UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 19/11-10, fra undervisningsministeren

Samlenotat: Ministerrådsmøde (uddannelse og ungdom) den 19.november 2010UddannelsePkt. 12: Prioriteter for styrket europæisk samarbejde om de erhvervsret-tede uddannelser for perioden 2011 - 2020-KOM(2010) 296-rådskonklusioner(s. 2)Pkt. 13: Unge på vej-initiativet - en integreret tilgang som svar på de ud-fordringer, unge står over for-KOM(2010) 477-rådskonklusioner(s. 8)Pkt. 14: Bedre grundlæggende færdigheder i konteksten af europæisksamarbejde om skoler for det 21. århundrede-KOM-dokument foreligger ikke-rådskonklusioner(s. 12)Pkt. 15: Uddannelse for bæredygtig udvikling-KOM-dokument foreligger ikke-rådskonklusioner(s. 15)Pkt. 16: Den sociale dimension af uddannelse, herunder at bekæmpefattigdom, at skabe lige muligheder for alle og at undgå social eksklusion-KOM-dokument foreligger ikke-udveksling af synspunkter(s. 18)

Resumé:Rådskonklusionerne anerkender, at Københavnprocessen har spillet enessentiel rolle, hvad angår kendskabet til erhvervsrettede uddannelser på europæisk ognationalt niveau. Samarbejdet under Københavnprocessen har ledt til fælles målsæt-ninger, adskillige redskaber med henblik på at sikre gensidig anerkendelse og kvali-tetssikring. Rådskonklusionerne har til hensigt at styrke arbejdet under København-processen og sætte denne i perspektiv i forhold til målsætningerne i Europa 2020-strategien.1. BaggrundBaggrunden for de foreliggende rådskonklusioner er Europa-Kommissionens meddelelse ”Et nyt afsæt for europæisk samar-bejde om erhvervsuddannelse, KOM (2010) 296”.Københavnerklæringen blev vedtaget i 2002 under det senestedanske EU-formandskab og var de erhvervsrettede uddannelsersbidrag til den tidligere reformstrategi for vækst og beskæftigelse,Lissabonstrategien. Med vedtagelsen af den nye reformstrategifor vækst og beskæftigelse, Europa 2020-strategien, og Europa-Kommissionens vedtagelse af ovennævnte meddelelse redegørrådskonklusionerne for visioner og målsætninger for arbejdet

3under Københavnprocessen frem mod 2020.2. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne er at opridse tiårige visionerog målsætninger for samarbejdet på området for de erhvervsret-tede uddannelser. Ligeledes er formålet med de foreliggenderådskonklusioner at understøtte prioriteterne i Europa 2020-strategien og dennes hovedmålsætninger særligt på uddannelses-området. Desuden bør prioriteterne i rådskonklusionerne under-støtte de målsætninger, der blev vedtaget under Strategirammenfor det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil2020.Rådskonklusionerne understreger de erhvervsrettede uddannel-sers dobbelte rolle – at bidrage til beskæftigelse og vækst samtdet sociale ansvar. Demografiske og teknologiske udfordringernævnes som årsager til, at opkvalificering af arbejdskraft er vigtig.Fremtidssikret erhvervsrettede uddannelser kræver innovativ ogbæredygtig finansiering. Arbejdsmarkedernes behov og samspillettil uddannelse understreges. Mange interessenter, herunder rege-ringer, sociale parter og sektororganisationer har et ansvar forudformningen af erhvervsrettede uddannelser. I denne sammen-hæng er det vigtigt at kunne forudse arbejdsmarkedets behov.Erhvervsrettede uddannelser er lige så vigtig for et videnbaseretsamfund som videregående uddannelse. Erhvervsrettede uddan-nelser af højeste kvalitet er med til at sikre Europas position somen stærk eksportør af industrielle produkter globalt samt opret-holde velfærdssamfundene i Europa.Rådskonklusionerne anerkender, at Københavnprocessen harspillet en essentiel rolle, hvad angår kendskabet til erhvervsrette-de uddannelser på europæisk og nationale niveau. Samarbejdetunder Københavnprocessen har ledt til fælles målsætninger, ad-skillige redskaber med henblik på at sikre gensidig anerkendelseog kvalitetssikring bl.a. den europæiske kvalifikationsrammeEQF, meritsystemet ECVET og redskabet for kvalitetssikringEQAVET samt udveksling af god erfaring på europæisk niveau.Nogle redskaber kan stadig optimeres, og selv om der er ved atblive skabt et europæisk område for erhvervsrettet uddannelse,eksisterer der stadig barrierer for mobilitet. Europæisk samarbej-de skal bidrage til at skabe et europæisk område for erhvervsret-tet uddannelse, hvor uddannelse fra et land anerkendes i et andet.Samtidig med at diversiteten anses for at være en styrke, er derbehov for at skabe gennemsigtighed og en bedre fælles tilgang tilkvalitetssikring for at skabe gensidig tillid til de diverse systemer.Den økonomiske krise understreger ligeledes vigtigheden af sam-arbejdet på de erhvervsrettede uddannelser.Derfor er medlemsstaterne enige om, at samarbejdet under Kø-benhavnprocessen bør tilføres ny dynamik. Da Københavnpro-cessen er en integreret del af Strategirammen for det europæiske

4samarbejde på uddannelsesområdet, bør målene for erhvervsret-tede uddannelser være i overensstemmelse med denne strategi.Europa 2020-strategien er ligeledes en relevant kontekst for deforeliggende rådskonklusioner.Rådskonklusionerne omhandler følgende:En samlet vision for erhvervsrettet uddannelse i 2020 – Er-hvervsrettede uddannelser bør frem til 2020 blive mere attraktive,relevante, karriereorienterede, innovative, tilgængelige og fleksib-le end i dag og bidrage til høj kvalitet og lige muligheder indenfor livslang læring.Strategiske mål for perioden 2011 – 2020 der stemmer overensmed de strategiske mål i Strategirammen:Højere kvalitet og større effektivitet i erhvervsrettede uddannel-ser – fremme af attraktivitet og relevans: Erhvervsrettet uddan-nelse bør have større relevans for arbejdsmarkederne og folkskarriere. For at gøre de erhvervsrettede grund- og efteruddannel-ser mere tiltrækkende bør medlemsstaterne forfølge følgende målog tiltag: at gøre de erhvervsrettede grunduddannelser til et at-traktivt uddannelsestilbud; at fremme høj kvalitet relevans både ierhvervsrettet grunduddannelse og erhvervsrettet efteruddannel-se samt at sikre, at uddannelserne stemmer overens med behovpå arbejdsmarkedet.Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet: Der er irådskonklusionerne opfordringer henvendt til medlemsstaterneom at sikre fleksibel adgang til uddannelse og kvalifikationersamt at udvikle en strategisk tilgang til internationalisering af er-hvervsrettede uddannelser og fremme af international mobilitet.Fremme af kreativitet, innovation og iværksætterkultur: Kreativi-tet og innovation inden for erhvervsrettede uddannelser samtbrug af innovative læringsmetoder kan ifølge rådskonklusionernetilskynde de uddannelsessøgende til at blive i de erhvervsrettedeuddannelser, indtil de har afsluttet deres uddannelse.Fremme af lige muligheder, social samhørighed og aktivt med-borgerskab: Medlemsstaterne bør tilbyde erhvervsrettede uddan-nelser, der gør mennesker mere beskæftigelsesegnede, som gørdet muligt for dem at udvikle gode karrierer, tilfredsstillende er-hvervserfaring, selvtillid, faglig stolthed og integritet, som åbnerop for muligheder i deres arbejds- og privatliv.Der opstilles under hvert af de ovenstående emner og strategiskeprioriteter en liste af underprioriteter. Der henvises tilrådskonklusionerne for en nærmere gennemgang af disse.Herudover opridses der tværgående mål til støtte for de fire stra-tegiske mål: større involvering af interessenter og større synlighedaf fremskridtene i det europæiske samarbejde; samordnet styring

5af europæiske og nationale instrumenter inden for gennemsigtig-hed, anerkendelse, kvalitetssikring og mobilitet; bedre sammen-hæng mellem politik på området erhvervsrettede uddannelser ogandre relevante politikområder; forbedring af kvaliteten og sam-menligneligheden af data til politikudformning inden for områdetog god brug af EU-midler.Der redegøres ligeledes for styring af og ejerskab til København-processen, herunder bl.a. at medlemsstaterne bør udvise vilje tilat gennemføre prioriteterne, at afrapporteringsprocessen børindgå i allerede eksisterende afrapporteringsmekanismer, at diver-se nedsatte europæiske råd, organer og organisationer på forskel-lig vis fortsat spiller en rolle i samarbejdet, at Københavnproces-sen bør være åben for alle relevante parter samt at der udarbejdesen liste over kortfristede resultater.De mange kortfristede resultatmål, gældende for perioden 2011 –2014, er opstillet efter de fire strategiske områder og tværgåendemål ovenfor og er inddelt efter nationale foranstaltninger og støt-te hertil på europæisk plan.Rådskonklusionerne inviterer medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at gennemføre foranstaltninger med henblikpå at opfylde den samlede vision for erhvervsrettet uddannelse i2020, at nå de strategiske mål og anvende dem til at fastlægge enrække kortfristede resultatmål for de fire næste år (2011 – 2014),som foreslået ovenfor, at styrke styringen og ejerskabet til Kø-benhavnprocessen, at fremme den vision samt de mål og prin-cipper, der er skitseret i de foreliggende rådskonklusioner vedgensidigt samarbejde mellem medlemsstaterne, regionale og loka-le myndigheder, Europa-Kommissionen, kandidatlandene, EF-TA- og EØS-landene samt arbejdsmarkedets parter.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-ternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 iTEUF respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.5. Gældende dansk retRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser forgældende dansk ret.6. KonsekvenserRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.Fortsat arbejde under Københavnprocessen via den åbne koor-dinationsmetode forventes at have en positiv merværdi for sam-fundsøkonomien ved at bidrage til moderniseringen af de er-hvervsrettede grund- og efteruddannelser, fremme erfaringsud-

6veksling og mobilitet samt bidrage til at flere unge gennemføreren ungdomsuddannelse.7. HøringRådskonklusionerne blev drøftet i EU-specialudvalget for ud-dannelse den 29. september 2010 og efterfølgende sendt i høringi samme udvalg. Følgende bemærkninger blev modtaget:Professionshøjskolernes Rektorkollegium – University CollegesDenmark – ”Ad rådskonklusionerne VET: Lige nu er der forskelmellem EU-medlemslande med hensyn til, om det er EQF level5a eller 5b, (afsnit 2.1.2., litra b), der betegner det første niveau afPost-Secondary. Dette må ses som en mobilitetshindring. Tilsva-rende må NQF relatere sig til både at etablere EQF og BolognaQF, således at den vertikale mobilitet ikke blot etableres i målein-strumenterne ECTS/ECVET, men også i substansen af LearningOutcomes. Dette principielle spørgsmål om åbne overgange mel-lem de forskellige typer af videregående uddannelse kan relaterestil flere af temaerne i rådskonklusionerne, og dilemmaet går igen iden kommenterede dagsorden om rådskonklusioner om priorite-ter for styrket europæisk samarbejde om de erhvervsrettede ud-dannelser for perioden 2011-2020.”FTF – ”Det er positivt, at forslaget til Rådskonklusioner er ud-tryk for en høj prioritet i EU samarbejdet på området for de er-hvervsrettede uddannelser, herunder at styrke arbejdet underKøbenhavnerprocessen og sammenhængen til Europa 2020-strategien. FTF er enig i, at det hidtidige samarbejde har ført tilmange initiativer, der har medvirket til at understøtte medlems-landenes arbejde med at udvikle uddannelserne. Det er vigtigt fradansk side, at understrege uddannelsernes dobbelte mål - både atsikre såvel beskæftigelse og vækst som social sammenhængskrafti samfundet. Det bør derfor også være en hovedprioritet i detkommende samarbejde, at understøtte medlemslandenes arbejdemed at sikre alle unge en grundlæggende uddannelse. Initiativerder fremmer anerkendelse af realkompetence eller uformel læringkan være vigtige, men i relation til de unge må det være initiati-ver, der leder frem til egentlige sammenhængende kompetencegi-vende uddannelser. De opstillede visioner og mål er centrale ogrelevante i EU samarbejdet. Hvis de skal realiseres er det heltnødvendigt, at der afsættes tilstrækkelige offentlige ressourcer.Det er desværre ikke tilfældet i de fleste medlemslande, herunderi Danmark. De omfattende besparelser netop på de offentligeuddannelsesbudgetter stiller et stort spørgsmålstegn ved om demange visioner og mål reelt kan realiseres.”Danske Lærerorganisationer International (DLI) – ”DLI har no-teret, at der i forhold til tidligere versioner af rådskonklusionerneer foretaget ændringer i teksten, som i et vist omfang betyder atpapiret i sit sigte ændrer retning. Fx var der i den oprindelige ver-sion henvisning til Københavnerprocessens ”bottom up ap-proach”, denne passus er forsvundet. Ligeledes er understregnin-

7gen af nødvendigheden af at inddrage de sociale parter og ud-dannelsesinstitutionerne forsvundet ud af teksten flere steder.Endelig finder DLI, at de gentagne understregninger af, at VETuddannelserne skal være ”responsive to labour market needs” ik-ke er i overensstemmelse med ønsket om, at erhvervsuddannel-serne også har et bredt almendannende formål.”Dansk Arbejdsgiverforening (DA) – ”En af de største velfærds-politiske udfordringer for Danmark i de kommende år er at sikrevirksomhederne den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Be-hovet for kvalificeret arbejdskraft vil være stigende, uanset hvor-ledes de økonomiske konjunkturer udvikler sig. Det er derfornødvendigt, at flere fremover får en erhvervsuddannelse. Giveten uændret adfærd vil 30 pct. af arbejdsstyrken i DK fortsat væreufaglært om 30 år, samtidig med at antallet af faglærte vil faldemed 200.000 personer. Det er derfor afgørende at flere afslutteren erhvervsuddannelse i DK. Samme udviklingstendens gør siggældende på europæisk plan. Hvor EU sandsynligvis vil nå måletom, at 40 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse,så er EU langt fra målet om, at 90 pct. af alle unge skal have enungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelserne er et vigtigt ele-ment i forhold til at sikre, at flere unge i EU får en ungdomsud-dannelse. Der er derfor ikke længere råd til, at mange unge, sombegynder på en erhvervsuddannelse ikke har forudsætninger frafolkeskolen til at gennemføre den. Samtidig skal erhvervsuddan-nelserne geares til fremtiden og være et ligeværdigt alternativ tilde gymnasiale uddannelser. Det er positivt, at der er fokus på åb-ne forbindelser mellem erhvervsuddannelserne og de videregå-ende uddannelser. DA lægger stor vægt på, at der også reelt ska-bes enkle og ubureaukratiske muligheder for, at erhvervsuddan-nede kan videreuddanne sig på højere læreanstalter. En erhvervs-uddannelse kan men skal ikke være et slutmål, men en trædestentil videre uddannelse.”8. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse afrådskonklusionerne.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen byder rådskonklusionerne velkommen. Rådskonklu-sionerne udgør et godt grundlag for de mange aspekter, der ind-går i samarbejdet om erhvervsrettede uddannelser frem mod2020.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgRådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt FolketingetsEuropaudvalg. Dog har Folketingets Europaudvalg fået over-sendt et grundnotat om meddelelsen ”Et nyt afsæt for europæisksamarbejde om erhvervsuddannelse, KOM (2010) 296” den 22.juli 2010.

Resumé:De foreliggende rådskonklusioner er en politisk opbakning til Kommissi-onens meddelelse Unge på vej (KOM(2010) 477) vedtaget den 15. september.Rådskonklusionerne omhandler ikke de enkelte initiativer i Unge på vej, da disse vilblive behandlet på et senere tidspunkt. I stedet handler rådskonklusionerne om atanerkende, at de overordnede prioriteter i Unge på vej er hensigtsmæssige.1. BaggrundBaggrunden for rådskonklusionerne er den nye Europa 2020-strategi. Kommissionen er under denne strategi ved at udfoldesyv flagskibsinitiativer, der har til formål at understøtte de over-ordnede målsætninger i Europa 2020-strategien. Kommissionensmeddelelse ”Unge på vej - Et initiativ om udnyttelse af ungesmulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusivvækst i Den Europæiske Union” (KOM(2010) 477) er et af dissesyv flagskibsinitiativer og blev vedtaget den 15. september 2010.2. Formål og indholdRådskonklusionerne rummer politisk opbakning til den dagsor-den, Unge på vej-initiativet sætter.Rådskonklusionerne anerkender, at for mange unge ikke har mu-lighed for at realisere deres potentiale i uddannelsessystemet ogsenere på arbejdsmarkedet samt i samfundet generelt. Der læggesi rådskonklusionerne vægt på en tværsektoral tilgang til løsningenpå denne problemstilling. En løsning kan være med til at sikrevækst og beskæftigelse i EU. Strategier for livslang læring er i denforbindelse vigtige at fremhæve, herunder mere fleksible uddan-nelsessystemer. I de kommende år vil der være et øget behov forpersoner med videregående uddannelse for at imødekomme ar-bejdsmarkedets behov. Samtidig vil en velfungerende videntre-kant være et vigtigt redskab for at sikre innovation. Stærke relati-oner mellem uddannelsessektoren og beskæftigelsessektoren un-derstreges i den forbindelse. Læringsmobilitet har mange gevin-ster og skal styrkes ikke blot i formel uddannelse, men også i ik-ke-formel og uformel uddannelse.Medlemsstaterne udtrykker med rådskonklusionerne enighed om,at arbejdet med Unge på vej-initiativet skal have den overordne-de dagsorden i Europa 2020-strategien og uddannelsesmålsæt-ningerne for øje. Samtidig skal arbejdet under Unge på vej-initiativet være konsistent med Strategirammen for det europæi-ske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020, vedtaget imaj 2009, som fungerer under den åbne koordinationsmetodemed respekt for medlemsstaternes kompetence på uddannelses-området. Politikudformning og investering i initiativer skal ligele-

9des indgå i en sammenhæng med Europa 2020-strategien og Stra-tegirammen med henblik på rationalisering og optimering af res-sourcer. De eksisterende mobilitetsprogrammer såsom LivslangLæring Programmet og Aktive Unge kan tydeligvis bidrage til atfremme målsætningerne i Unge på vej. Dette bør anerkendes iudformningen af de fremtidige mobilitetsprogrammer. Lærings-mobilitet og ikke mindst kvalitetssikring af mobilitet skal udfor-skes yderligere. Mobilitet er ikke et mål i sig selv, men en måde,hvorpå unge kan opnå nødvendig viden, færdigheder og kompe-tencer.Ifølge rådskonklusionerne kan følgende prioriteter overvejes forat understøtte målsætningerne i Unge på vej og Europa 2020-strategien:Uddannelse – implementere strategier for livslang læring, sikrenøglekompetencer især for unge med særlige behov, øge deltagel-sen i videregående uddannelser, sikre kvaliteten og attraktivitetenpå alle niveauer især på de videregående uddannelser og de er-hvervsrettede uddannelser og fremme fordelene ved læringsmo-bilitet i forbindelse med at styrke færdigheder og erfaring.Ungdom – fremme en tværsektoral tilgang mellem ungdomspoli-tik og andre relevante områder, styrke kvaliteten og kvantitetenved læringsmobilitet i ikke-formel og uformel uddannelse især forunge med begrænsede muligheder, fremme ikke-formel og ufor-mel læring herunder anerkendelse af realkompetencer med hen-blik på bedre adgang til formel uddannelse og arbejdsmarkedetsamt opfordre unge til deltagelse i det demokratiske liv.Beskæftigelse – en koordineret indsats mellem uddannelses-,ungdoms- og beskæftigelsespolitik skal være med til at sikre enbedre overgang fra uddannelse til job for unge. Beskæftigelsespo-litik skal være med til at nedbringe antallet af unge, der ikke er ibeskæftigelse.Rådet og Europa-Kommissionen inviteres på denne baggrund ogmed respekt for kompetencefordelingen til at sikre samarbejdemellem relevante politikområder. Sektorrådsformationerne skalspille en rolle i Europa 2020-strategien, og EU-programmer ogdertil hørende finansiering på europæisk niveau bør rationaliseresog bruges effektivt og, hvor muligt, knyttes til nationale og regi-onale finansieringsmuligheder. Desuden skal medlemsstaterne ogKommissionen forsøge at maksimere fremtidige ressourcer for atunderstøtte læringsmobilitet samt overveje, hvorledes Unge påvej kan spille en rolle i de fremtidige mobilitetsprogrammer.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om de foreliggenderådskonklusioner.

104. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-ternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 iTEUF respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.5. Gældende dansk retRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser forgældende dansk ret.6. KonsekvenserRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. Deenkelte initiativer i Unge på vej kan bidrage med en merværdi fordet nationale arbejde vedrørende blandt andet antallet af ungemed en ungdomsuddannelse, antallet af unge med en videregå-ende uddannelse, læringsmobilitet og unges beskæftigelsesegnet-hed. De enkelte initiativer vil blive drøftet løbende i 2010 og2011.7. HøringRådskonklusionerne er blevet drøftet i EU-specialudvalget foruddannelse den 29. september og efterfølgende sendt i skriftlighøring i samme udvalg. Følgende bemærkninger blev modtaget:Professionshøjskolernes Rektorkollegium – University CollegesDenmark – ”Ad rådskonklusioner om unge på vej-initiativet ogdiskussionsoplægget om den sociale dimension af uddannelse:Her bør professionsuddannelsernes særlige muligheder og resul-tater fremhæves.”FTF – ”Der henvises til FTF's høringssvar af 18.10.2010, hvorFTF generelt støtter initiativet og den særlige indsats overfor un-ge i de europæiske medlemslande. Der er behov for en målrettetindsats overfor udfordringer som ungdomsarbejdsløsheden, fra-faldet på uddannelserne og marginaliseringen af grupper af unge.EU samarbejdet skal understøtte medlemslandendes initiativer ogstyrke samarbejdet om "best practice". FTF er enig i at styrkeindsatsen for, at flere skal have en videregående uddannelse. Fradansk side bør der peges på, at denne indsats skal forstås bredtdvs. ikke kun som akademisk videregående uddannelse, men ogsåsom erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelse.Der er - igen - en tendens til i Kommissionens tekst, at beskrivevideregående uddannelse for traditionelt og snævert. Det gælderogså når Kommissionen peger på vigtigheden af ”Videntrekan-ten”.”Danske Lærerorganisationer International (DLI) – ”Under pkt. 2– 3. afsnit står følgende: ”Politikudformning og investering i ini-tiativer skal ligeledes indgå i en sammenhæng med Europa 2020-strategien og Strategirammen med henblik på rationalisering ogoptimering af ressourcer.” Formuleringer som ovenstående dæk-ker normalt over opfordring til besparelser. Papiret er i øvrigtpræget af en række tomme fraser uden egentlig adressat. DLI

11konstaterer, at stramninger og nedskæringer ikke er vejen fremmod at nå det ambitiøse mål om at få de svageste unge gennemuddannelse. Det vil kræve en målrettet og langsigtet indsats, somformentlig ikke kan opnås gennem de eksisterende økonomiskerammer. Ej heller nås målene om uddannelse for alle gennem be-sværgelser eller tvivlsomme genveje i form af kortsigtet tillæring,som kan opfylde arbejdsmarkedets ”her og nu” behov. DLI fin-der det betænkeligt, at det i en række af papirerne – og i denkommenterede dagsorden – fremhæves, at anerkendelse af real-kompetencer og uformel og ikke-formel læring kan være en gen-vej til arbejdsmarkedet især for ”unge med begrænsede mulighe-der”. Anerkendelse af realkompetencer og uformel læring kanvære en vej ind til uddannelse, men det er naturligvis afgørende,at også de svageste unge får adgang til formelle, kompetencegi-vende uddannelser, som i et længere perspektiv øger deres ad-gang til arbejdsmarkedet.”Dansk Arbejdsgiverforening (DA) – ”Generelt finder DA, atMeddelelsen "Unge på vej" har mange gode takter, som under-støtter, at flere unge får et internationalt udsyn og et erhvervsret-tet uddannelsesforløb. Initiativet kan styrke mobiliteten og dy-namikken på de europæiske arbejdsmarkeder. DA er ligeledesenig i, at udviklingen af uddannelsesområdet skal have en klarsammenhæng til målene vækst i EU 2020-strategien. Herudoverhar DA en række konkrete bemærkninger til oplægget. I forholdtil Kommissionens Meddelelse "Unge på vej" har DA følgendekommentarer: Tiltag til at der skabes flere praktikophold og job-træningsmuligheder er positivt, idet det understøtter en erhvervs-rettet uddannelsestilgang, som sikrer en bedre overgang til ar-bejdsmarkedet. Det er imidlertid vigtigt, at understrege, at der ik-ke bør indføres europæiske kvoter for, hvor mange praktikplad-ser hvert enkelt land skal have for at opnå målet om 5 millionerpraktikpladser inden 2012. Det er endvidere særdeles positivt, atkommissionen peger på, at erfaringer viser, at et fleksibelt ar-bejdsmarked kan gøre en forskel for unge i overgangen fra ud-dannelse til beskæftigelse. Det er vigtigt, at unge kommer hurtigti beskæftigelse efter endt uddannelse. Men unges adkomst til ar-bejdsmarkedet skal netop sikres gennem et fleksibelt og inklude-rende arbejdsmarked - ikke gennem rettigheder, som blot vil un-derminere fleksibiliteten. Derudover bør strategien tænkes sam-men med "New skills for jobs" agendaen, som bliver offentlig-gjort til november. I forlængelse heraf er Dansk arbejdsgiverfor-ening positive overfor kommissionens fokus på, om unge er iuddannelse eller beskæftigelse. Der bør følges tæt op på ungesvej mod arbejdsmarkedet, da unge som i længere perioder hver-ken er i uddannelse eller beskæftigelse - er i stor risiko for at blivemarginaliserede på arbejdsmarkedet. Kommissionen slår endvi-dere på nødvendigheden af at fjerne eventuelle barrierer i forholdtil unges mobilitet under uddannelse. Dansk arbejdsgiverforeninger særdeles positiv overfor, at flere unge afslutter et uddannelses-forløb eller dele af et uddannelsesforløb uden for Danmark. Der

12synes imidlertid overvejende at være fokus på de videregåendeuddannelser. Dansk arbejdsgiverforening ser gerne, at mobili-tetsdagsordenen i lige så høj grad gælder erhvervsuddannelserne -som er en kerne-arbejdskraft i såvel Danmark som EU. Hvadangår pilotprojektet 'Your first EURES job' er initiativet interes-sant, idet det både sætter vekseluddannelsesprincippet og et flek-sibelt arbejdsmarked på dagsordenen. Initiativet kan understøtte,at flere unge får en fod inden for arbejdsmarkedet. Det er imid-lertid vigtigt, at være opmærksom på, at støttede praktikforløb ieuropæiske medlemslande kan blive konkurrenceforvridende.Det er derfor vigtigt, at der ved oprettelsen af støttede praktik-forløb stilles krav om uddannelse, kvalitet m.v., som sikrer at un-ge ikke bliver anvendt som billig arbejdskraft.”8. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre lande forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter rådskonklusionerne og den politiske opbak-ning til Unge på vej-initiativet.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgRådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt FolketingetsEuropaudvalg. Dog er Europa 2020-strategien blevet drøftet iFolketingets Europaudvalg den 11. juni 2010. Herudover harFolketingets Europaudvalg modtaget et grundnotat om Unge påvej den 21. oktober 2010.Pkt. 14: Bedre grundlæggende færdigheder i konteksten af europæ-isk samarbejde om skoler for det 21. århundrede--KOM-dokument foreligger ikkerådskonklusioner

Resumé:Formandskabet lægger med dette sæt rådskonklusioner op til samarbejdepå området grundlæggende færdigheder set i lyset af det stigende antal af unge medringe grundlæggende færdigheder samlet set i EU. Hensigten med rådskonklusionerneer at invitere medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at støtte nationale tiltagpå området ved at nedsætte ekspertgrupper, styrke udvekslinger af erfaringer og skabeet øget fokus på området.1. BaggrundAntallet af 15-årige med ringe grundlæggende færdigheder i læs-ning og matematik er steget, hvilket er en bekymrende tendens.Til trods for at indsatsen med at reducere andelen af unge medringe grundlæggende færdigheder ligger på nationalt niveau, erhensigten med disse rådskonklusioner at invitere medlemsstater-ne og Europa-Kommissionen til at støtte de nationale tiltag medudveksling af god erfaring og nedsættelse af ekspertgrupper mednational og europæisk deltagelse.

132. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne er at skabe ny dynamik formedlemsstaternes indsats på området grundlæggende færdighe-der i læsning, matematik og naturvidenskab.Rådskonklusionerne henviser til den observerede negative udvik-ling i læsning og matematik og børn af migranters særlige behovpå området. Herudover understreges det i rådskonklusionerne, attil trods for en positiv udvikling generelt i naturvidenskab, her-under opfyldelsen af det dertil knyttet europæiske benchmark,der løb indtil 2010, er der stadig udfordringer såsom det begræn-sede antal af kvindelige studerende i matematik og naturviden-skab på europæisk niveau, der fortsat bør være i fokus. Der ermange initiativer i medlemsstaterne, der er sat i gang med henblikpå at forbedre de grundlæggende færdigheder blandt unge, her-iblandt individuelle læseplaner og eksplicitte strategier for forbed-ring af læsefærdigheder.Det understreges i rådskonklusionerne, at arbejde under den åb-ne koordinationsmetode vedrørende matematik, teknologi og na-turvidenskab har afdækket, at innovativ pædagogik og kvalifice-rede undervisere kan være med til at skabe en mere positiv atti-tude og udvikling på området, hvilket kan bidrage til at øge antal-let af dimittender i matematik, teknologi og naturvidenskab.Rådskonklusionerne anerkender, at grundlæggende færdighederer fundamentet for blandt andet nøglekompetencer generelt, livs-lang læring samt beskæftigelsesegnethed, social inklusion, selv-værdet og kommunikationsevnen. Arbejdet med grundlæggendefærdigheder bør indledes fra en tidlig alder. Internationale under-søgelser har peget på, hvorledes forskellige faktorer såsom for-skellen blandt skoler og børns socioøkonomiske baggrund harindflydelse på grundlæggende færdigheder. Lærere og skolelede-res kompetencer er vigtige faktorer, hvad angår resultater. Det erderfor essentielt at sikre en løbende faglig udvikling og støtte forlærere og skoleledere. De vedtaget benchmarks i Strategirammenfor det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil2020 er med til at sætte fokus på medlemsstaternes tiltag på om-rådet. Den nuværende økonomiske situation og de demografiskeudfordringer, Europa står over for, er med til at understrege vig-tigheden af effektivitet og lige adgang til skolesystemer, der gårhånd i hånd med passende investeringer i uddannelse.Medlemsstaterne er med rådskonklusionerne enige om, at op-mærksomhed bør gives til følgende emner, når medlemsstaternenationalt adresserer det komplekse emne om at forbedre elever-nes resultater i læsning, matematik, teknologi og naturvidenskab:curriculum design; elevernes motivation og baggrunden for den-ne; nye teknologiers indflydelse på grundlæggende færdighederog deres funktion som hjælpemidler til autonomi og motivation;kønnets betydning; sammenhængen mellem elevers baggrund og

14grundlæggende færdigheder; undervisere og skolers etos samt ka-rakteristika.Medlemsstaterne inviteres til at etablere og videreudvikle strategi-ske nationale tilgange til at forbedre resultaterne, særligt for ele-ver med visse socioøkonomiske baggrunde samt at analysere ogevaluere effektiviteten af eksisterende tilgange på nationalt niveaumed henblik på at føre evidensbaseret politik.Kommissionen inviteres til at etablere en højniveau ekspertgrup-pe med den opgave at analysere eksisterende forskning, studierog internationale rapporter om læsefærdigheder samt fokusere påprioriteterne i de foreliggende rådskonklusioner. Samtidig invite-res Kommissionen til at nedsætte en tematisk arbejdsgruppe be-stående af embedsmænd og eksperter fra medlemsstaterne påområdet matematik, teknologi og naturvidenskab og det dertilhørende benchmark som opfølgning på den tidligere ekspert-gruppe. Ligeledes inviteres Kommissionen til fortsat at støtte ud-veksling af erfaringer medlemsstaterne imellem og monitorereudviklingen med det relevante benchmark.Medlemsstaterne og Kommissionen bliver i fællesskab inviterettil at sikre, at afdelingscheferne med ansvar for grundskoleni-veauet mødes, når det er relevant for at drøfte udviklingen påområdet. Information bør spredes til relevante interessenter ogdrøftes på ministerniveau i europæisk regi, når det er relevant foren europæisk dagorden. Herudover skal muligheder for fællesprojekter på frivillig basis mellem medlemsstater fremmes. Allerelevante instrumenter under den åbne koordinationsmetode ogrelevante europæiske programmer og fonde bør tages i brug forat fremme dagsordenen.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-ternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 iTEUF respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.5. Gældende dansk retRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser forgældende dansk ret.6. KonsekvenserRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser jf.kompetencefordelingen på dette område. De foreliggenderådskonklusioner kan bidrage med en merværdi for medlemssta-ternes politik og tiltag i form af udveksling af erfaringer og ned-sættelse af ekspertgrupper.

157. HøringRådskonklusionerne er blevet drøftet i EU-specialudvalget foruddannelse den 29. september 2010 og efterfølgende sendt iskriftlig høring i samme udvalg. Følgende bemærkninger blevmodtaget: Professionshøjskolernes Rektorkollegium – UniversityColleges Denmark – ”Ad den kommenterede dagsorden om bed-re grundlæggende færdigheder i konteksten af europæisk samar-bejde om skoler for det 21. århundrede: Heri står der bl.a., at ar-bejdet med grundlæggende færdigheder bør indledes fra en tidligalder. Internationale undersøgelser har peget på, hvorledes for-skellige faktorer såsom forskellen blandt skoler og børns socio-økonomiske baggrund har indflydelse på grundlæggende færdig-heder. Ud over skolens og lærernes betydning er der således ogsåtale om faktorer, der ligger før og/eller uden for skolens række-vidde, og som derfor ikke kan løses af skolen alene. Derudoverbør erkendelsen af den tidlige indsats betydning ikke føre til kon-klusion om tidligere skolestart - men nok om krav til børnehaven- idet småbørn og skolebørn har brug for forskellig didaktisk til-gang.”8. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse afrådskonklusionerne.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen byder rådskonklusionerne og den overordnede dags-orden i disse velkommen. Prioriteterne i rådskonklusionerneflugter fint med danske prioriteter og tiltag for at styrke grund-læggende færdigheder.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.Pkt. 15: Uddannelse for bæredygtig udvikling--KOM-dokument foreligger ikkerådskonklusioner

Resumé:Rådskonklusionerne om uddannelse for bæredygtig udvikling anerkender,at Europa står over for sammenhængende udfordringer vedrørende bæredygtighed, og atuddannelse har en rolle at spille med hensyn til at sikre, at borgere har den fornødneviden, færdigheder og attitude til at tage de sammenhængende udfordringer op. Ud-dannelse for bæredygtig udvikling i en formel, ikke-formel og uformel kontekst eressentiel for at kunne skabe bæredygtige samfund.1. BaggrundFormandskabet har sat uddannelse for bæredygtig udvikling pådagsordenen på baggrund af EU’s strategi for bæredygtig udvik-ling. Emnet er ikke tidligere blevet behandlet i form af

16rådskonklusioner i Rådets arbejdsgruppe for uddannelse.2. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne er at skabe opmærksomhedom den rolle, uddannelse spiller i en overordnet dagsorden forbæredygtighed.Rådskonklusionerne anerkender, at Europa står over for sam-menhængende udfordringer, hvad angår bæredygtighed. Det ernødvendigt, at borgere har den fornødne viden, færdigheder ogattitude til at tage komplekse udfordringer af blandt andet finan-siel og miljømæssig karakter op. Uddannelse for bæredygtig ud-vikling i et livslangt perspektiv i en formel, ikke-formel og ufor-mel kontekst er essentiel for at kunne skabe bæredygtige sam-fund.Rådskonklusionerne understreger, at uddannelse for bæredygtigudvikling kan bidrage til EU’s strategi for bæredygtig udviklingog Europa 2020-strategien. Den vigtigste opgave for uddannelsefor bæredygtig udvikling er at udstyre individer og grupper medden nødvendige viden, færdigheder og attitude for at de kan tagebevidste valg, der skal være med til at skabe bæredygtige sam-fund. Uddannelsesinstitutioner, lokale myndigheder, civilsam-fundet og arbejdsgivere er alle nøglespillere, hvad angår at udvik-le og fremme kompetencer. Uddannelse for bæredygtig udviklingvedrører værdier, principper og praksis. Emnet kan være relevanti et livslangt perspektiv og et redskab til at sikre kvalitet på alleuddannelsesniveauer.Herudover påpeger rådskonklusionerne, at uddannelse for bære-dygtig udvikling bør være en del af uddannelsessystemet, hvordette kan være relevant. De tre fundamentale søjler af uddannelsefor bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssig –bør adresseres på balanceret og integreret vis, hvilket alleredesker i mange medlemsstater. Desuden skal kendskab til uddan-nelse for bæredygtig udvikling styrkes. Uddannelse for bæredyg-tig udvikling bør blandt andet styrke kreativ tænkning, innovationog et langsigtet perspektiv. Uddannelse for bæredygtig udviklinger ikke et separat emne, men har tilknyttet en række underliggen-de principper og værdier såsom lige muligheder for alle og tole-rance. Læringsprocessen bør fokusere på inkluderende undervis-ning, handling og motivation. Transversale nøglekompetencerkan understøttes ved arbejdet med uddannelse for bæredygtigudvikling. I uddannelsessystemet kan uddannelse for bæredygtigudvikling tilpasses undervisningen på de forskellige niveauer.Undervisere bør være med til at beskrive, hvorledes emnet kanbehandles i undervisning, hvilket igen vil medføre et behov for atklæde undervisere på til emnet. En tilgang til bæredygtig udvik-ling, der inkluderer alle aktiviteter i skolen, kan være med til atmotivere elever og studerende og vil involvere relevante interes-senter.

17Medlemsstaterne inviteres i rådskonklusionerne til at tage nød-vendige handlinger på rette niveau for at fremme dagsordenenom uddannelse for bæredygtig udvikling i formel, ikke-formel oguformel uddannelse. Handlinger kan inkludere, at medlemssta-terne ved hjælp af politiske, regulerende, institutionelle og opera-tionelle rammer støtter dagsorden, at en integreret tilgang, derinkluderer alle skolens aktiviteter, fremmes og at undervisere ogskoleledere besidder viden til at fremme uddannelse for bæredyg-tig udvikling, herunder de underliggende principper.Herudover inviteres både medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til, inden for deres respektive kompetencer: at seuddannelse for bæredygtig udvikling i en sammenhæng med EU’sstrategi for bæredygtig udvikling og Europa 2020-strategien; atfremme forskning og viden om emnet særligt i videregående ud-dannelser og de erhvervsrettede uddannelser, at fremme netværkmellem uddannelsesinstitutioner ved at gøre optimal brug af eksi-sterende netværk; at identificere og registrere god erfaring i etkompendium og på Europa-Kommissionens hjemmesideKSLLL; at adressere emnet i Livslang Læring Programmet ogandre eksisterende programmer; at gøre brug af året for frivillig-hed i 2011 til at fokusere på emnet og at overveje emnet for næ-ste cyklus af Strategirammen for det europæiske samarbejde påuddannelsesområdet indtil 2020.Afslutningsvis inviteres Kommissionen til at støtte medlemssta-ternes mulige arbejde og dagsordenen i rådskonklusionerne vedat organisere arrangementer for udveksling af god praksis og vedat sikre samarbejde med andre internationale organisationer, sær-ligt UNESCO og UNECE om emnet.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-ternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 iTEUF respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.5. Gældende dansk retRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser forgældende dansk ret.6. KonsekvenserRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. Ini-tiativer med hensyn til bedre udveksling af erfaringer og etable-ring af mulige informationsnetværk kan bidrage med en mervær-di for det nationale arbejde, der finder sted i konteksten af FN ti-året for uddannelse for bæredygtig udvikling.

187. HøringRådskonklusionerne er blevet drøftet i EU-specialudvalget foruddannelse den 29. september og efterfølgende sendt i skriftlighøring i samme udvalg. Der blev ikke modtaget bemærkninger.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemslande forventes at støtte vedtagelse afrådskonklusionerne.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen byder rådskonklusionerne velkommen. I Danmarkarbejdes der allerede nationalt med en overvældende del af for-slag til initiativer i rådskonklusionerne på baggrund af FN tiåretfor uddannelse for bæredygtig udvikling.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.

Resumé:Formandskabet lægger med sit diskussionsoplæg op til en drøftelse om densociale dimension af uddannelse, herunder hvilken rolle uddannelse spiller for bekæm-pelse af fattigdom, for at sikre lige muligheder for alle og for at undgå social eksklusi-on.1. Baggrund2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og socialudstødelse. Belgien har under sit formandskab afholdt en konfe-rence om den sociale dimension af uddannelse. Formandskabethar i forlængelse af dette valgt at sætte emnet på dagsordenenmed henblik på en udveksling af synspunkter under rådsmødetfor uddannelse.2. Formål og indholdDiskussionsoplægget tilkendegiver formandskabets analyser ogholdninger til emnet. Formandskabet lægger i diskussionsoplæg-get an til en integreret tilgang i drøftelsen og kommer omkringuddannelsespolitik, beskæftigelsespolitik og socialpolitik i diskus-sionsoplægget. Diskussionsoplægget berører således, hvordanuddannelse spiller en afgørende, men ikke eksklusiv, rolle, hvadangår inkluderende samfund, en holistisk tilgang til at bryde mednegativ social arv, en tidlig indsats, støttende tiltag, arbejde, be-

19skæftigelsesegnethed samt social inklusion, opkvalificering af ar-bejdskraft og monitorering af fremskridt.Formandskabet stiller to spørgsmål til ministrenes overvejelse: 1)Hvilke eksempler findes der i medlemsstaterne på integrerede til-gange og tiltag, hvor uddannelsespolitik kobles sammen med an-dre politikområder, eksempelvis beskæftigelsespolitik, ungdoms-politik, velfærdspolitik, med henblik på at skabe lige mulighederfor alle og undgå social eksklusion, herunder effekten af eventu-elle eksempler og 2) Hvordan måler og monitorerer medlemssta-terne skævheder i uddannelsesmuligheder og fremskridt medhenblik på at skabe lige muligheder og inklusion i uddannelse?3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retDiskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældendedansk ret.6. KonsekvenserDiskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser.7. HøringDiskussionsoplægget har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse. Følgende bemærkninger blevmodtaget: Danske Studerendes Fællesråd (DSF) – ”Mht. dagsor-den vedr. den sociale dimension og unge på vej, ønsker DSF atpåpege nødvendigheden i at adressere de nedskæringer i offentli-ge tilskud til uddannelse samt i studerendes levevilkår, der er sketpå tværs af Europa i de seneste år. Finanskrisen har haft en me-get negativ indvirkning på uddannelsernes kvalitet og de stude-rendes økonomiske situation. Hvis man ønsker en bredere delta-gelse i uddannelse, herunder at skabe reel mulighed for socialmobilitet som omtalt i formandskabets diskussionsoplæg, er detnødvendigt at bremse og tilmed vende udviklingen i EHEA,hvor tendensen ellers er voldsomme nedskæringer offentlige til-skud til tertiær uddannelse, øgede tuition fees, mindskede mulig-heder for at få student loans eller student grants.”8. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at bidrage til udveksling af syns-punkter.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen byder diskussionsoplægget velkommen.

Resumé:Det belgiske formandskab ønsker vedtaget en resolution om øget fokus påunges frivillige arbejde og de kompetencer, som det giver de unge selv – og den værdi,som det tilfører både de unge og samfundet som helhed.1. BaggrundPå ministerrådsmødet den 27. november 2009 vedtog EU's’ ung-domsministre en resolution om nye rammer for det europæiskesamarbejde på ungdomsområdet i perioden 2010 til 2018. Et afde otte fælles indsatsområder er at øge fokus på unges frivilligearbejde som et væsentligt bidrag til de fælles mål: At skabe flereog mere lige muligheder for uddannelse og på arbejdsmarkedet –og at fremme aktivt medborgerskab, social inddragelse og solida-ritet for alle unge.Hertil kommer, at Rådet i november 2009 desuden vedtog at er-klære 2011 for Det Europæiske År for Frivilligt Arbejde tilfremme af aktivt Medborgerskab. Formålet hermed er at bidragetil øget opmærksomhed omkring det frivillige arbejde, som man-ge unge udfører til gavn både for dem selv og samfundet i øvrigt.Endelig har det belgiske formandskab valgt at gøre unges frivilli-ge aktiviteter til sin hovedprioritet inden for ungdomsområdet.2. Formål og indholdFormålet med resolutionen er at øge medlemsstaternes opmærk-somhed på – og anerkendelse af - det store indsatsområde, somunges frivillige arbejde frembyder i dag, både inden for det socia-le område, og inden for andre sektorer i samfundet.Der er enighed om, at ”ungdomsarbejde” inden for disse nyerammer er et bredt begreb, der omfatter en bred vifte af aktivite-ter af social, kulturel, uddannelsesmæssig eller politisk art, dergennemføres både af, sammen med og for unge. I stigende gradomfatter sådanne aktiviteter også sport og fritidstilbud til unge.På den baggrund opfordrer resolutionen medlemsstaterne til atfremme forskellige former for støtte til ungdomsarbejde, f.eks.tilstrækkelige finansielle midler, ressourcer eller infrastrukturer,fjerne diverse hindringer og barrierer for udførelsen af ungdoms-arbejde,

21udvikle strategier for ungdomsarbejde, hvor det er relevant,ligeledes, hvor det er relevant, at inddrage lokale og regionalemyndigheder og aktører, for at de kan spille en vigtig rolle medhensyn til at udvikle, støtte og gennemføre ungdomsarbejde,at fremme kvaliteten og anerkendelsen af den ikke-formelle læ-ring, der foregår i ungdomsarbejdet, ved at give ungdomsarbejdeog ungdomsledere erfaring med mobilitet i læring.Endvidere opfordres medlemslandene til sammen med Kommis-sionen atanerkende, styrke og skabe øget bevidsthed om ungdomsarbej-dets rolle i samfundet,at gøre det muligt at udvikle kvaliteten og anerkendelsen af ung-domsarbejdet yderligere, bl.a. ved nærmere at identificere forskel-lige former for ungdomsarbejde, uddannelsesprincipper og kom-petencer,at fremme udveksling, samarbejde og netværksarbejde på lokalt,regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan.Endelig opfordres relevante organisationer inden for civilsam-fundet til atfremme forskellige former for uddannelse af ungdomsarbejdereog ungdomsledere, der er aktive i civilsamfundet på ungdoms-området, for at sikre kvaliteten i ungdomsarbejdet,at deltage i udvekslingen af eksempler på god praksis, samarbejdem.m.

Afslutningsvis fremhæves betydningen af, at det i forbindelsemed gennemførelsen af en konkurrencepræget, inklusiv og bære-dygtig Europa 2020-strategianerkendes, at ungdomsarbejde spiller en afgørende rolle for, atalle unge får mulighed for at erhverve kompetencer gennem ik-ke-formel læringsikres, at ungdomsarbejde fuldt ud integreres i implementeringenaf flagskibsinitiativet Unge på vej.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-ternes kompetence på ungdomsområdet jf. artikel 165 i TEUFrespekteres fuldt ud i resolutionen.5. Gældende dansk retResolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser for gælden-de dansk ret.6. KonsekvenserResolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser.

Resumé:Det belgiske formandskab ønsker vedtaget et sæt rådskonklusioner omfremme af unges adgang til kultur og kulturelle oplevelser.1. BaggrundI de nye rammer for de næste ni års europæiske samarbejde påungdomsområdet, som Rådet vedtog i november 2009, er et afindsatsområderne at støtte unges kreative og innovative evnergennem en bedre adgang til og deltagelse i kultur og kulturelleudtryksformer allerede fra en tidlig alder.Det belgiske formandskab ønsker at sætte fokus på dette områdegennem vedtagelsen af rådskonklusioner.2. Formål og indholdFormålet med udkastet er at lette unges adgang til kulturelle op-levelser i videst muligt omfang ved at opfordre medlemslandenetil at mindske de hindringer, som måtte være forbundet hermed.Formandskabet understreger, at unges adgang til kultur har tovæsentlige sider: Unge som brugere, købere, forbrugere og publi-kum samt unge, der er aktivt inddraget som deltagere og skabereaf kunst og kultur.Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres derfor til atstimulere og opfordre til kreative partnerskaber mellem interes-senter på ungdoms-, kultur- og uddannelsesområdet samt andrerelevante interessenterudveksle og fremme alle relevante erfaringer og eksempler pågod praksis

3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-ternes kompetence på ungdomsområdet jf. artikel 165 i TEUFrespekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.5. Gældende dansk retRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser forgældende dansk ret.6. KonsekvenserRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser jf.kompetencefordelingen på dette område.7. HøringRådskonklusionerne er blevet drøftet i EU-specialudvalget foruddannelse den 29. september 2010 og efterfølgende sendt iskriftlig høring i samme udvalg. Følgende bemærkninger blevmodtaget: Professionshøjskolernes Rektorkollegium – UniversityColleges Denmark – ”Ad rådskonklusioner om unges adgang tilkultur: Forslaget omtaler unge både som kulturforbrugere og kul-turproducenter, men de mere konkrete forslag vedrører alene ac-cess of young people to culture. Det er udtryk for en forældetbørnekulturopfattelse, og i stedet bør ”mulighed for at indgå ikulturskabende aktiviteter” være i fokus.”8. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse afrådskonklusionerne.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen byder rådskonklusionerne velkommen.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.

Resumé:Det belgiske formandskab ønsker vedtaget et sæt rådskonklusioner omstøtte til en kommende meddelelse fra Europa-Kommissionen om en fremtidig strategifor styrkelse af det europæiske samarbejde om sikring af børn og unges rettigheder iforlængelse af arbejdet i andre internationale organisationer og internt i medlemsstater-ne.1. BaggrundI de nye rammer for de næste ni års europæiske samarbejde påungdomsområdet, som Rådet vedtog i november 2009, anføresdet bl.a., at der, hvor det er relevant, bør medtages en børnepoli-tisk dimension og tages hensyn til børns rettigheder og beskyttel-se af børn. Denne beslutning ligger endvidere i forlængelse afEuropa-Kommissionens meddelelse ”Mod en EU-strategi forbørns rettigheder” af 4. juli 2006.2. Formål og indholdFormålet med udkastet et er at sikre, at betydningen af det storearbejde, der gøres på området børn, unge og børns rettigheder,bliver tilgodeset ved tilrettelæggelsen af det europæiske samar-bejde på ungdomsområdet også i fremtiden.Formandskabet ønsker derfor medlemsstaternes tilslutning til atudtrykke tilfredshed med, at Europa-Kommissionen har til hen-sigt nu at vedtage en ny meddelelse på dette område, hvori derlanceres en egentlig strategi for børns rettigheder. Medlemssta-terne tilskyndes derfor til aktivt samarbejde både på ekspert- ogministerniveau, når børns rettigheder drøftes.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retSpørgsmålet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence påungdomsområdet jf. artikel 165 TEUF respekteres fuldt ud irådskonklusionerne.6. KonsekvenserForslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

Resumé:Formandskabet lægger med sit diskussionsoplæg op til en drøftelse af,hvordan de europæiske initiativer på ungeområdet bedst kan bidrage til at løse desociale problemer for unge i byområderne i Europa.1. BaggrundDet belgiske formandskab ønsker at sætte fokus på de proble-mer, som unge i byområderne i Europa er udsat for i den nuvæ-rende situation med høj ungdomsarbejdsløshed i medlemssta-terne.2. Formål og indholdFormålet med diskussionsoplægget er at høre ministrenes synpå, hvordan de unges problemer med gadevold, arbejdsløshed,kriminalitet og social udstødelse bedst kan søges løst på lokaltplan i byområderne og om behovet for handling på nationaltplan.Formandskabet stiller derfor to spørgsmål til ministrenes overve-jelse:1): Hvordan afspejler de nye strategiske rammer for de næsteni års europæiske samarbejde på ungdomsområdet de problemer,som er relevante i dag for unge i byområderne? – Og hvordankan flagskibsinitiativet Unge på Vej bidrage til at løse dem?2): Hvilke eksempler på god praksis blandt ungdomsorganisa-tionerne o.a. kan fremdrages som mulige løsninger på de ungesproblemer i byområderne?

263. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retDiskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældendedansk ret.6. KonsekvenserDiskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser.7. HøringDiskussionsoplægget er først blevet sendt i høring den 29. okto-ber med svarfrist den 5. november grundet den sene fremsen-delse fra formandskabet. Evt. bemærkninger vil blive eftersendttil Folketingets Europaudvalg.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at bidrage til udveksling af syns-punkter.9. Regeringens foreløbige holdningRegeringen byder diskussionsoplægget velkommen.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.