UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 311: VUC årsrapport 2010

VUC DANMARK - ÅRSRAPPORT 2010Flere unge på VUC.2010 blev et år med en historisk høj aktivitet på VUC, hvor mere end 100.000personer deltog i et uddannelsestilbud. VUC har siden 2007 oplevet en vækst i aktiviteten på 46 %. Detteviser, at der er stor efterspørgsel efter de forskelligartede uddannelsestilbud, som VUC udbyder. Flere ungeog unge voksne søger ind på VUC, og hovedparten af kursisterne (68 %) er under 30 år.Der er ikke tvivl om, at andelen af unge og unge voksne vil fortsætte med at stige i de kommende år. VUCformår med sine tilbud – især hf og almen voksenuddannelse (avu) - at tiltrække unge målgrupper, sombenytter VUC som led i at styrke deres almene færdigheder og som springbræt til at gå i gang med envideregående uddannelse. På den måde bidrager VUC markant til opfyldelsen af de uddannelsespolitiskemålsætninger om uddannelse til flere (95-procent- og 50-procent-målsætningerne).

VUC løfter uddannelsesniveauet for de kortuddannede.Almen voksenuddannelse (avu) spiller envigtig rolle i forhold til at sikre, at kortuddannede voksne får de nødvendige kompetencer. Aktiviteten påavu er steget med 42 % siden 2007 og udgør i dag en tredjedel af den samlede aktivitet på VUC. Almenvoksenuddannelse bidrager til at løfte uddannelsesniveauet for mange unge mennesker, der har forladtgrundskolen uden de nødvendige almene kompetencer, og som har svært ved f.eks. at kunne gennemføreen erhvervsuddannelse. 50 % af aktiviteten udgøres således af unge og unge voksne under 30 år.Avu medvirker også til at sikre fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet, og i kølvandet på finanskrisenhar avu bidraget til kompetenceudvikling af ledighedstruede. Mange kortuddannede voksne anvendersåledes avu som led i en arbejdsmarkedsrettet kompetenceudvikling eller med henblik på i en moden alderat skifte spor. Hf-enkeltfag spiller samme vigtige rolle, hvad enten kursisterne sætter flere fag sammen somled i et ønske om efteruddannelse, eller der er tale om målrettet, erhvervsrettet opkvalificering gennemenkelte fag.

Toårigt hf på VUC - en succes.Siden 2005 har VUC haft mulighed for at udbyde toårigt hf, og fra 1.august 2011 udbyder 26 VUC’er toårigt hf. Dette betyder, at stort set alle landets VUC’er kan tilbydekursisterne denne ungdomsuddannelse. Toårigt hf på VUC er en succeshistorie. Det er på kun fem årlykkedes sektoren at konsolidere dette uddannelsestilbud, således at VUC i 2010 havde 3.300 årskursisterpå denne uddannelse.Succesen består i, at VUC har formået at tiltrække målgrupper til toårigt hf, der ellers ikke ville være gået igang med en ungdomsuddannelse, og som finder VUC’s uddannelsesmiljø særligt attraktivt.Aldersfordelingen på toårigt hf viser, at VUC har etableret et tilbud, som især de 20 – 24-årige benytter. Herfungerer hf-uddannelsen i meget høj grad som ensecond chancefor dem, der ikke i første omgang fik enungdomsuddannelse. Det er de to VUC-foreningers klare politik, at alle VUC’er skal kunne udbyde toårigthf, og at VUC’erne til stadighed skal have fokus på at kvalitetsudvikle deres tilbud. Derved kan toårigt hfeffektivt bidrage til unges og unge voksnes kompetenceløft, og VUC kan styrke sin vigtige rolle somfødekanal til de videregående uddannelser.

IndledningVUC Årsrapport 2010 er en naturlig fortsættelse af den tradition, vi sidste år lagde grunden til med denførste årsrapport om VUC nogensinde. Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen er stolteover endnu engang at kunne præsentere en årsrapport, der indeholder solid dokumentation af VUC’ssamlede aktivitet.Det er vores håb, at vi kan bidrage til at give et nuanceret billede af, hvilke uddannelsespolitiske opgaverVUC løser, og hvilke udfordringer og problemstillinger der i det forgangne år har kendetegnet VUC’sområde.Danmark står over for store udfordringer på uddannelsesområdet. Alt for mange unge forlader grundskolenmed utilstrækkelige, grundlæggende kundskaber. Et meget stort antal unge får ikke nogen uddannelse, ogandelen af befolkningen, som får en videregående uddannelse, er i international sammenligning fortsat forlav.Der er derfor ikke noget at sige til, at uddannelse og kompetenceudvikling i disse år fylder ekstremt megetpå den politiske dagsorden. Uddannelsespolitik er et af de mest centrale områder, når det handler om atbeskrive, hvordan det danske samfund skal sikre fremtidens velfærd og klare sig i den ubønhørligekonkurrence om viden og kompetencer, som globaliseringen stiller os overfor.Fra politisk side er der ikke kun fokus på, hvad der sker på uddannelserne og i uddannelsessystemet, mender bliver også stillet skarpt på, hvilke resultater de enkelte dele af uddannelsessektoren er i stand til atpræstere, når det handler om at give befolkningen et kompetenceløft. Derudover er der også et stigendekrav om, at det kan dokumenteres, hvordan de tildelte midler anvendes, og hvordan brugere og borgereanvender de tilbud, som uddannelsesinstitutionerne er sat i verden for at levere.Med årsrapporten kan vi både i tal og tekst dokumentere VUC’s indsats i uddannelsessektoren. Og vi kanfortælle, at VUC med en lang række forskellige og fleksibelt tilrettelagte uddannelser er med til at løftebefolkningens kompetenceniveau, hvad enten målet er videre uddannelse eller at stå stærkere påarbejdsmarkedet, hvor kravene til almene og grundlæggende kompetencer bliver stadigt vigtigere.Årsrapporten vil i efteråret 2010 blive ledsaget af et yderligere fokus på VUC’s resultater og rolle iuddannelsessystemet i form af en række analyser og aktiviteter, som foreningerne vil tage initiativ til.Denne indsats med at synliggøre VUC’s samfundsmæssige betydning vil ske i et samarbejde medkonsulentfirmaet DAMVAD.Materialet i nærværende rapport omfatter de 31 udbydere af VUC-uddannelser, der er medlemmer af deto foreninger. De indhentede oplysninger stammer fra institutionernes årsrapporter og fra særkørsler fraVUC’s studieadministrative system LUDUS. Årsrapporten er udarbejdet af VUC Sekretariatet.God læselyst.København, juni 2011.Hans Jørgen HansenFormandLederforeningen for VUCPer Skovgaard AndersenFormandVUC Bestyrelsesforeningen

Indhold1. Tilbageblik & perspektiver ............................................................................................................................. 62. VUC’s samlede uddannelsestilbud .............................................................................................................. 102. 1 VUC’s målgrupper ................................................................................................................................. 113. VUC’s uddannelser...................................................................................................................................... 123. 1 Hf .......................................................................................................................................................... 123. 1. 1 Toårigt hf....................................................................................................................................... 133. 1. 2 Hf-enkeltfag .................................................................................................................................. 153. 1. 3 Gymnasiale suppleringskurser (GSK) ............................................................................................ 173. 2 Almen voksenuddannelse..................................................................................................................... 173. 3 Forberedende voksenundervisning (FVU) ............................................................................................ 193. 4 Ordblindeundervisning ......................................................................................................................... 204. VUC’s geografiske dækningsområde ........................................................................................................... 225. VUC’s økonomi ............................................................................................................................................ 236. Bilag ............................................................................................................................................................. 25

1. Tilbageblik & perspektiverI det følgende præsenterer Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen de væsentligsteforhold, der i 2010 havde betydning for VUC-sektoren. Derudover vil foreningerne fremhæve de strategiskeog politiske forhold, som sektoren har arbejdet med i samme periode.2010 blev et år karakteriseret af fem væsentlige forhold:1.2.3.4.5.VUC har i 2010 haft en historisk høj aktivitet.Sektoren blev ramt af omfattende besparelser som følge af regeringens genopretningsplan.Sektoren har udvidet og styrket sit udbud af toårigt hf.Sektoren har fået en tydeligere profil over for unge målgrupper.Sektoren har formået at styrke kortuddannedes og ledighedstruedes kompetenceudvikling ikølvandet på finanskrisen.

Stigende aktivitetAktiviteten på VUC har været rekordhøj, og i 2010 deltog mere end 100.000 personer i etundervisningstilbud på VUC. De seneste fire år er aktiviteten samlet set steget med 46 %. VUC indtagerdermed en nøgleposition, når det gælder om at sikre en god regional spredning af uddannelsesmulighederog et solidt udbud af kompetencegivende uddannelse over for unge og voksne. Dette er med til at sikre denfortsatte mobilitet og fleksibilitet i arbejdsstyrken og i uddannelsessystemet og dermed ruste borgerne tilfremtidens udfordringer.Den stigende aktivitet skal ses i sammenhæng med VUC’s målgrupper, der primært omfatter unge, ungevoksne og kortuddannede. Især de unge og de unge voksne strømmer i øjeblikket til VUC. Dette sersektoren som en særdeles positiv udvikling, der cementerer VUC’s bidrag til 95-procent- og 50-procent-målsætningerne.Flere undersøgelser har vist, at VUC bidrager til at øge den sociale mobilitet og bygger bro til demellemlange videregående uddannelser. Hovedparten af kursisterne på VUC kommer fra enuddannelsesfremmed baggrund, og mange kursister har afbrudt andre ungdomsuddannelser eller har haftfaglært eller ufaglært beskæftigelse, inden de begyndte på VUC. Der er således ikke tvivl om, at VUC somparallelt, alment kompetencesystem tiltrækker andre målgrupper end det ordinære uddannelsessystem ogdækker et vigtigt uddannelsesbehov i forhold til grupper, der ellers ikke ville være gået i gang med enkompetencegivende uddannelse.Den relativt høje ledighed har øget incitamenterne til at videreuddanne sig, og her er VUC en central aktør iforhold til efter- og videreuddannelse, da VUC tilbyder målrettede forløb, der passer til brugerneskvalifikationer, mål og behov. Med VUC’s brede uddannelsesportefølje og markante indsats i forhold tilpædagogisk udvikling, studiemiljø og forbedringer, hvad angår de bygningsmæssige forhold, er der skabt envelfungerende ramme for de kompetenceudviklingstilbud, som sektoren kan tilbyde.

Besparelser og GenopretningsplanenVUC har fået rigtig godt fat i målgrupper af især unge kursister under 30 år. Men VUC har samtidig i detforgangne år været under stort pres. Genopretningsplanens omfattende besparelser påuddannelsesområdet i almindelighed, og VUC i særdeleshed, har været meget uhensigtsmæssige i forholdtil at opfylde de krav, som fremtidens uddannelsesbehov og arbejdsmarkedets hastige forandringer, stilleros overfor.Uddannelse er nøglen til fremtidig vækst og velfærd, og mobilitet og fleksibilitet er helt centraler begreber iden moderne vidensøkonomi. De konstante forandringer og kravet om hurtig omstilling påarbejdsmarkedet sætter fokus på netop disse forhold og står også meget centralt i begrebet omLivslanglæring(lifelonglearning),som er en rettesnor for den overordnede uddannelsespolitiske satsning i EU.Genopretningsplanen har således skabt en række blindgyder i uddannelsessystemet. Det er særligt devoldsomme stigninger på forskellige gruppers deltagerbetaling, der forekommer helt uhensigtsmæssige i entid, hvor samfundet efterspørger højt kvalificeret arbejdskraft, og hvor man i uddannelsessystemetbestræber sig på at skabe velfungerende overgangsmuligheder mellem niveauerne og undgå blindgyder,der kan ramme den enkelte borgers mulighed for at dygtiggøre sig. Særligt to grupper har VUC-foreningernes bevågenhed, fordi de med Genopretningsplanen bliver afskåret fra at deltage i relevantuddannelse:••Højtuddannede udlændinge, der kommer til Danmark, skal kunne tilegne sig danskkundskaber påkompetencegivende niveau, men bliver nu mødt med en meget høj deltagerbetaling på VUC.Personer med en kort videregående uddannelse uden gymnasial uddannelse skal have mulighed forat videreuddanne sig, men bliver ligeledes mødt med en stærkt forhøjet deltagerbetaling på VUC.Der er her tale om en gruppe, som hverken har muligheden eller forudsætningerne for at kunnebenytte gymnasial supplering.

Når disse to grupper bliver særligt hårdt ramt skyldes det især, at der fra januar 2011 er indført stærktforhøjet deltagerbetaling for kursister, der har en videregående uddannelse. Deltagerbetalingen for enkursist med en videregående uddannelse beløber sig f.eks. til mere end 35.000 kr. for to års undervisning iengelsk på A-niveau og mere end 6.000 kr. for dansk på D-niveau1.Det er også værd at bemærke, at den generelt forhøjede deltagerbetaling på avu og hf kan udgøre etproblem for visse grupper. Det gælder bl.a. den forhøjede deltagerbetaling på it-fag, der ikke udgør nogenfarbar uddannelsespolitisk vej i forhold til, at man fra politisk side samtidig peger på behovet for, aterhvervsaktives tilbagetrækningsalder hæves.Samlet set har de gennemførte besparelser haft den konsekvens, at denlivslange læring,som VUC’ernemed de forskellige uddannelsestilbud tilbyder befolkningen, har fået stærkt forringede vilkår. Der erdesværre også med Genopretningsplanen skabt nogle uheldige blindgyder i uddannelsessystemet, somstærkt begrænser visse gruppers handlemuligheder, når det handler om almen opkvalificering.

De unge på VUCVUC har i 2010 styrket indsatsen over for gruppen af unge og unge voksne. 68 % af aktiviteten i detforløbne år har således været rettet mod personer under 30 år. Den samfundsopgave, der bliver løftet irelation til de unge, er særdeles vigtig. VUC samler ofte de unge op, som ikke kom i gang med, eller som erfaldet fra andre ungdomsuddannelser, hvilket aldersfordelingen på uddannelserne også indikerer.På både avu og hf tilbyder VUC de unge voksne uddannelsesparathed, opkvalificering og uddannelse, somer vigtige parametre i forhold til videreuddannelse og mulighederne på arbejdsmarkedet. I den kommendetid fortsætter arbejdet med at sikre og udbygge VUC’s voksenuddannelsesmiljø. Dette gøres ved fortsatpædagogisk udvikling i form af forskellige udviklingsprojekter, ligesom der fra sektorens side er stort fokuspå at styrke arbejdet med at fastholde de kursister, der er gået i gang med en uddannelse på VUC.VUC har haft stor succes, når det handler om at møde de unge og unge voksne med uddannelsestilbud iøjenhøjde, og udgør et attraktivt uddannelsestilbud for mange unge. VUC har således arbejdet målrettetmed initiativer, der skal styrke studiemiljøet og undervisningens tilrettelæggelse. Kun på den måde kan derskabes nogle rammer, som kan motivere kursisterne til at færdiggøre deres uddannelse. Herigennem kanVUC befæste sin position somsecond chancefor mange mennesker, der har behov for uddannelse.

Toårigt hf på VUCDet forløbne års udvikling på toårigt hf på VUC er af en sådan karakter, at den fortjener at blive fremhævetsærskilt.VUC har siden 2005 kunnet udbyde toårigt hf. I 2010 tilbød 24 VUC’er ud af 31 toårigt hf. Antallet afårskursister på toårigt hf på VUC er steget med 64 % siden 2007, og de nyeste søgetal fra 2011 fra DanskeRegioner cementerer denne udvikling. Efterspørgslen efter VUC’s udbud af toårigt hf er steget med 20 % påbare ét år fra 2010 til 2011.VUC’s succes skyldes flere faktorer:1. VUC har en mangeårig erfaring med hf (hel hf og hf-enkeltfag) og dermed en særlig ekspertise i deudfordringer, der er forbundet hermed.2. VUC’ernes geografiske placering gør, at der findes lokale toårige hf tilbud tæt på, hvor nuværendeog potentielle kursister befinder sig.3. VUC har særligt held med at tiltrække målgrupper, der er lidt ældre end på de øvrige gymnasialeungdomsuddannelser, og giver dermed de unge voksne ensecond chance.4. Karaktergennemsnittene2for 2010 viser, at VUC-kursisternes gennemsnit er højere end på detøvrige toårige hf.Selvfølgelig siger karaktergennemsnit ikke alt om en uddannelse, og de kan også sagtens ændre sig fra år tilår. Men vi er naturligvis meget tilfredse med resultatet fra 2010, hvor VUC’erne havde etkaraktergennemsnit på 6,05 mod 5,84 hos de øvrige udbydere af toårigt hf.Det flotte karaktergennemsnit er meget bemærkelsesværdigt målgruppen taget i betragtning. Flereundersøgelser har vist, at VUC i stort omfang rekrutterer kursister med en uddannelsesfremmed baggrund.2

PerspektiverVUC-foreningerne har blandt andet gennem nærværende årsrapport valgt at skærpe sit fokus pådokumentation af sektorens samlede uddannelsespolitiske arbejde. Dermed kan sektoren synliggøre denmerværdi, VUC’erne skaber i en samfunds- og arbejdsmarkedskontekst. VUC’ernes erfaringer, de positiveresultater i 2010 og de samfundsmæssige udfordringer vil VUC-foreningerne gerne bruge som afsæt til atbeskrive den kommende tids strategiske indsatsområder.VUC-sektoren skal være helt entydig på de uddannelsespolitiske opgaver. Det vil sige over for de unge, deunge voksne og de kortuddannede. Dette nødvendiggør bl.a. følgende indsatsområder:a. Hf profileres stærkere som tilbud til unge og unge voksne, og hf og VUC kædes endnu tætteresammen, således at de målgrupper, VUC tiltrækker, oplever, at VUC tilbyder et stærkt hf-uddannelsesmiljø.b. Avu skal i højere grad profileres som et tilbud, der kan klargøre unge og kortuddannede til atpåbegynde en erhvervsuddannelse eller en hf. Det gælder ikke mindst unge af anden etniskherkomst og unge mænd.c. VUC skal være stærk og synlig i det virksomhedsrettede samarbejde, herunder VEU-centrene,således at VUC med sine kompetenceudviklingstilbud kan medvirke til at skabe den fornødnefleksibilitet på arbejdsmarkedet.d. Samarbejdet med professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal fortsat udbygges,således at VUC i endnu højere grad fremstår som adgangsvejen til de korte og mellemlangevideregående uddannelser.e. VUC skal styrke de fleksibelt tilrettelagte uddannelsesforløb med fokus på individuelle behov(f.eks. flexundervisning, e-learning, parallelundervisning).Sektoren står med en række udfordringer og forhold, som det udelukkende er op til politikerne at ændrepå. Men det skal ikke afholde os fra at anbefale initiativer, der kan styrke VUC’s bidrag til at højneuddannelsesniveauet og mobiliteten i det danske samfund.

2. VUC’s samlede uddannelsestilbudStigende aktivitetVUC’s aktivitet er vokset med 46 % i perioden 2007 – 2010,og især de unge og de unge voksne strømmertil VUC. Dette er en særdeles positiv udvikling, der cementerer VUC’s bidrag til 95-procent- og 50-procent-målsætningerne. Samtidig øger den relativt høje ledighed incitamenterne til at videreuddanne sig. Her erVUC en central aktør i forhold til efter- og videreuddannelse, da VUC tilbyder fleksible og målrettede forløb,der passer til den enkeltes kvalifikationer og mål. På den måde spiller VUC en væsentlig rolle i forhold til atuddanne personer til arbejdsmarkedet og dermed sikre fortsat mobilitet og fleksibilitet i arbejdsstyrkensamt ikke mindst at være fødekanal til de videregående uddannelser.I 2010 modtog over 100.000 personer undervisning på VUC,hvilket svarer til 25.500 ”fuldtidskursister”(også kaldet årskursister3). I og med at VUC tilbyder fleksibel og målrettet undervisning med mange på- ogafstigningsmuligheder på de forskellige VUC-uddannelser, bruger en stor andel af kursisterne i høj grad VUCsom en mulighed for gennem relativt kortere forløb at få den nødvendige uddannelse og opkvalificering.Dette er årsagen til den store forskel i antallet af enkeltpersoner, der har modtaget undervisning på VUC,og antallet af årskursister.VUC udgør et sammenhængende, parallelt kompetencesystemfra basisniveau til studieforberedendeuddannelser: Ordblinde, FVU og alle niveauer fra G til A. VUC’s uddannelsestilbud spænder således megetbredt i forhold til indhold og målgrupper. Men det er kendetegnende for VUC, at der er skabt en stærksammenhæng på tværs af uddannelserne, og at det enkelte VUC skaber et helhedsorienteret studiemiljø,der kan rumme de differentierede uddannelsestilbud.Årskursister VUC, Toårigt hf, hf-enkeltfag, gymnasiale suppleringskurser (GSK), almen voksenuddannelse(AVU), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning.30.00025.00020.00015.00010.0005.000-2007Kilde: VUC’ernes årsrapporter200820092010

Der er bred politisk enighed om, at flere unge skal have en uddannelse. Derfor er målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 50 % en videregående uddannelse i 2015,klare mål for VUC’s arbejde. VUC er med sin indsats i forhold til almen uddannelse og opkvalificering envæsentlig part i at sikre, at arbejdsstyrken som helhed også i fremtiden kan honorere stadigt stigende kravom fleksibilitet og mobilitet.VUC samler de unge op, der ikke kom i gang med, eller som faldt fra en ungdomsuddannelse undervejs,ligesom sektoren har en væsentlig opgave i at løfte uddannelsesniveauet blandt kortuddannede. På denmåde fungerer VUC somsecond chancefor mange mennesker.VUC’s aktivitetstal viser en tydelig fremgang i antallet af unge, der vælger et uddannelsesforløb på VUC.Antallet af unge, der vælger VUC, er således steget med 57 % fra 2007 til 20104. Derudover viser nyligtindsamlede tal for første kvartal 2011, at der er sket en yderligere stigning fra 2010 til 2011 med 17 %. Påden baggrund udgør de unge under 30 år i første kvartal 2011 hele 70 % af den samlede VUC-aktivitet.Stigningen fra 2010 til 2011 skyldes, at VUC tiltrækker stadigt flere unge og unge voksne, og at denforhøjede deltagerbetaling for personer med en videregående uddannelse har medført, at dennekursistgruppe fremover stort set ikke længere benytter VUC’s tilbud.

Andelen af kursister i aldersgruppen 60+ er faldet tilsvarende, og de udgør nu kun 7 % af den samledeaktivitet. Det forventes, at aktiviteten for denne aldersgruppe reduceres til et minimum fra sommeren2011, når Genopretningsplanens forhøjelse af deltagerbetalingen for efterlønsmodtagere og pensionistertræder i kraft.Uddannelserne på gymnasialt niveau udgør tilsammen over halvdelen af VUC’s aktivitet med 63 %. Indenfor de gymnasiale uddannelser er hf-enkeltfag størst med 46 % af den samlede aktivitet, mens toårigt hf oggymnasial supplering (GSK) udgør henholdsvis 13 % og 4 %.Almen voksenuddannelse udgør med 33 % af den samlede aktivitet også en betydelig del af VUC’s samledeaktivitet, mens forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning udgør henholdsvis 3 % og 1 %af den samlede aktivitet på VUC.

3. VUC’s uddannelser3. 1 HfVUC tilbyder to former for hf med hver sin tilrettelæggelse: Toårigt hf og hf-enkeltfag. Toårigt hf indgårsammen med uddannelserne til studentereksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen i etsamlet gymnasialt system, som er studieforberedende og almendannende, og som giver grundlag for videreuddannelse. Toårigt hf udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.Hvor de øvrige ungdomsuddannelser er målrettet de 16 – 19-årige, tiltrækker den toårige hf på VUC ihøjere grad kursister, der er ældre end den målgruppe, der lige efter grundskolen søger ind på enungdomsuddannelse. Den toårige hf er ikke pålagt deltagerbetaling, hvilket derimod er tilfældet for hf-enkeltfag5.5

Hf-enkeltfag tilbydes, som navnet angiver, i enkeltfag og i faggrupper/fagpakker. De enkelte fag ogfaggrupper afsluttes med prøver efter national standard og kan sammenstykkes til en samletenkeltfagseksamen. Hf-enkeltfag har til formål, at voksne kursister opnår kompetencer, viden ogalmendannelse, som danner grundlag for videre uddannelse eller øger mulighederne på arbejdsmarkedet.Undervisningen er teoretisk og anvendelsesorienteret og tilrettelægges fleksibelt. Hf-enkeltfag bruges afbåde unge, unge voksne og af kortuddannede kursister til enten at opkvalificere sig i lige netop de fag, derer relevante for dem, eller til at stykke en hel hf sammen på fleksibel vis, f.eks. ved siden af etfuldtidsarbejde eller lignende.Hf-enkeltfag har været en grundpille i VUC’s tilbud siden 1978, og i 2005 fik VUC tilladelse til at udbydetoårigt hf. Toårigt hf på VUC har vist sig at være en succes, da tilbuddet i høj grad tilfredsstiller etuddannelsesbehov blandt unge, der tiltales af VUC’s profil og voksenpædagogiske uddannelsesmiljø. Medtoårigt hf på VUC sikres det, at det relativt store antal unge, der ikke har fundet det tilbud på de andreungdomsuddannelser, som de efterspørger og har behov for, har en mulighed for at få en gymnasialungdomsuddannelse.At målgruppen for hf adskiller sig fra de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser, kan ses i studenternesvidere færd i uddannelsessystemet. Det er i flere sammenhænge dokumenteret, at hf-studenter genereltvælger de mellemlange videregående uddannelser i langt højere grad end studenterne fra de øvrigegymnasiale ungdomsuddannelser6, og at det især er ”velfærdsuddannelser” som f.eks. folkeskolelærer,sygeplejerske og pædagog, der tiltrækker hf-studenterne.Denne adfærd ses også tydeligt i søgetallene til de videregående uddannelser i 2010, hvor hf-studenterneisær kom ind på uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, folkeskolelærer, socialrådgiver, bioanalytiker oglaborant. På nogle af disse uddannelser udgør hf-studenterne op mod 37 % af de optagne. VUC kan såledesmed sit bidrag af hf-studenter være med til at afhjælpe den personalemangel, der i de kommende år vilgøre sig gældende inden for ovennævnte professioner.

Stadigt flere VUC’er tilbyder toårigt hf. I 2010 var det et tilbud på 247VUC’er ud af 31 centre, og frasommeren 2011 kommer yderligere to centre til. VUC tilbyder således toårigt hf jævnt fordelt over helelandet. Det er de to VUC-foreningers holdning, at hf og VUC skal kædes endnu tættere sammen i fremtiden,og foreningerne vil arbejde for, at alle VUC’er kan udbyde toårigt hf som en integreret del af deres tilbud.Unge og unge voksne under 30 år udgør 98 % af kursistgruppen. Hvis man ser nærmere på aldersgruppenunder 30 år, ses det tydeligt, atVUC tiltrækker en anden målgruppe end de øvrige ungdomsuddannelser.Hvor langt størstedelen af målgruppen på de øvrige ungdomsuddannelser er i alderen 16 – 19 år, fylderdenne gruppe 38 % af aktiviteten på toårigt hf på VUC, hvorimodde 20 – 24-årige med 54 % udgørhovedparten af aktiviteten på toårigt hf på VUC.Aldersfordeling årskursister toårigt hf på VUC, 201060%50%40%30%20%10%0%16-1920-2425-2930+

Mange VUC’er udbyder hf-enkeltfag som længerevarende forløb, der er målrettet bestemte videregåendeuddannelser. Sådanne fagpakker er tilrettelagt i samarbejde med de relevante videregåendeuddannelsesinstitutioner og anerkendes af disse som kompetencegivende optagelsesgrundlag, ogfagpakkerne svarer således til adgangskurserne til ingeniøruddannelserne. Ved at gøre brug af enpædagogfagpakke kan kursister uden gymnasial uddannelse blive optaget på pædagoguddannelsen efterblot et enkelt år, hvor det ville have taget to år, hvis kursisten skulle have taget en hel hf-eksamen.Fagpakkerne er relevante tilbud til de målrettede kursister, der allerede i udgangspunktet har en viden om,hvad de efterfølgende vil beskæftige sig med i arbejdslivet. Eksempler på fagpakker er pædagog-,socialrådgiver-, sygeplejerske-, radiograf-, bioanalytiker- og politifagpakkerne.Målgruppen for hf-enkeltfag er bredere og mere mangfoldig end på den toårige hf på VUC. Hvor dentoårige hf er en ungdomsuddannelse på lige fod med de øvrige ungdomsuddannelser, erenkeltfagssystemet en yderst fleksibel mulighed for uddannelse, der kan målrettes den enkeltes behov, ogsom kan tilrettelægges fleksibelt. Hf-enkeltfag bruges enten til at sammenstykke en hel hf på to eller flereår, til at sikre målrettet opkvalificering for personer på arbejdsmarkedet eller til gymnasial supplering, derkan kvalificere til optagelse på en videregående uddannelse.Dette giver en bred alderssammensætning blandt kursisterne på hf-enkeltfag. 71 % af kursisterne er ungeog unge voksne under 30 år, 24 % er voksne 30 – 59-årige, og 5 % er i aldersgruppen 60+. Kursisterne på hf-enkeltfag er blevet yngre siden 2007, hvor de 16 – 29-årige udgjorde 67 %.

Andelen af kursister i aldersgruppen 60+ er faldet svagt siden 2007 og udgør nu 5 % af aktiviteten på hf-enkeltfag. Det forventes, at aktiviteten for denne aldersgruppe reduceres til et minimum fra sommeren2011, når Genopretningsplanens forhøjelse af deltagerbetalingen for efterlønsmodtagere og pensionistertræder i kraft.Hvis man deler aldersgruppen under 30 år op i undergrupper, ser man, at de 20 – 24-årige ligesom påtoårigt hf på VUC udgør den største gruppe, nemlig 42 %. De 25 – 29-årige fylder i modsætning til toårigt hfdog mere på hf-enkeltfag end de 16 – 19-årige, og generelt er kursisterne på hf-enkeltfag væsentligt ældreend på toårigt hf på VUC.Aldersfordeling årskursister hf-enkeltfag, 201060%50%40%30%20%10%0%16-1920-2425-2930+

GSK-aktiviteten på VUC er primært samlet omkring de store uddannelsesbyer og bidrager dermedvæsentligt til at løfte det kompetencegivende niveau hos unge mennesker, der ønsker at kvalificere sig til atsøge ind på videregående uddannelser. De to VUC-foreninger ser gerne, at der i højere grad end i dag åbnesop for, at alle VUC’er kan udbyde GSK, således at personer uden for de største uddannelsesbyer i størreomfang får adgang til gratis, fleksibel supplering af deres ungdomsuddannelse. Knap en tredjedel af VUC’saktivitet på GSK udbydes allerede i dag uden for de store universitetsbyer København, Aarhus og Odense.Samlet set kan man konstatere, at de gymnasiale uddannelser på VUC i de seneste år har gennemgået enperiode med stor vækst. VUC tilbyder i dag et stærkt uddannelsesmiljø på gymnasialt niveau, der for mangeunge og voksne er afsæt for videre uddannelse, og som understreger, at VUC er en vigtig fødekanal tilvideregående uddannelser, og især de mellemlange velfærdsuddannelser.

3. 2 Almen voksenuddannelseAlmen voksenuddannelse (avu) udbydes som undervisning i enkeltfag, der afsluttes med prøver ogeksamen og niveaumæssigt svarende til grundskolens 9. og 10. klasse. Almen voksenuddannelse tilbydes påbasisniveau og på niveauerne G, F, E og D, hvor D er højeste niveau. Som kernefag på almenvoksenuddannelse udbydes centrale almene fag som dansk, dansk som andetsprog, engelsk, matematik,naturvidenskab, historie og tysk. Almen voksenuddannelse har til formål at styrke voksnes muligheder forvidere uddannelse og at fremme deres interesse for at uddanne sig.Almen voksenuddannelse er tiltænkt voksne over 18 år. Dog kan unge under 18 år, der følger enkommunalt indgået uddannelsesplan, også optages på uddannelsen. Målgruppen for avu er bl.a. voksne,der har forladt grundskolen for år tilbage, og som har behov for at supplere eller genopfriske dereskompetencer fra grundskolen med henblik på videre uddannelse eller som led i en arbejdsmarkedsrettetkompetenceudvikling. Målgruppen omfatter også unge og unge voksne, der har forladt grundskolen udentilstrækkelige almene kompetencer til f.eks. at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller enungdomsuddannelse.

Med avu-reformen, der trådte i kraft i august 2009, er der som noget nyt skabt mulighed for, at man ved athave bestået almen forberedelseseksamen (AF) har ret til optagelse på toårigt hf. Dette giver kursisterne påavu nogle helt nye uddannelsesperspektiver. Reformen har styrket avu’s rolle som parallelkompetencegivende uddannelse, der kan medvirke til at løfte uddannelsesniveauet for kortudannedevoksne, der er i gang med et egentligt sporskifte, eller som har behov for mere målrettet, almenopkvalificering. Der forestår dog stadig et stort arbejde med at øge kendskabet til almen voksenuddannelseog de nye muligheder, som almen forberedelseseksamen giver kursisterne.Almen voksenuddannelse udgør en tredjedel af den samlede aktivitet på VUC.Aktiviteten på avu er voksetmed 42 % siden 2007,og udgør i 2010 8.422 årskursister, svarende til 33 % af den samlede VUC-aktivitet.Årskursister AVU9.0008.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.00002007Kilde: VUC’ernes årsrapporter200820092010

Alderssammensætningen på avu er anderledes end på VUC’s hf-uddannelser, idet avu i større omfanganvendes af kursister, der allerede har adskillige års erhvervserfaring bag sig, når de går i gang meduddannelsen. Men det er dog værd at bemærke, at 50 % af kursisterne på avu er unge og unge voksnekursister under 30 år, som på et tidligt tidspunkt i deres liv har behov for at genopfriske og forbedre dereskompetencer fra grundskolen. 35 % af kursisterne er 30 – 59 år, og 14 % er i aldersgruppen 60+.Udviklingen siden 2007 i aldersfordelingen på avu er gået mod, at kursisterne er blevet yngre.De nye regler om generelt øget deltagerbetaling gælder også for avu. Det forventes, at aktiviteten foraldersgruppen 60+ reduceres til et minimum fra sommeren 2011, når reglerne om forhøjet deltagerbetalingfor pensionister og efterlønsmodtagere også træder i kraft. Samlet set forventes der derfor enaktivitetsnedgang på avu på 10 til 15 % fra 2010 til 2011.Aldersfordeling årskursister avu, 2007 og 2010201020070%50%48%20%40%16-2930-5935%31%60%60+80%14%21%100%

3. 3 Forberedende voksenundervisning (FVU)Forberedende voksenundervisning (FVU) er et uddannelsestilbud til voksne, der har behov for at supplereeller forbedre deres grundlæggende færdigheder i læsning og stavning og skriftlig fremstilling samt italforståelse, regning og matematik. FVU er et færdighedsorienteret undervisningstilbud, som udbydes ifagene dansk (4 trin) og matematik (2 trin). Undervisningen, der er rettet mod voksne over 18 år, erprøveforberedende, og hvis deltageren ønsker det, kan hvert trin afsluttes med en prøve.FVU medvirker til at løfte det grundlæggende færdighedsniveau i dansk og matematik og kan herved bl.a.bidrage til, at voksne kan håndtere de stigende krav om læse- og matematikfærdigheder, der er enforudsætning for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet, selv i ufaglærte jobfunktioner.FVU udbydes af VUC og af en række forskellige andre udbydere (folkeoplysende foreninger, daghøjskoler,erhvervsskoler etc.), der har indgået driftsoverenskomst med det lokale VUC, som skal sikre, at det samledelokale udbud af FVU opfylder de kvalitetskrav, som er indeholdt i lovgivningen. Langt størstedelen af FVU-aktiviteten foregår på VUC.FVU er et tilbud, som er rettet mod borgere, der på eget initiativ vælger at opkvalificere deres færdigheder.FVU indgår også som led i kompetenceudvikling, der er relateret til arbejdsmarkedets behov, og hvor VUCaktivt opsøger virksomheder, der kunne tænkes at ville tilbyde deres medarbejdere almen opkvalificeringvia FVU.Selvom VUC bruger mange ressourcer på det opsøgende arbejde i forhold til FVU, og den koordineredeindsats på voksen- og efteruddannelsesområdet generelt er blevet øget med oprettelsen af VEU-centrene,er antallet af årskursister på FVU faldet med 20 % fra 949 i 2009 til 760 i 20108. Faldet i aktiviteten skyldesmed overvejende sandsynlighed, at virksomhederne ikke efterspørger FVU til deres medarbejdere i sammegrad som tidligere, da mange virksomheder efter finanskrisen ikke har mulighed for at sende medarbejderepå efteruddannelse i samme omfang som tidligere.Etableringen af VEU-centre har sat en ny dagsorden for samarbejdet omkring rekruttering ogbehovsafdækning i forhold til erhvervsaktives brug af FVU-tilbuddene. VUC vil således fortsat bruge tid ogkræfter på at etablere hensigtsmæssige samarbejdsflader i VEU-centerarbejdet med henblik på at styrkerekrutteringen af deltagere til FVU. Det er af stor betydning, at VUC med sit FVU-tilbud bidrager tilaktiviteter, der øger kortuddannedes mulighed for fortsat uddannelse.FVU udgør med 760 årskursister 3 % af den samlede VUC-aktivitet.

3. 4 OrdblindeundervisningVUC har godt fat i ordblindeundervisningen, som har gennemgået en rivende udvikling de seneste år. Derhar været stor udvikling i it-hjælpemidler til ordblinde, hvilket har betydet, at vejledning i brugen af dissehjælpemidler nu også indgår i ordblindeundervisningen på VUC. Det er en stor fordel for kursisterne, at demed disse nye hjælpemidler har fået forbedret deres muligheder i uddannelsessystemet og påarbejdsmarkedet væsentligt.VUC løfter en vigtig opgave på dette område, idet 2 til 5 % af den danske befolkning er ordblinde9. Mangevoksne ordblinde har klaret sig igennem grundskolen, som de bedst kunne. De kan dog f.eks. i forbindelsemed jobskifte opleve, at tillærte måder at kompensere for deres ordblindhed på ikke længere rækker, og atde derfor har svært ved at honorere de krav til skriftsproglige færdigheder, som stilles på jobbet. I dennesituation kan et undervisningsforløb på VUC give kursisterne det nødvendige kompetenceløft.9

Som følge af de omfattende besparelser og den målgruppeafgrænsning, som sektoren oplevede i 2010, erder risiko for, at flere undervisningssteder i løbet af de kommende år risikerer at blive nedlagt på grund afringe økonomisk bæredygtighed. Det er især i yderområderne, hvor uddannelsesniveauet i forvejengenerelt er lavt, at de negative konsekvenser vil kunne mærkes. Antallet af kursister vil falde, og det vilblive vanskeligere at oprette hold med en rentabel størrelse.I efteråret 2010 gennemførte Lederforeningen for VUC en rundspørge, der dengang viste, at 20 afdelingerog undervisningssteder ville være i farezonen for at måtte lukke. De allerfleste af disse 20undervisningssteder ligger i yderområderne og mange i det, der defineres som Udkantsdanmark.Det har stor betydning, at VUC også fortsat kan opretholde et undervisningstilbud i de mindre byer iUdkantsdanmark. På den måde kan landets voksenuddannelsescentre være med til at sikre, at de tyndtbefolkede egne af Danmark, hvor uddannelsesniveauet generelt er lavt, har adgang til uddannelse ogefteruddannelse.En nylig undersøgelse fra konsulentfirmaet DAMVAD baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at der er enstørre tilbøjelighed til at tage en mellemlang videregående uddannelse blandt personer med en hel hf-enkeltfagseksamen i Udkantsdanmark sammenlignet med København og andre storbyer. DAMVADfremdrager, at denne adfærd i høj grad hænger sammen med tilgængeligheden og udbuddet afvidereuddannelse. De ældre studerende er ofte mere etablerede og derfor mindre tilbøjelige til at flytteeller rejse langt for at læse videre. DAMVAD konkluderer også, at selve tilstedeværelsen af VUC uden for

storbyerne er afgørende for, at sektoren med sine uddannelsestilbud både kan bidrage til 95-procent- og50-procent-målsætningen.VUC er en nøgleaktør i forhold til at kunne medvirke til at hæve uddannelsesniveauet i Danmark, især iyderområderne. De mange afdelinger i alle dele af landet bidrager til at sikre, at de grupper i samfundet,der har et stort behov for uddannelse, og som sjældent er motiverede for at bevæge sig langt for at fådenne uddannelse, kan få den nødvendige kompetenceudvikling. Skal de uddannelsespolitiskemålsætninger om uddannelse til flere indfries, er VUC med sit vidtforgrenede net af uddannelsestilbud envigtig medspiller i forhold til denne væsentlige uddannelsespolitiske udfordring.

5. VUC’s økonomiVUC-sektorens omsætning er vokset fra 1,6 mia. kr. i 2007 til 2,3 mia. kr. i 2010,hvilket svarer til enstigning på 48,8 %11. Den markante vækst i omsætningen hænger naturligvis sammen med det stærktforøgede antal af årskursister og den stigende efterspørgsel efter VUC’s uddannelser. Stort set alle VUC’smidler udbetales af Undervisningsministeriet i form af taxametre til de enkelte uddannelser.Som følge af den store aktivitetsvækst, sektoren har oplevet især i 2009 og 2010, er sektorens samledeoverskud i de to sidste regnskabsår steget. Dette skyldes, at aktiviteten er vokset så hurtigt, at det ikke harværet muligt at leje nye lokaler i samme takt, ligesom der har været en forsinkelse i forhold til ansættelsenaf nye lærere. Lokalerne og lærernes arbejdstid er derfor blevet udnyttet til det maksimale. Derudover harde mange nyansatte lærere i sektoren en lavere anciennitet og er derfor ansat til en lavere løn end læreremed flere års erfaring.Der har således været tale om to års markant vækst, og både 2009 og 2010 må ud fra den betragtningkarakteriseres som helt ekstraordinære i VUC’s historie. Disse særlige omstændigheder og den rekordhøjeefterspørgsel har uvægerligt medført, at der er blevet skabt overskud i driften af VUC.VUC’erne overgik fra at være amtslige institutioner til at være selvejende institutioner i januar 2007, og 1.januar 2010 overtog VUC bygningerne af staten12. Denne udvikling har medført, at bestyrelserne på deselvejende VUC’er har fået betydeligt større råderum og frihed til at træffe beslutninger omhandlende egetVUC. Men det har også betydet, at bestyrelserne på VUC’erne skal løfte en langt større opgave endtidligere, og at strategisk planlægning nu er kommet i centrum i forhold til centrenes samlede drift ogudvikling og ikke mindst de bygningsmæssige rammer.Sektorens overskud siden 2007 skal ses i lyset af, at langtde fleste VUC’er er ”født” med en negativegenkapitali 2007, hvilket ikke er et hensigtsmæssigt udgangspunkt for en selvejendeuddannelsesinstitution. Den eneste måde, hvorpå man har kunnet rette op på dette problem, har væretved at skabe en effektiv drift, som har kunnet generere et overskud, der har kunnet overføres til centrenesegenkapital. Da VUC’erne er meget konjunkturfølsomme, har det været nødvendigt med høj aktivitet atbestræbe sig på at skabe en større egenkapital i disse opgangstider for på den måde at imødegå tider medstagnerende eller faldende aktivitet.

Bestræbelsen fra VUC’ernes side har i de seneste år handlet om at konsolidere økonomien. Det har dogogså været nødvendigt at sætte fokus på de bygningsmæssige rammer for VUC’s aktivitet og reserveremidler til vedligeholdelse, udvidelse eller modernisering af de eksisterende bygninger.Den samlede bygningsmasse har generelt været relativt ringe vedligeholdt under amterne, ligesombygninger og faciliteter i mange tilfælde må karakteriseres som utidssvarende.For at bringebygningsmassen op på en attraktiv standard planlægger sektoren samlet set at investere 1,2 mia. kr. inybyggeri, renoveringer, ombygninger og nyt it-udstyrover de kommende fem år. For at undgå at skullelånefinansiere disse betydelige investeringer og på den måde belaste konjunkturfølsomme budgetter imange år fremover, har VUC’erne i de seneste års opgangstider udnyttet muligheden for at sætte midler tilside til kommende investeringer.Sektorens overskud siden 2007 er således genereret med det formål for øje at konsolidere sektorensøkonomi. Her har VUC-bestyrelserne som led i en strategisk satsning arbejdet med det klare sigte at skabeen positiv egenkapital og afsætte midler til kommende investeringer. Ønsket om at skabe en sund økonomimed et nødvendigt råderum til udvikling er derudover blevet hjulpet godt på vej af den markant højeaktivitet i 2010. Den store efterspørgsel efter VUC’s tilbud, der har kendetegnet 2010, har givet enekstraordinært høj ressourceudnyttelse og en meget effektiv driftssituation.Finansielt regnskabTusinde kronerOmsætningResultatEgenkapitalSamlede aktiverOverskudsgradSoliditetsgradÅrseleverMedarbejderårsværk

6. BilagÅrskursister 2010VUCVUC FYN & FYNs HF-kursusVUC NordjyllandKøbenhavns VUCVUC AarhusVUC SønderjyllandVUC StorstrømVUC NordsjællandVUC LyngbyVUC RoskildeVUC VestVUC Vestsjælland SydVoksenuddannelsescenterFrederiksbergVUC VestegnenRanders HF & VUCHerning HF & VUCVUC Hvidovre-AmagerHorsens HF & VUCVUC VejleTH. Langs HF & VUCVUC Holstebro-Lemvig-StruerKolding HF & VUCHF-Centret EfterslægtenThy-Mors HF & VUCVUC Skive-ViborgNordvestsjællands HF & VUCVUC FredericiaSkanderborg-Odder Center forUddannelseVUC DjurslandVUC Ringkøbing-SkjernVUC BornholmVestjysk Gymnasium TarmTotalToårigt hf477126131230197138969514614207330730601108230409973010595000003.332Hf-e1.4611.0211.27580857242845656837222337847740921112639932817086318208438130257172116781120724911.718GSK1201824031198547350674704620000101402AVU8971.1626583626294564441702753571871471841349417715031517623517401891421101231631281374808.422FVU5135417114443615264823183773915193415111901711111326512100760OBU59398122884161132831585971050131217571300310I alt3.0642.4012.2221.6201.5761.1401.0889008197867747187176626266206126105885735164384374224013542722521611304925.548