UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 307: Talepapir fra samråd den 21. juni 2011 vedrørende samrådsspm. BG, BH og BI, fra undervisningsministeren

1. IndledningI har stillet mig tre spørgsmål om forslaget i kommuneaftalen for 2012 om bed-re sammenhæng mellem skole og fritid. Jeg vil adressere spørgsmålene enkelt-vis. Jeg vil dog først benytte lejligheden til at uddybe baggrunden for forslaget.Formålet med forslaget er at sikre bedre sammenhæng mellem skole og fritids-tilbuddene. En harmonisering af reglerne vil styrke mulighederne for et tætsamarbejde mellem pædagoger og lærere og dermed mulighederne for at skabesynergi mellem de to faggruppers fagligheder. Det kan blandt andet styrke læ-ringen på tværs af skole og fritidstilbud.Forslaget ligger i forlængelse af de ideer om en tryg skolestart, der er baggrun-den for regeringens forslag i folkeskoleudspillet ”Faglighed og Frihed” om enseks timers sammenhængende skoledag i indskolingen. Det er her tanken, atman i højere grad skal kunne kombinere undervisning, leg og fysisk aktivitet.

Rejseholdet anbefalede i forbindelse med det 360 graders eftersyn af folkesko-len, at folkeskolerne i højere grad bliver samlingspunkt for fritidsbeskæftigelsefor børn og unge.En styrket sammenhæng mellem skole og fritid kan bidrage til elevernes fagli-ge præstationer og trivsel. Og det er netop baggrunden for regeringens forslagom heldagsskoler i udsatte boligområder. Det er i det hele taget mit indtryk, atder er generel opbakning til en sådan styrkelse af sammenhængen mellem sko-le og fritid.Den bedre sammenhæng mellem skole og fritid giver også kommunerne enlangt bedre mulighed for at indtænke pædagogerne i undervisningen. Det er ba-re lettere at gøre brug af pædagoger som undervisningsassistenter, hvis detkvalificerede personale er lige nede af gangen – og ikke i den anden ende afbyen eller ansat i en helt anden sammenhæng.På samme måde er jeg overbevist om, at et tættere samarbejde mellem skole,ungdomsskole og klubtilbud kan bidrage til at fastholde og støtte det enkeltebarn gennem skolen og i forbindelse med overgang til ungdomsuddannelse.Vi må heller ikke glemme, at dette forslag forenkler kommunernes dagligdag. Idag reguleres fritidstilbuddene for børn i alderen 6-17 år i fire forskellige lov-

komplekser. Det må vi kunne gøre enklere og mere overskueligt – og det er vo-res forslag løsningen på.I samme åndedrag giver vi kommunerne en øget fleksibilitet til at tilrettelæggederes skole og fritidstilbud, som det giver bedst mening lokalt. En øget frihed,som – jeg kun kan se – kommer borgeren til gavn.

2. Spørgsmål BGI spørgsmål BG spørger I til følgende:”Ministerenbedes oplyse om det konkrete indhold i aftalen mellem regeringenog KL om kommunernes økonomi for 2012 fsva. den del af aftalen, som vedrø-rer bedre sammenhæng mellem skole og fritidstilbud, og hvoraf fremgår, atreglerne for de yngste børn i skolealderen samles i folkeskoleloven, mens reg-lerne for de større børn og unge overordnet samles i ungdoms- og folkeskole-loven.Uddrag af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi:’Bedre sammenhæng mellem skole og fritidstilbudReglerne for fritidstilbud for skolebørn forenkles, så rammerne for et tæt sam-arbejde mellem pædagoger og lærere styrkes. Det styrker helheden i børnenes

hverdag, og giver samtidig kommunerne mulighed for en mere effektiv brug afblandt andet leder- og medarbejderressourcer. Reglerne for de yngste børn iskolealderen samles i folkeskoleloven, mens reglerne for de større børn og un-ge overordnet samles i ungdoms- og folkeskoleloven. Dagtilbudsloven omfatterfremover alene børn indtil skolestart.’”Der er endnu ikke taget stilling til den konkrete udformning af et lovforslag ombedre sammenhæng mellem skole og fritidstilbud. Et sådan forslag vil blandtandet skulle drøftes i forligskredsen.Det er hensigten med forslaget at ophæve reglerne om fritidstilbud i dagtil-budsloven og i stedet samle alle regler om fritidstilbud for mindre børn fra ca.6-9 år i folkeskoleloven. Reglerne om fritidstilbud for større børn samles iungdomsskoleloven. Kommunerne får dog selvfølgelig fortsat mulighed forogså at have SFO til større børn.I forbindelse med en sådan harmonisering af reglerne for fritidshjem og SFO erder en række forhold, som vi særligt skal være opmærksomme på. Dette omfat-ter blandt andet forsyningsforpligtigelse, formåls- og indholdskrav, driftsfor-mer, ledelse, forældreindflydelse, forældrebetaling og søskende- og fripladstil-skud.

3. Spørgsmål BHSpørgsmål BH fokuserer I på følgende:”Hvilkeaf dagtilbudslovens regler og kommunale forpligtelser forventer rege-ringen skal overflyttes til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven?”I udgangspunktet flyttes alle forpligtelser fra dagtilbudsloven til folkeskolelo-ven. Der vil dog ske en harmonisering, så reglerne koordineres i forhold tilhinanden.Dette betyder blandt andet, at der skal findes en løsning for, hvordan dagtil-budslovens aktuelle mulighed for, at fritidshjem kan drives som selvejende el-ler private institutioner, skal indgå i folkeskole- og ungdomsskoleloven. Denmulighed ønsker regeringen at opretholde. Det kan konkret gennemføres ved,at der i folkeskole- og ungdomsskoleloven åbnes for, at skolen kan indgå afta-ler med private leverandører om driften af SFO’er og klubber.Dette vil bidrage til at understøtte forældrenes frie valg samt fortsat at sikrekonkurrence og større differentiering i tilbuddene.

Ledelse er et andet sted, hvor de to lovgivninger adskiller sig. SFO’erne ogklubber under ungdomsskoleloven hører under skolens eller ungdomsskolensledelse, mens dagtilbuddene og klubber under dagtilbudsloven har en særskiltledelse. Jeg forventer, at en harmonisering af reglerne her vil indebære, at sko-lelederen eller ungdomsskolelederen får det pædagogiske og administrative an-svar.I forhold til forældrenes indflydelse er det min opfattelse, at det bør skrives indi folkeskoleloven, at forældre med børn i SFO’en skal have indflydelse på detpædagogiske arbejde. Herudover får SFO lederen en fast plads i skolebestyrel-sen. I forhold til klubtilbuddene kan en hensigtsmæssig løsning være, at kom-munerne forpligtes til at sikre forældrene indflydelse.Disse overvejelser – og andre, der måtte være – vil jeg diskutere med forligs-kredsen og de relevante parter – så vi kan få udformet et lovforslag, som flestmulige kan bakke op omkring.4. Spørgsmål BI

samt kommunernes forsyningspligt og pligt til at etablere støtte og ekstra tilbudtil udsatte børn og unge fortsat være gældende i den ny lovgivning efter engennemførelse af aftalen med KL om sammenhæng mellem skole og fritidstil-bud?”Som tidligere nævnt er der endnu ikke taget stilling til den konkrete udform-ning af forslaget.Jeg er dog opmærksom på, at som det er i dag, er SFO’er underlagt folkesko-lens generelle formålsbestemmelse, og at formålet med SFO-erne ikke isoleretset er beskrevet i folkeskoleloven. Derfor mener jeg også det vil være hen-sigtsmæssigt, at vi i forbindelse med udformningen af lovforslaget adressererdette.Det kan for eksempel være ved at udarbejde en selvstændig formålsbestemmel-se for SFO i folkeskoleloven. Det samme kan gælde for klubtilbuddene.For så vidt angår forsyningsforpligtigelsen er det min holdning, at denne for-pligtelse skal overføres fra dagtilbudsloven til folkeskole- og ungdomsskolelo-ven, så kommunerne også fremover vil være forpligtet til at tilbyde pladser ifritidstilbud. Og det betyder også, at tilbuddene fortsat skal kunne rumme børnog unge med særlige behov.

Jeg vil i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget være opmærksom på omder er behov for yderligere at præcisere indsatsen i forhold til udsatte børn ogunge.Jeg mener dog, at forslaget i sig selv understøtter muligheden for at støtte bådesvage og stærke elever, da det tætte og forpligtende samarbejde mellem skolenog fritidstilbuddene understøtter netop disse børn. Herudover kan det pædago-giske personale i SFO'en indgå i skolernes undervisning og derfor møde bør-nene både i undervisning og fritidsaktiviteter.