4 års STX med hensyntagen og perspektiv

Almendannelse, personlig udvikling, studieteknik og brobygning

2011/4/11 Jannik Beyer <[email protected]>Kære Birgitte BjørnTak for din henvendelse.Fra Videnscentrets side følger vi forsøgne med inklusion af unge med autisme i gymnasier og HF med storinteresse. I den sammenhæng har vi fulgt forsøgsordningerne i Tåstrup og Paderup, og har bl.a. væretrepræsenteret som fagligt sagkyndig i forbindelse med udarbejdelsen af EVA's evelueringsrapport.Ønsket om et fire årigt gymnasieforløb nævnes i EVA-evalueringen, da tidspreset i uddannelsen øgerrisikoen for stressreaktioner og for "drop out" blandt de unge. At presset forøges af en længere transport itilknytning til skoledagen samt af sansemæssige problemer er ikke noget, vi har direkte tal for, men detforekommer i høj grad sandsynligt.Der kan dog også argumenteres imod et 4-årigt tilbud, da en et-årig forlængelse vil gøre afvigelsen fra denalmene gymnasieuddannelse større og i øvrigt have en række økonomiske konsekvenser. Der henvisesderfor ofte til de forskellige HF enkeltfagsordninger, til elever, som har behov for mere end 3 år til atgennemføre et studie.Hvorfor så alligevel overveje nye forsøg med et fire årigt gymnasieforløb eller med særlige HF forløb?.Gymnasieuddannelsen skulle gerne fremstå som en målrettet ungdomsuddannelse, som ikke kunkvalificerer de unge "akademisk" i form af valgfag og karakterer, men som tillige rummer væsentligealmentdannende og studieforberedende aspekter.Det er især de to sidste elementer, som ind imellem kan stå svagt, ved de nuværende ordninger. Enargumentation for en 4 årig uddannelse kunne derfor meget vel styrkes, hvis det 4. år blev målrettet enåbning ud mod det bredere studiemiljø, f.eks. ved at et eller flere højniveau fag blev læst i en almenklassesamt ved at en væsentlig del af timerne på 4. år viste hen imod det projekt det er, at indgå i et brederestudiemiljø.Jeg ved ikke om dette på nogen måde lader sig forene med den målgruppe og med det forsøg, I har itankerne, men hvis et sådant forløb blev afprøvet, ville vi afgjort være meget interesseret i at følge det ogbeskrive det fra VIHS.Venlig hilsenJannik BeyerLeder af specialfunktion, autisme, ADHDDirekte:Mobil:E-mail:+45 21 71 31 84[email protected]

Ung med medborgerskabAutister har også ret til et ordentligt livNicolai ØstergaardDknyt.dk - 07/04/10 16.36Medierne har rigtig travlt med at skrive om, hvor dyre autister og psykisk syge er for samfundet. Det synes jeg ikkeer rart at læse. Det synes jeg ikke mennesker kan være bekendt. Det gør mig ked af det, forarget, vred, bekymretog angst for min fremtid. Jeg er nemlig autist.Når man har autisme, slås man med et utal af ting, og hver eneste dag bliver reduceret til et kursus. Som yngrehavde jeg svært ved bare at være i skolen og havde det meget dårligt og magtede ikke at lave lektier i halvandetår, på trods af at min IQ er en del over normalen.Nu har jeg heldigvis under de rigtige rammer fået det bedre i skolen. Jeg har indhentet de 18 måneder udenordentlig skolegang, ligger endda i den 2-cifrede ende af karakterskalaen og kan følge med i og hjælpe med minfars arbejde. Men det betyder ikke at alt er godt, og jeg ikke behøver støtte mere. En helt basal ting i hverdagen såsom at gå over gaden og købe en sandwich er næsten umulig for mig at gøre.Bare fordi man får det noget bedre, skal hjælpen ikke fjernes. Vi har altid brug for støtte, selv når tingene går godtfor os, for der opstår hele tiden nye situationer, som vi ikke ved, hvordan vi skal klare. Og det er rigtig vigtigt, at demennesker som hjælper os virkelig forstår os og vores autisme. Med os kan tingene ikke gøres halvt så hjælperdet ikke, tværtimod, - det skal gøres på en helt speciel måde.Når en autist koster X antal kroner hvert år, så er det jo fordi, at han/hun får hjælp og bliver behandlet, som enhveranden med en sygdom - ligesom en person med kræft, sukkersyge eller hjerte- karsygdomme for eksempel. At demennesker skal have behandling, er der ingen borgere eller politikere, som sætter spørgsmålstegn ved.Hvorfor sætte spørgsmålstegn ved min behandling? Hvorfor er jeg mindre værd end andre mennesker?Jjeg har aldrig fået valget, om jeg vil være autist eller ej. Sådan var det bare, og jeg havde at acceptere det.Autister siges at have en voldsom adfærd. Men i størstedelen af den voldsomme adfærd er det faktisk ikke os,som gør noget forkert i forhold til andre. Men omverdenen der gør noget forkert i forhold til os - og det reagerer vipå, og vi har desværre ikke så mange måder at udtrykke os på. Det er netop derfor, vi har brug for hjælp, og det erså vigtigt, at vi gives den rette hjælp!Der er så meget her i verdenen, der koster penge - hvorfor skal vi med autisme lige være ofrene? Bare fordi voreshandicap ikke kan ses med det blotte øje?I en verden hvor der sættes spørgsmålstegn ved at yde hjælp til helt basale menneskelige behov, er der gåetnoget grueligt galt!Nicolai Østergaard, 16-årig autist

En par bemærkninger:Rigtig mange forældre har, ved vejledningsseancer, givet stærkt og klart udtryk for at de ønsker etgymnasie- (og handelsskole-) tilbud for vore ASF´ ere (og andre med særlige/lignende behov) i Århus. Vier trods alt 300.000 indbyggere. Jeg er fuldstændig enig! Den enighed deler jeg med resten afspecialvejledergruppen samt mange af mine vejlederkolleger, der vejleder i de ordinærer uddannelser. Herser de at unge med ASF dropper ud, da de ikke magter det ordinære system (selv med støtte). Når de erdroppet ud er mulighederne for udd. begrænsede.En del unge velfungerende ASF´ere, der kunne have interesser og evner til STX , kan være forholdsvisnydiagnostiserede. Generelt vil vi specialvejledere sige at de unge der kunne profitere af et sådan tilbudvil være ældre end "normalt". Det er ikke unge der kommer direkte fra folkeskolen. Ofte vil det være ungeder har forsøgt sig i det "normale", men ikke har kunnet magte det bl.a. pga det sociale aspekt. Det kanvære unge der måske har været en tid om at komme til den forståelse at de har behov for noget særligt(læs særlige rammer) for at kunne gennemføre en STX. Det handler i meget høj grad også om den sen-modning der er helt generel for mange unge med handicaps eller psykiatriske lidelser.Vi glæder os meget til at høre mere fra jer. Held og lykke med jeres møde i UVM.Med Venlig HilsenKarin Øgir,STU-/Specialvejleder,UU Århus-Samsø.(Værkmestergården)Værkmestergade 3, 1. sal8000 Århus C.Tlf.: 2960 9569E-mail: [email protected]

1.Mener du, at der er kvalificerede ansøgere nok til en Asperger STX-uddannelse i Århus? (anslågerne et tal), mener du, at tilbuddet vil konkurrere med Paderup Gymnasium?, og mener du at der erbehov for begge tilbud?Vi specialvejledere i UU Århus oplever at der er et reelt behov for et STX-tilbud for ASF´ ere i Århus, en bymed 300.000 indbyggere.Vi har alle unge (under 25 år) i vores porteføljer, der kunne profitere af et sådan tilbud, fordi de har defaglige kvalifikationer og ønsket om en universitetsuddannelse. Antallet vil være et forsigtigt skøn, så detvil jeg ikke gøre konkret. Jeg kan dog, ud fra den snak vi har haft i specialvejledervejledergruppen, medsikkerhed sige at vi alle mener at tilbudet ER både nødvendigt og at der absolut er tilstrækkeligt medunge, bare indenfor kommunegrænsen. Unge der vil og kan (qua evner) søge et sådan STX-tilbud. Jegvurderer at der er et temmeligt stort tal, når man kikker på det antal årgange der kan være i spil.

Som nævnt vejleder vi unge til og med det 24 år (op til 25) alle er unge der endnu ikke har gennemført enungdomsuddannelse. Således eksisterer der unge der er 25+, der endnu ikke har en ungdomsuddannelse,men som absolut vil kunne både ønske og profiterer af en STX for ASF´ere, hvis den eksisterede. Disseunge kan være unge der pt er uden beskæftigelse.Der vil også være unge der har gennemført STU, der kan er blevet modnet til STX for ASF´ ere.Desuden har Århus et stor opland. Silkeborg, Hørning, Skanderborg, Odder, Favrskov.Om et Århus-tilbud kan udkonkurrere tilbudet i Paderup: Svaret er afgjort nej. Fordi: Der er pt, migbekendt, INGEN Århusborgere i tilbudet i Paderup. Der er, mig bekendt, én ung der kommer lidt længeresyd fra end Århus, men ingen direkte fra vores kommune.Dette skyldes at unge med ASF ikke kan overskue den lange transport til og fra Paderup.Både mine specialvejlederkolleger og u.t. har haft vejledning af en del unge der kunne have profiteret af ettilbud som i Paderup. Det der har afskrækket eller gjort det umuligt for den unge at er at tilbudet IKKE erindenbys. Langt de fleste unge med ASF, om de så er nok så velfungerende, vil være udtrættede efter endttransport til Gymnasiet i Paderup. Således vil deres uddannelsesforløb være en dødssejler. Dette ALENEpga den lange og uoverskuelige transport.2.Har det betydning for unge med autisme, at der er et uddannelsestilbud tæt på deres bopæl?Svaret er under punkt 1.3.Vi mener, at hvis vi skal have flere begavede unge med autisme til at gennemføre engymnasieuddannelse, er det nødvendigt med et 4-års forløb for at tage hensyn til elevernes særlige behov,herunder sansemæssige forstyrrelser, som er meget trættende for personen. Ved at udstrække forløbetkan skoledagen gøres lidt kortere, hvilket mindsker presset på eleven og reducerer stressniveauet. Det 4-års forløb giver også mulighed for at give eleverne redskaber til håndtering af projekt- og gruppearbejdeog personlig udvikling.(Fra andre gymnasiale Aspergerklasser ved vi, at det har voldt eleverne problemerat lave projektarbejde). Samlet skulle det øge muligheden for gennemførelse af gymnasiet og på sigt øgeuddannelses- og jobmuligheder. - Er du fagligt enig i vores betragtninger, og kan du evt. tilføje andrevæsentlige forhold, som er vigtige at fremhæve i forhold til et 4 års forløb frem for et 3-års forløb?Det er en klar fordel for en ung med ASF, hvis stresniveauet minimeres. Vi ser meget ofte at det er streshos den unge med ASF, der er bremseklods for indlæring og udvikling. Dette kan ikke diskuteres, det er etfaktum. Et 4-årigt forløb vil med sikkerhed sikre at der kommer flere igennem en STX end hvis den vælgesat blive et 3-årigt-tilbud. Vælges der et 3-årigt forløb vil der således være færre unge med ASF der kangennemføre, hvilket ikke taler til fordel for regeringens plan om at 95% af en ungdomsårgang skal have enungdomsuddannelse.Vi har unge ASF´ ere i vores porteføljer der ville takke ja til et 4-årigt-tilbud, men ikke kunne magte etforløb på 3 år.Lige en sidebemærkning: Jeg kan godt forstå hvis nogen kunne bekymrer sig om hvorledes de så senereville kunne genemføre en videregående uddannelse. Svaret er at unge med ASF ofte er så optagede af også målrettede ift et helt specielt område, hvilket også gælder ift en uddannelse. Så det der opleves, forstuderende med ASF er at de ikke har vanskeligt ved at fordybe sig og magte opgaverne, når blot emnet eret de selv vælger og brænder for. Derfor er mange med ASF gode til at studere på universitetet, hvor de(endeligt) kan fordybe sig i et emne de holder af...og kun det. Således vil en STX for nogle ASF´ ere væreet nødvendigt onde de skal gennemføre (og gerne gennemfører), sådan at de kan opnå deres drøm om atstuderer det fag de har en særlig interesse for. Så bekymringen skal nok ikke være så overvældende.4.Kan du sige noget om, hvor mange stille, måske anorektiske piger i 16-17 års alderen, der ogsåkunne være potentielle ansøgere til en STX-uddannelse for aspergere?De unge vi kender der har psykiatriske diagnoser som f.eks anorexi er ofte så syge af deres lidelse at deikke magter en uddannelse. Det vi ser er også at de psykisk syge unge, der bliver raske, ofte kan magte enordinær ungdomssuddannelse. Men der findes da sikker eksempler på f.eks. stille unge medspiseforstyrrelser eller angst, der ville kunne profitere af et skærmet STX-tilbud. At tilbudet så er 4-årigt vilså også bedre kunne imødekomme at den unge f.eks skal passe en behandling.