Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 47
Offentligt
910433_0001.png
910433_0002.png
910433_0003.png
910433_0004.png
910433_0005.png
910433_0006.png
910433_0007.png
910433_0008.png
910433_0009.png
910433_0010.png
910433_0011.png
910433_0012.png
910433_0013.png
910433_0014.png
910433_0015.png
910433_0016.png
910433_0017.png
910433_0018.png
910433_0019.png
910433_0020.png
910433_0021.png
910433_0022.png
910433_0023.png
Ungdomsuddannelserne-tid til eftersyn
November 2010
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
IndholdsfortegnelseForord ........................................................................................................ 2Sammenfatning .......................................................................................... 31. Tilgang og frafald ................................................................................... 6Valg af uddannelse efter 9. klasse ........................................................................... 6De unge vælger efter jobmuligheder og uddannelsens rygte ................................ 7Gennemførelse og frafald på ungdomsuddannelserne .......................................... 7Kritiske spørgsmål ................................................................................................. 102. Ledelse .................................................................................................. 11Forhold på erhvervsskolerne ................................................................................. 11Ledelsesmæssigt engagement skaber lavt frafald ................................................. 12Handlingsplaner for øget gennemførelse ............................................................. 13Kritiske spørgsmål ................................................................................................. 143. Ressourceudnyttelse og effekt ............................................................... 16Manglende viden om effekt ................................................................................... 16Mindre undervisning end i folkeskolen ................................................................ 17Det ledelsesmæssige rum er til stede .................................................................... 18Forenkling af taxametersystemet .......................................................................... 19Kritiske spørgsmål ................................................................................................. 204. Praktikpladser ....................................................................................... 21Kritiske spørgsmål ................................................................................................. 22
1
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
ForordEt højt uddannelsesniveau er afgørende for samfundets velstand og mulighedernefor at bevare velfærden. Derfor er der også bred politisk konsensus om målsæt-ningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdoms-uddannelse. Trods et stort politisk fokus og mange initiativer har det imidlertidendnu ikke været muligt at spore, at vi er kommet nærmere målet. I mange år harandelen ligget omkring 80 pct., og imens sakker Danmark bagud i forhold til om-verdenen. Andelen med mindst én ungdomsuddannelse rakte i 1998 til en niendeplads blandt OECD-landene. I 2008 var Danmark gledet ned på en 17. plads pårangstigen og var et af de to lande, hvor andelen som de eneste var faldet i perio-den.Folkeskolen har stor betydning for, hvor mange der gennemfører en ungdomsud-dannelse, og der er massiv fokus på, om resultaterne i folkeskolen er gode nok, oghvordan de kan forbedres. Regeringen har fastsat ambitiøse mål for folkeskolen,og der er gennemført et 360 graders eftersyn af folkeskolen. Kommunerne harogså et højt ambitionsniveau, og KL har med sit udspil ”Nysyn på folkeskolen”lagt op til gennemgribende forandringer i folkeskolen.Men det er i sagens natur af lige så stor betydning, at der er ambitiøse målsætni n-ger for, hvad ungdomsuddannelserne kan præstere, hvis vi skal nå 95 pct. målsæ t-ningen. Der er da også taget adskillige politiske initiativer og afsat betydelige mi d-ler til ungdomsuddannelserne gennem en årrække, blandt andet til at nedbringedet markant høje frafald på erhvervsskolerne. En mere grundlæggende debat om,hvorvidt ungdomsuddannelsernes struktur, indhold og effektivitet overhovedet ertidssvarende og passer til nutidens generationer af unge, er imidlertid udeblevet.KL har tidligere peget på, at der bør gennemføres et 360 graders eftersyn af ung-domsuddannelserne svarende til det, som netop er blevet gennemført i folkesko-len. KL vil gerne gentage forslaget og opfordre regeringen til at tage handsken op.Uanset hvad, så er en debat om, hvorvidt ungdomsuddannelserne er rustet til atmøde udfordringerne, efter KL’s opfattelse nødvendig. KL vil med dette udspil,hvor vi peger på en række kritiske spørgsmål, opfordre alle aktørerne omkringungdomsuddannelserne til at gå aktivt ind i debatten.København, november 2010Jan TrøjborgPeter Gorm Hansen2
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
SammenfatningKL foreslår:At der gennemføres et 360 graders eftersyn af ungdomsuddannelser-ne i lighed med det eftersyn, som er gennemført i folkeskolenAt der etableres et ungdomsuddannelsesråd, som skal sikre evidens-baseret rådgivning på tværs af ungdomsuddannelserne
.Er gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler parate til de store udfordringer,som venter? Erhvervsuddannelserne er i et krydspres med vigende søgning ogstigende frafald. De unge søger i stort tal på gymnasiet, selvom arbejdsmarkedetefter alt at dømme kommer til at mangle fagligt uddannede. Der har med retteværet stor politisk og mediemæssig interesse for kommunernes nye opgaver i un-gepakkerne, fx vurderingen af uddannelsesparathed. Men kommunerne kan i sid-ste ende ikke give de unge et svendebrev eller en studenterhue. Det kan kun ung-domsuddannelserne.Målsætningerne for uddannelse og beskæftigelse til de unge er ambitiøse og vigti-ge set i lyset af det fremtidige behov for arbejdskraft. Det er de danske virksom-heders konkurrenceevne, produktivitet og dermed også fundamentet for fremti-dens velfærd, som står på spil. Den aktuelle mangel på praktikpladser sætter disseudfordringer yderligere i perspektiv.De mange udfordringer og situationens alvor taler sit tydelige sprog. Derfor me-ner KL, at der er behov for et grundlæggende 360 graders eftersyn af ungdoms-uddannelserne. Spørgsmålet er, om ungdomsuddannelsernes struktur, indhold ogeffektivitet er gearet til arbejdsmarkedets langsigtede behov?
3
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
KL peger i nærværende udspil på syv kritiske spørgsmål til ungdomsuddannelse r-ne, som kan danne udgangspunkt for et eftersyn af ungdomsuddannelsesområdet:1. Hvorfor vælger stadigt flere unge en gymnasial ungdomsuddannelsefrem for en erhvervsrettet?2. Hvordan kan erhvervsuddannelserne på samme måde som de gym-nasiale uddannelser opnå øget søgning og nedbringe frafaldet?3. Hvorfor opnår nogen ungdomsuddannelsesinstitutioner gode resul-tater med frafaldsbekæmpelsen, mens andre ikke gør det?4. Hvordan kan det ledelsesmæssige engagement og de ledelsesmæssi-ge kompetencer styrkes med henblik på at nedbringe frafaldet?5. Hvilken effekt har de seneste års investeringer i ungdomsuddannel-serne haft, herunder tiltag målrettet 95 pct.-målsætningen?6. Hvilke effektiviseringspotentialer er der på ungdomsuddannelses-området?7. Hvordan kan oprettelsen og formidlingen af praktikpladser i er-hvervsuddannelserne gøres mindre konjunkturfølsom?
Et 360 graders eftersyn af ungdomsuddannelserne skal afdække ny viden, somfremadrettet kan skabe bedre ressourceudnyttelse og bedre overensstemmelsemed arbejdsmarkedets behov. Et eftersyn af ungdomsuddannelserne kan benyttesig af de samme metoder som det 360 graders eftersyn af folkeskolen, som blevafsluttet tidligere på året. Det kan fx omfatte følgende elementer:Nedsættelse af et uvildigt rejsehold bestående af eksperter, som ikke har sær-interesser i forhold til ungdomsuddannelsesområdet.•Rejseholdet gennemfører besøg og samtaler på udvalgte institutioner for ung-domsuddannelser og interviews med alle relevante aktører på ungdomsudda n-nelsesområdet.•Dertil kommer en analyse af de danske ungdomsuddannelser i internationaltperspektiv med en samlet belysning af ungdomsuddannelserne med hensyn tilpræstationer, ressourceforbrug, lærer- og ledelseskompetencer og kvalitetssik-•
ring.•Arbejdet munder ud i en afrapportering.
4
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
Den rådgivende struktur på uddannelsesområdet er en vigtig del af den dansketradition for at inddrage arbejdsmarkedets parter i uddannelsespolitikken. Derkan imidlertid være god brug for at se på tværs af ungdomsuddannelserne, uaf-hængigt af særinteresser.KL foreslår derfor, at der nedsættes et samlende ungdomsuddannelsesråd af uaf-hængige eksperter – svarende til skolerådet for folkeskolen – for evaluering ogkvalitetsudvikling af ungdomsuddannelsesområdet. Et sådant råd kan sikre, atrådgivning, der bygger på forskningsbaseret viden om ungdomsuddannelse, i hø-jere grad ligestilles med rådgivning, der tager udgangspunkt i partsinteresser.
5
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
1. Tilgang og frafaldKommunerne har et stort ansvar for at hjælpe de unge på vej til en ungdomsud-dannelse. Opgaven ligger i folkeskolen, hvor de unge gøres fagligt parate og iUngdommens Uddannelsesvejledning (UU), som spiller en nøglerolle i de ungesuddannelsesvalg. De unges valg er stadig et selvstændigt valg, og UU-vejledernehar ikke endelig indflydelse på, om de unge påbegynder en gymnasial eller en er-hvervsrettet ungdomsuddannelse.
Valg af uddannelse efter 9. klasseI foråret 2010 valgte 49 pct. af afgangseleverne fra 9. klasse at sætte kryds vedenten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Og 48 pct. valgte atgå i 10. klasse. Kun 3 pct. ønskede ikke at gå i gang med en uddannelse eller gik igang med en særlig uddannelse, jf. figur 1.Figur 1. 9. klasseelevers tilmelding til ungdomsuddannelserne i perioden 2000 til 2010 i pct.7060504030201002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 201010. klasseGymnasiale uddannelserErhvervsuddannelserAndet
Kilde: Uni-C, 2010Note: Andet dækker over ingen uddannelse eller særlig uddannelse såsom en erhvervsgrundud-dannelse (EGU), en uddannelse efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov(STU), et ophold på en produktionsskole, en højskole, VUC.
6
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
Det er bemærkelsesværdigt, at andelen, der vælger en erhvervsuddannelse fra 9.klasse, er faldet siden 2007. Samtidig vælger fortsat flere en gymnasial uddannelseog færre 10. klasse. Ser man på de unge, som afsluttede 10. klasse i 2010, så sætterni ud af ti et kryds ved enten en gymnasieuddannelse eller en erhvervsuddannelse.
De unge vælger efter jobmuligheder og uddannelsensrygteNår de unge vælger uddannelse, sker det ud fra overvejelser, som ligger langt fradet billede af selvoptagede og festgale unge, som nogle gange tegnes i medierne.75 pct. af de unge lægger vægt på, om der er et job til dem, når de har gennemførtuddannelsen, og mere end 80 pct. lægger vægt på, om de kan gennemføre, og omde har hørt godt om uddannelsen, jf. figur 2.Figur 2: ”Vigtigt” og ”meget vigtigt” ved uddannelsesvalgHvilket job uddannelsen fører tilAt jeg har prøvet det via brobygning/praktik
At uddannelsesstedet ligger et bestemt sted (fx ien større by)Har hørt godt om uddannelsesstedetAt jeg var sikker på, at jeg kunne klareuddannelsenMine forældres meningAt jeg kender andre, der skal begynder/går på detsamme stedGode transportmuligheder til uddannelsesstedet0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Kilde: Undervisningsministeriets brugerundersøgelse om den kommunale vejledning blandt 9. og10. kl. elever, Uni-C, 2010.
I samme undersøgelse siger tre ud af fire af de adspurgte elever, at den kommuna-le UU-vejledning har hjulpet dem meget eller noget i deres uddannelsesvalg.
Gennemførelse og frafald på ungdomsuddannelserneTil trods for at flere unge efter folkeskolen vælger en gymnasial ungdomsuddan-nelse, så er frafaldet nogenlunde uændret. På erhvervsuddannelserne er udviklin-gen helt anderledes. Til trods for en faldende tilgang til erhvervsuddannelserne
7
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
(grundforløb) i de senere år, så stiger frafaldet på erhvervsuddannelserne fortsat(grundforløb og hovedforløb), jf. figur 3.Figur 3. Antal unge som påbegynder og afbryder en erhvervsuddannelse og en gymnasial ud-dannelse fra 2001til 2008.50.00045.00040.00035.000
30.00025.00020.000
15.00010.0005.0000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Tilgang til gymnasial uddannelseTilgang til EUD grundforløb
Afbrudte gymnasialeAfbrudte EUD både grund- og hovedforløb
Kilde: Uni-C, 2010
De fleste frafald finder sted på erhvervsuddannelsernes grundforløb (på en e r-hvervsskole), men mange afbryder også en erhvervsuddannelse i hovedforløbet (ipraktikvirksomheden).Næsten to ud af tre, som afbryder en gymnasial uddannelse, er i gang igen eftergodt to år, mens det tilsvarende kun gælder for en ud af tre, der afbryder en er-hvervsuddannelse.Antallet af unge, som påbegynder og afbryder en ungdomsuddannelse, har natur-ligvis betydning for hvor mange, der i sidste ende gennemfører en ungdomsud-dannelse. Antallet af unge, som fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, er i8
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
perioden 2001 til 2008 øget fra ca. 31.000 til ca. 33.000 svarende til en vækst på 8pct. Antallet af unge, som fuldfører hovedforløbet på en erhvervsuddannelse erfaldet fra ca. 37.000 unge i 2001 til ca. 29.000 unge i 2008 svarende til et fald på21 pct., jf. figur 4.Figur 4. Antal unge som fuldfører en erhvervsuddannelse (hovedforløb) og en gymnasial uddan-nelse fra 2001 til 200838.000
36.000
34.000
32.000
30.000
28.00020012002200320042005200620072008
Fuldførte EUD hovedforløb
Fuldførte Gym
Kilde: Uni-C, 2010
Samlet tegnes et billede af en gymnasial sektor med en markant vækst i tilgangenaf unge og en tilsvarende stigning i antallet af unge, der fuldfører deres uddannel-se. Billedet for erhvervsuddannelserne er omvendt. Stadigt færre unge begynderpå en erhvervsuddannelse og stadigt færre unge fuldfører den uddannelse, de erbegyndt på.Der uddannes således stadigt færre unge med en faglig uddannelse, selvom ar-bejdsmarkedet både nu og i fremtiden efterspørger denne arbejdskraft. En fre m-skrivning fra AE-rådet peger på, at der med de nuværende uddannelsesmønstrefra 2009 til 2019 vil mangle godt 45.000 personer med faglært uddannelse og105.000 personer med videregående uddannelse. Samtidig vil der opstå et over-skud på knap 90.000 ufaglærte og 45.000 personer med gymnasial uddannelsesom højeste fuldførte niveau.
9
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
Kritiske spørgsmålNæsten alle unge har en fornuftig overgang fra grundskole til ungdomsuddannel-se og går i gang med en ungdomsuddannelse. Men frafaldet fra ungdomsuddan-nelserne er desværre fortsat omfattende og formentlig den største hindring for atnå 95 pct.-målsætningen. Frafaldet koncentrer sig omkring erhvervsuddannelser-ne, hvor søgningen er faldende samtidig med, at frafaldet er stigende. Erhvervs-skolerne formår ikke at tiltrække de unge, som i stort tal søger over på de gymna-siale uddannelser: Det kan på sigt blive et problem for arbejdsmarkedet på grundaf mangel på fagligt uddannet arbejdskraft:Hvorfor vælger stadigt flere unge en gymnasial ungdomsuddannelsefrem for en erhvervsrettet?•Hvordan kan erhvervsuddannelserne på samme måde som de gymnasi-•
ale uddannelser opnå øget søgning og nedbringe frafaldet?
10
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
2. LedelseNæsten alle unge vælger at gå i gang med en ungdomsuddannelse efter folkesko-len. Mange falder imidlertid fra, hvilket er den største hindring for at nå 95 pct.-målsætningen. Frafaldet ligger primært på erhvervsuddannelserne. Undersøgelserpeger imidlertid på, at der er et handlerum på erhvervsskolerne, som kan gøre enforskel. Det er et ledelsesmæssigt ansvar, at udnytte dette handlerum.
Forhold på erhvervsskolerneGrundskolens indsats har stor betydning for, om de unge kan gennemføre enungdomsuddannelse. I den kommunale folkeskole har der gennem flere år væretstærkt fokus på de almene kvalifikationer, læse, skrive og regne. Resultaterne b e-gynder at indfinde sig nu, hvilket bl.a. fremgår af de løbende PISA-undersøgelser.En del af forklaringen på frafaldet skal dog findes på erhvervsskolerne. Det do-kumenteres af en AKF-undersøgelse fra 2010. Undersøgelsen tager højde for ele-vernes karakterer i folkeskolen samt deres etniske og familiemæssige baggrund ogdermed de faktorer, der ofte udpeges som afgørende for, om de unge falder fra.Undersøgelsen viser, at frafaldet på den bedst præsterende tekniske skole er 12pct.-point højere, end man skulle forvente, mens det på den dårligste er 12 pct.-point lavere, end man skulle forvente, jf. figur 5.
11
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
Figur 5. De tekniske erhvervsskolers evne til at fastholde eleverne

Bedste

femtedel

12,1-3,6 pct.-point laverefrafald end for-ventetBornholms Er-hvervsskoleCPH WestErhvervsskolenNordsjællandEUC RingstedHotel- og Re-staurantskolenRoskilde Tekni-ske Skole

Næstbedste

femtedel

Mellemste

femtedel

Næstdårligste

femtedel

Dårligste

femtedel

12,1-3,6 pct.-pointhøjere frafald endforventet
3,4-1,7 pct.-point 1,2 pct.-point1,3-3,9 pct.-pointlavere frafald end lavere til 1,3højere frafald endforventetpct.-point højere forventetfrafald end for-ventetDjursland Er-hvervsskolerErhvervsskolerneAarsEUC NordEUC VestKold CollegeOdense TekniskeSkoleEUC Nordvest-sjællandEUC SjællandHolstebro Tek-niske SkoleRanders Tekni-ske SkoleSelandia CEUSlagteriskolen iRoskildeEUC NordvestEUC SydHansenberg
CEUSEUC LillebæltEUC Lolland
Dansk Center forKøbenhavns Tek-Jordbrugsuddannelser niske SkoleSkive Tekniske Skole EUC-MidtSvendborg Erhvervs- TEKO Design &skoleBusinessVejle Tekniske SkoleUddannelsescenterRingkjøbing-Skjern
Silkeborg Tekni- Uddannelsescenter TEC Tekniskske SkoleHerningErhvervsskoleAarhus TekniskeSkoleKilde: AKF, 2010Tech CollegeAalborg
Note: Undersøgelsen omfatter 46 handelsskoler, 38 tekniske skoler og 28 social - og sundhedssko-ler. Skolerne i tabellen er opført alfabetisk
Undersøgelsen viser altså, at forholdene på den enkelte erhvervsskole spiller envæsentligt rolle for frafaldsprocenten, og at der på nogle skoler er betydelige for-bedringspotentialer.
Ledelsesmæssigt engagement skaber lavt frafaldAKF peger i en undersøgelse fra 2009 på en række karakteristika ved de skoler,som er gode til at fastholde frafaldet på et relativt lavt niveau.Den gode skole iværksætter en bred indsats, som tager mange værktøjer i brug påén gang. Det ledelsesmæssige engagement er afgørende, herunder arbejdet med atformulere en strategi, som er kendt af alle medarbejdere og danner grundlag for
12
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
den enkelte lærers praksis. Desuden er samarbejdet med kommunen, UU-centretog folkeskolen en vigtig overordnet faktor, jf. boks 1.Boks 1: Vigtige indholdsmæssige tiltag mod frafald på elevniveauMålrettet arbejde med en praksisnær pædagogik ift. elever med svageforudsætninger, herunder en kobling mellem almene fag og værk-stedsundervisning.•Undervisningen på grundforløbene er karakteriseret ved stabil klasse-••
•
•
•
tilknytning med få fysiske skift.Individualisering, modulisering og ansvar for egen læring ses kun imeget begrænset omfang.Sociale aktiviteter er ikke i sig selv nok. Der lægges vægt på elev-elevrelationer i faglige fællesskaber.Fokus på unge med manglende selvtillid og nederlag i bagagen gen-nem personlig tilbagemelding på elevernes arbejde og præstationer.Tydelige elev-lærer-relationer og fokus på lærernes evne til at skabedialog og give eleverne støtte.Arbejde med mentorordninger evt. i samarbejde med kommunen.
•
Kilde AKF, 2009
Handlingsplaner for øget gennemførelseUndervisningsministeriet peger på handlingsplaner for øget gennemførelse, somet af de initiativer, der skønnes at have en god effekt på frafaldet. Hver erhvervs-skole skal årligt udarbejde en handlingsplan med en strategi og et mål for ne d-bringelse af frafaldet.Redskabet har skærpet fokus på erhvervsskolernes ledelsesmæssige indsats oghandlemuligheder, men det er svært at dokumentere den direkte effekt af initiati-verne, jf. en EVA-evaluering af handlingsplanerne fra 2008.Evalueringen viser, at kun ca. 25 pct. af skolerne har nået deres målsætninger for2008. Der er ikke tilsvarende gennemført en evaluering af handlingsplanerne forøget gennemførelse i 2009. Undervisningsministeriet har dog offentliggjort enliste over de redskaber, som skolerne benytter i deres handlingsplaner mod frafaldi 2010.
13
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
Figuren viser, at mentorordninger og kontaktlærerordninger er det mest domine-rende redskab, som forekommer i seks ud af ti handlingsplaner. Der er et mindrespring ned til tiltag som opkvalificering af lærere, elevkompetencevurdering oganalyse af frafaldsmønstre, som alle kun forekommer i under hver fjerde hand-lingsplan.Figur 6. Redskaber i handlingsplaner mod frafald, forekomst i andel af handlingsplanerIndsats for forældreinddragelse
Sundhed/idrætIndsats for stærke eleverAnalyse af frafaldsmønstreIndsatser rettet mod etniske …Elevkompetencevurdering
Opkvalificering af lærereSocial indsatser
UndervisningsudviklingMentorordning/kontaktlærer
0%
20%
40%
60%
80%
Kilde: Undervisningsministeriet 2010
Som led i arbejdet med handlingsplanerne har Undervisningsministeriet med ad-ministrative data dannet et foreløbigt billede af effekten. De administrative dataviser foreløbigt, at omkring fem pct. færre unge afbryder deres grundforløb indenfor det første halve år på en erhvervsuddannelse. Faldet kan dog også skyldesandre forhold som fx øget risiko for arbejdsløshed i den verserende økonomiskekrise.
Kritiske spørgsmålDe hidtidige analyser af ungdomsuddannelsesområdet tyder på, at der på ung-domsuddannelsesinstitutionerne er et ledelsesmæssigt rum for at tilrettelægge u n-dervisningen og de pædagogiske rammer, så frafaldet kan nedbringes. Men der erbehov for en mere systematisk afdækning af muligheder og barrierer fx gennemeksempler på god ledelse og god organisation, som har en effekt på frafaldet:
14
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
Hvorfor opnår nogen ungdomsuddannelsesinstitutioner gode resultatermed frafaldsbekæmpelsen, mens andre ikke gør det?•Hvordan kan det ledelsesmæssige engagement og de ledelsesmæssigekompetencer styrkes med henblik på at nedbringe frafaldet?•
15
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
3. Ressourceudnyttelse og effektGennem de seneste 10 år har ungdomsuddannelserne været gennem flere refor-mer. Det gælder både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Op-gave- og strukturreformen flyttede de almene gymnasier og social- og sundheds-skolerne fra de daværende amter til staten. Regeringens målsætning om, at 95 pct.af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, har yderligereskærpet fokus på området. Allerede tilbage i 1990’erne havde regeringerne en til-svarende gennemgående målsætning. Det er imidlertid svært at se effekten af detpolitiske fokus og de mange ressourcer, som er tilført området gennem en årræk-ke.Danmark lå i 1998 på en 9. plads blandt 32 OECD-landene opgjort på andelen af25-64-årige med mindst en ungdomsuddannelse. Danmark var dengang bedreplaceret end Sverige og betydeligt bedre end fx Ungarn. I 2008 er Danmark detene land ud af kun to lande, hvor andelen med mindst en ungdomsuddannelse erblevet mindre siden 1998. Samtidig er Danmark faldet til en 17. plads i feltet af de32 OECD-lande og ligger nu bagved både Sverige og Ungarn.
Manglende viden om effektRegeringen har med udgangspunkt i de politiske aftaler om fordelingen af globali-seringsmidlerne iværksat flere initiativer, som skal nedbringe frafaldet fra isærerhvervsuddannelserne. Det indgår i udmøntningen af globaliseringsmidlerne i2006 og 2009. I 2006 blev der afsat ca. 1,4 mia. kr. til området og i 2009 igen ca.1,4 mia. kr. Dertil kommer næsten 1,4 mia. kr. til etablering af 5.000 ekstra prak-tikpladser i 2010, jf. tabel 1.Tabel 1. Investeringer i erhvervsuddannelsesområdet 2006-2012Mio. kr. 2010-priserFlerårsaftale for erhvervsuddan-nelserne 2007-2009Flerårsaftale for erhvervsuddan-nelserne 2010-2012Etablering af 5.000 ekstra prak-tikpladser i 2010I alt4.089 mio. kr.1.358 mio. kr.1.380 mio. kr.1.351 mio. kr.
16
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
Blandt initiativerne i de nævnte aftaler kan fremhæves:Udvikling af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer med henblik på atrumme elever med forskellige forudsætninger i undervisningssituationen•Særlige grundforløb for unge med behov for konkrete rammer i uddannelses-forløbet•Mentorordninger, kontaktlærerordninger og øget social og psykologisk rå d-givning•
Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsskolerne•En betydelig pulje af kvalitetsudviklingsmidler•En indsats for flere praktikpladser, bl.a. baseret på en præmiering på 50.000kr. pr. oprettet praktikplads.•
Mindre undervisning end i folkeskolenDer har ofte været fokus på, hvor meget tid en lærer i folkeskolen har sammenmed eleverne i en egentlig undervisningssituation. Det er relevant også at betragteungdomsuddannelserne ud fra den vinkel.Det viser sig, at folkeskolelærerne i gennemsnit underviser mere end lærerne påungdomsuddannelserne. Lærerne i folkeskolen underviser i gennemsnit i 42 pct.af deres samlede arbejdstid. Lærerne på erhvervsskolerne underviser i 32 pct. afderes samlede arbejdstid og på det almene gymnasium undervises kun i 22 pct. afden samlede arbejdstid, jf. figur 7.Figur 7. Lærernes gennemsnitlige undervisningstid i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne,pct.-andel af arbejdstiden454035302520151050FolkeskolenAlmene gymnasierSocial- ogsundhedsskolerErhvervsskoler
Kilde: Budgetredegørelse 201017
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
Der kan være gode grunde til, at lærernes undervisningstid er lavere på gymnasierog erhvervsskoler. Men det er relevant at rejse spørgsmålet, i hvilken udstrækningforskellene dækker over relevante forskelle i undervisningsopgavernes karakter,eller om der her er et effektiviseringspotentiale, der kan frigive ressourcer til atforbedre resultaterne – fx med hensyn til frafaldet. Dette spørgsmål styrkes gen-nem en international sammenligning. Set i et internationalt perspektiv liggerDanmark på en klar sidsteplads, når det kommer til den andel af arbejdstiden,som anvendes til at undervise på ungdomsuddannelserne generelt, jf. figur 8.Figur 8: Andel af lærernes arbejdstid anvendt på undervisning på ungdomsuddannelsesniveau(upper secondary education) i en række OECD-lande (2008)80%60%40%
20%0%EnglandPolandScotland
Czech Republic
Hungary
Iceland
United States
Netherlands
Germany
Kilde: OECD 2010
Det er i mange tilfælde en forudsætning for større effektivitet, at man får reduce-ret eller afskaffet centralt fastsatte bindinger på tilrettelæggelse og gennemførelseaf undervisning. Det er i vidt omfang et spørgsmål, som skal afklares ved ove r-enskomstforhandlingerne.
Det ledelsesmæssige rum er til stedeSåvel på det kommunale som på det statslige område foreligger der et ledelses-mæssigt ansvar og visse styringsmæssige handlemuligheder inden for rammerne afde centralt fastsatte aftaler. Det bliver bl.a. synligt gennem en analyse af sprednin-gen af timetallene anvendt til undervisning på de statslige ungdomsuddannelser.
Denmark
Portugal
Korea
Spain
Norway
Japan
18
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
På de enkelte uddannelsesinstitutioner er der væsentlig forskel på, hvor stor enandel af et årsværk, der anvendes på undervisning. Forskellene er størst på er-hvervsuddannelserne, hvor springet mellem den laveste andel af et årsværk an-vendt til undervisning på en institution og den højeste andel er næsten 60 pct. –fra knap 400 timer til mere end 600 timer, jf. figur 9.Figur 9. Forskel mellem det højeste antal timer og det laveste antal timer anvendt på undervis-ning på ungdomsuddannelsernetimer700
600500400
300200
1000StxHhxHtxEUDSOSULaveste andel af et årsværk andvendt på undervisning, timerHøjeste andel af et årsværk anvendt på undervisning, timer
Kilde: Budgetredegørelse 2010
Der er et handlerum for effektivisering på de enkelte skoler inden for de centraltfastsatte aftaler. Dermed skal løsningen på problemet ikke kun findes ved over-enskomstforhandlingerne. Det sætter yderligere fokus på ledelsens ansvar og pri-oriteringer.
Forenkling af taxametersystemetTaxametersystemet, som udgør det primære økonomiske fundament for ung-domsuddannelserne, har udviklet sig i retning af stor kompleksitet og knopskyd-ning. Det er sket som følge af mange års skiftende politiske aftaler og prioriterin-ger på området. For øjeblikket pågår et arbejde om forenkling af taxametersyste-met.Justeringer af taxametersystemet og de økonomiske incitamenter kan næppegrundlæggende løse ungdomsuddannelsernes udfordringer. Men der bør være
19
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
fokus på, at der skal være klare økonomiske incitamenter til at nedbringe frafal-det. En justering af taxametersystemet bør fokusere på:En forenkling og afbureaukratisering af systemet, som styrker handlingsrum-met og engagementet for den lokale ledelse på den enkelte ungdomsuddannel-sesinstitution.•En styrkelse af de økonomiske incitamenter, så ungdomsuddannelsesinstituti-onerne tilskyndes til at forebygge frafald.••
En balance mellem de erhvervsrettede og de gymnasiale ungdomsuddannelser,så ungdomsuddannelsernes rammer stemmer overens med samfundets behovog de politiske prioriteringer.
Kritiske spørgsmålPå trods af et mangeårigt politisk fokus på ungdomsuddannelserne har Danmark ien international sammenhæng tabt terræn. Globaliseringsmidlerne har betydetstore investeringer på især erhvervsuddannelsesområdet. Men der kan ikke doku-menteres en tydelig effekt af investeringerne. Eksisterende analyser af rammernefor ledelsen på ungdomsuddannelserne, fx arbejdstidsaftaler og taxametersyste-met peger på mulige effektiviseringspotentialer. Besparelserne indeholdt i rege-ringens genopretningsplan skærper behovet for at afdække effektiviseringspoten-tialer og effektive tiltag på ungdomsuddannelsesområdet:Hvilken effekt har de seneste års investeringer i ungdomsuddannelser-ne haft, herunder tiltag målrettet 95 pct.-målsætningen?•Hvilke effektiviseringspotentialer er der på ungdomsuddannelsesområ-•
det?
20
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
4. PraktikpladserDet er ikke muligt at diskutere ungdomsuddannelser i Danmark uden samtidig atkomme ind på praktikvirksomhedernes vigtige rolle. Erhvervsuddannelserne erbaseret på en vekselvirkning mellem teoretisk uddannelse på en erhvervsskole ogpraktisk oplæring i en virksomhed. Der er bred opbakning til systemet, bl.a. fordidet producerer kandidater med kompetencer og kvalifikationer, som svarer tilvirksomhedernes efterspørgsel.Vekseluddannelsessystemet placerer et betydeligt ansvar for ungdomsuddannel-serne hos virksomhederne. Hvis virksomhederne ikke opretter praktikpladser, kande unge ikke få en uddannelse. Omvendt kan virksomhederne på sigt ikke få ti l-strækkelig kvalificeret arbejdskraft, hvis de ikke tager elever i praktik. Den øko-nomiske krise har blotlagt en høj konjunkturfølsomhed i erhvervsuddannelsessy-stemet. I takt med at ordrebøgerne er blevet tyndere, har virksomhederne på detprivate arbejdsmarked skåret kraftigt ned på antallet af praktikpladser.Antallet af nye praktikaftaler varierer med sæsonbestemte udsving, men tenden-sen er et klart fald i perioden fra 2007 til 2010. På samme tid er antallet af prak-tikpladssøgende vokset fra omkring 4.000 unge i juli 2007 til næsten 9000 unge ijuli 2010, jf. figur 10.Figur 10. Nye praktikaftaler og elever som søger praktikplads 2007-201010.0009.0008.000
7.0006.0005.000
4.0003.0002.0001.0000jan-08jan-09maj-08maj-09jan-10maj-10
jul-09
jul-07
jul-08
mar-08
mar-09
Nye praktikaftaler i perioden
Praktikpladssøgende (bruttosøgende)
Kilde: Uni-C, 201021
mar-10
nov-08
nov-07
nov-09
sep-07
sep-08
sep-09
jul-10
Ungdomsuddannelserne – tid til eftersyn____________________________________________________________________________
Folketinget har forsøgt at råde bod på det faldende antal praktikpladser med ettilskud på 50.000 kr. pr. oprettet praktikplads. Samtidig har KL, Danske Regionerog regeringen indgået en aftale om oprettelse af flere praktikpladser i det offentli-ge. Som følge af de indgåede aftaler opretter private og offentlige virksomhedernu flere praktikpladser. Uni-C har i perioden 1. januar til 31. juli 2010 registrereten stigning på 16 procent i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i forhold tilsamme periode året før.
Kritiske spørgsmålDen økonomiske krise har vist, at praktikpladssituationen er særdeles konkjunk-turfølsom. De omfattende økonomiske støtteordninger har tilsyneladende haft enpositiv effekt på problemet. Men det er ikke i udgangspunktet meningen, at vek-seluddannelsesprincippet skal bæres igennem af store tilskud. Derfor er det etåbent spørgsmål, om virksomhederne vil blive ved med at ansætte praktikelever,også i en situation, hvor præmien på 50.000 kr. falder bort:Hvordan kan oprettelsen og formidlingen af praktikpladser i erhvervs-uddannelserne gøres mindre konjunkturfølsom?
22