Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 242
Offentligt
En skole i verdensklasse uden naturfag?Af Erland Andersen, naturfagskonsulent, og Peter Norrild, tidl.seminarierektorEn folkeskole i verdensklasse skal måske realiseres uden naturfagene, biologi,fysik/kemi, geografi og natur/teknik. Det skyldes ikke mangel på visioner om, hvadnaturfagene kan bidrage med i fremtidens samfund, tværtimod. Sådanne visionerudfoldes nemlig for fuld kraft blandt dygtige naturfagslærere og ildsjæle i skolensverden. Men manglen på dygtige og fagligt opdaterede lærere i naturfagene vokser,også selvom adskillige kommuner har erklæret naturfagenes udvikling som etindsatsområde. Årsagerne er, at lærerne ikke efteruddannes, og at der produceres altfor få nye med linjefag i naturfagene.Efter- og videreuddannelsen af folkeskolens naturfagslærere er et kommunaltansvar. Den er stort set sparet væk og vil være det mange år endnu, selv om alledybest set ved, at fagligt opdaterede og pædagogisk dygtige lærere betyder mere forundervisningens kvalitet end alt muligt andet. ”Moderne faglighed” i naturfagene erjo ikke bare naturfaglig og teknisk paratviden sådan som forældre ogbedsteforældre oplevede det før i tiden. I dag er der langt større krav om, at derogså er perspektiv, bredde og sammenhæng i fagligheden for eleverne.Undervisningen skal også spille sammen med det naturfaglige og tekniske liv udenfor skolen, fx ved samarbejde med lokale virksomheder, brug af naturskoler,science centre og museer. Naturfagene er jo også almendannende fag, som bl.a.bidrager til, at eleverne får baggrund for at diskutere og tage stilling til, hvordan vilokalt og globalt skal indrette os sundere, smartere og mere bæredygtigt fremover.Det andet store problem for naturfagene er læreruddannelsen. Antallet af nye læreremed naturfag i bagagen bliver efter indførelse af den nye læreruddannelse i 2007reduceret til ca. 30 % af det tidligere niveau. Det har to hovedårsager: Delærerstuderende vælger ikke mere 4 linjefag, men kun 2 eller 3, og samtidigtspænder strukturen i linjefagsvalget totalt ben for naturfagene. Som følge afnedgangen er antallet af naturfagslærere (heltidsundervisere) påprofessionshøjskolerne halveret fra 2005-2010. Det svækker de fagdidaktiskemiljøer, hvis ekspertise rækker fra fag over pædagogik til praktisk undervisning iskolen.Måske skulle danske virksomheder, erhvervsorganisationer og fonde, der i mangeår har talt og arbejdet for en styrkelse af naturfagene, slå sig sammen og finansiereet flerårigt program, der kan støtte den efter- og videreuddannelsesopgave, somikke vil blive løst af kommunerne i en overskuelig fremtid. De faglige foreninger ifolkeskolen og læreruddannelsen, de fagdidaktiske forskningsmiljøer og NTS-Centeret (Det Nationale Center for Natur Teknik og Sundhed), kunne være de
samarbejdspartnere, der sikrede, at midlerne til denne opgave blev brugt bedstmuligt. Opgaven med flere dygtige naturfagslærere haster, hvis ”en skole iverdensklasse” ikke skal være ren illusion.