1. IndledningTak for et samråd om PISA Etnisk 2009, som jegsynes er meget nødvendigt.Lad mig starte med at slå fast, at der jo har været en fremgang i resultaterne fra2000 til 2009. I 2000 forlod 49 pct. af elever med indvandrerbaggrund skolenuden funktionelle læsekompetencer. I 2009 er dette tal faldet til 38 pct. Der eraltså sket et fald på 22 procentpoint over ni år.Når det så er sagt, så er det jo stadigvæk en meget stor urdfodring, og det væk-ker til stor bekymring, at vi stadigvæk oplever, at så mange tosprogede børnbliver tabt på gulvet, og det er selvfølgelig ikke acceptabelt.2. Spørgsmål AÆ og AØDet er en fuldstændig fundamental forudsætning for vellykket integration i detdanske samfund, at

de tosprogede unge forlader skolen med et fagligt ni-

veau,

som er tilstrækkeligt til, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse, fået job og deltage som aktive og bidragende medborgere i det danske samfund.



Og skal vi i mål med, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015

får en ung-domsuddannelse, er det også strengt nødvendigt, at det faglige niveau hos detosprogede elever bliver bedre.Derfor er det også afgørende, at vi nu ser på, hvad vi kan gøre for at forbedredet niveau, vi står overfor. Regeringen tager problemet med de tosprogede ele-vers faglige efterslæb alvorligt, og derfor har vi også løbende gennemført initi-ativer, der har haft til hensigt at forbedre de tosprogede elevers resultater i fol-keskolen.Her tænker jeg blandt andet på

styrkelsen af undervisningen i dansk som

andetsprog i Fælles Mål,

så den dansksproglige udvikling finder sted i alleskolens fag,

øgede muligheder for fordeling

ved at sende elever med væsent-lige sprogstøttebehov over på andre skoler end distriktsskolen, muligheden forpå forsøgsbasis at oprette

heldagsskoler

i områder, hvor der er behov for fleretimer og mere støtte,

obligatorisk sprogtest af treårige og ved skolestart,

sprogstimulering

for dem med behov og en styrket indsats for læsning blandtandet med

uddannelse af flere læsevejledere.

Med

reformen af læreruddannelsen har regeringen sørget for, at alle

kommende lærere sikres kendskab til undervisning af tosprogede elever.

Derudover er faget

dansk som andetsprog blevet et linjefag på læreruddan-

nelsen.

Snart lanceres den første version af de frivillige

test i dansk som andetsprog

til tosprogede på 5. og 7. klassetrin.

Disse test vil kunne hjælpe med at sporeelever med fortsat sprogstøttebehov på mellemtrin og i udskolingen, hvor vived, at der kan være særlige behov, også hos de elever, der er godt med i ind-skolingen.3

Alle de mange

tiltag, vi har iværksat for generelt at styrke evalueringskul-

turen i folkeskolen,

skulle også gerne medvirke til, at kommuner og skolerbliver opmærksomme på, hvor der er behov for at sætte ind med særligt målret-tede tiltag.

Elevplaner og de nationale test

giver bedre mulighed for at findede elever, der skal hjælpes særligt.

Obligatoriske afgangsprøver

sikrer, at vifår et mere komplet billede af fagligheden hos de elever, der forlader folkesko-len.Og kommunerne har i samlingen af evalueringsredskaber også fået

kvalitets-

rapporten,

hvor kommunerne for hver skole skal angive, hvordan elever, dermodtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i sammenligningmed eleverne set under et, hvilke ressourcer, der er afsat til undervisning idansk som andetsprog, og på antallet af elever, der undervises i dansk som an-detsprog.Senest er der lavet en ny lovændring vedtaget, at alle

småbørn, der ved sprog-

testen i treårsalderen har behov for sprogstimulering, kan tvinges i børne-

have ved forældrepålæg.

Og kommunen har pligt til at

standse børnefami-

lieydelsen,

hvis forældrene ikke samarbejder om opfølgningen på deres barnssprogvurdering.Parallelt med at redskaberne for kommunerne er styrket, har

regeringen

iværksat rådgivning til kommunerne blandt andet i form af en Tosprogs-

Taskforce

etableret i 2008 for satspuljemidler, der både giver

landsdækkende

rådgivning og samarbejder med fem specifikke kommuner

om at styrkefagligheden hos de tosprogede elever.



Regeringen har leveret en række redskaber,

som kan og skal bruges afkommunerne, og som forhåbentlig også er med til at styrke de tosprogede ele-vers faglighed i folkeskolen.Når det er sagt, så er der behov for at gøre mere. Og det er der slet ikke nogentvivl om. Hvis vi ser på et område, hvor jeg synes, at vi bliver nødt til at væremere lydhøre i forhold til at gennemføre flere initiativer, så er det i forhold tilnogle af de

udforinger, vi ser på skoler med over 40 pct. tosprogede,

hvor viser, at

indlæringen daler betragteligt.

Derfor lægger regeringen i sit folkeskoleudspil op til, at kommuner med særligtstore udfordringer skal have

mulighed for at oprette skoledistrikter, der ik-

ke er geografisk sammenhængende.

I folkeskoleudspillet ligger også muligheden for, at

kommunerne reserverer

integrationspladser til tosprogede elever,

som så får mulighed for at gå i sko-le på en skole med en mindre andel tosprogede elever.Fra de skoler, der har

fået dispensation fra folkeskoleloven til at oprette

heldagsskoler

ved vi, at tosprogede elever med en svag hjemmebaggrund kanhave særlig glæde af en længere skoledag. Og det må jeg sige, at det havde jegselv lejlighed til at se i mandags, hvor jeg besøgte Selsmoseskolen i Høje-Taastrup, som jo har meget flotte erfaringer med heldagsskolen og også med deerfaringer, de har gjort ved at styrke indlæringen i de små klasser. De erfarin-ger, som man kan se her, er meget rørende i forhold til, hvordan den fagligestyrkelse har påvirket indlæringen i de små klasser. Og jeg er ikke et sekund itvivl om, at det er noget af det, der skal gøres i andre dele af landet, hvor vi harsærlige udfordringer. Det er lige præcis det, regeringen har givet mulighed for ighettoudspillet.5

Derfor har regeringen i ghettoudspillet foreslået, at give bedre muligheder forat der

kan oprettes flere heldagsskoler

i tilknytning til udsatte boligområder.Derudover skal vi i det her forår jo forhåbentlig også blive enige om et folke-skoleudspil, der kan være med til at sikre, at også de tosprogede elever får bed-re vilkår. Blandt initiativerne heri er

læseløftet, den udvidede 6-timers skole-

dag i indskolingen, skærpede og præciserede fælles mål, flere timer i

dansk, matematik, engelsk og naturfag

og en

ny model for udskoling.

Vi

genoptager nu forhandlingerne om folkeskoleudspillet,

og jeg er ikke etsekund i tvivl om, at det er nødvendigt at gøre mere. Folkeskoleudspillet ud-stikker en lang række nye forslag, ghettoudspillet indeholder også gode forslag,men jeg har ikke lagt skjul på, at jeg syntes, at det er nødvendigt at lave en na-tional handlingsplan, som kan udbedre nogle af de udfordringer, som vi ser.Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg mener at det er afgørende, at alle sko-ler og kommuner tager det her meget alvorligt, når vi årgang efter årgang des-værre taber ret mange på gulvet. Og det gælder jo i øvrigt ikke kun for de to-sprogede elever, men de tosprogede elevers andel er jo desværre markant stor.Derfor har jeg varslet, at det

kvalitetstilsyn,

som Undervisningsministeriet al-lerede gennemfører på folkeskoleområdet,

skal skærpes.

Fremover skal dersimpelthen mindre til, før ministeriets tilsyn fanger en skole med dårlige resul-tater og indleder en dialog med kommunen. Og de tosprogede elevers resultaterskal være et særskilt fokusområde for kvalitetstilsynet, herunder i forhold tilskoler med en stor andel af tosprogede, hvor resultaterne i mange tilfælde ersærligt dårlige.



For at kunne handle skal problemet være synligt.

Jeg er ikke tilfreds med, atdet kun er, når vi med års mellemrum får lavet PISA undersøgelser, at vi fårdiskussionen.Derfor synes jeg også, at der er behov for i højere grad at få lavet nationale tal,der kan være med til at sætte fokus på den udfordring, vi har. Det kan ske vedårlige undersøgelser for på den måde at styrke muligheden for at overvåge,hvordan udviklingen går. For at fastholde den løbende opmærksomhed på atforbedre de tosprogede elevers faglige niveau vil Undervisningsministeriet der-for fremover udarbejde en

årlig undersøgelse af de tosprogede elevers resul-

tater,

som kan supplere de sjældnere PISA undersøgelser.

Fremover vil jeg i øvrigt sikre, at kommuner og skoler får bedre oplysnin-

ger

om, hvordan det går med deres elever, og hvor der skal sættes ind.Jeg anerkender, at det er

en vanskelig opgave for kommunerne.

Der er enkel-te skoler, som har helt særlige og næsten uoverskuelige udfordringer. De liggeri socialt belastede områder, tosprogsandelen er massiv, de ressourcestærke ele-ver er flygtet for længst, lærerne har store udfordringer i forhold til elever ogforældre, og forældres og elevers motivation og opbakning til skolen er be-grænset.Der tror jeg ikke nødvendigvis, at nytter at pege fingre af de skoler og kommu-ner, hvor der er denne type problemer. Jeg tror også, at der er

behov for at ta-

ge en dialog og give dem en hjælpende hånd.

Det er også derfor, at jeg harindbudt en lang række kommuner til en dialog om, hvordan man kunne fore-stille sig, at man kunne

indgå forpligtende aftaler

med nogle udvalgte kom-muner, som har nogle af de skoler, hvor andelen af tosprogede elever er høj, oghvor de tosprogede elever samtidig har meget dårlige resultater.7

Jeg kan ikke sidde som undervisningsminister og se på, at der er skoler, somdesværre har en meget meget høj andel af elever, som ikke er i stand til atkomme videre, når de har forladt 9. klasse.Der havde jeg et meget godt møde i sidste uge med tre kommuner. Der vardesværre nogle kommuner, som ikke fandt det afgørende at komme, eller dereskalendere forhindrede dem i at komme. Men når det er sagt, så havde vi et rig-tigt godt møde, som også munder ud i, at det udspil, som jeg sidder og arbejderpå i forhold til, at lave en overbygning både til folkeskole- og ghettoudspillet,nu også har fået nogle konkrete forslag, som det kan udbygges med Og jeg for-venter altså, at det kan præsenteres ugen efter påske.Så disse tre elementer som jeg har nævnt her – skærpet tilsyn, en årlig under-søgelse af de tosprogede elevers resultater og forpligtende samarbejder medkommunerne– vil så blive udfoldet yderligere i den nationale handlingsplan,som jeg håber, at vi kan enes om politisk, og som kan medvirke til at de 38 pct.falder markant. Det skylder vi de mange elever, som ikke er i stand til at klaresig særligt godt, når de forlader folkeskolen