Anbefalingerne vedrørende folkeskolen er fantastisk dyre udenat give mest fremmedsprog for pengene

En negativ spiral i alle uddannelserne

Arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog, nedsat af videnskabsministeren ogundervisningsministeren, har kortlagt problemerne i sprogundervisningen i folkeskolen,ungdomsuddannelserne og i de videregående uddannelser. Problemerne er mangfoldige! Alle andrefremmedsprog end engelsk er inde i en negativ spiral i samtlige uddannelser. Det må blivekonklusionen og det meget ubehagelige budskab, hvis man kort skal sammenfatte resultatet af denomfattende rapport på i alt 72 sider.

Mange fine anbefalinger

Fordi situationen for fremmedsprogene er så dramatisk, har arbejdsgruppen også udarbejdet hele 42anbefalinger til en styrkelse af sprogundervisningen, så den negative spiral kan vendes. ITysklærerforeningen for Grundskolen er vi enige: Det er på høje tid, at Danmark får en nationalstrategi for fremmedsprog i alle uddannelserne, og at der konkret sættes ind med en lang rækketiltag. De allerfleste af de 42 anbefalinger er også yderst fornuftige og tiltrængte.

I udvalgets kommissorium står der, at forslagene ikke må koste noget!

Men om de mange anbefalinger nogensinde bliver gennemført i større omfang er dog ydersttvivlsomt. Arbejdsgruppen er med mange af anbefalingerne nemlig gået langt ud over kommissorietfor sit arbejde. Undervisnings- og videnskabsministeren, som havde taget initiativ til nedsættelsen afudvalget, havde nemlig forlods bestemt, at forslagene til en styrkelse af sprogundervisningen samletset ikke må koste noget. I udvalgets kommissorium står der, at anbefalingerne skal holde sig ”indenfor de nuværende økonomiske rammer”. Den begrænsning har udvalget ikke pålagt sig selv. Mangeaf de 42 forslag er meget ressourcekrævende. Men det har været et dilemma for udvalget, at manselvfølgelig godt har kunnet se, at det koster ekstra ressourcer at vende den negative spiral i alleuddannelserne til en positiv udvikling - mens ministrene ønskede, at der ikke skulle bruges flerepenge.

De udgiftskrævende forslag sparkes langt ud i fremtiden

Udvalget har løst dette dilemma ved at erklære, at en lang række udgiftskrævende anbefalingerskulle ses ”på længere sigt” – uden at forklare, hvor langt sigt der tænkes på. ”Nogle år ud ifremtiden” er det nærmeste, udvalget kommer et tidspunkt. Vi er på den baggrund meget bekymredefor, at politikerne ikke vil tilføre sprogundervisningen nogen ekstra ressourcer overhovedet. Og vi er

alvorligt bange for, at udvalget med formuleringen ”på længere sigt” har givet politikerne et alibi forikke at handle her og nu med tiltag, som virkelig kunne forbedre situationen for fremmedsprogene.

Forslagene på folkeskoleområdet

Lad os se på folkeskoleområdet. Udvalget har her nogle anbefalinger, som er meget udgiftskrævende”på længere sigt”. Eleverne skal i henhold til forslagene begynde med engelsk i 1. klasse. Andetfremmedsprog ”i form af tysk eller fransk” skal påbegyndes i 5. klasse og være obligatorisk. Og flereog andre sprog skal udbydes i folkeskolen. Udvalget ønsker, som det også tidligere er vedtaget iEuroparådet, at alle eleverne skal have mindst to fremmedsprog. Det ønsker Tysklærerforeningenogså! Alle eleverne i hele landet skal vel også have mulighed for at vælge et tredje eller fjerde? Ensådan generel opprioritering af fremmedsprogene kræver en ændring af folkeskoleloven! Og denneændring af loven er påkrævet her og nu for at vende den negative spiral. ”På længere sigt” dur ikkesom opskrift. For udvalget har helt ret, når det påpeger, at ”tingene hænger sammen”. I forbindelsemed en styrkelse af fremmedsprogene i folkeskolen er det her især læreruddannelsen, der skal sespå. Og mht. læreruddannelsen er udvalgets anbefalinger alt for vage og også alt for langt ”ude ifremtiden”. Man må begynde et sted! Og det er på folkeskoleområdet, hvor der skal en lovændring til.Samtidig skal man sætte hurtigt ind for at uddanne flere lærere med liniefag i specielt tysk og fransk.Selvfølgelig skal der efter lovvedtagelsen gives kommunerne en passende frist til at implementereloven. Denne frist skal så bruges til en massiv uddannelse af nye sproglærere medliniefagsuddannelse. Men tingene må ske i den rækkefølge. At der stort set ingen fransklærereuddannes i dag hænger jo også sammen med, at der næsten ingen jobmuligheder er. Hvorfor skal enung lærerstuderende i Jylland lade sig uddanne som fransklærer, når der næsten ikke er nogenfolkeskoler, som tilbyder fransk i landsdelen? En ændring af folkeskoleloven med en styrkelse afsprogfagene skaber nye jobmuligheder for liniefagsuddannede sproglærere (ogsproglæreruddannelsen må gerne ske i samarbejde med universiteterne, som udvalget foreslår –men bestemt ikke ”på længere sigt”). Ændringen af folkeskoleloven for at styrke fremmedsprogene oguddannelsen af flere kvalificerede sproglærere må gå hånd i hånd.

Forslagene på folkeskoleområdet giver ikke ”mest fremmedsprog for pengene”

Tysklærerforeningen er enig med udvalget, når man implicit peger på, at sprogundervisningen ifolkeskolen skal have tilført flere ressourcer. Udvalget har dog i rapporten ikke gjort sig den umage atregne på, hvad anbefalingerne kommer til at koste. Og man har undladt at interessere sig for, hvemder skal betale. Det er politikernes opgave at skaffe den nødvendige økonomi til veje for denødvendige ændringer. I den forbindelse vil vi gerne minde regeringspartierne om, at statsministerenfor nogle måneder siden i sin ”avisklumme” skrev, at der skal satses massivt på uddannelse. Ogsåoppositionen påpeger, at den vil tilføre uddannelsesområdet ekstra ressourcer. Men selv ompolitikerne måtte holde ord og være villige til at indfri også de økonomiske løfter, så er det selvfølgeligikke ligegyldigt, hvordan pengene bruges. Og mht. folkeskoleområdet har udvalget desværre pegetpå en særdeles uheldig sprogmodel, som er fantastisk dyr. Den giver ikke ”mest fremmedsprog forpengene”; den har nogle uheldige bivirkninger, og den tilgodeser ikke fremmedsprogenes betydningog placering i uddannelserne og i samfundet. Det kræver en nærmere forklaring:

Tysk bør være obligatorisk, og samtlige elever skal have mulighed for at vælge fransk eller et

andet tredje fremmedsprog

Tysklærerforeningen er enig med udvalget, når det peger på, at engelsk er det vigtigstefremmedsprog i folkeskolen. At både tysk og fransk også er meget vigtige sprog, og at engelsk ”ikkeer nok”, understreges ligeledes i rapporten. Det fremgår desuden af rapporten, at tysk er detnæstvigtigste fremmedsprog, som alle skoler selvfølgeligskaltilbyde alle eleverne på samtlige skoler,sådan som det allerede sker i dag. Engelsk, tysk og fransk er altså de vigtigste fremmedsprog ifolkeskolen – i nævnte rækkefølge. Hvorfor vælger udvalget så at pege på en model, som på ingenmåde sikrer, at sprogligt begavede elever kan fåbådetyskogfransk? Det er et helt oplagt valg forrigtig mange elever, at de kan modtage undervisning i detre vigtigste fremmedsprog,hvis de har flairfor sprog. Hvorfor vælger udvalget en sprogmodel, som er langt dyrere en den model, som tidligere

undervisningsminister Bertel Haarder pegede på, som netop går ud fra, atbådeengelsk, tysk ogfransk er vigtige, og som derfor ikke stiller eleverne i den uheldige situation, at de enten skal fravælgetysk eller fransk? Udvalget skriver i rapporten, at sprog skal være et tilvalg. I den forbindelse er detmeget inkonsekvent og særdeles uheldigt, at udvalget samtidig peger på en fravalgsmodel fortysk/fransk. Bertel Haarder kaldte sin model ”3-6-8-modellen” (engelsk fra 3. klasse, tysk fra 6. klasseog fransk fra 8. klasse). Det er rækkefølgen og tilvalget og det manglende fravalg, der er interessant idenne model. Udvalget peger på, at engelsk skal tilbydes fra 1. klasse, og at andet fremmedsprogskal være obligatorisk fra 5. klasse, og at der desuden skal tilbydes både tredje og fjerdefremmedsprog. Hvis man vil tilføre området flere ressourcer, end Bertel Haarder oprindeligt foreslog,så kan hans model jo sagtens blive til en 1-5-7 model med engelsk fra 1., tysk fra 5. og fransk og evt.andre fremmedsprog fra 7. Den giver stadig ”mere fremmedsprog” for pengene end den foreslåedefravalgsmodel. Udvalget kan jo mene (det står der ikke noget om i rapporten), at eleverne somfravælger tysk eller fransk i 5. klasse skal have mulighed for senere at tilvælge enten tysk eller fransksom valgfag. Men det ville jo gøre udvalgets model endnu mere bekostelig og bl.a. kræve endnu flerefransklærere, som ikke findes!

Anbefalingerne vedr. tysk/fransk i folkeskolen er ikke gennemtænkte og derfor ikke velegnede

Vi ved selvfølgelig ikke, hvilke anbefalinger udvalget har indhentet vedr. folkeskolens tysk/fransk-undervisning (der er jo ingen af udvalgets medlemmer, som er folkeskolelærere), men som tidligerebeskrevet mener vi ikke, at udvalget har taget højde for et alt for dyrt forslags uheldige konsekvenser,som begrænser elevernes mulighed for at modtage undervisning i de to vigtige fremmedsprog tysk ogfransk. Indføres der en sprogundervisning efter Bertel Haarders model, hvor sprogfagene kommer ien given rækkefølge, spares der. Besparelsen kan udmyntes i fransk på mange flere skoler, endudvalget foreslår. Udvalget peger på, at fransk skal tilbydes på mindst én skole i hver kommune. Detforslår jo ingenting! I Holstebro Kommune er der fx 24 folkeskoler, og ingen af dem tilbyder i dagfransk. Fransk skal selvfølgelig tilbydes på langt flere skoler – og også meget gerne på alle skoler,når der engang er uddannet tilstrækkeligt mange fransklærere. Men det skal være som tredjefremmedsprog efter obligatorisk engelsk og obligatorisk tysk. Det bliver et kæmpestort løft forfranskfaget, når faget tilbydes på mange skoler for alle de elever, som har flair for sprog, og som påbaggrund af deres tidligere sprogundervisning i engelsk og tysk vil være rigtig godt klædt på til ogsåat lære fransk (jo flere fremmedsprog man kan, jo nemmere har man ved at lære fremmedsprog). Ogdet vil selvfølgelig også være et stort løft for tysk! De to sprog skal ikke ud i en uheldig og dyrkonkurrence om at være andet fremmedsprog med deraf følgende fravalg af det ene sprog!

Fremmedsprog i folkeskolen skal være fortsættersprog i gymnasiet

Det er yderst uheldigt, at færre elever end tidligere ”bygger ovenpå” de erhvervede færdigheder frafolkeskolen ved at vælge tysk og fransk som fortsættersprog i gymnasiet. Udvalget peger på denneproblemstilling og vil bl.a. løse problemet for franskfaget ved at mindst én skole i hver kommune skaltilbyde fransk. Men som tidligere nævnt, forslår det ingenting. Et to- eller treårigt prøveforberedendetredje fremmedsprog fransk - efter Bertel Haarders model - på rigtig mange folkeskoler, giver et heltanderledes elevunderlag for fortsætterholdene på gymnasiet. Sprogundervisningen bør betragtessom et langt forløb, hvor gymnasiernes undervisning bygger videre på folkeskolens. Herved skabeskontinuitet og et større udbytte i tilegnelsesprocessen. Skal sprogundervisningen styrkes, skal dersatses på dette område.

Udvalget har kun set på begyndelsestidspunktet – men hvad med timetallet?

Engelsk fra 1. klasse og andet fremmedsprog fra 5. klasse. Det lyder som en massiv styrkelse affremmedsprogene. Men der mangler noget i udvalgets anbefalinger. Hvad med timetallet? Når detgælder engelsk, så sammenligner udvalget engelskundervisningen i Danmark og Norge og ser påelevernes udbytte af undervisningen i de to lande (de norske elever er bedre til engelsk end dedanske). Selv om engelskundervisningen begynder tidligere i Norge, så har de norske eleversammenlagt ikke flere engelsktimer end de danske elever, når man ser på hele grundskoleforløbet.Udvalgets ræsonnement må være, at det er det tidlige begyndelsestidspunkt, som gør hele forskellen

(selv om rapporten ikke eksplicit påstår dette). Men hvad mener udvalget om timetallets betydning iforhold til den betydning, et tidligere starttidspunkt måtte have, når det gælder andet fremmedsprog?Mener udvalget, at det er af underordnet betydning, hvor mange timer eleverne på årsbasis får på deforskellige trin? Det er en problemstilling, vi gerne havde set belyst i rapporten, for en beskæring aftimetallet i forhold til de vejledende timetal er allerede nu en stor udfordring, som er medvirkende til atforringe mulighederne for en effektiv sprogundervisning på mange skoler. Udvalget nævner, atkommunerne allerede nu kan påbegynde undervisningen på et tidligere klassetrin, og det nævnesogså, at de kan ”give flere timer end det, som er anbefalet i den vejledende timeplan”. Det erfuldstændig korrekt, men det er jo ikke det, der sker! De reelle timetal, som skolerne tildeler fagettysk, har i år nået et historisk lavpunkt. Det hænger sammen med, at de vejledende timetal ertemmelig uforpligtende for skolerne. Så længe skolerne overholder et samlet minimumstimetal forden humanistiske blok, som sprogfagene hører ind under, overtrædes formelt ingen regler! Resultateter som sagt, at der i disse år skæres massivt i sprogtimerne på mange skoler. Hvis man ikke tager fatpå denne problemstilling og kun ser på begyndelsestidspunktet for sprogundervisningen, vil deruvægerligt ske det, at skolerne vil skære yderligere i timetallet ved en tidligere sprogstart udentildeling af yderligere ressourcer. Mener udvalget, at dette er et problem? Det fremgår ikke afrapporten, men Tysklærerforeningen har spurgt samtlige skoler i de fire sønderjyske kommuner omderes holdning til tidligere tyskundervisning – også set i forhold til timetallet på de enkelte klassetrin.Resultatet af undersøgelsen er meget klar: De fleste skoler vil gerne begynde med tidligere tysk, hvisde får tildelt ekstra ressourcer,oghvis timetalletikkebeskæres i 7., 8. og 9. klasse! Hele 96 % afskolerne, som ønsker tidligere tyskundervisning, understreger, at der ikke må skæres i timetallet iforhold til de vejledende timetal på de ældste klassetrin i forbindelse med indførelsen af et tidligerestarttidspunkt.

Hvad kan der gøres her og nu?

Når man har læst rapporten, står det lysende klart, at det haster med at bryde den negative spiral,som alle andre fremmedsprog end engelsk er inde i. Udvalget anbefaler, at der oprettes enfølgegruppe, som følger hele området og koordinerer de mange forslag til at styrkesprogundervisningen. Det er sikkert en god idé, men det skal ikke afholde politikerne fra at gå i gangomgående med at finde løsninger på de problemstillinger fx på folkeskoleområdet, som er tydelige forenhver. Regeringen vil jo gerne have ”gratis” forslag, og udvalget har peget på, at alle elever skalhave mindst to fremmedsprog. Tysklærerforeningen har et ”gratis forslag” til politikerne! Vi foreslår, attysk omgående gøres obligatorisk fra 7. klasse. Det kosterikke en eneste krone ekstraog betyder, atogså de 11% af eleverne, som i dag kun har ét fremmedsprog (engelsk), får to fremmedsprog.Desuden foreslår vi, at politikerne omgående afsætter et beløb til kontrollerede forsøg med tidligtyskundervisning i de fire sønderjyske kommuner. Forslaget stammer oprindeligt fra Venstrespolitiske ordfører Ellen Trane Nørby. Tysklærerforeningen har undersøgt interessen for forslagetblandt samtlige skoler i de fire kommuner. Rigtig mange skoler vil gerne deltage i et sådant forsøg.Der vil kunne indhøstes værdifulde erfaringer bl.a. med nye undervisningsformer, inden tidligundervisning i tysk udbredes til resten af landet. Udvalget har foreslået, at der nedsættes enfølgegruppe til hele den nationale sprogpolitik. Tysklærerforeningen foreslår, at der – i mindre skala –dannes en følgegruppe, som både bistår og evaluerer forsøg med tidlig tysk i Sønderjylland, såledesat erfaringerne herfra kan samles og publiceres. Mens disse forsøg med tidlig tysk i Sønderjyllandstår på, bør politikerne arbejde på en ændring af folkeskoleloven, som giver sprogundervisningen etkraftigt løft – og man må omgående gå i gang med at reformere læreruddannelsen, så der uddannesflere sproglærere – primært tysk- og fransklærere.Sprogpolitisk udvalg for Tysklærerforeningen for Grundskolen.Peter Bruhn Jepsen ([email protected])Flemming Nygaard ([email protected]) Telefon: 28250669. Presseansvarlig.Hjalmar Jess ([email protected])