Trivsels Modellen- for skoleopbygning i DanmarkMaj 2011Nu har vi hørt på diskussionen om skolernes fremtid i længere tid, ogsynes der mangler nogle indlysende forslag i debatten. Vores forslagkoster ikke ekstra.Den danske skolestruktur kommer fra landbosamfund medhjemmegående husmødre, og fra dyrkning af elitebørn i privateeliteskoler. Husmødrene er gået på arbejde. Elitebørnene går stadig ieliteskoler, uden nødvendigvis at trives ved det. Resten af børnene stuvessammen i store klasser, hvor de mest livlige sorteres fra til specialskoler,hvor der er ansat både lærere og pædagoger. Kartoffelferie er ændret tilpizzaferie, fordi forældrene måske ikke har mulighed for at være hjemmehos børnene, og det skal gå lidt stærkt med maden. De langesommerferier holder selv gifte forældre ofte hver for sig, for at kunnepasse børnene, eller børnene går alene derhjemme, eller er i SFO en del aftiden. Lærerne har allerede mistet den lange ferie, og børnene keder sig,og taber viden. Børnene har ingen aktiv samfundsmæssig funktion, før dekan arbejde i forretninger som billig arbejdskraft, eller gå med aviser.Der er ikke ændret på grundstrukturen, siden skolerne blev skabt.Skolerne er trods regler om inkludering af alle børn i normalklasserblevet mere og mere specialiserede, og det kniber for en del børn at læreat lære. Både forældre og lærere er vokset op i systemet, og det er medtiden blevet en sandhed, at systemet er rigtigt, og det fortrinsvis er demennesker der er i det, der laver problemerne.Vores påstand er at systemet ikke passer til det nuværende samfund, ogsystemet er med til at stresse familierne, og dermed børnene og ogsåskolerne i hverdagen.Målet med vores forslag er større tilfredshed hele vejen rundt, og atskaffe rammer som støtter individuel læring hos børnene. Børnene skallære, at hvis noget ikke lykkes, hjælper det at prøve igen... og igen...Modellen gør det desuden muligt at passe arbejde ind i en bedre hverdagfor lærere/pædagoger, forældre og børn.Vi foreslår1.Skolen eråben alle hverdagehele året.

4.Barnets, læreres og pædagogersferie placeres med 6 uger hen overåret.Uden binding til de dyre ferieuger, og med udjævning afferietrafikken i Danmark og hvor vi rejser hen. Det er forældrene derbestemmer, hvornår barnet skal have de 6 ugers ferie. De kan holdessamlet eller dag for dag, efter behov.5.Skolen optager primært børn fra optageområdet, hvilket giver etnogenlunde forudsigeligt antal elever. Klassernes størrelse bliver 1-½-1/3.... af grundlaget, og kan skifte over tid, så der bliver flere eller færreklasser.Børnene undervises i grupper efter deres faglige niveau,fagfor fag. Gruppedannelsen tager hensyn til at eleverne både matcher deresfaglige niveauer og hinanden.6.Hvert klasse-trin og gruppe harmindst 2 tilknyttede voksne.Deældste grupper foreslås at have 2 lærere, de yngste 1 lærer og 1 pædagog,der arbejder sammen, og tilsammen dækker hele året rundt medtilstedeværelse på skolen, og til rådighed for børnene. Dermed er der altidmindst een voksen som barnet kender.7.Der skal væretilknyttet både lærere og pædagoger til alleklassetrin.8.Lærere og pædagoger kan væretilknyttet et niveau i en årrække,ogkan skifte, hvis det bliver ren rutine.9.SFO og skole glider sammen i enheldagsskole,hvor de voksne er endel af hverdagen, også i pauserne, som kan bruges som i hjemmet, med atlave noget mad, spise sammen, eller andre trivselstiltag.10.Børnene kan få morgenmad og frokost og mellemmåltider i skolen.Børnenetilbydes mad hver 3. time,og hyppigere når det er nødvendigt.(pubertetsdrenge og sport). Ordentlig mad, ud fra den nyeernæringstrekant 2011.11.Der kan laves fællessporti frikvartererne. Ved gruppearbejde afløsesfrikvarteret af forskellige fælles aktiviteter, så gruppen får rørt sig fleregange i løbet af dagen.12. Lektiecafei skemafri pauser, hvor lærere og pædagoger er til stede.

14.Derudleveres løbende nye bøger,når barnet skifter niveau efter 200dags reglen. Et af de forrige børn hjælper den nye elev tilrette i starten,som et socialt tiltag.15. Vedligeholdelse mv af skolenforetages når der er færrest børn.Problemer med sikkerheden kan lettes ved samarbejde mellemhåndværkere/pedel og pædagoger og lærere.16. Læsegrupperdannes på tværs af niveauerne. En lærer kanspecialisere sig indenfor særlige indlæringsområder.17. Fageneblander vi os ikke i. Men som alt andet kan de ændre formmed tiden, hvis behovet ændres.18.Detnødvendige samarbejde omkring barnetbliver mere tydeligther, hvor forældrene selv bestemmer hvornår de skal holde ferie, ogbliver medansvarlige for hvornår barnet kan komme på næste niveau.19.Barnet kanikke komme i SFOi deres 6 ugers ferie.20.Vedtvistigheder omkring niveauskifter det flexbrikken der gælder.21.Det er lærerne derbestemmer gruppeinddelingenfor de store børn,og lærere og pædagoger i samarbejde for de små børn. Det er med andreord skolen der bestemmer.22. Skoleskemaetbehøver ikke række meget længere frem end 1-3 uger.23. U

NDERVISNINGSPLANER

MÅ VÆRE TIL AT RYKKE RUNDT MED,SÅBØRN KAN TAGE STORE SPRING,NÅR DE ER KLAR TIL DET. FRIT FERIEVALGKAN GIVE MULIGHEDER FOR AT SE BØRNENE I FORSKELLIGE GRUPPER OGSOCIALE SAMMENHÆNGE,SÅ UDVIKLINGSMULIGHEDER AFDÆKKES.

ØBENDE OPRYKNING

FLEXBRIK

NDERVISNINGSPLANER