UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 314: Beretning for 2010 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra videnskabsministeren

Indhold1. Resumé...................................................................................................................... 3Om beretningen.......................................................................................................... 52. Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse ............................... 6Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer .............................................. 6Almindelige vurderinger............................................................................................ 7Vurderinger til brug for greencardafgørelser ........................................................... 12Sikring af dokumenters ægthed................................................................................ 16Adgangsgivende eksaminer ..................................................................................... 17Ph.d.-ansættelser ...................................................................................................... 18Afrika-konference.................................................................................................... 18Internationalt samarbejde......................................................................................... 19Kvalifikationsnævnet ............................................................................................... 21Transparens og sammenlignelighed......................................................................... 243. Anerkendelse til lovregulerede erhverv ............................................................... 27Introduktion.............................................................................................................. 27Erhverv og myndigheder.......................................................................................... 28De kompetente myndigheders afgørelser................................................................. 30Udviklingen inden for de enkelte erhverv................................................................ 31Sagsbehandlingstid .................................................................................................. 33Pligtmæssig vurdering ............................................................................................. 34Tjenesteydere fra EU/EØS-lande............................................................................. 35Koordinatorfunktionen............................................................................................. 36Kontaktpunktsfunktionen......................................................................................... 37Revision af anerkendelsesdirektivet......................................................................... 39Det danske formandskab 2012................................................................................. 41

1. ResuméStyrelsen for International Uddannelse1vurderer fortsat et relativt stort antal uden-landske uddannelser og har i 2010 desuden bidraget med et ekstraordinært stort antalvurderinger til brug for greencard-ordningen.Styrelsen udstedte 1.953 almindeligevurderingeri 2010, hvilket var omtrent lige såmange som året før. 73 procent af vurderingerne sammenlignede den udenlandske ud-dannelse med dansk videregående uddannelse. Der har været en fortsat stigning i an-delen af vurderinger på niveau med 4 til 5 års videregående studier fra 20 procent i2004 til 33 procent af vurderingerne i 2010. Sagsbehandlingstiden for vurderinger vari gennemsnit 32,5 dage ligesom året før, og 89 procent af dem blev gennemført påmindre end to måneder.Samtidig foretog styrelsen 5.455 vurderinger til brug for Udlændingservices afgørelserom opholdstilladelse efter greencard-ordningen. De fleste ansøgere var fra Pakistan,Indien, Bangladesh og Nepal, og deres uddannelser blev overvejende vurderet på ni-veau med 4 eller 5 års dansk videregående uddannelse. Vurderingerne til brug forgreencard-afgørelser tog i gennemsnit på 18,6 dage. 63 procent af vurderingerne blevgennemført på mindre end tre uger, og 99 procent på mindre end to måneder.Styrelsen for International Uddannelse har yderligere skærpet sit fokus på uddannel-sesdokumenters ægthed. I den forbindelse faldt der i 2010 for første gang dom i en sagom afgivelse af urigtige erklæringer i en ansøgning om vurdering af udenlandsk ud-dannelse. Samtidig er der i 2010 vedtaget en ændring i universitetsloven, som vilmodvirke, at den danske universitetsbetegnelse misbruges.Som videnscenter for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser levererstyrelsen mange former forinformation og rådgivning.De videregående uddannel-sesinstitutioner fik i 2010 svar fra styrelsen på 461 henvendelser om udenlandske ad-gangsgivende eksaminer i sager om optagelse, heraf 83 procent i løbet af samme dag.En model for hurtig rådgivning i forbindelse med ansættelse af ph.d.-studerende medudenlandske uddannelseskvalifikationer er afprøvet med held i samarbejde med Kø-benhavns Universitet og i 2010 udvidet til at omfatte flere universiteter.Internationalter de danske erfaringer med anerkendelse af udenlandske uddannelserblandt andet blevet brugt som inspirationskilde i Tyskland, hvor man har forberedt enny, samlet lovgivning på området. Desuden har Styrelsen for International Uddannelsedeltaget aktivt i de internationale netværk om anerkendelse, ikke mindst i projektetEuropean Area of Recognition, hvor styrelsen og syv europæiske søsterorganisationerudarbejder en samlet manual med henblik på at fremme god anerkendelsespraksis iEuropa.

Som et nyt tiltag for at øge uddannelsernestransparens og sammenlignelighedpåtværs af de europæiske lande har styrelsen i samarbejde med Undervisningsministerietlanceret en hjemmeside på både dansk og engelsk om den Danske Kvalifikationsram-me for Livslang Læring og dens sammenhæng med den Europæiske Kvalifikations-ramme (EQF). Styrelsen er udpeget som Nationalt Kontaktpunkt for EQF.Kvalifikationsnævnetmodtog i 2010 36 klager over uddannelsesinstitutioners afgø-relser om merit og anerkendelse af realkompetence, hvilket var dobbelt så mange somåret før. Styrelsen for International Uddannelse, der er sekretariat for Kvalifikations-nævnet, har fortsat arbejdet med at informere om mulighederne for at klage til nævnet.Inden forde lovregulerede erhverver der sket en nedgang på 14 procent i antallet afafgørelser om autorisation på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikatio-ner: 1.907 afgørelser i 2010 mod 2.218 afgørelser i 2009. Det er sundhedsområdet, derligesom de to foregående år tegner sig for langt hovedparten af autorisationssagerne:76 procent af afgørelserne i 2010 blev truffet af Sundhedsstyrelsen. 95 procent af af-gørelserne lå hos tre myndigheder: Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for International Ud-dannelse og Arbejdstilsynet.Der ses en tendens til en faldende andel umiddelbare godkendelser (58 procent af af-gørelserne i 2010) og en stigende andel afslag (12 procent), hvilket især afspejler etfald i afgørelser vedrørende sygeplejerske- og lægeerhvervene, hvor andelen af afslager relativt lav, og en stigning i afgørelser vedrørende social- og sundhedsassistenter-hvervet, hvor andelen af afslag er relativt høj.De kompetente myndigheder holdt sagsbehandlingstiden under tre måneder i ca. 71procent af sagerne, hvilket betegner en tilbagegang i forhold til de foregående år.Der blev i 2010 indgivet 271 forudgående anmeldelser fra EU/EØS-tjenesteydere, somønskede at levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark efter regler-ne i EU’s anerkendelsesdirektiv. 2010 var det andet hele år, efter at reglerne om an-meldelse blev gennemført, og antallet af anmeldelser var 19 procent mindre end detførste år. Proceduren er hovedsagelig brugt på Arbejdstilsynets område af tjenesteyde-re fra Tyskland, Sverige, Nederlandene og Polen.Ansøgningsprocessen for autorisation blev med virkning fra januar 2010 forenklet, så-ledes at ansøgningerne sendes direkte til den kompetente myndighed i stedet for viaStyrelsen for International Uddannelse. For at sikre, at ansøgerne kan finde frem tilden rigtige myndighed med en korrekt ansøgning, har styrelsen i 2010 udviklet enwebportal til de lovregulerede erhverv.Som kontaktpunkt i forhold til anerkendelsesdirektivet har styrelsen desuden besvaretca. 500 skriftlige henvendelser i 2010, overvejende fra migranter, som ønsker at få ar-bejde inden for lovregulerede erhverv her i landet.I 2010 lancerede Europa-Kommissionen en evaluering af anerkendelsesdirektivets re-sultater og effekter. Det forventes, at Kommissionen fremsætter et forslag til revideretanerkendelsesdirektiv i slutningen af 2011, og at forhandlingerne om forslaget indle-des under det danske formandskab i første halvår 2012.

Om beretningenEfter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver viden-skabsministeren årligt en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse afudenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.2Beretningen behandlerdet generelle anerkendelsesområde, dvs. anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse, herunder Kvalifikationsnævnets behandlingaf klagesager vedrørende merit m.v. (kapitel 2)det lovregulerede område, dvs. anerkendelse med henblik på adgang til at udøveerhverv, hvor der kræves autorisation og lignende, herunder samspillet mellem Sty-relsen for International Uddannelse og de kompetente myndigheder (kapitel 3).I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for, hvilken brug der gøres af ordningen,dels beskrives den kvalitative udvikling med vægt på, hvordan adgangen til hurtig ogfair anerkendelse løbende søges forbedret.Procenttal er rundet af til nærmeste hele tal.

2. Anerkendelse til ikke-lovreguleredeerhverv og uddannelseStyrelsen for International Uddannelse (tidligere CIRIUS) er det centrale sted, hvorman kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer og andre former forinformation og rådgivning om anerkendelse af kvalifikationer på tværs af grænserne.Opgaverne som vurderingsmyndighed og som videns- og informationscenter for vur-dering og anerkendelse varetages på grundlag af lov om vurdering af udenlandske ud-dannelseskvalifikationer m.v.3Dette kapitel beskriver resultater fra styrelsens vurderings- og rådgivningsvirksomhed,behandlingen af klagesager ved Kvalifikationsnævnet, som styrelsen er sekretariat for,det internationale samarbejde om anerkendelse samt arbejdet med transparens-redskaber, som letter den gensidige anerkendelse. Hele området er nærmere beskrevetpå styrelsens hjemmeside: www.iu.dk/anerkendelse.En vurdering fra Styrelsen for International Uddannelse er med få undtagelser en ni-veauvurdering, det vil sige et dokument, som angiver, hvilket dansk uddannelsesni-veau og så vidt muligt hvilket dansk uddannelsesområde den udenlandske uddannel-seskvalifikation svarer til.De vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer, som Styrelsen for Interna-tional Uddannelse tilbyder, kan bruges på arbejdsmarkedet (med undtagelse af de lov-regulerede erhverv, se kapitel 3), i uddannelsessystemet og generelt til afklaring ogvejledning.I forhold til arbejdsmarkedet har styrelsens vurderinger de seneste år også indgået iUdlændingeservices afgørelser om opholdstilladelser til jobsøgning i Danmark eftergreencard-ordningen. De greencard-relaterede vurderinger fik i 2010 et meget betyde-ligt omfang. De behandles i et særskilt afsnit på side 12.

Almindelige vurderinger5Mængden af behandlede sager i Styrelsen for International Uddannelse lå i 2010 påsamme relativt høje niveau som året før, når der bortses fra sager i forbindelse medgreencard-ordningen (se side 12). Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i antallet af af-sluttede sager fordelt på, hvordan sagerne blev behandlet.Tabel 1: Afsluttede vurderingssager ekskl. greencard-relaterede efter resultat af behandling6Status for afsluttede sagerVurdering afsluttetBesvaret ved information/vejledningBehandling afvistVideresendt eller henvistAnsøgning trukket tilbageI alt20061.00838291481.09720071.4166135981.52920081.822864227131.99020091.963806494192.22020101.953757236142.150Ændringseneste år-10-58-58-5-70-1%-6%13%-62%-26%-3%

Antallet af afsluttede vurderinger i 2010 var 1.953, og det var næsten uændret i for-hold til året før. 1.742 personers uddannelseskvalifikationer blev vurderet i 2010, hvil-ket var 1,6 procent færre end i 2009 (se note 4).Som det fremgår af tabel 1, må styrelsen i nogle tilfælde afvise at foretage en vurde-ring. Halvdelen af de 72 afvisninger i 2010 skyldtes, at uddannelsen ikke var afslutteteller ikke tilhørte det ordinære uddannelsessystem i oprindelseslandet. Omkring enfemtedel af tilfældene skyldtes, at dokumenternes ægthed ikke kunne verificeres,hvortil kom enkelte tilfælde, hvor det blev bekræftet, at dokumenterne var falske.Der blev i 2010 oprettet i alt 2.348 sager, hvilket var 10 procent færre end året før. Sa-gerne vedrørte 2.111 personer.Vurderingernes sigteAnsøgerne angiver hovedsagelig beskæftigelsesrelaterede formål med at få en vurde-ring fra Styrelsen for International Uddannelse. I 2010 gjaldt det 68 procent af sager-ne, mens uddannelsesformål var de primære i 31 procent af sagerne, som det fremgåraf tabel 2 nedenfor.Tabel 2: Vurderinger efter formål ekskl. greencard-relaterede vurderingerFormålBeskæftigelsesrelateredeUddannelsesrelateredeAndetI alt200676%23%1%100%200777%22%0%100%200878%22%0%100%200968%31%1%100%7

Andelen af vurderinger med henblik på videre uddannelse var fortsat stigende i 2010.Der blev udstedt 696 af disse vurderinger i 2010, hvilket var en stigning på 13 procenti forhold til året før.AnsøgerneDet er som regel uddannelsesindehaverne selv, der beder Styrelsen for InternationalUddannelse om en vurdering, hvorefter de bl.a. kan bruge den som bilag til en joban-søgning eller en ansøgning om optagelse på en uddannelse. Det var tilfældet for 87procent af vurderingerne i 2010.7 pct. af vurderingerne i 2010 blev indhentet af offentlige arbejdsgivere, typisk i for-bindelse med indplacering af nyansatte akademikere efter AC-overenskomsten.Uddannelsesinstitutioner, der ønsker hjælp til at vurdere en uddannelse, benytter nor-malt en særlig svartjeneste og andre informationstilbud, som er etableret af Styrelsenfor International Uddannelse (se afsnittet om adgangsgivende eksaminer side 16).

KønAf de almindelige vurderinger i 2010 vedrørte 63 procent kvinder, hvilket var nogen-lunde uændret i forhold til 2009 (65 pct.). Dog var fordelingen mere ligelig, når vurde-ringen var til brug for overenskomstmæssig indplacering: Her var kvindernes andel 47procent i 2010 (54 pct. i 2009).Geografisk oprindelseUddannelsesindehavernes nationalitetLidt over halvdelen af de personer, hvis uddannelser styrelsen vurderede i 2010, varstatsborgere i tredjelande (52 pct.), herunder især lande i Asien og Østeuropa. Om-kring en tredjedel var fra andre EU/EØS-lande. Andelen af danske statsborgere harværet jævnt faldende til 12 procent i 2010. Udviklingen i de sidste fem år fremgår aftabel 3 nedenfor.Tabel 3: Vurderinger ekskl. greencard-relaterede efter uddannelsesindehavernes statsborgerskabRegionDanmark, Færøerne og GrønlandEU/EØSTredjelandeEuropa i øvrigtAsienAfrikaNordamerikaSyd- og MellemamerikaOceanienIkke oplystI alt2006Pct.15%29%50%23%15%5%2%4%1%6%100%2007Pct.14%42%40%13%17%4%3%3%1%3%100%2008Pct.13%40%44%15%17%5%3%3%0%3%100%2009Pct.12%30%56%17%24%6%3%4%1%2%100%2010Pct.12%34%52%17%21%6%4%4%1%2%100%2010Antal2436631.007327410111737610401.953

Uddannelsernes oprindelseSamlet set vedrører over halvdelen af vurderingerne uddannelser fra tredjelande, isærAsien og Østeuropa. Tabel 4 nedenfor viser, hvor de uddannelseskvalifikationer, somstyrelsen har vurderet de seneste fem år, er erhvervet.Tabel 4: Vurderinger ekskl. greencard-relaterede efter uddannelsens geografiske oprindelseRegionFærøerne og GrønlandEU/EØSTredjelandeEuropa i øvrigtAsienAfrikaNordamerikaSyd- og MellemamerikaOceanienI alt100%2006Pct.0%37%63%27%19%6%5%5%1%100%2007Pct.0%51%49%16%19%5%4%3%1%100%2008Pct.0%48%52%18%19%5%5%4%1%100%2009Pct.0%40%61%19%24%6%5%4%2%100%2010Pct.0%42%58%19%21%6%5%4%2%1.9532010Antal28281.1233674091221038240

Fordelingen i 2010 var næsten uændret i forhold til året før, dog med lidt flere uddan-nelser fra EU/EØS-lande og lidt færre fra lande i Asien.De hyppigst forekommende uddannelseslande er Storbritannien og Tyskland fulgt afUkraine og Rusland, som det fremgår af tabel 5 nedenfor.Tabel 5: Vurderinger i 2010 ekskl. greencard-relaterede efter uddannelsesland (top 20)Nr.12345678910111213141516171819UddannelseslandStorbritannienTysklandUkraineRuslandPolenUSAFilippinernePakistanSverigeRumænienIndienFrankrigIrakAustralienTyrkietBrasilienBulgarienLitauenHollandAntal158157132104957972676559534537333231313029286161.953Pct.8%8%7%5%5%4%4%3%3%3%3%2%2%2%2%2%2%2%1%1%32%100%Ændring seneste år2418%1801-2-1116-55-1519-54-18-27-31662-1-11-1013%0%1%-2%-12%29%-45%-19%48%-9%10%-33%-6%28%-9%107%25%7%-3%-2%-1%

Uddannelsernes niveauStyrelsen for International Uddannelse vurderer de udenlandske uddannelseskvalifika-tioner i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. På denne baggrund visertabel 6 nedenfor, hvordan uddannelserne har fordelt sig på tilnærmede generelle ni-veauer.8Andelen af vurderinger, der angav et helt eller delvist niveau inden for videregåendeuddannelse, var i 2010 på 73 procent, stort set uændret i forhold til året før.33 procent af vurderingerne i 2010 angav et niveau svarende til 4 til 5 års videregåen-de studier (mod 32 procent året før). Dermed fortsatte en udvikling, hvor andelen afvurderinger på niveau med 4 til 5 års videregående studier siden 2004 er steget fra 20til 33 procent af vurderingerne.

28 procent af vurderingerne angav et niveau svarende til 2 til 3 års videregående studi-er, heraf 19 procent en bachelorgrad (380 vurderinger) og 7 procent en professionsba-chelorgrad (145 vurderinger).Tabel 6: Vurderinger ekskl. greencard-relaterede efter nærmeste generelle uddannelsesniveauNiveaubetegnelseGrundskoleniveau – 7.-10.klasse/årgang10. uddannelsesårUngdomsuddannelsesniveau – 11.-12.uddannelsesårKorte videregående uddannelser – 13.-14. uddannelsesårMellemlange videregående udd./bachelor – 15.-16. uddannelsesårLange videregående uddannelser –17.-18. uddannelsesårForskerniveau – 19.- uddannelsesårI alt2006Pct.0%2%33%7%31%23%5%100%2007Pct.0%2%42%8%23%21%3%100%2008Pct.0%1%37%8%26%25%3%100%2009Pct.0%2%24%11%29%32%3%100%2010Pct.1%2%25%9%28%33%3%100%2010Antal1132493176542638611.953

Af de 25 procent vurderinger, der angav et helt eller delvist niveau inden for ung-domsuddannelserne, pegede 12 procent på et niveau svarende til en erhvervsuddannel-se og 6 procent på et afsluttet gymnasialt niveau.Uddannelsernes faglige retningDe største faglige grupper blandt de vurderede uddannelser var i 2010 samfunds-, kon-tor- og handelsuddannelser med 30 procent af vurderingerne, herunder erhvervsøko-nomi, fulgt af humaniora m.v. med 18 procent. Billedet var omtrent det samme somåret før, dog med en mindre stigning inden for de tekniske uddannelser og en lillenedgang inden for samfund/kontor/handel og naturvidenskab. Tabel 7 nedenfor viser,hvordan vurderingerne har fordelt sig efter uddannelsernes faglige hovedområder.Tabel 7: Vurderinger ekskl. greencard-relaterede efter faglig hovedgruppeFagligt områdeIkke erhvervsrettede uddannelserPædagogiske uddannelserHumanistiske og kunstneriskeuddannelser m.v.Samfunds-, kontor- oghandelsuddannelserNaturvidenskabelige uddannelserIndustri- og håndværkstekniskeuddannelserJordbrugs-, fiskeri- oglevnedsmiddeluddannelserTransporttekniske uddannelserSundhedsuddannelserI alt2006Pct.9%7%15%28%9%13%4%0%14%100%2007Pct.10%6%13%24%7%12%3%0%25%100%2008Pct.9%6%14%26%8%11%4%0%23%100%2009Pct.13%6%17%33%11%10%5%0%4%100%2010Pct.14%6%18%30%9%13%4%0%6%100%2010Antal2711143456001742498441121.953

Uddannelsernes alder41 procent af vurderingerne blev i 2010 foretaget mindre end 5 år efter uddannelsensafslutning. 67 procent af vurderingerne blev foretaget mindre end 10 år efter uddan-nelsens afslutning, hvilket var uændret i forhold til vurderingerne i 2009.SagsbehandlingstidDen gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderinger lå i 2010 uændret på 32,5 da-ge. 89 procent af vurderingerne blev gennemført på mindre end to måneder (90 pct. i2009).9Tabel 8 nedenfor viser, hvordan vurderingerne samlet fordeler sig efter sagsbehand-lingstiden i antal måneder.Tabel 8: Vurderinger ekskl. greencard-relaterede efter sagsbehandlingstid i månederSagsbehandlingstidMindre end 1 månedMellem 1 og 2 mdr.Mellem 2 og 3 mdr.Mellem 3 og 4 mdr.Mellem 4 og 5 mdr.Mellem 5 og 6 mdr.Over 6 mdr.I alt2006Pct.57%33%8%1%0%0%0%100%2007Pct.52%32%14%2%0%0%0%100%2008Pct.60%29%10%1%0%0%0%100%2009Pct.49%41%9%0%0%0%0%100%2010Pct.50%38%10%1%0%0%0%100%2010Antal985748192169121.953

Vurderinger til brug for greencardafgørelserGreencard-ordningen giver udlændinge fra lande uden for EU/EØS mulighed for atansøge om tre års opholdstilladelse til at søge arbejde i Danmark. Hensigten medgreencard-ordningen er, at den skal tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft ogdermed øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark.Ordningen administreres af Udlændingeservice, som træffer sin afgørelse om opholds-tilladelse ud fra et pointsystem, hvor en ansøger skal opnå mindst 100 point. Pointenetildeles efter fem kriterier: uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasnings-evne og alder. For at optjene point på uddannelseskriteriet skal en ansøger have gen-nemført en uddannelse, der niveaumæssigt mindst svarer til en dansk bacheloruddan-nelse.10

I cirka to tredjedele af de sager, som Udlændingeservice afgjorde i 2010, blev der ind-hentet en vurdering af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for InternationalUddannelse.Styrelsen oprettede i 2010 i alt 5.884 vurderingssager omfattende 5.341 greencard-ansøgere, hvilket var mere end en femdobling i forhold til året før. Styrelsen afsluttede5.455 vurderinger vedrørende 5.115 personer.11Der var tale om et ekstraordinært stort antal, som først og fremmest afspejler en storstigning i antallet af greencard-ansøgere i 2009: Omkring 3.300 af de personer, hvisuddannelse styrelsen blev bedt om at vurdere i 2010 i forbindelse med greencard-sager, havde ansøgt om opholdstilladelse efter greencard-ordningen allerede i 2009.For at kunne behandle den ekstraordinære sagsmængde fik styrelsen i perioden april2010 til marts 2011 en midlertidig bevilling til ansættelse af 9 akademikere og 2 kon-torfunktionærer. I 2011 tegner antallet af sager til at blive væsentlig mindre, hvilketblandt andet kan hænge sammen med, at der fra årsskiftet er indført et gebyr på 6.100kroner for ansøgning om opholdstilladelse efter greencard-ordningen.I alt afsluttede styrelsen 5.776 af disse sager i 2010. Ud over de nævnte vurderingerdrejede det sig om 310 sager, hvor styrelsen måtte afvise at foretage en vurdering. Af-visningen skyldtes i omkring fire ud af ti tilfælde, at uddannelsesinstitutionen ikke varanerkendt i uddannelseslandet, og i andre fire ud af ti tilfælde, at der blev konstateretproblemer med dokumenternes ægthed eller institutionens reelle eksistens.En del af vurderingerne er i øvrigt foretaget med forbehold. Det sker typisk, når der ertvivl om de forelagte dokumenters ægthed. Styrelsen oplyser i sådanne tilfælde, hvadden normalt vurderer den pågældende uddannelse til, hvorefter Udlændingeservice ifornødent omfang sørger for at få uddannelsesdokumenterne verificeret i hjemlandet.I det følgende beskrives de vurderede uddannelser og deres indehavere. Det skal un-derstreges, at det billede, der tegner sig ud fra vurderingssagerne, ikke er dækkendefor den samlede gruppe af greencard-ansøgere, idet Udlændingeservice i en del sagerikke har behov for at indhente en vurdering hos styrelsen for at kunne træffe sin afgø-relse om opholdstilladelse efter greencardordningen.Geografisk oprindelseUddannelsesindehavernes nationalitetIndehaverne af de uddannelseskvalifikationer, der blev vurderet i 2010 til brug forgreencardafgørelser, var for 90 procents vedkommende statsborgere i asiatiske lande,frem for alt Indien (2.079 personer), Pakistan (1.616), Bangladesh (636) og Nepal(364). 6 procent var fra lande i Afrika, især Nigeria (132) og Cameroun (100). Andre

uddannelsesindehavere kom fra Europa uden for EU/EØS (2 pct.) og Nordamerika (1pct.).Uddannelsernes oprindelseDe fleste af de uddannelseskvalifikationer, der kom til vurdering i 2010 i forbindelsemed greencardsager, var fra Indien (1.710 vurderinger), Pakistan (1.097), Bangladesh(498) fulgt af Storbritannien (399), Sverige (345) og Nepal (311).En del af greencardansøgerne havde taget deres seneste uddannelse i et europæiskland. Således vedrørte 24 procent af i alt 4.695 vurderinger vedrørende greencard-ansøgere fra Pakistan, Indien, Bangladesh og Nepal uddannelser taget uden for hjem-landet, især i Storbritannien og Sverige. I 2009 gjaldt det dog hele 52 procent.Uddannelsernes niveau99 procent af vurderingerne i de greencard-relaterede sager angav et helt eller delvistniveau inden for videregående uddannelse, heraf 84 procent på bachelorniveau ellerhøjere.63 procent af vurderingerne angav et niveau svarende til 4 til 5 års videregående studi-er, heraf 23 procent en kandidatgrad (1.235 vurderinger). 28 procent af vurderingerneangav et niveau svarende til 2 til 3 års videregående studier, heraf 15 procent en ba-chelorgrad (828 vurderinger) og 4 procent en professionsbachelorgrad (201 vurderin-ger).Uddannelsernes faglige retning42 procent af de uddannelser, der blev vurderet i 2010 med henblik på greencardafgø-relser, var inden for hovedgruppen samfunds-, kontor- og handelsuddannelser, herafde 30 procent inden for erhvervsøkonomi. Den næststørste gruppe var inden for detnaturvidenskabelige område, som udgjorde 26 procent af vurderingerne, heraf de 13procent inden for matematik, datalogi m.v. Fordelingen på faglige hovedgrupperfremgår af tabel 9 nedenfor.Tabel 9: Vurderinger til brug for greencard-sager efter faglig hovedgruppeFagligt områdeIkke erhvervsrettede uddannelserPædagogiske uddannelserHumanistiske og kunstneriske uddannelser m.v.Samfunds-, kontor- og handelsuddannelserNaturvidenskabelige uddannelserIndustri- og håndværkstekniske uddannelserJordbrugs-, fiskeri- og levnedsmiddeluddannelserTransporttekniske uddannelserSundhedsuddannelserI alt2010Antal2%3%8%42%26%11%2%0%6%100%2010Pct.1031704232.2981.399577129133435.455

Uddannelsernes alder49 procent af de greencard-relaterede vurderinger i 2010 blev udstedt mindre end 5 årefter uddannelsens afslutning. 85 procent af vurderingerne blev udstedt mindre end 10år efter uddannelsens afslutning. Uddannelserne var gennemgående noget ældre enddem, der blev vurderet i 2009, hvor 69 procent var under 5 år og 91 procent under 10år gamle.SagsbehandlingstidDen gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderinger til brug for greencardafgørel-ser var i 2010 på 18,6 dage mod 16,1 dage året før. 99 procent af vurderingerne blevgennemført på mindre end to måneder.12Tabel 8 nedenfor viser, hvordan vurderingerne samlet har fordelt sig efter sagsbehand-lingstiden i antal måneder.Tabel 10: Vurderinger til brug for greencard-sager efter sagsbehandlingstid i månederSagsbehandlingstidMindre end 1 månedMellem 1 og 2 mdr.Mellem 2 og 3 mdr.Mellem 3 og 4 mdr.Mellem 4 og 5 mdr.I alt2009Pct.92%8%0%0%0%100%2010Pct.80%20%0%0%0%100%2010Antal4.3501.07224815.455

I disse sager er det aftalt med Udlændingeservice, at Styrelsen for International Ud-dannelse så vidt muligt udtaler sig om uddannelsesniveauet inden for tre uger. I 2010blev 63 procent af vurderingerne gennemført på mindre end 3 uger (mod 69 pct. åretfør).Den lidt længere sagsbehandlingstid skal ses i lyset af den ekstraordinært store mæng-de greencard-relaterede sager i 2010. At styrelsen kunne afvikle de mange sager udenvæsentlig forøgelse af sagsbehandlingstiden, skyldes navnlig, at der i 2010 blev opret-tet en række midlertidige vurderingsmedarbejder- og kontorfunktionærstillinger til va-retagelse af denne opgave.Sagsbehandlingstiden er generelt kortere i sager til brug for greencardafgørelser end iandre vurderingssager, idet Udlændingeservice har ansvaret for at efterprøve ægthedenaf de forelagte dokumenter. Når det gælder uddannelseskvalifikationer fra Pakistan(20 pct. af de greencard-relaterede vurderinger i 2010) er det dog i de fleste tilfældeStyrelsen for International Uddannelse, der sørger for verifikation af dokumenterne,hvilket typisk forlænger sagsbehandlingstiden med 2 til 4 uger.

Sikring af dokumenters ægthedVerifikation af uddannelsesdokumenter er i de senere år blevet en stadig vigtigere delaf vurderingsarbejdet, og Styrelsen for International Uddannelse har i 2010 yderligereskærpet sit fokus på uddannelsesdokumenters ægthed.Styrelsen har i flere tilfælde politianmeldt falske dokumenter. I 2010 fik styrelsen ret-tens ord for, at ansøgere kan blive straffet for at afgive urigtige skriftlige erklæringertil brug for styrelsens vurderinger af udenlandske uddannelser. En person havde i sinansøgning erklæret at have en bestemt universitetsuddannelse, men diplomet viste sigat være falsk. Den urigtige erklæring førte til en dom på 30 dages betinget fængsel.Falske eksamensbeviser bliver ofte udstedt af såkaldte ”diploma mills” (diplomfabrik-ker). Diplomfabrikker kan være enkeltpersoner eller angivelige uddannelsesinstitutio-ner, der sælger eksamensbeviser uden et passende akademisk grundlag og uden at stil-le egentlige adgangs- og eksamenskrav. Der kan være tale om eksamensbeviser ud-stedt i diplomfabrikkens navn eller om efterligninger eller forfalskninger af eksamens-beviser fra anerkendte uddannelsesinstitutioner, som så udstedes i den anerkendte in-stitutions navn. En diplomfabrik opererer som regel ikke efter gældende love, og derudøves ikke tilsyn med virksomheden fra offentlig side.Den første type eksamensbeviser volder i reglen ikke problemer i vurderingsarbejdet,da der findes gode kilder til opklaringen. Styrelsen har adgang til en række databaserog registre over anerkendte institutioner over hele verden og trækker samtidig på etinternationalt netværk af anerkendelseskontorer. Derimod er det mere vanskeligt atopdage efterligninger og forfalskninger af diplomer, som bærer en anerkendt uddan-nelsesinstitutions navn. Styrelsen har derfor i stigende grad bedt ansøgerne om at ind-sende originale uddannelsesdokumenter og ladet uddannelsesdokumenter verificerehos den udstedende institution.Styrelsen informerer og vejleder danske uddannelsesinstitutioner om kontrol af eksa-mensdokumenters ægthed. Det skete i 2010 blandt andet i form af oplæg på styrelsensårlige seminar for studieadministrativt personale. Styrelsens hjemmeside informererom, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan efterprøve dokumenters ægthed, herundermed specifikke oplysninger om en række lande i en såkaldt landehåndbog.Også i internationale anerkendelseskredse er der fokus på uægte uddannelsesdoku-menter, og derfor foregår der en løbende erfaringsudveksling mellem anerkendelses-kontorerne i de netværk, som styrelsen er medlem af (se afsnittet om internationaltsamarbejde på side 18).Fra dansk side bidrager en ændring i universitetsloven til at modvirke, at den danskeuniversitetsbetegnelse misbruges. I juni 2010 vedtog Folketinget en ændring af uni-versitetsloven, som sikrer, at kun institutioner og virksomheder, der reelt udbyderkompetencegivende undervisning og uddannelse, kan anvende og markedsføre sig un-der betegnelsen universitet.13

Det indebærer, at betegnelsen universitet eller tilsvarende betegnelser på andre sprogsamt forkortelser heraf kun må anvendes af universiteter omfattet af universitetslovenog af institutioner, som i medfør af anden dansk lov er tillagt ret hertil. Visse uddan-nelses- og forskningsinstitutioner, der er anerkendte i henhold til andre landes lovgiv-ning eller af international ret, er dog ikke omfattet af forbuddet.Beskyttelsen af universitetsbetegnelsen trådte i kraft den 1. juli 2010. Dog skal institu-tioner, som på det tidspunkt anvendte betegnelsen universitet m.v., og som er omfattetaf forbuddet, ophøre med at anvende betegnelsen senest per 1. juli 2015.

Adgangsgivende eksaminerStyrelsen for International Uddannelse udformer retningslinjer og bistår uddannelses-institutionerne ved vurderingen af udenlandske eksamensdokumenter i sager om opta-gelse på videregående uddannelser. Det sker ved information på styrelsens hjemme-side og ved besvarelse af henvendelser.EksamenshåndbogEksamenshåndbogen på styrelsens hjemmeside beskriver adgangsgivende eksaminerfra 125 lande samt 18 regioner/provinser og fire internationale studentereksaminer. Sewww.iu.dk/ehb.HenvendelserUddannelsesinstitutionerne kan maile, skrive eller ringe til Styrelsen for InternationalUddannelse for at få hjælp til at vurdere, om et eksamensbevis er adgangsgivende tilvideregående uddannelse i Danmark, og til at tage stilling til behovet for ægthedskon-trol.Styrelsen for International Uddannelse besvarede i 2010 461 henvendelser, hvor sty-relsen blev bedt om at vurdere et bestemt uddannelsesbevis. Antallet af henvendelservar på nogenlunde samme niveau som i 2009, hvor styrelsen besvarede 435 henven-delser. 83 procent af henvendelserne blev besvaret samme dag, 7 procent på 1 dag, 4procent på 2 dage og 6 procent på 3 eller flere dage. Denne fordeling er nogenlundeden samme som de forrige år. Sagsbehandlingen strækker sig typisk over længere tid,når styrelsen skal indhente oplysninger om den pågældende eksamen.Der blev besvaret flest henvendelser om adgangsgivende eksaminer fra Norge (45),Island (36) og Sverige (35) efterfulgt af USA (20), Tyskland (16), Pakistan (13) ogCameroun (10). Langt de fleste af de øvrige henvendelser fordeler sig med 1 til 3 perland – også fra lande som Kina, Indien og Nepal, hvorfra Danmark får en del interna-tionale ansøgere. Halvdelen af forespørgslerne drejer sig om uddannelsesdokumenterfra europæiske lande. Derudover besvarer styrelsen et stort antal andre henvendelserfra uddannelsesinstitutioner og enkeltpersoner.ArrangementerStyrelsen for International Uddannelse afholdt i marts 2010 det årlige seminar for stu-dieadministrativt personale, der arbejder med optagelse af ansøgere med udenlandske

gymnasiale eksaminer på de videregående uddannelser. Seminaret fandt sted på IT-Universitetet i København og samlede 136 deltagere. Seminaret orienterede genereltom nye vilkår for studieopholdstilladelse og adgangsvilkår for ansøgere med uden-landske eksaminer, og en række workshops satte fokus på ægthedskontrol, britiske ogamerikanske eksamensbeviser, modtagelse af internationale studerende og andre em-ner. Nye studieadministrative medarbejdere fik desuden en grundig introduktion tilvurdering af gymnasieuddannelser fra Norden.Desuden afholdt styrelsen i april 2010 en workshop, hvor studieadministrative medar-bejdere medbragte konkrete sager og fik hjælp til at vurdere dem.

Ph.d.-ansættelserStyrelsen for International Uddannelse har siden december 2008 haft en aftale medKøbenhavns Universitet om særligt hurtige vurderinger af ansøgeres uddannelsesni-veau i forbindelse med universitetets ph.d.-optag. Den såkaldte kvik-ph.d.-ordning in-debærer, at universitetet nemt og hurtigt får vurderet de udvalgte ansøgere, som uni-versitetet ønsker at ansætte. Det kræver kun en e-mail til styrelsen, og svaret kommerofte i løbet af et par dage. Dermed får universitetet hurtigt ansættelsen på plads, ogstyrelsen foretager kun de vurderinger, der skal bruges.Styrelsen for International Uddannelse foretog i 2010 91 kvikvurderinger i forbindelsemed universitetets ph.d.-optag. Ordningen blev evalueret i juni 2010, og både styrel-sen og Københavns Universitet vurderede, at ordningen efter enkelte justeringer fun-gerer optimalt.Det Internationale Forretningsudvalg under Danske Universiteter havde samtidig ud-trykt ønske om at få ordningen udbredt til de øvrige universiteter. Styrelsen for Inter-national Uddannelse sendte derfor i september 2010 et tilbud til de øvrige universiteterom at indgå en lignende aftale. I 2010 tilsluttede IT-Universitetet, Roskilde Universi-tet og Aarhus Universitet sig aftalen. Der er aftalt møder med flere universiteter i2011.

Afrika-konferenceDen 27. oktober 2010 samlede Styrelsen for International Uddannelse 75 deltagere fraDanmark, Norge, Sverige og Finland til en konference om Afrika. Konferencen hen-vendte sig til uddannelsesinstitutioner og nærmere bestemt til medarbejdere, som tildaglig arbejder med vurdering af uddannelser fra Afrika.Ansøgere med en uddannelse fra Afrika udgør kun forholdsvis få af ansøgerne til vi-deregående uddannelse i Danmark og få af ansøgerne om vurdering af udenlandskeuddannelser hos Styrelsen for International Uddannelse. Afrika er et kontinent i udvik-ling og opbrud, og det kan være svært at få præcise oplysninger fra Afrika om uddan-nelsesdokumenter. Formålet med konferencen var derfor at give ny viden om Afrikaog afrikansk uddannelse og klæde vurderingsmedarbejderne på til at vurdere afrikan-ske uddannelsesbeviser.

Konferencen bød blandt andet på oplæg om de aktuelle udviklings- og uddannelses-forhold i Afrika ved Holger Bernt Hansen, professor emeritus, og Stig Jensen, leder afCenter for Afrikastudier ved Københavns Universitet. Sektionschef Iben Andersen ogrådgiver Cathrine Strømø fra Universitetet for Miljø- og Biovitenskap i Norge fortaltepå konferencen om, hvordan universitetet fik etableret kontakt til Université de Buea iCameroun, og Margaret Wenger, vurderingsekspert fra det store private amerikanskevurderingskontor Educational Credential Evaluators (ECE), gennemgik uddannelserog uddannelsesbeviser fra nogle af de afrikanske lande, som stiller særlige udfordrin-ger.

Internationalt samarbejdeStyrelsen for International Uddannelse har på anerkendelsesområdet et tæt samarbejdemed myndigheder og organisationer i udlandet. Der var i 2010 flere eksempler på, atden danske praksis for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser inspire-rer andre lande og er med til at højne standarderne.Internationale netværk og møderDet internationale samarbejde foregår primært i regi af de to anerkendelsesnetværkENIC (Europarådet og UNESCO) og NARIC (EU). Netværkene udveksler oplysnin-ger om forskellige landes uddannelsessystemer og bistår hinanden med oplysninger ikonkrete anerkendelsessager. Derudover foregår der en række anerkendelsesfagligediskussioner i netværkene. Styrelsen har siden 2009 været repræsenteret i ENIC-netværkets bestyrelse, idet en medarbejder er valgt som vicepræsident.Fra Tyskland blev styrelsen i 2010 inviteret som oplægsholder ved høringer og semi-narer blandt andet i den tyske Bundestag og ved de tyske Handelskammern. Baggrun-den var, at man forberedte en ny, samlet lovgivning om anerkendelse og i denne pro-ces søgte inspiration i Danmark. I den forbindelse var der fra tysk side stor interessefor det sammenhængende anerkendelsessystem i Danmark, hvor vi har én fælles ind-gang til vurdering af udenlandske uddannelser, uanset om der er tale om erhvervsud-dannelser eller videregående uddannelser, og for de principper og procedurer, som sty-relsen anvender i sagsbehandlingen.Lovforslaget, som blev fremsat af den tyske regering i marts 2011, skal forbedre aner-kendelsen af udenlandske kvalifikationer til brug på det tyske arbejdsmarked. Personermed udenlandske uddannelseskvalifikationer vil med anerkendelsesloven få ret til envurdering efter ensartede kriterier, og samtidig lettes adgangen til anerkendelse i lov-givningen for de forskellige lovregulerede erhvervsområder.Styrelsen har i øvrigt deltaget i en række internationale konferencer og møder medhenblik på at opdatere medarbejdernes viden om udenlandske uddannelsessystemer.Bologna-arbejdsgruppe om anerkendelseStyrelsen deltager i en arbejdsgruppe om anerkendelse, som i 2010 blev nedsat af Bo-logna-processens styregruppe, Bologna Follow-Up Group. Formålet med arbejdsgrup-pen er at forberede en plan til fremme af anerkendelse til Bologna-ministerkonfe-

rencen i Bukarest i 2012. Handlingsplanen skal omfatte anerkendelse på uddannelses-institutionerne såvel som hos centrale anerkendelsesmyndigheder. Arbejdsgruppen hari løbet af 2010 udarbejdet notater om de enkelte aspekter af anerkendelsesområdet, oget høringsseminar for interessenter afholdes i Riga, Letland, i foråret 2011.Projekt for anerkendelsesmanualStyrelsen for International Uddannelse deltager endvidere i et ambitiøst NARIC-projekt, European Area of Recognition, sammen med syv europæiske søsterorganisa-tioner. Formålet er at udarbejde en samlet manual for anerkendelse med detaljeredebeskrivelser af procedurerne og principperne i anerkendelsesarbejdet og med anbefa-linger om god praksis. Manualen skal bidrage til en mere ensartet anerkendelsesprak-sis i Europa, som er i tråd med principperne og procedurerne i Lissabon-konventionenog dens underliggende tekster. Projektets mål er, at samtlige europæiske anerkendel-seskontorer skal tiltræde manualens principper og praksis for anerkendelse, samt at fåministrene i Bologna-samarbejdets tilslutning til manualen som god praksis for aner-kendelse ved Bologna-ministermødet i Bukarest i 2012.Første udkast til manualen blev færdiggjort i 2010. Det endelige resultat forventesfremlagt på det årlige ENIC/NARIC-møde i juni 2011.Projekt vedrørende fællesgraderStyrelsen for International Uddannelse er blandt deltagerne i det internationale projektJOQAR (Joint programmes: Quality Assurance and Recognition of degrees awarded)under ledelse af European Consortium for Accreditation (ECA). Formålet med projek-tet er at lette akkreditering og anerkendelse af fællesgrader. Styrelsen deltager i dendel af projektet, som omhandler anerkendelse af fællesgrader. Projektet startede i ok-tober 2010 og løber ind til oktober 2013.Nordisk samarbejdeDer har i en årrække været et nordisk netværk for anerkendelse af videregående ud-dannelser, NORRIC-netværket, som samler de nordiske ENIC/NARIC-kontorer. I2010 blev der taget skridt til at etablere et lignende netværk på erhvervsuddannelses-området.I sektorprogrammet for uddannelses- og forskningssamarbejdet under det danske for-mandskab for Nordisk Ministerråd i 2010 forpligtede Danmark sig til at ”arbejde for,at der iværksættes et samarbejde mellem de nordiske lande med henblik på at etablereet videns- og ressourcenetværk og senere at oprette et formaliseret nordisk samarbejdeom anerkendelse af erhvervsuddannelseskvalifikationer”.I første halvdel af 2010 fik styrelsen gennem sine nordiske samarbejdspartnere indenfor de videregående uddannelser kontakt til Utbildningsstyrelsen i Finland, Undervis-ningsministeriet i Island og Myndigheten för yrkeshögskolan i Sverige. Alle tre myn-digheder udtrykte stor interesse for at deltage i netværket.I november mødtes de fire interesserede myndigheder i København for at diskutere etkommende samarbejde. Resultatet af mødet blev, at netværket skal mødes en eller to

KvalifikationsnævnetKvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske uddannelses-institutioner i sager om merit og forhåndsmerit for dansk og udenlandsk uddannelsesamt klager over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Inden for universi-tetsuddannelserne kan der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgørelser ommerit for udenlandsk uddannelse. Styrelsen for International Uddannelse varetager se-kretariatsbetjeningen for Kvalifikationsnævnet.Klagesager i 2010I 2010 blev der indbragt 36 sager for Kvalifikationsnævnet. Der blev indbragt 18 kla-ger for nævnet i både 2009 og i 2008. Der er således tale om en fordobling af antalletaf klagesager modtaget i 2010 set i forhold til de foregående år.22 af de 36 klagesager i 2010 blev afsluttet med en afgørelse fra Kvalifikationsnævnet.10 af disse gav klageren fuldt medhold. 12 klagesager endte med, at klagen ikke blevimødekommet. For de 14 sager, der ikke endte med en afgørelse, gjorde sig entengældende, at klagen blev afvist af formelle årsager, at klagen blev trukket tilbage afklageren selv, at institutionen gav medhold efter en revurdering, eller at klageren ikkeformåede at fremskaffe yderligere dokumentation, som var nødvendig for sagsbehand-lingen.I tabel 11 nedenfor ses, hvor mange klagesager der vedrørte henholdsvis dansk ogudenlandsk uddannelse og realkompetence, samt hvor mange der endte med en egent-lig afgørelse fra Kvalifikationsnævnet.Tabel 11: Sager behandlet af Kvalifikationsnævnet i 2010Merit for danskeuddannelses-kvalifikationerModtagetAfvist, henlagteller trukket tilbageAfgørelse17512RealkompetenceMerit for udenlandskeuddannelses-kvalifikationer1579

13 af de 15 klager vedrørende merit for udenlandske uddannelseskvalifikationer ved-rørte merit på universitetsuddannelser, det vil sige uddannelser under Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling. De resterende to klager vedrørende merit forudenlandske uddannelseskvalifikationer vedrørte Kulturministeriets uddannelser (arki-tektuddannelsen). Det er de første klager, Kvalifikationsnævnet har modtaget over enafgørelse truffet af en af Kulturministeriets institutioner.Alle de indbragte sager vedrørte merit for allerede gennemførte uddannelseskvalifika-tioner, og der har således ikke i 2010 været klager over afgørelser om forhåndsmerit.Sager om realkompetence er fortsat et noget uprøvet område for Kvalifikationsnævnet.Nævnet har frem til 31. december 2010 modtaget 10 klagesager om anerkendelse afrealkompetence, hvoraf fire blev afvist af formelle årsager, en enkelt blev afvist pga.manglende dokumentation, og fem endte med en afgørelse. De fem var alle afgørelserom anerkendelse af realkompetence på en diplomuddannelse. Der blev ikke givetmedhold i nogen af sagerne.Der kan også klages over afgørelser om realkompetence i forhold til adgangskrav ogtilrettelæggelse af uddannelsesforløb inden for Grunduddannelse for Voksne (GVU),for så vidt angår teoretiske kompetencer, samt i forhold til faglige niveauer inden foralmen voksenuddannelse og almengymnasiale fag. Kvalifikationsnævnet har dogendnu ikke modtaget klager af denne type.Kvalifikationsnævnets kompetenceDe enkelte klagesager behandles af formanden for Kvalifikationsnævnet og to sag-kyndige medlemmer. Der findes sagkyndige medlemmer inden for alle de uddannel-sesområder, som Kvalifikationsnævnet har kompetence til at behandle sager for. Desagkyndige udpeges fra sag til sag. For alle klagesager gælder, at Kvalifikationsnæv-net kun tager stilling til det indholdsmæssige/faglige i afgørelsen, altså om der er giveteller forhåndsgodkendt tilstrækkelig merit på uddannelsen, eller om der er anerkendttilstrækkeligt realkompetence. Klager over retlige forhold skal indbringes for det an-svarlige ministerium og ikke for Kvalifikationsnævnet.For at Kvalifikationsnævnet kan behandle en sag, er det derfor en betingelse, at ud-dannelsesinstitutionen har truffet en faglig afgørelse og har forholdt sig til de studie-elementer, der ønskes fritagelse for. Der skal være argumenteret fagligt for, hvorforder kan eller ikke kan gives merit – og hvor meget merit (eksempelvis hvor mangeECTS-point) det drejer sig om. Dette vil ofte indebære henvisning til relevant doku-mentation (studie- /kompetencebeskrivelser m.v.) og stillingtagen til parternes argu-mentation i klagen og institutionens udtalelse.Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i de rammer, som den berørte uddannelse ertilrettelagt efter (bekendtgørelser, studieordninger mv.) – det vil sige det fagligegrundlag, som institutionerne arbejder inden for.Kvalifikationsnævnet modtager nu og da sager, som falder uden for nævnets formellekompetenceområde. Eksempler på sådanne sager i 2010 var følgende:

Tre sager var indbragt, fordi der var klaget over afslag på adgang til et linjefag påmeritlæreruddannelsen. Institutionen havde foretaget en individuel vurdering af an-søgers kompetencer i forhold til adgangskravet om historie, samfundsfag, samtids-historie eller idéhistorie på B-niveau. Der træffes ikke egentlige realkompetence-vurderinger efter bekendtgørelse om meritlæreruddannelsen, men alene individuel-le vurderinger i forbindelse med optag. Sagen blev indbragt for Kvalifikationsnæv-net som en klage over en realkompetencevurdering. Kvalifikationsnævnet har ikkekompetence til at behandle en klage over en individuel kompetencevurdering i for-hold til adgang til et linjefag på meritlæreruddannelsen.Andre sager blev afvist af Kvalifikationsnævnet, fordi der var klaget over afslag påoptagelse på en kandidatuddannelse. Kvalifikationsnævnet kan ikke tage stilling tilspørgsmål om optagelse på universitetsuddannelser. Kvalifikationsnævnet kan ale-ne behandle en afgørelse om godskrivning af udenlandske uddannelseskvalifikatio-ner "ind i" en dansk uddannelse (merit).I en tredje type sag, som Kvalifikationsnævnet afviste at behandle af formelle årsa-ger, havde en studerende fået afslag på merit med den begrundelse, at vedkom-mende var optaget uden at opfylde adgangskravene til uddannelsen. Da der ikkevar truffet en egentlig meritafgørelse i den pågældende sag, havde Kvalifikations-nævnet ikke kompetence til at behandle sagen på det foreliggende grundlag.Kvalifikationsnævnets synlighedDatabase med Kvalifikationsnævnets modtagne klagesagerKvalifikationsnævnet har på sin hjemmeside (www.iu.dk/kn) offentliggjort de klage-sager, som nævnet har modtaget siden 2007. Databasen, som opdateres løbende, viserfor hver sag information om indholdet af klagen, hvilken type uddannelse og instituti-on klagen drejer sig om, om der er givet medhold eller ej, samt hvilke sagkyndige derhar deltaget i sagen. Man finder desuden et resumé af afgørelsen samt afgørelsen idens helhed. Databasen indeholder ikke personlige oplysninger om de studerende, derhar klaget. Formålet med at offentliggøre klagerne og nævnets afgørelser er at udbredekendskabet til Kvalifikationsnævnet og dets praksis.Formidling af klagemulighederneKvalifikationsnævnet modtager stadig trods en række informative tiltag forholdsvis fåklager, og sagerne ligger inden for et ret snævert udsnit af uddannelser set i forhold tilnævnets meget brede kompetenceområde. Det kunne tyde på, at de fleste studerende ertilfredse med de afgørelser, der træffes. Det bestyrkes, for så vidt angår merit fordansk uddannelse på professionshøjskoler og erhvervsakademier, af en undersøgelseforetaget af Danmarks Evalueringsinstitut. Ifølge undersøgelsen blev der i 2009 kungivet afslag til 26 af 590 meritansøgere.14Det skal understreges, at undersøgelsen ikke

omfattede studerende, der søgte merit for udenlandsk uddannelse, og at undersøgelsenogså viste, at det er ret få studerende, der overhovedet ansøger om merit.Antallet af klagesager til Kvalifikationsnævnet kan således være begrænset af, at ikkealle studerende er klar over, at de kan søge merit og derudover klage over afgørelsenom enten merit eller realkompetence. Styrelsen for International Uddannelse arbejderderfor løbende med at informere om mulighederne for at klage til Kvalifikationsnæv-net.I 2010 rettede styrelsen henvendelse til studentermagasiner og -blade på uddannelses-institutioner for at få trykt artikler om nævnet. Der blev rettet henvendelse til en rækkeuddannelsesinstitutioner inden for både Videnskabsministeriets, Undervisningsmini-steriets og Kulturministeriets uddannelser.Kvalifikationsnævnets vurderingsprincipperKvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabon-konventionen, hvis bærendeprincip er, at en udenlandsk uddannelseskvalifikation skal anerkendes, medmindre derkan påvises væsentlige forskelle i uddannelsernes længde, faglige indhold m.v. Næv-nets afgørelser træffes som udgangspunkt på grundlag af en konkret vurdering afsamtlige fag. Der tages udgangspunkt i de fag, som ECTS- og indholdsmæssigt ækvi-valerer de(t) fag, som der ønskes fritagelse for. De fag, der herefter ikke kan merit-overføres, undersøges for at fastslå, om der findes delelementer, der tilsammen kandanne grundlag for en fritagelse for et eller flere fag. I visse tilfælde anvendes i stedeten samlet vurdering af, hvilke kompetencer klageren har erhvervet sig. I sin renesteform fører vurderingen til, at der f.eks. kan lægges afgørende positiv vægt på, at ansø-geren inden for samme fagområde har erhvervet sig en bachelorgrad fra et udenlandskoffentligt anerkendt universitet. Det er dog naturligvis et vilkår for nævnets arbejde, atafgørelserne holder sig til det faglige grundlag i form af de studieplaner, som instituti-onerne arbejder inden for.

Transparens og sammenlignelighedAnerkendelse af uddannelseskvalifikationer på tværs af grænserne søges fortsat frem-met ved at udvikle redskaber, som gør det lettere at forstå og sammenligne uddannel-serne. Fokus har de seneste år været på udvikling af kvalifikationsrammer, og i denhenseende tog Danmark et stort skridt fremad i 2010.Dansk Kvalifikationsramme for Livslang LæringI 2010 blev alle uddannelser i det formelle danske uddannelsessystem indplaceret iden Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. Kvalifikationsrammen beskri-ver de kompetencer, man opnår gennem de forskellige typer uddannelse lige fra folke-skole til forskeruddannelse samt voksenuddannelse på alle niveauer. Den skal medvir-ke til at give et bedre overblik over de forskellige niveauer i det danske uddannelses-system og synliggøre de forskellige muligheder og ruter gennem uddannelsessystemet.Styrelsen for International Uddannelse blev samtidig udpeget som nationalt kontakt-punkt for den Europæiske Kvalifikationsramme for Livslang Læring, EQF, i Dan-

mark. Kontaktpunktets rolle er at informere danske interessenter om sammenhængenmellem den danske kvalifikationsramme og EQF, herunder brugen af og formålet medden danske og den europæiske ramme samt at informere udenlandske interessenter omniveauer i den danske kvalifikationsramme og indplaceringen af danske uddannelser irammerne.I samarbejde med Undervisningsministeriet søsatte styrelsen i 2010 en hjemmeside påbåde dansk og engelsk om den danske kvalifikationsramme og dens sammenhængmed EQF: www.kvalifikationsrammen.dk og www.nqf.dk. På hjemmesiderne er derudførlig information om den danske og den europæiske ramme.Kvalifikationsrammeniveauet for de enkelte uddannelser og supplerende kvalifikatio-ner som hf-enkeltfag kan nu findes på Uddannelsesguiden, www.ug.dk, hvor man og-så kan lave detaljerede søgninger efter uddannelser ud fra både kvalifikationsramme-niveau, fagområde og geografisk placering. Eksempelvis kan en social- og sundheds-assistent søge efter muligheder for at læse videre på en sundhedsuddannelse, som erindplaceret på et højere niveau i kvalifikationsrammen, i en bestemt region af Dan-mark.For at lette den gensidige anerkendelse af uddannelser i Europa skal de nationale kva-lifikationsrammer i løbet af 2011 knyttes til den Europæiske Kvalifikationsrammegennem en referenceproces med deltagelse af udenlandske eksperter. Referencepro-cessen blev påbegyndt i efteråret 2010 og forventes færdig inden sommerferien 2011.I referenceprocessen sammenlignes niveauer og beskrivelser af læringsudbytte i dendanske og den europæiske kvalifikationsramme, med henblik på at de enkelte uddan-nelser i løbet af 2012 får påført et niveau fra såvel den danske som den europæiskekvalifikationsramme på tillæggene til eksamensbeviserne (Diploma Supplement for devideregående uddannelser og Certificate Supplement for erhvervsuddannelserne).Europass og europæisk kvalifikationspasEuropa-Kommissionen fremsatte i 2010 som led i 2020-strategien forslag om, at derskal indføres et europæisk kvalifikationspas, som vil gøre det muligt at beskrive denviden og de færdigheder, man har erhvervet i løbet af livet, på en gennemsigtig ogsammenlignelig måde. Det skal fremme mobiliteten ved at lette anerkendelsen af fær-digheder på tværs af medlemslandene. Tanken er, at det europæiske kvalifikationspashovedsagelig baseres på eksisterende Europass-dokumenter, bl.a. Europass CV.Europass omfatter fem dokumenter efter fælles europæiske skabeloner:Diploma Supplement, som er et tillæg til eksamensbeviserne for videregående ud-dannelseCertificate Supplement, som er et tillæg til uddannelsesbeviser og svendebreve in-den for erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelseEuropass Mobilitetsbevis, som dokumenterer læringsophold i udlandetEuropass CV, der sammenfatter den enkeltes kompetencerEuropass Sprogpas, der beskriver sprogkundskaber.

Det danske Diploma Supplement indeholder ud over oplysninger om den enkelte ud-dannelseskvalifikation en standardbeskrivelse af det danske uddannelsessystem. Den-ne beskrivelse er i 2010 blevet revideret og opdateret af de ansvarlige ministerier, dvs.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet samtKulturministeriet. I den forbindelse er uddannelsesniveauerne nu beskrevet i overens-stemmelse med kvalifikationsrammerne.Som nævnt i afsnittet ovenfor om den danske kvalifikationsramme skal Diploma Sup-plement og Certificate Supplement senest i 2012 være tilpasset, så alle nye dokumen-ter refererer til de uddannelsesniveauer, der er beskrevet i den Europæiske Kvalifikati-onsramme (EQF).Som nationalt Europass-center informerer og vejleder Styrelsen for International Ud-dannelse om Europassredskaberne (se www.europass.dk).

3. Anerkendelse til lovreguleredeerhvervIntroduktionLovregulerede erhverv er kendetegnet ved, at man ifølge lovgivningen skal have noglebestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhvervene.Ansvaret for adgangen til udøvelse af de lovregulerede erhverv er forankret hos kom-petente myndigheder, som afgør, om den enkelte ansøger opfylder betingelserne for atudøve erhvervet, herunder hvorvidt kravene til ansøgerens samlede erhvervsmæssigekvalifikationer er opfyldt.Her i beretningen oplyses om udviklingen inden for de lovregulerede erhverv, der eromfattet af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.15Styrelsen for In-ternational Uddannelse har ansvaret for denne lov og har det overordnede ansvar for,at EU’s anerkendelsesdirektiv gennemføres og anvendes ensartet og korrekt.16Styrel-sen varetager de tre hovedfunktioner, som er fastsat i direktivet: koordinatorfunktio-nen, kontaktpunktsfunktionen og funktionen som medlem af et såkaldt artikel 58-udvalg.Der skelnes overordnet mellem de sager, der er omfattet af EU’s regler om anerken-delse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og de øvrige sager. Man har krav på at få sinansøgning behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv, hvis man er statsborger i etEU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom (dvs. Schweiz), oghar sine erhvervsmæssige kvalifikationer fra et af disse lande.17Inden for EU-sagerneskelnes der desuden mellem ansøgninger om etablering (permanent arbejde) og leve-ring af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde).Inden for visse sundheds- og lærererhverv har nordiske statsborgere med nordiske er-hvervsmæssige kvalifikationer desuden automatisk adgang til erhvervsudøvelse ifølgenordiske overenskomster. Samtidig gælder der inden for visse områder, navnlig indenfor søfartserhverv, særlige internationale konventioner, som har fortrinsret i forhold tilandre retsregler. Visse erhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet eromfattet af sektorale EU-regler, hvilket indebærer, at anerkendelsesdirektivet gældersubsidiært. For maritime erhverv, der har tilknytning til handelsflåden gælder der spe-cifikke EU-direktiver om minimumsuddannelseskrav for søfarende, hvorfor anerken-delsesdirektivet ikke finder anvendelse.

Erhverv og myndighederDer findes omkring 120 lovregulerede erhverv i Danmark, der er omfattet af lov omadgang til udøvelse af visse erhverv. Ansvaret for adgangen til at udøve dem er aktueltfordelt mellem 21 kompetente myndigheder. Tabel 9 nedenfor viser en vejledendeoversigt over de lovregulerede erhverv i Danmark pr. april 2011.18Tabel 12: Lovregulerede erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhvervMyndighedArbejdstilsynetErhvervArbejde med asfaltmaterialerArbejde med epoxy og isocyanaterArbejde med styrenArbejde med svejsningArbejde på naturgasanlægAsbestnedrivningElevatormontørFører af gaffelstablerFører af gaffeltruckFører af teleskoplæsserKedelpasserKoordinator på byggepladserKranførerKølemontørPolyesterstøbningStilladsopstillerBrandmandBrandteknisk byggesagsbehandlerHoldleder i redningsberedskabetIndsatsleder i redningsberedskabetAnsvarlig for boreoperationer på offshoreanlæg m.v.Arbejde med asbest på offshoreanlægArbejde med biologiske agenser på offshoreanlægArbejde med opstilling af stilladser på offshoreanlægArbejde med styren på offshoreanlægArbejde med svejsning på offshoreanlægArbejde som elinstallatør på offshoreanlægArbejde som gaffeltruckfører samt fører af gaffelstabler påoffshoreanlægArbejde som kranfører på offshoreanlæg m.v.Arbejdsleder for arbejde med epoxy og isocyanater påoffshoreanlæg m.v.Brandmand på offshoreanlæg m.v.Brandslukningsleder på offshoreanlæg m.v.EnergikonsulentFørstehjælper på offshoreanlæg m.v.Grundlæggende sikkerhedsuddannelse for alle ansatte påoffshoreanlæg m.v.Helikopterdækleder på offshoreanlæg m.v.Offshore MedicOperatørens repræsentant på offshoreanlæg m.v.Redningsbådsfører m.v. på offshoreanlæg m.v.Teknisk ekspert til eftersyn af kedel- og varmeanlægUnderviser i sikkerheds- og sundhedsarbejde på offshoreanlæg m.v.

BygningssagkyndigEjendomsmæglerSkorstensfejerAnerkendt statikerDispachørRegistreret revisorStatsautoriseret revisorTranslatør og tolkAktuarForsikringsformidlerBehandler af fødevarerDyrlægeHesteinseminørKvæginseminørOpdræt af visse dyrearter: hjortedyr, strudsefugle, ræve ogfjervildtPelsdyrinseminørSvineinseminørVeterinær teknikerAdvokatAutoriseret kontrollør ved bestemte idrætsbegivenhederLandinspektørLodsFarmaceutFarmakonomAnsat på deponeringsanlægErhvervsmæssig anvendelse af godkendelsespligtige kemiskebekæmpelsesmidler til beskyttelse, bekæmpelse og reguleringaf plantevækstStøjmålinger og -beregningerLærer i dansk for voksne udlændingeBrøndborerDriftsleder på renseanlægRottebekæmpelseDyrker af genetisk modificerede afgrøderAutoriseret psykologPsykolog - beskyttet titelDørmand i virksomheder med alkoholbevillingKørelærerVagtvirksomhedAutoriseret elinstallatørFestfyrværkerGas-, vand- og sanitetsmesterKloakmesterVand- og sanitetsmesterLærer i de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx)Lærer i folkeskolenAmbulanceassistentAmbulancebehandlerAmbulancebehandler med særlig kompetenceBandagistBioanalytikerErgoterapeutFodterapeutFysioterapeutJordemoderKiropraktorKlinisk diætistKlinisk tandteknikerKontaktlinseoptikerLægeOptiker

De kompetente myndigheders afgørelserDette afsnit giver et overblik over de kompetente myndigheders behandling af ansøg-ninger om autorisation og lignende i forbindelse med etablering. Tallene bygger på dekompetente myndigheders årlige statistiske indberetning til Styrelsen for InternationalUddannelse.Samlet blev der udstedt 1.907 afgørelser i 2010, hvilket var 14 procent færre end i2009 (2.218 afgørelser) og 4 procent færre end i 2008 (1.994 afgørelser). Trods en til-bagegang er det ligesom de to foregående år sundhedsområdet, der tegner sig for langthovedparten af autorisationssagerne: 76 procent af afgørelserne i 2010 blev truffet afSundhedsstyrelsen. 95 procent af afgørelserne lå hos tre myndigheder: Sundhedssty-relsen, Styrelsen for International Uddannelse og Arbejdstilsynet.Tabel 13 nedenfor viser, hvordan de enkelte myndigheders afgørelser i 2010 fordeltesig efter afgørelsernes art, og ændringerne i forhold til 2009. I tabellen optræder kunde myndigheder, der har truffet afgørelser på området i 2010.Tabel 13: Afgørelser i 2010 efter myndighed og afgørelsens artMyndighedPositiveBetingedeNegativeI altÆndringsenesteår-317646-7472-16-311

Samlet set har der været en fortsat nedgang i andelen af positive afgørelser – det vilsige tildeling af fuld adgang til udøvelse af det pågældende erhverv – til 58 procent afafgørelserne mod 63 procent i 2009 og 74 procent i 2008. Omvendt steg andelen afnegative afgørelser, det vil sige afslag, til 12 procent fra 6 procent i 2009 og 10 pro-cent i 2008. Det afspejler især en forskydning på Sundhedsstyrelsens område, hvor deri 2010 blev givet afslag i 13 procent af afgørelserne mod 6 procent i 2009 (se afsnittetom de enkelte erhverv nedenfor).Også hos Styrelsen for International Uddannelse skete der i 2010 en stigning i andelenaf negative afgørelser: fra 3 til 13 procent. I absolutte tal var det en stigning fra 7 til 33negative afgørelser.Ligesom de foregående år ses en betydelig højere andel positive afgørelser, når detgælder sager efter EU-regler, end i sager vedrørende personer med statsborgerskabog/eller uddannelse fra tredjelande. 82 procent af EU/EØS-afgørelserne i 2010 var po-sitive (mod 93 pct. året før), 10 procent var betingede og 7 procent negative. I sagervedrørende personer med statsborgerskab og/eller uddannelse fra tredjelande var 12procent positive, mens 68 procent var betingede19og 21 procent negative (mod 10 pct.året før).Uddannelseskvalifikationerne kom i 66 procent af sagerne fra EU/EØS-medlems-stater, stort set uændret i forhold til året før (65 pct.).

Inden for en rækkesundhedserhverver der sket en betydelig nedgang i antallet af af-gørelser fra 2009 til 2010, herunder navnlig vedrørende sygeplejersker (-65 pct.) oglæger (-113 pct.). Nedgangen vedrører personer uddannet i såvel EU/EØS- som tredje-lande.Samtidig er antallet af afgørelser om autorisation som social- og sundhedsassistent,hvor autorisationsordningen blev indført i oktober 2008, steget med 264 procent fra129 i 2009 til 469 i 2010. Det drejer sig hovedsagelig om personer uddannet iEU/EØS-lande, navnlig Sverige (267) og Tyskland (61).Med hensyn til sagernes udfald skete der i 2010 en forskydning fra positive og betin-gede afgørelser over mod negative afgørelser (13 pct. mod 6 pct. året før). Det skyldeshovedsagelig, at der er sket et fald i afgørelser vedrørende sygeplejerske- og lægeer-hvervene, hvor andelen af negative afgørelser er relativt lav, samtidig med at der ersket en stigning i afgørelser vedrørende sosu-assistenterhvervet, hvor andelen af nega-tive afgørelser ligger væsentlig højere end for de fleste andre ansøgere inden for sund-hedserhvervene.

SagsbehandlingstidSamlet set har de kompetente myndigheder ifølge deres indberetninger for 2010 holdtsagsbehandlingstiden under tre måneder i ca. 71 procent af de behandlede sager, hvil-ket indebærer en fortsat tilbagegang i forhold 2009 (ca. 81 pct.) og 2008 (ca. 95 pct.).Det seneste års fald i andelen af afgørelser, der er udstedt på under tre måneder, vedrø-rer kun EU/EØS-sager (ca. 73 pct. mod ca. 89 pct. i 2009), mens andelen for de øvrigesagers vedkommende ligger stort set uændret på ca. 69 procent.Tabel 15 nedenfor viser fordelingen af afgørelser efter sagsbehandlingstid i hele må-neder, dog med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og manglende indberet-ning af sagsbehandlingstider for nogle af erhvervene, herunder at der ikke måles sags-behandlingstid for udstedelse af speciallæge- eller specialtandlægeanerkendelser.Tabel 15: Afgørelser i 2010 efter sagsbehandlingstid i måneder *)SagsbehandlingstidMindre end 1 månedMellem 1 og 2 mdr.Mellem 2 og 3 mdr.Mellem 3 og 4 mdr.Mellem 4 og 5 mdr.Mellem 5 og 6 mdr.Over 6 mdr.I altEU/EØS-sager51%12%10%8%6%5%7%100%Øvrige sager33%19%17%9%4%3%15%100%Alle sager44%15%12%9%5%5%10%100%

Der gælder EU-regler for sagsbehandlingstiden, når en autorisationsansøgning be-handles efter reglerne i anerkendelsesdirektivet. Fristen er fastsat til tre måneder fradet tidspunkt, hvor den kompetente myndighed har modtaget alle de krævede doku-menter. Dog er der mulighed for i særlig vanskelige tilfælde at forlænge fristen meden måned, med undtagelse af de erhverv, der er omfattet af anerkendelsesdirektivetsbestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsuddannel-seskrav (læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge) eller af di-rektivets bestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af relevant erhvervs-erfaring (lovregulerede erhverv under Sikkerhedsstyrelsens ansvar).

Pligtmæssig vurderingDen enkelte kompetente myndighed har som udgangspunkt pligt til at indhente envurdering af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for International Uddannelse,når myndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan anerkende ansøgerens uden-landske erhvervsmæssige kvalifikationer fuldt ud. Undtaget for pligtmæssig vurderinger dog ansøgninger, der behandles efter anerkendelsesdirektivets regler om automatiskanerkendelse af kvalifikationer, og myndigheder, der har opnået fritagelse.21Styrelsen for International Uddannelse modtog i 2010 66 anmodninger om pligtmæs-sig vurdering fra de kompetente myndigheder, en stigning på 6 procent i forhold til2009. Det er primært Lægemiddelstyrelsen, Psykolognævnet, Justitsministeriet og Fø-devarestyrelsen, der har anmodet styrelsen om pligtmæssig vurdering. Styrelsenhar desuden, i mindre omfang, modtaget anmodninger om pligtmæssig vurdering fraErhvervs- og Selskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.Sådan fungerer pligtmæssig vurderingFormålet med den såkaldte pligtmæssige vurdering er at understøtte de kompetentemyndigheders sagsbehandling og sikre, at vurderingen af udenlandske uddannelses-kvalifikationer lever op til gældende standarder.Den pligtmæssige vurdering kan ikke mindst have betydning for afgørelsen om autori-sation, når de faglige kvalifikationer er opnået i lande uden for EU/EØS og Schweiz,for i sådanne sager mangler der ofte informationer om, hvad den enkelte uddannelseindeholder, og hvilke rettigheder den giver.I den forbindelse undersøger styrelsen, om de medbragte uddannelseskvalifikationer eropnået på en uddannelsesinstitution, der er offentligt anerkendt i uddannelseslandet,og oplyser om uddannelsesniveauet i forhold til det danske uddannelsessystem. Desu-den indhenter styrelsen fra en relevant dansk uddannelsesinstitution en indholdsmæs-sig vurdering af den udenlandske uddannelse, herunder om de udenlandske kvalifika-tioner i det væsentligste kan sidestilles med indholdet af den tilsvarende danske ud-dannelse. Hvis den udenlandske uddannelse ikke kan sidestilles, oplyser uddannelses-institutionen, hvilke faglige elementer ansøgeren skal supplere med for at have kvali-fikationer på niveau med den danske uddannelse.Styrelsen sender den kompetente myndighed sin samlede vurdering, som er bindendefor myndighedens afgørelse, for så vidt angår ansøgerens uddannelseskvalifikationer.Samarbejde med de kompetente myndighederDer har generelt været et godt samarbejde mellem styrelsen, de kompetente myndig-heder og høringsparterne (uddannelsesinstitutionerne). Styrelsen har løbende udvikletsagsgangen ved pligtmæssige vurderinger således, at arbejdsdelingen mellem styrel-sen, de kompetente myndigheder og høringsparterne er klart defineret.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en pligtmæssig vurdering, fra en sag erfuldt oplyst, til den er afsluttet, var i 2010 41 dage. Dermed blev sagsbehandlingstideni 2010 reduceret med 47 procent i forhold til 2009.Fritagelse for pligtmæssige vurderingerEn myndighed kan ansøge om generel fritagelse for den såkaldte pligtmæssige vurde-ring på grundlag af en redegørelse for myndighedens procedurer, kriterier og praksis iforhold til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. I2010 var det fortsat Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen, der havde en sådan frita-gelse. Styrelsen har ikke i 2010 modtaget anmodninger om fritagelse fra andre kompe-tente myndigheder.

Tjenesteydere fra EU/EØS-landeHvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, harman efter EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlig-hedsvist i Danmark, hvis man forinden sender en skriftlig anmeldelse til den kompe-tente myndighed. Kravet om anmeldelse gælder dog kun, hvis det indgår i de regler,der i Danmark gælder for erhvervet.2010 var det andet hele år, efter at reglerne om anmeldelse blev gennemført. Som detfremgår af tabel 16 nedenfor, blev der i 2010 indgivet 271 forudgående anmeldelserom levering af tjenesteydelser, hvilket var 19 procent færre end året før. Tallene byg-ger på de kompetente myndigheders indberetning til Styrelsen for International Ud-dannelse.Tabel 16: Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter myndighed og erhvervMyndighedArbejdstilsynetArbejdstilsynetArbejdstilsynetArbejdstilsynetArbejdstilsynetArbejdstilsynetArbejdstilsynetArbejdstilsynetEnergistyrelsenEnergistyrelsenEnergistyrelsenEnergistyrelsenEnergistyrelsenNaturstyrelsenRigspolitietRigspolitietSikkerhedsstyrelsenSikkerhedsstyrelsenErhvervAsfaltarbejdeElevatormontørKranførerKølemontørStilladsarbejderSvejserTeleskoplæsserTruckførerGrundlæggende sikkerhedsuddannelse for alleansatte på offshoreanlæg m.v.Offshore medicOperatørens repræsentant på offshoreanlæg m.v.Redningsbådsfører m.v. på offshoreanlæg m.v.Underviser i sikkerheds- og sundhedsarbejde påoffshoreanlæg m.v.BrøndborerDørmandVagtElinstallatørFestfyrværker200901113089173177000000000320109450271526116222221000014Ændringseneste år9-7-64%37285%27-74-83%-15-88%3100%-61-34%222221000011

KoordinatorfunktionenSom den danske koordinator medvirker Styrelsen for International Uddannelse til ud-arbejdelsen og gennemførelsen af EU-regler om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer og har i denne egenskab ansvar for at repræsentere Danmark i forbin-delse med forhandlingerne om anerkendelsesdirektivet. Styrelsen repræsenterer Dan-mark i koordinationsgruppen under Europa-Kommissionens generaldirektorat for detIndre Marked og har ansvaret for at varetage de danske interesser på området i EU,koordinere og overvåge de danske kompetente myndigheders administration af direk-tivet samt drage omsorg for, at direktivet gennemføres og anvendes ensartet på de be-rørte erhvervsområder.Det følger af koordinatorfunktionen, at styrelsen indsamler alle relevante oplysningerom direktivets gennemførelse i Danmark, indsamler og sammenligner oplysninger omkvalifikationskravene på de områder, der er omfattet af direktivet, indberetter til Euro-pa-Kommissionen om anvendelsen af direktivet og redegør for eventuelle problemermed anvendelsen af direktivet. Styrelsen fungerer som et bindeled mellem Europa-Kommissionen og de danske kompetente myndigheder og videreformidler Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante kompetente myndigheder. Desuden stårstyrelsen for fortolkning af direktivets regler og for vejledning til danske myndighederi forbindelse med gennemførelse og anvendelse af direktivet på de enkelte erhvervs-områder.Styrelsen afholdt i foråret 2010 et seminar for de kompetente myndigheder og fagligeorganisationer. Formålet med seminaret var at opdatere de berørte parter om den sene-ste ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og at styrke dekompetente myndigheders viden om anvendelsen af anerkendelsesdirektivet og omEU-samarbejdet inden for denne del af det Indre Marked.

KontaktpunktsfunktionenStyrelsen for International Uddannelse varetager funktionen som kontaktpunkt efteranerkendelsesdirektivets artikel 57.Kontaktpunktets opgaver er at meddele borgere og kontaktpunkter i de øvrige med-lemsstater alle nødvendige oplysninger i forbindelse med anerkendelse af erhvervs-mæssige kvalifikationer som omhandlet i EU's anerkendelsesdirektiv, især oplysningerom den nationale lovgivning om erhvervsudøvelse, herunder social- og arbejdsmar-kedslovgivning, og, hvis det er relevant, fagetiske regler. Desuden bistår kontaktpunk-tet borgerne med at udnytte de rettigheder, som anerkendelsesdirektivet giver dem, omnødvendigt gennem samarbejde med de øvrige kontaktpunkter og værtsmedlemssta-tens kompetente myndigheder.Kontaktpunktet samarbejder med de danske kompetente myndigheder, arbejdsgiver-og arbejdstagerorganisationer og virksomheder, når de har behov for yderligere infor-mation eller for at få kontakt til kompetente myndigheder i andre lande.Kontaktpunktet besvarer ofte henvendelser fra tredjelandsstatsborgere om betingelser-ne for adgang til et givet lovreguleret erhverv i Danmark, om procedurer for ansøg-ning om autorisation, om klageadgang m.v.HenvendelserSom kontaktpunkt fik Styrelsen for International Uddannelse i 2010 ca. 500 henven-delser via e-mail, telefon og Internal Market Information System (se næste afsnit)samt omkring 3 til 5 besøg om ugen. Størstedelen af de henvendelser, som styrelsenmodtager, kommer fra migranter, som ønsker at få arbejde inden for lovregulerede er-hverv her i landet. En mindre del af henvendelserne sendes af danske virksomheder,der ønsker at ansætte personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.Som led i kontaktpunktsfunktion besvarer styrelsen også henvendelser fra andre med-lemsstaters kontaktpunkter, kompetente myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virk-somheder og andre interesserede parter i udlandet.Ligesom i 2009 handlede størstedelen af henvendelserne om betingelserne for adgangtil at udøve lovregulerede erhverv i Danmark, herunder status og retsstilling vedrøren-de enkelte erhverv, dokumentationskrav i tilknytning til autorisationsansøgningen, for-tolkning af anerkendelsesdirektivet og klageadgang.Styrelsen informerer også på sin hjemmeside om de rettigheder og pligter, som danskeansøgere bør være bekendte med, når de ønsker at få adgang til at udøve et lovregule-ret erhverv som selvstændig eller arbejdstager i de andre EU/EØS-lande og Schweiz. Iden forbindelse har styrelsen skabt kontakt mellem de danske borgere og virksomhe-der og andre medlemsstaters kontaktpunkter.Som led i kontaktpunkts- og koordinatorfunktionen bistod styrelsen ad hoc det danskeSOLVIT-center22i forbindelse med centrets behandling af et par klagesager indgivetSOLVIT er et EU-netværk, som skal forsøge at finde en hurtig og uformel løsning på grænseover-skridende problemer, som skyldes, at en myndighed i et andet EU-/EØS-land anvender reglerne om detindre marked forkert. Det danske SOLVIT-centers hjemmeside findes på www.ebst.dk/solvit.22

af EU-erhvervsudøvere, som havde oplevet barrierer i forbindelse med etableringen iDanmark.De kompetente myndigheder og ministerier har hentet bistand fra styrelsen i forhold tilkonkrete autorisationssager, navnlig med spørgsmål om direktivets regler om aner-kendelsesbetingelser og udligningsforanstaltninger og i forbindelse med behandling afklagesager.De kompetente myndigheder har også inddraget styrelsen i arbejdet med udarbejdelseaf danske autorisationsregler, som berører anerkendelsesdirektivet, og styrelsen harbidraget til regeludstedelsesarbejdet ved at oplyse om og fortolke de gældende EU-regler i forhold til de konkrete retsforskrifter.Udvidelse af Informationssystemet for det Indre Marked (IMI)23Informationssystemet for det Indre Marked (IMI) er et elektronisk system, som brugestil at udveksle oplysninger mellem myndighederne i EU- og EØS-landene i forbindel-se med behandlingen af sager efter anerkendelsesdirektivet og servicedirektivet. IMIer indført gradvist siden 2007. For at fremme udvekslingen af oplysninger mellemmedlemsstaterne i forbindelse med behandling af autorisationsansøgninger, har Euro-pa-Kommissionen ved udgangen af 2010 anmodet kontaktpunkterne om at registreresamtlige erhverv, der er omfattet af EU’s anerkendelsesdirektiv, i IMI og om at regi-strere de myndigheder, der har ansvar for de pågældende erhverv og er omfattet afpligten til at indgå i det administrative EU-samarbejde. Registreringen skal være af-sluttet inden udgangen af 2011.For de erhverv, der ikke er lovregulerede i Danmark, men er lovregulerede i andremedlemsstater, forventer Kommissionen, at styrelsen i sin egenskab af kontaktpunktbistår andre medlemsstaters kompetente myndigheder ved at udveksle oplysninger tilbrug for sagsbehandlingen. I den forbindelse har styrelsen iværksat en intern undersø-gelse af, om der er behov for at afklare hjemmelen til at behandle de relevante person-oplysninger i IMI. Indtil der foreligger et endeligt svar på det spørgsmål, udvekslerstyrelsen kun disse oplysninger, når ansøgeren har givet sit udtrykkelige samtykke.Forenkling af proceduren ved ansøgning om autorisationMed virkning fra januar 2010 blev lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Dan-mark ændret, således at autorisationsansøgningerne sendes direkte til den kompetentemyndighed.24Den nye procedure anses for at fungere tilfredsstillende, idet Styrelsenfor International Uddannelse ikke har modtaget nogen meldinger om problemer medanvendelsen af de nye regler.

I forlængelse af lovændringen har styrelsen styrket sin informationsindsats over forborgere og andre landes kontaktpunkter, bl.a. ved at udvikle en portal for informationom adgangen til de enkelte lovregulerede erhverv som beskrevet i næste afsnit.Webportal til de lovregulerede erhvervStyrelsen for International Uddannelse har udviklet sin hjemmeside, så den fungerersom en portal til de lovregulerede erhverv. Portalen, som blev lanceret i juni 2010, in-debærer en øget indsats fra styrelsen og de kompetente myndigheder for at informereom adgangsvejene til de lovregulerede erhverv i Danmark. Den skal navnlig sikre, atansøgerne kan finde frem til den rigtige myndighed med en korrekt ansøgning. Forhvert erhverv kan man finde en faktaside om, hvor man skal henvende sig, hvilkenlovgivning der gælder, hvilke dokumenter der skal vedlægges, hvor man eventuelt kanklage, og hvor man får mere at vide. Faktasiderne kan findes på både dansk og en-gelsk, og med mulighed for at fremsøge det erhverv, man er interesseret i, selv omman ikke ved, præcis hvad det hedder.Portalen på styrelsens hjemmeside indeholder for hvert erhverv links til de enkeltemyndigheder – herunder links til ansøgningsblanketter for de enkelte erhverv, for såvidt som myndigheden har publiceret sådanne blanketter på nettet. Der linkes p.t. tilansøgningsblanketter for erhverv, der tilsammen omfatter 90 procent af afgørelserne i2010.Ved hjælp af en database på internettet opdateres de erhvervsspecifikke oplysningerdirekte af de enkelte myndigheder. Løsningen sikrer samtidig, at oplysningerne erensartede, bl.a. ved at der vælges mellem faste tekster, som er udarbejdet med ud-gangspunkt i EU’s regler og anbefalinger.Styrelsen vil fortsat udvikle portalen teknisk og indholdsmæssigt i samarbejde med dekompetente myndigheder. Styrelsen arbejder som koordinerende myndighed for, at dekompetente myndigheder får brugervenlige blanketter og vejledninger, som kan findesvia styrelsens portal.

Indeholdt i evalueringen er en vurdering af effekten af de tre forskellige anerkendel-sesordninger, som er blevet anvendt siden gennemførelsen af direktivet i 2007, samten undersøgelse af direktivet i forhold til andre store igangværende EU-initiativer.Formålet med den samlede evaluering af direktivet er at identificere konkrete behovfor og eventuelt foretage justeringer af direktivet, så det i højere grad kan bidrage tilfjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.Som led i evalueringen overvejes en tilpasning af direktivet til de anbefalinger, der erblevet offentliggjort i den såkaldte Monti-rapport, som Kommissionens formand, JoséManuel Barroso, fik udarbejdet i forbindelse med relanceringen af det indre marked,og som er vedtaget i Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt for det indremarked”.I Kommissionens evalueringsarbejde indgår blandt andet følgende materialegrundlagog tiltag:Resultattavlen for det indre marked fra maj 2010 (nr. 21), punkt 4, hvor der beskri-ves en diskrepans mellem EU-borgernes forventninger til medlemsstaternes aner-kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og den erhvervsmæssige anerkendel-se, det faktisk er muligt at opnå i EU's medlemsstater.26Kommissionens arbejdsdokument vedrørende gennemførelse og anvendelse af an-erkendelsesdirektivet.27Et studie om forholdet mellem anerkendelsesdirektivet og en række vigtige refor-mer på uddannelsesområdet, heriblandt Bologna-processen.Omkring 180 såkaldte ”experience reports” udarbejdet i ad hoc-netværk beståendeaf samtlige medlemsstaters kompetente myndigheder, der har ansvar for erhverve-ne læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge og arkitekt, ogsom Kommissionen afholdt en række møder med i 2010, og ”experience reports”udarbejdet af koordinatorer, kompetente myndigheder m.fl., som har ansvar for enrække andre udvalgte erhverv, eksempelvis fysioterapeut, lærer, socialrådgiver, tu-ristguide, elinstallatør og ingeniør.28Høringssvar om anvendelsen af direktivet og kontaktpunktsfunktionen udarbejdetaf samtlige medlemsstaters kontaktpunkter.En rapport om udvikling og indførelse af et såkaldt ”erhvervspas”, jf. direktivetspræambel nr. 32, som forventes at udgøre den største udfordring under forhandlin-ger af direktivforslaget, og som forventes offentliggjort i oktober 2011. Rapportenbliver udarbejdet som resultat af arbejdet i en styregruppe, som er blevet nedsat afKommissionen, og som har til opgave at undersøge muligheder for udvikling af er-

hvervspasset, som skal gennemføre et vist antal ”case studies”, og som skal frem-bringe grundlaget for et forslag om den endelige udvikling og udformning af er-hvervspasset. Styrelsen for International Uddannelse deltager i denne ekspertgrup-pe som den danske koordinator sammen med en række europæiske faglige organi-sationer og fire koordinatorer fra andre medlemsstater.Medlemsstaternes besvarelse af Kommissionens offentlige høring af den 7. januar2011 om reform af ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-ner.29Den danske regering har ultimo marts 2011 besvaret høringen bestående afsvar på de 30 spørgsmål, som Kommissionen har stillet i høringsskrivelsen.30Tiltag fra Europa-Parlamentet: Som opfølgning på gennemførelsen af anerkendel-sesdirektivet har Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked og forbrugerbe-skyttelse (IMCO) den 25. oktober 2010 offentliggjort sit eget studie, som indehol-der seks konkrete anbefalinger til forbedring af systemerne for erhvervsmæssig an-erkendelse med henblik på fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelig-hed. Samtidig har IMCO gennemført en høring og en workshop for repræsentanterfor medlemsstaternes parlamenter31. Folketinget har den 29. september 2010 skrift-ligt besvaret høringen.32Rådets konklusioner: I sine konklusioner af 10. december 2010 har Rådet (Konkur-renceevne) blandt andet noteret, at der er behov for nøje at undersøge og fuldt ud atudnytte det uudnyttede potentiale, der blandt andet knyttes til anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer i EU.