Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 265
Offentligt
Forord:
løft alle børnI hvert eneste klasselokalei den danske folkeskole sidder i gennemsnit fire til femelever med ringe fremtidsudsigter. De kommer til at forlade skolen uden helt basalelæse-, matematik- og naturfagskompetencer. Og de fleste af dem får ikke enungdomsuddannelse efter folkeskolen. 580.000 elever har deres daglige gang i dendanske folkeskole i 2011. Fortsætter den hidtidige udvikling, kan det ende med, atover 100.000 af de nuværende skoleelevers fremtid tabes på gulvet.Formandskabet for Skolerådetgiver i denne publikation et bud på, hvordan detfaglige niveau for disse elever kan løftes samtidig med, at skolen også løfter deresklassekammerater. De seneste fem år har formandskabet arbejdet med forskelligeområder af folkeskolen. I år kommer formandskabet med en række konkrete forslagtil hvordan, der kan tages hul på at løfte niveauet i den danske folkeskole, så flerevil få en ungdomsuddannelse, og den negative sociale arvs indflydelse i uddannel-sessystemet begrænses.Der findes ingen simple greb,der kan løse udfordringen fra den ene dag til dennæste. Men opgaven er så vigtig, at vi som samfund ikke kan tillade os at lade ståtil uden at gøre noget. Første skridt på vejen er at have de rigtige mål at sigte efter.Derfor giver formandskabet her sit bud på, hvordan der kan sættes nye og ambi-tiøse mål for folkeskolens fag og for elevernes alsidige udvikling. Mål, der udfordreralle børn mere end i dag og sikrer, at ingen får så lidt ud af skolen, at de reelt ertabt i forhold til at fortsætte i uddannelsessystemet. De nye mål skal kombineresmed redskaber, der kan hjælpe lærere og skoleledelse med at udvikle undervis-ning, der matcher de nye mål. Endelig anbefaler formandskabet, at der fastsætteskonkrete måltal for hvor stor en del af eleverne, der skal nå de fastsatte mål, og atde følges af klare forpligtelser til skoler og kommuner om at handle, hvis udviklin-gen går den gale vej, og målene ikke nås.Opgaven er ikke let,og der skal mange forskellige løsninger i spil. Men arbejdetmå begynde med målene og nogle basale redskaber til at starte det lange trækfor at nå dem. Anbefalingerne bygger på formandskabets beretning for 2011 og erment som et oplæg til dialog og en opfordring til handling.
Læs også beretningen fra formand·Heleskabet for Skolerådet –Beretningom evaluering og kvalitetssikringaf folkeskolen 2011– ergrundlaget for denne publikation. Formandskabets brief fra 2010–Folkeskolen 2020– hvorfokus var på de 10 vigtigsteudfordringer for folkeskolenfrem mod 2020. Årets beretningzoomer ind på udvalgte deleaf disse udfordringer. Publikationerne kan downloadespåwww.skoleraadet.dk
Vi taBer deSVageSte eleVerUd af en gennemsnitlig folkeskoleklassepå 20 elever vil fire aldrig få en ungdoms-uddannelse. Ofte vil der være tale om eleverfra hjem med begrænsede ressourcer til atstøtte børnenes skolegang.
SkOleRåDetSFORManDSkab:Formand Jørgen Søndergaard,Direktør for SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd
Professor niels egelund,
InDhOlDOpgaven:Alle elever i folkeskolen skal blive dygtigere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Målet:Alle elever skal løftes et klassetrin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Redskaberne:Bedre mål, bedre redskaber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Resultatet:Alle skoler skal nå deres mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46810
Danmarks Pædagogiske Universitets-skole, Aarhus Universitet
lektor Simon Calmar andersen,Institut for Statskundskab, AarhusUniversitetVester Mariendal Skole i AalborgEgedalsskolen i Kokkedal
Skoleleder Grethe andersen,Skoleleder kirsten birkving,
side 4 |alle elever i folkeskolen skal blive dygtigere
alle elever i folkeskolen skal blive dygtigere| side 5
Opgaven:
alle elever i folkeskolenskal blive dygtigereAntal elever
de SVage eleVerFalder FraDe faglige kvalifikationer, som eleventilegner sig i folkeskolen, er en af de vigtig-ste forudsætninger for at gennemføre enungdomsuddannelse. Næsten hver fjerdedanske elev i 9. klasse har utilstrækkeligefaglige kvalifikationer i læsning, matematikog naturfag.Lidt over 8 procent af de danske elever blevsåledes på forhånd fritaget fra PISA-testeni 2009 på grund af faglige, sociale ellerfysiske handicaps. Herudover klarede 14procent af eleverne læsetesten så dårligt,at de ikke kan siges at have funktionellelæsefærdigheder.I forhold til at øge andelen af unge, dergennemfører en ungdomsuddannelse, erbetydningen af at reducere andelen af dårligelæsere dobbelt så stor, som effekten af atøge andelen af stærke læsere. Derfor har detstor værdi for den enkelte og for samfundet,hvis den svageste fjerdedel løftes.
40.000
21%
35.000
Udfordringerne er velkendte.Tallene viser, at folkeskolen ikke hidtil har nåetde ønskede resultater. Det går særligt ud over en stor gruppe elever, der ikke fårde færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ung-domsuddannelse. Samtidig er der for få fagligt stærke elever sammenlignet medandre lande.De svage elever bærer konsekvenserne.Det middelmådige faglige niveau harbetydning for alle elever. Men konsekvenserne er mest alvorlige for de svageste.Elever, hvis forældre er uden uddannelse, fraskilte, uden arbejde eller harindvandrerbaggrund, får det ringeste udbytte af skolegangen og har væsentligtdårligere udsigt til at gennemføre en ungdomsuddannelse end andre elever.Opgaven er at gøre alle elever dygtigere.Hvis andelen af svage læsere reduce-res, og andelen af stærke læsere øges, så de danske læseresultater kommerop på finsk niveau, vil 6 procentpoint flere elever fra hver årgang gennemføre enungdomsuddannelse allerede fem år efter, de er gået ud af folkeskolen.Det kan lade sig gøre.En række forskellige lande gennemfører i disse årreformer for at sikre en grundskole med et højt internationalt niveau, hvor videreuddannelse ikke kun er et privilegium for en mindre gruppe, men en reel mulighedfor alle. De senere år er især Finland og Singapore fremhævet for et højt fagligtniveau. Der er desuden mange gode eksempler på, at lande inden for en relativtkort årrække er lykkedes med at hæve kvaliteten af grundskolen markant. F.eks.har Polen, Tyskland, Korea og Canada vist, at det faktisk er muligt at løfte bundenog toppen samtidig.
Udfordringerne: faglige niveau er for lavt til detat nå målet om, at 95 procentskal have mindst en ungdoms·uddannelse. er for mange elever, der dermangler helt grundlæggendefaglige færdigheder. Folkeskolen er alt for dårligtil at begrænse betydningenaf den negative sociale arv.
30.000
25.000
20.000
formandskabet anbefaLer: elever skal i løbet af alleskoletiden løftes med et heltklassetrin, så danske eleverkan måle sig med de dygtigstei verden. basale faglige kompetencer dehos den svageste fjerdedel afeleverne skal styrkes. skal lære af andre lande. Vi
9%
15.000
10.000
44%Faldet fra eller ikke i gangmed ungdomsuddannelseGennemført eller i gang medungdomsuddannelse5.000
85%0
Læseniveau i PISA-testen
Fritaget
Under niveau 2
Niveau 2-3
Niveau 4 eller derover
Figuren illustrerer elevernes uddannelsesstatus fem år efter, de er gået ud af 9. klasse. Eleverne er opdelt efter deres læseniveau i PISA-testen. Opnår eleverneniveau 2 eller derover, vurderer OECD-eksperter, at eleverne har funktionelle læsekompetencer. Som det fremgår af figuren vil læsefærdigheder under niveau2 reducere elevernes chancer for at få en ungdomsuddannelse betydeligt.Kilde: Egne beregninger på baggrund af elevtal fra UNI-C Analyse og Statistik og Jørgen Søndergaard (2011): Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau ogsandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
side 6 |alle elever skal løftes et klassetrin
alle elever skal løftes et klassetrin| side 7
Målet:alle eleVer SKal lÆre Mere,eNd de gØr i dagAlle elever skal lære nok til at gennemføreen ungdomsuddannelse. De fleste eleverskal lære meget mere end det. Formand-skabet anbefaler en reform af Fælles Mål,hvor to sæt nationale læringsmål skalsikre et højt ambitionsniveau.
Hektar
Individuelle læringsmål
Pytagoræisk tripel
Udfordrer de fagligt stærke elevermed individuelle målsætninger.
alle elever skal løfteset klassetrinDe rigtige mål kan sætte kursen.Folkeskolen kan løfte alle elever, men det kræ-ver, at skolen har de rigtige mål at arbejde efter. I dag er det meget upræcist, hvormeget den enkelte elev skal kunne på de enkelte klassetrin, og der er ikke sat ennorm for, hvad man som minimum skal lære for at kunne tage en ungdomsuddan-nelse. Nationale læringsmål skal sikre, at elever, forældre og lærere ved, hvadeleven skal stræbe efter, og kan vurdere, om eleven er på rette vej. Fra elevernebegynder i børnehaveklassen, til de afslutter 9. klasse.Mål skal være nære og realiserbare,hvis de skal være brugbare og motiverende.De nuværende undervisningsmål er så overordnede og omfangsrige, at det er me-get svært for selv de dygtigste elever at nå målene. For de svage elever er det helturealistisk. I dag er der mål for, hvad undervisningen skal sigte mod, men lærernefår for lidt vejledning i, hvad eleverne konkret skal kunne på hvert klassetrin for atvære klædt på til udfordringerne på næste klassetrin. Fremover bør der indføreslæringsmål for de enkelte fag på hvert klassetrin, der kan virke som realiserbarepejlemærker for den enkelte elev hele vejen gennem skoleforløbet.ambitiøse læringsmål på alle niveauer,der er målrettet de forskellige elevgrupper,skal sikre, at det generelle faglige niveau løftes, og at den svageste fjerdedel ermed. Alle elever skal komme længst muligt, og samlet set er målet, at alle eleverskal være et klassetrin dygtigere, når de går ud af 9. klasse, end de er i dag. Sær-ligt vigtigt er det, at den svageste fjerdedel når basislæringsmålene, og dermedlærer det, der kræves for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
cosinus
Udfordringerne: Folkeskolen har uklare mål forundervisningen. er ikke veldefineret, dethvad eleverne konkret skal lære,og hvornår det skal ske. lærerne overlades til egenfortolkning af målene.
Kvadratkilometer
Almene læringsmål
Phytagor as’
Tydeliggør, hvad den store midtergruppeaf elever skal lære. 50 procent af alleelever skal på længere sigt nå de almenelæringsmål. Niveauet skal fastsættes,så folkeskolen kan måle sig medde bedste i verden.
formandskabet anbefaLer: Basislæringsmål, som alle eleverskal nå på hvert klassetrin. almene læringsmål, der udfordrerden store midtergruppe af elever. individuelle læringsmål for defagligt stærkeste elever. læringsmål for elevens alsidigeudvikling, der er sidestillet defaglige mål.
Hy p o t e n u s e
Om kre ds
Basislæringsmål
KvadratmeterGrun dlinj e
Sikrer, at eleverne ved folkeskolensafslutning er i stand til at gennemføreen ungdomsuddannelse.95 procent af alle elever skalnå basislæringsmålene.
Verdensmestre i samarbejde og innovation.Danske elever skal ikke blot være ligeså dygtige til læsning, matematik, naturfag og engelsk som de bedste i verden.I dag er de danske elevers forståelse af samfundsforhold og demokrati blandtde bedste i verden, denne styrkeposition skal bevares og udbygges. Elevernesalsidige udvikling er afgørende for, hvordan eleverne fungerer i hverdagen, og hvadde faglige færdigheder kan bruges til. Derfor skal der også sættes læringsmål forelevernes alsidige udvikling – deres evne til samarbejde, selvstændig stillingtagen,kreativitet, innovation og problemløsning.
side 8 |bedre mål, bedre redskaber
bedre mål, bedre redskaber| side 9
Redskaberne:
bedre mål,bedre redskaberDe nye læringsmål skal give lærere og skoleledere bedre muligheder for at arbejde målrettet med deres kerne-ydelse: elevernes læring. Det kræver, at de eksisterende redskaber justeres. Der skal skabes bedre vejledendemateriale til lærerne, der illustrerer, hvordan alle elever udfordres. Samtidigt skal evalueringsredskaberne tilpas-ses, så de bidrager optimalt til at nå de overordnede mål. Fem konkrete eksempler:
Opgavebank og læseplaner for alle klassetrin.Konkrete eksempler på undervisningsforløb i en vejledendelæseplan fra børnehaveklassen til 9. klasse skal illustrere, hvordan man kan nå læringsmålene i de enkelte fag.Der skal udarbejdes opgaver og eksempler på besvarelser, der konkretiserer og tydeliggør læringsmålene og viser,hvad der bør lægges vægt på, når opgaverne vurderes.
Udvikling af de nationale test.Gennem hele skoleforløbet skal der være mulighed for at evaluere, om elevernenår såvel basislæringsmålene som de almene læringsmål på de enkelte klassetrin, og om eleverne flytter sig til-strækkeligt. Testene skal være et redskab til undervisningen og skal give læreren og skolelederen indblik i, hvilkeelever der har behov for særlig opmærksomhed.
nye afgangsprøver.De eksisterende afgangsprøver skal erstattes med to nye prøveformer: Basisprøver base-ret på IT, der tester eleverne i forhold til basislæringsmålene for 9. klasse – og dermed om eleven er klar til at tageen ungdomsuddannelse. Og to projektopgaver, der både skal evaluere elevernes faglige færdigheder og alsidigeudvikling. Der skal gives karakterer for projektopgaverne, men ikke for basisprøverne.
nye krav til elevplanerskal sikre, at alle elever udfordres. Elevplanerne skal særligt bruges i forhold til de
Mere FOKUSPÅ lÆriNgI 2011 er der afsat 37,6 mio. kr. til afholdelse affolkeskolens afsluttende prøver. Formandskabetforeslår en reform af de eksisterende afgangsprøver,så prøverne i fremtiden i højere grad er samtænktmed en elevevaluering, der understøtter det løbendearbejde med at nå elevernes faglige og alsidigelæringsmål. De nye afgangsprøver kan desudenbidrage som et væsentligt element i vurderingen afelevernes uddannelsesparathed, og der kan derforopnås en klar forenkling af arbejdet hermed.
svageste og de stærkeste elever. Der skal være konkrete handleplaner for elever, der har besvær med at nå basis-læringsmålene. For de dygtigste elever skal elevplanen bruges til at sætte individuelle læringsmål, der går ud overde almene læringsmål. Til gengæld kan elevplanarbejdet forenkles for den store midtergruppe af elever.
Særlig forpligtigelse over for svage elever.Skolerne og kommunerne skal have en særlig forpligtelse i forholdtil socialt udsatte elever og elever med særlige behov. Hvis skolen ikke selv kan løse barnets udfordringer, skalder indføres en ventetidsgaranti, der sikrer korte og klare frister for inddragelse af kommunens psykologer og/ellersocialfaglige medarbejdere i udredning og igangsættelse af de nødvendige indsatser.
side 10 |alle skoler skal nå deres mål
alle skoler skal nå deres mål| side 11
Resultatet:9 ud af 10 er i gangmed eller har gennemførten ungdomsuddannelse efter 5 år95 procent har gennemførten ungdomsuddannelseefter 25 år
alle skoler skalnå deres mål6 byråd, mindst 6 regeringer,en pensioneret skoleleder og et utal af lovændringer,tiltag og projekter. 95-procent-målsætningen opgøres i dag 25 år efter, at de ungehar forladt folkeskolen. Men der sker meget på 25 år. Byråd skifter, nye lærere kom-mer til, og mange forskellige projekter bliver gennemført. Det gør målsætningenvanskelig at forholde sig til, og det er svært at afgøre, hvem der har ansvaret, oghvad skolerne specifikt har bidraget med. Der er behov for mål, der ligger tætterepå elevernes afslutning af folkeskolen.
Bedre MÅl,Bedre reSUltaterI dag er målsætningen, at 95 procentaf en ungdomsårgang skal have enungdomsuddannelse 25 år efter, atde har forladt folkeskolen. Et så fjerntmål er vanskeligt at arbejde med,og der er behov for mål, der liggertættere på skolernes arbejde.Målene skal være lettere at sigteefter og give en hurtigere og merepræcis evaluering af skolernes indsats.
Udfordringerne: 95·procent·målsætningens25·årige perspektiv gør måletvanskeligt at styre efter. Kommunerne er ikke gode noktil at følge op med konkretemålsætninger.
25 år
20 år
Skolenære målkan give en sikker pejling af, at kursen er korrekt. Med de nyeambitiøse mål kan Danmark måle sig med de bedste lande i verden, hvis mindst:
formandskabet anbefaLer: 5·årigt nationalt mål for Nytandelen af en ungdomsårgang,der er i gang med eller hargennemført en ungdoms·uddannelse. lokale målsætninger for deenkelte skoler, der tager hensyntil elevernes sociale baggrund. Skoler og kommuner skalforpligtiges til at handle, hvisudviklingen går den gale vej,og de ikke når målene.
15 år
19 ud af 20når basislæringsmålene i 9. klasse10 ud af 20når de almene læringsmål i 9. klasse9 ud af 10er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse fem årefter afslutningen af 9. klasse.Den sociale baggrundsbetydning skal være langt mindre end i dag og helt udenbetydning for, hvilke elever der når basislæringsmålene. For de hårdest belastedeskoler vil det dog også i fremtiden være en stor succes – og langt bedre end idag – hvis 8 ud af 10 er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelseefter 5 år. For skoler med meget ressourcestærke elever skal andelen snarerevære 10 ud af 10.Målene skal nås.Lokale mål kan tydeliggøre, hvad de enkelte skoler skal stræbeefter, og om deres indsats er virkningsfuld. De enkelte skoler skal forpligtes til athandle, hvis deres elever ikke når målene. På samme måde skal kommunernefølge op på, om skolerne når målene, og der skal laves handlingsplaner, hvis udvik-lingen går den forkerte vej.Det er en stor opgave,folkeskolen står overfor. Formandskabet ønsker gennemdialogen i Skolerådet at bidrage til arbejdet med at sætte nye mål for folkeskolenog dens i dette øjeblik 580.000 elever. Der er mere end 100.000 gode grunde til,at det haster.
10 år
5 år
om skoLerådet beretning:Formandskabet laver hvert år en skriftligberetning om kvalitetsudvikling af folkeskolen. formandskab:Skolerådets formandskab beståraf fem personer med særlig indsigt i folkeskolensforhold. medlemmer:rådet består af 21 medlemmerfra de centrale interesseorganisationerpå folkeskoleområdet. opgave:rådet følger og vurderer det faglige niveauog den pædagogiske udvikling i folkeskolen ogrådgiver undervisningsministeren. skolerådet:Hedder egentlig rådet for evalueringog Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. beskikkelse:det er undervisningsministeren, derudpeger både Skolerådet og formandskabet. Vismænd:rådet er dannet efter samme skabelonsom det Økonomiske råd. Formandskabet svarertil de økonomiske vismænd.
kolofon:Redaktion:Mandag MorgenDesign og layout:DahlDesign
Skolerådets formandskabbestår af formandJørgen Søndergaard,direktør forSFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, skolelederGrethe Andersen,Vester Mariendal Skole i Aalborg, skolelederKirsten Birkving,Egedalsskoleni Kokkedal, professorNiels Egelund,DPU, Aarhus Universitet, lektorSimonCalmar Andersen,Aarhus Universitet.
Sekretariatet for SkolerådetFrederiksholms Kanal 261220 København Kt: +45 33 92 50 00www.skoleraadet.dkUdgivet af formandskabet for Rådet for Evalueringog Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolerådet).
