Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 276
Offentligt

VORES REF:

xxxMAIL

xxxHEADING

xxx

Rapport om timetal i professionshøjskolesektorenProfessionshøjskolernes RektorkollegiumApril 2011

IndholdsfortegnelseI. Om undersøgelsen................................................................................................. 41. Undersøgelsens resultat. Resumé.......................................................................... 42. Om timetalsbegrebet ............................................................................................. 41. Inputstænkning i en outputstyringsmodel ................................................................. 42. Flertydighed og variable forhold ............................................................................... 43. Timetal vs. arbejdstimetal ....................................................................................... 54. En uddannelse er meget mere end sit timetal ............................................................ 55. Timetal er traditionel uddannelsestænkning,”røv til stol” ............................................. 53. Timetal og økonomi ............................................................................................... 51. Lærernes tjenestetid .............................................................................................. 52. Uddannelsestaxameternes størrelser ........................................................................ 53. Uddannelsesøkonomien .......................................................................................... 6II. Undersøgelsen...................................................................................................... 71. Om datamaterialet................................................................................................. 72. Læreruddannelsen ................................................................................................. 71. Gennemsnitlige timetal i alt ..................................................................................... 82. Fællesfag, herunder praktik .................................................................................... 93. Linjefag ................................................................................................................ 94. Professionsbachelorprojektet ................................................................................. 105. Frivillig undervisning ............................................................................................ 106. Studiets tilrettelæggelse ....................................................................................... 103. Pædagoguddannelsen.......................................................................................... 111. Gennemsnitlige undervisningstimetal på landsplan ................................................... 112. Gennemsnitlige undervisningstimetal på UC niveau .................................................. 123. Sammenhæng mellem undervisnings- og vejledertimetal .......................................... 134. Gennemsnitlige undervisningstimetal på udbudsniveau ............................................. 135. Sammenhæng mellem undervisnings- og vejledertimetal .......................................... 144. Sygeplejeuddannelsen ......................................................................................... 141. Sygeplejerskeuddannelsens opbygning i moduler ..................................................... 142. Lektionsformer .................................................................................................... 153. Resultater ........................................................................................................... 154. Mulige konklusioner.............................................................................................. 165. Fysioterapeutuddannelsen .................................................................................. 161. Lektionsformer .................................................................................................... 172. Væsentlige træk fra undersøgelsen ........................................................................ 183. Om ugentligt gennemsnitstal ................................................................................. 184. Om tre indikatorer ............................................................................................... 195. Væsentlige pointer og mulige konklusioner.............................................................. 226. Finansøkonomuddannelsen ................................................................................. 231. KVU-uddannelse .................................................................................................. 232. Gennemsnitligt ugentligt timetal ............................................................................ 247. Bygningskonstruktøruddannelsen ....................................................................... 241. Gennemsnitlige undervisningstimetal på UC niveau .................................................. 25Bilag ........................................................................................................................ 26

Rapporten er udarbejdet april 2011 i sekretariatet for Professionshøjskolernes Rek-torkollegium v. konsulent Claus P.B. Hansen.Tak til leverandører af undersøgelsesmatrixe, datamateriale, dialog og forklaringertil:Læreruddannelsens Ledernetværk v. formand Keld Vorup/UCL, næstformand Kir-sten Balle/UCC og Jørgen Knudsen, Sekretær for Læreruddannelsens Ledernet-værk/UCL.Pædagoguddannelsens Ledernetværk v. formand Peter Thode Loft, Studierektor/UCSyddanmark.Ledernetværk for Sygeplejerskeuddannelsen v. formand Jonna Frølich/UCN.Ledernetværk for Fysioterapeutuddannelsen v. formand Dorte Drachmann/ UCN.Ledernetværk for Bygningskonstruktøruddannelsen v. formand Bruno Larsen/UCN.Ledernetværk for Finansøkonomuddannelsen v. formand Charlotte Koldsø/UCN.

I. Om undersøgelsen1. Undersøgelsens resultat. ResuméUndersøgelsen af timetallet i seks uddannelser i professionshøjskolerne viser et til-fredsstillende resultat:Tabel 1. Oversigt over gennemsnitligt timetal på seks uddannelser i professionshøjskolesekto-renUddannelsePædagoguddannelsenLæreruddannelsenSygeplejerskeuddannelsenFinansøkonom uddannelsenFysioterapeutuddannelsenGnmsnitligt timetal11,513141616,5

Bygningskonstruktøruddannelsen24Note: Undersøgelsen har måttet foretages på baggrund af uddannelsesspecifikke matrixer,som ikke muliggør tværgående sammenligninger. For lærer- og pædagoguddanenlserne er derbrugt antal undervisningsuger/semester, hvorimod der på de andre uddannelser er brugt 20uger/semester.

Sektorens tommelfingerregel er, at timetallet skal udgøre ca. 1/3 af den studeren-des arbejdstimetal. Dermed har alle de undersøgte uddannelser undtagen pæda-goguddannelsen et ugentligt arbejdstimetal på 37 timer eller derover. For pæda-goguddannelsen er et gennemsnitligt ugentligt timetal for undervisning på 11,5,dvs. uden vejledning, tilfredsstillende. Det giver et ugentligt arbejdstimetal på 34,5,jf. ovenfor, og hertil skal lægges pædagoguddannelsens ekstra-curriculære aktivite-ter, som medregnes i uddannelsens ECTS opgørelsen: Studiebesøg, foredrag, kul-turarrangementer mm.

2. Om timetalsbegrebetTimetal forekommer umiddelbart at være et enkelt parameter for måling af denstuderendes uddannelsestilbud. Men timetal er et komplekst begreb.

1. Inputstænkning i en outputstyringsmodelNormalt styres og måles uddannelsesinstitutionerne på de resultater (output), deskaber, mens input ogl proces overlades til institutionernes selv. Styringsfilosofienforeskriver institutionel frihed og forpligtelse til at skabe et vellykket ”dimittend-output” gennem forskellige ”læringsmæssige input”. Timetalsdebatten vender detteforhold på hovedet og fokuserer på, hvad der gives til den studerende, og ikke hvadder kommer ud af det.

2. Flertydighed og variable forholdAt sige ét tal for det gennemsnitlige ugentlige timetal er en forenkling. Den stude-rende kan sagtens have flere timer. Der er ikke ét skema for én uddannelse på étudbudssted. Der er et skema pr. studerende pr. uddannelsesmodul. Den studeren-de kan følge timer, som udbydes til andre studerende. Og den studerende kan følgefærre timer, da der generelt ikke er mødepligt til undervisningen.Det er forskelligt fra udbudssted til udbudssted, hvordan studiet af fagene er fordeltpå studieår. Det er også forskelligt, hvordan undervisning, praktik, kurser og frivil-lige aktiviteter mv. er fordelt på ugerne i det enkelte studieår.

Et semester kan være sammensat af et forskelligt antal uger. Det samme timetalpå semesterbasis vil dermed fremstå som forskelligt på ugebasis. F.eks. på lærer-uddannelsen er der specielt forskel på semestrenes længde på 4. år, hvor bachelor-opgaven og den lange praktik ligger.Eksamensperioden indgår også i et semester og reducerer antallet af uger til rådig-hed for undervisningen. Professionsbacheloruddannelserne er kendetegnet vedmange eksamener med mange eksamensvalgmuligheder og meget ekstern censur.Timetal beror også på holdstørrelser. Der er særlige ordninger for små hold. Hvisøkonomien skal holdes på små udbudssteder med små hold skal der gives færretimer. Alternativet kan være at lukke udbudssteder.

3. Timetal vs. arbejdstimetalPå læreruddannelsen indgik det tidligere i den landsdækkende studieordning, atden studerendes timetal skulle udgøre 1/3 af den studerendes ugentlige arbejds-timetal. Læringsprocessen omfatter forløb fra forberedelse til undervisning til kund-skaber. På professionsbacheloruddannelserne er det ikke nok at læse og kunne teo-rien, de studerende skal også ud og øve sig og opnå færdigheder.

4. En uddannelse er meget mere end sit timetalF.eks. på læreruddannelsen består studiet både af undervisning i fællesfag og linje-fag, praktik, eksamen, frivillige aktiviteter, projekter, kurser og vejledning. Og derer mange typer vejledning: Fagfaglig vejledning, eksamensvejledning, pædagogiskvejledning (klasselærer og tilknyttet praktikken), projektvejledning, central studie-vejledning, vejledning ifm. internationalisering.

5. Timetal er traditionel uddannelsestænkning,”røv til stol”Moderne teknologi og internet har frigjort rummet for læring og sat nye mål ogrammer op for relationen mellem lærer og studerende. Timetal associerer tilhold/katederlæring og får ikke fat i, at udbuddet af moderne teknologi, anvendelseaf nye kommunikationsformer, udviklingen i kompetencebehovene på et globalt ar-bejdsmarked m.m. gør det nødvendigt at arbejde med og udvikle nye læringsfor-mer.

3. Timetal og økonomiI professionshøjskolesektoren gives uddannelsestaxametret til finansiering af alleelementer i uddannelsen. Uddannelsestaxametret bruges også til at forny og udvik-le uddannelsernes videngrundlag. Her har professionshøjskolerne ikke en selvstæn-dig videnbevilling svarende til universiteters forskningsbevilling.

1. Lærernes tjenestetidLærernes tjenestetid og de studerendes timetal er to forskellige valuta. For hverlektion skal der også betales for forberedelse inkl. andre undervisningsrelateredeopgaver.

2. Uddannelsestaxameternes størrelserUddannelsestaxametrenes størrelse er historisk fastsat og ikke omkostningsbe-stemte. Forskelle i taxameternes størrelse vil alt andet lige udmønte sig som for-skelle i uddannelsens ”købekraft”:Tabel 2. Uddannelsernes undervisningstaxameter og samlet taxametertilskud til hele uddan-nelsesforløbet (refusionstaxameter undtaget).UddannelsePædagogudd.Finansøkonomudd.Fysioterapeutudd.Undervisningstakst37.40041.80043.600Samletfinansiering141.320209.850204.540

Lærerudd.Bygningskonstruktørudd.Sygeplejerskeudd.

47.50071.50073.200

232.820350.350231.900

Et politisk mål med CVU’er og Professionshøjskoler var at skabe rum for en samletøkonomitænkning, at gøre det muligt at prioritere mellem ”gynger og karusseller”.Større uddannelser med god økonomi kan hjælpe mindre uddannelser med svagereøkonomi. Udbud i tyndt befolkede egne kan understøttes af økonomien fra uddan-nelser i tæt befolkede egne. Professionshøjskolernes uddannelsesportefølje blevtænkt som en pakke, og uddannelsestaxametrene som en samlet bevilling til pro-fessionshøjskolen, som bestyrelsen og den daglige ledelse skal prioritere og anven-de bedst muligt.Dermed har professionshøjskolerne ikke blot mulighed, men også forpligtelse til atadskille ”tildelingsprincipper” fra ”anvendelsesprincipper”, dvs. at forvalte uddan-nelsesøkonomien efter retningslinjer fastlagt i bestyrelsen og ledelsen og ikke efterhvilke uddannelser, der har ”optjent” hvilket taxameter. Det giver en mulighed forat finansiere smalle uddannelser i tyndt befolkede områder med uddannelsesmidlerfra store uddannelser med et bæredygtigt studentergrundlag. Det skaber også enrisiko for, at nogle uddannelser ser sig som malkekøer for andre.

3. UddannelsesøkonomienOm uddannelsesøkonomien er forbedret, vedligeholdt eller reduceret inden for deseneste 10 år vil der være forskellige synspunkter på. Det samme gælder spørgs-målet, om der er en sammenhæng mellem uddannelsesøkonomiens størrelse ogtimetallets størrelse. Det må antages, at en større uddannelsesøkonomi giver enstærkere grundlag for at udbyde et højt timetal end en begrænset uddannelsesøko-nomi. I den sammenhæng kan de bemærkes, at Pædagoguddannelsen har sekto-rens laveste uddannelsestaxameter og det laveste gennemsnitlige ugentlige time-tal. Der er dog ikke en statistisk signingfikant sammenhæng mellem uddannelses-taxameterets størrelse og de gennemsnitlige timetal. Derimod er der en statistisksignifikant sammenhæng mellem timetal og samlet finanasiering.Tabel 3. undervisningstakst, samlet finansiering og gennemsnitligt timetalUddannelsePædagogudd.Finansøkonomudd.Fysioterapeutudd.Lærerudd.Bygningskonstruktørudd.Sygeplejerskeudd.Undervisningstakst37.40041.80043.60047.50071.50073.200Samletring141.320209.850204.540232.820350.350231.900finansie-Gnmsnitligttimetal111616,5132414

Professionshøjskolernes Rektorkollegium vil i udviklingen af et undersøgelsesdesignfor uddannelsestilbuddets kvantitative størrelse også sætte fokus på den uddannel-sespolitiske diskussion, om et højere timetal giver en bedre uddannelse. Om der eret nedre tal for, hvor få timer en uddannelse kan tilbyde. Hvad et timetal er og børvære suppleret med af andre uddannelsesaktiviteter. Hvilken rolle timetal spiller forden studerendes læring.

II. Undersøgelsen1. Om datamaterialetDet er første gang, at kollegiet indsamler timetal siden Professionshøjskolerne blevetableret i 2008. Kollegiet har prioriteret hurtigt at kunne give et billede af timetal-let i sektoren.Det er tilstræbt, at materialet dokumenterer uddannelsernes landsdata, giver nøg-letal herfor og bryder landsbillede ned på anonymiseret institutionsniveau.Kollegiet har indhentet datamateriale fra uddannelsernes Ledernetværk. Talmate-rialet er indhentet på baggrund af seks forskellige matrix, som hver af de seks le-dernetværk har udarbejdet med udgangspunkt i de enkelte uddannelsers særpræg.Det svækker muligheden for at sammenligne på tværs af uddannelserne. F.eks. harlærer- og pædagoguddanelserne optalt antal undervisningstimer og divideret medantal uger, hvor der udbydes undervisning. På de fem andre uddannelser har divi-deret med 20 uger pr. semester. Derved kan timetallet på lærer- og pædagogud-danenlserne ikke sammenlignes med timetallet på de 5 andre uddanenlser.

2. LæreruddannelsenDatamaterialet består af en undersøgelse af timetal i læreruddannelsen, dels somlandsgennemsnit, dels på institutionsniveau (vedhæftet som Bilag 1. Notat af29.3.2011 v. LLN/JK om timetal i læreruddannelsen - institutionsniveau.) og delsopgjort pr. udbudssted (vedhæftet som Bilag 2. Notat af 29.3.2011 v. LLN/JK omtimetal i læreruddannelsen – opgjort pr. udbudssted.)Undersøgelse baserer sig på kommenteret datamateriale fra LæreruddannelsensLedernetværk, LLN v. formand Keld Vorup, næstformand Kirsten Balle og JørgenKnudsen, Sekretær for Læreruddannelsens Ledernetværk. Talmaterialet er indhen-tet på baggrund af en matrix, som LLN har udarbejdet. Opgørelsen omfatter aleneden ordinære læreruddannelse og altså ikke særlige hold for fx meritlærerstude-rende eller hold med netbaseret undervisning. Matrix for talindberetninger er base-ret på elementerne i Læreruddannelsen:Fællesfag, herunder praktikLinjefagProfessionsbachelorprojektFrivillig undervisningAlle tal er ekskl. vejledning.Det gennemsnitlige ugentlige timetal på læreruddannelsen er 13,1, jf. nedenfor.Det fremgik af den tidligere læreruddannelses fælles studieordning, som godkendesaf ministeriet, at den studerendes timetalt skal være 1/3 af den studerendes ar-bejdstimetal. Med 13 i gennemsnitlige ugentlig timetal bliver det til en arbejdsugepå 39 timer mod arbejdsmarkedets 37-timers normalarbejdsuge.Datamaterialet viser som forventet et relativt homogent timetal over alle udbuds-steder uden markante forskelle.Uddannelsen til professionsbachelor som lærer udbydes af de 7 professionshøjsko-ler med uddannelsestilbud fordelt på i alt 15 udbudssteder. Uddannelsen varer 4 årsvarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannel-sens varighed angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for til-rettelæggelse af uddannelsen. Et studenterårsværk opgøres som en fuldtidsstude-rendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point.7

Den følgende opgørelse af timetal på læreruddannelsen er baseret på institutioner-nes egne opgørelser primo marts 2011 over antallet af udbudte undervisningstimeri studieåret 2010/11. LLN har modtaget data fra alle 15 udbudssteder af lærerud-dannelsen. Opgørelsen omfatter alene den ordinære læreruddannelse og altså ikkesærlige hold for fx meritlærerstuderende eller hold med netbaseret undervisning.Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge timetal for undervisning.Uddannelsesinstitutionen kan i fastlæggelsen af timetal for undervisning i de enkel-te fag tage udgangspunkt i vejledende tal, som findes i Bekendtgørelse om uddan-nelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr 408 af 11/05/2009).Det er almindeligt, at der i studieordningernes fastlæggelse af timetal kan tildelesekstra ressourcer til meget store hold eller omvendt reduceres i timetallet til megetsmå hold.Ved timetal forstås enheder à 45 minutter. Undervisningstimer er opgjort som antalpr. fag i alt. Det er forskelligt fra udbudssted til udbudssted, hvordan studiet af fa-gene er fordelt på de 4 studieår, og hvordan undervisning, praktik, kurser og frivil-lige aktiviteter mv. er fordelt på ugerne i det enkelte studieår.Læreruddannelsen består af:1. Fællesfag, herunder praktik2. Linjefag3. Professionsbachelorprojekt4. Frivillig undervisning

1. Gennemsnitlige timetal i altA. Gennemsnitlige timetal til fællesfag (minus praktik), linjefag samt bachelorpro-jektAlle studerende skal have fællesfagene kristendomskundskab/ livskund-skab/medborgerskab (klm), pædagogik, psykologi og almen didaktik.Alle studerende skal endvidere have mindst et af de obligatoriske linjefag på 72ECTS-point. Derudover kan vælges endnu et linjefag på 72 ECTS-point eller to linje-fag på 36 ECTS-point. Den studerende skal sammenlagt have studeret linjefag sva-rende til 144 ECTS-point og kan altså afslutte studiet med enten 2 eller 3 linjefag.Tabel 4

Gennemsnitalle UCStudiet i alt af fællesfag (mi-nus praktik), 2 el. 3 linjefag(=144 ECTS-point) samt ba-chelorprojektetUndervisningsuger i studiet ialtGennemsnitligt ugentligttimetal

1299,199,413,1

B. Gennemsnitlige timetal i praktikkenTabel 5

Gennemsnitalle UCSum af timer i alle praktikpe-rioderPraktikuger i studiet i altGennemsnitligt ugentligttimetal322,923,214,0

2. Fællesfag, herunder praktikBekendtgørelsens vejledende timetal til faget klm er 112 timer. Det samlede vejle-dende timetal til de pædagogiske fag almen didaktik (AD), psykologi og pædagogiker 220 timer.Tabel 6 a

FagKlmADPsykologiPædagogik

Gennemsnitalle UC113,179,772,272,1

Praktikken er sammensat af praktikundervisningstimer, praktikvejledningstimer ogpraktiktimer. Det vejledende timetal er henholdsvis 8, 19 og 297 timer.Tabel 6 bGennemsnitalle UC13,48,2301,3

AktivitetPraktikundervisningstimerPraktikvejledningstimerPraktiktimer

3. LinjefagBekendtgørelsens vejledende timetal til linjefag er 240 timer pr. 36 ECTS-point. Envariation i timetal opstår ved, at nogle institutioner udbyder flere henholdsvis færretimer end det vejledende timetal. Dertil kommer, at man mange steder har tillæg aftimer ved store hold, ligesom der kan være reduktion i timetallet for meget småhold.Tabel 7

Fag

Gennemsnitalle UC

Linjefag, obligatoriske påhver 72 ECTS-point. Timetalpr. 36 ECTS-point

242,39

Ikke obligatoriske linjefag påhver 72 ECTS-point. Timetalpr. 36 ECTS-pointLinjefag på hver 36 ECTS-point

239,0238,6

4. ProfessionsbachelorprojektetProfessionsbachelorprojektet støttes især af vejledning. Dertil kommer, at manmange steder har tilbud om frivillig undervisning i tilknytning til professionsbache-lorprojektet. Kun enkelte steder har man faste undervisningstimer, som det frem-går af følgende tabel:Tabel 8

Gennemsnitalle UCProfessionsbachelorprojektet2,1

5. Frivillig undervisningUd over ovennævnte timer til undervisning i fællesfag og linjefag skal de studeren-de tilbydes en lang række andre aktiviteter, nemlig kurser i folkeskolens timeløsefag, som er: færdselslære inklusive førstehjælp, sundheds- og seksualundervisningog familiekundskab, uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering. End-videre skal tilbydes kurser inden for det praktisk-musiske fagområde samt skrivningog retorik. Derudover kan uddannelsesstederne tilbyde kurser i fx undervisning afvoksne, korsang og sammenspil samt svømmelæreruddannelsen. De tre såkaldte”skal”-kurser udbydes med gennemsnitligt henholdsvis 27,1 (folkeskolens timeløsefag), 32,4 (det praktisk-musiske fagområde) og 36,1 timer (skrivning og retorik).Tabel 9

KurserKurser i folkeskolens timeløsefagKurser inden for det praktisk-musiske områdeKursus i skrivning og retorik

Gennemsnitalle UC27,132,436,1

6. Studiets tilrettelæggelseUddannelsen tilrettelægges over 4 år med gennemsnitligt 41,2 uger om året. Afdisse uger er gennemsnitligt 7,5 afsat til eksamen, 5,8 uger til praktik, 2,9 uger tilfrivillige aktiviteter og 24,9 uger til undervisning i fællesfag og linjefag. Dertil kom-mer i forskelligt omfang uger afsat til andre aktiviteter og projekter, fx bachelorpro-jektet. Endvidere udbydes en lang række kurser, som de studerende deltager i iforskelligt omfang. Den konkrete ugefordelingsplan er mange steder forskellig forde 4 årgange.

Tabel 10

Gennemsnitalle UCAntal uger i studieåret (brut-to)Uger afsat til eksamenUger afsat til praktikUger afsat til frivillige aktivi-teterUger afsat til undervisning(netto)41,27,55,82,924,9

Data for læreruddannelsens timetal på institutionsniveau fremgår af vedhæftede bi-lag 1. Notat af 29.3.2011 v. LLN/JK om timetal i læreruddannelsen - institutionsni-veau.Data for læreruddannelsen opgjort pr. udbudssted fremgåpr af vedhæftede bilag 2.Notat af 29.3.2011 v. LLN/JK om timetal i læreruddannelsen – opgjort pr. udbuds-sted.

3. PædagoguddannelsenDatamaterialet består af timetal i pædagoguddannelsen - opgjort pr. udbudsstedsamt på institutionsniveau. Datamateriale er indhentet fra PædagoguddannelsensLedernetværk, PLN v. formand Peter Thode, studierektor UC Syddanmark. Datama-terialet er udarbejdet på baggrund af en matrix, som PLN har udarbejdet.Datamaterialet viser, at der en langt større forskel i timetal på Pædagoguddannel-sen mellem de forskellige udbudssteder og fra professionshøjskole til professions-højskole. Her ligger undersøgelsens resultat meget tæt på det resultat, som BUPLer nået frem til, selvom opgørelsesmetoden og datagrundlaget er forskelligt.Pædagoguddannelsens tilrettelæggelse med en bred vifte af tilbud til den studeren-des læring gør det endnu mere tvivlsomt at anvende en ensidig fokusering på time-tal for undervisning som parameter for uddannelsestilbuddets kvantitative omfang,og uddannelsens eksperter advarer skarpt imod dette.Det er kollegiets vurdering, at størrelsen på pædagoguddannelsens uddannelsesta-xameter er en forklaringsfaktor på timetallets størrelse.Kollegiet ser et gennemsnitligt ugentligt timetal for undervisning på 11,5, dvs. udenvejledning, som tilfredsstillende. Det giver et ugentligt arbejdstimetal på 34,5, jf.ovenfor, og hertil skal lægges pædagoguddannelsens ekstra-curriculære aktiviteter,som medregnes i uddannelsens ECTS opgørelsen: Studiebesøg, foredrag, kulturar-rangementer mm.

1. Gennemsnitlige undervisningstimetal på landsplanUddannelsen til professionsbachelor som pædagog udbydes af 6 af de 7 professi-onshøjskoler med uddannelsestilbud fordelt på i alt 27 udbudssteder. Professions-højskolen Metropol udbyder ikke pædagoguddannelsen.

Uddannelsen varer 3½ år svarende til 210 point i European Credit Transfer System(ECTS-point). Uddannelsens varighed angiver det antal studenterårsværk, der skallægges til grund for tilrettelæggelse af uddannelsen. Et studenterårsværk opgøressom en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point.Den følgende opgørelse af timetal på pædagoguddannelsen er baseret på institutio-nernes egne opgørelser for efterårssemesteret 2010 over antallet af udbudte un-dervisningstimer. Antallet af timer er opgjort for de semestre, hvor der ikke erpraktik, ligesom 7. semester heller ikke er medtaget. Dette semester består af ba-chelorprojekt og 3 afsluttende prøver, hvor der er meget lidt undervisning. Det vilsige, at undersøgelsen omfatter 1., 2., 4. og 5. semester.Pædagoguddannelsens Leder Netværk, PLN og sekretariatet for Professionshøjsko-lernes Rektorkollegium har modtaget data fra alle 25 af de 27 udbudssteder af pæ-dagoguddannelsen. To udbudssteder, Ranum og Haslev, havde i efteråret 2010 kunstuderende på 6. og 7. semester. På Sydfyn og Jelling, hvor der kun optages éngang om året, var der kun studerende på 1. og 5. semester. På Odense ligger res-sourceudmelding i puljer, hvor underviser selv fordeler til undervisning og vejled-ning. Hermed er det ikke muligt at adskille timetal for vejlednings og undervisning.Derfor er der brugt en fordelingsnøgle baseret på gennemsnit for de andre udbuds-steder.Opgørelsen omfatter alene den ordinære pædagoguddannelse og altså ikke særligehold for fx meritpædagogstuderende eller hold med netbaseret undervisning.Ved timetal forstås enheder à 45 minutter.Timetal for undervisning er opgjort som antal per hold per semester og herefter di-videret med antallet af undervisningsuger i semesteret. Bemærk, at tallene derforikke nødvendigvis svarer til det antal lektioner, som en studerende modtager. Flerehold kan således være samlet til fælles forelæsninger, hvilket vil give lavere timetalend, den studerende faktisk modtager.

2. Gennemsnitlige undervisningstimetal på UC niveauSom det fremgår af figur 1 har fire ud af de fem professionshøjskoler flest gennem-snitlige undervisningstimer på 1 semester. Det er også på første semester, at for-skellen på højeste og laveste værdi er mindst. På de tre andre semestre er forskel-len mellem 1,8 og 2,3 til 1. På alle semestre er det professionshøjskole E, der harhøjeste gennemsnit og enten professionshøjskole C eller F, der har laveste.

Figur 1.

3. Sammenhæng mellem undervisnings- og vejledertimetalUnder forbehold for usikkerhed med specielt data for vejledning, der også er ind-samlet, skal det bemærkes, at hvis man ser på udbudsstederne fremfor på profes-sionshøjskolerne er der en klar sammenhæng mellem antallet af gennemsnitlig un-dervisningstimetal og antallet af gennemsnitlig vejledertimetal. Ser man på allesemestrene under ét er der en meget stærk signifikant negativ sammenhæng,mens sammenhængen ikke er signinfikant på 1. og 5. semester, hvis man ser påhvert semester for sig.Dette betyder, at udbudssteder, der ikke udbyder så meget undervisning, til gen-gæld bruger mange ressourcer på vejledning. Ligeledes udbyder udbudssteder medfå vejledningstimer mange undervisningstimer. Denne signifikante sammenhæng erdog ikke gældende, når man bruger gennemsnitstal per professionshøjskole.

4. Gennemsnitlige undervisningstimetal på udbudsniveauData viser, at der er markant flere gennemsnitlige antal undervisningstimer på før-ste semester. Gennemsnit af de fire semesters gennemsnit giver 11,5 undervis-ningstimer pr. uge.

Tabel 11. Gennemsnit af antal undervisningstimer per uge per hold.Semester Gennemsnit AntalStandardafvigelse Højeste Laveste113,1252,418,09,5211,6232,916,85,6410,2233,220,26,2511,0253,218,75,3Som det fremgår af tabel 11, er der stor forskel mellem højeste og laveste antaltimer. I de bagved liggende grunddata ses det, at det samme udbudssted har det13

laveste antal timer i alle fire semestre. Det må dog også erkendes, at for netop det-te udbudssted er datakvaliteten lav. Ligeledes ses det, at i tre ud af de fire seme-stre er det det samme udbudssted, der har de højeste antal undervisningstimer.

5. Sammenhæng mellem undervisnings- og vejledertimetalUnder forbehold for usikkerhed med specielt data for vejledning, der også er ind-samlet, skal det bemærkes, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af gen-nemsnitlig undervisningstimetal og antallet af gennemsnitlig vejledertimetal. På 2.og 4. semester og alle semestre under ét er der en meget stærk signifikant negativsammenhæng, og på 5. semester er den negative sammenhæng også signifikant,dog i mindre grad. På første semester er sammenhængen ikke signifikant.Dette betyder, at udbudssteder, der ikke udbyder så meget undervisning, til gen-gæld bruger mange ressourcer på vejledning. Ligeledes udbyder udbudssteder medfå vejledningstimer mange undervisningstimer.

4. SygeplejeuddannelsenData er indsamlet fra de 7 professionshøjskoler, Diakonissestiftelsens Sygepleje-skole samt Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, som totalt fordeler sig på 22udbudssteder. Timetalsundersøgelsen er opgjort på 20 udbudssteder, idet to ud-budssteder er samlet under en opgørelse og et andet udbudssted tæller ikke med,grundet nylig opstart af uddannelsen. Timetalsopgørelserne baserer sig på en gen-nemgang af de sygeplejestuderendes undervisning i efterårssemestret 2010 sva-rende til i alt 20 ugers undervisning fordelt på to moduler a 10 uger. Udbudssteder-ne fremstår i anonymiseret og nummereret form.Data er på de enkelte udbudssteder registreret elektronisk og er trukket her fra tilundersøgelsen.Dataindsamlingen tager afsæt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsba-chelor i sygepleje; 2008, hvilket bevirker en kategorisering af data i forhold til mo-duler, idet uddannelsen er moduliseret.

1. Sygeplejerskeuddannelsens opbygning i modulerSygeplejerskeuddannelsen er en modulopbygget uddannelse, og det betyder, athvert modul, dvs. hver 10. uge, afsluttes med en prøve. Tiden til gennemførsel afprøven skal tages ud af de 10 uger. Det betyder, at der vil være undervisnings frieuger ved afslutningen af modulerne. Hvor lange de undervisnings frie perioder er,vil afhænge af prøvemetoden ved modulets afslutning. Dette vil betyde flere ugermed at højere antal undervisningslektioner end resultaterne viser, idet de beskrev-ne resultater er udregnet pr. 10 uger.BA-projektet,som udgør modul 14 i 7. semester svarende til 20 ECTS, indgår ikkei dataindsamlingen, idet BA-projektet er at sammenligne med et speciale, og derforikke udgør traditionel undervisning.Klinisk undervisningi Sygeplejerskeuddannelsen er fastlagt i Bekendtgørelsenom uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje; 2008. Klinisk undervisning ud-gør 90 ECTS svarende til 60 ugers klinisk undervisning, som er forbundet med destuderendes deltagelses og mødepligt. Disse data er ikke medtaget i undersøgel-sen til trods for, at den kliniske undervisning udgør en væsentlig del af de stude-rendes samlede undervisnings – og læringsaktiviteter.Modul 13;Opgørelsen heraf har medført udfordringer, idet modul 13 afvikles forførste gang her i foråret 2011. Moduluddannelsens læringsudbytte for modul 13 kandesuden nås ved individuel tilrettelæggelse af forløbet, i sammenhæng mellem teo-14

retisk og klinisk undervisning. Nogle udbudssteder har derfor valgt at undlade atregistrere dette modul. Andre har indsendt registrering af de afviklede lektioner iefteråret 2010 på semesteruddannelsen. Derfor vil modulets opgørelser fremståforskelligt i skemaet.

Fejlkilder:

Der kan være forskellige fejlkilder i dette materiale, idet nogle udbuds-steder supplerer den ECTS fastsatte undervisning med undervisning inden for fxfølgende områder; introduktion til moduler og prøver, evalueringer, studieteknik oginformationssøgning.Desuden påpeger enkelte udbudssteder at data er indsamlet før de annonceredebesparelser er trådt i kraft.

2. LektionsformerData er opgjort på 3 indikatorer:

Forelæsningslektioner:

Defineres i undersøgelsen som en undervisningsaktivitet,hvor antallet af studerende der deltager overstiger 50. Kendetegnende for dennekategori er, at der typisk er tale om oplæg/foredrag over et tema/ indhold og min-dre kommunikation / dialog mellem underviser og studerende. Forelæsninger an-vendes typisk ved undervisning på tværs af moduler, fag og professioner, samt vedfagområder, hvor indholdet egner sig til denne undervisningsform.

Holdundervisningslektioner:

Defineres i undersøgelsen som en undervisningsak-tivitet, hvor der deltager færre end 50 studerende. Der er tale om en mere kom-munikerende / dialogbaseret undervisning og dermed større mulighed for studen-terinvolvering. Holdundervisning kan variere i sin form afhængig af læringsudbytteetc. Undervisningsformen anvendes ofte ved undervisning i Færdighedslaboratoriet,hvor kropslige færdigheder og manuelle teknikker/metoder skal læres.

Vejledningslektioner:

Defineres i undersøgelsen som faglig vejledning dvs. atundersøgelsen kun medtager vejledning, som er direkte undervisningsrelateret.Anvendes typisk i forbindelse med projekter, individuelle opgaver, prøver etc. Vej-ledningslektioner defineres som den samlede tid, den enkelte studerende deltager ivejledningsaktiviteter gennem studiet.Alle lektionstal er opgjort pr. studerende. En lektion svarer til 45 minutter.

3. ResultaterTimetalsopgørelsen viser, at en studerende på sygeplejerskeuddannelsen i gen-nemsnit modtager 13,9 lektioner á 45 minutters varighed pr. uge i teoriugernegennem studiet opgjort i lektionstal pr. teoriuge pr. studerende.Der findes forholdsvis ensartethed på observationerne af lektionstallet pr. uge pr.modul. Laveste observation udgør 9,11 lektioner(udbudssted 12) og højeste 17,41lektioner (udbudssted 16).

Figur 2. Gennemsnits antal lektioner pr. udbudssted.

4. Mulige konklusionerData er indsamlet og fremstår med større eller mindre validitet. Umiddelbart kanundersøgelsens ensidige fokus på lektionstal opleves fragmenteret set fra sygeple-jerskeuddannelsens side.Det må påpeges, at timetalsopgørelsen udelukkende beror på en opgørelse af an-tallet af lektioner opgjort på teori moduler og teoretiske ECTS point. Den kliniskeundervisning, som udgør 90 ECTS point af uddannelsens totale 210 ECTS point, ersåledes ikke indeholdt i undersøgelsen.Det er således problematisk, hvis det samlede ugentlige lektionstal skal anvendestil sammenligning med det ugentlige lektionstal på de øvrige professionsuddannel-ser. Der er derfor stor risiko for at sammenligningsgrundlaget er vidt forskelligt foruddannelserne.

5. FysioterapeutuddannelsenUndersøgelsen er således gennemført af Ledernetværkets sekretær, Lise HvidbergJeppesen samt ledernetværkets formand, Dorte Drachmann i perioden 25. marts2011 til 12. april 2011. Data er indsamlet fra alle 8 professionshøjskoler, heraf 3med 2 udbudssteder af fysioterapeutuddannelsen( VIA; UCSJ samt UC-Syddanmark).Data præsenterer et øjebliksbillede fra Efterårssemesteret 2010 ogfremstår i anonymiseret og nummeret form. De 8 professionshøjskoler er fortlø-bende nummereret. Data er på de enkelte udbudssteder registreret elektronisk oger trukket herfra til undersøgelsen.Dataindsamlingen tager afsæt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsba-chelor i fysioterapi ; 2008, hvilket bevirker en kategorisering af data i forhold tilmoduler, idet Bekendtgørelsen er moduliseret. Hvert semester består således af 2moduler. Modul 14 , som udgør Bachelor projektet er udeladt af undersøgelsen afhensyn til modulets læringsudbytte og krav om selvstændighed og eksternt samar-bejde. Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi; 2008,lægger således ikke op til lærings- og /eller undervisningsmetoder der indikerer ethøjt lektions tal. Vi mener derfor, det vil være misvisende for det samlede lektionstal at inddrage modul 14 i undersøgelsen.16

Den kliniske undervisning i Fysioterapeutuddannelsen er fastlagt i Bekendtgørelsenom uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi ; 2008 . Klinisk undervisningudgør 42 ECTS svarende til 28 ugers kliniske undervisning , som er forbundet medstuderendes deltagelses og mødepligt. Disse data er ikke medtaget i undersøgel-sen. Men under punktet konklusioner kommenteres dette forhold yderligere , idetden kliniske undervisning udgør en væsentlig del af de studerendes samlede under-visnings – og læringsaktiviteter i Fysioterapeutuddannelsen.Prøver er ikke medtaget i dataindsamlingen, om end man kunne argumentere for atman rent faktisk kan risikere at lære noget under en prøve. Under alle omstændig-heder er der en underviser tilstede , ved eksterne prøver endda 2 undervisere.Men data er udeladt idet vi ikke tolker prøver som lektionstimer.Data er fremstillet i såvel en matice som illustrativt. Der er vedlagt en samlet nati-onal oversigt, samt data fra de enkelte udbudssteder, alle suppleret med illustratio-ner. Ligeledes trækkes data ind i redegørelsen af hensyn til læsevenlighed.Data er opgjort på 3 indikatorer:ForelæsningerHoldundervisningVejledning

1. LektionsformerForelæsnings lektionerdefineres i undersøgelsen som en undervisningsaktivitet,hvor antallet af studerende der deltager overstiger 50. Kendetegnende for dennekategori er at der typisk er tale om oplæg/foredrag over et tema/ indhold og min-dre kommunikation / dialog mellem underviser og studerende. Forelæsninger an-vendes typisk ved undervisning på tværs af moduler, fag og professioner, samt vedfagområder , hvor indholdet egner sig til denne undervisningsform.Holdundervisnings lektionerdefineres i undersøgelsen som en undervisningsak-tivitet hvor der deltager færre end 50 studerende. Der er tale om en mere kommu-nikerende / dialogbaseret undervisning og dermed større mulighed for studenterin-volvering. Holdundervisning kan variere i sin form afhængig af læringsudbytte etc.Undervisningsformen anvendes ofte ved færdigheds laboratorium undervisning,hvor kropslige færdigheder og manuelle teknikker/metoder skal læres.Vejledningslektionerdefineres i undersøgelsen som faglig vejledning. Dvs at un-dersøgelsen kun medtager vejledning, som er direkte undervisningsrelateret. An-vendes typisk i forbindelse med projekter, individuelle opgaver, prøvet etc. Vejled-ningslektioner defineres, som den samlede tid, den enkelte studerende deltager ivejledningsaktiviteter gennem studiet.Alle lektions tal er opgjort pr. studerende. En lektion svarer til 45 minutter. Der dif-ferentieres i undersøgelsen mellem 2 parametre: lektionstal pr. ECTS (EuropeanCredit Transfer Systemet; et fælles europæisk pointsystem)og lektionstal pr. uge:Lektionstal pr. ECTS:Dette parameter er i undersøgelsen et udtryk for en måle-enhed, der udelukkende angiver arbejdsbyrden pr. lektions time. Dvs. en talmæssigangivelse for den totale arbejdsbelastning uddannelsen er normeret til.”I studie-ordningen anvendes European Credit Transfer System (ECTS), hvor 1,5 ECTS-points, for den studerende, svarer til 37-40 timers studietid.”( Bekendtgørelsen omuddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi ; 2008) Dvs. at der til undersøgel-sens antal lektioner pr. uge målt i fht ECTS skal tillægges øvrige studieaktiviteter,selvstudier, forberedelse, prøver etc. Fx vil et ugentligt lektionstimetal pr. stud på17 lektioner angivet i ECTS medføre yderligere 20 timers studieaktivitet for den17

studerende. Denne studietid indgår i Fysioterapeutuddannelsens planlægning afcurriculum og studieaktiviteter. Samtlige 14 moduler og disses lærings – og under-visningsaktiviteter er planlagt ud fra ECTS point systemet med en forventet studie-aktivitet og dermed arbejdsbelastning svarende til 37 a timer om ugen gennem he-le studiet. Disse data, de øvrige ECTS belagte studieaktiviteter indfanges ikke meddenne undersøgelse, idet undersøgelsens fokus retter sig mod lektionstimer, hvorder er en underviser tilstede. Undersøgelsen indfanger kun lektionstime tallet pr.uge pr. modul pr. studerende målt i ECTS, i de tilfælde hvor der er en undervisertilstede.Lektionstal pr. uge:Dette parameter er i undersøgelsen et udtryk for den stude-rendes konkrete antal af lektioner målt pr. uge pr. modul pr. studerende gennemden samlede fysioterapeutuddannelse.

2. Væsentlige træk fra undersøgelsenFysioterapeutstuderende får i gennemsnit 16,5 lektioner a 45 minutters varighedpr. uge i teoriugerne gennem studiet opgjort i lektions tal pr. teoriuge pr. studeren-de. Der findes forholdsvis ensartethed på observationerne af lektionstallet pr. ugepr. modul. Laveste observation udgør 14,8 og højeste 18,5.Forekomsten af Forelæsningsaktiviteter udviser en større variation mellem udbuds-stederne. Her angives et gennemsnit på 371, 1 gennem det samlede studie. Lave-ste observation udgør 68 forelæsningsaktiviteter og højeste observation 723. Dataer dog behæftet med en vis usikkerhed grundet den fastlagte definition med kravetom flere end 50 studerende. De enkelte udbudssteders dimensionerings størrelserafgør i hvilket omfang denne indikator findes relevant som undervisningsaktivitet.Om de 28 ugers klinisk undervisning med møde – og deltagelsespligt indregnes vildet give en gennemsnitlig højere ugentlig lektionstal.Forekomsten af Holdundervisning udviser ligeledes en variation mellem udbudsste-derne., med et gennemsnit på 1089 holdundervisningslektioner og en laveste ob-servation på 781 og en højeste observation på 1391. Her er tale om en markantvariation. Der kan muligvis ses en sammenhæng til anvendelsen af Forelæsnings-aktiviteter. En sammenhæng der kan forstås i såvel et økonomisk rationale, som etpædagogisk og didaktisk rationale. Økonomisk i fht at det samlede gennemsnitligelektions tal er under gennemnittet og didaktisk i fht en øget anvendelse af vejled-ningslektioner. Men dette er mulige bud.Forekomsten af Vejledningslektioner har et gennemsnit på 34, 5 vejledningsaktivi-teter pr. studie. Laveste observation er 6 vejledningslektioner og højeste observati-on er 71, 3 vejledningslektion.Anvendelsen af vejledningslektioner er systematisk størst i modul 1 og 2, altså ibegyndelsen af studiet samt i modul 10, som har et læringsudbytte der retter sigmod innovation, rehabilitering, sundhedsfremme i samarbejde med eksterne bruge-re. Udbudsstederne har således metodisk afsæt i projekt med faglig vejledning idette modul.Udbudssteder der anvendte flest forelæsningslektioner anvender typisk også flerevejlednings lektioner. Udbudssted 3 ligger ligeledes over gennemsnittet i anvendel-sen af forelæsninger, men placerer sig under gennemsnittet både i fht holdunder-visningslektioner samt vejledningslektioner.

3. Om ugentligt gennemsnitstalFysioterapeutstuderende får i gennemsnit 16,5 lektioner a 45 minutters va-righed pr. uge i teoriugerne gennem studiet opgjort i lektions tal pr. teori-uge pr. stud.18

Der findes forholdsvis ensartethed på observationerne af lektionstallet pr.uge pr. modul. Laveste observation udgør 14,8 (Udbudssted 4) og højeste18,5 (Udbudssted 5)Figur 3. Gennemsnits antal lektioner pr. udbudssted (1-8).

4. Om tre indikatorerForekomsten af Forelæsningsaktiviteter udviser en større variation mellemudbudsstederne. Her angives et gennemsnit på 371, 1 gennem det samle-de studie. Laveste observation udgør 68 forelæsningsaktiviteter (Udbud 5)og højeste observation 723 (Udbudssted 7). Data er dog behæftet med envis usikkerhed grundet den fastlagte definition med kravet om flere end 50studerende. De enkelte udbudssteders dimensionerings størrelser afgør ihvilket omfang denne indikator findes relevant som undervisningsaktivitet.Et forholdsvis lille dimensionerings tal , med holdstørrelser på 40 gør aktivi-teten irrelevant i fht undersøgelsens definition af Forelæsningsaktivitet. (Udbudssted 1, 2, 6 samt 8) Trods dette forefindes der blandt udbudsstedermed større dimensionerings tal ( Udbudssted 3, 4, 5, og 7) en mindre dif-ference i anvendelsen af Forelæsninger. Laveste observation 417 og højeste723.Umiddelbart fremstår der ingen systematik i anvendelsen af forelæsnings-aktiviteter. Dog anvendes forelæsninger generelt mere på modul 5 og 6 .Dette kan muligvis forklares med at modul 5 er et tværprofessionelt moduljvf de sundhedsfaglige uddannelsesbekendtgørelsers § 12 og afvikles påtværs af professionsuddannelserne på de enkelte Professionshøjskoler, oftemed flere en 150 studerende. Den forholdsvis store forekomst af forelæs-ninger på modul 6 kan muligvis forklares i at visse fagområder , fx syg-domslære indgår i modulet. Fagområder som traditionelt har været tænktsom støttefag og som der i udpræget omfang samarbejdes med de størreuniversitetshospitaler om og hvor undervisningen derfor varetages af eks-terne lektorer som er lægefagligt uddannet .Om de 28 ugers klinisk undervisning med møde – og deltagelsespligt ind-regnes vil det give en gennemsnitlig højere ugentlig lektionstal.

Figur 4. Gennemsnits antal forelæsningslektioner pr. udbudssted.

Forekomsten af Holdundervisning udviser ligeledes en variation mellem ud-budsstederne., med et gennemsnit på 1089 holdundervisningslektioner ogen laveste observation på 781 (Udbudssted 3) og en højeste observation på1391 (Udbudssted 6) Her er tale om en markant variation. Der kan muligvisses en sammenhæng til anvendelsen af Forelæsningsaktiviteter. En sam-menhæng der kan forstås i såvel et økonomisk rationale, som et pædago-gisk og didaktisk rationale. Økonomisk i fht at det samlede gennemsnitligelektions tal er under gennemsnittet (Udbudssted 3) og didaktisk i fht enøget anvendelse af vejledningslektioner (Udbudssted 7) Men dette er muli-ge budEn mulig systematik blandt udbudsstederne og anvendelsen af Holdlektio-ner synes at fremstå omkring de første moduler i studiet samt koncentrereti de moduler, der har et læringsudbytte, med fokus på læring af færdighe-der knyttet til fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticerings og behand-lingsmetoder, herunder modul 3, 6, 7 samt 8. Igen må data betragtes meden vis usikkerhed, idet de enkelte udbudssteders dimensionerings tal kan”forstyrre”.

Figur 5. Gennemsnits antal holdundervisningslektioner pr. udbudssted.

Forekomsten af Vejledningslektioner har et gennemsnit på 34, 5 vejled-ningsaktiviteter pr. studie.Laveste observation er 6 vejledningslektioner (Udbudssted 8) og højesteobservation er 71, 3 vejledningslektion (Udbudssted 4)Anvendelsen af vejledningslektioner er systematisk størst i modul 1 og 2,altså i begyndelsen af studiet samt i modul 10, som har et læringsudbytteder retter sig mod innovation, rehabilitering, sundhedsfremme i samarbejdemed eksterne brugere. Udbudsstederne har således metodisk afsæt i pro-jekt med faglig vejledning i dette modul.Udbudssteder der anvendte flest forelæsningslektioner anvender typisk og-så flere vejlednings lektioner. (Udbudssted 4; 5 og 7).Udbudssted 3 ligger ligeledes over gennemsnittet i anvendelsen af forelæs-ninger, men placerer sig under gennemsnittet både i fht holdundervisnings-lektioner samt vejledningslektioner.

Figur 6 . Gennemsnits antal vejledningslektioner pr. udbudssted.

5. Væsentlige pointer og mulige konklusionerUndersøgelsens tidsramme taget i betragtning kan det være overordentlig svært atudtale sig konsistent om konklusioner. Data er indsamlet og fremstår med størreeller mindre validitet. Umiddelbart kan undersøgelsens fokus på lektions tal oplevesnoget fragmenteret set fra et fysioterapeutisk professionsbachelor uddannelsesperspektiv. En professions uddannelse, der kendetegnes ved en veksel virkningmellem teoretiske og kliniske elementer og ved et bekendtgørelses bestemt læ-ringsudbytte og slutkompetencer, der forudsætter kliniske læringsaktiviteter i teo-retiske elementer, planlægges curriculum i tæt samspil med meget forskelligartedestudieaktiviteter, der på forskellig vis understøtter de studerendes læringsprocessergennem studiet . Fysioterapeutuddannelsens særegne studiemiljø kendetegnes vedat de studerendes involveres og deltager i studieaktiviteter, udover traditionel lekti-oner med underviser, som er skemalagte og indgår i de enkelte modulers ECTS for-pligtigelse ( Workload og arbejdsbelastning) , men som ikke har en undervisers til-stedeværelse. Intentionen med denne type af læringsaktiviteter er at de studeren-de øver og træner med hinanden eller ældre studerende fx i vores professionslabo-ratorier. Disse aktiviteter indfanges ikke af nærværende undersøgelse. Disse akti-viteters omfang klan ses af den samlede gennemsnitlige opgørelse af lektionstimetallet målt i ECTS. (Workload)I forhold til selve undersøgelsens opdrag, den annoncerede deadline samt den an-vendte metodik vil en væsentlig pointe være, en anbefaling af udvikling af nationaltensartede og validerede dataindsamlings og analyse modeller, mhp at sikre trans-parens, validitet og sammenlignelighed mellem UC sektorens professionsuddannel-ser.Da undersøgelsens genstandsfelt er lektionstime tallet, kunne det ligeledes være in-teressant at sammenholde undersøgelsens ”konklusioner” med studenterundersø-gelser fx Ennovas Tilfredshedsundersøgelse (2009 – 2010 ) (http://www.ennova.dk/Uddannelsessektoren-837.aspx)samt AKF`s rapport omprofessionsbacheloruddannelserne_- de studerendes vurdering af studiemiljø, stu-dieformer og motivation for at gennemføre studiet.(http://www.akf.dk/udgivelser/container/2008/udgivelse_2612/)

Begge rapporter forsøger at indkredse og gå bag om bla Fysioterapeutstuderendestilfredshed med studiet og dets studieformer samt deres oplevelse af kvaliteten iFysioterapeutuddannelsen i Danmark.Afhængig af perspektiv kan der trækkes forskellige rationaler ned over data. Der erud fra et økonomisk rationale og i et historisk perspektiv en oplevelse af , at ud-dannelsen presses på antallet af lektionstimer og dermed et rationelt argument forforelæsninger / samlæsning på langs og på tværs . Da vi som uddannelsesledere ogmed afsæt i Bekendtgørelsens fastsatte læirngsudbytte og forventede slutkompe-tencer er forpligtiget på, at de fysioterapi studerende når et Bachelor niveau jvfBologna aftalen i fht viden, færdigheder og kompetencer, udfordres vi specielt påde kompetencer , der knytter sig til den fysioterapeutiske professions færdigheder.Der knytter sig altså en særlig udfordring i at opnå de ønskede slutkompetencer ifht professions færdighedsniveau og dermed aftagerfeltets forventninger til dimit-tendernes slutkompetencer.Afslutningsvis skal det pointeres, at undersøgelsen er foretaget i et tidsrum , hvorFysioterapeutuddannelsen i DK aktuelt ikke har afsluttet implementeringen af Be-kendtgørelsen/Studieordning 2008. Dette arbejde afsluttes først januar 2012. Dvsat dataindsamlingen er foretaget på data, som er under udvikling, da fx flere afmodulerne aktuelt kun har været afviklet en gang. Implementering af den nye stu-dieordning er en proces, som løber over 3 ½ år, og som forudsætter en dynamiskog løbende evaluering i samarbejde med studerende ,det kliniske felt samt eksterneinteressenter, råd og udvalg. Data må derfor betragtes som øjebliksbilleder.

6. FinansøkonomuddannelsenDatamaterialet består af timetal på finanaøkonomuddannelsen.Undersøgelse base-rer sig på kommenteret datamateriale fra UC Nordjylland, der er den enste profes-sionshøjskole, der udbyder uddanenslen. Talmaterialet er indhentet på baggrund afen matrix udarbejdet ar ledernetværkene for uddanenlserne finansøkonom, byg-ningskonstruktør,sygeplejerske og fysioterapeut. Matrix for talindberetninger er ba-seret på elementerne i uddannelserne:ForelæsningslektionerHoldundervisningslektioner

1. KVU-uddannelseFinansøkonomuddannelsen er en KVU-uddannelse. Uddannelsen udbydes på ni er-hvervsakademier og UC Nordjylland, men er derudover også udlagt på fire øvrigeudbudsadresser.Uddannelsen varer to år svarende til 120 ECTS-point. De første tre semestre er teo-retiske forstået således, at disse semestre afvikles med undervisning, projektarbej-de, individuelle afleveringsopgaver mm. Undervisningen suppleres med eksterneundervisere fra de forskellige brancher, som uddannelsen retter sig imod. Derud-over er de studerende på virksomhedsbesøg mv. således, at der snuses til praksisfra første studiedag.På fjerde semester specialiserer den studerende sig. Den studerende vælger mel-lem ejendomshandel, ejendomsadministration, penge- og realkreditinstitut, forsik-ring samt revision/økonomistyring. Specialiseringen betegnes i studieordningensom ”valgfrit element” og har til formål, at give den studerende mulighed for atfordybe sig iht. den valgte specialiseringsretning. Når det ”valgfrie element” er af-sluttet, skal den studerende efterfølgende i praktik i tre måneder. Der er således”en lige overgang” fra teoretisk specialisering til praktisk specialisering.Efter afsluttet praktik skriver den studerende afsluttende eksamensprojekt (hoved-opgave). Sidstnævnte er ikke timemæssigt medregnet i timeopgørelsen iht. ud-23

sendte anvisning for timeopgørelse. Det er værd at bemærke, at det gennemsnitli-ge timetal baseres på, at et semester varer 20 uger, dvs. eksamensperiodernemedregnes. Det gennemsnitlige timetal vil derfor forekomme lavere, end hvad denenkelte studerende oplever i studiets undervisningsperioder. Dette er specielt tyde-ligt på 4. semester, hvor et forholdsvist lavt antal undervisningslektioner (idet se-mestrets aktiviteter hovedsageligt består af praktikophold og udarbejdelse af af-sluttende eksamensprojekt) i beregningen spredes ud over en periode, der ogsåomfatter eksamensperioden.

2. Gennemsnitligt ugentligt timetalSom det ses at figur 7 er der flest undervisningstimer i starten af uddannelsen.Gennemsnittet for de fire semestre er 16,1 time per uge.Finansøkonomuddannelsen har et ledernetværk, der arbejder tæt sammen. Dettesamarbejde omfatter også en tæt kontakt til diverse aftagergrupper bl.a. Finans-sektorens Arbejdsgiverforening. Grundet dette tætte samarbejde afvikles uddannel-sen på landsplan forholdsvis ensartet, idet netværket udarbejder fælles semester-planer, og har oprettet en fælles eksamenskommission således, at der på uddan-nelsen er tale om landsdækkende eksamensopgaver.Figur 7. Antal timer pr. uge pr. semester

7. BygningskonstruktøruddannelsenDatamaterialet består af timetal i bygningskonstruktøruddannelserne opgjort pr.professionshøjskole. Undersøgelse baserer sig på kommenteret datamateriale fraUC Nordjylland og VIA, der er de enste professionshøjskole, der udbyder uddanens-len. Talmaterialet er indhentet på baggrund af en matrix udarbejdet ar ledernet-værkene for uddanenlserne finansøkonom, bygningskonstruktør,sygeplejerske ogfysioterapeut. Matrix for talindberetninger er baseret på elementerne i uddannel-serne:ForelæsningslektionerHoldundervisningslektionerUddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør udbydes af 2 af de 7professionshøjskoler med uddannelsestilbud fordelt på i alt 4 udbudssteder. Pro-fessionshøjskolen VIA University College udbyder uddannelsen i Horsens, Aarhus ogHolstebro. UCN University College udbyder kun i Aalborg.24

Den samlede gennemsnit for de to professionshøjskoler over de 6 semestre er 23,8timer pr. uge.Uddannelsen varer 3½ år svarende til 210 point i European Credit Transfer System(ECTS-point). Uddannelsens varighed angiver det antal studenterårsværk, der skallægges til grund for tilrettelæggelse af uddannelsen. Et studenterårsværk opgøressom en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point.Den følgende opgørelse af timetal på bygningskonstruktøruddannelsen er baseretpå institutionernes egne opgørelser for efterårssemesteret 2010 over antallet afudbudte undervisningstimer. Antallet af timer er opgjort for alle semestre, dog erpraktik på 15 ECTS-point ikke medtaget, ligesom 7. semester heller ikke er medta-get. Dette semester består af bachelorprojekt og afgangsspeciale hvor der udeluk-kende er vejledning og ingen undervisning. Det vil sige, at undersøgelsen omfatter1., 2., 3., 4., 5. og et halvt 6. semester.Ved timetal forstås enheder à 45 minutter.Timetal for undervisning er opgjort som antal per hold per semester og herefter di-videret med antallet af undervisningsuger i semesteret. Bemærk, at tallene derforikke nødvendigvis svarer til det antal lektioner, som en studerende modtager.I alle semestre er der forskellige temaer og der arbejdes med store tværfaglige pro-jekter som understøttes af teoriundervisning og efterfølgende vejledning på projek-terne. Vejledningen foregår som gruppevejledning eller individuelt vejledning, hvil-ket giver et lavere timetal for den enkelte studerende.

1. Gennemsnitlige undervisningstimetal på UC niveauSom det fremgår af figur 8 har en professionshøjskole A flest gennemsnitlige un-dervisningstimer på 1 semester. Professionshøjskole B har flest gennemsnitlige un-dervisningstimer på 6. semester. Ellers er de gennemsnitlige undervisningstimer påde øvrige semestre næsten ens på de to professionshøjskoler. Den samlede gen-nemsnit for de to professionshøjskoler over de 6 semestre er 23,8 timer per. Uge.Professionshøjskole A har generelt flere holdundervisningslektioner, hvor Professi-onshøjskole B generelt har flere vejledningslektioner.Figur 8. Antal timer / uge på uddannelsen til bygningskonstruktør.

Bilag