UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 259: Henvendelse af 28/4-11 fra Tænketanken SOPHIA vedrørende 1. supplement til Hvidbog fra Lokalskolekonference

IndholdLæsevejledningForord1.Ændringer i skolestrukturen – elementer i processen1.1 Eksplicitte problematikker i 2010/20111.2 Implicitte problematikker i 2010/20111.2.1 Skolen som organisation1.2.2 Skolen som kulturinstitution1.2.3 Skolen som en produktionsenhed2.Status – en massakre på dansk skolekultur2.1 Status i tal2.2 Status i tænkningen om udvikling kontra nedlæggelse2.2.1 De centrale myndigheder2.2.2 De lokale myndigheder2.2.3 De enkelte skoler3.Forskellige udspil – nye muligheder?3.1 Alternative lokalskolemodeller – eksempler3.2 Om lokalskolen – faglige indlæg57101020202021222224242527343437

LæsevejledningForåret 2010 udgav SOPHIA hvidbogenSkal lokalskolen udvikles eller nedlægges?Denne bog var lavet og udsendt i etforsøg på at kvalificere debatten om lokalskolernes fremtid, og indeholdt derfor et stort udsnit af de daværendeproblematikker og aktuelle forhold. Nærværende supplement er – som ordet lyder – etsupplement.Det er ligesomhvidbogen tænkt som en slags håndbog eller opslagsbog med ideer til debat og beslutning om en lokalskoles fremtidigeudvikling eller nødvendige nedlæggelse, men rummer ikke i samme grad som hvidbogen de grundlæggende dilemmaerog forhold. Derfor vil vi opfordre til, at nærværende supplement læses i sammenhæng med eller forlængelse af denegentlige hvidbog. Dog kan den udmærket læses som et særskilt skrift, blot man holder sig for øje, at den ikke eraltfavnende.Ligesom hvidbogen er der i supplementet gjort plads til noter i højre side – dermed kan læseren selv fremhæve hvilkeafsnit og kapitler, der synes særligt aktuelle i den givne kontekst.For at fremme hvidbogens anvendelse yderligere præsenteres i det følgende en læsevejledning.Afsnit 1:Afsnit 2:Afsnit 3:I det indledende afsnit præsenteres de problematikker og forhold, som i 2010/2011 – siden udgivelsenaf hvidbogen – har præget debatten. Afsnittet henvender sig bredt til alle områdets interessenter.Afsnittet her præsenterer status på området, som den viser sig frem til april 2011, og kan dermed bru-ges til opslag og almindelig indføring i såvel statistikker som aktuelle perspektiver.I dette afsnit fremhæves et udvalg af det seneste års udspil. Her er der både tale om udspil til fremmeaf den lille skole, og udspil, der taler imod denne. Her præsenteres også en række faglige indlæg, somSOPHIA har erhvervet i forbindelse med nærværende supplementsbind, ligesom enkelte af de mere po-litiske udspil er fremhævet i kommenteret form. Derfor henvender afsnit 3 sig til alle, der ønsker at del-tage i og bidrage til kvalificering af den aktuelle og fremtidige politiske debat om lokalskolen, og som –ikke mindst – ønsker at lade sig inspirere hertil.

Afsnittet præsenterer referencer og litteratur af relevans for området. Disse er oplistet efter emne,hvorfor afsnittet kan give en hurtig indføring i de aktuelt forekommende udspil – fra såvel offentlig ogpolitisk som faglig, pædagogisk side. Desuden præsenteres en række væsentlige forhold, som – tilsyne-ladende – ikke er undersøgt eller gjort til genstand for forskning endnu. Dermed må afsnittet også for-stås som en opfordring til forskellige fagfolk på området.Der afsluttes med et kort afsnit vedrørende debatten – såvel nu som i fremtiden – samt hvilken rolleSOPHIA ønsker at spille heri.De udarbejdede afsnit er i deres nuværende form ikke komplette, men viser et repræsentativt udsnit afde væsentligste perspektiver. På denne baggrund er det SOPHIAs hensigt løbende at komme med opda-teringer, enten via hjemmesiden (www.sophia-tt.org) eller udsendt som pdf-format.

ForordI april 2010 udsendte SOPHIA hvidbogen om lokalskolen med titlenSkal lokalskolen udvikles eller nedlægges?Bogen var udarbejdet påbaggrund af en konference med tilsvarende titel afholdt den 9. februar2010 i København. Bogen har kvantitativt været en succes, idet den ipdf-udgaven er udsendt i over 1000 eksemplarer, og de 200 bogtrykteeksemplarer er udsolgt.Desværre kom hvidbogen noget for sent på foråret til at kunne giveinspiration til det lokale arbejde med udarbejdelse af forslag til æn-dringer i skolestruktur herunder forslag til skolenedlæggelser, sam-menlægninger eller lignende og de efterfølgende høringer og udarbej-delse af høringssvar, der vedrørte skoleåret 2010/11.Til gengæld har vi fået mange meldinger om, at hvidbogen er blevetbrugt i den tilsvarende proces for debat og beslutninger vedrørendeskoleåret 2011/2012, og at den bl.a. har bidraget med gode input tilkvalitative vurderinger af lokalskolen og også ideer til igangsættelseneller accelerationen af en udviklingsproces.SOPHIA er også blevet inddraget direkte i mange analyser af hørings-materiale, udarbejdelse af notater herom og invitationer fra skoler,borgergrupper, lærerkredse og kommunale forvaltninger til deltagelse idebatmøder og lignende. Da langt de fleste kommunale planer for æn-dringer i skolestruktur mv. er udsprunget af sparebehov har debat oghøring gået på muligheden for at finde udviklingsorienterede alternati-ver til forslag om nedlæggelse af lokalskoler – der samtidigt tilgodesåde forelagte økonomiske data.

Desværre har det vist sig, at hvidbogen, trods udsendelse til allebyråd og forvaltninger, generelt ikke er blevet udleveret til politikereeller embedsmænd med konsultative opgaver.Allerede på konferencen i februar 2010 lovede vi, at vi ville udsendeet supplement med opsummering af erfaringer fra det lokale arbejdemed strukturændringer med videre og bemærkninger til eventuelle nyecentrale og lokale tiltag på området fra foråret 2010 til cirka april2011. Vi håber, at dette supplementsbind kan bruges i det løbende ar-bejde med skoleudvikling og skolestruktur – her og nu i relation til for-årets begyndende drøftelser af budget 2012 og de deraf afledte konse-kvenser for lokalskolen.Dette foreliggende supplement er derfor en blanding af opsumme-ring af situationen for lokalskolerne på landsplan, som den har udvikletsig siden foråret 2010 og til dato, samt supplerende artikler og andrebidrag til en fortsat udvikling af viden på området, der også rækkerlængere frem end 2012.Vi håber, at debatten og de politiske beslutninger om folkeskolenikke fortsat skal præges af besparelser, skolenedlæggelser og lærerfy-ringer, men i stedet vil fokusere på en dialogisk udviklingsproces fordansk skolekultur – omfattende både arbejdet med det pædagogiskeog dannelsen. Vi håber hvidbogen og dette supplement kan bidragehertil.

Ændringer i skolestrukturen – elementer iprocessenPerioden siden udsendelse af hvidbogen foråret 2010 har ikke kun væ-ret præget af skolenedlæggelser. Skolestrukturen som helhed har ogsåstået for skud – endda massivt. Muligheden for sammenlægninger af 2eller flere skoler, etablering af skoler med afdelinger på selvstændigematrikler og en fælles ledelse og etableringen af såkaldte børneskoler(!) for de yngste årgange og ungeskoler for de ældste har prægetårets skolestrukturdebat og –beslutninger. Derimod har tiltag, der harsom formål at bevare specielt de mindre lokalskoler, som for eksempelat etablere fællesskoler mellem vuggestue, børnehave og skole ellerandre strukturelle tiltag med udviklings- og bevaringshensigt, ikkefyldt meget i processen.I det følgende vil vi præsentere det, vi på baggrund af høringsmate-riale og offentlig debat i øvrigt, vurderer er de væsentligste problema-tikker.

tidshorisont for dels at undgå ensidige og kortsigtede løsninger, dels atøge sandsynligheden for kvalitativ holdbarhed. Det kræver, at det er ettværfagligt team af embedsmænd, der udarbejder materialet til de-bat/høringer forud for den politiske beslutning. Det virker kontrapro-duktivt, når forslag til nødvendige besparelser alene er produceret ellerstyret af økonomiprofessionelle, og med rådgivning fra centrale instan-ser som for eksempel Skoleråd og Rejsehold, der også er styret aføkonomer.Struktur før indholdI lyset af behovet for besparelser er der en tendens til, at forvaltnin-gernes oplæg starter med forslag om strukturændringer. Det er detdårligst tænkelige udgangspunkt, fordi struktur bør afledes af mål-,indholds-, metode-, praksis- og evalueringsbeskrivelser – og ikke om-vendt. Det er utrolig svært at få professionsudøverne – her lærere ogpædagoger – til at få et ejerskab over deres professionsudøvelse, nårde skal tilpasse udøvelsen, den didaktiske proces, til en struktur, deikke har andel i.Høring uden alternativerHertil kan indvendes, at der jo altid er en høringsproces, både blandtskolens personale, bestyrelse og andre med interesse for skolen. Hø-ringssvar skal dog i praksis oftest udarbejdes med meget kort varselog uden professionel bistand, selvom det måtte være påkrævet. Detforeliggende materiale bør både være deltaljeret med konsekvens-beregninger ikke kun på det objektivt kvantitative område, men også

på det kvalitative område med reference til viden og indsigt og ikkekun som løse påstande, ligesom der også skal være alternativer til enren strukturmodel, for at høringen kan få mening. Det er et demokra-tisk problem, at der kommunerne imellem ikke er en fælles standardfor høringsforløbet – evt. udarbejdet med KL som formidlende instans– der kan godkendes af Skole og Forældre, Skolelederne, DLF ogBUPL.Politikerne svigtesPolitikerne svigtes meget let i denne proces, fordi de ikke har adgangtil en bred og kvalificeret viden om muligheder og alternativer – og detenkelte byrådsmedlem har mere end svært ved at komme til orde medalternative forslag, idet høringssvarene jo nødvendigvis umiddelbartforholder sig til det udsendte materiale og som ovenfor antydet kunmed ekstraordinære anstrengelser og muligheder kan indeholde alter-native forslag. Det vil sige, at svarene overvejende går på kritik af deforelagte og sjældent gennemarbejdede alternativer. De forvaltnings-mæssige kommentarer til høringssvarene bør også afgives af det oven-for nævnte tværfaglige team og ikke kun af økonomisk og evt. juridiskkyndige.Embedsværkets manglende interesse i processen?I det hele taget er det et problem, hvis man fra centralt hold, både iministerium og KL, og lokalt i den enkelte forvaltning ikke fremtræderægte interesseret i forældres eller de professionelles synspunkter elleropfattelser. Det gør politikerne til gengæld, hvorved de ofte kommer i

et krydsfelt mellem forvaltningsledelserne, som de skal leve med dag-ligt, og deres vælgere og professionsudøverne, som de alt andet lige erafhængige af føler ansvarlighed i deres daglige arbejde. Det er såledesen svaghed, at de fleste debatmøder og høringsmøder er mellem poli-tikerne og forældrene, lærerne, pædagogerne uden repræsentation afforvaltningerne – når det jo netop er dem, der udarbejder materialet.Det bringer ofte politikerne i en uheldig situation. Derfor bør det tyde-liggøres, at det primært er et forvaltningsansvar at udarbejde beslut-ningsgrundlag – og ikke kun det økonomiske – også hvad angår alter-nativ tænkning om skolens indhold, både pædagogisk og kultu-relt/dannelsesmæssigt. På samme måde er det vigtigt, at det tydeligtfremgår af et høringsmateriale, at det også bygger på forudgåendedrøftelser og/eller idégivning fra elever, forældre, borgergrupper og deprofessionelle aktører. Tilsvarende skal høringsfrister give plads forudarbejdelse af grundigt bearbejdede alternativer.Rådgivning uden viden og indsigtDet hævdes fra flere sider i den faglige kreds, der rådgiver ministerier,KL og de lokale myndigheder, at man skal arbejde med det, man vedvirker. Dette er eksempelvis sagt om og til lærerne. Påfaldende er detså, at så mange af de anbefalinger, der er myldret frem de seneste årer helt uden videnskabelig dækning, både hvad angår teori, viden ogforskningsbaseret indsigt. Der er i mange tilfælde tale om meninger el-ler rene ”synsninger”, der fastholdes, selvom massiv dokumentationkan påvise, at der ikke er dækning for de fremsatte råd eller forslag.De mest markante og alvorlige eksempler er her rejseholdets anbefa-

linger om skolestørrelse og formand Jørgen Søndergaards udtalelserom små skoler på to spor (!) eller derunder, der ”ikke har en kina-mands chance for at klare sig fremover”, sagt i forbindelse med præ-sentationen af rejseholdets rapport!1Strukturændringer på usikker grundDer er dog ikke på alle områder af folkeskolens virke relevant forsk-ning eller anden erfaringsbegrundet viden, der kan vejlede beslut-ningstagerne i deres arbejde. Inden man foretager radikale ændringeri et skolevæsens struktur og samlede organisering bør der derforiværksættes kontrolleret forsøgsvirksomhed. Det gjorde man eksem-pelvis, da man påtænkte at indføre enhedsskolen med 93-loven. Medbaggrund i en række forsøg, der foregik i 1980’erne med en bevillings-pulje på flere hundrede millioner kroner, fik man mere sikker viden omvirkningerne, og formulerede på den baggrund de lovændringer,hvormed man indførte enhedsskolen. Situationen i 2010/11 er den, atomfattende nye strukturer og organisationsformer iværksættes heltuden sådanne kontrollerede forsøgsbetingelser og dermed uden mulig-hed for at vende tilbage til udgangspunktet, hvis ændringerne falderuheldigt ud. Både strukturelt og investeringsmæssigt er der tale ombeslutninger med vidtrækkende konsekvenser for elever (og deresforældre) og personale og kommunens økonomi, uden kvalitetssikringog uden andet end et håb om, at det virker og at de impliceredevilvænne sig til det2:12

- det gælder specielt nedlæggelse af lokalskoler, der har en relevantstørrelse for fortsat lokal drift- fjernelse af det administrative system til anden skole- etablering af meget store skoler med et tilsvarende stort skoledi-strikt- og så det helt nye: at etablere såkaldte børneskoler (fra 0. til 5. el-ler 6. klassetrin) og ungeskoler fra 6. eller 7. til 10. klassetrin.Denne totale omvæltning sker uden forudgående forsøgs- og udvik-lingsprojekter og uden grundlæggende stillingtagen til, hvad det er, vivil med vores skole og med dannelsen af vores børn og unge. Dermedsker det uden viden omhvadder virker,hvordandet virker og ikkemindst hvordan viønskerdet skal virke!Klassekvotient som rendyrket økonomisk faktorKlassekvotienten har betydning for læringskvaliteten både direktegennem lærerens mulighed for at ”nå” alle elever og indirekte gennemklassestørrelsens betydning for urofrekvens og lærer- og elevtrivsel.Alligevel synes klassekvotienten i de foreliggende forslag til besparel-ser og strukturændringer kun at få tillagt økonomisk betydning i ogmed at øget klassekvotient er med til at gøre skolebudgettet ”robust”eller ”strukturtilpasset” de faktuelle økonomiske behov.Klassekvotient som faktor i opfattelsen af skolens subjektivekvalitetDer ligger i øvrigt en overset problematik i at øge klassekvotienten,idet netop klassekvotienten sammen med skolestørrelsen er af afgø-

rende betydning for forældrenes vurdering af en skoles kvalitet. Detses som argument blandt næsten alle forældre for ønsket om at opret-te en erstatning for en nedlagt folkeskole i form af en friskole. Klasse-kvotienten er i snit i folkeskolen over 20 nærmest 21 mens friskolernei snit har en klassekvotient på ca. 17.Skolestørrelsen – nedlæggelse eller udvikling?Skolestørrelsen bliver generelt betragtet som den mest afgørende fak-tor for skolens økonomiske situation. Små skoler (på det seneste vur-deret som skoler med op til 200 elever!) bør tilsyneladende efter man-ge forvaltningers mening næsten pr. automatik nedlægges. Også herbygger man sine vurderinger på ”synsninger” og svage økonomiskemodeller. Det er underligt, at man ikke fra forvaltnings side fortællerpolitikerne, at man kan klare sig fagligt godt med både små, mindre ogstørre skoler, men at man ved bevarelse af små skoler samtidigt kanrette op på det demokratiske underskud i forhold til forældrene, der jomassivt over hele landet ønsker de mindre lokalskoler i boområdernebevaret. Embedsmændene har jo argumentationen lige ved håndenved at nævne Finland som eksempel på denne tankegangs kvaliteter –landet fremhæves altid, når vi skal finde et land, der klarer sig bedreend os fagligt (i eksempelvis PISA-undersøgelserne) – og i Finland harman ekstremt mange små eller mindre skoler. Med ca. 3.000 folkesko-ler med en gennemsnitlig størrelse på 183 elever, (vi havde juni 2010ca. 1.500 folkeskoler med et elevsnit på over 330) skulle Finland jo ef-ter dansk logik have problemer med både skolekvalitet og -økonomi.Hvad forældreønsker angår er mængden af små eller mindre privat-

skoler i Danmark også påfaldende. Mens Finland kun har 60 privatsko-ler, har vi over 500, med et langt lavere elevtal pr. skole end folkesko-lerne3. Når nu forvaltningerne ikke har viden og indsigt, der understøt-ter de næsten automatiserede forslag om nedlæggelser, burde man ilangt højere grad end det er tilfældet, tage hensyn til forældrenes op-fattelse af skolekvalitetBetydningen af et ejerforhold til lokalskolenDet synes i den forbindelse oplagt at undersøge, hvor meget skolestør-relsen betyder for forældrenes (og elevernes) mulighed for at opleve etejerforhold til skolen! Det forekommer sandsynligt at skolens placeringi et skoledistrikt af overskuelig størrelse, specielt for de mindre eleverfra 0. til 4-5. årgang, har meget stor betydning for forældres valg afbopæl.Også logistikken manglerLogistikproblemer synes heller ikke at indgå i forslag til besparelsermed strukturændringer til følge. Det virker ellers logisk, at jo større enskoles indskolingsafdeling er, jo større logistiske problemer opstår derved den daglige skolestart og -afslutning – dette ses specielt i byom-råder, hvor der generelt ikke kører skolebusser. Ved geografisk merespredt skoleplacering med skolebusser ertransportenog den trætten-de køretid for børnene ikke indregnet hverken som direkte transport-3

udgift eller som indirekte udgift via svækkelse af børnenes læringspa-rathed. I det hele taget er kvalitative aspekter ved strukturændringersjældent forsøgt indregnet endsige beskrevet.Alles kamp mod alleI forbindelse med strukturdrøftelser, økonomi, herunder timetildelingtil de enkelte fag, tolærerordninger m.m. har de økonomiske proble-mer medført en arbejdsmiljømæssig meget belastende ’spillen skolerud mod hinanden’ i form af endimensionelle vurderinger, der påviser atsmå skoler objektivt set er ”for dyre” og derfor bør nedlægges. I ogmed, at der som ovenfor nævnt oftest ikke forekommer alternativeudviklings- og kombinatorisk-analytisk orienterede flerdimensionellemodeller, får forvaltninger og politikere ofte alt for let spil i en sådanforståelig, men samtidig ukvalificeret ”kamp” mellem kolleger.Kortsigtede planer kvæler visionerI en økonomistyret skolestrukturdebat er det svært at undgå, at visio-nære og dog realistiske udviklingsmuligheder trænges i baggrundenfor traditionelle kvantitative synspunkter. Selvom der hverken erforskningsmæssig eller statistisk belæg fremhæves det ofte at for ek-sempel lærerkvalifikationer og fagfagligt samarbejde, skulle være let-tere at sikre på store skoler end på mindre skoler. Ikke med ét ordfremhæves de enorme teknologiske muligheder med videokonferencer,møder o.l. mellem lærere på to eller flere skoler, der kan supplere mø-der på egen skole. Tilsvarende gælder vedrørende undervisning vianetmediet, anvendelse af det virtuelle rum og undervisning forlagt til

det lokale nærmiljø i private og offentlige virksomheder. Den mindrelokalskole kan altså sagtens efter behov indgå i større faglige fælles-skaber.Der er tale om et sørgeligt visionsløst og udviklingshæmmet pæda-gogisk landskab, hvad angår skolestørrelse, når man gennemser dekommunale forvaltningers planer for fremtidens skolevæsen!Politisk korrekthed kvæler også visionerDet har i processen med den løbende planlægning af skolevæsenernestilpasning til de økonomiske vilkår ikke skortet på rapporter og udsagnfra etablerede grupperinger af fagfolk og enkeltpersoner – oftest medøkonomisk faglig baggrund. Så langt så godt. Det bliver imidlertid etproblem, hvis sådanne (også de pædagogisk uddannede) fremstår sompædagogiske rådgivende generalister. Da der som nævnt ikke eksiste-rer megen teoretisk eller forskningsbaseret viden på feltet, er der rela-tivt frit spillerum for dem, der bliver lyttet til, til at tale til den politiskedagsorden med tro, mening og ”synsning”. Problematikken forstærkesaf, at der eksisterer nogle interessekonflikter og magthierarkier i de-batten. Så overtrumfer den politiske korrekthed let argumenter omskolestørrelsens kontra lærertrivslens effekt på undervisningens læ-ringskvalitet. Det virker utroværdigt, hvis fagfolks visioner skifter medde politiske vinde! Eksempelvis understøtter både ”stort er godt”tænkningen, den nye talentudviklings-”bølge” og ”tage elever hjem fraspecialskole for at spare penge” påbuddet en ukritisk tilgang til forslagom nedlæggelse af små og mindre skoler i stedet for forslag om udvik-ling af samme.

Implicitte problematikker i 2010/2011Skolen som organisationNår en kommune skal planlægge skolevæsenets nærmeste fremtid hardet som ovenfor nævnt været økonomien, der i snart mange år harværet det altoverskyggende problem. Men også andre tilsyneladendepædagogiske problematikker har været med ”ved bordet” – oftest iform af forvaltningsbesluttede såkaldteindsatsområder.Derom sene-re. Hvad der derimod sjældent drøftes åbenlyst er skolens aktørerstænkning om skolen som organisation. Det er noget, der bare – mereeller mindre – tilfældigt organiseres, uden de store diskussioner.

Skolen som kulturinstitutionMed udgangspunkt i folkeskolelovens formålsparagraf kan der vist ikkeherske tvivl om, at folkeskolen har et todelt formål: at uddanne ogdanne. Det vil sige, at folkeskolen er en organisation, hvor alle led frapolitikere over ministerium og lokal forvaltning til skolens direkte aktø-rer med ledelse og bestyrelse, lærere og pædagoger og øvrige ansatte,elever og deres forældre skal opfatte sig som medvirkere i en udvik-lingsproces, hvor pædagogik og dannelse er kerneordene. Det er der-for et alvorligt problem, hvis nogle af aktørerne, for eksempel embeds-værket i ministerium og råd, i KL eller de enkelte forvaltninger ikkeeksplicit markerer, at de opfatter sig som øverste myndighed for ud-øvelsen af institutionel pædagogik og dannelse – før alt andet.

Skolen som en produktionsenhedDet modsatte er dybt problematisk – at der i både det statslige ogkommunale landskab udvikler sig en tænkning, der er hentet i den pri-vate virksomheds- og handelsverden med NPM-sproget som værktøj.Skolen benævnes så som en slags ”profitenhed” i en ”skolekoncern”.Ja det kan komme så vidt, at skolen skal drives på kontraktbasis mel-lem koncernledelsen og skoleledelsen, hvor selv de kvalitative mål, derkan udledes af folkeskolelovens 22 delformål gøres kvantitative ogdermed målbare! En hån mod det arbejde, der udføres i skolen og enødelæggende tænkning i forhold til formålet med at drive skole.

Status–en massakre på dansk skolekulturI vinteren og foråret 2011 var nyhedsmedierne præget af artikler og debat-indlæg om kommunernes økonomi og deraf afledte forslag om besparelser.Skolenedlæggelser var i den forbindelse hyppigt på ”dagsordenen” – og an-tallet af forslag om nedlæggelser var så omfattende, at begrebet ”massakrepå folkeskolen” blev introduceret i debatten – både i fagbladetFolkeskolenog ved mange møder rundt i landet. Eksempelvis benytter Martin Hillerupfra Borgerlisten i Faxe Kommune udsagnet,4møntet på kommunens forsalgtil ny skolestruktur. Reelt synes udsagnet dog ikke at være dækkende fordet der sker lige nu – der er nærmere tale om en massakre på danskskole-kultur!For hvor skolekulturen har været præget af viden om børns behov,betydningen af lærernes oplevelse af ejerskab til deres professionsudøvelseog et tæt samarbejde med forældrene er den nu afløst af en ”vi alene vide”-holdning fra centralt hold.

Det hele sker tilsyneladende på baggrund af økonomien – behovet forbesparelser – og ”er slet ikke slut endnu”, vurderer kommunalforskerRoger Buch (ibid.).Antallet af anmeldte friskoler, der påbegyndes august 2011, er opgjorttil 31.6SkoletyperUdover massive ændringer i skolestrukturen er der i en del kommunertale om totale ændringer af det, man kan kalde skoledannelsen – detvil sige radikale ændringer i skolens opbygning og dermed dens iboen-de kultur. Det drejer sig om etableringen af såkaldtebørneskolerogungeskoler.Man samler allebørnfra 0. klasse til 4., 5. eller 6. klasse ien skole og alleungefra resten af årgangene til og med 9. eller 10.klasse.Der er tale om et meget radikalt eksperiment med folkeskolens op-bygning og struktur uden forudgående kontrolleret forsøgsvirksomhedeller basis i forskning. Det sker på et ikke gennemanalyseret problem-andre elever end dem, der går der i dag. Og et enkelt sted bliver der oprettet enhelt ny folkeskole, nemlig en 10. klasses skole.For en komplet oversigt over anmeldte friskoler – udstedt af Undervisningsministe-riet 13. april 2011 – sewww.sophia-tt.org.

Status i tænkningen om udvikling kontra nedlæggelseDe centrale myndighederBertel Haarder syntes ikke om de mange skolenedlæggelser8- mengjorde intet for at forhindre det. Tværtimod stod han bag et forslag tillovændring, der gør det sværere at oprette friskoler som erstatnings-skoler for nedlagte folkeskoler9– samtidigt med, at han fastholdervoldsomme sparekrav, der gør det sværere for kommunerne at undgåskolenedlæggelser, hvis de arbejder med traditionelle endimensionelleøkonomimodeller. Da der i foråret 2010 udsendtes flere forskelligerapporter og notater o.l.10om (udokumenterede) fordele ved store78

Dette fremgår af adskillige eksempler i dagspressen 2010/2011.Haarder vil redde små skoler fra lukning(www.folkeskolen.dk, 18.01.2008). Bølgenaf skolenedlæggelser tager til og traditionen tro bliver flere af de nedlagte skolererstattet af friskoler. Det ærgrer undervisningsminister Bertel Haarder ”Så kan vi li-ge så godt bevare skolerne som folkeskoler på en økonomisk bæredygtig måde…”.Det bliver sværere for forældre at køre nedlagte folkeskoler videre som friskoler,hvis undervisningsministeren får opbakning til et forslag om at rykke fristen for etnedlægge skoler frem til 1. marts samme år, som skolen skal lukke til august. I dagskal beslutningen være truffet senest 1. december året forud for, at en skole skalnedlægges, (www.folkeskolen.dk, 10.02.2011,). Og oppositionen støtter det – detmå gerne være endnu sværere – gennem stramninger af krav til elevtallet (sammeartikel).Her kan bl.a. nævnes rapporten fra Krevi og AKF – se afsnit 4.1.

skoler, blev det også svært ikke umiddelbart at falde for de mangecentralt bestilte påstande om nedlæggelsernes økonomiske og fagligefordele. Specielt da kritik af de mange rapporter stort set blev ignore-ret. Der forekommer da heller ingen forslag om at overveje specifikkeudviklingsmuligheder for små eller mindre skoler i lokalområderne. Derforeligger intet om lokalskolens betydning som kulturinstitution, der fo-restår både pædagogik og dannelse. Der blev ikke skabt et grundlagfor overvejelser om udvikling i stedet for nedlæggelse.Når man betænker, at de fleste skoler nedlægges på trods af foræl-drenes ønsker, og man lægger megen vægt på forældrenes mulighedfor at vælge skole og mange forældre ofte bosætter sig i mindre lokal-områder for at kunne få deres børn i en mindre lokalskole i boområdet,er det forunderligt, at netop denne forældregruppe skal fratages deresret til frit skolevalg – selvom det er i form af oprettelse af en friskole.Der har virkelig været tale om et demokratisk underskud i den løbendeproces om årets budgetter og dermed sammenhængende oplæg tilkommunal strukturdebat.Også her kunne man måske på ministerielt hold lære noget af Fin-land, der kun har 60 privatskoler med 6.000 elever, hvor vi har ca.500 privatskoler med ca. 100.000 elever.

senets forhold. En fællesnævner for planlægningen i den periode vi be-skæftiger os med (2009-2011) har været og er økonomien. Det er der-for småt med pædagogisk udviklingsorienterede platforme for forvalt-ningernes oplæg til politiske beslutninger om det/de kommende årsbudgetter og dermed sammenhængende udvikling. Det er strukturtil-pasninger, der er i fokus. Så hvad det angår, er der ikke meget nyt.Men som nævnt er SOPHIA blevet inddraget i flere kommuners hø-ringsprocesser og er dermed blevet bekendt med et stort antal hø-ringsmaterialer. Det giver et rimeligt godt overblik over de store for-skelle i tilgangen til den politiske beslutningsproces, der er kommuner-ne imellem. Det drejer sig blandt andet om-Fraudpræget topstyringtilinddragelse af skolens interessenter medmulighed for bottom-up indflydelse fra starten.-Frarent endimensionelle strukturforslag med ændringer af distrik-ter, nedlæggelser og sammenlægninger og/eller flytning af enkelteårgange o.l.tilflerdimensionelle og multivariable planer med mangevalgmuligheder.Det udmøntes i meget forskellige lokale tilgange:- skolen er en kulturinstitution og skal som udgangspunkt beva-res/udvikles (kommunen/forvaltningen er udfarende eller medvir-kende).- alle skoler skal vurderes på deres betydning, også for lokalområdet(kommunen/forvaltningen er udfarende eller medvirkende).- skolen selv vil simpelthen bare bevares (skole eller lokalområde erudfarende og får kommunen/forvaltningen som modspiller).

- skolen skal bare nedlægges eller sammenlægges (kommu-nen/forvaltningen er autoritativt udfarende og får lokalområdet ogforældrene (og sandsynligvis skolens ansatte) som modspillere).- skolen skal nedlægges eller ændres radikalt for at indgå i uprøvet nystruktur (kommunen/forvaltningen er autoritativt udfarende og fårlokalområdet, forældrene og skolens ansatte som modspillere).I oversigten på www.folkeskolen.dk er der ikke ét ord om udviklings-planer for små og mindre lokalskoler – og søger man hos KL giver detheller ikke megen opmuntring, hvad udviklingstænkningen angår i re-lation til begrebet skolestørrelse eller lokalskolen som lokalområdetskulturinstitution. Tværtimod er det profilskoler, eliteskoler og helt nyeskoledannelser som børneskoler for 0. til 5.-6. klassetrin og ungeskolerfor 6.-7 til 9.-10. klassetrin, der dominerer overskrifter med udvik-lingsorienteret indhold. Det er øgede klassekvotienter, holddannelserog massivt øget inklusion af elever fra specialskoler og specialklasser,der sætter dagsordenen – samt niveaudelinger og lærerfyringer!

De enkelte skolerTilbage står eleverne og deres forældre, lærere og skoleledere, og lo-kalsamfundets borgere, som de store tabere i det, der for mange varbestemmende for deres valg af bopæl: den overskuelige lokalskole.Det ville her være forkert at hævde, at skolenedlæggelser ikke kanvære velbegrundede. Men som vi før har skrevet: som et minimum afanstændighed overfor lokalsamfundet og den eksisterende skole, børman dog – inden man drøfter nedlæggelse – inddrage alle de lokale in-teressenter i en fordomsfri vurdering af udviklingsmulighederne og de

økonomiske konsekvenser eller muligheder. Aalborg Kommune er heret eksempel til efterfølgelse med borgmesterens ord om, at alle borge-re er ligeværdige skattebetalere, så hvis forældrene vil bruge lokalsko-len og den pædagogisk er eller kan udvikles kvalificeret, så skal denikke nedlægges!Med en god forældreopbakning og støtte fra forvaltningerne, er dervist ingen tvivl om, at stort set alle lokalskoler ville blive præget af ud-vikling. Skoleledere og lærere/pædagoger vil det, men ikke hvis dekun er sikret overlevelse eller selvstændighed et år af gangen. I øvrigtskal en udviklingsskole med en dialektisk og dialogisk tilgang til arbej-det også være sikret en selvstændig skoleledelse, PR og bestyrelse.Det understreges vedvarende, at skolelederens primære rolle er denpædagogiske ledelse, at PR skal tage udgangspunkt i elevmassen, ogat bestyrelsen må forstå sin rolle som tæt følgende skolens hverdag ogbehov. Forfalder man til etablering af afdelingsskoler, tror man at sko-leledelse og -dannelse kan udøves med en fjernkontrol!Det må derfor aftvinge respekt, at både forældre-, borger- og per-sonalegrupper i stort tal har lavet endda særdeles kvalificerede hø-ringssvar med meget professionelle forslag til skoleudvikling i stedetfor nedlæggelse eller sammenlægning - ofte - som ovenfor beskrevet -på meget svære tids- og vejledningsmæssige betingelser.Negative konsekvenserDet må derfor understreges, at de seneste års massive ændringer iskolestrukturen, specielt de mange nedlæggelser, alvorligt må havesvækket mange forældres og professionelles oplevelse af et ejerforhold

til begrebet lokalskole. Det giver efterfølgende også et meget svækketejerskab til begrebet skoleudvikling hos alle implicerede. Denne til-stand forværres, når man nærlæser de fleste forvaltningers udspil tileffektuering af besparelser eller andre begrundede forslag til ændrin-ger i skolevæsenet. Der er meget sjældent tale om forslag til egentligeudviklingsforløb med individuelle udviklingsmuligheder – der er næstenaltid blot tale om strukturtilpasninger, etablering af budgetrobusthedog lign. At en sådan holdning så aktuelt er beskrevet i pressen medfølgevirkninger som-19 lærere der dagligt skal pendle mellem 2 skoler for at få skemaettil at gå op,- banale, men massivt indgribende logistiske fejl med etablering afbørneskoler for mange hundrede elever i indskolingsklasserne, deralle skal ”afleveres” på samme tid af forældre på vej til arbejde,- omfattende renoveringer eller tilbygninger til skoler uden sikker vi-den om den langsigtede økonomi og uden reel viden om kvalitetenaf skoledannelsen,- og det helt barokke, at man nedlægger en skole med over 200 ele-ver, en skole man har brugt som ”reklame” for at få tilflyttere til detpågældende skoledistrikt…Hvad nu hvis man havde benyttet sig af udviklingstanker – eksempel-vis undersøgt muligheden for at etablere fællesskoler, som det neden-for beskrives. Skoler for børn i vuggestue, børnehave og børnehave-klasse frem til 3.-4. eller måske 5. klassetrin – placeret i de pågælden-de børns bomiljøer. Eller hvis man havde øget lokalskolens mulighederfor ekstra kvalificeret rummelighed med mulighed for inklusion af flere

støttekrævende elever end behovet i distriktet…? Mulighederne er ivirkelighedens verden utallige.Lægger hindringer i vejen for etablering af erstatningsskolerI tiåret 1996-2006, hvor der var relativt fri adgang til oprettelse af fri-skoler var nettoafgangen af folkeskoler 86 og nettotilgangen af frisko-ler 74 – stort set alle oprettet i forbindelse med nedlæggelse af en fol-keskole.11I 2006 fik undervisningsminister Bertel Haarder gennemførten stramning i reglerne for oprettelse af friskoler. August 2011 er net-toafgangen af lokale folkeskoler som nævnt 84, mens nettotilgangen affrie grundskoler til erstatning af de nedlagte folkeskoler ser ud til kunat blive 31 mod forventet ca. 60!Over halvdelen af de forældregrupper, der for et halvt år siden hav-de planer om at oprette en ny friskole, har siden givet op.”Den udvikling er jeg glad for”, siger Anders Balle, formand for Skole-lederforeningen. ”Mange planer om friskoler kommer kun til verden, for-di forældre vil protestere over at kommunen ændrer skolestruktur ogfordi man vil bruge planerne som en slags trussel. Det har aldrig væretintentionen med loven om frie skoler.” Der er store regionale forskellepå hvordan det er gået. På Fyn bliver 13 ud af 14 planlagte friskoler ikketil noget, mens der i det nordjyske, i Hjørring Kommune, fortsat er pla-ner om at oprette fem af de syv, der var på tale i august. (…) ”Frafaldeter generelt for stort”, siger Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskole-forening.” En væsentlig del af forklaringen er, at mange kommuner læg-ger hindringer i vejen. De har med forskellige magtmidler sikret sig, at11

det bliver så svært, som det overhovedet kan blive, at oprette en frisko-le. Der er eksempler på at kommuner bruger planlovsbestemmelser, derikke har noget skolestruktur at gøre, og en fynsk kommune beholdernogle skolebygninger, så de ikke kan bruges til friskole, blot for at brugedem til en enkelt specialklasse. Det er ren obstruktion.”Godt at kom-munerne arbejder imodAnders Balle kan ikke se problemet. ”Det eroplagt, ja ligefrem en god ide at kommunerne forsøger at undgå at derbliver oprettet friskoler. Det er ikke meningen, at der skal være en fri-skole, alle steder hvor der bliver nedlagt en folkeskole. En kommuneskal kunne lave et rationelt og velstruktureret skolevæsen. Det kan ikkelade sig gøre, hvis resultatet er, at der bliver oprettet friskoler overalt”,siger skolelederforeningens formand. Altså måske oprettet en friskolefor lidt over hver tredje folkeskole, der bliver nedlagt.12

Selvfølgelig skal man kunne nedlægge skoler. Men artiklen viser megettydeligt med hvilken arrogance man nedvurderer forældrenes ønskeom at bevare lokalskolen med de meget sobre og umiddelbart forståe-lige argumenter, at når det ikke kan dokumenteres at den mindre sko-le er dårligere end den meget store, så tæller overskuelighed, nærhedog ejerskab til skolen mest.I den forbindelse er det interessant, hvad ejendomsmæglerkædenhomehar fundet ud af gennem en spørgeskemaundersøgelse blandtderes mæglere. Det fremgår af deres materiale at ”Skolenbestemmerhvor børnefamilier bor”.To ud af treejendomsmæglere svarer, at entypisk børnefamilie fokuserer mest på afstanden til den lokale sko-le/daginstitution, når de må vælge dén faktor, der vægter højest. Hvis12

ejendomsmæglerne må vælge tre faktorer, svarer knap ni ud af ti ”af-stand til skole”.13Små skoler er gode nok – bare de er private?Ovenstående tænkning slår tydeligt igennem i forældrenes planer, nårde forsøger at oprette en privatskole/friskole. Man ønsker en rimeliglav klassekvotient og en skole på helst ikke over 200 elever. Det sva-rer til virkeligheden på landsplan, hvor den gennemsnitlige størrelsefor friskolerne er 189 (2009/10) med 513 skoler og knap 100.000 ele-ver.14Det bekræftes i seneste opgørelse fra UNI-C15, hvoraf det frem-går, at de frie grundskoler har øget deres elevtal næsten svarende tildet elevtal, der var i de skoler, der er blevet nedlagt i perioden(2005/06 -2009/10) og fastholdt en meget lavere gennemsnitlig skole-størrelse end folkeskolerne helt indtil skoler med 300 elever. Det måundre at Undervisningsministerium og Jørgen Søndergaard ikke fore-slår de mange mindre private skoler nedlagt, når de ligesom de mindrefolkeskoler må formodes ikke at kunne levere ligeså god undervisningsom de store skoler!Hindringer for lokaludviklingDer synes ikke at herske tvivl om, at mange skoler er præget af lærer-nes lyst til udvikling. Skolelederne har sikkert også denne lyst, men erudover det rent administrative pres, også ofte pressede af de fleste131415

forvaltninger til at implementere forvaltningsdikterede konceptpæda-gogiske tiltag, der partout skal gælde for alle skoler i kommunen –hvorved selvstændige pædagogiske initiativer ofte har meget lille omnoget spillerum overhovedet. Det giver et meget ringe lokalt ejerskabtil begrebet skoleudvikling.Denne tilstand forværres, når man nærlæser forvaltningers udspil tileffektuering af besparelser eller andre begrundede forslag til ændrin-ger i skolevæsenet. Som beskrevet er der meget sjældent tale om for-slag eller støtte til egentlige udviklingsforløb med individuelle udvik-lingsmuligheder på de små eller mindre skoler, men derimod om struk-turtilpasninger og lign.

Forskellige udspil – nye muligheder?Siden SOPHIA i foråret 2010 udsendte hvidbogenSkal lokalskolen ud-vikles eller nedlægges? – om kvalitet i den politiske beslutningsdebat,er der kommet forskellige udspil, både på det uddannelsespolitiskeområde og på det pædagogiske forskningsområde. Disse udspil talerpå forskellig vis for eller imod nedlæggelse af små skoler, og har derforbetydning for såvel debatten som for den enkelte lokalskoles aktuellesituation.I de følgende afsnit præsenteres nogle for os at se vigtige udspil.Således er afsnit 3.1 og 3.2 et udvalg af de ideer og forslag, hvormedman søger atkvalificeredebatten, mens afsnit 3.3 er en præsentationaf de rapporter og politiske udspil, der har vist sig i debatten i det for-løbne år, og som i overvejende grad talerforskolenedlæggelser. Disseudspil er præsenteret i kommenteret form, idet de på flere måder visersig unuancerede og utilstrækkelige og derfor nødvendigvis må supple-res af nogle bemærkninger.Endelig er afsnit 3.4 en opsamling på de elementer i problematikkenomkring skolenedlæggelser, der endnu mangler at blive forsket i.

Skolen i bevægelseSkolen i bevægelse:http://www.skole.vejle.dk/page43585.aspxOmskolen i bevægelsestår der bl.a.:Hvis skolen ikke fandtes … hvordan ville du så opfinde den?Dette spørgsmål blev stillet til en blandet gruppe af elever, forældre,lærere, pædagoger, skoleledere og andre faggrupper under en rækkeintensive 3-dages innovationscamps arrangeret af Vejle Kommune iforåret og efteråret 2010. Disse camps var indledningen til et ambitiøstog stort anlagt innovationsforløb, som skal nytænke og reformere or-ganisation, pædagogik, læringsprocesser, læringsrum mv. på folkesko-lerne i Vejle Kommune. Vi kalder den innovative proces for Skolen iBevægelse.Entreprenørskab og InnovationEntreprenørskab og Innovation:http://www.vejle.dk/page40668.aspxOmentreprenørskab og innovationstår der bl.a.:Entreprenørskab og innovation er en tværfaglig og projektorienteretdisciplin i folkeskolen, hvor eleverne får mulighed for at anvende fagli-ge kompetencer til at udvikle idéer og skabe koncepter og produkter,der har værdi for deres omverden. Undervisningen styrker elevernessamarbejdsevne og giver dem forståelse for de forskellige roller ogkompetencer, som er nødvendige i en innovationsproces. Eleverne læ-

rer at analysere forskellige målgruppers behov og se deres kreativeproduktion som en del af en værdikæde.Læssøesgade SkoleLæssøesgade Skole:http://www.l-skole.dk/Infoweb/Designskabelon9/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumIDSkolen var tidligere lukningstruet, men undslap lukning og har nu ud-viklet en ny Lokal Udviklingsplan, hvor der er fokus på at skabe en In-novativ Skole. Under skolens profil står følgende:Innovation handler for os om vores tilgang til læring. Tilgangen skalvære kreativ, arbejdsformen er videndeling og produktet iværksætteri.Udfordringen er at ruste børnene til et samfund, som udvikler sig såhurtigt, at ingen ved, hvordan det ser ud om få år. Derfor skal ungemennesker uddannes til at være innovative. De skal tænke nyt, se mu-ligheder og kunne omsætte ideer til læring og værdi.Ambitionen er at vi uddanner vores elever til at være på forkant sombidragsydere til samfundets udvikling med nye bæredygtige ideer.Skarrild Karstoft LandsbycenterSkarrild Karstoft Landsbycenter:www.skarrild-skole.dkI Herning er et center med ca. 200 elever, hvoraf de 120 er skolebørn.Centret rummer daginstitution, skole, kulturcenter, borgerforening og

lokalråd med det formål at styrke lokalområdets udvikling. Centret harfælles bestyrelse, ledelse, kontor, sekretær, pedel, personale, facilite-ter og kurser.Landsbyordningen – en hvidbogLandsbyordningen – en hvidbog:Findes viawww.sophia-tt.org(links)I Assens Kommune har man udarbejdet en hvidbog omkring kommu-nens fire eksisterende landsbyordninger. Heri beskrives forskellige mo-deller af landsbyordninger, mulighederne i forhold til de retslige ram-mer, samt ikke mindst ordningens perspektiver i forhold til kommunalebestemmelser, faglighed, økonomi, familie og ledelse.Se desuden afsnit 3.2.1 for beskrivelse af Veng Landsbyordning.

Om lokalskolen – faglige indlægNedenfor er samlet de bidrag, som SOPHIA har modtaget i forbindelsemed nærværende tillæg til hvidbogen om lokalskolens fremtid. Bidra-gene er skrevet af forskellige fagpersoner indenfor det pædagogiskeområde.Ligesom i den oprindelige hvidbog er bidragene skrevet af personer,der har forskellige erfaringer og viden indenfor området omkring ud-vikling af lokalskoler. Det betyder, at bidragene ikke nødvendigvisrummer nogle endegyldige sandheder eller kan give svar på allespørgsmål – eller for den sags skyld er fuldt ud eksemplariske for de-batten – men at de derimod på forskellig vis rummer elementer, der

Landsbyordning – derfor!Af Henry Thomsen, Veng LandsbyordningVeng Landsbyordning er et enestående eksempel på, at stordrift fak-tisk kan begrundes pædagogisk. Ved at skabe én institution, der inklu-derer børnehave, skole, SFO og juniorklub spares ikke blot økonomiskeressourcer, der skabes også sammenhæng i børnenes liv både pålangs og på tværs. Med voksne professionelle, der bevæger sig på flereniveauer oplever børn tryghed og genkendelighed – og ingen bratteovergange mellem institution og skole.Det giver store pædagogiske og driftsmæssige fordele at etablere enfælleskole eller landsbyordning. Minimum med børnehave og sko-le/SFO, men gerne også med vuggestue eller integreret daginstitution.Ordningen fremmer kvalitet i den såkaldte brobygning. Med rullendeindskoling bliver fleksibiliteten optimal og problemer med svingendeelevtal mellem årgangene minimeres.Lad stordriftsfordelene komme børnene til gavn gennem bedresammenhæng på langs og på tværs, fleksibilitet, fælles pædagogisk

udvikling – og dermed højere kvalitet. Vi kalder det pædagogisk mer-værdi.Siden april 2008 har Veng Fællesskole, Børnehaven Hvepsereden,SFO'en Fritten og Veng Juniorklub været drevet som én institution medfælles ledelse: Veng Landsbyordning. Det har givet de fire afdelingeren række åbenlyse fordele, som ikke kun mærkes på personalemøderog ved pædagogiske sammenkomster, men som i høj grad er synlige idagligdagen blandt børnene. Disse fordele – og et par faldgruber – viljeg forsøge at beskrive her.Landsbyordningens fordele”Landsbyordning” er et temmelig misvisende begreb – vi har bare ikkekunnet finde på noget bedre. Det er misvisende, fordi vi ikke ligger ien landsby, og især fordi denne måde at tænke stordrift på ikke nød-vendigvis er forbeholdt landområder, men i høj grad også kunne skabepædagogisk merværdi i store og små skoledistrikter i byerne. Dybestset handler det om, at vi, der er fælles om at arbejde med en gruppebørn gennem deres opvækst, arbejder tættere sammen, inspirererhinanden, deler viden og erfaringer – og indgår fleksibelt i de vigtigeopgaver, der er omkring børnene.Det kræver selvfølgelig nogle rammer, nogle aftaler og en hel delsnak om visioner og pædagogiske tanker. Det må man give plads ogtid til, når man indgår i sådan et samarbejde. Vores erfaring er, at dentid er godt givet ud, og alt det krudt, vi i ledelsen har brugt på at fåpædagogiske, praktiske og planlægningsmæssige ender til at nå sam-men, har været det hele værd.

Fordel nr. 1: Børnene kender andre end deres egne voksneVi har rullende skolestart hos os – fire gange om året ruller de seks-årige ind i skolens aldersblandede indskolingsklasser og SFO'en. Indendet sker, har alle børnehavens store børn i et års tid deltaget i skolensfællessamling én gang om ugen. Udover det har de lært to-tre afSFO'ens medarbejdere at kende, fordi de fast har timer i børnehavenen eller to gange ugentlig. Dette er sat i værk som et frivilligt tiltag,men vores personale har givet udtryk for stor tilfredshed med det – afbåde pædagogiske og ansættelsesmæssige årsager. Og resultatet er,at børnehavens børn kender mange på skolen, og at skole-/SFO-børnene ved, hvem de voksne i børnehaven er lige nu. Det er værdi-fuldt.Fordel nr. 2: Børn har gavn af, at deres voksne snakker sammenSom en fælles ledet institution har vi gode muligheder for at sikre, atder bliver overleveret på kvalificeret vis, at der bliver snakket sammenom dagligdagens udfordringer mellem skole og fritid, og at vi deler vi-den om børn, der har særlige behov. Det benytter vi os af, og det be-tyder fx, at lærere og SFO-pædagoger får rigtig meget viden overleve-ret fra børnehaven. Og vel at mærke ikke kun den formelle, skemati-ske overlevering, men også den, der handler om barnets levede liv ibørnehaven. Der foregår mange drøftelser af typen, hvor læreren un-drer sig over et eller andet ved et barn, og så i stedet for at spørge istøttecenter eller PPR, spørger man de pædagoger, der havde barnet ibørnehaven. Det er faktisk guld værd.

Det er også guld værd, at alle personalegrupper på tværs mødesjævnligt for at snakke om pædagogik, give hinanden sparring og feed-back samt skabe fora for pædagogisk refleksion. Det gør vi tre-firegange om året for alle – og 12-15 gange årligt for mindre grupper påtværs af afdelingerne.Fordel nr. 3: Fleksibilitet giver mulighed for at placere indsatsen detrigtige stedI vores landsbyordning dukker der jævnligt udfordringer op, som kræ-ver en ekstra indsats. Det kan være et barn, der er i særlige vanske-ligheder, en gruppe drenge eller piger, der gør livet surt for hinanden,eller noget helt tredje. Hver gang vi har sådan en udfordring, kigger vios omkring for at se, hvilke ressourcer vi kan sætte ind. Måske er detden mandlige klub-medarbejder, som er den helt rigtige til at gå ind oglave nogle aktiviteter med fem drenge, der udfordrer idrætsundervis-ningen i særlig grad. Eller det er SFO-pædagogen, som har et godt tagpå den ekstremt stille pige i indskolingen, som vi vælger at bruge i enstøtteopgave.Det er en stor gave – især for skolen – at man i de situationer ikkeer begrænset til at skulle benytte de andre lærere, men har en hel vif-te af kvalificerede, engagerede lærere/pædagoger at trække på. Ogsom alle kender barnet/børnene.Fordel nr. 4: Engagerede forældre er guld værdVi har endnu ikke en vuggestuegruppe i Veng Landsbyordning, mendet forventer vi at få snart. Til den tid kan forældrene i vores distrikt

aflevere og hente deres børn fra 0 til 13 år på én adresse. Det er retmeget værd i en hverdag, hvor to biler, fjerntliggende jobs og flerepasningssteder til børnene er en stress-faktor for mange familier. Må-ske får vi endda mulighed for at tilbyde fleksibel aften-pasning.Landsbyordningen har også én bestyrelse. Det betyder, at børneha-vens forældre er med til at se fremad mod skolen, og skolens forældreogså forholder sig til det, som de en gang var en del af. Det skabersammenhold og ejerskab. På den måde ser forældrene landsbyordnin-gen som et samlende element for lokalområdet i endnu højere gradend dengang vi var institutioner hver for sig i området. Så vi har gladeog engagerede forældre.Og er der ikke noget med, at engagerede forældre er den allervig-tigste faktor for børns læring og trivsel.....?Fordel nr. 5: Flere indianere og færre høvdingeVores projekt med fælles ledelse har endelig også banet vejen for no-get helt unikt i vores tid: Færre ledelsestimer! Der synes at eksistereet dogme eller mantra blandt private og offentlige ledere om, at ligemeget, hvor meget vi skal skære ned, så kan det ikke under nogenomstændigheder gå ud over ledelsestiden, for den er hellig! Denne på-stand må vi dog klart afvise.I Veng har vi med landsbyordningen kunnet reducere den samledeleder/souschef/administrator- stab fra 4,8 stillinger til 3,6 stilling. Og idette ligger der endda en væsentlig opgradering af vores administrati-ve funktioner, idet vi har puljet ledertimer sammen fra afdelingerne til

at kunne ansætte en topprofessionel administrator, som klarer admini-stration og kommunikation for hele landsbyordningen.På den måde har vi kunnet ride noget af besparelsesstormen af vedat konvertere lune leder-hænder til varme pædagog-/lærer-hænder.Og hvad så med faldgruberne?Den største faldgrube er nok at tænke traditionelt og i kasser. Det erikke okay at argumentere imod en god pædagogisk indsats med, atham der skal udføre den, er medlem af den forkerte fagforening. Fag-foreningen skal sørge for, at han får en ordentlig løn og gode arbejds-vilkår, men ikke besværliggøre, at han kan skabe mening med sit job.Den næststørste faldgrube er nok det med ”landsby”! Det får det tilat dufte lidt af gylle og afvikling. Og intet kan være mere forkert. Forvi repræsenterer en af fremtidens pædagogiske organisationsformer –nemlig den, hvor stordrift gavner børnene i stedet for at understøtteskattelettelserne. Det er jo det vi kalder pædagogisk merværdi.

Haderslev reformen Af Per Schultz Jørgensen, cand.psych, dr.phil, børne- og familieforskerMedio 2010 besluttede man i Haderslev at forsøge at undgå at ned-lægge skoler og i stedet forny det samlede skolevæsen. Man bad herprofessor Per Schultz Jørgensen om at udarbejde et fagligt notat, derkunne danne grundlag for Haderslev reformen. En hovedpointe er, atalle børn har brug for, at skolen er en del af deres univers – altså enlokalskole. Specielt er dette vigtigt for de mindste årgange, og her ger-ne sammen med vuggestue og børnehave i en slags småbørnsskolemed rullende skolestart.Opvækst – udvikling, dagpasning – skole, sundhed – fritid, ogfremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser.16Hvorfor en reform?Ideen om en reform er valgt for at kunne forny de sociale og pædago-giske tilbud. For at skabe mere kvalitet i tilbuddene. For at give demsammenhæng og helhed. Kort sagt for at give børn og unge de rigtigeudfordringer, der matcher deres alder. Det betyder, at trygheden er ihøjsædet for de mindste. For de lidt større sætter de faglige udfordrin-ger en helt ny retning i deres tilværelse. For de store skolebørn og un-16

ge handler det om at finde frem til egne styrkesider og se frem til valgaf ungdomsuddannelse. For alle aldersgrupper er det sociale fælles-skab vejen til trivsel og tro på sig selv.En reform skal leve op til disse udfordringer. Derfor skal den skabemere fleksible rammer og give mulighed for, at børn og forældre kanfå støtte til at træffe de rigtige valg.Reformen laver ikke om på alting. Der er noget, der fortsætter somfør. Det er daginstitutionen og dagplejen, det er også SFO og familie-afdelingen og sundhedsplejen. Men reformen blander kortene på en nymåde. Det gælder især på skoleområdet, hvor ”universer” for de mind-ste, for mellemgruppen og for de unge tænker skolen ind i en størresammenhæng. Det er universer, der også rummer daginstitutioner ogen fremskudt social indsats i lokalområdet.Målet med Haderslev reformen er at udvikle en ny ramme om børnsopvækst og skolegang. Det er nødvendigt i en verden, der stiller man-ge og nye krav til den enkelte. Både på det personlige og faglige om-råde. Derfor skal reformen være fleksibel og skabe et socialt sikker-hedsnet under alle børn og unge.Hvad er et univers?Et univers er de sociale og pædagogiske rammer for en bestemt al-dersgruppe af børn. I Haderslev reformen er der tale om tre typer afuniverser. For de mindste aldersgrupper er derBørneuniverset.Formellemgruppen af børn er derJunioruniverset,og så er der endelig forde ældste elever etUngeunivers.

Et univers er en ramme, der giver det bedste samspil mellem pæda-gogiske udfordringer og sociale muligheder, fordi det er tilpasset be-stemte aldersgruppers behov. Samtidig rummer et univers også et tætsamarbejde mellem alle de professionelle, der er vigtige for børn ogfamilier. Det er ud over pædagog og lærer også speciallæreren, sund-hedsplejen, familiekoordinatoren og socialrådgiveren. Tilsammen giverdet en dynamik, der skaber rummelighed, fællesskab og individuellemuligheder og vækst.Et univers er også en lokal løsning, der trækker på ressourcer i denære omgivelser. Det betyder forankring og sociale netværk, der ertæt ved hånden. Og så betyder det en åbning for borgerdrevne socialeinitiativer ved siden af de professionelle. Det handler om udviklingen afvelfærdsamfundet nedefra. Her ligger det store perspektiv.Hvert barn sin chanceHvert barn skal have mulighed for at finde sin egen rytme. Der er hur-tigløberne og dem, der skal have lidt mere tid. Der er de meget bogli-ge og dem, der er mere praktiske. Nogen skal helst have det ind gen-nem øret, andre gennem øjet. Børn er ikke ens, derfor skal de ogsåhave forskellig pædagogisk støtte. Det gælder fra den første læseun-dervisning hos den 5-6 årige til den unge, hvor det praktiske håndelaghar første prioritet frem for boglige færdigheder. Børn og unge lærerforskelligt, men hvert barn skal have sin chance.Det vil vi indrette universerne efter. Derfor er der rullende skole-start, hvor børnene rykker fra børnehave til 0. klasse, når de er paratetil det, derfor kan elever følge en bestemt undervisning uafhængigt af

klassetrin – og derfor kan elever fra ungegruppen få deres eget tilret-telagte uddannelsesforløb, hvor der er indlagt praktik-forløb.Hvert barn sin chance. Men ingen er overladt til sig selv. Hvert barner også medlem af etbørne-ellerungeteam,det er gruppen af jævn-aldrende, hvor man får opbakning og støtte, det er her, der er en”makker”, som man altid kan regne med.BørneuniverserEt børneunivers er for de mindste aldersgrupper fra 0 år og op til ogmed 3. klasse. Her er børnene i et socialt fællesskab, der bygger pålokalområdet. Her indbydes forældrene til samarbejde og involvering –og her tilbydes hjælp og rådgivning til forældre, der står med vanske-ligheder. Børneuniverset kan trække på alle typer af specialister oghar også den tætte og nære kontakt til de professionelle, der skabertrygheden og sikrer stabiliteten.EtBørneuniverser en del af et lokalområde. Det betyder, at demindste børn kan blive i deres trygge omgivelser også efter tiden idaginstitutionen og få den allerbedste start i skolen. Det hele samles iBørneuniverset,med den glidende overgang til skolelivet – men selv-følgelig ikke uden en synlig markering af at starte på et nyt trin i sitliv.Børneuniversetrummer en fremskudt og tidlig indsats i et lokalom-råde. Her involveres forældre og det frivillige arbejde, her ydes støttetil familier med særlige behov, og her er der en mulighed for åben,anonym rådgivning. Hvis forebyggelse skal lykkes, er det vigtigt, atden foregår der, hvor mennesker lever og kan mødes. Børneuniverset

er et dynamisk center, der skaber sociale netværk og samspil mellemfamilier i deres almindelige hverdagsliv og de professionelle.JunioruniverserSkolen for mellemtrinnet fra 4. til 6. klasse er samlet i junioruniverser.Her er vægten på faglighed. Men også på at give det enkelte barn dentilstrækkelige hjælp til at finde ind til de personlige kompetencer. Der-for skal skolen give plads til individuelle valg og samtidig kunne rum-me elever med behov for støtte. Det kræver en inkluderende pædago-gik, hvor der er plads til forskellige undervisningsformer. Fx vekslenmellem lektioner i klassen, undervisning i større hold og aktiv indsats ismågrupper. Der er et tæt samarbejde med pædagoger i daginstitutio-nen og specialpædagoger. Det kræver også, at lærerne støttes fagligtog professionelt.En skole, der vil bidrage til at udvikle hele barnet, sigter også påandet end boglig viden. Derfor et tæt samarbejde med fritidstilbud ogforeninger i lokalområdet. Junioruniverset er en skole, hvor elever skaltrives med hele kroppen. Derfor lægges vægt på venskaber, på dagligfysisk motion og på udstrakt inddragelse af IT-baseret læring.UngeuniverserUdskolingen i ungeuniverser omfatter 7. til 9. klassetrin. Her er der højfaglighed og specialisering baseret på kompetencer og valgfrihed. Denenkelte skal finde sin egen rytme og interesse i læringsprocessen, derkan omfatte vægt på de praktiske sider ved dygtiggørelsen. Men ogsåmulighed for at fordybe sig i de særlige interesser, der fx kan være

knyttet til teknik, miljø, idræt, musik eller litteratur. IT-baserede læ-ringsprocesser giver enorme muligheder for en fordybelse, der kanlægge grunden til senere faglige valg.Det er vigtigt i denne periode at fastholde lysten til uddannelse, omden så foregår i Haderslevs 10. klasse center eller i en ungdomsud-dannelse. Ingen må blive fristet til at droppe ud eller give op, derforstor vægt på sociale netværk og på muligheden for en styrket voksen-kontakt, fx i en mentorordning. Alle unge er medlem af et ungeteam,der støtter, bakker op og giver inspiration.Reformen bygger på opfølgning og vidensdelingOpvækst og udvikling kræver aktiv deltagelse af børn, unge og deresforældre. Alle skal høres og alle har indflydelse på de beslutninger, dertages. Med et tæt samarbejde mellem univers, specialskole, PPR ogfamilieafdeling er grunden lagt for en tæt koordinering. Den skal sikreden enkelte på sporet af en konstruktiv udviklingsproces. Det indebæ-rer at følge op – og bliver ved med at følge op.Opfølgning er ledetråden i reformens indsats for den enkelte og forfamilien. Her ligger det sociale sikkerhedsnet, der bygger på respektfor den enkeltes valg og tillid til, at vi i fællesskab kan skabe de rigtigemuligheder.I universerne ligger en vigtig specialisering og videnscenterfunktion,som inddrager alle de professionelle omkring børn, unge og familier.Her kan der trækkes på informationer fra alle i lokalområdet, og herkan børn, unge og forældre hente en viden, der kan støtte de mange

valg, de skal træffes igennem opvæksten. Alle medarbejdere er kobletop på et centralt vidensnetværk, mv.Perspektiver i velfærd som lokal løsningHaderslev-reformen vil udvikle nye menneskelige og sociale ressour-cer. De skal udfoldes i sociale netværk, som frivillige indsatser og somden professionelles oplevelse af at få nye kompetencer. Først ogfremmest sker det ved at skabe dynamik i samspillet mellem rammerog relationer. Det er her, der skabes ny vækst og genopdagelse af tid-ligere potentialer. Ingen bliver ladt tilbage eller overladt til sin egenskæbne. Det er perspektiverne i en reform af velfærd som den lokaleløsning.Bidraget er udarbejdet for Børne- og familieudvalget, HaderslevKommune, september 2010. Det fulde bidrag kan erhverves ved atkontakte Haderslev Kommune.Opsummering – samt SOPHIAs kommentarMed Per Schultz Jørgensens bidrag til Haderslev Kommunes arbejdemed at reformere indsatsen i forhold til skolegang for børn og unge –ikke mindst som led i en sparerunde – er fremhævet nogle væsentligeog nødvendige perspektiver. Særlig relevant er forestillingen om attænke børns og unges skoleliv som en slags universer, hvori mangeelementer indgår. Her er ikke mindst fremhævelsen af lokalmiljøetsbetydning for de mindre børn absolut central, fordi tænkningen netop

implicerer børns behov for tryghed, nærhed og for muligheden af atskabe sammenhæng mellem livet i institution, skole, familie og fritid.Desværre synes Haderslev Kommune ikke i nødvendig grad at havefulgt Per Schultz Jørgensens anbefalinger. Således er der i kommunennetop nedlagt de to mindste skoler, mens de øvrige skoler på forskelligmåde er blevet lagt sammen. Og ikke mindst er hele reformen sat iværk – eller søgt sat i værk – under modstand fra såvel forældre somøvrige implicerede, hvilket er en meget uheldig måde at indføreændringer på.

Er folkeskolen folkets skole?Af Per Kjeldsen, cand.pæd.psych, leder af SOPHIA.Centralt for debatten om skolenedlæggelse er forældres og læreresforståelse af folkeskolen som værende deres skole. I praksis synes ud-sagnet om, at folkeskolen er folkets skole dog ikke at have nogen sær-lig betydning; i hvert fald lukkes og sammenlægges der i stigende gradskoler på trods af – ja, folkets røst.Forældrene mener, at folkeskolen er folkets skole. Det kan man se afde mange protester, der kommer, når »deres« skole foreslås nedlagteller administrativt flyttet, så ledelse, pædagogisk råd og bestyrelseplaceres på en anden skole.

Det er ikke kun forældrene, der protesterer – det er også lærerne.Men fordi bevarelsen af en mindre skole kan medføre krav om øgedebesparelser på andre skoler, kommer både lærere og forældre i et loy-alitetsdilemma.Der protesteres over mange kvalitative forringelser ved sparerunder,men først og fremmest protesteres der, når lokalskolen flytter ud afbo-området. Både forældre, elever og lærere ønsker et ejerforhold tilskolen – skolen skal være så overskuelig, at den opleves kendt ogtryg.Skolenedlæggelse eller -sammenlægning foregår ellers tilsyneladen-de demokratisk og med høringsrunder. Desværre viser det sig, at hø-ringsmaterialet ofte er meget ensidigt uden alternative modeller omudvikling og med så kort afstand mellem høring og byrådsbeslutning,at det virker praktisk umuligt og proceduremæssigt omsonst at udar-bejde egentlige alternativer. Endelig er pengene jo det vigtigste, og idet lys har forældre og lærere og lokalområdet meget begrænsedemuligheder for at nå at fremsætte realistiske alternativer.Oprettelse af friskoler som erstatning for folkeskolen…Men så kan man jo oprette en friskole magen til den skole, der skallukkes. Det er opgjort, at der skal lukkes 84 skoler fra august 2011,samt at 136 skoler efter sammenlægning vil blive reduceret til 60 sko-ler, dvs. en yderligere nedlæggelse på 76.1763 forældregrupper togsidste år skridt til at erstatte en folkeskole med en friskole, og heraf er17

der ved fristen for indsendelse af vedtægter den 1. februar31 på vej,resten har givet op.Ebbe Lilliendal, der er formand for Dansk Friskoleforening, siger, aten væsentlig del af forklaringen er, at mange kommuner lægger hin-dringer i vejen. De har med forskellige magtmidler sikret sig, at detbliver så svært, som det overhovedet kan blive at oprette en friskole.Det er ren obstruktion.Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, er derimod glad for,at det er svært at oprette friskoler:mange planer om friskoler kommerkun til verden, fordi forældre vil protestere over, at kommunen ændrerskolestruktur, og fordi man vil bruge planerne som en slags trussel.Men er det ikke netop pointen – at forældre faktisk ønsker den lokalefolkeskole bevaret, og at – om end modvilligt – må lade sig nøje meden friskole til erstatning. Lad os da glæde os over, at forældrene synesså godt om folkeskolen, at de vil bevare den for enhver pris!Lokalskole for enhver pris?Naturligvis skal man kunne lukke en skole, men man bør af menneske-lige og faglige grunde – og af økonomiske – først afdække skolens oglokalområdets udviklingsmuligheder. Det er trist, at skoleforvaltninger-ne stort set kun har arbejdet med endimensionelle og kortsigtede øko-nomiske modeller for ændringer alene i skolestrukturen og uden fagligtholdbare begrundelser.Spændende visioner for udvikling af både skole og lokalsamfund ergået tabt, og det i en tid, hvor alle efterspørger fornyelse, kvalificeringog smidighed i et øget samspil og samarbejde mellem institutioner,

Mellem VerdenerAf Peter Lilleheden, cand.pæd.antro., pædagogisk konsulent, AarhusKommune Børn og Unge.Det er vigtigt med tydelige koblinger mellem børn og unges skoleliv ogderes fritidsliv, hvis de skal rustes til at navigere på egen hånd i enforanderlig verden, der er præget af stadig flere muligheder. Her spillerskolen som lokal kulturinstitution en afgørende rolle, netop fordi denplacerer sig i børns og unges lokalmiljø.Formålet med denne tekst er at belyse skolens rolle og funktion somlokal kulturinstitution.Lad os tage fat i ordet ”kultur” til en start. Dentyske sociolog Niklas Luhmann beskriver kultur som et ”forråd af fællestemaer”. Jo flere temaer, man har til fælles, jo større er sandsynlighe-

den for, at man nærer samme forventninger til samtalen eller til mø-det. Kultur handler altså om, hvordan mening skabes – eller tabes –mellem mennesker. Derfor er den lokale kontekst vigtig at kigge på,når man analyserer menneskelig interaktion. Og derfor er kultur inte-ressant at inddrage som tema, når man kigger på børns og ungesdannelsesproces. For netop i disse perioder af livet må vi menneskersiges at være mest på arbejde i forhold til at forstå vores omverden ogos selv. I barndommen og ungdommen skabes de grundlæggendetræk i vores identitet. Som en konsekvens af den individualiserings-tendens, der præger det senmoderne samfund skal børn og unge idag, i langt højere grad end tidligere ”blive til” som børn og unge og”konstruere” sig selv.Samtidig skal de være i stand til at forholde sig refleksivt til deresvalg af ungdom. De skalvælgeden rette ungdom. Dette kræver, at deudvikler en refleksivitet om egne livsforhold og samfundsmæssig på-virkning for at kunne sætte perspektiv på deres liv.I dag er det nærmerevalget(af livsstil, gennem forbrug etc.), derer definerende for identiteten, end identiteten, der er afgørende for devalg, man træffer. Hvor man tidligere, populært sagt, fik størstedelenaf sin identitet overdraget sammen med jakkesættet, når man somkonfirmand trådte ind i voksenlivet, skal den i dag selv skabes.Stillet overfor disse udfordringer og fordringer er det vigtigt, at børnog unge oplever sammenhænge, hvor de kan træne deres evne til del-tagelse i sociale fællesskaber, tilegne sig viden og udvikle sig sommennesker – med skolen som en af de afgørende centrale arenaer.Derfor spiller skolen en vigtig rolle som lokal kulturinstitution, der ska-ber trygge rammer for sociale fællesskaber i såvel skoleliv som fritids-

liv – et sted, hvor tingene giver mening, og hvor de får lyst til at læreom den verden, de er på vej til at blive stadig mere selvstændige aktø-rer i. Som bl.a. den tyske filosof Oskar Negt argumenterer for, skalformel viden og livserfaring ikke køre som parallelle linjer i børn ogunges liv, hvis de skal gøres i stand til at deltage aktivt og kritisk på etkvalificeret grundlag i vores demokrati. Og hvis de skal opøve dendømmekraft og evne til kritisk stillingtagen, der er nødvendig for atkunne træffe sunde og selvstændige valg? på et kvalificeret grundlag.Det er ikke nok at vide noget om verden. Man skal også gøre sig erfa-ringer med den og kunne handle i den. Derfor er helhedsorienteredeindsatser omkring børn og unge vigtige, da det er her igennem, at deoplever sammenhænge mellem det liv, de lever i skolen og det fritids-liv, de har før og efter skoletid. Skolen er i sagens natur ikke en løsre-vet del af den omgivende verden – og da mindst af alt af det lokalsam-fund, hvori børn og unge agerer, når de ikke er i skole. Derfor skalskolen fungere som demokratisk ”øvebane”.Projektet ’Mellem Verdener’ – lokalområdets betydningArbejdet med at skabe øget sammenhæng og helhed i børn og ungeshverdagsliv gennem øget samarbejde mellem skoler og fritidsindsatser(i dette tilfælde fritids- og ungdomsskoleområdet) er der gjort erfarin-ger med i projektet ”Mellem Verdener”. Heraf viser det sig, at det næredaglige samarbejde, der er muliggjort, fordi skoler og klubber er en delaf det samme lokaleområde, er af stor betydning. Af evalueringen afprojektet fremgår det bl.a., at et godt ungemiljø er kendetegnet ved

ikke at ”ligge langt væk fra skolen/hjemmet”, og at et ungemiljø påskolen har stor betydning for unges oplevelse af ungdomslivet.Der er bl.a. gode erfaringer med etableringen af et ”ungemiljø” påselve skolens matrikel på Gammelgaardsskolen i Åbyhøj. Dette unge-miljø er skabt gennem konsekvent ungeinddragelse, hvilket har bevir-ket, at unge føler stort ejerskab for stedet og oplever, at skolelivet harfået en anden karakter. Samtidig oplever de unge stedet som en ”de-mokratisk øvebane”, hvor de i trygge rammer, med muligheden forstøtte fra det pædagogiske personale, kan øve deres deltagelse i socia-le fællesskaber.Dette miljø kunne ikke være skabt, hvis skolen varløsrevet fra de unges lokalmiljø.Som det fremhæves i et uddrag fra en artikel om ungemiljøets åb-ning18: ’Ungemiljøet12'rn er udsprunget af projektet ’Mellem Verdener’fra forrige år, der netop handler om ungeinddragelse og om at tage deunge alvorligt som eksperter i deres egne liv. Og ved at lytte til dem,blev det klart, at de unge fra 8. klasse og op manglede et sted at væreefter skole, fordi juniorklubben slutter efter 7.: "Vi har virkelig selv be-stemt ALT, og det har været mega fedt at få indflydelse med det sam-me og mærke, at alle vores idéer er blevet taget seriøst. Det har ogsåværet godt selv at være med, fordi man nu tager mere ansvar og pas-ser bedre på tingene, da vi ved, hvor meget de faktisk er værd – og nåja, jo mere ansvar vi selv tager, jo mere slipper vi for, at de voksneblander sig," smiler Mirna Tooma, Mathias Laursen og Jon Kvorning,som især glæder sig til at bruge klubben som hygge-sted med venner-18

ne samt til at spille musikinstrumenter og fremlægge projektopgaver i– for både skolen og ungdomsskolen vil også få sin daglige gang i loka-lerne til for eksempel at fremlægge opgaver i.”Hermed vises de muligheder, der ligger i at skabe åbninger mellemskolen og fritidsindsatser, der styrker skolens funktion som lokal kul-turinstitution gennem øget helhedstænkning på tværs af fag og indsat-ser. Ved at det pædagogiske personale og de øvrige voksne, de ungemøder i deres dagligdag har større kontaktflader og anledninger tilkonkret samarbejde, skabes et bedre grundlag for kommunikation om,med og omkring børnene og de unge, der igen vil opleve færre mar-kante skift i deres hverdag.Lokalskolen som krumtapEt helhedsorienteret syn på unge og på deres dannelsesproces er altsåaf afgørende betydning, når der skal holdes skole under hensyntagentil de udfordringer, børn og unge står overfor i dag – når de er på ar-bejde med at skabe sig selv og ’vælge’ den rette ungdom, der skal ba-ne deres vej ind i voksenlivet. Det er derfor ikke nok at tro, at skolesy-stemet kan forbedres og effektiviseres gennem en modulisering af læ-ring i delmål, der skal opfyldes. Dette bør indgå som vægtige argu-menter i diskussionen omkring lukning af lokalskoler.

Små skoler – en undervurderet ressourceAf Martin Fitton, konsulent for det walisiske Undervisningsministerium.Kommenteret udgave v. Karen Prins, cand.scient.soc, lektor i pædago-gik, projektmedarbejder i SOPHIA.Med udgangspunkt i sin rolle som rådgiver for det walisiske undervis-ningsministerium har Martin Fitton opsamlet og beskrevet forskning pålokalskoleområdet fra Wales, Storbritannien, Polen, Tasmanien, Norge,Sverige og Finland. Konklusionen på hans gennemgang er, at de po-tentialer og ressourcer, der kan ligge i at bevare og udvikle små skoleri lokalområder er meget oversete og underbelyste.Problemorientering eller potentialefokusering?Fitton indleder med at beskrive, hvordan der på den ene side findesrelativt megen forskning, både i Storbritannien og i resten af Europaom små skoler, men at forskningen samtidig er af meget svingendekarakter. Ifølge Fitton er hovedparten politisk drevet med forudbe-stemte konklusioner, der bekræfter den ønskede politiske retning. Li-geledes er der generelt meget lidt forbindelse mellem uddannelses-forskning og uddannelsespolitik på den ene side og forskning i lokal-samfundsudvikling på den anden side. Fittons konklusioner understøt-tes bl.a. af Kvalsund fra Norge, der peger på, at det, der er brug for,er et bedre teoretisk fundament, snarere end mere politik.En anden udfordring er, at langt det meste af den eksisterendeforskning i de nævnte lande er problemorienteret, dvs. tager udgangs-

punkt i en opfattelse af små skoler som et problem, frem forpotentia-lefokuseret,dvs. med fokus på at undersøge ressourcer og udvik-lingsmuligheder. Ligeledes er de politiske strategier ifølge Fitton pro-blemorienterede, hvilket har ført til en generel underbelysning ogmanglende anerkendelse af små skolers betydning, fx for udvikling afbørnenes sociale kompetencer mm.19Driftsomkostninger på små skolerDe internationale undersøgelser er langt fra entydige i forhold til udgif-terne på små skoler, også selvom mange politiske dokumenter anta-ger, at små skoler er dyrere pr. elev end store. Ifølge en undersøgelsefra Wales er kun skoler med under 30 elever væsentligt dyrere pr. elevend skoler med flere end 30 elever (Cambridge Policy Consultants,2010). Andre undersøgelser viser, at besparelserne ved skolelukningerer ubetydelige eller endda negative, når alle udgifter til nybyggeri,bustransport osv. er taget med i betragtning.Alligevel er påståede besparelser ved skolelukninger en stærk politiskdagsorden, både i Wales og resten af Storbritannien.Små skoler og kvalitetOgså i Wales er argumentet om sammenhængen mellem ringere fagligkvalitet og skolestørrelse blevet fremført som et yderligere argumentfor lukning af de små skoler. Samtidig viser undersøgelser af elevernesresultater i matematik og læsning, i henholdsvis Wales og Sverige, det19

samme som i Danmark, nemlig at der ikke er nogen sammenhængmellem skolens størrelse og elevernes faglige resultater (Estyn, 2006,OFSTED, 2000 og Sörling i Sigsworth, 2005).Fitton peger på det bemærkelsesværdige i det manglende fokus påsmå skolers potentialer, eftersom elevernes resultater i matematik oglæsning er taget fra OFSTEDs inspektioner af alle grundskoler i Storbri-tannien. I OFSTEDs inspektionsrapporter er der fx masser af informati-on om udviklingsinitiativer, alternative ledelsesformer, betydningen afledelse, der både er pædagogisk og administrativ, frem for blot admi-nistrativ osv.Fitton undrer sig derfor over, at ingen tilsyneladende interesserer sigfor alt dette materiale, der allerede eksisterer.Noget at lære – også for store skoler?Der findes kun meget sparsomme undersøgelser af skolens betydningfor lokalsamfundet i Wales, Storbritannien og Sverige, akkurat som iDanmark. Især længerevarende følgestudier, der undersøger et lokal-område over tid, er der meget lidt af. ”Der er brug for indgående ogdetaljeret forskning på dette område, hvis vi skal forstå relationernemellem lokalsamfund og skole”, skriver Fitton.Afslutningsvis fremhæver han et par områder, hvor små skoler harpotentialer til at være kreative arnesteder for initiativer, der kan værerelevante også for store skoler.Han fremhæver bl.a. et norsk studie af aldersintegreret undervis-ning på små skoler og betydningen heraf for udviklingen af selvrealise-ring, sociale kompetencer, innovation og kreativitet (Kvalsund, 2004).

Andre studier fra henholdsvis Sverige og USA peger også på, at erfa-ringer med blandede aldersgrupper i undervisningen spredte sig ogblev en trend også i større skoler (Sorlin i Sigsworth, 2005, Cotton,1999).Et andet område, det er værd at kigge nærmere på ifølge Fitton, erden rolle som små skoler kan spille i at udvikle de nationale lærerpla-ner på området for bæredygtig udvikling, fx skovskoler, øko-skoler,Food For Life og i det hele taget at bruge skolens placering i et lille lo-kalsamfund som en mulighed for på skolen at arbejde med lokalsam-fundets bæredygtighed og selvforsyning.20Sidst, men ikke mindst kan små skoler være foregangsskoler i for-hold til at involvere ressourcepersoner med uddannelsesmæssig rele-vans i børnenes skolegang. Fitton peger på, at undersøgelser fra bl.a.Norge viser, at små skoler på landet langt oftere end store skoler hav-de forbindelser til folk i lokalsamfundet, der var uddannelsesmæssigtrelevante, og at lærerne langt hyppigere end på store skoler involvere-de ressourcepersoner fra lokalsamfundet i skolen (Solstad, 2004).Fitton på dansk grund?Generelt kan man sige, at Fitton understreger, at lukninger af småskoler langt fra er noget dansk fænomen, men tilsyneladende også ernoget, der ses i vores nabolande, bl.a. i kraft af lignende undersøgelserog lignende mangler på undersøgelser.Både i Danmark og i de lande, som Fitton har kigget på, diskuteresskolestruktur og små skolers fremtid ofte i lyset af økonomiske bespa-20

relser og forestillingen om stordriftsfordele. Martin Fitton er tydeligvisoptaget af de små skolers betydning i og for lokalsamfundet og for dis-ses muligheder for at udgøre en platform for alternativer til de urbanecentres definitionsmagt på, hvordan det gode liv og den gode skole serud. Ligeledes ser han klare visioner i at lade de små skoler være driv-kræfter i en bæredygtig udvikling, der bl.a. involverer en langt størregrad af selvforsyning mm. Samlet set kan man derfor sige, at Fittonformår at fremhæve nogle aspekter, der også herhjemme kan få be-tydning for debatten om lokalskolens fremtid, og at man derfor medrette kan vende blikket mod de erfaringer, vores nabolande gør sig.Ovenstående bygger på en artikel af Martin Fitton:Small Schools: anundervalued asset? Wales and the International Context,der er etsammendrag af artiklen iInternational Journal of Educational research.Artiklen findes desuden i dansk oversættelse påwww.sophia-tt.org.

Uddannelsespolitiske tiltag – kommenteretSamtidig med, at SOPHIA udsendte hvidbogen om lokalskolens frem-tid, kom der en lind strøm af rapporter og analyser fra de centralemyndigheder – der alle pegede i retning af det ressourcebesparendeved lukning af små og mindre lokalskoler.De i nærværende sammenhæng væsentlige rapporter, notater mv.er beskrevet i det følgende, idet der samtidig er kommenteret herpå.Dette er gjort, fordi det synes gennemgående for de mange udspil, at

de kun i ringe grad bygger på et nuanceret og videnskabeligt grundlag– og derfor ikke bør stå ukommenteret hen.3.3.1KREVI: Konsekvenser af en ændret skolestrukturKommentar af Karen Prins, cand.scient.soc., lektor i pædagogik, pro-jektmedarbejder ved SOPHIAKonsekvenser af en ændret skolestruktur – et litteraturreview af eksi-sterende undersøgelserAf KREVI – Det Kommunale og Regionale EvalueringsinstitutRapport, august 2010:http://krevi.dk/publikationer/rapporter/skolestruktur-i-danmark-to-analyserKREVIs rapport er et interessant eksempel på mange af de problema-tikker, som SOPHIA forsøger at belyse, bl.a. i denne hvidbog. Rappor-ten er sendt til samtlige kommuners skoleforvaltninger og beslutnings-tagere, og hvis man ikke læser forbeholdene, og ikke kender området,så kan den få uhyggelig meget magt. På baggrund af økonomisk teoriom stordriftsfordele i virksomheders produktion forudsættes det, at desamme mekanismer gør sig gældende på skoleområdet. Det empiriskegrundlag er meget spinkelt og i forvejen behæftet med usikkerhederog kritik. Selv ikke på det driftsøkonomiske område er stordriftsforde-lene entydige, og de forsvinder hurtigt, når skolestørrelsen når op på100-150 elever. Derfor er det interessant, at rapporten mener at kun-

ne sige, at en skolestørrelse på 200 eller derover er det, kommunernebør stræbe efter. Det er der ikke belæg for i undersøgelserne, men lig-ner til forveksling Rejseholdets anbefaling, som i øvrigt også for enstor dels vedkommende mangler faglige belæg. På spørgsmålet omsammenhængen mellem faglig kvalitet og skolestørrelsen benyttesnetop ensidige målbare indikatorer for kvalitet, nemlig karaktergen-nemsnit og PISA, og selvom det påpeges, at mange andre forhold spil-ler ind, og at forældrenes socioøkonomiske baggrund er helt afgørendefor elevens præstation, så konkluderes det alligevel (ganske vist for-sigtigt), at der er positiv sammenhæng mellem skolestørrelse og kvali-tetI tillægsrapporten om skolestrukturer (se referenceliste, afsnit 4.1)undersøges det, om nogle kommuner har uudnyttede potentialer i for-hold til stordriftsfordelene på skoleområdet. Rapportens formål er, påbaggrund af statistisk analyse, at udpege de konkrete kommuner, derhar urealiserede stordriftsfordele på skoleområdet. Rapporten trækkerindirekte på KREVIs konklusion i rapporten omKonsekvenser af enændret skolestruktur.I forbindelse med udgivelse af rapporterne ud-sendte KREVI en pressemeddelelse med overskriften: Der er god øko-nomi i at lukke hver tredje folkeskole, som blev sendt ikke bare til for-valtninger og beslutningstagere, men også til medierne og dermed tilbefolkningen.Rapportens formål er at udpege effektiviseringspotentialer for kommu-nerne på skoleområdet på baggrund af finanskrisen og de deraf føl-gende besparelser i kommunerne. Desuden ønsker KREVI, ligesom

SOPHIA, at bidrage med viden for at forbedre det kommunale beslut-ningsgrundlag.Rapportens analyse er – som nævnt – foretaget med udgangspunkti økonomisk teori om stordriftsfordele i produktion (Pindyck og Rubin-feld, 2007). Ifølge denne teori vil en virksomhed optimere sine udgifterpr. produktionsenhed indtil den når en vis størrelse, hvorefter stor-driftsulemper vil optræde. Når teorierne overføres til skoleområdet, ar-gumenteres der for, at der må være stordriftsfordele; på kommuneni-veau – i form af færre skoler, der skal administreres; på skoleniveau –i form af rationalisering på ledelsesniveauet og; på klassestørrelser –hvor flere elever pr. lærer sparer på lærerkræfterne. Der anvendes så-ledes entydigt en økonomisk stordriftsfordel fra markedstænkningen tileffektivisering af den danske folkeskole. I øvrigt anvendtes den sammelogik i kommunalreformen, hvor kommunerne helst skulle være så sto-re som muligt for at være effektive, og hvor det nu viser sig at haveøget antallet af ansatte med over 40.000.21Økonomiske fordele ved skolesammenlægningerIfølge rapporten er de empiriske undersøgelser af de økonomiske for-dele ved skolesammenlægninger ret begrænsede. De danske undersø-gelser, der eksisterer, peger alle på, at der ser ud til at være nogleøkonomiske stordriftsfordele, som aftager ved over 100-150 elever ogmed en række forbehold. Rapporten supplerer sine konklusioner medtre undersøgelser fra Norge, der entydigt peger på økonomiske stor-driftsfordele ved skolesammenlægninger.21

Rapporten går i dybden med Jens Blom-Hansens undersøgelse fra2004, som direkte undersøger sammenhængen mellem de danske sko-lers størrelse og deres udgifter efter et mål for omkostningseffektivitet,der udgøres af de samlede antal lærertimer pr. elev. Opgjort på dennemåde viser undersøgelsen, at der er klare stordriftsfordele ved størreskoler. Fordele som aftager markant ved et elevantal på 100-150 ele-ver – hvilket er en konklusion, der ligner de norske undersøgelser.Samtidig påpeges det, at de danske skoler generelt er langt større endde norske (og finske), hvorfor det er svært at sammenligne fordeleneved sammenlægning. På baggrund af ovenstående konkluderer rappor-ten, at der er økonomiske stordriftsfordele ved at ændre skolestruktu-ren i kommunerne, så der er minimum 200 elever pr. skole. Her kandet undre, hvordan KREVI når frem til tallet 200, eftersom de netopfremhæver antallet 100-150 på baggrund af Blom-Hansens undersø-gelse.Det påpeges desuden, at stordriftsfordelene formentlig er undervur-derede i forhold til byggeomkostninger ved nybyggeri. Og samtidig på-peges det, at der kan være ulemper i forhold til transportudgifter, nårbørnene skal rejse længere. Dog kan der ikke umiddelbart konkluderespå den økonomiske betydning af privatskoler som alternativ, bl.a. fordider i de eksisterende undersøgelser ikke er kigget på situationer, hvorskoler lukker og privatskoler åbner i stedet. Så vidt de økonomiske un-dersøgelser.

Sammenhæng mellem skolestørrelse og faglig kvalitetI forhold til undersøgelserne af sammenhængen mellem skolestørrelseog faglig kvalitet trækkes der på en række forskellige undersøgelser.Faglig kvalitet vurderes med udgangspunkt i PISA undersøgelserne(Egelund m.fl.) og karaktergennemsnittet fra folkeskolens afgangsprø-ve. I forhold til PISA undersøgelserne er konklusionerne svingende. I2004 konkluderes det, at afgangskaraktererne afspejler forældrenesbaggrund og i 2006 konkluderer Egelund, at elever fra større skolerklarer sig 0,5% bedre i matematik. I 2007 konkluderer Hermansen, atder er en lille sammenhæng mellem elevernes præstationer i matema-tiktest og skoler af en vis størrelse, men at andre faktorer er mere af-gørende. Det forudsættes implicit, at muligheden for at rekruttere læ-rere med linjefaglig uddannelse i det pågældende fag er afgørende forden faglige kvalitet. Her vurderer skolelederne i interviewundersøgel-sen, at de oplever det som sværere på de små skoler, men der er altsåingen undersøgelse af den faktiske linjefagsdækning eller den faktiskeundervisningskvalitet i de pågældende fag.I forhold til undersøgelser af klassestørrelse og faglig kvalitet kon-kluderes der, på baggrund af eksamenskarakterer i fransk, at mereend 5-6 elever i klassen giver stordriftsulemper, og på baggrund af PI-SA i matematik, at der er stordriftsfordele i klasser op til 20. I rappor-ten konkluderes det, at der på baggrund af det tilgængelige materialeikke er grundlag for at sige, at der er klar sammenhæng mellem fagligkvalitet og skolestørrelse, men at der forsigtigt kan peges på en vissammenhæng mellem klassestørrelse og matematikpræstationer.Samtidig understreger rapporten, at andre forhold end skolens og

klassens størrelse vurderes som vigtigere for elevens præstationer, ogat dette især gælder forældrenes socioøkonomiske baggrund. KREVIbekræfter således det, som også Fitton og flere andre i dette hvid-bogssupplement påpeger, nemlig at der ikke findes belæg for at påstå,at der er sammenhæng mellem skolestørrelse og kvalitet.Skolelukningers påvirkning af lokalsamfundetIfølge rapporten er det i forhold til skolelukningers påvirkning af lokal-samfundet igen meget begrænset, hvad der eksisterer af viden omdanske forhold. Rapporten peger på 2 undersøgelser; den ene en in-terviewundersøgelse i 6 udvalgte lokalområder og den anden en stati-stisk undersøgelse af demografiske indikatorer i områder præget afskolelukninger. Undersøgelserne konkluderer, at det ikke er skoleluk-ninger i sig selv, der forårsager tilbagegang i lokalområder, men om-vendt, at det ofte er i områder med tilbagegang, at kommuner vælgerat lukke skoler. Her må vi bare tilføje, at der er behov for langt mereforskning i konsekvenserne af skolelukninger, eftersom der er skole-lukninger på vej overalt i kommunerne. Samtidig peger det kvalitativestudie på, at beboere opfatter det som positivt for livet i lokalområdet,at der åbner en skole eller en anden offentlig institution i den forhen-værende skoles lokaler. Desuden fremhæver beboerne adgangen tilden forhenværende skoles lokaler som vigtigt for områdets forenings-liv.

Skolens Rejsehold: Fremtidens folkeskole – én af verdens bed-steKommentar af Lene Laursen, stud.psych., projektmedarbejder i SO-PHIAFremtidens folkeskole – én af verdens bedste. Anbefalinger. 360-graders eftersyn af folkeskolen gennemført af skolens rejseholdAf Skolens RejseholdRapport, juni 2010:http://www.skolensrejsehold.dk/sitecore/content/SkolensRejseHold/Skolens%20rejsehold/~/media/SkolensRejsehold/Rapporter/RapportA_enkeltsider.ashxSkolens Rejsehold er som bekendt nedsat af regeringen med henblikpå at kortlægge styrker og svagheder ved den danske folkeskole. Det-te formål skal ses i relation til regeringens målsætninger om at styrkefagligheden og få alle unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.Ifølge den officielle beskrivelse af Skolens Rejsehold er dette sammen-sat af en række personer medstærke kompetencer og viden om ud-dannelse og folkeskolen.22Derfor kan det også undre, at ingen pæda-gogiske forskere fra det danske forskningsmiljø har fået plads på hol-det.22

Af relevans for lokalskoledebatten er den 10. anbefaling: Rejsehol-det anbefaler, at skolerne fremover skal have en størrelse, så lærer-og ledelseskompetencer kan forenes med en effektiv ressourceudnyt-telse.23Forud for anbefalingen peges der på Rejseholdets tre fundne faglig-hedsproblematikker ved en lille skole:- Små skoler kan ikke have det fulde spektrum af kompetencer, så-som fuld linjefagsdækning og specialiserede kompetencer.- En lille skole er mindre fleksibel. Som eksempler nævnes manglendekapacitet til at tilbyde udskolingseleverne forskellige specialiseredelinjer og høj grad af valgfrihed, ligesom det er vanskeligt at opnåfordelene ved teamsamarbejde.- Små skoler er dyrere i enhedsomkostninger pr. elev, fordi der erfærre elever på hvert klassetrin, og skolen har sværere ved atrumme elever med særlige behov, der derved i større udstrækningsendes i dyre specialtilbud.På grundlag af disse faglighedsproblematikker udspecificeres den 10.anbefaling i nogle konkrete løsningsmodeller:- En skole bør have mindst tre spor på hver årgang, således at derskabes det fornødne grundlag for at have alle de forskellige kompe-tencer på skolen og for intern kompetenceudvikling, samt for enhensigtsmæssig ressourceudnyttelse.- Alternativt kan man skabe én skole fordelt på flere forskellige enhe-der, fx at kommunen opdeler sine skoler i indskolingsskoler, mel-lemtrinsskoler og udskolingsskoler.23

I forlængelse af Rejseholdets anbefalinger udtaler formanden for Sko-lens Rejsehold, Jørgen Søndergaard, at hver tredje folkeskole bør luk-ke24, et tal der svarer til, at ca. 500 skoler skal lukkes. En sådan ud-melding suppleres endvidere med udtalelsen om, at små skoler ikkehar ”en kinamands chance for at overleve”, men når man i praksis serpå antallet af overlevende små skoler – der imidlertid i stadig størregrad er friskoler – ser det ud til, at de faktisk overlever.25Derfor kandet undre, at Søndergaard er så sikker i sin sag – og uden faglig dæk-ning, hverken i teori, forskning eller praksis!SOPHIA om Skolens RejseholdI forlængelse af Rejseholdets anbefalinger har såvel SOPHIA som flereuddannelsesforskere markeret sig i debatten.Hvad angår Rejseholdets generelle troværdighed, er der grund tilskepsis. Eksempelvis begrunder Søndergaard sine udtalelser om sam-menhængen mellem faglighed og skolestørrelser med resultater fra enundersøgelse udarbejdet af Uni-C – Undervisningsministeriets stati-stikenhed. Imidlertid har Uni-C kun undersøgt, hvorvidt der er ensammenhæng mellem linjefagsdækning og skolestørrelse – og altsåikke, om linjefagsdækningen har betydning for skolens kvalitet!2425

I Rejseholdets baggrundsrapport henvises der i øvrigt heller ikke tilUni-C, men derimod til undersøgelser fra USA. Men det er selvfølgeligganske umuligt at drage direkte konklusioner mellem så forskelligeuddannelsessystemer som det danske og det amerikanske – hvilket daogså påpeges fra dansk pædagogisk forsknings side, bl.a. af professori pædagogisk statistik, Peter Allerup, fra DPU:Man kan ikke overførede udenlandske resultater direkte til Danmark. Der er alt for stor for-skel på, hvordan man underviser herhjemme i forhold til for eksempelUSA og Storbritannien.26Som led i diskussionen om Rejseholdets troværdighed har SteenNepper Larsen, bestyrelsesmedlem i SOPHIA, udarbejdet en kronik tilPolitiken den 6. juli 2010, samt et efterfølgende notat. Heri stiller hanspørgsmål ved en lang række forhold omkring Rejseholdets arbejde oganbefalinger. Dette udmønter sig i 11 anmærkninger med fokus påRejseholdets generelle troværdighed – og ikke mindst mangel på vi-denskabelighed.27Forskningen om skolestørrelse og faglighedI forlængelse af Steen Nepper Larsens kritik, anfægtes Rejseholdetsfaglighedsproblematikker ved små skoler i KREVI-rapportenKonse-kvenser af en ændret skolestruktur. Et litteraturreview af eksisterende2627

undersøgelser,hvor konklusionen er, at der ikke er grundlag for at si-ge, at der er klar sammenhæng mellem faglig kvalitet og skolestørrel-se i Danmark. Se i øvrigt kommentarer til denne rapport i indeværendehvidbogstillæg, afsnit 3.3.1.Endvidere henvises til direktør for området Forskning og Udviklingpå Professionshøjskolen Metropol, Nikolaj Lubanskis analyse i hvidbo-gen: ”Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?”, hvor det ligeledeskonkluderes ud fra en række eksisterende undersøgelser, at det er an-dre faktorer end skolestørrelsen, såsom lærernes professionalisme, læ-rertrivsel og god skoleledelse, der øger fagligheden og kvaliteten.Samme resultater findes i et review af 71 studier foretaget af TheNordic Indicator Workgroup (DNI), udgivet af Dansk Clearinghouse forUddannelsesforskning i 2010, omkring sammenhængen mellem input,processer i skolen og de resultater som skolen opnår.28Selvom PISA-undersøgelserne fra 200929fandt sammenhænge mel-lem skolestørrelse og præstationer i dansk og matematik, hvor storeskoler med mere end 800 elever præsterede bedre i dansk end skolermed 400-499 elever, og elever på mindre skoler præsterer bedre i ma-tematik end elever på større skoler, så er forskellene så minimale, at

blandt andet professor Niels Egelund, formand for PISA-konsortiet, ogPeter Allerup begge afviser betydningen af resultaterne.30Der er altså ikke på nuværende tidspunkt forskningsbaseret belæg forat hævde, som Skolens Rejsehold gør i sin 10. anbefaling, at storeskoler har større faglighed end små. Faktisk er der slet ikke belæg forat konkludere, at der er nogen som helst sammenhæng mellem skole-størrelse og skolekvalitet – og Rejseholdets udmelding herom må der-for betragtes som værende ganske ubegrundet og ikke mindst uviden-skabelig.3.3.3AKF:Denhøjt præsterende skoleKommentar af Louise Nabe-Nielsen, cand.pæd.fil., projektleder, SO-PHIADen højt præsterende skole.Af Jill Mehlbye f. AKF – Anvendt Kommunal Forskning (AKF)Rapporten, november 2010:http://www.akf.dk/udgivelser/container/2010/udgivelse_1112/Der tages i det følgende afsæt i ovennævnte rapport, om end der sam-tidig vil blive refereret til andre relevante udspil i den aktuelle debat.30

Rapporten, som er udarbejdet af AKF på baggrund af et ønske fraSkolerådets formandskab – der bl.a. består af formanden for SkolensRejsehold, Jørgen Søndergaard – bygger på en undersøgelse af 12skoler. De 12 skoler er udvalgt efter deres præstationer, dvs. efter ka-raktergennemsnit ved afsluttende eksamener. Skolerne fordeler sig så-ledes, at otte af skolerne er højt præsterende – fire af disse har en lilleandel af socialt svage elever, mens de andre fire har en stor andel afsocialt svage elever; de øvrige fire skoler er sammenligningsskoler, deralle har vist svingende præstationer over en årrække.Målet med undersøgelsen var at klarlægge hvilke faktorer, der spil-ler ind, når en skole er højt præsterende – også selvom skolen har enstor andel af socialt svage elever. Her nåede man frem til, at især ottespecifikke forhold sandsynligvis kunne løfte socialt svage elever – ogderved bidrage til at få skolen til at præstere højt.I nærværende sammenhæng er især to af disse forhold centrale,nemlig:-Lærere, der underviser i deres linjefag, og som er parat til at indta-ge ledelsesrollen i undervisningen, og som har høje faglige forvent-ninger til deres elever.-Skolen er tilstrækkelig stor til at kunne sikre en høj grad af linje-fagsdækning i centrale fag.31En central konklusion i undersøgelsen handler altså om, at skolen medal sandsynlighed præsterer højere, hvis lærerne underviser i deres lin-

jefag – eller hvis de ”har en særlig uddannelse i faget” – og at dettekun er muligt, hvis skolen er tilstrækkelig stor.Resultaterne omgås med uforsigtighedSom det fremgår ovenfor er der i rapportenikkelagt op til, at de otteforhold er endegyldige svar på spørgsmålet om, hvad der får en skoletil at præstere højt. Der er tale om nogle tendenser vurderet på bag-grund af ganske få skolers præstationer.Ser man imidlertid på mediernes – og adskillige skoleaktørers –brug af undersøgelsen, vil man opdage, at resultaterne nærmest harværet ophøjet til sandheder. En særlig drejning handler om, hvordanman ofte forveksler forskellen på små og store skoler med forskellenpå udkantsskoler og byskoler.Undersøgelsen fra AKF peger på, at linjefagsdækningen har betyd-ning for en skoles præstation – og at dette forhold samtidig er afhæn-gigt af skolestørrelsen. Trods det spinkle undersøgelsesgrundlag er dergrund til at antage, at linjefagsdækningen – eller tilsvarende –harbe-tydning for en skoles præstationer. Dermed gives der anledning til atundersøge to forhold, nemlig dels om små skoler faktisk har ringeremulighed for linjefagsdækning eller tilsvarende, og dels om de stati-stisk set præsterer dårligere end store skoler.

Små skolers præstationer og linjefagsdækningSom beskrevet i flere undersøgelser er der intet, der tyder på, at småskoler præsterer dårligere end store skoler – hvis man samtidig tagerhøjde for socioøkonomiske forhold.32Ser man på linjefagsdækningen på små skoler, er der heller ikke ta-le om nogle generelt store forskelle i forhold til store skoler. Ifølge un-dersøgelser fra Undervisningsministeriet, der bygger på respons fra84% af landets skoler (eller ca. 1280 skoler), er der i eksempelvis fa-gene dansk og matematik tale om bedre linjefagsdækning på storeskoler; til gengæld har de små skoler flere lærere med relevant efter-eller videreuddannelse, dét der i undersøgelsen kaldes ”kompetencersvarende til linjefag”.33Denne tendens gør sig gældende for stort setsamtlige skolefag, hvorfor man med rimelighed kan konkludere, at detsamlet set er få procent, der skiller skolerne, når det kommer til læ-rernes linjefagsdækning eller tilsvarende.Hvis man derfor fortsat antager, at AKFs konklusioner vedrørendelinjefagsdækningens betydning for en skoles præstationer, er rimelige,må man samtidig konkludere, at dette forholdgenereltset ikke af-hænger af en skoles størrelse. Som respons på den ofte forekommen-32

I gennemgangen af Rejseholdets rapport, afsnit 3.3.2 findes referencer til flere un-dersøgelser, der peger på dette. Der henvises endvidere til Peter Allerups udtalelserherom i Kristeligt Dagblad, 8. juni 2010:http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/369276:Danmark--Ny-skoleplan-vil-lukke-500-skoler.Uni-C:Undersøgelse af linjefagsdækning i folkeskolen. Gennemgang af resultater.Se hele undersøgelsen her:http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Videre/PDF09/090706_Rapport_linjefag_2009.ashx.

de kommentar om, at lærere ’bedre kan komme til at undervise i dereslinjefag på store skoler’ udtaler Peter Allerup, professor i pædagogiskstatistik, DPU, at det ikke nødvendigvis af den grund bliver prioriteret,og atmange andre faktorer spiller ind på fagfordelingen, og fleksibilite-ten på en stor skole gør, at man lettere kan tage hensyn til den enkel-te lærers personlige ønsker til skemaet.Dette suppleres af DLFs un-dersøgelse om læreres linjefagsundervisning, hvoraf det fremgår, atdetkun er hver fjerde lærer, som udelukkende underviser i sine linje-fag.34Skolens Rejsehold og nedlæggelse af små skolerTrods den manglende sammenhæng mellem præstationer og skole-størrelse anbefaler Skolens Rejsehold – med henvisning til netop be-hovet for linjefagsdækning – at nedlægge små skoler:Et problem er,at små skoler ikke kan have det fulde spektrum af kompetencer – så-vel fuld linjefagsdækning som specialiserede kompetencer, for eksem-pel ressourcepersoner inden for dansk, matematik og elevernes ad-færd, kontakt og trivsel (AKT).35En sådan anbefaling kan undre, når man ret betænker, at små sko-ler netop ikke præsterer dårligere end store skoler – og at især linje-fagsdækningen (el. tilsvarende) ikke er markant lavere på små skoler.3435

Med vægtningen af AKT foranlediges man derfor til at antage, at Sko-lens Rejsehold vægter elevers trivsel som begrundelse for skolened-læggelse, men i en kommentar bemærker Jørgen Søndergaard, atSkolens Rejseholdudmærket er klar over, at mange forældre er gladefor de små skoler og at flere undersøgelser viser, at elever på småskoler oplever en bedre trivsel.36Hele Rejseholdets begrundelse fornedlæggelse af små skoler synes dermed at bygge på et spinkeltgrundlag, hvor også skolens interessenter – især forældre – i høj gradunderkendes.Udkantsskoler er ikke lig små skolerNår det i debatten ofte fremhæves, at små skoler er ringere eller præ-sterer dårligere end store skoler, er det altså ikke korrekt. Hvad derimidlertid er væsentligt, er en skelnen mellem små skoler og udkants-skoler. For når det kommer tiludkantsskoler,dvs. skoler, der ligger ikommuner udenfor de større byer, er der i væsentlig grad tale om dår-ligere præstationer – ikke som følge af ringere skolekvalitet, men der-imod som følge af elevbaggrund, social arv mv. Denne skelnen harifølge bl.a. Niels Egelund intet at gøre med skolens kvalitet, men der-imod især med økonomiske og strukturelle forhold:Vi har en polarise-ring, hvor de, der har de bedste job, klumper sig sammen i særligeområder omkring de store byer, og de, der har et dårligt uddannelses-

niveau, bor i andre dele af landet.37Denne udvikling får betydning forbørnenes skolegang og muligheder for præstationer i skoleregi. Der erderfor – som også Egelund indikerer – grund til at ændre på den gene-relle kommunale struktur og de økonomiske rammer, indenfor hvilke,man driver skole.AKF-undersøgelsens validitetI AKFs undersøgelse er der tale om et udvalg på otte skoler, samt firesammenligningsskoler. Dette synes at være et meget spinkelt grundlagat foretage så markante konklusioner på.Derudover er særligt to forhold væsentlige at fremhæve. For detførste er der intet sted i undersøgelsen redegjort for elevernes tidligereskolegang, herunder om flere af eleverne kunne tænkes at komme fraandre skoler, fx små skoler eller skoler med lav linjefagsdækning. Ele-vernes historik har selvsagt betydning for deres muligheder for at præ-stere – hvilket da også indirekte fremgår af den del af undersøgelsen,der vedrører indskolingen. Således er det relevant at undersøge ind-skolingen, fordi man må formode, at skolens præstationer udspringeraf et samlet skoleforløb. Men når de 15-16 årige elevers specifikke hi-storik ikke medtages, er konklusionerne mangelfulde.For det andet er det relevant at undersøge, hvorvidt forvaltningenhar indgået i et løbende samarbejde med skolen, og hvorvidt det nu-værende samarbejde har ændret karakter historisk. Det påpeges i un-37

dersøgelsen, at det tætte samarbejde mellem forvaltning og skole(herunder ledelse og lærere) er af betydning for en skoles præstatio-ner. Men det nuværende samarbejde – som udgør undersøgelsensgrundlag – har selvsagt kun betydning for fremtidige præstationer, ogikke for tidligere præstationer.Samlet set er der med AKFs undersøgelse nok anledning til at frem-hæve nogle væsentlige aspekter, men der er samtidig grund til at læseundersøgelsens resultater kritisk. Ikke mindst er det væsentligt at bru-ge disse i samspil med andre resultater, her især i kombination medsåvel kvantitative som kvalitative undersøgelser. I den sammenhænger det eksempelvis værd at bemærke, at der få måneder før offentlig-gørelsen af AKFs resultater, blev gennemført en lignende undersøgelseaf en nordisk arbejdsgruppe med bl.a. EVA som deltager. Her var for-målet atkortlægge hvilke faktorer der har en afgørende betydning forelevers læring i grundskolen.38Selvom målet for denne undersøgelsesynes at være en smule anderledes end målet for AKFs undersøgelse,så må man forvente et vist sammenfald mellem høje præstationer ogvurderingen af elevers læring; derfor er det bemærkelsesværdigt, atder blandt de 11 faktorer, som den nordiske arbejdsgruppe fremhæversom betydningsfulde kun er få genkendelige i forhold til AKFs otte fak-torer.En sådan sammenligning og brug af undersøgelser understreger be-tydningen af en kritisk gennemgang af eksempelvis AKFs resultater.

Behovet for forskning, undersøgelser og lign.SOPHIAs formål er først og fremmest at lave strategiske analyser medhenblik på at bidrage til kvalificering af den offentlige og/eller professi-onelt faglige debat og de politiske beslutningsprocesser. Herudoverskal vi forsøge at initiere forskning, forsøg og undersøgelser mm. Det-te sidste fordi enhver form for strategisk analyse næsten pr. automatikvil afdække behovet for yderligere viden på det analyserede felt.Dette gælder også denne hvidbogs område – det vil sige behovet foregentlig forskning, kontrollerede forsøg, uddybende undersøgelser ogstatistiske opgørelser. Gennem udarbejdelsen af nærværende hvid-bogssupplement, har vi erfaret, at der især mangler viden på feltetvedrørende:Kvalitative konsekvenser af:- skolelukninger eller sammenlægninger.- etablering af central ledelse af flere skoler på egne matrikler.- etablering af årgangsadskilte skoler og af fællesskoler (landsbyord-ninger).Kvantitative og kvalitative muligheder for udvikling af lokalskolen oglokalsamfundet(se hvidbogen om lokalskolen for emneområder):- Årgangsadskilte skoler.- Kvalitative aspekter ved ”matrikel”skoler uden egen ledelse, PR ogbestyrelse, specielt vedrørende pædagogisk ledelse og ejerforhold.

- Forældrebegrundelser for valg af friskole, oprettelse af friskole m.m.vedrørende specifikt skolestørrelse, klassekvotient, multietnicitet in-klusionsgrad, placering af skolen i lokalsamfundet eller udenfor.- Skolens betydning for lokalsamfundet hvad angår fraflyttere, tilflyt-tere.Ovenstående kan gøres til genstand for:- Forskning/feltforskning ved DPU, andet universitet, professionshøj-skole el. lign.- Forsøgsvirksomhed- Undersøgelser- Statistiske opgørelser af multivariabel karakterFor os at se er det væsentligt, at der i alle tilfælde vælges et viden-skabsteoretisk udgangspunkt, der tilgodeser såvel intra- som inter-subjektive tolkninger. Det vil sige, at en videnskabelig tilgang, der en-tydigt tager udgangspunkt i den del af virkeligheden, der kan gøres tilgenstand for målinger og kvantificeringer,nødvendigvismå suppleresmed forståelses- og fortolkningsperspektiver, der implicerer ikke-målbare størrelser.

Referenceoversigt med linksSkolelukningerSkolelukninger er en dårlig idéAf Lektor, Ph.D, Frans Ørsted Andersen. Center for Grundskoleforsk-ning. DPU, Aarhus Universitet.Manchet:Skolelukninger og -sammenlægninger er ofte en dårlig ide. Skal derspares på skoleudgifterne er der en anden langt mere hensigtsmæs-sig vej at gå.Link til kommentaren:http://www.dpu.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/kommentar_skolelukninger_en_daarlig_ide/

Skolenedlæggelse – forkert medicinAf Wolfgang Dibbern, cand.pæd.psych., fhv. forstander på Højer Ung-domsskole.Kronik fra Jyske Vestkysten d. 6. februar 2011.Manchet:Der vil næppe kunne opnås kraftige besparelser ved lukning af min-dre skoler, hvis man medtager alle omkostninger, der følger i køl-vandet. Hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at nå toppenved PISA-undersøgelserne, skal søgelyset rettes mod andre forhold.Ideer kan hentes i Finland - de små folkeskolers land!Link til kronikken:http://hovborg.net/wp-content/uploads/skolenedlæggelse-forkert-medicin.pdf

Skolen bestemmer hvor børnefamilier borInterview med Niels H. Carstensen, kommunikationschef i home, påbaggrund af webspørgeundersøgelse til homefranchisetagere og salgs-chefer.Manchet:I en ny spørgeundersøgelse fra home svarer to ud af tre ejendoms-mæglere, at en typisk børnefamilie fokuserer mest på afstanden tilden lokale skole/daginstitution, når de må vælge dén faktor, dervægter højest. Hvis ejendomsmæglerne må vælge tre faktorer, sva-rer knap ni ud af ti afstand til skole. Som nummer to kommer af-stand til jobbet og som nummer tre afstand til familie og venner.Skolen betyder i virkeligheden meget for en børnefamilie. Hvis vi serbort fra selve huset, så ligger skolen helt i top over ønsker til detkommende hjem. Når der venter ti års skolegang, så er det helt af-gørende for forældrene, at de føler sig trygge ved skolevejen," sigerNiels H. Carstensen, kommunikationschef i home.Linktilinterview:http://home.dk/bolignyt/flere-artikler/april-2010/skolen-bestemmer-hvor-boernefamilier-bor

Der er god økonomi i at lukke hver tredje folkeskoleAf KREVI – Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut.Pressemeddelelse, 11. august 2010.Manchet:KREVI konkluderer på baggrund af rapport om skolestruktur, at deter en økonomisk gevinst at lukke hver tredje folkeskole. Se i øvrigtafsnit 3.3.1 for en nærmere uddybning heraf. Link til pressemedde-lelse:http://krevi.dk/publikationer/rapporter/skolestruktur-i-danmark-to-analyserChoktal: Rekord i skolenedlæggelserFagbladet Folkeskolen har opgjort de kommende skolenedlæggelserfor 2011. Se undersøgelsen her:http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=66984Skolen lukker”Skolelukninger berører gymnastik- og idrætsforeninger, som benyt-ter skolernes faciliteter. Foreningsformænd forudser, at lokal sam-menhængskraft vil gå tabt, og at unge må forlade foreningen.”Se artiklen fra DGI her:http://www.e-pages.dk/dgi/448/12Lokalpolitikere: Skolelukninger er helt hen i vejret

Sammendrag af flere lokalpolitikeres bekymring omkring lukning aflokalskoler og disse skolers betydning for lokalsamfundet. Se mereher:http://politiken.dk/indland/ECE989711/lokalpolitikere-skolelukninger-er-helt-hen-i-vejret/Konsekvenserne af skolelukning i Køge KommuneFint notatet her:http://www.bevarsctnicolai.dk/presse/Bil3_Fag_forhold.pdfSkolepsykolog: Hvert femte barn vil lide ved skolenedlæggelser:http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63822Rejsehold vil lukke 500 skoler8. juni 2010. Udtalelse af formanden for Skolens Rejsehold, JørgenSøndergaard. Se artikel herom på:http://politiken.dk/indland/ECE989522/rejsehold-vil-lukke-500-skoler/Kritisk analyse af Rejseholdets anbefalinger af folkeskolen og dets an-befalingerNotat af Steen Nepper Larsen, medlem af SOPHIAs bestyrelse. No-tatet vedrører Rejseholdets ti anbefalinger og gennemgår kritisk an-befalingernes manglende videnskabelige belæg. Notatet kan findesher:http://www.dansklf.dk/multimedia/Notat_Rejseholdets_360_graders_eftersyn_24-06-2010.pdf

FriskolerSkolenedlæggelser øger efterspørgslen på privatskoler:http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=67297Kraftig stigning i antallet af nyanmeldte friskoler:http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=61659Ny friskole gør det svært at planlægge næste skoleår:http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=61659Skolesammenlægninger, skolestruktur og økonomiSkolefusion i høj bølgegangLæs om de logistiske vanskeligheder, der kan vise sig ved en skolefusion:http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=66701Ny skolestruktur på AmagerLæs om hele beslutningsforløbet her:http://www.klftv.dk/Undersøgelser om folkeskolenDanmarks Lærerforening (DLF) undersøger jævnligt forskellige for-hold om folkeskolen, undervisning og arbejdsvilkår. En række af dis-se undersøgelser vedrører budgetter, økonomiske rammer og for-ventninger herom. Undersøgelserne kan findes her:http://www.dlf.org/presse/undersøgelserElevtal for grundskolen 2009/2010

Undersøgelse foretaget af UniC Statistik og Analyse, hvoraf elevtalfordelt på folke- og friskoler, samt den samlede tilgang til friskolervs. afgang fra folkeskoler. Undersøgelsen findes her:http://www.uvm.dk/~/media/Files/Stat/Folkeskolen/PDF11/110106%20Elevtal%20i%20grundskolen%202009.ashxLandsbysamfund, strukturdebatLandsforeningen af LandsbysamfundDenne forening er en paraplyorganisation, der varetager lokalsam-fundenes, landsbyernes og landdistrikternes interesser. En af LALsmærkesager er at styrke borgerinddragelsen i offentlige beslut-ningsprocesser, idet der herved bliver taget udgangspunkt i den vir-kelighed, der eksisterer i landdistrikterne. Det er muligt at blivemedlem via hjemmesiden. Under fanen, ”Kategorier – skole mm.”,findes der indlæg specifikt til lokalskoledebatten.Landsforeningen af Landsbysamfund:www.lal.dkRingkøbing-Skjerns borgerinddragelseI forbindelse medRingkøbing-Skjernkommune strukturdebat harman etableret en hjemmeside, hvorpå borgere kan debattere dekommende strukturer. Hertil har man lavet en side med bag-grundsmateriale.Link til kommunens hjemmeside medbaggrundsmateriale:http://www.rksk.dk/Baggrundsmateriale---Skoleområdet-12679.aspx

Innovative lokalskolemodellerSkolen i bevægelse:http://www.skole.vejle.dk/page43585.aspxEntreprenørskab og Innovation:http://www.vejle.dk/page40668.aspxLæssøesgade Skole:http://www.l-skole.dk/Infoweb/Designskabelon9/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID(underPræsentationkan man finde skolens udviklingsplan).PåVelfærdens Innovationsdagnævnes folkeskolen som en af de femvelfærdsudfordringer, der er stort behov for at finde løsninger på.Her har forskellige skoler sendt løsninger ind. Link til Velfærdens Innovationsdag:http://www.velfaerdensinnovatoerer.dk/index.phpLink til løsninger:http://www.velfaerdensinnovatoerer.dk/viden-og-vaekst.htmlSkarrild Karstoft Landsbycenter:www.skarrild-skole.dkogwww.skarrild-karstoft-landsbycenter.dkLandsbyordningen – en hvidbog:sewww.sophia-tt.orgFremtidens skole – folkeskolen i Odense 2020På denne side redegøres der for forskning, som Odense Kommunehar benyttet i sin skoledebat og som vedrører forhold omkring godundervisning, skolestrukturer, skolestørrelser, den udelte skole, mo-

tivation og afslutningsvis en række mere generelle betragtninger ogvurderinger af børne- og ungeskoler.Link til notatet:http://e-odense.dk/web4/fremtidensskole/arkiv/spoergsmaal%20og%20svar/forskning%20og%20erfaringer.aspxMartin Fitton: Small Schools: an undervalued asset? Wales and theInternational Context.Fittons tekst kan findes i kommenteret form i nærværende hvid-bogssupplement, afsnit 3.2.5, mens den fulde tekst kan ses i danskoversættelse påwww.sophia-tt.orgHaderslev-reformenI Haderslev Kommune bad man børne- og familieforsker Per SchultzJørgensen om hjælp til at beskrive og udtænke en ny struktur forbørne- og ungdomsområdet. Dette udmøntede sig i et udviklings-projekt til fremme for lokalskoletanken. Dele af bidraget kan læses inærværende hvidbog, afsnit 3.2.2.Politiske, kommunale, regionale udspil, analyser, rapportermm.Rejseholdets anbefalingerSærligt Rejseholdets 10. anbefaling er interessant i debatten omskolenedlæggelse. Heri påpeges det, at der kan skabesstyrket fag-lighed gennem større skoler.Der er i nærværende hvidbogstillæg,afsnit 3.3.2, kommenteret på Rejseholdets 10. anbefaling og deresarbejde generelt.

Link til Skolens Rejsehold:www.skolensrejsehold.dkLink til den 10. anbefaling og udfoldelse heraf:http://www.skolensrejsehold.dk/skolens%20rejsehold/afrapportering/anbefaling%2010.aspxSpecialeundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ogstyring.Rapport fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL, juni2010.I rapporten s. 144-145 påpeges det med henvisning til Deloitte, atsmå skoler generelt er mere tilbøjelige til at udskille elever til speci-alklasser eller specialskoler end større skoler. Rapporten kan findesher:http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF10/100604_specialundervisning_folkeskolen.ashxDen højt præsterende skoleRapport fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF), november 2010.Rapporten er kommenteret i nærværende hvidbogstillæg, afsnit3.3.3 og kan desuden findes her:http://www.akf.dk/udgivelser/container/2010/udgivelse_1112/Konsekvenser af en ændret skolestruktur – et litteraturreview af eksi-sterende undersøgelserRapport af KREVI – Det Kommunale og Regionale Evalueringsinsti-tut, august 2010.Rapporten er diskuteret i nærværende hvidbogstillæg, afsnit 3.3.1.

Link til rapporten:http://krevi.dk/publikationer/rapporter/skolestruktur-i-danmark-to-analyserDanske Kommuners Skolestruktur. En kortlægning af skolestrukturen2008 og udviklingen fra 1998 til 2008Af KREVI - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, august2010.Rapporten findes her:http://krevi.dk/publikationer/rapporter/skolestruktur-i-danmark-to-analyserTilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategierAf Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2010.Rapporten findes her:http://www.sbi.dk/boligforhold/boliger/tilflyttere-til-yderomrader/tilflyttere-til-yderomrader-forandring-integration-og-strategier/Evaluering af Lolland Kommunes nye skolestrukturDanmarks Evalueringsinstitut (EVA), 2010.Evaluering har til hensigt at undersøge, hvilken betydning imple-menteringen af en ny skolestruktur har haft for den oplevede kvali-tet i Lolland Kommune, samt dermed identificere om der er behovfor justeringer eller ændringer. Evalueringen findes her:

http://www.eva.dk/eva/projekter/2010/evaluering-af-den-nye-skolestruktur-i-lolland-kommune/projektprodukter/evaluering-af-lolland-kommunes-nye-skolestrukturI forbindelse med Lolland udtaler professor ved Center for Forskningi Landdistrikter, SDU, Gunnar Lind Haase Svendsen: På Lolland er”udgifterne til folkeskolen pr. elev steget 30 procent fra 2004 til2010, selvom 21 skoler er reduceret til 4 skoler gennem perioden.”Se interview med professoren her:http://www.e-pages.dk/dgi/448/12Bornholms Regionskommune. Evaluering af distriktsmodellen for sko-levæsenet.Af KL Konsulentvirksomhed, august 2010.Rapport vedrørende den nye struktur, virkning af distrikternes af-grænsning mm. Rapporten findes her:http://www.brk.dk/resources/14004.pdfJuridiske forhold og mulighederI folkeskolelovens §24a defineres små skoler som skoler med normaltikke over 150 elever. Samme paragraf giver mulighed for fælles le-delse på tværs af folkeskole, dagtilbud, SFO og fritidshjem.Folkeskolelovens §24a findes her:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133039#Par55a_Stk1_Not10

LitteraturBard, Joe, Gardener, Clark and Wieland, Regi (2005):The RuralSchools Consolidation Report – History, Research, Summary, Con-clusions and recommendations.By National Rural Education Associa-tion (Primært undersøgelser fra USA).Cambridge Policy Consultants, (May 2010):Cost of Small PrimarySchools in Wales – Review of Evidence.Cotton, Kathleen:School size, school climate and student perform-ance.School involvement Research Series. Northwest Regional Edu-cational Laboratory, Portland. Sewww.nwrel.orgEstyn (Her majesty’s Inspectorate for Education and Training in Wales)(2006):Small Primary Schools in Wales.Evans, Alwyn (2005):Small Rural Schools: A Welsh Perspective.InSigsworth.Fitton, Martin:Small Schools: an undervalued asset? Wales and theInternational Context.Teksten er et sammendrag af artiklen iInter-national Journal of Educational research(se nedenfor).International Journal of Educational Research(IJER) nr. 48, 2009.(Særnummer af IJER med artikler fra en række lande om forskningog politik på lokalskoleområdet).Kvalsund, R. (2009):School Environments for social learning shapingMechanisms: Comparison of smaller and larger schools.In IJER nr.48.OFSTED (2000):Small Schools: How are They Doing?Rural Development Subcommitee (2008):Inquiry into the Reorganisa-tion of Schools in Rural Wales.Se:www.assemblywales.org.

Sigsworth, Alan og Solstad, Karl Jan (ed.)(2005):Small Rural Schools:A Small Inquiry.Nesna University College and Interskola.Sörlin, Ingrid (2005):Small Rural Schools: A Swedish Perspective.InSigsworth 2005.Wilson, Valerie & McPake, Joanna (1998):Managing Change in SmallScottish Primary Schools – Is there a Small School ManagementStyle?Wilson, Valerie & McPake, Joanna (2007):Leadership in small ScottishPrimary Schools.Government Social Research.

Debatten fortsætterNærværende hvidbogssupplement om lokalskolens fremtid er led i SO-PHIAs generelle arbejde med at kvalificere debatten og beslutnings-grundlaget indenfor det uddannelsesmæssige område. Selvom vi nuhar valgt at udgive noget, der minder om endnu en hvidbog om em-net, skyldes det ikke, at vi betragter emnet som udtømt. Tværtimod erder tale om et både følsomt og ikke mindst uudforsket emne, hvor vi-den, erfaringer og visioner hele tiden er under udvikling.Derfor må dette supplement også opfattes som endnu et redskab tilat kvalificere debatten, men vel at mærke et redskab, der også udvik-ler sig. Det er således tanken, at SOPHIA vil fortsætte sit arbejde medat indsamle viden, materiale, forskning mm. om området – og omnødvendigt, udgive dette materiale.

Om hvidbogens betydningAt debatten på området er så livlig vidner især om, at mange er berørtheraf. Og netop derfor bærer arbejdet med hvidbogen også fortsatpræg af processer, hvor områdets interessenter – forældre, lærere, le-dere, politikere, forskere m.fl. – bliver hørt. Således har SOPHIA i for-året 2011 udført en spørgeskemaundersøgelse, hvor modtagere af denførste hvidbog har haft mulighed for at bidrage. Mange af disse bidragindgår i nærværende bog, nogle steder med referencer, andre stedersom inspiration til videre research.

En stemme i debattenSom beskrevet er det SOPHIAs hensigt at bidrage til en mere nuance-ret debat omkring lokalskolenedlæggelse. På lige fod med andre inte-ressenters ageren i debatten har SOPHIA i det forgangne år søgt atmarkere sig gennem såvel dagspresse som i forskellige debatfora.Med fokus på betydningen af vidensindsamling og vidensdeling vil viopfordre alle til at indgå i debatten. Hver en stemme tæller, og der fin-des mange uopdyrkede marker, når det kommer til diskussionen ombevarelse eller nedlæggelse af den lokale skole!

5.2.1

Kontakt