Erhvervsuddannelserne– fakta og mulighederRedaktion: Christina Hartmann Nielsen og Vibe Aarkrog,Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen,Afdelingen for Erhvervsrettede UddannelserRedaktion, korrektur og produktion: Werner Hedegaard,Undervisningsministeriet, KommunikationssekretariatetGrafisk tilrettelæggelse og omslag: Keep Your DarlingsFotos: Lars Skaaning1. udgave, 1. oplag, august 2011: 4.500 stk.ISBN: 978-87-603-2923-4ISBN: (WWW) 978-87-603-2924-1Internetadresse: www.uvm.dk/eudfaktaUdgivet af Undervisningsministeriet, 2011Bestilles (ISBN 978-87-603-2923-4) hos:Rosendahls Schultz DistributionTelefon: 43 22 73 00, e-mail: [email protected]eller www.schultzboghandel.dkTelefontid: Mandag-torsdag 8.00-16.00, fredag 8.00-15.30eller hos boghandlereTryk: Rosendahls Schultz GrafiskTrykt med vegetabilske trykfarver på ubestrøget miljøcertificeret papirPrinted in Denmark 2011Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes tilKommunikationssekretariatet i Undervisningsministeriet, telefon: 33 92 52 23eller e-mail: [email protected]

IndholdForord1. Indledning2. Hvad er en erhvervsuddannelse?VekseluddannelserOpbygningIndgangeGrundforløb og hovedforløbPlads til alle3. Et fleksibelt systemRealkompetencevurdering og personlig uddannelsesplanEn fleksibel skoleGrundforløbspakkerPraktik eller skole i grundforløbetEuxInkluderende læringsmiljøFleksible praktikaftalerForskellige veje fra grundskole til erhvervsuddannelseEguProduktionsskole20/20-modelErhvervsuddannelse for voksneEUD+GVU4. Et involverende systemUndervisningsministerietREUFaglige udvalgLokale uddannelsesudvalg5. Udfordringer for erhvervsuddannelsessystemetHandlingsplaner for øget gennemførelseStyrkelse af omdømmeTilvejebringelse af praktikpladserMere information5681010101113161617171718181920202021212121222222242426262627283

Erhvervsuddannelserne udgør en betydelig del af de danske ungdomsuddannelser.Godt halvdelen af hver ungdomsårgang forventes at gennemføre en erhvervsuddannelse.De i alt 109 forskellige uddannelser kvalificerer til faglærte job som for eksempeltømrer, social- og sundhedsassistent og gartner.Erhvervsuddannelserne er levende uddannelser. Uddannelsernes indhold, strukturog pædagogik tilpasses løbende i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter,virksomheder og skoler. Samarbejdet sker dels i forhold til udviklingen på detfaglærte arbejdsmarked, dels i forhold til den meget forskelligartede elevgruppe,der kendetegner dette uddannelsesområde.Erhvervsuddannelserne – fakta og mulighederhenvender sig til alle, der er interesseredei at få en hurtig introduktion til de uddannelsesmuligheder, som rummes indenfor erhvervsuddannelserne. Publikationen vil berøre emner som uddannelsernesstruktur, pædagogik og udfordringer.Publikationen giver blandt andet svar på følgende spørgsmål:Hvad er en erhvervsuddannelse? Hvad vil det sige, at uddannelserne er vekseluddan-nelser? Hvordan er en erhvervsuddannelse opbygget? Hvem tilrettelægger uddannel-serne? Hvordan foregår undervisningen? Og hvilke initiativer arbejder man med ligenu for at løse nogle af de udfordringer, erhvervsuddannelsessystemet står over for?Jeg ønsker alle god læselyst.

Hensigten med denne publikationer at give et indblik i erhvervsud-dannelsessystemet i Danmark. Detdanske erhvervsuddannelsessystemer kendetegnet ved at være mangfol-digt – og dermed også ofte svært atoverskue. Denne publikation giverlæseren mulighed for at sætte sig indi, hvordan erhvervsuddannelserne erstruktureret, hvilke muligheder der eri erhvervsuddannelsessystemet, hvilkesærlige kendetegn uddannelserne har,og hvem de henvender sig til.Publikationen henvender sig til dem,der ønsker at få et grundlæggendekendskab til erhvervsuddannelserne.Til dem, der vil vide mere, er der gen-nem teksten løbende henvisninger tilhjemmesider og andre publikationer,der fortæller mere om de forskelligeemner, der omtales i denne publika-tion. Bagest i publikationen er der enoversigt over relevante henvisninger.Publikationen er bygget op i femkapitler. Efter dette indledende kapiteler der i kapitel 2 en introduktion til,hvad der grundlæggende kendetegneren erhvervsuddannelse.6

Erhvervsuddannelsessystemet erkendetegnet ved at have en dif-ferentieret elevgruppe. Det betyderkrav om et fleksibelt system, der kantilbyde uddannelsesmuligheder forden enkelte. I kapitel 3 præsenteres demange fleksible muligheder, der er ierhvervsuddannelsessystemet.Erhvervsuddannelserne er kendetegnetved en høj grad af partsinvolvering. Deforskellige parter har indflydelse på,hvordan uddannelserne opbygges ogtilrettelægges. I kapitel 4 er der fokuspå, hvordan de forskellige parter harindflydelse på erhvervsuddannelserne.Erhvervsuddannelsessystemet har ogsåudfordringer. Det er især udfordringersom stort frafald og fremskaffelseaf praktikpladser. I kapitel 5 er deren kort præsentation af nogle af depolitiske initiativer, som er sat i værkfor at imødekomme de udfordringer.

2.Hvad er enerhvervsuddannelse?En erhvervsuddannelse er enerhvervskompetencegivendeungdomsuddannelse. Det betyder, atuddannelsen bygger på forudsætnin-ger opnået i grundskolen. En afslutteterhvervsuddannelse giver direkteadgang til arbejdsmarkedet somfaglært. De overordnede principper ierhvervsuddannelserne er beskrevet iBekendtgørelse af lov om erhvervsud-dannelser.1Der er i dag 109 erhvervsuddannelser,der omfatter for eksempel murer,social- og sundhedsuddannelsen, sik-kerhedsvagt, gastronom, mekanikerog gartner. De 109 uddannelser inde-holder trin og specialer, som har etjobmodsvar på arbejdsmarkedet. Dettegiver et reelt udbud på 301 forskelligeuddannelser. De forskellige trin givereleven mulighed for at tage en kortereuddannelse, hvis eleven ønsker atkomme hurtigt ud på arbejdsmar-kedet. De forskellige specialer skalmålrette uddannelsen bedst muligt iforhold til arbejdsmarkedet.Man kan begynde på en erhvervsud-dannelse direkte efter grundskolen.Ligesom de gymnasiale uddannelserkan en erhvervsuddannelse være etskridt på vejen til en videregåendeuddannelse, enten ved at erhvervsud-dannelsen giver direkte adgang tilden videregående uddannelse ellerved, at man som udlært på baggrundaf suppleringskurser kan få adgangtil denne. En erhvervsuddannelseudgør ligeledes et godt fundament forefteruddannelse, eksempelvis gennemvoksen- og efteruddannelsessystemet(VEU).2

De erhvervsfaglige uddannelser meden længde på mere end to år er somhovedregel indplaceret på niveau firei den nationale kvalifikationsramme(NQF), hvilket er samme niveausom de gymnasiale uddannelser.Erhvervsuddannelser med en varighedpå under to år, herunder trin, erovervejende indplaceret på niveau 3 ikvalifikationsrammen3.

Den nære tilknytning til arbejdsmar-kedet er med til at sikre, at elevernetilegner sig relevante kompetencer iforhold til fremtidens arbejdsmarked.Det kommer blandt andet til udtrykved, at danske unge generelt har enlettere overgang fra uddannelse tilarbejde, hvis man sammenligner medunge i andre lande.

76 uger i de merkantile uddannelser.Grundforløbet kan forlænges ellerafkortes i forhold til elevens evner ogønsker.Hovedforløbet inden for de tekniskeerhvervsuddannelser varer typisk3-3½ år, men kan vare fra et år og optil fem år. Inden for de merkantileuddannelser varer hovedforløbet typiskto år. Der er mere information omindgangene og uddannelserne påUddannelsesguiden4.

VekseluddannelserErhvervsuddannelserne er opbyggetsom vekseluddannelser, hvor eleverneveksler mellem at være i praktik i envirksomhed og modtage undervisningpå en erhvervsskole. Hovedreglen er,at eleverne tilegner sig de praktiskekompetencer i praktikken og opnårteoretiske og praktiske kompetencer iskoleundervisningen.

OpbygningDe 109 erhvervsuddannelser ergrupperet i 12indgangealt efter denenkelte uddannelses sigte og slægtskabmed andre uddannelser.En erhvervsuddannelse er delt op i etgrundforløbog ethovedforløb.Etgrundforløb varer typisk 20 uger indenfor de tekniske erhvervsuddannelserog social- og sundhedsuddannel-serne, mens det varer mellem 38 og

Mere information om kvalifikationsramme: http://www.ug.dk/uddannelser/artikleromuddannelser/kvalifikationsniveau_for_ungdomsuddannelser.aspxwww.ug.dkDet er muligt at se mere om, hvilke uddannelser der findes på de enkelte indgange på Undervisningsministeriets hjemmeside:http://www.uvm.dk/Uddannelse/Erhvervsuddannelser/Indgange%20og%20uddannelser.aspx

• Bygnings- og brugerservice.Indgangen har tre uddannelser medseks specialer og trin.• Dyr, planter og natur.Indgangenhar ni uddannelser med 31 specialerog trin.• Krop og stil.Indgangen har treuddannelser med fire specialer ogtrin.• Mad til mennesker.Indgangen har10 uddannelser med 29 specialer ogtrin.• Medieproduktion.Indgangen harsyv uddannelser med 10 specialer ogtrin.• Merkantil.Indgangen har syvuddannelser med 25 specialer ogtrin.• Produktion og udvikling.Indgangen har 27 uddannelser med71 specialer og trin.• Strøm, styring og it.Indgangen harni uddannelser med 27 specialer ogtrin.• Sundhed, omsorg og pædagogik.Indgangen har fire uddannelser medsyv specialer og trin.• Transport og logistik.Indgangenhar syv uddannelser med 31 specialerog trin.

Grundforløb og hovedforløbGrundforløbet er den indledende del afen erhvervsuddannelse. Grundforløbeter normalt hovedsageligt tilrettelagtsom skoleundervisning og består afgrundfag, fælles kompetencemål ogsærlige kompetencemål. Det betyder,at der er fag og kompetencemål, somer fælles for hele indgangen, og atder er fag og kompetencemål, som erspecifikke for den enkelte uddannelse.Grundforløbet giver en bred indføringi de kompetencer, eleven skal opnå iindgangens uddannelser, samtidigmed at eleven opnår kompetencerrettet specifikt mod den enkelteuddannelse. Et grundforløb afsluttesmed en prøve, hvor det vurderes, omeleven har opnået de kompetencemål,som kræves for at begynde i hovedfor-løbet.Grundforløbet består som en hoved-regel af skoleophold, men der findesforskellige muligheder for at tilret-telægge grundforløbet, så det passer tilden enkelte elev. Disse muligheder erbeskrevet i kapitel 3.

Hovedforløbet i erhvervsuddannelserneveksler mellem praktikperioder i envirksomhed og skoleophold på enerhvervsskole.Praktikperioderne foregår i envirksomhed, som har indgået enuddannelsesaftale med eleven. Ide tilfælde hvor det ikke er muligtat skaffe det tilstrækkelige antaluddannelsesaftaler, er det i en rækkeuddannelser muligt at gennemførepraktikperioderne som skolepraktik.Uddannelsen afsluttes med en prøve,der gennemføres i samarbejde med detfaglige udvalg for uddannelsen.

Der er frit optag til erhvervsuddan-nelserne. For at blive optaget til enerhvervsuddannelses grundforløbskal eleven have opfyldt undervis-ningspligten, svarende til niveaueti grundskolens 9. klasse. Derudoverskal eleven enten have en uddan-nelsesaftale med en virksomhed ellervære erklæret uddannelsesparat afUngdommens Uddannelsesvejledning6eller den konkrete erhvervsskole. Ereleven over 18 år, skal hun eller hanikke erklæres uddannelsesparat, menkan blot begynde i et grundforløb.Nogle uddannelser er dog merepopulære end andre, og derfor har detværet nødvendigt at indføre adgangs-begrænsning til visse modeuddan-nelser, dels af beskæftigelsesmæssigeårsager, dels for at undgå, at eleverbegynder i en uddannelse, som de

senere har svært ved at få eller sletikke kan få praktikplads inden for.I adgangsbegrænsede uddannelserskal elever have en uddannelsesaftalefor at kunne begynde i uddannelsensgrundforløb eller optages inden for enkvote.Der er uddannelsesgaranti i erhvervs-uddannelserne. Det betyder, at alle ele-ver, som gennemfører et grundforløbi en bestemt indgang, har mulighedfor at afslutte et hovedforløb inden forsamme indgang. Som udgangspunktskal eleven indgå en uddannelsesaftalemed en virksomhed. Kan eleven ikkefinde en praktikplads og få en uddan-nelsesaftale inden for den uddannelse,som han eller hun gerne vil have, skaleleven søge og acceptere praktikpladsog uddannelsesaftale inden for enanden uddannelse i samme indgang.Hvis eleven ikke kan tilbydes en

praktikplads, tilbydes eleven i stedetat gennemføre en uddannelse i etskolepraktikforløb eller eventueltat fortsætte i en af de – relativt få –uddannelser, der ikke har praktik7.Elever i skolepraktik skal opfyldeegnethedsbetingelserne, de såkaldteEMMA-kriterier.Det betyder, ateleverne skal væreEgnede,geografiskMobile,fagligtMobileogAktivtpraktikpladssøgende. I praksis betyderdet, at elever i skolepraktik løbendeskal søge ordinære praktikpladser, atde skal være villige til at søge praktik-pladser uden for deres lokalområde,og at de skal være villige til at tageen praktikplads inden for en andenuddannelse end den primært ønskede.

Nyttige tal om erhvervsuddannelserneElever i gang med en ungdomsuddannelse, 2009Heraf var 50 procent i gang med en erhvervsuddannelse.Gennemsnitlig alder ved start i grundforløb1Gennemsnitlig alder ved start i hovedforløbGennemsnitlig alder ved afslutning af erhvervsuddannelseFuldførelsesprocent, 2009Fuldførelsesprocent – elever med anden etnisk herkomst end dansk, 2009

Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved en stor aldersspredning. Der er elever, som begynder umiddelbart efter 9. klasse,men der er også mange, som begynder på en erhvervsuddannelse efter nogle år på enten arbejdsmarkedet eller i en andenungdomsuddannelse.Tallene er fra UNI•C Statistik & Analyse. Læs mere om statistik om erhvervsuddannelserne påhttp://uvm.dk/service/statistik/erhvervsuddannelserne.aspx

Erhvervsuddannelsessystemet erkendetegnet ved at være fleksibelt, såelevernes forskellige forudsætningerog ambitioner tilgodeses bedst muligt.Det fleksible system betyder, at en bredog differentieret elevgruppe kan gørebrug af erhvervsuddannelserne.Erhvervsuddannelsessystemetsfleksibilitet afspejles både i strukturenog i den daglige differentiering afundervisning på skolerne.

Realkompetencevurdering

og personlig uddannelsesplan

Når den unge begynder i en erhvervs-uddannelse, tages der højde for dekompetencer og forudsætninger,eleven har med sig. På den mådeundgår eleven at modtage under-visning, som fører til kompetencer,eleven allerede har. Der kan ogsåtages højde for kompetencer, someleven eventuelt måtte mangle, ogsom er en forudsætning for at gen-nemføre uddannelsen. Derfor skalalle elever realkompetencevurderes,16

inden de begynder i et grundforløb.Realkompetencevurderingen tagerudgangspunkt i de forudsætninger,den enkelte elev har, og giver dervedmulighed for, at skolen kan tilret-telægge individuelle forløb for eleven.Det kan for eksempel betyde, at elevenhar mulighed for enten at afkorte ellerforlænge sit grundforløb, hvis detvurderes, at eleven har behov for dette.På baggrund af realkompetencevurde-ringen udarbejder eleven sammen medskolen en personlig uddannelsesplan,som indeholder kompetencemål for,hvad eleven skal opnå i løbet af sinuddannelse.Den individuelle vurdering betyderogså, at der er mulighed for at givemerit (godskrivning) for relevanterhvervserfaring og eventuel tidligeregennemført erhvervsuddannelse.Med en sådan merit er det muligt atgennemføre en erhvervsuddannelsepå kortere tid end normalt. Hvis enelev ønsker at begynde i et nytgrundforløb, er det på samme mådemuligt at få merit for dele af det nyegrundforløb på baggrund af opnåedekompetencer i det tidligere grundfor-

over de obligatoriske eller forberedereleven mod videre uddannelse.Grundforløbspakker kan henvende sigtil enten uafklarede elever, elever medsvage uddannelsesforudsætningereller elever, der ønsker at opnå højerefaglige niveauer.Formålet med grundforløbspakkerneer at tilbyde eleverne et grundforløb,der i høj grad tilgodeser elevernesforskellige forudsætninger ogbehov, såvel fagligt som socialt.Grundforløbspakkerne giver mulighedfor at tilbyde mere strukturerede forløbtil de elever, som har svært ved atoverskue forløb med flere valgmulighe-der og løsere struktur.

fra begyndelsen af uddannelsen.Eleven skal stadig tage hele grundfor-løbet som skoleundervisning, men harmulighed for at dele skoleopholdet opog være i praktik mellem skoleopholde-ne. Eleven forlænger ikke sin samledeuddannelsestid, da praktiktiden ihovedforløbet bliver afkortet svarendetil omfanget af den praktik, eleven hargennemført i grundforløbet.En tredje mulighed er at gennem-føre grundforløbet som praktik i envirksomhed. Denne mulighed kaldesny mesterlære. Her indgår eleven enuddannelsesaftale med en virksomhedog tilegner sig de nødvendige kompe-tencer fra grundforløbet i det første åraf sin uddannelse via praktisk oplæringi virksomheden – eventuelt suppleretmed kortere skoleophold. Elev ogvirksomhed tilknyttes en fast kontakt-lærer fra erhvervsskolen. Sammen medvirksomheden arbejder kontaktlærerenfor, at eleven opnår de forudsætninger,der er nødvendige, for at eleven kangennemføre hovedforløbet.For alle tre muligheder gælder, ateleven efter afsluttet grundforløb17

Siden januar 2008 har erhvervsud-dannelserne skullet tilbyde grund-forløbspakker til elever i grundforlø-bene. Grundforløbspakker er særligtstrukturerede grundforløb, som skalindeholde de obligatoriske elementerog kompetencemål for grundforløbeti de enkelte indgange og valgfrieelementer, der varierer alt efterelevernes behov. De valgfrie elementerkan variere fra vejledning med henblikpå afklaring til undervisningstilbud,som enten giver eleven mulighedfor at erhverve sig kompetencer ud

Der er forskellige veje ind i en er-hvervsuddannelse. Der er skolevejen,hvor eleven begynder i et grundforløbog herefter fortsætter i hovedforløbetefter at have fået en praktikplads.En anden mulighed er praktikadgangs-vejen, hvor eleven har indgået enuddannelsesaftale med en virksomhed

erhvervs- og studiekompetence. Typiskvil erhvervsuddannelsen blive for-længet, idet uddannelsen i en rækkealmene fag vil indeholde undervisningpå et højere niveau end i en almindeligerhvervsuddannelse. De konkreteuddannelsesmodeller er beskrevet afde enkelte faglige udvalg og godkendtaf Undervisningsministeriet. Eux-

Der sker løbende udvikling af eux-forløb. Der er p.t. eux-forløb i gang eller under opstart inden for indgangene Bygge og anlæg, Dyr, planter og natur, Produktionog udvikling samt Strøm, styring og it. Der er desuden flere, der er i gang med at planlægge eux-forløb, for eksempel det merkantile område og SOSU-området.Det er op til de faglige udvalg at beskrive en eux-model for en given uddannelse.

Der er mange muligheder for attilrettelægge undervisningen, såden tilgodeser alle elever. Skolerne ergennem de centralt fastsatte rammertilskyndet til at differentiere under-visningen og til at udbyde almenegrundfag og erhvervsrettede fag påforskellige niveauer. Skolerne har ogsåmulighed for at tage hensyn til depraksisorienterede elever og eksempel-vis tilrettelægge korte praktikopholdi en virksomhed i løbet af grundfor-løbet. Eller skolen kan tilbyde elevenvirksomhedsforlagt undervisning,hvor eleven lærer teori i forbindelsemed et kortere eller længere ophold ien virksomhed.Der er også mulighed for at tilgodeseelevernes sociale og personlige behov,for eksempel gennem forskelligementor- eller kontaktlærerordningerog gennem samarbejde med psyko-loger og vejledere, så eleverne kan fåstøtte og hjælp, hvis de har brug for

Fleksible praktikaftalerFor at gøre det muligt for så mangevirksomheder og elever som muligt atindgå den rette praktikaftale, er der enrække forskellige former for uddan-nelsesaftaler:• Den almindelige aftale. Aftalen omfatter minimum hovedforløbetaf uddannelsen, og eleven er ivirksomheden i alle uddannelsenspraktikperioder. De første tremåneder er prøvetid, hvor aftalenkan opsiges af arbejdsgiver eller elev.Herefter er aftalen uopsigelig forbegge parter.• Ny mesterlære. Se beskrivelse i det tidligere afsnit om praktik eller skolei grundforløbet.• Kort uddannelsesaftale. Aftalen skal

indeholde mindst ét skoleophold ogén praktikperiode i hovedforløbet.Den korte uddannelsesaftale er godfor virksomheder, der enten er me-get specialiserede og derfor ikke kantage eleven under hele uddannelsen,eller for virksomheder, som ikkeønsker at påtage sig et helt uddan-nelsesforløb. Aftalen kan forlængeseller ændres, så den samlet setomfatter hele uddannelsen.• Kombinationsaftale. Eleven indgår aftaler med to eller flere virksomhe-der. Tilsammen skal delaftalerne om-fatte hele uddannelsen. Eleven kanenten tilbringe praktiktiden på skifti virksomhederne, én praktikperiodead gangen, eller i et forløb, hvorvirksomhederne afløser hinanden iet fortløbende praktikforløb.Derudover er det muligt for elever iskolepraktik at indgå en delaftale meden virksomhed.9

Arbejdsgiverne har det uddannelses-mæssige ansvar for de elever, de harindgået en uddannelsesaftale med. Deter således arbejdsgivernes opgave atsørge for, at eleverne tilegner sig de kræ-vede kompetencer. Virksomheder, sompåtager sig et uddannelsesansvar ved atindgå en uddannelsesaftale med en elev,kompenseres for en del af lønudgifterneunder elevens skoleophold igennemAER (Arbejdsgivernes Elevrefusion).

Forskellige veje fragrundskole til erhvervs-uddannelseNogle unge har brug for lidt længeretid til at lære eller har behov for særligemåder at tilegne sig kompetencer på.Det kan være elever, som ikke er såbogligt orienterede, eller elever, derfor eksempel af sociale eller psykolo-giske årsager ikke er blevet vurderetuddannelsesparat af Ungdommens

En erhvervsgrunduddannelse (egu)kan være en vej til job eller til enerhvervsuddannelse. Egu er enkompetencegivende, individueluddannelse, der er erhvervsrettetog samtidig rettet mod fortsat ud-dannelse. Kommunerne har pligt tilat give til alle unge i uddannelsensmålgruppe tilbud om egu. Den enkeltekommune kan overlade produktions-skoler og institutioner for erhvervsret-tet uddannelse at tilrettelægge egu pådens vegne. Målgruppen er unge under30 år, som bor i kommunen, ikke erunder uddannelse eller i beskæfti-gelse og ikke har forudsætninger forumiddelbart at gennemføre en andenkompetencegivende ungdomsuddan-nelse. Uddannelsen varer normalt to

Et ophold på en produktionsskolekan ligeledes være et springbrættil en erhvervsuddannelse.Produktionsskoler tilbyder individuelleundervisningsforløb, som er baseretpå praktisk arbejde og produktion.Undervisningen knytter værkstedsun-dervisningen og den tilhørende teorisammen. Et produktionsskoleforløber for unge under 25 år, der ikke hargennemført en ungdomsuddan-nelse, og som ikke umiddelbart harforudsætninger for at påbegynde enungdomsuddannelse. Et ophold på enproduktionsskole kan normalt vare optil et år. Undervisningen skal bidragetil udvikling af den unges personlige,sociale og faglige kompetencer for

En tredje mulighed er, at den ungekan kombinere 20 ugers ophold i en10.-klasse med et grundforløb på 20uger på en erhvervsskole og dermedlette overgangen fra grundskole til ung-domsuddannelse. Det sker gennem densåkaldte 20/20-model, som forudsætteret samarbejde mellem grundskolens 10.klasse og erhvervsskolerne.12

Elever under 25 år, som har gen-nemført et trin af en uddannelseog efterfølgende været i en lønnet,relevant beskæftigelse i mindst seksmåneder, kan tage en EUD+. I enEUD+ anerkendes elevens teoretiskeog praktiske kompetencer, og elevenkan derfor gennemføre trin 2 i enerhvervsuddannelse hurtigere endnormalt. Eleven skal naturligvis opnåde samme mål og niveauer som i enalmindelig EUD og afslutte med atbestå de samme prøver. Det særligeved EUD+ er, at forløbet foregår udenuddannelsesaftale, og eleven skalderfor ikke finde en praktikplads.

Gennem grunduddannelse for voksne(også kaldet grundlæggende voksenud-dannelse – GVU) har kortuddannedevoksne over 25 år med meget praktiskerfaring mulighed for at gennemføreen erhvervsuddannelse, der tagerhøjde for erhvervserfaring og tidligereerhvervsuddannelse. GVU giver denvoksne mulighed for at beholde sitarbejde, mens vedkommende er underuddannelse. Der er tale om præcis densamme uddannelse som en almindeligerhvervsuddannelse med samme kravog samme afsluttende prøve. GVU erblot et mere fleksibelt forløb, hvor dertages højde for den praktiske erfaring,idet praktikdelen af uddannelsenbliver godskrevet. For at praktikdelenaf uddannelsen kan godskrives,skal den voksne have en del relevanterhvervserfaring.

Læs mere om produktionsskoleforløb: http://www.uvm.dk/Uddannelse/Erhvervsuddannelser/Produktionsskoler.aspxLæs mere om brobygning og introduktionskurser i Bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132824

Erhvervsuddannelserne er kendetegnetved betydelig partsinvolvering. Detbetyder, at parterne har en høj grad afselvbestemmelse og medindflydelse.Parternes inddragelse er med til atsikre, at uddannelserne hele tidenlever op til de krav, der stilles til deenkelte erhverv eller brancher, og denudvikling, der sker i erhvervslivet.

REURådet for de grundlæggendeErhvervsrettede Uddannelser (REU)er nedsat i henhold til Lov omerhvervsuddannelser. REUrådgiver Undervisningsministerenom de grundlæggende er-hvervsrettede uddannelser påUndervisningsministeriets område.Det er fastsat i Lov om erhvervsuddan-nelser, hvornår REU skal høres, menrådet kan desuden på eget initiativdrøfte og afgive udtalelser om spørgs-mål, der efter rådets vurdering harbetydning for uddannelserne.REU afgiver indstillinger til ministeri-et, for eksempel om regler om er-hvervsuddannelserne i almindelighed,blandt andet med hensyn til struktur,mål og bedømmelse, oprettelse af nyeuddannelser, tilpasning og udviklingaf eksisterende uddannelser ogeventuel nedlæggelse af uddannelser,udbud af uddannelser, forsøg meduddannelser, adgangsbegrænsning tiluddannelser og skolepraktik.

UndervisningsministerietUndervisningsministeriet har ansvaretfor uddannelsespolitikken og for, at deenkelte erhvervsuddannelser lever optil de overordnede love og regler, somde er fastlagt af Folketinget. Det erUndervisningsministeriet, der sætterde overordnede rammer, som interes-senterne arbejder inden for.Undervisningsministeriet førertilsyn med erhvervsuddannelserneog institutionerne for erhvervsrettetuddannelse – herunder kvaliteten ierhvervsuddannelsessystemet.

REU består af en formand og 31medlemmer. Derudover består rådet afet antal tilforordnede. Hovedparten afdisse repræsenterer arbejdsmarkedetsparter, det vil sige arbejdsgiverorgani-sationer og arbejdstagerorganisatio-ner. Erhvervsskolerne er repræsenteretigennem repræsentanter fra ledelserneog lærerne. Eleverne er også repræsen-teret i REU.

i de faglige udvalg. De faglige udvalghar hver især ansvar for en eller flereerhvervsuddannelser.Hvert år indsender de faglige udvalgen udviklingsredegørelse for hver afderes respektive erhvervsuddannelser.I udviklingsredegørelserne beskriverde faglige udvalg den erhvervsmæssigeudvikling og udviklingsmulighederinden for deres område og tilgræn-sende områder. Desuden redegør deenkelte faglige udvalg for, om der erbehov for nyetablering, omlægningeller nedlæggelse af uddannelser.13

Faglige udvalgDe faglige udvalg fastlægger de kon-krete mål for erhvervsuddannelserneog rammerne for undervisningensindhold. De faglige udvalg tagersåledes stilling til for eksempel uddan-nelsernes længde, mål, bedømmelse,indgangsplacering og godkendelseaf praktikvirksomheder. Derudoverskal de faglige udvalg arbejde forat tilvejebringe det fornødne antalpraktikpladser. Arbejdsgivere ogarbejdstagere er ligeligt repræsenteret

5.Udfordringer forerhvervsuddannelses-systemetTre store udfordringer for erhvervs-uddannelsessystemet er frafald,omdømme og tilvejebringelse afpraktikpladser. I det følgende givesen kort beskrivelse af nogle af depolitiske initiativer, der er sat i værkmed henblik på at imødekomme disseudfordringer.at beslutte, hvilke indsatser der lokaltiværksættes for at opnå den bedsteeffekt. Handlingsplanerne bidragertil, at skolerne får større fokus påfrafald og årsager hertil. Samtidig kanhandlingsplanerne hjælpe skolernemed at systematisere de indsatser, derer sat i gang.14

Handlingsplaner forøget gennemførelseSiden 2008 har alle institutionermed erhvervsuddannelser skulletudarbejde handlingsplaner for atbidrage til, at flere gennemfører enungdomsuddannelse. I handlings-planen fastsætter skolen præcisemål og strategier for, hvor meget denforventer at nedbringe frafaldet detkommende år. For at nå sin målsæt-ning iværksætter skolen forskelligeindsatser, som beskrives i handlings-planen. Det er op til den enkelte skole

Styrkelse af omdømmeHensigten med dette politiske initiativer at igangsætte konkrete aktiviteterog initiativer, der kan forbedreerhvervsuddannelsernes omdømme,understøtte skolernes arbejde medkvaliteten i undervisningen og kastemere lys på skolernes mangfoldige pæ-dagogiske praksis. Som led i indsatsenfor at styrke omdømmet er der opretteten kvalitetspatrulje, som i løbet afen toårig periode (2010-2012) besøgersamtlige erhvervsskoler i landet.Kvalitetspatruljen går i dialog med sko-lerne om deres arbejde med at styrke

dels kvaliteten, fleksibiliteten og denpædagogiske tilrettelæggelse af ud-dannelserne og undervisningen, delserhvervsuddannelsernes omdømme ilokalområdet og fastholdelsen af ele-verne i uddannelse. Kvalitetspatruljenformidler den gode praksis fra skolerneog hjælper skolerne med at forbedrekvaliteten ved at skabe mulighed for atdele viden, ideer og erfaringer på tværsi erhvervsuddannelserne.15

vigende konjunkturer, hvor det oftevil være sværere for virksomheder atansætte elever. Tilvejebringelsen af ettilstrækkeligt antal praktikpladser erafgørende for, at vekseluddannelses-systemet kan bestå.16Virksomhederne har et stort ansvar forat uddanne fremtidens arbejdskraftog spiller derfor en essentiel rolle iforbindelse med tilvejebringelse afpraktikpladser. Siden 1977 har dereksisteret en støtteordning, hvor virk-somheder, som ansætter en elev, kanfå refunderet dele af lønudgifterne.Denne ordning kaldes ArbejdsgivernesElevrefusion (AER). Alle offentlige ogprivate arbejdsgivere betaler til AER.17Som led i globaliseringsaftalerne i2009 og 2010 har den danske regeringindgået fire praktikpladsaftaler med

det formål at skabe flere praktikpladserog øge skolepraktikkapaciteten. Denseneste aftale blev indgået i november2010, hvor der blev afsat 2,4 milliarderkroner til en praktikpladspakke medden hensigt at skabe 8.900 flerepraktikpladser set i forhold til 2009.I forbindelse med aftalerne blev detblandt andet muligt for virksomhederat opnå bonus, når de indgår enuddannelsesaftale med en elev.18Både skoler og faglige udvalg er aktivei det praktikpladsopsøgende arbejde,som skal lede til, at elev og virksomhedindgår en uddannelsesaftale. Fra 2011skal udviklingsredegørelserne inde-holde en handlingsplan for tilvejebrin-gelse af praktikpladser. Heri skal defaglige udvalg beskrive, hvad de hverisær gør for, at der er praktikpladsernok.

Læs mere om, hvad der gøres for at tilvejebringe praktikpladser til alle, på Undervisningsministeriets hjemmeside:http://www.uvm.dk/Uddannelse/Erhvervsuddannelser/Praktik.aspxLæs mere om AER på deres hjemmeside: http://www.atp.dk/X5/wps/wcm/connect/atp/atp.dk/privat/sik/aerLæs mere om praktikpladsaftalerne og bonusordning: http://www.emu.dk/erhverv/praktik/index.html27