Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 240
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Åbent samråd
UDU samrådsspørgsmål AX-AZ
Folketingets Uddannelsesudvalg
Folketingets Uddannelsesudvalg
Ca. 10 minutter
12. april 2011, kl. 14.00.
1
1. IndledningIndledningsvis skal det for god ordens skyld siges, at læreres arbejdsmiljø hø-rer under kommunerne, der jo er lærernes arbejdsgivere, og under Beskæftigel-sesministeriet, der har arbejdsmiljø som et af sine ansvarsområder.Men der er selvfølgelig også forhold, som Undervisningsministeriet kan påvir-ke. Det gælder fx generelle tiltag for at hindre, at eleverne er voldelige mod de-res lærere (spm. AX). Det gælder også mulighederne for generelt at gøre læ-reruddannelsen mere attraktiv for dygtige studerende (spm. AZ).2. Spørgsmål AX”Ministeren bedes redegøre for initiativer, der kan fremme et godt lærings- og ar-bejdsmiljø uden trusler om vold eller vold fra elever i folkeskolen, jf. nyhed påwww.dr.dk24/3-11: Flere udsættes for vold og trusler”http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/03/24/065417.htmEt godt lærings- og arbejdsmiljø er en forudsætning for en god skole, der leve-rer resultater på et højt fagligt niveau.Trusler og vold mod lærere er fuldstændig uacceptabelt.
2
Konkret har regeringen udarbejdet en bekendtgørelse fra 2010 om god orden ifolkeskolen. Bekendtgørelsen indeholder regler om, hvilke tiltag der kaniværksættes over for elever, som ikke overholder skolens værdiregelsæt og or-densregler.Tiltagene kan anvendes over for elever, der på anden måde udviser en uhen-sigtsmæssig adfærd. Fx at en elev opfører sig hensynsløst over for andre elevereller en lærer.I grove tilfælde kan en elev overføres fra den pågældende skole og til en andensom en disciplinær foranstaltning. Hvis der er sociale forhold bag problemernemed eleven, skal skolen henvende sig til PPR (pædagogisk-psykologisk råd-givning) eller de sociale myndigheder.Som opfølgning på bekendtgørelsen om god orden vil Undervisningsministeri-et i dette forår offentliggøre vejlednings- og inspirationsmateriale om god or-den i skolerne. Materialet er udarbejdet i samarbejde med skolens parter, her-under skolelederne, lærerne, forældrene, eleverne og kommunerne.Forældrene skal tage ansvar. Og skolen skal kunne placere ansvaret tydeligthos dem. Derfor foreslår vi, at skolelederen skal kunne kræve, at forældrene isærlige situationer henter et barn. Et barn, der forstyrrer undervisningen ermindst lige så meget forældrenes problem, som det er skolens problem.
3
Skolen skal også have flere redskaber til at etablere den gode dialog med for-ældrene. En måde kan være forældreklasser, en anden er at dele inspirationentil godt forældresamarbejde. Det er nogle af de initiativer, vi har fokus på i fol-keskoleudspillet.Regeringen har desuden foreslået, at både skolebestyrelse og elevråd drøfterskolens undervisningsmiljøvurdering. Det ligger i forslaget, at de drøfter denopfølgende handlingsplan, som alle skoler skal gennemføre mindst hvert tredjeår. Drøftelsen kan fx ske som led behandlingen af den kvalitetsudviklingsrap-port, vi har foreslået i vores folkeskoleudspil.2. Spørgsmål AY”Ministeren bedes redegøre for initiativer, der kan bremse stigningen i antallet aflærere på førtidspension begrundet i bl.a. psykiske problemer og stress.”Undervisningsministeriet indsamler ikke oplysninger om førtidspension ellerom det psykiske arbejdsmiljø på lærerområdet, da området hører under kom-munerne og Beskæftigelsesministeriet.Jeg kan generelt om arbejdsmiljøet sige, at lærere ligesom alle andre arbejdsta-gere har krav på, at arbejdsforholdene er fuldt forsvarlige sikkerheds- og sund-hedsmæssigt set.
4
Det er arbejdsgiverens – altså her kommunernes – ansvar at sørge for, at der eret godt arbejdsmiljø på kommunens skoler. Her er det ikke alene kommunerne,men også den enkelte skoleleder, der har et ansvar for at sikre et godt arbejds-miljø.Et godt arbejdsmiljø kan også betyde meget for at undgå psykiske problemerog stress og deraf følgende fravær.En analyse, som Personalestyrelsen offentliggjorde i 2008 viste bl.a., at syge-fraværet falder, hvis medarbejderne er tilfredse med deres job som helhed, harspændende arbejdsopgaver, et godt arbejdsmiljø og gode samarbejdsrelationer.Personalestyrelsens undersøgelse er selvfølgelig foretaget for staten, men detskulle være sært, om ikke det samme gør sig gældende på det kommunale om-råde – fx på folkeskolerne.Regeringens folkeskoleudspil giver kommunerne - og derfor også skolerne - enrække frihedsgrader, som vil give mere indflydelse på arbejdets udførelse.3. Spørgsmål AZ”Ministeren bedes vurdere, hvordan lærernes arbejdsbetingelser påvirker regerin-gens målsætning om at tiltrække de dygtigste studerende til læreruddannelsen.”Jeg skal pointere, at der ikke er belæg for at påstå, at arbejdsbetingelser har af-gørende betydning for de unges valg af uddannelse. Der er imidlertid nu en5
tendens til, at adgangskvotienter og prestige hænger sammen. Nogle unge op-lever, at høje adgangskrav betyder, at uddannelsen er krævende og giver pre-stige i samfundet. Og netop prestige påvirker valget af uddannelse.Hertil kommer, at flere undersøgelser [(McKinsey 2007, Rasmussen 2010] vi-ser, at de bedste skolesystemer er kendetegnet ved, at de studerende, der rekrut-teres til læreruddannelserne, er blandt den bedste tredjedel af ungdomsårgan-gene.Regeringen lægger derfor i sit folkeskoleudspil op til, at der indføres et gene-relt adgangskrav til læreruddannelsen og at andelen af optagne via kvote 1 øgesgradvist til niveauet for universitetsuddannelserne.Når det er sagt skal det samtidige understreges, at ansøgerantallet til lærerud-dannelsen steg fra cirka 5.000 studerende til små 6.000 ansøgere i fra 2008 til2009. Det svarer til en stigning på 18 pct.Der har netop været ansøgningsfrist for kvote 2-ansøgningerne for 2011. Deseneste tal, jeg har fra professionshøjskolernes rektorkollegium, viser, at antal-let af kvote 2-ansøgere også er stigende fra 2010 til 2011. Erfaringen fra tidli-gere er, at antallet af kvote 2 og kvote 1 ansøgere følges ad. Jeg har derfor enforventning om, at det samlede ansøgertal også i 2011 vil ligge højt.
6
