UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 42: Resultater af en undersøgelse af første obligatoriske runde af de nationale test 2010, fra undervisningsministeren

Resultater af en undersøgelse af første obligatoriske runde af denationale test 2010IndledningDe nationale test er i foråret 2010 blevet gennemført obligatorisk forførste gang med alle ti test. I løbet af den obligatoriske testperiode fraden 15. februar til den 29. april 2010 og en fraværsafvikling fra den 7.juni til den 25. juni 2010 er der blevet gennemført i alt ca. 480.000 test.Dette notat indeholder de vigtigste resultater af en undersøgelse af test-runden 2010, som Skolestyrelsen har gennemført i juni 2010. Undersø-gelsen har fokus på lærernes anvendelse af testresultaterne og har tilformål at give Skolestyrelsen et første indblik i lærernes anvendelse aftestresultaterne i planlægningen af undervisningen til brug for kvalifice-ring af Skolestyrelsens kommende initiativer om test og evalueringskul-tur, herunder kvalificering af Skolestyrelsens inspirations- og vejled-ningsmateriale til lærere.DataindsamlingSkolestyrelsens indsamling af data fra skolerne er foregået på nedenstå-ende to måder for både at indhente kvalitative og kvantitative data:Et spørgeskema udsendt til 500 tilfældigt udvalgte folkeskoler ogkommunale specialskoler og besvaret af i alt 1558 lærere.Fem fokusgruppeinterviews foretaget på fire forskellige skolermed i alt 18 lærere. Skolerne er udvalgt på baggrund af følgendefire kriterier: 1) en stor skole i provinsen, 2) en stor skole i Kø-benhavnsområdet, 3) en lille landsbyskole, 4) en specialskole. Deudvalgte kriterier skal sikre et bredt udsnit af skoler.Spørgeskemaet blev udsendt d. 9. juni 2010, og de fem fokusgruppein-terview blev gennemført i løbet af juni 2010.

2Spørgeskemaet blev sendt ud til skolerne i forbindelse med en fraværsaf-vikling for testene, hvor skolerne stadig var i gang med at teste. Da un-dersøgelsen blev gennemført, havde lærerne haft adgang til at se elever-nes testresultater i ca. to måneder. Den første måned var adgangen be-grænset til 4 timer om dagen, og der var 9 dage i maj, hvor lærerne ikkehavde adgang til at se testresultaterne på grund af forberedelse til oggennemførelse af de digitale afgangsprøver.Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men vurderes dog at repræsentereet bredt udsnit af synspunkter blandt landets lærere. Det er Skolestyrel-sens vurdering, at den kan anvendes som et forsigtigt pejlemærke for degenerelle holdninger blandt lærerne. Der kan være forskellige grunde til,at man som lærer har valgt at svare på spørgeskemaundersøgelsen, og detkan betyde, at der f.eks. er en overvægt af lærere, som er meget positivtinteresserede i testene eller særlig kritiske over for testene.HovedresultaterNedenfor beskrives undersøgelsens hovedresultater. Resultaterne er ind-delt i følgende fire temaer: 1) testresultatvisningerne, 2) anvendelse aftestresultater, 3) skole-hjem-samarbejdet, 4) elever med særlige behov.Resultaterne afspejler de lærere, der har besvaret spørgeskemaet og del-taget i fokusgruppeinterviewene.1) TestresultatvisningerneResultat:95 % af de deltagende lærere har set deres elevers testresul-tater.Tabel 1: Har du set dine elevers testresultater?Antal gyldigeAntalsvar, procent133795,2684,81405100,01531558

Tabel 1 viser, at der er 68 ud af 1405 lærere, dvs. 5 %, der endnu ikke harset testresultater for deres elever, og lærerne begrunder det forskelligt: 4lærere svarer, at de ikke har vidst, at det var muligt at se dem, 14 læreresvarer, at der ikke har været tid, 13 lærere svarer, at det skyldes, at testre-sultaterne først kom et stykke tid efter testen, og 8 lærere svarer, at detskyldes, at testresultaterne ikke har nogen relevans for dem.35 lærere har andre begrundelser, hvor de mest hyppige begrundelser er:At de ikke har haft adgang til testresultaterne.At de endnu ikke er færdige med at tage test og vil vente, indtilde har gennemført alle testene.At de ikke har kunnet finde testresultaterne.

44 af de 68 lærere svarer, at de planlægger at se testresultaterne på et an-det tidspunkt.Der er i alt fem forskellige testresultatvisninger. Tre af dem er nogle,hvor lærerne kan se testresultater på klasseniveau, en testresultatvisningviser den enkelte elevs testresultat i detaljer, og den sidste testresultatvis-ning er en tilbagemelding til forældre (forældrebrevet). Ud af de fem for-skellige testresultatvisninger er der flest lærere, der har set tilbagemeldin-gen til forældrene. Resultatet kan hænge sammen med, at skolerne erforpligtet til at udsende testresultaterne til forældrene.Tabel 2 viser en fordeling af, hvilke af de fem testresultatvisninger somlærerne har set.Tabel 2: Hvilke resultatvisninger har du set? (I procent):Klassen i Klassen i et Elever iElever itabelform søjlediagram tabelform detaljerettabelformJa89,793,392,474,0Nej6,65,56,021,4Husker3,71,21,64,6ikke100100100100I alt

4Tabel 3 viser, at to ud af tre lærere bruger mellem 30 minutter og 2 timerpå at se deres elevers testresultater pr. klasse, heraf bruger flest lærere, ialt 26 %, mellem 30 minutter og 1 time, 23 % bruger mellem 1 time og1,5 time, og 19 % bruger mellem 1,5 og 2 timer. Der bliver i spørgsmåletikke taget højde for antallet af testresultatvisninger, dvs., at nogle lærerekan fx have brugt tiden på kun at se forældrebrevet, mens andre kanhave brugt tiden på at have set samtlige af testresultatvisningerne.Når der bliver taget højde for antallet af testresultatvisninger, kan manse, at jo flere resultatvisninger lærerne ser, jo mere tid bruger de også pådet. Dog er der stadig flest lærere (26 %), der i alt bruger 30 minutter til 1time på at se testresultater, uanset om de ser en eller alle visninger.2) Anvendelse af testresultaterResultat:64 % af de deltagende lærere vurderer, at de i høj eller no-gen grad kan bruge testresultaterne til at vurdere elevernesfaglige niveau.59 af de deltagende lærere vurderer, at de i høj eller nogengrad kan bruge testresultaterne i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet.

530 % i mindre grad. 6 % har angivet, at de slet ikke kan brugetestresultaterne til at vurdere elevernes faglige niveau.59 % af lærerne vurderer, at de i høj eller nogen grad kan brugetestresultaternei forbindelse med skole-hjem-samarbejdet.Heraf har 15 % svaret i høj grad, 44 % i nogen grad og 28 % imindre grad. 11 % har angivet, at de slet ikke kan bruge testre-sultaterne i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet.54 % af lærerne vurderer, at de i høj eller nogen grad kan brugetestresultaternesom grundlag for dialog med eleverne. Herafhar 12 % svaret i høj grad, 42 % i nogen grad og 31 % i mindregrad. 13 % har angivet, at de slet ikke kan bruge testresultaternesom grundlag for dialog med eleverne.51 % af lærerne vurderer, at de i høj eller nogen grad kan brugetestresultaternetil opstilling af læringsmål for den enkelteelev. Heraf har 9 % svaret i høj grad, 42 % i nogen grad og 31% i mindre grad. 16 % har angivet, at de slet ikke kan bruge test-resultaterne til opstilling af læringsmål for den enkelte elev.51 % af lærerne vurderer, at de i høj eller nogen grad kan brugetestresultaternei forbindelse med elevplanen. Heraf har 12 %svaret i høj grad, 39 % i nogen grad og 30 % i mindre grad. 17% har angivet, at de slet ikke kan bruge testresultaterne i forbin-delse med elevplanen.46 % af lærerne vurderer, at de i høj eller nogen grad kan brugetestresultaternesom udgangspunkt for tilrettelæggelse afundervisningsdifferentiering. Heraf har 7 % svaret i høj grad,39 % i nogen grad og 37 % i mindre grad. 16 % har angivet, atde slet ikke kan bruge testresultaterne som udgangspunkt for til-rettelæggelse af undervisningsdifferentiering.42 % af lærerne vurderer, at de i høj eller nogen grad kan brugetestresultaternetil opstilling af undervisningsmål for klassen.Heraf har 5 % svaret i høj grad, 37 % i nogen grad og 37 % imindre grad. 19 % har angivet, at de slet ikke kan bruge testre-sultaterne til opstilling af undervisningsmål for deres klasse.31 % af lærerne vurderer, at de i høj eller nogen grad kan brugetestresultaternesom udgangspunkt for holddannelse. Herafhar 4 % svaret i høj grad, 27 % i nogen grad og 38 % i mindregrad. 27 % har angivet, at de slet ikke kan bruge testresultaternesom udgangspunkt for holddannelse.29 % af lærerne vurderer, at de i høj eller nogen grad kan brugetestresultaternei forbindelse med årsplanen. Heraf har 3 %svaret i høj grad, 26 % i nogen grad og 42 % i mindre grad. 26

6% har angivet, at de slet ikke kan bruge testresultaterne i forbin-delse med årsplanen.Resultat:29 % af de deltagende lærere har anvendt testresultaterne iplanlægningen af undervisningen indtil nu.Tabel 4: Har du allerede anvendt testresultaterne i planlægningen af din undervis-ning?Antal gyldigeAntalsvar, procentAntalJa39129,2Nej94670,8I alt1337100,0Manglende Besvarelser221I alt1558Resultatet kan hænge sammen med, at lærerne i perioder i løbet af test-perioden ikke har haft adgang eller kun haft begrænset adgang til at setestresultaterne. Endvidere må der tages højde for, at spørgeskemaet blevsendt ud til skolerne i en fraværsafvikling for testene, hvor skolerne sta-dig var i gang med at teste.Spørgeskemaundersøgelsen skelner mellem, om lærerne mener, at de kananvende testresultaterne, og om lærerne allerede har anvendt testresulta-terne. Lærernes besvarelser og eksempler på anvendelse viser, at der erforskel på, hvad lærerne vurderer testresultaterne kan bruges til, og hvadde rent faktisk bruger testresultaterne til. Spørgeskemaundersøgelsenviser, at 27 % af lærerne mener, at testresultaterne ikke kan bruges somudgangspunkt for holddannelse, hvorimod de mange eksempler, somlærerne giver i både spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinter-viewene, på hvordan de allerede har anvendt testresultaterne, netop om-handler holddannelse.I Nedenstående ses et udvalg af citater fra lærere, som i spørgeskemaun-dersøgelsen har skrevet, hvordan de har anvendt testresultaterne i plan-lægningen af undervisningen.”Analyseret samtlige elevers opgavebesvarelser og udarbejdet individuelle undervis-ningsforløb i de matematiske områder, som eleven havde lavet fejl i eller besvaretblankt i. Det var et meget stort arbejde, som jeg har brugt min fritid på, da det togmeget mere tid, end jeg havde til forberedelse.””Holddeling i starten af næste skoleår med henblik på hjælp til elever med afkod-ningsvanskeligheder. Tilbagemelding til de andre lærere i teamet i forhold til resulta-terne.””Ved at opdele eleverne i arbejdsgrupper, som tager hensyn til deres løsning af opga-verne inden for de forskellige områder, så de sammen kan træne de områder, som de

7mangler færdigheder i. For, at vi efterfølgende kan teste dem igen og se, om de harindlært stoffet.”Lærerne havde i spørgeskemaundersøgelsen også mulighed for at kommemed yderligere kommentarer til anvendelsen af testresultaterne. En del afde kommentarer omhandler lærernes oplevelse med testene, herunderselve testgennemførelsen og opgaverne. Nedenstående ses nogle af dekommentarer, som handler om lærernes anvendelse af testresultaterne.”Jeg har brug for at kende opgaverne, de har besvaret. Det vil være et ret stort arbejdeat sætte sig ind i så mange forskellige opgaver. Det overfladiske kendskab, jeg har tilopgaverne, siger ikke nok om, hvad det er for problemer eleverne har. Er det forståel-sesproblemer, eller regner de bare lidt forkert? Derfor kan de ikke bruges til at opstillelæringsmål eller til undervisningsdifferentiering/holddannelse. Det kan højst give enide om i hvilken retning, man bør planlægge sin undervisning. Jeg mangler også enviden om, hvordan programmet udvælger opgaver til den enkelte elev, så jeg kan forbe-rede eleverne bedre.””Jeg er usikker på, hvad det konkret er, testen viser, eleverne kan. Jeg mangler nogetat vurdere det ud fra. I andre test er der en vejledning, der hjælper lærerne med at følgeop på resultatet, og på den måde ved man præcis, hvad det er, eleverne er blevet testet i.I denne test kommer der en vurdering på, hvorvidt eleverne er middel, over eller under.Det er en status, uden fremgang i. Lav en vejledning, så kan det være, resultaternekan bruges kreativt.””Vi kan ikke printe klassens resultater ud, hvilket vanskeliggør den pædagogiskebrug af disse. Man kan så sidde og afskrive i hånden, hvilket er dybt latterligt. Hvisman skal bruge testene til noget, og jeg synes i øvrigt, at de er relevante og viser etbrugbart billede af den enkelte elev og klassen, må det være tilladt at anvende materia-let på fortrolig måde. Nu er man ved planlægning af undervisning nødt til at fuske.Enten har vi test for at anvende resultatet, eller også er det helt ligegyldigt - som skep-tikerne har ment. I øvrigt var jeg nok lidt skeptisk, men synes efter at have øvet lidtmed klassen, så de er klædt på til opgaven, at det er fine test.”Resultat:Der er blandt de deltagende lærere usikkerhed om, hvorvidtde må drøfte testresultaterne med kolleger, ledere og vejle-dere.Lærerne er i fokusgruppeinterviewene blevet spurgt om, hvordan de hardrøftet eller planlægger at drøfte anvendelsen af testresultaterne medkolleger, ledere og vejledere på skolen. Lærerne kom under interviewenemed følgende eksempler:I forbindelse med overlevering af klasser og elever.I forbindelse med skolens årlige klassekonference, hvor ledelseog de enkelte klasseteams taler om klassen og det enkelte barn.I forbindelse med arbejdet i skolens fagteams.I forbindelse med arbejdet i klasseteam og/eller årgangsteam.Fokusgruppeinterviewene viste også, at lærerne er usikre på, om - og ihvilket omfang - de må drøfte testresultaterne med andre lærere på sko-

8len. Lærerne har på nogle skoler drøftet testresultaterne med andre, mensde på andre skoler har udeladt at drøfte testresultaterne, da de troede, atdet ikke var tilladt.Resultat:Der er blandt de deltagende lærere tendens til sammenlig-ning af nationale test med andre test.Fokusgrupperne og kommentarerne i spørgeskemaundersøgelsen viser,at lærerne har tendens til at sammenligne de nationale test med prøvernefra Dansk Psykologisk Forlag, hvor lærerne tilkendegiver bedst at kunnebruge prøverne fra Dansk Psykologisk Forlag.”Jeg har samtidig lavet en MAT6 med elevplaner - og resultaterne af den modsagde iflere tilfælde de nationale test. Jeg tænker, at nationale test tester noget andet - de testeri rigtig høj grad elevernes færdighed ved computer - og deres vilje til at slippe compute-ren for at regne efter. Mange elever gætter hellere end tager papir og blyant frem for atregne et stykke ud - og det giver flere fejl i tal og algebra. Derfor kan man ikke alenebruge testresultaterne som grundlag for vurdering af elevens faglige niveau. Vedr. test-resultaterne er det rigtig svært at få et overblik over, hvad det er eleverne kan, og hvadde ikke kan. Man skal bruge rigtig lang tid for at lukke elevernes opgaver op - daman kun kan åbne en opgave ad gangen. Derfor er det svært at bruge resultaterne forden enkelte lærer til årsplanlægning og undervisningsdifferentiering.””Det tager for lang tid at evaluere på testens resultater i forhold til det udbytte manfår af det. Mange af informationerne kan fås nemmere og mere effektivt på andremåder. Vi evaluerer jo løbende på andre måder, og samtidig skal eleverne læsetestesmed SL40 eller TL1. Disse prøver er meget nemmere at overskue resultaterne af ogogså obligatoriske. Det er dobbeltarbejde.””Jeg synes, testen er bedre til at "skille fårene fra bukkene" end f.eks. de OS120, viogså skal bruge på vores skole. Hvor man i OS120 kan have alle elever som sikreelever, kan de gå helt i bund i den nationale test.”3) Skole-hjem-samarbejdetResultat:Mange tilbagemeldinger om utilfredshed med sproget ogformuleringerne i forældrebrevet.Mange af de deltagende læreres kommentarer i spørgeskemaundersøgel-sen viser, at lærerne er utilfredse med sproget og formuleringerne i for-ældrebrevet.Skolestyrelsen er lige nu i gang med en revision af forældrebrevet, hvormeget af den kritik, som lærerne i denne undersøgelse kommer med,imødekommes. Den nye udgave af brevet forventes implementeret indende obligatoriske test i foråret 2011.4) Elever med særlige behovResultat:

I fokusgruppeinterviewene er der flere af de deltagende lærere fra skolermed specialklasserækker, der fortæller, at de kan anvende testresultaternepå samme måde som mange andre skoler. Lærerne fra specialskoler medmere omfattende behov har til gengæld givet udtryk for, at de ikke kananvende testene og testresultaterne, da mange elever bliver undervistflere klassetrin under det klassetrin, der svarer til elevernes alder.Resultat:80 % af de lærere, der har haft elever, der har anvendt op-læsningsprogram under testafviklingen, er meget tilfredseeller tilfredse med oplæsningsprogrammets funktion undertestafviklingen.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er 17 %, der har anvendt hjæl-pemidler under testen med henblik på at kompensere for funktionsned-sættelser. Ud af de 17 % har hovedparten af lærerne haft elever, der haranvendt et oplæsningsprogram.Opfølgning på undersøgelsenUndersøgelsen giver Skolestyrelsen viden om lærernes informations- ogvejledningsbehov i forhold til anvendelse af testresultater i planlægningenaf undervisningen. Dermed er der tilvejebragt et godt grundlag for atvurdere, hvor der fremover skal sættes ind i forhold til en kommendevejledningsindsats i forbindelse med testene. Skolestyrelsen vil derforfortsætte vejledningsindsatsen i forbindelse med næste obligatoriske test-periode i foråret 2011.