskolen, som jeg før varinde på, kan jeg ikke genkende et billede af ”massive besparelser”.Større klasser er ikke lig med dårligere undervisning. Det kommer i høj grad anpå, hvordan undervisningen tilrettelægges, herunder om der for eksempel med-virker undervisningsassistenter.Der er en række kommuner, der som led i udfordringsretten har fået dispensa-tion til at øge klassestørrelserne for at få en bedre udnyttelse af de forhånden-værende ressourcer i form af medarbejdere og timetildeling mv. Hvis en kom-mune skal have en sådan dispensation, skal der være en pædagogisk årsag, ogjeg lægger vægt på, at de øgede klassestørrelser ikke må være del af en spare-plan.Jeg ser derfor sådanne dispensationer som en mulighed for, at kommunernekan afprøve nye måder at gøre tingene på og anvende ressourcerne mere mål-rettet i forhold til det faktiske undervisningsbehov – for eksempel også til in-kluderende tilbud – og de vil derfor snarere end at øge kunne reducere henvis-ningen til segregerede tilbud.