UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 34: Talepapir fra samrådet den 27/10-10, vedr. de planlagte besparelser på efterskoleområdet, jf. UDU alm. del - samrådsspm. A-C, fra undervisningsministeren

DispositionSpørgsmål AKan ministeren bekræfte, at efterskolerne alene skal betale 278 mio. kr.svarende til 30 procent af de planlagte besparelser over de næste 4 år påUndervisningsministeriets område, selv om efterskolerne kun fylder omkring 5pct. af det samlede udgiftsniveau i ministeriet, og hvad er begrundelsen herfor.Spørgsmål BHvilke konsekvenser får de planlagte nedskæringer på efterskoleområde,herunder for efterskolerne, denne skoleform, uddannelsesbehov ogudkantsdanmark?Spørgsmål CEr ministeren enig i den kritik, som ministerens partifæller Christian Mejdahl,Jens Kirk og Britta Schall Holberg er kommet med i forhold til de planlagtenedskæringer på efterskoleområdet?Der henvises til www.efterskolen.com/Nyheder 14/9-10, hvor Christian Mejdahlfinder nedskæringerne ubalanceret, og www.efterskolen.com/Nyheder 16/9-10,hvor Jens Kirk synes, at "det er skammeligt, at vi lægger op til at ødelæggedenne skoleform."

1. IndledningInden jeg svarer på spørgsmålene om nedskæringerne på efterskoleområdet,vil jeg gerne slå fast, at en forudsætning for regeringens aftale om genop-retning af dansk økonomi er, at den i mindst muligt omfang berører kerne-aktiviteterne, nemlig de kompetencegivende uddannelser, som er helt cen-trale i regeringens uddannelsespolitiske målsætninger om, at 95 pct. af deunge skal have en ungdomsuddannelse og 50 pct. en videregående uddan-nelse.Det betyder blandt andet, at efterskolerne også skal bidrage til genopretnin-gen af samfundsøkonomien.

Jeg er bekendt med, at Efterskoleforeningen har lavet en beregning, der vi-ser det, men det er altså ikke rigtigt.Efterskolernes andel af de samlede besparelser udgør 5 pct. i 2011 stigendetil 10 pct. i 2014. Besparelserne udgør 8 pct. for hele perioden 2011 til2014.Når samfundet står over for så store økonomiske udfordringer, som Dan-mark gør i øjeblikket, er det nødvendigt også at se på, hvor pengene blivergivet bedst ud.De offentlige enhedsudgifter til efterskoler ligger et godt stykke over de til-svarende for private grundskoler og kommunale folkeskoler.Det betyder, at efterskoletilbuddet ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkeler omkostningsfuldt sammenlignet med den almindelige folkeskole.Jeg vil i den forbindelse også gerne slå fast, at staten fortsat bruger mangepenge på efterskolerne til de forældre og elever, der ønsker et alternativ tilden almindelige folkeskole. Når genopretningsaftalen er fuldt indfaset, for-venter vi fortsat at bruge ca. 860 mio. kr. til at medfinansiere betalingen forat gå på efterskole. Derudover kommer efterskolernes driftstilskud på ca. 2mia. kr. årligt.Derfor mener jeg, at det er rimeligt, at også efterskolerne bidrager til genop-retningen af dansk økonomi.3. Svar på spørgsmål BJeg kan oplyse, at efterskolerne generelt set har en god økonomi – og efter-skolerne har også oplevet store aktivitetsstigninger de seneste år, som langtoverstiger elevtalsudviklingen i folkeskolen.Efterskolerne har de senere år haft overskud. I 2009 havde sektoren et sam-let overskud på knap 130 mio. kr. Det svarer til et overskud på omkring5.300 kr. pr. årselev. Samtidig har de en voksende positiv egenkapital.Reduktionen af elevstøtten er først fuldt indfaset i 2014, hvilket giver sko-lerne en årrække til at tilpasse deres økonomi.Jeg ved, at efterskolerne er dygtige til at tage udfordringer op, og jeg tror, atdet vil være muligt for langt de fleste skoler at nedbringe deres omkostnin-ger og tilpasse egenbetalingen sådan, at besparelserne på elevstøtten ikkeudelukkende skal bæres af forældrene.3

Jeg forventer, at der fremover fortsat vil være mange efterskoler fordeltover hele landet, der giver let adgang til et efterskoleophold.4. Svar på spørgsmål CRegeringens forslag om reduktion af elevstøtten indebærer, at elever medforældre med høje indkomster skal betale mere end i dag, mens forældremed de helt lave indkomster ikke berøres.Det har for regeringen været vigtigt at sikre, at efterskoletilbuddet ogsåfremover er et tilbud til alle børn uanset forældreindkomst. Et andet hensynhar været, at alle familier skal modtage et minimum for elevstøtte, når dehar et barn på efterskole.Jeg har drøftet udmøntningen af besparelserne med efterskoleforeningensom blandt har påpeget, at en ændret beregning af forældrenes indkomstkan tilgodese lavindkomst- og mellemindkomstfamilier i endnu højere gradend den nuværende beregningsmetode.På den baggrund er jeg i forhandlingerne om finansloven indstillet på atdrøfte en ændring af beregningsgrundlaget for elevstøtten.Vi overvejer derfor Efterskoleforeningens forslag om at elevstøtten frem-over beregnes på baggrund af husstandsindkomsten, og ikke som nu kun forden ene forælder i det tilfælde, at eleven ikke bor hos begge forældre.En sådan omlægning medfører i sig selv et provenu, der gør, at den samledereduktion i elevstøtten på de fleste indkomstintervaller kan reduceres sam-menlignet med det, der var forudsat i Genopretningspakken.Med dette forslag er det muligt at friholde flere lavindkomstfamilier for be-sparelsen samtidig med, at mellemindkomstfamilierne får en mindre reduk-tion i elevstøtten end oprindeligt. Opgørelsen af forældreindkomsten vilsamtidigt i højere grad afspejle det reelle familiemønster, og disse ændrin-ger er jeg meget tilfreds med.Målet må være, at omlægningen af elevstøtten bliver en balanceret løsning,så unge – uanset deres forældres indkomstforhold - ikke risikerer at gå glipaf et ophold på en efterskole.Samtidig overvejer vi også Efterskoleforeningens forslag om at reducerebesparelsen med stigningen fra 2013 til 2014.

Jeg kan dog ikke i dag gå helt ned i detaljerne i forslaget, da detaljerne førstskal drøftes med forligskredsen.Når det er sagt er jeg dog også af den opfattelse, at efterskolerne selv skalvære påpasselige med ikke at få skabt et billede af efterskolerne som en dyrskoleform – og dermed en skoleform, som forældre afskriver på forhånd.Det er det jo ikke, og staten giver stadig tilskud til elevbetalingen.Jeg mener også, at mange efterskoler selv er med til at gøre et efterskoleop-hold dyrt. Flere efterskoler tilbyder således i dag lange ekskursioner til ek-sotiske rejsemål, skiture og lignende indlagt som en del af opholdet. Det erjo tilbud, som nok tiltrækker elever, men som ikke altid er pædagogisk nød-vendige. Og sådanne aktiviteter bidrager samtidigt til at presse prisen på etefterskoleophold op.Samtidigt har jeg fået oplyst, at den gennemsnitlige varighed af et eftersko-leophold har været stigende de seneste år, hvilket også bidrager til at gøreden samlede pris for et efterskoleophold dyrere.Efterskolerne har altså gode muligheder for at få tilpasset deres aktiviteterog omkostninger til en afbalanceret elevbetaling, der afspejler forældrenesbetalingsvillighed og betalingsevne.5. AfrundingAfslutningsvist vil jeg også gerne slå fast, at det ikke kan eller skal være etmål i sig selv, at så mange unge som muligt skal på efterskole.Efterskolen skal være åben for alle – men alle har ikke nødvendigvis brugfor at komme på efterskole – og selv efterskoleforeningen må også væreindstillet på, at det ikke nødvendigvis skal være et succeskriterium at vindesåkaldte markedsandele fra folkeskolen.Samtidig vil det også fremover være muligt for alle, der ønsker deres barnskal have et år på efterskole, at få plads til det i familiens økonomi.