Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 280
Offentligt
997721_0001.png
997721_0002.png
997721_0003.png
997721_0004.png
997721_0005.png
997721_0006.png
997721_0007.png
997721_0008.png
997721_0009.png
997721_0010.png
997721_0011.png
997721_0012.png
997721_0013.png
997721_0014.png
997721_0015.png
997721_0016.png
997721_0017.png
997721_0018.png
997721_0019.png
997721_0020.png
997721_0021.png
997721_0022.png
997721_0023.png
997721_0024.png
997721_0025.png
997721_0026.png
997721_0027.png
997721_0028.png
997721_0029.png
997721_0030.png
997721_0031.png
997721_0032.png
997721_0033.png
997721_0034.png
997721_0035.png
997721_0036.png
997721_0037.png
997721_0038.png
997721_0039.png
997721_0040.png
997721_0041.png
997721_0042.png
997721_0043.png
997721_0044.png
997721_0045.png
997721_0046.png
997721_0047.png
997721_0048.png
997721_0049.png
997721_0050.png
997721_0051.png
997721_0052.png
997721_0053.png
997721_0054.png
997721_0055.png
997721_0056.png
997721_0057.png
997721_0058.png
997721_0059.png
Planlagt, gennemført og aflystundervisning i folkeskolennovember 2010Udkast - marts 2011
Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen november 2010Udkast - marts 2011Forfatter: Line Nikolajsen� UNI•C
� UNI•C 28.03.2011
IndholdForord .................................................................................................................................. 51Sammenfatning ........................................................................................................... 11.1 Hovedresultater .................................................................................................. 11.1.1Sammenligning med 2004-undersøgelsen ................................................. 323Baggrund for undersøgelsen ....................................................................................... 4Undersøgelsens resultater .......................................................................................... 53.1 Skolernes principper for vikardækning ............................................................... 53.2 Vikarforbrug og aflyste timer opdelt på klassetrin ............................................. 63.2.1Forskelle mellem de enkelte skolers resultater ....................................... 103.2.2Sammenhæng mellem undervisningstimer og skolebestyrelsensprincipper ................................................................................................. 153.2.3Sammenhæng mellem undervisningstimer og skolens beliggenhed ....... 163.2.4Kommunale forskelle ................................................................................ 173.2.5Sammenhæng mellem undervisningstimer og skolestørrelse ................. 203.2.6Sammenhæng mellem undervisningstimer og kommunestørrelse ......... 213.3 Årsager til at timer må afholdes uden undervisning ........................................ 233.4 Planlagte og aflyste specialundervisningstimer................................................ 253.4.1Specialundervisning uden for hjemklassen .............................................. 253.4.2Specialundervisning med støtte i hjemklassen ........................................ 263.5 Vikarernes uddannelsesbaggrund .................................................................... 283.5.1Vikarer i børnehaveklasser ....................................................................... 283.5.2Vikarer i 1.-10.klasse................................................................................. 293.6 Årsager til at timer må aflyses .......................................................................... 324Undersøgelsens metode og forløb............................................................................ 354.1 Undersøgelsesdesign ........................................................................................ 354.1.1Totalundersøgelse .................................................................................... 354.2 Gennemførelse af undersøgelsen..................................................................... 354.2.1Pilottest..................................................................................................... 354.2.2Udsendelse til alle skoler .......................................................................... 364.2.3Rykker til alle skoler .................................................................................. 364.2.4Svarrapporter til kommunerne................................................................. 364.3 Population og svarprocent................................................................................ 364.4 Definitioner og afgrænsning ............................................................................. 37
� UNI•C 28.03.2011
Indhold
4.5 Validering .......................................................................................................... 384.5.1Klokketimer vs. lektioner.......................................................................... 384.5.2Klasse- og skematimer vs. lærerløntimer................................................. 384.6 Baggrundsvariable ............................................................................................ 394.6.1Skolestørrelse ........................................................................................... 394.6.2Kommunestørrelse ................................................................................... 394.6.3Regioner ................................................................................................... 404.7 Repræsentativitet ............................................................................................. 404.8 Beregningsmetode for andele .......................................................................... 40Bilag A: Spørgeskemaet .................................................................................................... 41Bilag B: Oversigt over kommunernes undervisningstimer ............................................... 47Bilag C: Kort præsentation af 2004-undersøgelsens resultater ........................................ 50
� UNI•C 28.03.2011
ForordUndervisningsministeren besluttede i efteråret 2010 at iværksætte en landsdækkendeundersøgelse af omfanget af vikartimer og timeaflysninger i folkeskolen med henblik påat skabe et solidt grundlag for debat om dette emne.Undervisningsministeriet har i samarbejde med UNI•C Statistik & Analyse udarbejdet etspørgeskema til belysning af forholdene. Spørgeskemaet (bilag A) blev d. 29. november2010 tilsendt 1516 folkeskoler, som er registreret i Undervisningsministeriets instituti-onsregister.UNI•C Statistik & Analyse har herefter analyseret og perspektiveret de indhentede op-lysninger om omfanget af timeaflysninger og vikarforbrug i landets folkeskoler.Det er lykkedes at få svar fra langt størstedelen af skolerne, og resultaterne af denneundersøgelse må dermed siges at give et meget sikkert billede af situationen i november2010.Undervisningsministeriets afdeling for grundskole og folkeoplysning har i forbindelsemed undersøgelsens gennemførelse løbende bistået med at besvare spørgsmål fra sko-lerne, samt givet kommentarer til rapporten.I nærværende rapport beskrives denne undersøgelses resultater.Rapportens tekst, vurdering og analyser er udarbejdet af Line Steinmejer Nikolajsen,UNI•C Statistik & Analyse, som også har forestået tilrettelæggelsen og dataindsamlin-gen.Data for de enkelte kommuners skoler vil blive sendt elektronisk til alle kommunalbesty-relser.
Marts 2011
� UNI•C 28.03.2011
1 Sammenfatning
1
1
Sammenfatning
Undervisningsministeren besluttede i efteråret 2010 at iværksætte en landsdækkendeundersøgelse af omfanget af vikartimer og timeaflysninger i folkeskolen med henblik påat skabe et solidt grundlag for debat om dette emne.Undersøgelsen omfatter kun almindelige folkeskoler. Specialskoler for børn, kommunaleungdomsskoler og ungdomskostskoler (med heltidsundervisning) samt dagbehandlings-tilbud og behandlingshjem er således ikke omfattet af undersøgelsen.Skolerne blev bedt om at indberette data vedrørende deres undervisningstimer for no-vember måned 2010 (uge 44-47). Resultaterne heraf præsenteres i denne rapport.Der er tale om en todelt undersøgelse, hvor skolerne skal indberette tilsvarende tal igeni november 2011.I 2004 blev en lignende undersøgelse gennemført, som der løbende perspektiveres til.Det er i 2010 lykkedes at få svar fra næsten alle landets folkeskoler. Således har 1478 udaf 1482 inkluderede folkeskoler1indberettet tal til UNI•C Statistik & Analyse. Dette giveren svarprocent på 99,7 %. Både skoler og kommuner har haft lejlighed til at validere deindberettede tal, og alle indkomne svar indgår derfor i rapporten, også selvom enkeltetal afviger fra gennemsnittet. Kun svar, der strider mod logikken i spørgsmålene, er eks-kluderet.
1.1
HovedresultaterPrincipper for håndtering af timer, der ikke kan læses som planlagt:59 % af fol-keskolerne har fastlagt sådanne principper.Skolernes planlagte undervisning:På landsplan læses 90,7 % af undervisningsti-merne efter planen, mens 8,2 % af timerne læses som vikarundervisningstimer.Kun 0,2 % af de planlagte timer afholdes som selvstændige undervisningstimer,hvor eleverne arbejder hjemme eller på skolen fx i forbindelse med et projekt el-ler virtuel undervisning. 0,3 % af de planlagte timer afholdes som vikartimeruden undervisning, mens 0,5 % af de planlagte timer aflyses.Forskelle på klassetrin:En større andel af timer læses efter planen for de yngsteog de ældste klassetrin end for mellemtrinnene. Samtidig er der en større andel
1
34 af landets 1516 folkeskoler blev ekskluderet fra undersøgelsen, fx pga. at skolerne var underlukning eller pga. at der var tale om administrative hovedskoler.
� UNI•C 28.03.2011
1 Sammenfatning
2
af vikarundervisningstimer hos mellemtrinnene. Andelen af aflyste timer ermarkant højere for 7-10. klasse end for de øvrige klassetrin.Regionale forskelle:Region Nordjylland og Region Midtjylland afholder flest ti-mer med undervisning, mens Region Hovedstaden og Region Sjælland har flesttimer uden undervisning.Kommunale forskelle:Store kommuner har en lidt mindre andel af timer læst ef-ter planen og en større andel vikarundervisningstimer end de mindre kommu-ner, men ellers er der ikke nævneværdige forskelle på andelen af timer med oguden undervisning. Kommunalt set varierer andelen af timer læst efter planenfra 85 % til 96 %. Det er typisk de jyske kommuner, der har størst andel timerlæst efter planen og de sjællandske kommuner, der har den laveste andel. Serman på andelen af timer afholdt med undervisning, tegner der sig omtrentsamme billede – dog er der ikke så entydigt forskel på jyske og sjællandskekommuner.Forskelle på små og store skoler:Små skoler har lidt større andele timer læst ef-ter planen end de større skoler. Dette betyder samtidig, at de store skoler har enstørre andel af vikarundervisningstimer og timer uden undervisning (vikartimeruden undervisning og aflyste timer).Årsager til at timer må afholdes uden undervisning:Skolerne har gennemsnitligtangivet, at timer uden undervisning primært skyldes læreres sygdom, barns før-ste sygedag, omsorgsdage, lægebesøg mm. Derudover nævnes læreres efterud-dannelse/kurser også som en væsentlig årsag.Specialundervisning uden for hjemklassen:89,6 % af timerne afholdes som plan-lagt, mens 2 % af timerne læses med vikar og lidt over 8 % aflyses (oftest sendeseleverne tilbage til hjemklassen).Specialundervisning med støtte i hjemklassen:89,1 % af timerne læses som plan-lagt, 2,5 % læses med vikar og lidt over 8 % aflyses.Vikarernes uddannelsesbaggrund:Skolerne har gennemsnitligt angivet, at bør-nehaveklassernes vikarer i 34 % af tilfældene er pædagoguddannede, 24 % erlæreruddannede og 25 % har en gymnasial uddannelse. Gennemsnitligt er vika-rerne i 1.-10. klasse i 48 % af tilfældene læreruddannede, mens 27 % har engymnasial uddannelse. Der er dog storeregionale forskellepå vikarernes uddan-nelse – i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark er om-kring 60 % af vikarerne i 1.-10. klasse læreruddannede, mens dette gælder forunder 30 % af vikarerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor der erbetydeligt større andele af gymnasialt uddannede vikarer. Der er ligeledesfor-skel på små og store skoler:Store skoler har en mindre andel af læreruddannede
� UNI•C 28.03.2011
1 Sammenfatning
3
vikarer og en større andel af gymnasialt uddannede vikarer end de mindre sko-ler.Årsager til aflysninger:57 % af skolerne angiver mangel på kvalificerede vikarersom en væsentlig årsag. 41 % af skolerne påpeger desuden, at der ikke er pengenok på vikarbudgettet. Kun 13 % har angivet, at manglende tid til at finde en vi-kar er en væsentlig årsag. 29 % af skolerne har desuden angivet andre årsager.
1.1.1 Sammenligning med 2004-undersøgelsen2010-undersøgelsens hovedresultater og konklusioner ligner i meget høj grad 2004-undersøgelsen, der hvor de to undersøgelser kan sammenlignes:Skolernes planlagte undervisning:I 2004-undersøgelsen var den planlagte un-dervisning kun inddelt i tre kategorier (timer læst efter planen, vikartimer og af-lyste timer). Tallene er derfor ikke fuldt sammenlignelige, men det kan alligevelkonkluderes, at der er sket et lille fald i andelen af timer læst efter planen og entilsvarende stigning i vikartimer. Generelt set var der også i 2004 en stor spred-ning i skolernes svar. Andelen af aflyste timer er både i 2010 og 2004 lidt størrefor skoler med principper for vikardækning. Der er i begge undersøgelser entendens til, at jyske skoler i lidt højere grad end resten af landet læser timerneefter planen. Med hensyn til skolestørrelse ses der også samme tendens i de toundersøgelser - små skoler har lidt større andele timer læst efter planen end destørre skolerÅrsager til at timer må afholdes uden undervisning:Fordelingen af årsager til, attimer ikke kan afholdes med undervisning, er næsten fuldstændig ens i 2004 og2010.Specialundervisning:I 2004 var specialundervisningen ikke opdelt i kategorierneuden for hjemklassen og med støtte i hjemklassen. Resultaterne fra 2004 stem-mer alligevel ret præcist overens med tallene fra 2010-undersøgelsen. Dog blevder aflyst en lidt mindre andel af timerne i 2004.Vikarernes uddannelsesbaggrund:I 2004 var vikarernes uddannelsesbaggrundnogenlunde magen til 2010. Dog var der i børnehaveklasserne en lidt større an-del af pædagoguddannede og færre med gymnasial baggrund. I 1.-10. klasse varder i 2004 en lidt mindre andel af læreruddannede vikarer men også en mindreandel med gymnasial baggrund. Det samme geografiske mønster mht. uddan-nelsesbaggrund gør sig gældende i de to undersøgelser.Årsager til aflysninger:I 2004-undersøgelsen var det ligeledes manglen på kvali-ficerede vikarer, der var den oftest nævnte årsag til aflysningerne. Manglendepenge på vikarbudgettet var også dengang en væsentlig årsag.
� UNI•C 28.03.2011
2 Baggrundfor undersøgelsen
4
2
Baggrund for undersøgelsen
I maj 2010 drøftede folkeskoleforligskredsen bag folkeskoleloven (Venstre, Konservative,Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) udfordringerne omkring vikardækning, aflys-ning og lukkedage. Der var et fælles ønske om at følge udviklingen i forhold til disse pro-blemer. Undervisningsministeren besluttede derfor i efteråret 2010 at iværksætte enlandsdækkende undersøgelse af omfanget af vikartimer og timeaflysninger i folkeskolenmed henblik på at skabe et solidt grundlag for debat om dette emne.Undersøgelsen omfatter kun almindelige folkeskoler2. Specialskoler for børn, kommuna-le ungdomsskoler og ungdomskostskoler (med heltidsundervisning) samt dagbehand-lingstilbud og behandlingshjem er således ikke omfattet af undersøgelsen.Skolerne blev bedt om at indberette data vedrørende deres undervisningstimer for no-vember måned 2010 (uge 44-47). Resultaterne heraf præsenteres i denne rapport.Der er tale om en todelt undersøgelse, hvor skolerne skal indberette tilsvarende tal igeni november 2011.I 2004 blev en lignende undersøgelse gennemført, som der løbende perspektiveres til.I det følgende præsenteres undersøgelsens resultater. Der vises primært resultater pålandsplan, dvs. for alle skoler under ét, men der er dog også lavet opgørelser fordelt påskolestørrelse, kommunestørrelse og beliggenhed. Derudover sammenlignes resultater-ne med tallene fra 2004-undersøgelsen, som afdækkede delvist samme problemstillin-ger.
2
Institutionstype 1012 i Institutionsregisteret.
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
5
3
Undersøgelsens resultater
Det er i 2010 lykkedes at få svar fra næsten alle landets folkeskoler. Således har 1478 udaf 1482 inkluderede folkeskoler3indberettet tal til UNI•C Statistik & Analyse vedrørendederes undervisningstimer, vikardækning og aflysninger for november 2010. Dette giveren svarprocent på 99,7 %. Resultaterne af denne undersøgelse må dermed siges at giveet meget sikkert billede af den aktuelle situation.Både skoler og kommuner har haft lejlighed til at validere de indberettede tal, og alleindkomne svar indgår derfor i rapporten, også selvom enkelte tal afviger en del fra gen-nemsnittet. Kun svar, der strider mod logikken i spørgsmålene, er ekskluderet.
3.1
Skolernes principper for vikardækning
Skolebestyrelserne på landets folkeskoler kan vælge at fastlægge principper for skolenshåndtering af timer, der ikke kan læses som planlagt. Tabel 3-1 viser, at 59 % af landetsskoler har fastlagt sådanne principper. Dette svarer ret præcist til 2004-undersøgelsen,hvor 58 % af skolerne havde fastlagt sådanne principper (UNI•C 2004, se også Bilag C).
Tabel 3-1
Spørgsmål 1. Har skolebestyrelsen fastlagt principper for skolens håndte-ring af timer, der ikke kan læses som planlagt? (2010 og 2004)2010Antal svar%59,5%40,5%100,0%2004Antal svar7825571339%58,4%41,6%100,0%
JaNejI alt
8735941467
3
34 af landets 1516 folkeskoler blev ekskluderet fra undersøgelsen, fx pga. at skolerne var underlukning eller pga. at der var tale om administrative hovedskoler.
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
6
3.2
Vikarforbrug og aflyste timer opdelt på klassetrin
Undersøgelsens primære spørgsmål handler om det samlede antal planlagte undervis-ningstimer i en fire-ugers periode i november 2010 samt fordelingen af disse timer påfølgende kategorier: A) Timer læst efter planen, B) Vikarundervisningstimer, C) Selv-stændige undervisningstimer, D) Vikartimer uden undervisning og E) Aflyste timer (seogså afsnit 4.4).Kategori A+B+C udgør således tilsammen alle de timer, hvor der er foregået undervis-ning, mens kategori D+E udgør de timer, der ikke kan tælle som undervisningstimer.Det samlede antal planlagte undervisningstimer omfatter alle undervisningstimer vedskolen, samt eventuelle deletimer og to-lærertimer (inkl. fx specialklasser, modtagelses-klasser, undervisning på hold, enkeltmandsundervisning osv.). Dog opgøres specialun-dervisning særskilt i spørgsmål 4 (afsnit 3.4).Skolerne har indberettet tallene pr. klassetrin, hvilket betyder, at de absolutte tal varie-rer ganske meget, alt efter hvor mange spor der er på hvert klassetrin.Tabel 3-2 herunder viser den gennemsnitlige andel af de forskellige typer af timer for-delt på klassetrin. Desuden ses gennemsnit for henholdsvis indskoling, mellemtrinneneog udskoling. Sidst i tabellen er vist en total for alle klassetrin.
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
7
Tabel 3-2
Skolernes planlagte undervisningstimer. Landstotaler (2010)Kategorisering af timerPlanlag-te timeri altA. Timerlæst efterplanen21275693,0%22233690,4%21720490,7%23127890,1%23818089,7%24221389,8%23758089,9%23376290,1%24128690,6%23640491,9%5889594,3%67081890,4%71797489,8%71145290,8%237189590,7%B. Vikarun-dervis-ningstimer153866,7%223789,1%209408,7%238629,3%254279,6%254179,4%234808,9%211458,1%195417,3%151695,9%22483,6%671809,1%743259,3%558557,1%2149948,2%C. Selv-D. Vikar-stændigetimerundervis-uden un-ningstimer dervisning1460,1%1520,1%1710,1%1820,1%2530,1%3090,1%4860,2%9020,3%14340,5%18960,7%3860,6%5050,1%10470,1%42320,5%63170,2%3270,1%7700,3%7510,3%8750,3%9990,4%11030,4%10060,4%8380,3%8620,3%7270,3%1260,2%23960,3%31080,4%24270,3%83850,3%
E. Aflystetimer1800,1%3620,1%3710,2%3800,1%5550,2%7320,3%16010,6%29351,1%32021,2%31491,2%7781,2%11130,2%28880,4%92861,2%142460,5%
Bh. klasse1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5 klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse10. klasse
Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer
228796100,0%245999100,0%239438100,0%256576100,0%265414100,0%269775100,0%264153100,0%259582100,0%266325100,0%257345100,0%62433100,0%742013100,0%799342100,0%783252100,0%2615837100,0%
%1.-3. klas- Antal timerse%4.-6. klas- Antal timerse%7.-9. klas- Antal timerse%Alle klas-Antal timersetrin%N=1478 skoler
På landsplan læses omkring 90,7 % af undervisningstimerne efter planen, mens 8,2 % aftimerne læses som vikarundervisningstimer. Kun 0,2 % af de planlagte timer afholdessom selvstændige undervisningstimer, og kun 0,3 % afholdes som vikartimer uden un-dervisning. Ca. 0,5 % af de planlagte timer aflyses.Dette svarer nogenlunde til 2004-undersøgelsens resultater (Tabel 3-3). Dengang blev 93% af timerne læst efter planen, mens 6 % af timerne blev læst med vikar og 0,5 % aftimerne blev aflyst (2004-undersøgelsen var kun inddelt i disse tre kategorier). Der eraltså sket et lille fald i andelen af timer læst efter planen og en tilsvarende stigning ivikartimer.
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
8
Tabel 3-3
Skolernes planlagte undervisningstimer. Landstotaler (2004)Kategorisering af timerA. Timer læstB. Vikarti-efter planenmer94,6%93,0%93,1%92,6%92,7%92,4%92,4%92,4%92,3%93,5%94,9%92,9%92,6%93,1%93,2%5,4%7,0%6,9%7,4%7,2%7,3%6,9%6,2%5,9%4,6%3,5%7,1%7,1%5,4%6,3%C. Aflystetimer0,0%0,0%0,0%0,0%0,1%0,3%0,7%1,4%1,8%1,8%1,6%0,0%0,3%1,5%0,5%
Planlagte timer i altBh.klasse1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5. klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse10. klasse1.-3. klasse4.-6. klasse7.-9. klasseAlle klassetrin%%%%%%%%%%%%%%%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
I figurerne herunder træder forskellene mellem de forskellige klassetrin tydeligere frem.Figur 3-1 viser, at flere timer læses efter planen for de yngste klassetrin og for de ældsteklassetrin end for mellemtrinnene.Figur 3-195,0%94,0%93,0%92,0%91,0%90,0%89,0%88,0%87,0%Bh. klasse1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5 klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse10. klasse
Andel af timer læst efter planen, fordelt på klassetrin. Landstotal (2010)
A. Timer læstefter planen
Andelen af vikarundervisningstimer ligger betydeligt højere for mellemtrinnene, hvilkethænger sammen med, at der for disse klassetrin er flere timer, der ikke læses efter pla-nen (Figur 3-2).
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
9
Figur 3-2
Andel af timer afviklet som vikarundervisningstimer, fordelt på klasse-trin. Landstotal (2010)
12,0%10,0%8,0%6,0%4,0%B.VikarundervisningstimerBh. klasse1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5 klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse10. klasse
2,0%0,0%
Figur 3-3 viser, at andelen af selvstændige undervisningstimer er meget lav for alle klas-setrin – de udgør dog en noget større andel af timerne på de ældste klassetrin.Figur 3-3Andel af timer afviklet som selvstændige undervisningstimer, fordelt påklassetrin. Landstotal (2010)
0,8%0,7%0,6%0,5%0,4%0,3%0,2%0,1%0,0%Bh. klasse1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5 klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse10. klasse
C. Selvstændigeundervisningstimer
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
10
Figur 3-4 herunder viser, at andelen af vikartimer uden undervisning er ganske lav foralle klassetrin, mens andelen af aflyste timer er markant højere for 7.-10. klasse end forde øvrige klassetrin (dog er procentandelene stadig meget lave).Figur 3-4Andel af timer afviklet som vikartimer uden undervisning og aflyste ti-mer, fordelt på klassetrin. Landstotal (2010)
1,4%1,2%1,0%0,8%0,6%0,4%0,2%0,0%Bh. klasse1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5 klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse10. klasse
D. Vikartimeruden undervisningE. Aflyste timer
3.2.1 Forskelle mellem de enkelte skolers resultaterTallene på landsplan dækker over en del variation mellem skolerne. Figur 3-5 viserspredningen i skolernes svar med hensyn til andelene af timer læst efter planen – stør-stedelen af skolerne afholder et sted mellem 85 og 95 % af timerne efter planen, mendet ses også, at 49 skoler har afholdt under 80 % af timerne efter planen. I den modsatteende af spektret er der 97 skoler, der har læst mere end 98 % af timerne efter planen.
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
11
Figur 3-5
Spredning i skolernes svar – timer læst efter planen (2010)
Andelene af vikarundervisningstimer varierer ligeledes betydeligt. Dette ses i Figur 3-6,hvoraf det fx fremgår, at 50 skoler slet ikke har haft nogen vikarundervisningstimer,mens 62 skoler har haft mere end 18 % vikarundervisningstimer.
Figur 3-6
Spredning i skolernes svar – vikarundervisningstimer (2010)
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
12
Der er en meget stor andel af skolerne, som ikke har haft enten selvstændige undervis-ningstimer, vikartimer uden undervisning eller aflyste timer. Således viser Figur 3-7, at931 skoler slet ikke har haft nogen selvstændige undervisningstimer. Figur 3-8 viser, at1092 skoler ikke har haft nogen vikartimer uden undervisning, og Figur 3-9 viser, at 462skoler ikke har haft nogen aflyste timer.
Figur 3-7
Spredning i skolernes svar – selvstændige undervisningstimer (2010)
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
13
Figur 3-8
Spredning i skolernes svar – vikartimer uden undervisning (2010)
Figur 3-9
Spredning i skolernes svar – aflyste timer (2010)
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
14
Figur 3-10
Spredning i skolernes svar – timer uden undervisning (2010)
Hvis man ser på timerne uden undervisning under ét (dvs. vikartimer uden undervisningog aflyste timer), er der 409 skoler, som slet ikke har haft timer uden undervisning (Figur3-10). Størstedelen af skolerne har afholdt et sted mellem 0,01 og 1 % af de planlagtetimer uden undervisning. Kun 75 skoler har afholdt mere end 3 % af timerne uden un-dervisning.I Figur 3-11 er vist andelen af timer, der ikke er læst efter planen (dvs. vikarundervis-ningstimer, selvstændige undervisningstimer, vikartimer uden undervisning samt aflystetimer), altså en fordeling tilsvarende den i Figur 3-5, blot omvendt. Her ses der en retstor spredning i skolernes svar. Kun 30 skoler har afholdt alle timer efter planen, mensen stor del af skolerne har mellem 2-16 % af deres timer, der ikke er læst efter planen.Meget få skoler har mere end 20 % af deres planlagte timer, som ikke er læst efter pla-nen.
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
15
Figur 3-11
Spredning i skolernes svar – timer der ikke er læst efter planen (2010)
Generelt set findes samme spredning i skolernes svar også i 2004-undersøgelsen. Derkan i mange tilfælde være tale om særlige forhold i den undersøgte periode for de sko-ler, der ligger meget langt fra landsgennemsnittet – de kan fx i særlig grad være ramt afsygdom hos medarbejderne.
3.2.2 Sammenhæng mellem undervisningstimer og skolebestyrelsens princip-perTabel 3-4 herunder viser, at der ikke er betydelige forskelle på undervisningstimernesfordeling hos skoler med og uden principper for vikardækning mm. Dog afholder skolermed principper for vikardækning lidt færre timer efter planen og har lidt flere vikarun-dervisningstimer end skoler uden principper for vikardækningen. Der er stort set ingenforskel på andelen af selvstændige undervisningstimer, vikartimer uden undervisningeller aflyste timer for skoler med og uden principper for håndtering af timer, der ikkekan læses som planlagt. Dog er andelen af aflyste timer lidt større for skoler med prin-cipper for vikardækning, hvilket stemmer overens med 2004-undersøgelsen, hvor for-skellene dog var mere markante.
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
16
Tabel 3-4
Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på principper for vikar-dækning (2010)Kategorisering af timerC. Selv-stændi-ge un-dervis-ningsti-mer48340,3%14690,2%
Planlag-te timeri altJaAlle klas-setrinAntal timer%Antal timer%1667999100,0%926427100,0%
A. Timerlæst efterplanen150815790,4%84463391,2%
B. Vikar-undervis-ningstimer1394428,4%735037,9%
D. Vikar-timeruden un-E. Afly-dervisning ste timer55800,3%26980,3%99870,6%41240,4%
Nej Alle klas-setrin
3.2.3 Sammenhæng mellem undervisningstimer og skolens beliggenhedDer er heller ikke specielt stor forskel på undervisningstimernes fordeling i de fem regio-ner. Dog ses det, at skoler i hhv. Region Nordjylland og Midtjylland afholder større ande-le af timer med undervisning, mens Region Hovedstaden og Region Sjælland har størreandele af timer uden undervisning (Tabel 3-5 og Figur 3-12). I 2004 var der en størreandel af timer, der ikke blev læst efter planen, i mange af de sjællandske amter (Tabel 3-6)– meget tyder på, at der stadig er en tendens til, at jyske skoler i lidt højere grad endresten af landet læser timerne efter planen.Tabel 3-5Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på regioner (2010)Kategorisering af timerC.Selv-B.stæn-Vika-digeD. Vikar-A. Timerrun-under-timerlæstdervis-vis-udenefterningsti ningstiunder-planenmermervisning27414292,1%56309391,6%53970890,9%62016289,5%37478990,0%212567,1%462577,5%490748,3%627969,1%356128,5%7190,2%17080,3%8140,1%18890,3%11860,3%2430,1%8850,1%8510,1%42930,6%21140,5%
Planlag-te timeri altRegionNordjyllandRegionMidtjyllandAlle klas-setrinAlle klas-setrinAntal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%297732100,0%614744100,0%593515100,0%693198100,0%416648100,0%
E. Af-lystetimer13710,5%28020,5%30680,5%40570,6%29470,7%
Region Syd- Alle klas-danmarksetrinRegion Ho-vedstadenRegionSjællandAlle klas-setrinAlle klas-setrin
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
17
Figur 3-121,4%1,2%1,0%0,8%0,6%0,4%0,2%0,0%
Timer uden undervisning fordelt på regioner (2010)
E. Aflyste timerD. Vikartimer udenundervisning
Tabel 3-6
Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på amter (2004)Planlagtetimer ialtKategorisering af timerA. Timer læstB. Vikarti-efter planenmer90,5%94,2%91,7%91,5%92,5%92,2%92,0%91,3%93,7%94,5%93,6%93,7%94,9%92,9%94,8%94,2%93,2%9,0%5,3%7,6%7,9%6,9%7,3%7,3%7,1%5,9%4,9%5,8%5,8%4,7%6,6%4,8%5,2%6,3%C. Aflystetimer0,5%0,4%0,7%0,6%0,6%0,6%0,7%1,6%0,4%0,6%0,6%0,5%0,4%0,5%0,4%0,5%0,5%
Københavns kommuneFrederiksberg kommuneKøbenhavns amtFrederiksborg amtRoskilde amtVestsjællands amtStorstrøms amtBornholms regionskommuneFyns amtSønderjyllands amtRibe amtVejle amtRingkøbing amtÅrhus amtViborg amtNordjyllands amtHele landet
%%%%%%%%%%%%%%%%%
100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
3.2.4 Kommunale forskelleI Tabel 3-7 herunder er vist de ti kommuner, der har de største andele af timer læst efterplanen, samt de ti kommuner, der har de mindste andele af timer læst efter planen.Kommunalt set varierer andelen af timer læst efter planen fra 85 % til 96 %. Det er ty-pisk de jyske kommuner, der har de største andele timer læst efter planen og de sjæl-landske kommuner, der har de laveste andele. Ser man på andelen af timer afholdt med
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
18
undervisning (kategori A+B+C), tegner der sig omtrent samme billede – dog er der ikkeså entydigt forskel på jyske og sjællandske kommuner (Tabel 3-8). En fuld oversigt overalle kommuner kan ses i Tabel 4-5 i bilaget.
Tabel 3-7
De ti kommuner i hhv. top og bund sorteret efter andel timer læst efterplanen (A) (2010)A.TimerlæstefterplanenC. Selv-stændigeundervis-ningstimer0,1%0,1%0,1%0,4%0,1%0,0%0,1%0,1%0,1%0,1%0,0%0,6%0,2%0,2%0,2%0,7%0,1%0,3%0,1%0,5%
B. Vikarun-dervis-ningstimer3,3%3,8%4,8%5,4%5,4%6,1%6,2%6,4%6,4%6,6%11,1%9,7%10,1%10,9%11,0%10,4%11,9%9,0%12,1%10,8%
D. Vikartimeruden under-visning0,0%0,3%0,1%0,0%0,1%0,2%0,1%0,0%0,0%0,0%0,0%0,8%0,7%0,7%0,8%0,5%0,1%2,5%0,2%2,8%
E. Aflystetimer0,1%0,5%0,4%0,1%0,5%0,2%0,2%0,2%0,3%0,3%0,7%0,7%0,7%0,4%0,4%0,8%0,4%1,1%0,6%0,9%
Ringkøbing-SkjernKommuneHolstebro KommuneLemvig KommuneFredensborg Kom-muneHerning KommuneVesthimmerlandsKommuneTønder KommuneIkast-Brande Kom-muneJammerbugt Kom-muneIshøj KommuneLæsø KommuneSlagelse KommuneHvidovre KommuneKøbenhavns Kom-muneBrøndby KommuneHelsingør KommuneNæstved KommuneVallensbæk Kommu-neFrederikssund Kom-muneBallerup Kommune
96,5%95,3%94,6%94,1%93,9%93,5%93,4%93,3%93,1%93,1%88,3%88,2%88,2%87,7%87,7%87,5%87,4%87,2%86,9%84,9%
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
19
Tabel 3-8
De ti kommuner i hhv. top og bund sorteret efter andel timer med un-dervisning (A+B+C) (2010)A.TimerlæstefterplanenC. Selv-stændigeundervis-ningstimer0,1%0,4%0,1%0,1%0,0%0,1%0,4%0,1%0,0%0,2%0,2%0,6%0,3%1,1%0,2%0,4%0,0%0,1%0,3%0,5%
B. Vikarun-dervis-ningstimer10,8%5,4%3,3%6,4%8,1%6,6%9,0%7,2%6,8%6,8%10,1%9,7%9,0%6,7%8,3%6,5%8,6%8,4%9,0%10,8%
D. Vikartimeruden under-visning0,0%0,0%0,0%0,0%0,1%0,0%0,0%0,1%0,1%0,0%0,7%0,8%1,3%0,9%0,6%1,1%2,1%0,7%2,5%2,8%
E. Aflystetimer0,0%0,1%0,1%0,2%0,1%0,3%0,2%0,2%0,2%0,3%0,7%0,7%0,4%1,0%1,6%1,1%0,4%2,3%1,1%0,9%
Langeland KommuneFredensborg Kom-muneRingkøbing-SkjernKommuneIkast-Brande Kom-muneRanders KommuneIshøj KommuneRebild KommuneBillund KommuneBrønderslev Kom-muneLyngby-TårbækKommuneHvidovre KommuneSlagelse KommuneRudersdal KommuneRødovre KommuneGreve KommuneSamsø KommuneVordingborg Kom-muneHøje-Tåstrup Kom-muneVallensbæk Kommu-neBallerup Kommune
89,1%94,1%96,5%93,3%91,6%93,1%90,3%92,4%92,9%92,7%88,2%88,2%89,0%90,3%89,3%90,8%88,8%88,5%87,2%84,9%
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
20
3.2.5 Sammenhæng mellem undervisningstimer og skolestørrelseTabel 3-9 viser, at små skoler har en lidt større andel timer læst efter planen end destørre skoler. Dette betyder samtidig, at de store skoler har en større andel af vikarun-dervisningstimer og timer uden undervisning (vikartimer uden undervisning og aflystetimer), jf. Figur 3-13. 2004-undersøgelsen viste samme tendenser (Tabel 3-10).
Tabel 3-9
Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på skolestørrelse (2010)Kategorisering af timerB. Vikar-A. Timer under-læstvis-efterningsti-planenmer33069291,6%88009190,8%275767,6%777368,0%1065338,5%C. Selv-stændi-ge un-dervis-ningsti-mer12100,3%22170,2%28510,2%D.Vikar-timerudenunder-visning5380,1%25400,3%51500,4%
Planlag-te timeri altSkoler medop til 250eleverSkoler med251-500 ele-verSkoler medover 500 ele-verAlleAntal timerklasse- %trinAlleAntal timerklasse- %trinAlleAntal timerklasse- %trin361073100,0%968736100,0%
E. Af-lystetimer10580,3%61510,6%69420,6%
1257910 1136433100,0%90,3%
Figur 3-131,2%1,0%0,8%0,6%0,4%0,2%0,0%
Timer uden undervisning opdelt på skolestørrelse (2010)
E. Aflyste timerD. Vikartimer udenundervisningSkoler med251-500eleverSkoler medover 500elever
Skoler med optil 250 elever
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
21
Tabel 3-10
Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på skolestørrelse (2004)Planlagtetimer ialtKategorisering af timerA. Timer læstB. Vikarti-efter planenmer94,7%92,5%92,0%93,2%5,0%6,8%7,3%6,3%C. Aflystetimer0,3%0,7%0,7%0,5%
Skoler med op til 250 eleverSkoler med 251-500 eleverSkoler med over 500 eleverAlle skoler
%%%%
100,0%100,0%100,0%100,0%
3.2.6 Sammenhæng mellem undervisningstimer og kommunestørrelseKommuner med over 100.000 indbyggere har en lidt mindre andel af timer læst efterplanen og en større andel vikarundervisningstimer end de mindre kommuner, men ellerser der ikke nævneværdige forskelle på andelen af timer med og uden undervisning(Tabel 3-11 og Figur 3-14).Tabel 3-11Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på kommunestørrelse(2010)Kategorisering af timerB. Vika-runder-vis-ningsti-mer830047,9%801697,9%518219,4%C. Selv-stændi-ge un-dervis-ningsti-mer22310,2%28650,3%12210,2%D. Vikar-timerudenunder-visning42940,4%25420,2%15490,3%
Planlag-te timeri altKommuner med Alleop til 50.000klasse-indbyggeretrinKommuner med Alle50.001-klasse-100.000 ind-trinbyggereKommuner med Alleover 100.000klasse-indbyggeretrinAntaltimer%Antaltimer%Antaltimer%1045988100,0%1017406100,0%552443100,0%
A. Timerlæstefterplanen95040190,9%92651791,1%49497689,6%
E. Af-lystetimer60570,6%53130,5%28760,5%
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
22
Figur 3-141,2%1,0%0,8%0,6%0,4%0,2%0,0%
Timer uden undervisning opdelt på kommunestørrelse (2010)
E. Aflyste timerD. Vikartimer udenundervisningKommunermed 50.001-100.000indbyggereKommunermed over100.000indbyggere
Kommunermed op til50.000indbyggere
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
23
3.3
Årsager til at timer må afholdes uden undervisning
Skolerne blev herefter bedt om at angive årsagerne til, at timer måtte afholdes udenundervisning. Dette spørgsmål skulle således kun besvares, hvis skolen i perioden havdehaft vikartimer uden undervisning eller aflyste timer. En del skoler havde besvaretspørgsmålet, selvom alle deres timer var afholdt med undervisning – disse er sorteret frai nedenstående tabel.Tabel 3-12 viser, at skolerne angiverlæreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsda-ge, lægebesøg eller lignendesom den primære årsag til den manglende undervisning.Tabellen udtrykker den gennemsnitlige fordeling – dvs. at på en gennemsnitlig skole kan70 % af den manglende undervisning henføres til læreres sygdom og lign. Dette dækkerdog over betydelige variationer mellem skolerne – således har nogle skoler angivet enprocentandel på 0 %, mens andre har angivet en procentandel på 100 %.En anden væsentlig årsag til afholdelse af timer uden undervisning erlæreres efterud-dannelse/kurser.På en gennemsnitlig skole kan 15 % af den manglende undervisninghenføres til denne årsag. Igen varierer procentandelen dog fra 0-100 %.Læreres deltagelse i særlige arrangementer, læreres afspadsering og feriesamtandreårsagerudgør gennemsnitligt mindre vigtige årsager til manglende undervisning. Igenvarierer procentandelen dog fra 0-100 %.
Tabel 3-12
Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning i perioden (2010)Antalsvar Gns. pct.Mini-mum0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%-Maxi-mum100,0%100,0%100,0%100,0%80,0%100,0%-
a) Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsda-ge, lægebesøg e.l.b) Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx eks-kursioner, klasserejser, lejrskoler)c) Læreres efteruddannelse, kurserd) Læreres afspadsering og feriee) Vakante stillingerf) AndetTotal1062
70,2%4,9%14,9%4,5%0,5%5,0%100,0%
Kun skoler med timer uden undervisning (kolonne D+E i spørgsmål 2).
Hvis skolerne har angivet andre årsager, er de blevet bedt om at uddybe, hvad dettedækker over. Dette har 282 skoler med timer uden undervisning i perioden gjort4. Under’andet’ er der i over halvdelen af kommentarerne nævntforskellige former for mødersom årsag til at timer ikke har kunnet afholdes med undervisning.Derudover nævnes også hyppigt:4
Kun skoler med timer uden undervisning i perioden (kolonne D+E i spørgsmål 2) er medtagether.
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
24
Lægelig behandlingTjenestefri (begravelse, jubilæum, runde fødselsdage osv.)BarselLærer brugt som vikar andet stedSeniordageDomsmand/byrådsarbejde og lignendeHændelige uheld (trafikale problemer, vejrforhold osv.)Projektarbejde/temauger/udflugter med skolen.
Fordelingen af årsager er næsten fuldstændig ens i 2004 og 2010 (jf. Tabel 3-13).
Tabel 3-13
Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning i perioden (2004)Gns. pct.69%7%12%7%1%4%100,0%
a) Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg e.l.b) Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskursioner, klasserejser, lejr-skoler)c) Læreres efteruddannelse, kurserd) Læreres afspadsering og feriee) Vakante stillingerf) AndetTotalKun skoler med timer uden undervisning.
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
25
3.4
Planlagte og aflyste specialundervisningstimer
Specialundervisning kan opdeles i timer, der foregår uden for hjemklassen, og timer, derforegår med støtte i hjemklassen.
3.4.1 Specialundervisning uden for hjemklassenTabel 3-14 viser, at 89,6 % af specialundervisningen uden for hjemklassen afholdes somplanlagt, mens 2 % læses med vikar og i alt 8,4 % aflyses. Oftest sendes eleverne tilbagetil hjemklassen i tilfælde af aflysning.
Tabel 3-14
Skolernes planlagte specialundervisningstimer uden for hjemklassen(2010)Kategorisering af timerC. Aflystetimer, hvorelever blevsendt tilhjemklassen112047,7%D. Aflystetimer, hvorelever ikkemodtog un-dervisning9570,7%
Planlagtetimer i altBh.-10.Antal timerklasse totalt %145334100,0%
A. Timer læstefter planen13024989,6%
B. Timerlæst medvikar29242,0%
I 2004 var specialundervisningen ikke opdelt i kategorierne uden for hjemklassen ogmed støtte i hjemklassen. Resultaterne fra 2004 stemmer alligevel ret præcist overensmed tallene fra 2010-undersøgelsen (Tabel 3-15). Dog blev der aflyst en lidt mindre an-del af timerne i 2004.
Tabel 3-15
Skolernes planlagte specialundervisning – både uden for hjemklassen ogmed støtte i hjemklassen (2004)Kategorisering af timerC. Aflystetimer, hvorelever blevsendt tilhjemklassen5,8%D. Aflyste timer,hvor elever ikkemodtog under-visning0,3%
Planlag-te timeri altBh.-10. klasse totalt%100%
A. Timerlæst efterplanen91,6%
B. Timerlæst medvikar2,3%
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
26
Som det fremgår af Tabel 3-16 er der ikke specielt store regionale forskelle.Tabel 3-16Skolernes planlagte specialundervisning uden for hjemklassen opdelt påregioner (2010)Kategorisering af timerC. AflysteB. Timer timer, hvorlæstelever blevmedsendt tilvikarhjemklassen5003,0%5591,7%6671,9%7481,8%4502,1%9956,1%19826,2%28958,3%36919,0%16427,8%D. Aflystetimer, hvorelever ikkemodtogundervis-ning1871,1%2350,7%960,3%2830,7%1560,7%
Planlagtetimer i altRegionNordjyllandRegionMidtjyllandBh.-10.klassetotaltBh.-10.klassetotaltAntaltimer%Antaltimer%Antaltimer%Antaltimer%Antaltimer%16430100,0%32025100,0%34982100,0%40922100,0%20976100,0%
A. Timerlæst efterplanen1474889,8%2924891,3%3132489,5%3620188,5%1872889,3%
Region Syd- Bh.-10.danmarkklassetotaltRegion Ho-vedstadenRegionSjællandBh.-10.klassetotaltBh.-10.klassetotalt
3.4.2 Specialundervisning med støtte i hjemklassenDet er omtrent samme mønster, der tegner sig for specialundervisningen med støtte ihjemklassen: 89,1 % af timerne læses som planlagt, 2,5 % læses med vikar og 8,3 % afly-ses (Tabel 3-17).
Tabel 3-17
Skolernes planlagte specialundervisningstimer med støtte i hjemklassen(2010)Kategorisering af timerPlanlagte timer ialtA. Timer læstefter planen12106289,1%B. Timer læstmed vikar34402,5%C. Aflystetimer113358,3%
Bh.-10. klasse Antal timertotalt%
135836100,0%
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
27
Region Sjælland har en lidt mindre andel af timer læst efter planen og en større andelvikartimer end de øvrige regioner (Tabel 3-18).Tabel 3-18Skolernes planlagte specialundervisning med støtte i hjemklassen opdeltpå regioner (2010)Kategorisering af timerPlanlagtetimer i altRegion Nord-jyllandRegion Midt-jyllandRegion Syd-danmarkRegion Ho-vedstadenRegion Sjæl-landBh.-10. klas-se totaltBh.-10. klas-se totaltBh.-10. klas-se totaltBh.-10. klas-se totaltBh.-10. klas-se totaltAntal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%13917100,0%34946100,0%22711100,0%43725100,0%20536100,0%A. Timerlæst efterplanen1249389,8%3166790,6%2004388,3%3901989,2%1783986,9%B. Timerlæst medvikar2151,5%9592,7%4311,9%7711,8%10645,2%C. Aflystetimer12098,7%23206,6%22379,9%39359,0%16327,9%
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
28
3.5
Vikarernes uddannelsesbaggrund
Skolerne er blevet bedt om at angive, hvilken uddannelsesbaggrund de anvendte vikareri perioden har haft.
3.5.1 Vikarer i børnehaveklasserPå en gennemsnitlig skole er børnehaveklassernes vikarer i 33,5 % af tilfældene pæda-goguddannede, 23,7 % er læreruddannede, mens 25,1 % har en gymnasial uddannelse(Tabel 3-19). Disse gennemsnit dækker dog over betydelig variation mellem skolerne -således varierer tallene fra 0 til 100 % for alle uddannelseskategorier.Tabel 3-19Vikarernes uddannelsesbaggrund for børnehaveklasser (2010)Antal svarLæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseAndetTotal1054105410541054105410541054105410541054Gns. pct.23,7%33,5%1,4%5,0%0,7%1,9%3,6%25,1%5,0%100,0%Minimum0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%Maximum100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
-
-
I 2004 var fordelingen nogenlunde magen til (Tabel 3-20). Dog var der en lidt større an-del af pædagoguddannede og færre med gymnasial baggrund.Tabel 3-20Vikarernes uddannelse for hhv. børnehaveklasse og 1.-10.klasse (2004)Bh. klasseLæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeAnden uddannelseStudentAndetTotalabba
1.-10. klasse44%5%5%12%0%4%8%18%4%100%
20%37%3%7%1%3%7%14%8%100%
Svarer omtrent til kategorien erhvervsuddannelse i 2010-undersøgelsen.Svarer omtrent til kategorien gymnasial uddannelse i 2010-undersøgelsen.
Fordelt på regioner ses der betydelige forskelle – på skolerne i Region Nordjylland ogMidtjylland er over 30 % af vikarerne læreruddannede, mens dette kun gælder for 11-12% af vikarerne på skolerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Vikarerne på sko-lerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland er i stedet i næsten 40 % af tilfældene
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
29
kun gymnasialt uddannede (Tabel 3-21). Samme geografiske mønster tegnede sig også i2004-undersøgelsen.Tabel 3-21Vikarernes uddannelsesbaggrund for børnehaveklasser opdelt på regio-ner (2010)RegionRegionNordjyl-landGns. pct.LæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseAndetTotal37,5%35,7%0,6%2,2%0,8%1,7%4,1%15,6%1,8%100,0%RegionMidtjyllandGns. pct.33,1%34,7%1,0%3,2%0,5%1,1%2,7%17,3%6,4%100,0%RegionRegion Syd- Hovedsta-danmarkdenGns. pct.23,9%38,5%1,4%4,8%0,9%0,5%4,6%19,8%5,7%100,0%Gns. pct.12,4%28,7%1,8%9,3%0,9%6,0%1,2%37,1%2,7%100,0%Region Sjæl-landGns. pct.11,2%27,0%2,6%5,3%0,6%0,8%6,1%39,4%6,9%100,0%
Store skoler bruger i mindre grad læreruddannede vikarer og i højere grad vikarer medgymnasial uddannelse end de mindre skoler (Tabel 3-22).Tabel 3-22Vikarernes uddannelse for børnehaveklasser opdelt på skolestørrelse(2010)SkolestørrelseSkoler med op til 250eleverGns. pct.LæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseAndetTotal29,6%37,6%1,5%4,1%0,8%0,5%5,7%14,7%5,6%100,0%Skoler med 251-500 eleverGns. pct.24,7%31,1%1,6%4,4%0,8%2,0%2,5%27,9%4,9%100,0%Skoler med over500 eleverGns. pct.17,7%33,2%1,3%6,4%0,6%3,0%2,9%30,3%4,6%100,0%
3.5.2 Vikarer i 1.-10.klassePå en gennemsnitlig skole er vikarerne i 1.-10. klasse i 47,9 % af tilfældene læreruddan-nede, mens 26,6 % har en gymnasial uddannelse (Tabel 3-23). Igen varierer tallene ty-pisk fra 0 til 100 %, dog er der kun op til 32 % pædagogstuderende vikarer.
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
30
I 2004 var der en lidt mindre andel af læreruddannede vikarer men også en mindre an-del med gymnasial baggrund i 1.-10. klasse (jf. Tabel 3-20).Tabel 3-23Vikarernes uddannelsesbaggrund for 1.-10. klassetrin (2010)Antal svarLæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseAndetTotal1429142914291429142914291429142914291429Gns. pct.47,9%5,0%3,0%7,7%0,2%3,0%3,2%26,5%3,4%100,0%Minimum0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%Maximum100,0%100,0%100,0%100,0%32,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
-
-
Der er igen store regionale forskelle på vikarernes uddannelsesbaggrund – i RegionNordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark er omkring 60 % af vikarernelæreruddannede, mens dette kun gælder for under 30 % af vikarerne i Region Sjællandog Region Hovedstaden (Tabel 3-24). Dette hænger sammen med, at skolerne i RegionSjælland og Region Hovedstaden har en større andel af timer, der afholdes uden under-visning, jf.Tabel 3-5.Samme geografiske mønster tegnede sig også i 2004-undersøgelsen.Tabel 3-24Vikarernes uddannelsesbaggrund for 1.-10. klasse opdelt på regioner(2010)RegionRegionNordjyl-landGns. pct.LæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseAndetTotal62,0%3,3%1,5%6,5%0,2%1,9%2,7%19,0%2,8%100,0%RegionMidtjyllandGns. pct.60,4%4,9%2,2%5,8%0,1%1,9%3,0%17,1%4,5%100,0%Region Syd-danmarkGns. pct.56,7%5,9%2,2%6,6%0,2%1,3%2,3%22,7%2,1%100,0%Region Ho-vedstadenGns. pct.28,1%3,1%4,6%12,3%0,4%7,6%3,3%38,0%2,4%100,0%RegionSjællandGns. pct.27,2%7,6%4,6%7,8%0,3%2,4%5,3%39,4%5,5%100,0%
Også når det kommer til skolestørrelse er der forskel på vikarernes uddannelse (Tabel 3-25). På små skoler er 59 % af vikarerne læreruddannede, mens dette kun gælder for 39% af vikarerne på de store skoler. 15 % af vikarerne er gymnasialt uddannede på de små
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
31
skoler, mens dette gælder for over 30 % af vikarerne på de mellemstore eller store sko-ler.Tabel 3-25Vikarernes uddannelse for 1.-10. klasse opdelt på skolestørrelse (2010)SkolestørrelseSkoler med op til250 eleverGns. pct.LæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseAndetTotal59,2%8,2%2,6%5,3%0,1%2,0%3,4%15,2%4,1%100,0%Skoler med 251-500 eleverGns. pct.46,1%3,6%3,2%8,1%0,3%2,5%2,7%30,5%3,0%100,0%Skoler med over 500eleverGns. pct.38,8%3,5%3,2%9,8%0,4%4,6%3,5%33,2%3,1%100,0%
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
32
3.6
Årsager til at timer må aflyses
Skolerne er til sidst blevet spurgt om årsagerne til, at timer må aflyses (Tabel 3-26). Somtidligere nævnt blev der gennemsnitligt aflyst ca. 0,5 % af de planlagte timer. Skolernekunne ved dette spørgsmål sætte flere krydser på én gang, hvilket er årsagen til, at pro-centsatserne giver mere end 100 %, hvis de lægges sammen (149,2 % svarende til athver skole gennemsnitligt har sat 1,5 krydser).Den væsentligste årsag til aflysninger er, at der ikke er nogen kvalificerede vikarer (57,2% af skolerne angiver dette som en årsag). En anden vigtig grund til aflysninger er, at derikke er penge nok på vikarbudgettet til at vikardække alle timer, der ikke kan afholdessom planlagt, hvilket 41,1 % af skolerne angiver som en væsentlig årsag. Kun 13,2 % harangivet, at manglende tid til at finde en vikar er afgørende. 28,5 % af skolerne har desu-den svaret, at aflysninger i væsentlig grad skyldes andre årsager.
Tabel 3-26
De væsentligste årsager til aflysninger (2010)Antal svar%57,2%13,2%41,1%4,5%4,7%28,5%-68415849154563411196
Ingen kvalificerede vikarerIkke tid til at finde en vikarIkke penge på vikarbudgettetManglende fleksibilitet i lærernes lokale arbejdstidsaftaleManglende fleksibilitet i lærernes centrale arbejdstidsaftaleAndetAlle svarKun skoler med aflyste timer i spørgsmål 2 og/eller 4.
Tabel 3.27
De væsentligste årsager til aflysninger (2004)Antal svar%75%20%33%12%23%22%-8082133611292492351084
Ingen kvalificerede vikarerIkke tid til at finde en vikarIkke penge på vikarbudgettetManglende fleksibilitet i lærernes lokale arbejdstidsaftaleManglende fleksibilitet i lærernes centrale arbejdstidsaftaleAndetAlle svarKun skoler med aflyste timer.
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
33
I 2004-undersøgelsen var det ligeledes manglen på kvalificerede vikarer, der var oftestnævnte årsag til aflysningerne (75 % af skolerne angav dette som en årsag). Manglendepenge på vikarbudgettet var også dengang en væsentlig årsag (33 % af skolerne angavdette som en årsag) (Tabel 3.27).
Skolerne har haft mulighed for at uddybe, hvad andre årsager til aflysninger er. 335 sko-ler med aflyste timer har benyttet sig af dette5. Den primære begrundelse under ’andet’er, at der er tale omyderlektioner for de ældste klassetrin,hvor man har prioriteret ataflyse timerne. Ofte gør en eller flere af følgende forhold sig samtidig gældende:Ikke flere vikarer til rådighedIngen fagrelevante vikarer (typisk ved valgfag eller fx fysik/kemi, fransk osv.samt ved specialundervisning)Akut opstået situation/manglende tidVurdering af at elever vil få større udbytte af selvstændige timerØkonomisk prioritering (dels i fht. kommunale spareplaner dels i fht. at det ikkekan betale sig at vikardække en enkelt time, når vikarer skal aflønnes for mini-mum 2-3 timer)Sygdom blandt vikarer.
Til slut i spørgeskemaet har skolerne haft mulighed for at komme med generelle kom-mentarer til undersøgelsen – dette har 327 skoler benyttet sig af. Kommentarerne berø-rer mange af de samme emner som beskrevet under årsager til aflysninger og årsager tilat timer ikke kan afholdes som planlagt. Derudover kan de indholdsmæssige kommenta-rer overordnet inddeles i følgende emner:Praktiske kommentarer vedrørende skolernes placering af deres undervisnings-timer i spørgeskemaets kategorierBeskrivelse af særlige forhold for skolerne i netop denne 4-ugers periode (typiskomkring sygefravær/projektperioder/praktikperioder osv.)Kommentarer omkring formålet med undersøgelsen, og at den opleves som me-get tidskrævendeFleksible skemaer er svære at passe ind i undersøgelsens struktur og undervis-ningskategorier (fx arbejder mange med selvstyrende lærerteams og årsnormer istedet for faste timetal pr. uge)Det er svært for skolerne at sondre mellem specialundervisning i og uden forklassen
5
Kun skoler med aflyste timer i spørgsmål 2 og/eller 4 er medtaget her.
� UNI•C 28.03.2011
3 Undersøgelsensresultater
34
Årsagen til at timer blev afholdt uden undervisning (spørgsmål 3) foreslås opdeltyderligere i sygefravær og overenskomstmæssigt fraværMange skoler kommenterer, at der i vikartimer uden undervisning oftest stadigforegår noget fagligt relevant for eleverneMange skoler understreger, at der af princip ikke aflyses timer i indskolingen ogmellemtrinnene.
� UNI•C 28.03.2011
4 Undersøgelsensmetode og forløb
35
44.1
Undersøgelsens metode og forløbUndersøgelsesdesign
Det blev vurderet, at en måling af folkeskolens vikarforbrug, omfanget af aflyste timerog andre tilgrænsende emner kun kunne foregå via en spørgeskemaundersøgelse, idetder ikke forelå tal på området via folkeskolernes timetalsindberetninger.I foråret 2004 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse omfattende delvist de sam-me emner. Denne blev endeligt rapporteret af UNI•C i rapport af december 2004.Undersøgelsesdesignet tog højde for, at nærværende undersøgelse i videst muligt om-fang skulle gøres sammenlignelig med 2004-tallene. Først og fremmest blev undersøgel-sen dog designet således, at der i samme periode 2011 kan følges op med en ny måling,der kan belyse udviklingen i det forløbne år.
4.1.1 TotalundersøgelseSamtlige kommunale folkeskoler indgik i undersøgelsen. Der er således tale om en total-undersøgelse, hvilket indebærer, at der – som følge af en høj svarprocent – ikke er stati-stisk usikkerhed på resultaterne. Dette har givet mulighed for en troværdig afrapporte-ring af, hvordan vikarforbruget ser ud i den enkelte kommune. Desuden gør det under-søgelsen fuldt sammenlignelig med 2004-undersøgelsen, som også var en totalundersø-gelse.Alternativet, en stikprøve af skoler, ville meget vanskeligt kunne gøres kommunalt dæk-kende, ligesom der ville være en vis usikkerhed på landsresultatet, herunder også sam-menligningen til målingen i 2011. Denne løsning er derfor fravalgt.Et andet alternativ ville være at udvælge et udsnit af kommuner, hvor alle skoler heriindgik i undersøgelsen. Stikprøven ville dog ikke kunne bruges til at udtale sig om andrekommuner end de udtagne, hvorfor denne løsning er fravalgt.
4.2
Gennemførelse af undersøgelsen
Undersøgelsen blev gennemført via et internetbaseret spørgeskema. Af hensyn til at fåen høj deltagelse og dermed høj datavaliditet blev det tilstræbt at holde skemaet på detmindst mulige omfang.
4.2.1 PilottestSpørgeskemaet til denne undersøgelse blev afprøvet af tre skoleledere (fra henholdsvisEgedal Kommune, Furesø Kommune og Horsens Kommune) i slutningen af oktober 2010og efterfølgende revideret i henhold til deres kommentarer.
� UNI•C 28.03.2011
4 Undersøgelsensmetode og forløb
36
4.2.2 Udsendelse til alle skolerAlle kommunalbestyrelser og folkeskoler blev orienteret om den forestående undersø-gelse medio oktober 2010. En foreløbig version af spørgeskemaet blev sendt med, såskolerne kunne forberede sig på dataindsamlingen.1. november 2010 udsendtes en orientering til skolerne om, at dataindsamlingsperiodennu skulle påbegyndes. Samtidig blev en pdf-udgave af det endelige spørgeskema ved-lagt.Der blev udsendt mails med link til det elektroniske spørgeskema til alle folkeskoler 29.november 2010, hvor dataindsamlingsperioden sluttede og indberetningen skulle findested.
4.2.3 Rykker til alle skolerSkoler, der endnu ikke havde svaret 8. december 2010, modtog en rykker pr. mail medny svarfrist 13. december 2010. De skoler, der stadig ikke havde svaret 20. december,modtog 2. rykker med svarfrist 6. januar 2011.
4.2.4 Svarrapporter til kommunerneDen 18. januar 2011 udsendte UNI-C rapporter til alle kommuner, som indeholdt eneksakt gengivelse af hver enkelt af kommunens skolers svar. Kommunen kunne hereftervælge at bede om ændringer i skolernes svar eller evt. udfylde skolens svar i de tilfælde,hvor skolen ikke havde svaret. Enkelte skoler blev desuden kontaktet direkte af UNI-Cmed henblik på at validere eller korrigere tal, der afveg betydeligt fra gennemsnittet.
4.3
Population og svarprocent
Undersøgelsen omfattede alle aktive folkeskoler i Danmark i skoleåret 2010/11, dvs.såvel skoler som underviser på alle 11 trin fra børnehaveklasse til 10. klasse som skoler,der kun underviser på nogle trin.Der er tale om en totalundersøgelse, idet populationen udgøres af alle landets 1516folkeskoler. Der var 1478 skoler, som besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svar-procent på 99,7 % (Tabel 4-1).Da en tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 2004, var svarprocenten på 81 %.
� UNI•C 28.03.2011
4 Undersøgelsensmetode og forløb
37
Tabel 4-1
Undersøgelsens svarprocent (2010)15162473
Antal spørgeskemaer udsendt (bruttopopulation)Udgår pga. lukningUdgår pga. inaktivt hovednummerUdgår af andre årsager (under 10 elever; indberettet sammen med administrativhovedskole; ingen skoleledelse i undersøgelsesperioden)NettopopulationGyldige skemaer returUgyldige skemaer retur (blanke, nægtere)Svarprocent

1482

1478

099,7 %
4.4
Definitioner og afgrænsning
Tidsmæssigt var undersøgelsen afgrænset til alle skoledage i uge 44-47 i 2010, dvs. peri-oden 01.11.2010-26.11.2010.Overordnet skelnes der mellem følgende typer af timer:1) Timer, hvor der er foregået undervisning (tæller som undervisningstimer):A) Timer læst efter planen: Læreren underviser selv som planlagt, eller en andenlærer, fx fra det pågældende lærerteam, afholder timen og underviser i sit egetfag.6B) Vikarundervisningstimer: En vikar underviser efter instruktion fra læreren ogefter denne lærers undervisningsplan.C) Selvstændige undervisningstimer: Eleverne arbejder hjemme (hjemmear-bejdsdage) eller på skolen efter eget valg og i forbindelse med fx et projekt ellervirtuel undervisning, men under instruktion af læreren eller en anden lærer, fxfra det samme lærerteam, og med mulighed for at få vejledning hos vedkom-mende.2) Timer, hvor der ikke er foregået undervisning (kan ikke tælle med som under-visningstimer):D) Vikartimer uden undervisning: Hverken læreren selv eller en anden lærer un-derviser, og en vikar, der ikke er blevet instrueret af læreren om, hvad der skalundervises i, passer blot eleverne.6
Timen tæller med i den anden lærers fag, og den lærer, der skulle have haft timen, skal afholde sin time pået andet tidspunkt for, at undervisning i dette fag også kan tælle med som en afholdt time.
� UNI•C 28.03.2011
4 Undersøgelsensmetode og forløb
38
E) Aflyste timer: Eleverne sendes i SFO eller andre pasningsordninger (fx, hvoren lærer i naboklassen holder øje med klassen); eleverne får mellemtime udenvikar; eleverne sendes hjem på en normal skoledag (det er uden betydning, omdet er med eller uden lektier); lukkedage hvor eleverne er blevet sendt hjem,uden at det er planlagt, og uden instruktion fra en lærer og uden mulighed for atfå vejledning hos en lærer.Endvidere blev der i spørgeskemaet gjort opmærksom på, at undervisningstimer opgivesi klokketimer á 60 minutter.
4.5
Validering
4.5.1 Klokketimer vs. lektionerEn fejlmulighed er at skoler ikke har forstået regneenheden ”klokketimer”, men har op-gjort i andre enheder, f.eks. lektioner, minutter etc. Det er dog ikke nødvendigvis et pro-blem, idet alle analyser og beregninger kan foretages påandele.Den web-baserede indberetningsformular var programmeret med sumtjek, således atfordelingen på de forskellige kategorier af timer altid summerede korrekt op til det tota-le antal planlagte undervisningstimer.
4.5.2 Klasse- og skematimer vs. lærerløntimerVed undersøgelsen i 2004 blev det ved gennemsyn af skolernes svar konstateret, at etantal skoler havde fortolket spørgeskemaets optællingsenhed somlærerløntimer,i ste-det forklassetimerellerskematimer,som det fremgik af det medfølgende vejledendemateriale. Dette problem vedrørte både spørgsmål 2 og spørgsmål 4, jf. bilag A. I praksisbetød det, at disse skoler havde kategoriseret en time som aflyst, når en skematime fxvar planlagt afviklet med 2 lærere og blev gennemført med én lærer.Med denne undersøgelses definitioner er en undervisningstime, der gennemføres medén lærer i stedet for to (eller to i stedet for tre) stadig en undervisningstime. Undervis-ningen i den pågældende time må antages at blive gennemført på et kvalitativt lavereniveau – men det indgår ikke i denne undersøgelses kommissorium at vurdere detteaspekt.Det kan ikke udelukkes, at der også i dette års undersøgelse for visse skoler kan væresket en fejlindberetning af lærerløntimer i stedet for skematimer. Konsekvenserne af ensådan fortolkning af timeaflysningsbegrebet er, at der for visse skoler kan se ud til atforegå timeaflysninger på områder, hvor dette er tilnærmelsesvist utænkeligt (fx i dehelt små klasser). Af den grund kan antallet af aflyste timer i nærværende undersøgelseantages at overestimere omfanget af vikartimer og aflyste timer, men det vil med storsandsynlighed kun ske i meget beskeden grad.
� UNI•C 28.03.2011
4 Undersøgelsensmetode og forløb
39
Via udsendelse af skolernes besvarelser til validering hos kommunerne er det dog for-søgt at opfange sådanne fejlfortolkninger.
4.6
Baggrundsvariable
Undersøgelsens resultater vurderes generelt op imod tre baggrundsvariable, skolensstørrelse, beliggenhed og kommunestørrelse. Disse tre variable er kategoriseret i fågrupper med henblik på at fange de overordnede forskelle, der måtte være i skolernessvar i forhold til skolestørrelse, beliggenhed og kommunestørrelse.
4.6.1 SkolestørrelseSkolestørrelsen er inddelt i tre kategorier på basis af skolernes samlede elevtal: Skolermed op til 250 elever, skoler med 251-500 elever og skoler med over 500 elever. Oplys-ningerne om skolernes elevtal stammer fra Undervisningsministeriets databank.
Tabel 4-2
Skolestørrelse (2010)Antal skolesvar%33,5%35,9%30,6%100,0%4915274491467
Skoler med op til 250 eleverSkoler med 251-500 eleverSkoler med over 500 eleverI alt
4.6.2 KommunestørrelseKommunestørrelse er inddelt i tre kategorier: Skoler beliggende i kommuner med op til50.000 indbyggere, i kommuner med 50.001-100.000 indbyggere og i kommuner medover 100.000 indbyggere. Oplysningerne om kommunestørrelse stammer fra DanmarksStatistik.Tabel 4-3Kommunestørrelse (2010)Antal skolesvarKommuner med op til 50.000 indbyggereKommuner med 50.001-100.000 indbyggereKommuner med over 100.000 indbyggereI alt6225982581478%42,1%40,5%17,5%100,0%
� UNI•C 28.03.2011
4 Undersøgelsensmetode og forløb
40
4.6.3 RegionerSkolernes beliggenhed er inddelt i de fem regioner: Region Nordjylland, Region Midtjyl-land, Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Region Sjælland.Tabel 4-4Regioner (2010)Antal skolesvarRegion NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion HovedstadenRegion SjællandI alt2093693732922351478%14,1%25,0%25,2%19,8%15,9%100,0%
4.7
Repræsentativitet
Manglende repræsentativitet kan medføre marginale skævheder i resultater. Undersø-gelsens meget høje svarprocent validerer dog i høj grad undersøgelsens resultater - derer samlet set kun 7 skoler, der ikke har besvaret spørgeskemaet og disse er jævnt fordeltblandt regionerne. Der vurderes derfor ikke at være problemer med undersøgelsensrepræsentativitet.
4.8
Beregningsmetode for andele
Tallene for andelene af afholdte timer, vikartimer osv. er beregnet som vægtede gen-nemsnit over skolerne, dvs. alle timer tæller lige meget. Andelen på landsplan af afhold-te timer er derfor blot summen af afholdte timer i procent af planlagte timer i alt. Påsamme måde for de øvrige kategorier af timer. Derved vejer skoler med mange timermere end skoler med få timer, og der fås derfor et troværdigt billede af den samledesituation på de forskellige aggregeringsniveauer i rapporten, fx kommune, region, landosv.I 2004-rapporten blev der anvendt uvægtede andele på basis af skolernes gennemsnitli-ge tal. Det betyder, at tallene fx for hele landet udtrykte et gennemsnit af den samledesituation på alle skolerne. Når den gennemsnitlige andel af vikarundervisningstimer varopgjort til 8,6 %, var det således et udtryk for situationen på dengennemsnitligeskole.Det betød fx, at de forskellige timeandele på landsplan var biased, hvis der var forskel påstore og små skoler, og det viser undersøgelserne, at der i nogen grad er.2004- og 2010-rapporterne er således ikke fuldstændig sammenlignelige, da der er an-vendt forskellig metode til udregning af gennemsnittene. Forskellen på, om man opgørandelene på den ene eller den anden måde er dog ret lille, således at de overordnedekonklusioner vedr. sammenligning med 2004-tallene stadig holder.
� UNI•C 28.03.2011
41
Bilag A: Spørgeskemaet
� UNI•C 28.03.2011
42
� UNI•C 28.03.2011
43
� UNI•C 28.03.2011
44
� UNI•C 28.03.2011
45
� UNI•C 28.03.2011
46
� UNI•C 28.03.2011
47
Bilag B: Oversigt over kommunernesundervisningstimerTabel 4-5Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på kommuner (alfabetisk)(2010)Kategorisering af timerA. TimerB. Vika-læstrundervis-efterningsti-planenmer91,2%91,9%92,8%84,9%92,4%88,7%87,7%92,9%91,3%91,1%89,8%89,6%93,0%90,0%94,1%91,4%89,7%91,3%86,9%91,7%91,5%91,2%91,0%88,5%89,3%91,8%90,1%90,3%90,7%8,1%6,5%6,5%10,8%7,2%10,3%11,0%6,8%7,3%8,1%9,3%8,9%6,5%8,3%5,4%7,9%9,5%8,1%12,1%6,9%7,9%8,0%8,2%9,6%8,3%7,7%8,7%8,1%8,6%C. Selv-stændigeundervis-ningsti-mer0,0%0,1%0,2%0,5%0,1%0,3%0,2%0,0%0,5%0,2%0,1%0,1%0,0%0,3%0,4%0,1%0,1%0,1%0,1%0,4%0,0%0,4%0,2%0,5%0,2%0,1%0,4%0,1%0,1%D. Vikarti-mer udenundervis-ning0,1%0,3%0,0%2,8%0,1%0,1%0,8%0,1%0,6%0,2%0,2%0,0%0,0%0,7%0,0%0,2%0,5%0,1%0,2%0,7%0,3%0,2%0,2%1,2%0,6%0,3%0,4%0,1%0,3%
Planlagtetimer i altAlbertslund Kommu-neAllerød KommuneAssens KommuneBallerup KommuneBillund KommuneBornholms Regions-kommuneBrøndby KommuneBrønderslev Kom-muneDragør KommuneEgedal KommuneEsbjerg KommuneFanø KommuneFavrskov KommuneFaxe KommuneFredensborg Kom-muneFredericia KommuneFrederiksberg Kom-muneFrederikshavn Kom-muneFrederikssund Kom-muneFuresø KommuneFaaborg-MidtfynKommuneGentofte KommuneGladsaxe KommuneGlostrup KommuneGreve KommuneGribskov KommuneGuldborgsund Kom-muneHaderslev KommuneHalsnæs Kommune100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
E. Aflystetimer0,6%1,2%0,4%0,9%0,2%0,6%0,4%0,2%0,3%0,4%0,7%1,4%0,4%0,8%0,1%0,4%0,2%0,5%0,6%0,3%0,3%0,3%0,5%0,1%1,6%0,0%0,5%1,3%0,2%
� UNI•C 28.03.2011
48
Hedensted Kommu-neHelsingør KommuneHerlev KommuneHerning KommuneHillerød KommuneHjørring KommuneHolbæk KommuneHolstebro KommuneHorsens KommuneHvidovre KommuneHøje-Tåstrup Kom-muneHørsholm KommuneIkast-Brande Kom-muneIshøj KommuneJammerbugt Kom-muneKalundborg Kommu-neKerteminde Kommu-neKolding KommuneKøbenhavns Kom-muneKøge KommuneLangeland KommuneLejre KommuneLemvig KommuneLolland KommuneLyngby-TårbækKommuneLæsø KommuneMariagerfjord Kom-muneMiddelfart KommuneMorsø KommuneNorddjurs KommuneNordfyns KommuneNyborg KommuneNæstved KommuneOdder KommuneOdense KommuneOdsherred KommuneRanders KommuneRebild KommuneRingkøbing-SkjernKommuneRingsted KommuneRoskilde Kommune
100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
89,3%87,5%89,6%93,9%90,0%92,9%92,2%95,3%91,4%88,2%88,5%92,7%93,3%93,1%93,1%91,1%92,2%89,7%87,7%90,2%89,1%90,1%94,6%88,9%92,7%88,3%91,4%90,6%92,4%90,3%92,0%90,9%87,4%92,6%89,7%91,5%91,6%90,3%96,5%91,2%91,5%
9,9%10,4%8,9%5,4%8,2%6,2%6,7%3,8%6,9%10,1%8,4%5,6%6,4%6,6%6,4%7,1%7,3%9,4%10,9%8,1%10,8%8,7%4,8%9,9%6,8%11,1%7,8%8,2%7,2%8,3%7,3%8,4%11,9%6,9%9,5%6,5%8,1%9,0%3,3%8,3%7,1%
0,1%0,7%0,1%0,1%0,5%0,3%0,2%0,1%0,4%0,2%0,1%0,2%0,1%0,1%0,1%0,3%0,1%0,1%0,2%0,4%0,1%0,3%0,1%0,0%0,2%0,0%0,1%0,3%0,0%0,7%0,0%0,2%0,1%0,0%0,1%0,7%0,0%0,4%0,1%0,1%0,2%
0,0%0,5%0,7%0,1%0,4%0,2%0,5%0,3%0,2%0,7%0,7%0,5%0,0%0,0%0,0%0,5%0,2%0,1%0,7%0,3%0,0%0,2%0,1%0,8%0,0%0,0%0,1%0,1%0,0%0,2%0,3%0,1%0,1%0,3%0,1%0,3%0,1%0,0%0,0%0,0%0,3%
0,6%0,8%0,7%0,5%1,0%0,4%0,5%0,5%1,0%0,7%2,3%0,9%0,2%0,3%0,3%0,9%0,1%0,7%0,4%1,1%0,0%0,7%0,4%0,4%0,3%0,7%0,6%0,7%0,4%0,6%0,3%0,4%0,4%0,3%0,5%1,0%0,1%0,2%0,1%0,4%0,8%
� UNI•C 28.03.2011
49
Rudersdal KommuneRødovre KommuneSamsø KommuneSilkeborg KommuneSkanderborg Kom-muneSkive KommuneSlagelse KommuneSolrød KommuneSorø KommuneStevns KommuneStruer KommuneSvendborg Kommu-neSyddjurs KommuneSønderborg Kommu-neThisted KommuneTønder KommuneTårnby KommuneVallensbæk Kommu-neVarde KommuneVejen KommuneVejle KommuneVesthimmerlandsKommuneViborg KommuneVordingborg Kom-muneÆrø KommuneAabenraa KommuneAalborg KommuneÅrhus Kommune
100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
89,0%90,3%90,8%89,8%88,6%92,6%88,2%91,0%88,8%91,5%91,3%90,0%90,7%91,7%91,6%93,4%91,9%87,2%92,5%91,1%91,1%93,5%92,4%88,8%89,6%92,3%91,8%89,4%
9,0%6,7%6,5%8,0%10,5%6,9%9,7%7,5%9,8%7,6%7,7%9,2%8,6%7,4%7,4%6,2%7,3%9,0%7,0%7,6%8,4%6,1%7,2%8,6%9,1%6,9%7,1%9,7%
0,3%1,1%0,4%1,8%0,2%0,0%0,6%0,8%0,2%0,0%0,1%0,1%0,2%0,2%0,1%0,1%0,3%0,3%0,0%0,4%0,1%0,0%0,0%0,0%0,0%0,3%0,5%0,2%
1,3%0,9%1,1%0,0%0,3%0,4%0,8%0,2%0,5%0,0%0,0%0,1%0,0%0,1%0,0%0,1%0,4%2,5%0,1%0,4%0,1%0,2%0,1%2,1%0,0%0,1%0,1%0,2%
0,4%1,0%1,1%0,5%0,3%0,1%0,7%0,4%0,7%0,8%0,8%0,6%0,5%0,6%0,9%0,2%0,1%1,1%0,3%0,4%0,3%0,2%0,3%0,4%1,3%0,5%0,5%0,6%
� UNI•C 28.03.2011
50
Bilag C: Kort præsentation af 2004-undersøgelsensresultaterI 2004-undersøgelsen fik man gyldige svar fra 1.347 skoler, hvilket svarede til 81 % afden daværende population på 1.663 skoler (UNI•C 2004).På 58 % af landet skoler havde skolebestyrelsen fastlagt principper for skolens håndte-ring af timer, der ikke kunne læses som planlagt. Dette skete i særlig grad på større sko-ler.Det generelle budskab fra skolerne var, at aflyste timer ikke forekom på de laveste klas-setrin. Det lod til at være en hovedregel blandt landets skoler, at man reelt kun aflystetimer i overbygningsklasserne (fra og med 7. klassetrin). På nogle skoler accepteredeman aflysninger fra og med 6. klassetrin. Kun under helt særlige omstændigheder afly-stes timer på de lavere trin.Andelen af aflyste timer var højest i 8. og 9. klasse, hvor 1,8 % af timerne blev aflyst iårets første 12 skoleuger.Vikarer blev brugt hyppigere på de lave klassetrin end på de høje, hvilket er en naturligkonsekvens af, at skolerne i en mangelsituation bruger de forhåndenværende vikarres-sourcer på de yngste klassetrin, hvor det ikke reelt lader sig gøre at aflyse timer, somman kan for de ældre klassetrin.Fra 1.-5. klassetrin blev ca. 7 % af timerne læst med vikarer.Årsagerne til, at timer ikke kunne holdes som planlagt, var først og fremmest sygdom(læreren selv eller barns første sygedag). Udover sygdom var det typisk barselsorlov,efteruddannelse, ture med andre klasser eller afspadsering, der lå til grund for fraværet.Regionalt blev flest timer læst planmæssigt på folkeskoler i Ringkøbing Amt og ViborgAmt. I disse amter var det kun lige over 5 % af skolens timer, der måtte læses med vikareller aflyses. I Københavns Kommune måtte 9,5 % af timerne læses med vikar eller afly-ses.Skolerne havde endvidere meddelt, hvilken uddannelsesbaggrund deres vikarer havde.44 % af vikartimerne blev læst af en læreruddannet vikar, mens 18 % blev læst af stu-denter uden videregående uddannelse. 12 % af vikartimerne blev læst af studerende fralærerseminarier.Undersøgelsen afdækkede store regionale forskelle mht. vikarernes uddannelse. I Ring-købing Amt og Viborg Amt blev 64 % af vikartimerne læst af læreruddannede vikarer,mens den tilsvarende andel i Københavns Kommune var 13 %.
� UNI•C 28.03.2011
51
Undersøgelsen afdækkede endvidere, at udmelding af decentrale vikarmidler til selvsty-rende lærerteams på skolen gav meget færre vikartimer og lidt færre timeaflysninger - iforhold til skoler, der ikke anvendte decentrale puljer.Årsagen, til at skolen valgte at aflyse timer frem for at finde en vikar, var primært, atskolen ikke kunne finde en kvalificeret vikar. Det fremhævede 75 % af skolerne som envæsentlig årsag. 33 % af skolerne fremhævede endvidere som en væsentlig årsag, at deikke havde penge på budgettet. Endelig fremhævede 23 % af skolelederne, at manglen-de fleksibilitet i lærernes centrale arbejdstidsaftale var en væsentlig årsag til aflyste ti-mer (UNI•C 2004).
� UNI•C 28.03.2011
53
� UNI•C 28.03.2011