UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 24: Folkeoplysningen samfundsmæssige betydning

Internetadresse: www.uvm.dk/folkeoplysningsrapportUdgivet af Undervisningsministeriet, 2010Bestilles (ISBN 978-87-603-2897-8) hos:NBC EkspeditionTlf. 56 36 40 40, fax 56 36 40 39 eller e-mail: [email protected]Telefontid: Mandag-torsdag 9.30-16.00, fredag 9.30-15.00eller hos boghandlereTryk: Rosendahls Schultz GrafiskTrykt med vegetabilske trykfarver på ubestrøget, miljøcertificeret papirPrinted in Denmark 2010

Indhold1.2.3.4.5.Velkommen til det nationale folkeoplysningsudvalgs rapportFolkeoplysningsudvalgets nedsættelse og kommissoriumEn ny fortælling om folkeoplysningDemokratisk medborgerskabFolkeoplysningens rolle i forhold til uddannelse,integration og sundhedUddannelse6.1 RealkompetenceIntegrationSundhedFleksibel læringAfgrænsningen til og samspillet med andre udbydere aflæringsaktiviteter10.1 Driftsoverenskomster10.2 VEU-centrene10.3 BibliotekerAfgrænsningen mellem kommerciel virksomhedog folkeoplysende virksomhedTilskud til folkeoplysende virksomhed12.1 Forenkling af lokaletilskudsreglerne12.2 Tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsliv12.3 Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning12.4 Forhøjet tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning57919

Folkeoplysningen, som rummer denfolkeoplysende voksenundervisning,det frivillige folkeoplysende forenings-liv, daghøjskoler, Folkeuniversitetet ogfolkehøjskoler, har aldrig ladet og skalaldrig lade sig styre af hverken tradi-tion, videnskab eller stat, men alenevære bevæget af, hvad der i de folkeligemøder viser sig som pejlemærker fordet gode liv og samfundets demokra-tiske udvikling. Kernen i folkeoplys-ningen er den aktive og frivillige delta-gelse i fælles aktiviteter.Ovenstående har været et fælles ud-gangspunkt for udvalgets arbejde medat besvare kommissoriet, som præsen-teres i kapitel 1.Undervejs i udvalgets arbejde ønskedevi at blive bedre til at formidle de fæl-les aktiviteters værdi for den enkeltedeltager – og ikke mindst den sam-fundsmæssige merværdi, som folke-oplysningen bidrager med. I kapitel 3følger “En ny fortælling om folkeop-lysningen”, hvor vi med moderne ordforsøger at beskrive folkeoplysningensafgørende kvaliteter og slutter fortæl-lingen med mulige fremtidsscenarier.

I de efterfølgende afsnit behandlesde konkrete emner, der er opregnet iudvalgets kommissorium. Kapitel 4indledes således med betragtningerom “Demokratisk medborgerskab” ogfølges af konkrete anbefalinger, derdækker første punkt i kommissoriet.På samme vis besvares de øvrige punk-ter i kommissoriet i de efterfølgendekapitler.Med konkrete anbefalinger har udval-get ønsket at tydeliggøre, hvor der kanvære behov for moderniseringer ogændringer af lovgivningen, ligesomvi med andre anbefalinger har ønsketat tydeliggøre og inspirere til udvik-ling, der også kan finde sted inden forlovens nuværende rammer. Udvalgetforudsætter, at principperne i dennuværende lov bevares, i det omfangder ikke stilles forslag til ændring fraudvalget.Folkeoplysningens foreninger ogvoksenundervisning rummer i dag enmangfoldighed af aktiviteter båret affrivillighed. Med præsentation af enrække gode eksempler, såvel i rap-porten som i et særligt bilag, har vii udvalget ønsket at udtrykke voresVelkommen til det nationale folkeoplysningsudvalgs rapport5

anerkendelse af allerede igangværendeaktiviteter, ligesom vi håber, at demange gode eksempler kan virke sominspiration for mange.Rapporten afsluttes med et afsnit omde øvrige forslag, udvalget har stillet.Drøftelserne i Folkeoplysningsudvalgethar ikke begrænset sig til de emner,der er nævnt i rapporten. Udvalget harblandt andet afholdt en deputations-dag, hvor 15 organisationer mødte opog fremlagde deres ønsker til forbed-rede vilkår for folkeoplysningen, ogafholdt en konference med henblik påat belyse de gode eksempler i folkeop-lysningen. Der har i forbindelse meddrøftelserne om afgrænsningen tilandre udbydere af læringsaktiviteterog afgrænsningen til kommerciel virk-somhed været inviteret repræsentanterfor VUC, bibliotekssektoren og fitness-sektoren. Derudover har udvalget drøf-tet følgende emner:

Folkeoplysningsudvalget blev nedsat afundervisningsminister Bertel Haarderi april 2009.FolkeoplysningsudvalgetskommissoriumDet er folkeoplysningens kerneopgaveat give mennesker redskaber til atbegå sig i den tid og det samfund, delever i, så den enkelte ikke bare bliveren passiv tilskuer til tilværelsen, meni stand til aktivt at leve i et modernesamfund.I regeringsgrundlaget “Mulighedernessamfund” fremgår det af afsnittet“Demokratisk medborgerskab”, atregeringen vil styrke bevidstheden omDanmark som et demokratisk sam-fund, og at regeringen blandt andet viltage initiativ til at inddrage højskolermv. mere aktivt i undervisningsforløbom demokrati.Regeringen nedsætter på denne bag-grund et folkeoplysningsudvalg, derskal se på, hvordan folkeoplysningenssamfundsmæssige betydning kanstyrkes og synliggøres, så den tilligemed foreningslivet i højere grad kan

bidrage til sammenhængskraften ogmyndiggørelse af borgerne samt til ud-dannelse, integration, sundhed mv.Folkeoplysningsudvalgets opgaver er:•At fremlægge forslag til, hvordanhøjskolen, folkeoplysningen ogidræts- og foreningslivet i højeregrad kan medvirke til at styrke de-mokrati og medborgerskab•At vurdere afgrænsningsspørgsmålog fremlægge forslag til, hvordan defolkeoplysende organisationer sikreslige vilkår med andre udbydere aflæringsaktiviteter•At vurdere eksisterende fleksible til-rettelæggelsesformer og komme medforslag til, hvordan de kan videreud-vikles og anvendes bredere•At vurdere, hvorledes e-learning kaninddrages i livslang læring•At vurdere, om rammer og vilkårfor det folkeoplysende arbejde er til-strækkelig fleksible og tidssvarendei forhold til de opgaver, folkeoplys-ningen forventes at løse i fremtiden,herunder om administrationen affolkeoplysningsloven kan gøres min-dre bureaukratisk

•At fremlægge forslag til de fremti-dige rammer for folkeoplysningen.Udvalget forventes at overveje og til-kendegive, om udvalgets vurderingerog forslag giver anledning til, at degældende lovgivningsmæssige rammerbør søges ændret og hvordan.OrganiseringUndervisningsministeren udpeger for-manden for Folkeoplysningsudvalgetog eventuelle andre personlige med-lemmer.Folkeoplysningsudvalget sammensæt-tes i øvrigt med:1 repræsentant for FolkehøjskolernesForening i Danmark2 repræsentanter for DanskFolkeoplysnings Samråd1 repræsentant for Idrættens Fællesråd1 repræsentant for Dansk UngdomsFællesråd1 repræsentant for KL.Arbejdsformen skal være åben.Udvalget kan for eksempel afholdekonferencer, høringer mv. Andremyndigheder, repræsentanter for detfolkeoplysende og kulturelle område,eksperter, internationale organisatio-ners arbejde mv. kan inddrages i arbej-det. Udvalget kan igangsætte særskilteanalyser og nedsætte underudvalg påudvalgte områder.Sekretariatsfunktionen varetages afUndervisningsministeriet.

ØkonomiForslagene fra Folkeoplysningsudval-get finansieres inden for Undervis-ningsministeriets eksisterende økono-miske rammer.TidsplanAfrapporteringen fra Folkeoplysnings-udvalget skal forelægges for regeringenultimo 2009. Fristen for aflevering tilundervisningsministeren er siden for-længet til medio april 2010.Udvalgets sammensætningUdvalgets formand, udpeget af under-visningsministeren:Jens Stenbæk.Udpeget af undervisningsministeren:Ane KollerupMarie BjerrePreben Staun.Medlemmer i henhold til organisa-tionsindstillinger:Helga Kolby Kristiansen, Folkehøj-skolernes Forening i DanmarkPer Paludan Hansen, Dansk Folke-oplysnings SamrådJohn Meinert Jacobsen, Dansk Folke-oplysnings SamrådRune Siglev, Dansk Ungdoms Fælles-rådMalene Carmel, KLBirgitte Nielsen, Idrættens Fælles-råd.Tilforordnet i udvalget:Mogens Karbo, KL.

Jeg sidder i et intercitytog på vejfra Odense til København. På bor-det foran mig ligger et brev fraUndervisningsministeriet, hvorjeg skal til møde. Overfor sidder tounge piger og taler om deres venner,drømme og fremtidsplaner.Den ene pige fortæller begejstret omet højskoleophold, hvor hun ende-lig har fået afklaret, hvilken uddan-nelse hun vil søge ind på. “På højsko-len handler det ikke om eksamen ogpensum, men både om at lære nogetog blive engageret. Der blev ikke baredystet på færdige svar som i TrivialPursuit eller gymnasiet, men også påde spørgsmål, der skulle stilles,” sigerhun. “En af lærerne forklarede, at deter den afgørende forskel på uddan-nelse og dannelse. Og dannelse er jolige præcis dét, som de vil have på devideregående uddannelser,” føjer huntil. “Jeg har hørt, at mange dropper udaf deres uddannelser, og jeg tror, deter, fordi de ikke er klar til at tage detansvar, man får, når man skal tage enuddannelse.”“Det lyder lidt som den efterskole, jeggik på,” afbryder veninden.

“Ja, højskole og efterskole ligner hin-anden. Og de ligner også daghøjskolerog aftenskoler. Der kan man nemligselv vælge, hvad man gerne vil lære.Det er ligesom at gå til håndbold ellervære spejder. Det er frivilligt, menman lærer alligevel noget, og så erman sammen med andre om det. Påhøjskolen kaldte de det for folkeoplys-ning,” fortsætter den første pige let-tere belærende. “Der skulle være flereaf den slags aktiviteter. Folk skal selvtage ansvar for at udvikle samfundetog ikke overlade alt til politikerne. Detbliver mere og mere vigtigt, jo mere vikommer til at leve i et globalt sam-fund.”“Er du nu ikke ved at blive lidt forpolitisk?” udfordrer veninden. “Det erfrivilligt, og lad det så blive ved det.Slap nu lige lidt af!”Folkeoplysning i tilbageblikJeg falder hen i mine egne tanker.Folkeoplysning er måske et lidt slidtbegreb. Måske er det ikke helt ube-rettiget, når den ene pige spørger,hvorfor folkeoplysning nu absolut skalkonfronteres med udfordringerne i denmoderne, globale virkelighed. I mereEn ny fortælling om folkeoplysning9

end 150 år har de danske traditionerfor folkeoplysning været bærende forsamfundets demokratiske udvikling.I Danmark kan vi med rette hævde, atdemokratiet ikke kun er en styreform,men også en livsform. Det er det bleveti kraft af de mødesteder eller basalefællesskabsformer, som folkeoplys-ningen med dens højskoler, aften-skoler og rige foreningsliv har dannetramme om. Her er det frivilligheden,lysten og den personlige dannelsegennem fællesskab, der driver vær-ket. Demokratisk deltagelse og læringer forbundne som to sider af sammesag. Det er, når man udlever det aktivemedborgerskab, at aktiviteterne fårkvalitet og lærende merværdi. Manlærer om både sig selv, verden og deandre.Med sine frivillige fora for demokratisklæring har de danske traditioner forfolkeoplysning fra første færd værethistoriens fødselshjælper. I 1800-tal-let var det almuen, der ved egenindsats skulle dannes som et folk, sådet repræsentative demokrati kunneudvikles som kernen i et demokratiskfolkestyre. Den udvikling kulmineredei det 20. århundrede, hvor det danskevelfærdssamfund blev etableret medpolitisk baggrund i firepartisyste-met. Alle kunne enes om et folkeligtDanmark, der på så at sige alle områ-der var demokratisk reguleret, hvadder vel stadig kan betragtes som nogetunikt.Jeg bliver afbrudt i min indre histo-riefortælling, da den ene pige rejsersig for at stå af toget. Pigen, som harfortalt om sit højskoleophold, siddertilbage. Hun tager mobilen frem. “Jeg10Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning

må hellere sende hende en sms. Hunblev vist lidt sur og synes, jeg lydersom hendes mor. Det er okay med mig.Hendes mor er leder i vores håndbold-klub og virkelig sej. Hun kan få folk opaf stolene,” fortæller hun.Jeg nikker og glider tilbage i min tan-kestrøm: Selvfølgelig må man ikkeglemme, at demokrati og fællesskabogså er forbundet med uenighed, kon-flikter, splid og dilemmaer.Demokratiets udfordringerJeg har engang hørt til et foredrag, atnår danskere får fortalt, at Churchillhar sagt, at demokratiet er den mindstringe styreform, så mener de, at detskal forstås som en jysk underdri-velse. Det skulle det imidlertid ikke.Konfronteret med krigstruslen havdeChurchill behov for at kunne lede ogbeslutte uden alt for mange demokra-tiske dikkedarer. Behovet for lederskaber en grundlæggende udfordring fordemokratiet – ikke mindst i modernetid, hvor globaliseringen og densåkaldte vidensøkonomi tydeligviskræver radikale reformer af en rækkesamfundsforhold. Her kan der i perio-der godt komme utakt mellem, hvadpolitikerne finder nødvendigt, og hvadbefolkningen finder ønskeligt.Og så er der spørgsmålet om frihed ogpligt. I et demokrati skal man have lysttil begge dele og kunne se sammen-hængen mellem både den lille og denstore historie. Det var vist det spørgs-mål, der tændte uenigheden mellemde to piger.

Nye livsformerForeninger, aftenskoler og højskolerhar historisk været grundpiller fordannelsen af et sammenhængende,homogent samfund båret af åndsfri-hed og tolerance. Når man deltog iaftenskoleundervisningen eller tog påhøjskole, blev man bedre til at ind-tage sin plads, hvad enten det var påarbejde, hjemme eller i fritiden. Ogsåforeningerne bidrog hertil. Gennemdet aktive foreningsliv, generalforsam-linger og bestyrelsesarbejde voksedemedlemmernes selvbevidsthed, hvadder ansporede til at indgå i de størresamfundsmæssige sammenhænge.I dag er det hele anderledes dynamiskog sammensat. Mange må pendle tilarbejde, og barndommens gade er for-svundet, når børn og unge skal kørestil idræt, sport og anden forenings-aktivitet. Den blanding af forskel-lige befolkningsgrupper, der tidligereprægede nærområderne, er mangesteder gået tabt. Forskellighed er i dagsnarere en kilde til grænser og konfliktend til social sammenhængskraft ogny gensidig læring. Vi ser stigendetendenser til ghettodannelser i såvelvækst- som randområder.Regeringens globaliseringsråd spids-formulerede tidens udfordringer somet spørgsmål: Hvordan kan man på éngang sikre såvel vækst som social sam-menhængskraft?Gad vidst, hvilken virkelighed aften-skoleundervisningen nu kvalificerertil? Aftenskolerne har været pionererfor mange uddannelsesaktiviteter, derhar været af afgørende betydning forsåvel den enkelte borgers livskvalitet

som den samlede samfundsudvikling.Det ser man alene af den række afinitiativer, der er blevet overtaget afdet formelle system under selvstændiglovgivning – for eksempel specialun-dervisning for voksne, ordblindeun-dervisning, folkeskolens afgangsprø-ver til voksne samt danskuddannelsetil udlændinge og beskæftigelsesfrem-mende tiltag over for ledige.Også idrætsforeningernes arbejdehar vundet hævd. I dag integreresidræt i mange læringsmæssige sam-menhænge, da såvel erfaringer somforskning har vist, at fysiske udfor-dringer er befordrende for læring.Idrætsforeningernes organisatoriskeramme har givet unikke mulighederfor, at alle danskere uanset evner ogindkomst har kunnet dyrke idræt.Tænk, hvis staten skulle have foreståetalle de aktiviteter. Det ville både haveværet for dyrt og for dårligt. Interesse,frivillighed og engagement er nu en-gang den bedste motor. Det viser demange frivillige børne- og ungdoms-organisationer også.“Det er genialt med mobilen og inter-nettet,” siger pigen pludselig, og somom hun kunne læse mine tanker omde mange opbrud i de moderne livsfor-mer, fortsætter hun med at sige: “Nukan man mødes uden at være sammested. På internettet kan der pludseligopstå nye fællesskaber om vigtige ting.Så er det med at kunne flytte teltpæ-lene.”En ny fortælling?“Gid det var så let,” siger jeg. “Jegsidder netop her med et brev fraUndervisningsministeriet, der harEn ny fortælling om folkeoplysning11

bedt mig være pennefører på en nyfortælling om folkeoplysning. Den harjeg forgæves skrevet på i nogen tid.Derfor lyttede jeg vist lidt mere interes-seret til jeres snak, end det er normalti toget. Jeg fornemmede, at der i dinehistorier – og vist egentlig også i dinvenindes – var noget af den energi ogalvor, som jeg mangler i mit oplæg.Jeg har svært ved at se folkeoplysnin-gens rolle i det globale samfund, og jegsavner helt klart nogle moderne ord,der kan beskrive de afgørende kvalite-ter.”Hun sender mig et spørgende blik, såjeg fortsætter:“Kernen i folkeoplysning er den aktiveog frivillige deltagelse i fælles aktivi-teter. Det var netop, hvad din venindesagde, mens du også ville diskuterefolkeoplysningens samfundsmæssigerolle. Begge dimensioner er vigtige.Uden at være alt for højtidelig er detnetop, hvad der altid har været grund-programmet i det folkeoplysendearbejde. Folkeoplysningen har aldrigladet sig styre af hverken tradition, vi-denskab eller stat, men alene været be-væget af, hvad der i de folkelige møderviser sig som pejlemærker for det godeliv og samfundets demokratiske udvik-ling. Folkeoplysningen bygger på, atden gensidige anerkendelse giver selv-tillid, og at det gensidige ansvar giverden selvagtelse, der er medborgerska-bets inderste væsen.Den traditionelle folkeoplysning,“Folkeoplysning Classic”, udfoldede sigi et relativt sammenhængende sam-fund. Jo mere den enkelte blev oplyst12Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning

og på den måde sat i frihed, jo stærkereblev den sociale sammenhængskraft,”fortsætter jeg. “Men det begyndte at gåi opløsning allerede i 1960’erne, hvorlandbo- og håndværkerkulturens fore-stilling om historisk kontinuitet bleverstattet af industrisamfundets ønskeom vækst ...”“Kan du ikke speede lidt op?” sigerhun. “Det der er jo baggrunden for, atjeg selv kan vælge, hvad jeg vil arbejdemed og i det hele taget engagere migi.” “Jo,” svarer jeg. “Men samfundetsforskellige medlemmer og institu-tioner bliver rådvilde, som du ogsågjorde, da du skulle vælge uddannelse.Der kommer utakt i hele samfundsud-viklingen. Vi står i dag i en kamp omroller, arbejds- og opgavefordeling,indhold, arbejdsområder, begreberosv. Det er selve den samfundsmæssigearbejdsdeling, der er blevet usikker.”“Ja,” siger hun så. “Det er jo den slagsmodsætninger, der skaber udvikling.”“Men det går ikke altid så let, somdu tror,” svarer jeg. “Når vi kigger påfolkeoplysningsområdet, er det ikkehelt forkert at sige, at vi nu er i densituation, at aftenskoler, biblioteker,ja, også folkekirken, ikke længeresupplerer hinanden ud fra folkeoplys-ningens grundlæggende idéer, mensnarere konkurrerer indbyrdes. Flereaf dem udbyder på flere områder nunogenlunde de samme aktiviteter, ogher blander repræsentanter fra detformelle uddannelsessystem som foreksempel VUC sig også – for slet ikkeat tale om kommercielle spillere somnetcaféer og lignende.

Også foreningsidrætten udfordres afkommercielle centre og selvorganise-ret idræt. Den tidligere klare delingmellem marked, stat og civilsamfunder blevet grumset. Det giver ikke bareressourcespild, men truer også med atsænke kvaliteten af, hvad der udbydes.Og man går glip af den forpligtendesociale og socialiserende ramme, somforeningsformen giver. Skal det væreværdigrundlaget, markedsforholdeneeller tilskudsordningerne, der bestem-mer kursen? Og hvad bliver der tilbageaf det frivillige, samfundsskabendeengagement?”.“Hvis det er rigtigt, hvad kan man sågøre ved det?” spørger hun.De officielle svar“Vores politikere har svaret ved fordet første at satse på bæredygtighedeller større enheder. Det har vi setmed kommunesammenlægningerneog i fusionerne af sygehuse, uddan-nelsesinstitutioner, politi, skat osv.Ræsonnementet er, at der skal en visstørrelse og såkaldt kritisk masse til forat matche de nye, globale udfordrin-ger. Der er blevet lagt vægt på strate-gisk ledelse,” siger jeg. “Og der er ble-

vet stillet overordnede krav om kvalitetog innovation, da det ikke længere ermuligt på forhånd at forudse, hvad derer brug for i morgen. Det eneste sikreer, at der kræves fornyelse og foran-dring. Alene af økonomiske årsager måder findes nye løsninger på så at sigealle områder.”“Det lyder da umiddelbart som et ideeltlandskab for de mange folkeoplysere,der jo, som vi var inde på før, er ind-stillet på at flytte teltpælene,” afbryderhun.“I de folkeoplysende organisationer erman ikke umiddelbart begejstret fortidens mange formelle styresystemer,”svarer jeg. “De strider nemt mod deuformelle og frivillige relationer, deraltid – ud over vedtægter og lignende –har været bærende.”Nye netværk“Du skal ikke tage dig af, at jeg siddermed min computer,” afbryder hun.“Jeg hører fint, hvad du siger, men jegleder lige efter nogle nye svar. Og jegtror faktisk, at jeg har fundet nogetpå internettet. Det er en invitation fraÅrhus, hvor en aftenskole i samarbejdeEn ny fortælling om folkeoplysning13

med Natur og Ungdom har indkaldt tilmøde i Folkeoplysningens Hus om atgøre byen CO2-neutral. Der har ogsåværet plancheudstillinger på biblio-teket, og man venter nu på svar fraen daghøjskole, om de også vil væremed i samarbejdet. Ja, Ældresagen ervist også inviteret med. Det er en sag,der går på tværs af generationerne,og hvem vil ikke gerne gøre noget forbørnebørnene, skriver en kvinde.”“Det er virkelig spændende, det her,”fortsætter den unge pige. “Folk løser joselv alle de problemer, som du forgæ-ves sidder og bakser med derhjemme.Her skriver en idrætsforening om etinternationalt stævne, der netop erløbet af stablen med 500 deltagere,hvoraf de fleste var privat indlogeret.Foreningens formand skriver, at de idet hele taget er meget optagede af atskabe nye relationer og netværk.I foreningen støtter de nu også denselvorganiserede idræt, ligesom sund-hed, uddannelse og integration erkommet på programmet med interessefor både skoler og børnehaver. Menforeningsperspektivet er det stabileholdepunkt, og det skal det også værefremover, skriver han.”“Jeg tror, du har fat i noget der,” sigerjeg. “Udfordringen består i, at aktø-rerne skal bevare forskelligheden, nårde arbejder på tværs og indgår i nyenetværk. Ellers skabes der bare mereaf det samme frem for noget nyt og in-novativt spændende.”“Har vi her nogle bud på, hvad frem-tiden kan byde på? Det er vist sådan,moderne scenarier bliver til. Måske viså har fundet løsningen på din skrive-14Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning

1. Ny guldalder“De folkeoplysende aktører kan fort-sætte deres virksomhed som hidtil ogmåske endda sætte deres lid til, at denmoderne politiske satsning på kva-litet og innovation for alvor vil åbnesamfundets øjne for de folkeoplysendekvaliteter. Det er i de folkelige møder,at den innovative kraft ligger. Det er jomerværdien: At der kommer mere udaf det, end man på forhånd kan for-udse. Hvis det lykkes, vil ikke bare fol-keoplysningen, men også det danskesamfund gå en ny guldalder i møde.Jo flere der kommer her omkring, jofærre frafald vil vi se på uddannel-sesinstitutionerne, ligesom integra-tionen bliver bedre, det vil sige bådehurtigere og mere reel for alle parter.Befolkningens generelle livskvalitet viløges, både hvad angår viden og sund-hed og socialt velvære.”Pigen lytter interesseret, men siger så:“Du har lige fortalt, at der ikke læn-gere er den samme sammenhængs-kraft i samfundet. Det taler vel imoden sådan ny guldalder for folkeoplys-ningen? Det vil gøre det vanskeligt forde mange folkeoplysende aktiviteter atfølge med samfundsudviklingen. Denfolkeoplysende fremtid vil så afhængeaf tilfældige samtaler på gaden eller itoget som her, og det er vist ikke hold-bart i længden?”

2. Randområde“Nej,” siger jeg. “Og det ville føre tildet andet mulige scenarie, som vikunne karakterisere som “random-råde”. Den moderne samfundsudvik-ling kører lige så stærkt som toget her,og hvis man ikke er med i køreplanen,så kan man kun pippe lidt tilfældigtmed som “blind passager”. Der vil ikkelængere være et stærkt folkeoplysendesupplement til formelle uddannelser,ligesom de frivillige foreningers akti-viteter sandsynligvis vil blive overtagetaf kommercielle udbydere.Det vil givetvis gøre dem både dyrereog dårligere, da de vil blive betragtetsom serviceydelser frem for som tilbudom deltagelse i gensidigt forpligtendefællesskaber. De folkeoplysende ak-tiviteter vil overleve som mere ellermindre tilfældige lommer i samfunds-udviklingen, og de vil være uden densamfundsmæssige pondus, der i et fol-keoplyst demokrati altid må være detsociale engagements inderste væsen.Vi er socialt engagerede, fordi vi er de-mokratisk lærende.”

nemt at måle effekten af. Og så kunneman satse på særlige laboratorier forat udvikle den folkeoplysende pæda-gogik. Det gør de store virksomhederallerede. Tror du, at det er en mulig vejfrem?” spørger hun med et skælmskblik.“Nej, dette scenarie er traditionelt ikkegangbart på folkeoplysningsområdet,hvor alle parter stærkt og stolt hævderegne værdier og særkende,” svarer jeg.“Men tænk,” fortsætter hun, “hvisder blev leget videre med tankerne ommagtfulde spillere, der bygger på kva-liteterne i den traditionelle folkeop-lysning ... Nå, så er vi i Valby. Her harValby Langgade faktisk bevaret megetaf den mangfoldighed, som du har rostved den traditionelle folkeoplysning.Men der er jo også kommet et modernestorcenter, Spinderiet, hvor det erpopulært at gå hen, ligesom bydelentrækker mange nye og forskellige men-nesker til gallerier osv.Måske er Spinderiet den kommercielleverdens svar på DGI-byen? Hvem læreregentlig af hvem i den moderne virke-lighed? Skal mottoet for det sidste sce-narie så ikke være: Folkeoplysning somforegangsaktivitet?”

3. Medløb“Noget tyder på, at vi skal tænke pånye tiltag og fornyelse. Hvis de folke-oplysende aktører vil efterligne udvik-lingen på det private og det offentligeområde, skal de skabe større enheder.Tror du, at man vil begynde at fusio-nere for at blive mere magtfulde?”siger hun.“Man kunne satse på landsdækkendeprogrammer og kampagner, som det er

skolerne, som i kommunalt regi arbej-der med at motivere deres kursister tillæring og uddannelse, samtidig medat de giver dem demokratiske kompe-tencer.Sådanne kontrakter skal tage udgangs-punkt i, at det er gennem frivilligdeltagelse, at den enkelte får ejerskabtil processen. Og de skal understøttedet formål om demokratisk dannelseog medborgerskab, som folkeoplysnin-gen i forvejen har, men tydeliggøre detfor både folkeoplysningens aktører ogdet øvrige samfund. Begge parter vilkunne lære af det ved at få øje på “hul-lerne i osten”, som det er blevet udtryktaf en aftenskoleleder. Med det mentehan, at man kan bruge nogle af de nyestyresystemer i et lærende og selvlæ-rende øjemed frem for blot bureaukra-tisk kontrollerende.Som du læste på internettet, kan detfolkeoplysende og demokratisk dan-nende arbejde kombineres med sam-fundsmæssige udviklingstemaer somfor eksempel sundhed, integration oguddannelse.”“Hvis der skal laves kontrakter elleraftaler,” siger hun, “skal de vel baserespå principper, der på én gang givermere samlet styrke og lokal åbenhed?”“Måske kunne man oprette et mo-derne videnscenter for folkeoplysning,sådan som de frie skoler nu har fåetet,” fortsætter jeg. “Videnscentrene erplaceret på de regionale professions-højskoler, og de indsamler, forsker i ogdokumenterer, hvad der karakterisererden viden og læring, som aktiviteternebærer med sig. For eksempel, at når16Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning

der er tale om en folkeoplysende akti-vitet, kommer der tit mere ud af det,end man på forhånd kan forudse. Detskyldes det demokratiske møde. I denmoderne uddannelsespolitik kaldesdet nu innovation, og de innovativeprocesser tænkes at kunne opstå, nårforskellige parter indgår partnerskabermed henblik på at lære af hinanden.”“Så er vi jo fremme ved de nye netværkog partnerskaber, som jeg fandt tildig på internettet,” siger hun. “Minveninde har været aktiv i FDF i flere år.Hun fortalte, lige før du kom ind i to-get, at FDF overvejer at lave en ny orga-nisation, som baserer sig på netværk.Kunne det ikke også være noget af det,det handler om?”“Jo,” svarer jeg. “Folkeoplysningensaktører skal genopfinde sig selv i nyepartnerskaber. Der skal udvikles inci-tamentsstrukturer, som respektererdet særlige værdigrundlag for folkeop-lysning, men samtidig understøtterdannelsen af nye netværk og samar-bejdsaftaler. Foreningsbegrebet skalfortsat stå stærkt, men også kunneimødekomme de nye krav om fleksi-bilitet, åbenhed og tilgængelighed,sådan som vi for eksempel har set det iidrætsforeningerne. Det er vigtigt, atman kan samle op på og støtte, hvadder hele tiden opstår mere eller mindrespontant og selvorganiseret.I praksis bliver det ikke helt let. Er detfor eksempel på centralt plan, at de nyekontrakter eller aftaler skal indgås, el-ler er det snarere på lokalt plan – ellermåske begge dele, og hvordan finder vibalancen?” føjer jeg lidt tøvende til.

“Men det er jo en generel samfunds-mæssig udfordring, hvis jeg ellershar forstået dig ret,” afbryder huntemmelig bestemt. “Og så vil det dakun være godt, hvis de folkeoplysendeaktører blander sig og bidrager aktivttil løsningerne. Det er vel også en delaf deres demokratiske forpligtelse – el-ler hvad?”“Så er vi på Hovedbanen, og nu skaljeg videre til et møde i UngdommensRøde Kors,” siger hun. “Det var hygge-ligt at møde dig. Du får lige min USB,hvor der er en kopi af hovedpunkternei vores samtale – og med de links tilfremtiden, som jeg læste for dig. Dukan tage dokumentet med til mødet iUndervisningsministeriet. Nu har vidrøftet mulige udviklingsscenarier,men det er jo op til folk selv at finde udaf, hvilken vej de vil gå. Det er i hvertfald vilkåret for mig og min genera-tion.Demokratiet er dobbelt. Der er noglefolkevalgte, som sætter overordnedemål og rammer, og hvis de er dygtige,kan de også fortælle nogle gode histo-rier. Men det er os som aktive borgere,der fortæller historierne færdig og gi-ver dem kvalitet. Det kan du godt sigetil mødet. Hov, jeg glemte at sige, at

Demokrati betyder, at folket selv be-stemmer over de fælles prioriteringerog samfundets udvikling.Demokrati, eller folkestyre, som visiger i Danmark, forudsætter, at derkontinuerligt er en kvalificeret ogengageret debat om samfundets ind-retning og forholdene for den enkelteborger og fællesskabets udvikling.Demokratiet passer ikke bare sig selv,men styrkes vedvarende af viden, op-levelser og engagement. Det indebæ-rer en fordring til den enkelte om atanerkende de samfundsmæssige spil-leregler, der knytter sig til demokratisom styreform, og levende indgå i ogbidrage til samfundslivet.Demokratisk medborgerskab er derforbåde en mulighed og en forpligtelse.En mulighed for at udvikle, efterse ogudfordre samfundet med stadigt blikfor de paradokser, som det måtte inde-bære, og en forpligtelse til at være medtil at påvirke retningen.Udviklingen af demokratisk medbor-gerskab trækker spor tilbage til oplys-ningsfilosoffernes dannelsesidealer om“det hele menneske” og frem til etable-

ringen af det moderne videnssamfund.Traditionen i det danske uddannelses-system bygger på tanken om, at ud-dannelse og dannelse går hånd i hånd.Demokratisk medborgerskab og demo-kratisk medleven er baseret på grund-læggende værdier som dialog, rum-melighed, åbenhed, accept, respekt ogkritisk engagement.Samfundet rummer en række institu-tioner/praksisfællesskaber, hvor dervia oplysning, uddannelse, dannelseog socialisering foregår en læring,som bidrager til samfundets sammen-hængskraft gennem udvikling af de-mokratiske medborgere, der bidragertil de fælles samfundsmæssige anlig-gender.I dag er der primært fokus på viden,som er formelt kompetencegivende, ogsom indgår i det formelle uddannelses-system. Den store udfordring er at fast-holde den kobling, der traditionelt harværet mellem uddannelse og dannelse,hvor anerkendelsen af den enkelteserfaring ses som en afgørende indsigti dannelses- og uddannelsesprocessen.Dannelsesprocessen fordrer således,at der sættes fokus på det fælles og detDemokratisk medborgerskab19

folkelige, og at der kræves tænksomtmedspil og kritisk modspil fra den en-kelte. Dette har traditionelt været enopgave for de folkeoplysende organisa-tioner og foreninger.At folkeoplysning spiller en væsentligrolle i udviklingen af et samfund medstærke demokratiske medborgere,skyldes flere faktorer:•Folkeoplysning bygger på frivilligdeltagelse og anerkender den enkeltemedborger som ligeværdig.•Folkeoplysning giver rum for er-faringsudveksling, skaber åbnedialoger om fælles anliggender oginddrager den livserfaring, som erafgørende for at udvikle det fælles.•Folkeoplysning medvirker til denenkeltes læring og udvikling og fo-kuserer på kvaliteten af mødet mel-lem underviser og elev – og mellemtræner, leder, instruktør og medlem.•I folkeoplysende voksenundervisningudgør uddannelse og dannelse etparløb, hvor faglighed og kompeten-cetilegnelse integreres med livsop-lysning og holdningsudvikling.•I folkeoplysende foreninger udviklesforståelse for demokratisk medleven,kulturel forskellighed, anerkendelseaf individets rettigheder og pligtersamt konkrete erfaringer med invol-vering i større fællesskaber.Det danske samfunds sammenhængs-kraft udfordres af både individualise-ring, privatisering og stadig større kul-turel mangfoldighed. Folkeoplysningkan gøre den stigende diversitet til enstyrke for det demokratiske medbor-gerskab – både nationalt og lokalt.

Når samfundet og forståelsen af detfælles ændrer sig, udfordres folke-oplysningens rolle, frivillighedenog rækkevidden af det demokratiskemedborgerskab. Derfor bør folkeoplys-ningsarbejdets fokus på den ene sideskærpes og målrettes, så den brede,folkelige debat ikke fragmenteres medrisiko for mindre alsidighed og mindrerummelighed til følge. Og på den an-den side bør folkeoplysningsarbejdettænkes i nye sammenhænge, så detkan blive til glæde for flest mulige.Det er imidlertid afgørende, at hvisfolkeoplysningens aktører skal kunnespille en styrket rolle med hensyn tildemokratisk dannelse og medborger-skab, må de værdier, folkeoplysningenrepræsenterer, også tillægges betyd-ning i bredere samfundsmæssig ogpolitisk sammenhæng.Folkeoplysningslovens formåls·bestemmelseFormålsbestemmelserne i folkeoplys-ningsloven fremgår af lovens §§ 1, 7 og14 for den frie folkeoplysende virksom-hed samt § 45a for daghøjskoler og § 46for Folkeuniversitetet.§ 1 lyder således: “Lovens afsnit I skalmed respekt for forskellige holdningersikre offentlige tilskud mv. til den friefolkeoplysende virksomhed, der byggerpå fællesskab og de enkelte initiativta-geres idégrundlag.” Daghøjskoler samtFolkeuniversitetet er således ikke i dagomfattet af formålsbestemmelsen ifolkeoplysningslovens § 1.

voksenundervisning. Demokratiskmedborgerskab er en vigtig del afdaghøjskolernes virke, hvorfor det børtydeliggøres, at det er en forpligtelsefor daghøjskolerne.I folkeoplysningslovens § 46 formule-res følgende om Folkeuniversitetetsformål og opgave: “Formålet medFolkeuniversitetets virksomhed er gen-nem folkeoplysende undervisnings-og foredragsvirksomhed at udbredekendskabet til forskningens metoderog resultater.” Folkeuniversitetetsopgave er folkelig formidling af forsk-ningens metoder og resultater. Deter hovedformålet og skal fortsat væredet. Folkeoplysningsudvalget betragterdet imidlertid også som en opgave forFolkeuniversitetet at medvirke til atstyrke demokrati og medborgerskab,akkurat som den øvrige folkeoplysninggør det.En kommunal politik og strategifor den folkeoplysende virksomhedKommunerne bør i en tidssvarendefolkeoplysningslov forpligtes til atudarbejde en folkeoplysningspolitik iet samarbejde med brugerne. Folke-oplysningspolitikken udvikles løbendeog er et dynamisk redskab i forhold tilat udvikle og understøtte aktiviteternepå folkeoplysningsområdet. Voksen-undervisningen og det frivillige for-eningsliv skal fortsat bidrage til lokalsammenhængskraft, demokratiskmedborgerskab, oplysning og læring.

Uddybning:Af lovbemærknin-gerne til § 1 fremgår blandt andet:“Formålsbestemmelserne sætterfolkeoplysningen ind i en overordnetsamfundsmæssig, historisk, kulturelog social sammenhæng, hvor grun-delementerne i det folkeoplysendetrækkes frem. Her tænkes for eksem-pel på demokratiforståelse og aktivtmedborgerskab, hvor den enkelte følersig forpligtet over for andre borgere ogover for fællesskabet og forholder sigaktivt til andre.”Som lovbemærkningerne viser, erdemokratisk medborgerskab alleredei den nuværende lov et formål medaktiviteterne. Selve formuleringenfremgår imidlertid alene af lovbe-mærkningerne. Tilsvarende gør siggældende for §§ 7 og 14 og de tilhørendelovbemærkninger. Ved at indskrivedemokratisk medborgerskab direkte ilovteksten tydeliggøres folkeoplysnin-gens demokratiske forpligtelse. Dervedunderstreges de demokratiske perspek-tiver i de folkeoplysende aktiviteter.Daghøjskolernes formålsparagraf,§ 45a, er ikke identisk med formåls-paragraffen for den folkeoplysende

Kommunerne forpligtes til at udarbejde enpolitik og strategi for den folkeoplysendevirksomhed.Politikken skal tage udgangspunkt i:•Målsætninger for borgernes deltagelse ifolkeoplysende voksenundervisning ogfolkeoplysende foreningsaktiviteter•Ressourcer og rammer for den folke·oplysende voksenundervisning og denfolkeoplysende foreningsaktivitet, her·under særligt fokus på de fysiske rammerset i lyset af udviklingen i befolkningensaktivitetsmønstre•Samspil og sammenhæng mellem støtte·berettigede folkeoplysningsaktiviteterog selvorganiserede grupper og aktiviteter,

herunder rammer for kommunal ud·viklingspulje•Samspil mellem den folkeoplysendevirksomhed og øvrige politikområdersom eksempelvis kulturpolitik, handi·cappolitik og sundhedspolitik, herundermuligheder for partnerskaber medfrivillige aktører fra folkeoplysnings·området•Afgrænsning af folkeoplysningsaktiviteteri forhold til tilgrænsende aktiviteter i regiaf kommercielle udbydere, biblioteker,formelle uddannelsesinstitutioner mv.Politikken omsættes i konkrete strategierog handleplaner.

Uddybning:Formålet med at forpligtekommunalbestyrelsen til at udarbejdeen folkeoplysningspolitik er at sikreen bevidst og planlagt udvikling afde rammer, som de folkeoplysendeaktører agerer inden for. Derudover erder behov for en kommunal politik påområdet.En sådan politik og strategi vil fremmedemokratisk medborgerskab og sam-arbejdet mellem folkeoplysningensmange aktører og grupper. Det vilstyrke nærdemokratiet og via kra-vet om brugerindflydelse og formellestrukturer for inddragelse af borgere ogfolkeoplysningens lokale aktører givedet lokale demokratiske medborger-skab en konkret karakter, der i sig selvvil kunne samle de nye større kom-muner. Forslaget rører ikke ved den22Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning

nugældende kommunale forpligtelsetil at understøtte aktiviteter i forholdtil de selvorganiserende grupper, mengiver mulighed for inddragelse af demog dermed (op)finde andre støttemu-ligheder til dem. Eksempelvis en artiværksætterstøtte.Det er ikke hensigten med folkeoplys-ningspolitikken, at kommunerne i denforbindelse skal pålægges øgede udgif-ter til den folkeoplysende virksomhed.En kommunal folkeoplysningspolitikmå tænkes sammen med de politik-ker, kommunen i øvrigt udarbejder, sådet sikres, at der er sammenhæng påtværs.

Nationalt videnscenter for denfolkeoplysende virksomhedFolkeoplysningen bidrager til at løsenogle af de udfordringer, samfundetstår over for, ligesom folkeoplysningener med til at styrke det demokratiskemedborgerskab. Den erfaringsopsam-ling, der finder sted, er imidlertidlangt fra optimal, og der kan gøresmere for at drage nytte af og viderefor-midle de gode eksempler.

nende institutionsmæssigt arbejde, såfolkeoplysningens samfundsmæssigebetydning kan styrkes og synliggøres.Resultater og rapporter fra Videns- ogudviklingscenteret kan anvendes afFolkeoplysningens Dialogforum (seforslag 4), ligesom dette forum kankomme med konkrete opgaveforslag tilIdrættens Analyseinstitut og Videns-og udviklingscenteret.Det er vigtigt for udvalget at under-strege, at man ikke ønsker, at eteventuelt videnscenter finansieres afUndervisningsministeriets midler tilmedarbejderuddannelse og konsulent-virksomhed eller af den årlige bevillingtil Dansk Folkeoplysnings Samråd tiludvikling og omstilling af den lokalefolkeoplysning.Folkeoplysningens DialogforumDer kan med fordel etableres et fællesforum for aktørerne på folkeoplys-ningsområdet, så tendenser, viden ogerfaring kan sættes i spil med henblikpå at skabe et stærkere og kontinuer-ligt samspil mellem folkeoplysnings-områdets aktører internt samt medeksterne aktører.

Der etableres et videnscenter for denfolkeoplysende voksenundervisning og detfrivillige børne· og ungdomsarbejde.Videnscentrets opgaver er blandt andetat følge, diskutere og stille forslag tilkvalitetssikring og dokumentation af denfolkeoplysende voksenundervisning ogdet frivillige børne· og ungdomsarbejdesvirke, herunder statistikker, evalueringog undersøgelser mv.

Uddybning:På det folkeoplysende om-råde findes der kun inden for idræt-ten en institution (Idrættens Analyse-institut), som indsamler og genererernational og international viden ogdokumentation på området. Den folke-oplysende voksenundervisning og detfrivillige børne- og ungdomsarbejde erikke omfattet af et lignende instituti-onsmæssigt arbejde.Det er udvalgets opfattelse, at der erbehov for, at hele den folkeoplysendevirksomhed understøttes af et lig-

Undervisningsministeriet tager initiativ tilnedsættelse af Folkeoplysningens Dialog·forum, som skal styrke samarbejdet mel·lem folkeoplysningsområdets aktører ogoffentlige aktører. Dialogforummetforpligtes til at nedsætte en undergruppemed formandskab ved KL, som kanunderstøtte implementeringen afudvalgets anbefalinger på lokalt niveau.

folkeoplysende voksenundervisning,de frivillige folkeoplysende forenin-ger, KL, Kulturministeriet med flere.Organisationerne kan lade sig repræ-sentere af både valgte og ansatte (hvisorganisationen har dette).Folkeoplysningens Dialogforum arbej-der på baggrund af dialog, men kansuppleres med eksterne oplæg af forsk-ningsmæssig eller analytisk karakter.Folkeoplysningens Dialogforum kannedsætte ad hoc-arbejdsgrupper forat sikre kvalitet, faglighed og effektaf udviklingsrelaterede projekter.Dialogforummet forpligtes til at ned-sætte en undergruppe for en toårigperiode, bestående af Idrættens Fælles-råd, Dansk Ungdoms Fællesråd, DanskFolkeoplysnings Samråd, Undervis-ningsministeriet og KL, som skalunderstøtte implementeringen af ud-valgets anbefalinger.Undergruppen fastsætter selv sineopgaver, men skal især have fokus påfølgende:1. Udvikling af folkeoplysningspolitik-ker i alle landets kommuner med etindhold, som beskrevet i udvalgetsanbefaling nr. 22. Analyse af barrierer, som blokererfor foreningslivets yderligere ind-dragelse i den offentlige opgavevare-tagelse, gennem offentligt frivilligepartnerskaber3. Lokal afbureaukratisering, der gørdet nemt at være frivillig, for eksem-pel internetbaserede administra-tive og kommunikative systemer tilforeningsbrug, som samtidig kan

Uddybning:Folkeoplysningens Dialog-forum vil medvirke til en stærkere ma-nifestation af folkeoplysningsområdetog fungere som et organ, der på folke-oplysningsområdets vegne kan med-virke i dialog med statslige instansersamt inspirere til, at folkeoplysningenlokalt udvikles, og lovens intentionerfortsat udleves.Dialogforummet kan:1. Vurdere og formidle aktuelle tenden-ser på folkeoplysningsområdet2. Drøfte den praktiske forvaltning affolkeoplysningsloven3. Skabe grundlag for samarbejde ogpartnerskaber mellem folkeoplys-ningsområdets aktører, offentligeaktører og private aktører4. Bidrage til lokal etablering af nyeudviklingsorienterede projekter ogpartnerskaber.Folkeoplysningens Dialogforum sam-mensættes med bred repræsenta-tion, herunder med repræsentanterfra Undervisningsministeriet, den24Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning

forbedre dataindsamling og videns-deling4. Formidling af gode eksempler på reelbrugerindflydelse og et aktivt med-borgerskab5. Formidling af gode eksempler påsåvel små som store samarbejdspro-jekter mellem foreningerne og kom-munen.UdviklingsarbejdeDet fremgår af regeringsgrundlaget“Mulighedernes samfund”, at rege-ringen vil styrke bevidstheden omDanmark som et demokratisk sam-fund. For at folkeoplysningsaktiviteterfortsat kan medvirke til at løse denneopgave, er der behov for at styrke detudviklingsarbejde om demokratiskmedborgerskab og demokratiske kom-petencer, der allerede i dag foregårinden for folkeoplysningen.

Uddybning:Folkeoplysningsorganisationerne nårbredt ud i det danske samfund, ogderfor vil inddragelse af de folkeoply-sende aktører både hæve kvaliteten istatsligt kampagnearbejde og synlig-gøre vigtigheden af den folkeoplysendeindsats i forhold til det demokratiskemedborgerskab.Det bør være en klar forpligtelse, at destatslige organisationer inddrager fol-keoplysningens aktører i et ligeværdigtsamarbejde. Det skal være frivilligt forfolkeoplysningens parter, om de vilindgå i de statslige kampagner.

Nye vilkår for kurser påfolkehøjskolerFor at øge højskolernes muligheder forat fremme demokratisk medborger-skab er det udvalgets opfattelse, at derer behov for at ændre på enkelte be-stemmelser for kurser på højskolerne.For at imødekomme visse grupperssærlige behov for undervisning og læ-ring er der brug for at kunne målretteenkelte kursustilbud til særlige grup-per.Der er behov for, at muligheden for,at højskoleelever kombinerer deres høj-skoleophold med kompetencegivendeeller prøveforberedende undervisning,udvides til også at omfatte en kombi-nation mellem et højskoleophold ogundervisning på et sprogcenter.Endelig er der behov for, at den eksi-sterende mulighed for erhvervs- ogstudiepraktik i lov om frie kostskolerudvides til også at omfatte praktik in-den for det frivillige foreningsarbejde,anden folkeoplysning og socialt orien-terede NGO-projekter.

Uddybning:Forslaget tager sigte på atskabe en mere borgernær kontakt tildet arbejde, der foregår i Folketinget.Det kan ske på flere måder, og udval-get peger her blot på en enkelt, nemliganvendelsen af borgerhøringer somen metode, der kan videreudvikles iet formaliseret samarbejde mellemFolketinget og folkeoplysningens orga-nisationer.Forslaget skal også ses i sammenhængmed muligheden for at inddrage defolkeoplysende organisationer i ud-møntningen af statslige kampagner.Gennem en folkeoplysende oplysnings-indsats, kombineret med borgerhørin-ger, sikres det, at kampagnerne nården målgruppe, hvor der er behov foren særlig indsats, for at kampagnenskal have den ønskede effekt.

samarbejde mellem sprogskoler, for-eningsliv, højskoler og kommuner.Forslaget om at udvide højskoleelever-nes praktikmuligheder vil fremmeelevernes forståelse for et aktivt med-borgerskab og styrke samarbejdet meddet frivillige foreningsliv og folkeoplys-ningen som helhed.Udvikling af foreningernesdemokratiDe folkeoplysende foreninger byggerblandt andet på foreningsdemokratiog aktivt medlemskab. Foreningsde-mokratiet er ikke en statisk størrelse,og derfor må foreningerne fortsat ar-bejde for at udvikle og styrke dette.

Nye vilkår for kurser på folkehøjskoler:•Der gives begrænset mulighed forfolkehøjskolekurser for særlige grupper.•Der gives mulighed for, at sprogunder·visning varetaget af et sprogcenter kanindgå i et højskoleophold på lige fodmed anden kompetencegivende ellerprøveforberedende undervisning.•Der gives mulighed for, at højskoleele·ver kan være i praktik inden for defolkeoplysende organisationer ogfrivillige foreninger.

Uddybning:Forslaget om at give be-grænsede muligheder for højskole-kurser for særlige grupper kræver enændring af lov om frie kostskoler.Der tænkes her på grupper, som harsærlige behov, og hvor der er brug foretablering af et specifikt forløb, foreksempel visse indvandrergrupper,hvor kulturmødet med fordel kantilrettelægges på særlig vis inden forhøjskolens hovedsigte.På daghøjskoleområdet er der ikke bar-rierer for at oprette sådanne hold, såher opfordres kommunalbestyrelsernetil at benytte muligheden i større ud-strækning end i dag.Forslaget om, at der gives mulighed forat kombinere et højskoleophold medkompetencegivende sprogundervis-ning, vil styrke højskolernes mulighedfor at bidrage til en bedre integrationog for et styrket kulturmøde. Ligeledesåbner det mulighed for et konstruktivt

Uddybning:Skal folkeoplysningensaktører kunne spille en styrket rollemed hensyn til demokratisk dannelseog medborgerskab, må de værdier,folkeoplysningen repræsenterer, væretydelige gennem aktørernes virksom-hed. At man frivilligt deltager i enfolkeoplysende aktivitet, har i sig selvstor værdi, men værdien fordobles,hvis man også bliver en aktiv part i for-eningsdemokratiet.Demokratisk medborgerskab27

Folkeoplysning bygger på fællesskab ogden enkelte initiativtagers idégrund-lag. Formålet med henholdsvis denfolkeoplysende voksenundervisning ogdet frivillige folkeoplysende forenings-arbejde er med forskellige midler atstyrke den enkeltes evne og lyst til attage ansvar for eget liv og deltage ak-tivt og engageret i samfundslivet.For at folkeoplysningen i øget grad kanbidrage til at løfte nogle af de opgaverog udfordringer, som samfundet stårover for, er der behov for, at kommu-nerne i højere grad kan prioritere sær-lige indsatsområder, ligesom der liggeret stort uudnyttet potentiale i et øgetsamarbejde mellem kommunerne ogden folkeoplysende virksomhed.En øget involvering af den folkeoply-sende virksomhed i den offentlige op-gavevaretagelse har tre grundlæggendebegrundelser. For det første er der etstort fokus på ressourcer i de danskekommuner, hvorfor der er interesse forat finde nye veje i opgaveløsningen.For det andet kan foreningslivet gene-rere et stort engagement til udvalgteopgaver, hvilket fører til en mere res-sourcevenlig opgaveløsning. Og for det

tredje vil et øget samarbejde indplacereden folkeoplysende virksomhed i nyenetværk, hvilket udfordrer og udviklersåvel aktiviteter som fællesskaber, derpotentielt fører til medlemstilgang tilforeningerne.En grundlæggende ambition i et even-tuelt samarbejde mellem kommunerog folkeoplysningens aktører skalvære, at forskydningen fra kommunaltregi til foreningsregi motiverer delta-gerne/borgerne til at tage større ansvarfor eget liv og ansvar for det fælles.Dette er kun muligt, hvis den folke-oplysende virksomhed fastholder degrundlæggende foreningsprincipper.Det er afgørende, at sådanne sam-arbejder indgås i fuld frivillighed ogmed foreninger, som selv vurderer, atde har forudsætninger, engagement,interesse og ressourcer til at indgå isådanne samarbejder.Et eventuelt samarbejde mellem kom-muner og den folkeoplysende virksom-hed skal baseres på klart formuleredeskriftlige aftaler. Heri indgår aftalerom formål, værdier, økonomi, evalu-ering, tilfredshed mv.Folkeoplysningens rollei forhold til uddannelse, integration og sundhed29

Foreningslivet udfordres og udviklesi dag i mange nye retninger. Det tra-ditionelle tilbud om deltagelse på etbestemt hold på et bestemt tidspunkthver uge imødekommer ikke længerealle danskeres behov. Derfor udviklerforeningerne nye organiseringsfor-mer, hvilket blandt andet sker medinspiration fra selvorganiserede grup-per, uden at der derved gøres op medforeningstanken. For at folkeoplysnin-gen kan være med til at løfte nogle afde udfordringer og imødekomme denudvikling, der sker i samfundet, er derbehov for, at foreningerne kan indgåi et aktivt samspil med hele civilsam-fundet, herunder andre frivillige orga-nisationer, det lokale erhvervsliv og deløsere netværk. Derudover er der behovfor en fortsat udvikling af nye initia-tiver/projekter, der kan bidrage til atstyrke og forny folkeoplysningen.

Uddybning:Foreningsbegrebet har sidenlovændringen i 2000 været grundlagetfor tilskud efter folkeoplysningsloven.Det er vigtigt at fastholde dette for-eningsbegreb, men det er også vigtigtat være åben over for nye organise-ringsformer. Aktiviteter opstår i dagogså som følge af et pludseligt opståetinitiativ, hvorefter man mødes efteraftale over internettet eller via sms.Den traditionelle forening er såledesikke altid en nødvendig ramme for enaktivitet. Der er derfor behov for atnytænke rammerne for den folkeoply-sende aktivitet. Der bør åbnes for, ataktiviteter arrangeret af mere selvorga-niserende grupper tænkes ind i folke-oplysningsloven. Ligesom der bør givesmulighed for, at det organiserede for-eningsliv kan udvikle organiserings-former, der i højere grad kan involverenye grupper og andre end dem, somtraditionelt er medlem af en forening.Med en sådan pulje får kommunerneogså mulighed for at tilgodese tværgå-ende samarbejder mellem forenings-liv, netværk og erhvervsliv. Puljenvil derfor styrke folkeoplysningensmuligheder for at løfte nye samfunds-opgaver og indgå i nye samarbejder.Erfaringerne viser, at alle parter kandrage nytte af sådanne samarbejder.Særligt de løse netværk kan spille enrolle i den sammenhæng, da de, somovenstående eksempler viser, kan væreindgangen til øget deltagelse i dettraditionelle foreningsliv. Puljen kansåledes også være medvirkende til atsikre et tidssvarende foreningsbegreb.

Kommunalbestyrelsen afsætter en årligpulje, der giver tilskud til udviklingsarbejdei forbindelse med organiseringsformer,initiativer, foreninger eller projekter med etfolkeoplysende sigte. Puljen kan søges afsåvel etablerede foreninger som selvorga·niserede grupper. Det er op til kommunal·bestyrelsen at beslutte puljens størrelse.Hvis ikke·organiserede og andre forenings·typer får bevilliget tilskud efter puljen, skalder kunne anvises lokaler i forbindelse medbevillingen, hvis der er behov herfor.

Ved udformningen af retningslinjer fordenne pulje er det vigtigt, at dette skermed inddragelse af brugerne, jævnførogså rapportens forslag 37 om bruger-indflydelse, hvorefter brugerne sikresen hørings- og udtaleret vedrørende dekommunale tilskudsregler.Det er ikke hensigten med en pulje tiludvikling og nye initiativer, at kom-munerne i den forbindelse skal pålæg-ges øgede udgifter til den frie folke-oplysende virksomhed.

Uddybning:Fravigelse af kravet omdeltagerbetaling kræver, at det tydeligtfremgår af de kommunale retningslin-jer for tilskud til den folkeoplysendevirksomhed, på hvilke områder detkan blive aktuelt med fravigelse af kra-vet om deltagerbetaling. Kommunenkan som led i sin prioritering af sær-lige indsatsområder vælge at tilføremidler fra andre relevante sektorer ikommunen.Foreningsfremmede grupper er oftekarakteriseret ved at befinde sig i lav-indkomstområdet. En af forhindrin-gerne for at øge deres deltagelse i såvelforeningsliv som voksenundervisningkan derfor være manglende økonomi-ske ressourcer. Et middel til at opnåen højere grad af deltagelse i såvel denfolkeoplysende voksenundervisningsom det frivillige folkeoplysende for-eningsliv kan derfor være, at kommu-nen får mulighed for at fravige kravetom deltagerbetaling.Folkeoplysningens rollei forhold til uddannelse, integration og sundhed31

Gode udviklingsmuligheder for børn,unge og voksne skal styrke den enkel-tes personlige udvikling, beskæftigelseog aktive deltagelse i samfundet. Alleskal udfordres i en læreproces, derudvikler idérigdom og glæden ved tilstadighed at kunne dygtiggøre sig.Det er afgørende for at kunne højne vi-dens- og kompetenceniveauet og styrkesammenhængskraften i det danskesamfund.Livslang læring skal fremmes i alle demange sammenhænge, hvor menne-sker lærer nyt og tilegner sig brugbarekompetencer. Det gælder i uddannel-serne, i arbejdslivet, i de folkeoply-sende organisationer og i forenings- ogfritidslivet. Det er et fælles ansvar foralle. Hermed opnås de bedste forud-sætninger for et kompetenceløft foralle.Der er ingen tvivl om, at folkeoplysnin-gen fortsat kan spille en vigtig rolle iforhold til at understøtte og motiveretil yderligere læring hos den enkelte ogsåledes bidrage til et højere kompeten-ceniveau hos den enkelte.

Folkeoplysning er baseret på frivillig-hed, engagement, fællesskab og læ-ring. Motivation er derfor på én gangfolkeoplysningens grundlæggendeforudsætning og kernekompetence. Udfra den grundlæggende antagelse, atalle har ressourcer, der kan bidrage tilfællesskabet, tager folkeoplysningenudgangspunkt i den enkeltes forudsæt-ninger og arbejder fleksibelt og målret-tet med deltagernes sociale, mentaleog faglige udvikling. Erfaringerneviser derfor også, at folkeoplysningenhar særlige muligheder for at motiverede personer, der i forvejen er mindstmotiverede.Daghøjskolerne spiller en særlig rollepå dette felt i kraft af kombinationenaf beskæftigelsessigte og folkeoply-sende pædagogik. Daghøjskolernehar godt fat i målgrupper, der somudgangspunkt ikke er motiveredefor læring, men som bliver motive-rede gennem daghøjskoleforløbet ogdermed er parate til at deltage i andrefolkeoplysende tilbud eller formelkompetencegivende uddannelse.

I august 2007 vedtog Folketinget nyeregler om udbygning af mulighedernefor anerkendelse af realkompetence.Heri gives der mulighed for, at dekompetencer, som erhverves uden foruddannelsessystemet, kan godskrivesinden for den formelle voksen- og ef-teruddannelse.Reglerne betyder, at alle voksne kanbede en uddannelsesinstitution om atvurdere deres reelle kompetencer for atfå dem anerkendt i forhold til en vok-sen- og efteruddannelse.Det fremhæves, at den enkelte selv haransvaret for at bidrage med dokumen-tation af realkompetencerne, og atkompetencevurderingen altid foreta-ges med udgangspunkt i de enkelte ud-dannelsers mål og adgangskrav.I folketingsåret 2010-2011 skal bestem-melserne om vurdering og anerken-delse af realkompetencer tages op tilrevision. Af bestemmelserne fremgårdet, at Undervisningsministeriet somled i lovovervågningen gennemføreren undersøgelse med det formål at

Det tydeliggøres, at den folkeoplysendevoksenundervisning kan inddragevejledning, afklaring og dokumentation afdeltagernes realkompetencer i deresarbejde. Det er i den forbindelse vigtigt atsikre en øget anerkendelse af realkompe·tencearbejdet i den folkeoplysende voksen·undervisning i den øvrige uddannelses·sektor. Muligheden for inddragelse afrealkompetencer tydeliggøres også iregelgrundlaget for daghøjskolerne.

Det er Folkeoplysningsudvalgets opfat-telse, at der med de nye regler er tagethul på en væsentlig ny mulighed for atudvikle det danske uddannelsessystemog give en stor gruppe borgere forbed-rede muligheder for løbende opkvalifi-cering og videreuddannelse. Da aner-kendelsen af realkompetencer fortsater relativ ny, vil der i de kommende årvære et behov for at evaluere og videre-udvikle systemet til gavn for borgerneog det danske samfund. Udvalgetafventer resultatet af lovovervågnin-gen, og hvilke indsatser undersøgelsenanbefaler at iværksætte for at styrkearbejdet med realkompetencevurde-ringer. Dog vil udvalget pege på, at deri den kommende undersøgelse sættesfokus på de i forslagene 12-15 nævnteområder.Opgaver for den folkeoplysendevoksenundervisningDen folkeoplysende voksenundervis-ning bidrager allerede i dag i høj gradtil realkompetencearbejdet i forholdtil vejledning, afklaring og dokumen-tation af deltagernes realkompeten-cer i kraft af deres særlige tilgang tilarbejdet. Realkompetencearbejdet hargavnlig effekt i forhold til at øge denenkeltes motivation til yderligere ud-dannelse, da det synliggør de kompe-tencer, den enkelte har.

Uddybning:Ved at tydeliggøre, at real-kompetenceafklaring og dokumenta-tion af realkompetencer samt infor-mation om mulighederne for anerken-delse er en opgave, den folkeoplysendevoksenundervisning kan påtage sig,ønsker udvalget at sætte øget fokuspå og styrke realkompetencearbejdet ifolkeoplysningen.Baggrunden for forslaget er at sikre, atde folkeoplysende foreninger og dag-højskolerne kan være aktive medspil-lere i forhold til at bidrage til at øgeborgernes motivation for uddannelse.På daghøjskolernes område må detogså tydeliggøres, at daghøjskolen somhidtil kan inddrage vejledning, afkla-ring og dokumentation af deltagernesrealkompetencer. Det er i den forbin-delse vigtigt at sikre en øget anerken-delse af realkompetencearbejdet i denøvrige uddannelsessektor.

Kortlægning af vejlednings·indsatsenDet er den enkelte, der selv er ansvarligfor at fremskaffe dokumentation for,hvilke kompetencer vedkommendehar. Der er derfor et behov for tilstræk-kelig vejledning om de muligheder,der findes, og at den enkelte styrkes tilat vurdere, hvilke kompetencer der errelevante, uanset hvor og hvordan deer erhvervet.

tencer, der er erhvervet – også uden forfolkeoplysningens regi. Denne opgaveløser folkeoplysningen allerede i dagover for en række forskellige grupper,men det er udvalgets opfattelse, at derer gode muligheder for, at det udnyttesi langt højere grad. Sker dette, vil detstyrke borgernes uddannelsesniveau ogderigennem Danmarks internationalekonkurrenceevne.Evaluering af det elektroniskeværktøj til dokumentation afrealkompetencerFor fire år siden udviklede Under-visningsministeriet i samarbejde medSyddansk Universitet og folkeoplys-ningens aktører et elektronisk værktøjtil dokumentation af de realkompe-tencer, det er muligt at erhverve indenfor det frivillige foreningsarbejde ogfolkeoplysende voksenundervisning.Udviklingsarbejdet var vanskeligt, dader ikke er tradition for at dokumen-tere de kompetencer, der erhvervesinden for folkeoplysningsområdet, ogfordi der ikke forelå megen viden om,hvordan dannelsesmæssige, sociale ogpersonlige kompetencer kan kortlæg-ges.

Uddybning:Hvis realkompetencerneskal have gennemslagskraft i de grup-per i samfundet, som normalt ikkehar brugt det formelle uddannelses-system, er vejledning og afklaring heltafgørende for selve dokumentationenog den efterfølgende realkompetence-vurdering.Folkeoplysningen har en lang tradi-tion for at sætte fokus på den enkeltedeltagers styrker og samtidig løfte del-tagerne på områder, hvor de har behovfor udvikling. Gennem folkeoplysendeuddannelses- og afklaringsforløb kandeltagerne få bedre mulighed for atafklare sig selv og derigennem blivebedre til at dokumentere de kompe-

Det eksisterende elektroniske værktøj tildokumentation af realkompetencer,erhvervet inden for folkeoplysningen,evalueres med henblik på at vurdere, omdet skal videreudvikles eller ændres, og forat sikre, at det sker i et samspil medvidereudviklingen af de generelle it·værk·tøjer, www.minkompetencemappe.dkog www.realkompetence.dk, så der bliveren klar sammenhæng.

Uddybning:Det er udvalgets opfattelse,at værktøjerne har været et meget nyt-tigt første skridt på vejen til at gørerealkompetencebegrebet brugbart ogrelevant over for store dele af befolk-ningen. Værktøjerne bruges, men ikkei det omfang, der er potentiale for. Deter derfor nu relevant at evaluere deteksisterende materiale.Bredere vurderingsgrundlag vedanerkendelsen af realkompetencerBestemmelserne om anerkendelse afrealkompetencer inden for voksen- ogefteruddannelse betyder, at vurderin-gen altid foretages ud fra den enkelteuddannelses mål og adgangskrav. Deter udvalgets opfattelse, at der er behovfor at udvide dette perspektiv.

Uddybning:Det er blevet stadig vigti-gere, at den enkelte, ud over at besiddeen bestemt faglighed, har en rækkedannelsesmæssige sociale og person-lige kompetencer. Det drejer sig foreksempel om at kunne samarbejde,være selvstændig og omstillingsparat,have mod og evner til at kaste sig overnye opgaver og kunne tage personligstilling. Det har også vist sig, at frafaldinden for flere uddannelser ikke førstog fremmest sker, fordi de studerendemangler faglige kompetencer, men ihøj grad, fordi de sociale og personligekompetencer ikke er udviklet i til-strækkeligt omfang.Gennem folkeoplysende aktivitetersættes de dannelsesmæssige kompe-tencer hele tiden i spil og udviklesløbende. Deltagelse i folkeoplysendeaktiviteter kan derfor styrke denenkeltes evne og motivation til at gen-nemføre en uddannelse, også selv omder ikke udvikles specifikke fagligekompetencer.For at samfundet kan udnytte det po-tentiale, der ligger i folkeoplysningen,finder udvalget derfor, at der er behov

Vellykket integration kræver, at alleføler sig som en del af fællesskabet.Derfor må der arbejdes for at formind-ske gabet mellem de ressourcestærkedanskere med såvel danske som uden-landske rødder og de mindre ressour-cestærke. For stor forskel er med tilbåde at vanskeliggøre forholdene i sko-ler og uddannelsessystemet generelt ogfremmer ikke de ressourcesvages lysttil læring, hvilket fører til øget margi-nalisering.Folkeoplysning danner grundlag forkulturmøder, hvor deltagelse og med-borgerskab er omdrejningspunkterne.Potentialet i dette møde er, at det kangive anledning til, at ens horisontudvides, og ved mødet med andre bli-ver den enkelte klogere på sig selv ogsin omverden. For at kunne forstå ogrespektere forskelligheden i det sam-fund, der omgiver os, er det vigtigt,at den enkelte er fortrolig med sit egetkulturelle udgangspunkt. Samfundetsøgede mangfoldighed betyder, at deter blevet vigtigere, at den enkelte ken-der sit eget personlige ståsted og kantræffe valg. Folkeoplysning bidragertil rummelighed ved både at skabe be-vidsthed om egne værdier og visioner

og kendskab til det samfund, vi leveri, hvilket er en forudsætning for åbentat kunne møde andre kulturer og vær-dier.Et af folkeoplysningens karakteristikaer den åbenhed, som også er lovfæstet ifolkeoplysningsloven, da det er et kravtil både den folkeoplysende voksenun-dervisning og foreninger inden for detfrivillige folkeoplysende foreningsar-bejde.Hver dag deltager borgere med andenetnisk baggrund end dansk i folkeoply-sende aktiviteter og undervisning un-der folkeoplysningsloven. Her mødesman om en fælles interesse og på tværsaf samfundsmæssige grupperinger.Folkeoplysningsaktiviteterne bidragerderfor allerede i dag til at øge integra-tionen i samfundet af såvel etniskedanskere i socialt udsatte familiersom mennesker med en anden etniskbaggrund end dansk, men der liggeret uudnyttet potentiale. For at sam-fundet kan undgå en stigende margi-nalisering, er det vigtigt, at der givesmulighed for, at alle kan deltage somaktive borgere i det samfund, de er en

del af, og her kan både det frivilligeforeningsliv og den folkeoplysendevoksenundervisning bidrage.Et væsentligt bidrag til at styrke inte-grationen og sammenhængskraften vilvære, at foreningerne i større udstræk-ning end i dag rekrutterer medlemmeraf anden etnisk herkomst end dansk.Integrationen kan ligeledes styrkes,ved at mennesker af anden etnisk her-komst end dansk deltager i den folke-oplysende voksenundervisning og ikkemindst på daghøjskoler.For at styrke folkeoplysningens inte-grationsarbejde i både det frivilligeforeningsliv og den folkeoplysendevoksenundervisning må der sættesfokus på de i forslagene 16-20 nævnteområder.Prioritering af Undervisnings·ministeriets puljemidler tilmedarbejderuddannelse inden fordet folkeoplysende områdeArbejdet i de frivillige folkeoplysendeforeninger er kendetegnet ved, at bådetrænere og ledere er frivillig, ulønnetarbejdskraft. De påtager sig et frivilligt

En del af Undervisningsministerietspuljemidler til medarbejderuddannelseøremærkes til medarbejderuddannelse,der er medvirkende til at give trænere ogledere i foreningsregi bedre redskaber tilat håndtere kulturmødet.Undervisningsministeriet opfordres til atindgå et samarbejde herom medIntegrationsministeriet.Case:Det Danske Spejderkorps’ (DDS)udviklingskonsulenter og frivillige lederefra andre grupper har hjulpet en gruppeunge indvandrere på Nørrebro i gang med atetablere en spejdergruppe. Spejderarbejdetpå Nørrebro var forbundet med en rækkeudfordringer. Blandt andet måtte forvent-

Uddybning:Trænere og ledere står iforeningsfremmede miljøer over foren række særlige udfordringer, somkræver en særlig indsats for at få deforeningsfremmede børn og unge tilat indgå i et fællesskab. Derfor er detvigtigt, at den enkelte træner har defornødne redskaber til at håndterekulturmødet. Dette kan afhjælpes gen-nem efteruddannelse til de frivillige,så de er bedre rustet til at imødegå de

udfordringer, der kan opstå i arbejdet.Undervisningsministeriet fordelerhvert år midler til medarbejderuddan-nelse, og forslaget går på at sikre mid-ler heraf til kurser med særligt fokuspå kulturmødet.Hvis dele af midlerne til medarbejder-uddannelse prioriteres til dette formål,er det udvalgets opfattelse, at fordelin-gen skal ske efter den samme forde-lingsnøgle, som anvendes ved tildelin-gen af midlerne i dag.Udvikling af initiativer, der givertrænere/ledere redskaber til athåndtere kulturmødetHvis Undervisningsministeriet prio-riterer puljemidler til medarbejder-uddannelse med særligt fokus på atgive trænere/ledere redskaber til athåndtere kulturmødet, vil der skulleudvikles relevante efteruddannelses-tilbud.

kunne medvirke til, at trænere/lederebevarer motivationen til at arbejde somfrivillig. Sådanne initiativer kan ogsåhave fokus på, hvordan foreningen ihøjere grad kan involvere forældrene iforeningsarbejdet.Inddragelse af forældrene iforeningslivetBørn og unge, der deltager i forenings-livet, har brug for forældreopbakning,ligesom det frivillige foreningsliv harbrug for forældrehjælp. Det kan værei form af enkle ting, såsom at foræl-drene vil stille op til kørsel til stæv-ner, trøjevask mv. Børn af forældre,der ikke selv har været involveret iforeningslivet og dermed ikke harkendskab til foreningskulturen, kandrage nytte af, at der fra foreningensside bliver gjort en indsats for at øgeforældrenes kendskab til, hvad det vilsige at deltage i foreningslivet.

Forslag 18:Forslag 17:Det frivillige folkeoplysende foreningslivDe landsdækkende organisationer, somudbyder medarbejderuddannelse,opfordres til at tænke i udvikling og nyeinitiativer, der kan give trænere/ledereredskaber til at møde børn/unge og voksnei foreningsfremmede miljøer.bør arbejde for at involvere forældrene iforeningsarbejdet, med henblik på atbørnene kan få den nødvendige støtte ogopbakning i hjemmet.

ligesom foreningerne medvirker tilmellemfolkelig forståelse og tolerance.Det frivillige folkeoplysende forenings-liv giver børn og unge mulighed for atindgå i et forpligtende fællesskab. Hertilegner børnene sig sociale kompe-tencer, og som deltager i aktivitetenskaber den unge netværk med positiverelationer.Idræts- og foreningslivet bygger i storudstrækning på frivillig arbejdskraftog lokalt engagement. Her spiller for-ældrenes opbakning og støtte en storrolle. Det er derfor vigtigt, at forældremed etnisk minoritetsbaggrund ind-drages aktivt i deres barns fritidsak-tiviteter og herigennem får kendskabtil de forventninger, der knytter sig tilden danske foreningskultur.Inddragelse af det lokale forenings·liv ved tildeling af projektmidlerDer uddeles i dag puljemidler til in-tegrationsprojekter, hvilket kan haveden negative sideeffekt, at den enkeltevælger projektet frem for den lokaleforening.

Uddybning:Den lokale forening kanrisikere at miste medlemmer, da deunge i projekter ofte får tilbudt betaltkontingent og udstyr til aktivitetenmv. En negativ følge ved disse projek-ter kan derfor være, at der efter pro-jektets udløb ikke længere er en lokalforening til at tage imod de unge, dergerne vil fortsætte, hvor projektet slap.Det er derfor vigtigt, at ministerierneforsøger at indgå i et samarbejde medden lokale forening, så den efterføl-gende forankring sikres bedst muligt.Lukkede hold for særlige grupperI kraft af sin særlige metode når denfolkeoplysende voksenundervisningen bred målgruppe i befolkningen,herunder også en del, der normalt ikkedeltager i formelt kompetencegivendevirksomhed. Derudover kan det væresvært at tiltrække foreningsfremmedegrupper til det almindelige forenings-liv, idet ukendskab til foreningskultu-ren kan være medvirkende til, at for-eningsfremmede grupper ikke opsøgerdet frivillige foreningsliv.

Forslag 20:Forslag 19:Kommunalbestyrelserne får mulighed forDer opfordres til, at ministerierne vedtildelingen af puljemidler til integrations·projekter i større udstrækning end i dagsøger at inddrage det lokale folkeoply·sende foreningsliv og den folkeoplysendevoksenundervisning, dels for ikke at udøveen unødvendig konkurrence, dels for atsikre projektets efterfølgende forankring.at give tilladelse til at oprette lukkede hold.

medvirke til at fremme integrationen isamfundet. Som folkeoplysningslovenser ud i dag, kan det lokale folkeoplys-ningsudvalg eller kommunalbestyrel-sen træffe afgørelse om godkendelseaf virksomhed for en bestemt, afgræn-set deltagerkreds inden for den folke-oplysende voksenundervisning. Detfremgår af bemærkningerne til loven,at her særligt tænkes på voksenunder-visning for en bestemt, afgrænset del-tagerkreds, for eksempel på plejehjem,virksomheder, institutioner og lig-nende. Det er ikke muligt at godkendelukkede hold i det frivillige forenings-liv efter folkeoplysningslovens regler,som de ser ud i dag.Med forslaget udvides muligheden forat godkende hold for en bestemt, af-grænset deltagerkreds, hvilket på kortsigt kan virke som segregation i stedetfor integration. Dog vurderes det, atdet på længere sigt kan være et førsteskridt på vejen til øget deltagelse, dadet langsomt kan give den enkelte detselvværd, der er nødvendig for at turdedeltage på et hold, hvor der er adgangfor alle. Det bemærkes dog, at mu-ligheden for at oprette lukkede holdmålrettet indvandrergrupper ikke kanvære en permanent løsning for denenkelte, da målet er, at de skal deltagei de aktiviteter under folkeoplysnings-loven, der er åbne for alle.

I 2007 fik kommunerne som led i kom-munalreformen hovedansvaret for denborgerrettede forebyggelsesindsats helttæt på den enkelte borger. Derudoverfik kommunerne ansvaret for genop-træning og rehabilitering.Usund livsstil forringer vores livs-kvalitet og er hvert år skyld i mereend 40 procent af alle dødsfald. Forat styrke det forebyggende arbejde erder behov for en samlet indsats, hvorblandt andet folkeoplysningens aktørerkan spille en vigtigere rolle, og kom-munerne kan med fordel drage nytteaf den folkeoplysende virksomhed iforebyggelsesarbejdet.Nogle borgere, herunder de ressour-cesvage borgere, kan have svært vedat indgå i et positivt samarbejde medkommunerne. Det kan have en negativeffekt i forhold til det rehabiliterendeog sundhedsfremmende arbejde, ogher kan daghøjskolerne, den folke-oplysende voksenundervisning og defrivillige folkeoplysende foreningerspille en rolle. De folkeoplysende aktø-rer kan være de neutrale partnere, derhjælper den enkelte videre efter et endtgenoptræningsforløb, hvor den enkelte

samtidig indgår i et forpligtende fæl-lesskab.Forebyggelse og sundhedsfremmeer meget mere end de tilbud, vi fin-der inden for sundhedsvæsnet.Folkeoplysningens aktører kan spilleen væsentlig rolle for sundheden,dels som formidler af kulturbærendeaktiviteter, hvor mange grundlæg-gende værdier og normer bringes i spil,dels som steder, hvor der skabes socialsammenhængskraft. Sundhed skal sessom grundlag for det daglige liv, og deter vigtigt med forankring i støttendemiljøer og koordinerede indsatser medblandt andet frivillige organisationer.I den folkeoplysende voksenunder-visning, på daghøjskolerne og i detfrivillige folkeoplysende foreningslivforegår der i dag mange aktiviteter,som gavner folkesundheden. Detdaglige arbejde i idræts- og børne- ogungdomsforeningerne, herunderfor eksempel rollespilsforeninger ogspejdergrupper, er hver dag med tilat sikre, at tusindvis af voksne, børnog unge bevæger sig og indgår i fæl-lesskaber, hvilket bidrager til såvelfysisk som psykisk velbefindende. DenSundhed43

folkeoplysende voksenundervisningog daghøjskolerne tilbyder også enlang række aktiviteter med fokus påkrop, kost og velvære, diagnosespecifiktræning, debat og oplysning om sund-hedsfaglige emner. Daghøjskolernesog voksenundervisningens målgrupperkan blandt andet være gravide, perso-ner med fysiske udfordringer som hjer-teproblemer, ryglidelser og overvægtog personer med psykiske udfordringersom stress og depression.Der er imidlertid stadig en stor delaf befolkningen, som ikke har tagetbudskabet om fysisk aktivitet og sundlivsstil til sig. Hvis folkeoplysningeni højere grad skal være med til at løftedet generelle sundhedsniveau i dennegruppe, er der behov for, at de folke-oplysende aktører får nye mulighederfor at udvikle tilbud til denne mål-gruppe.Samarbejde på tværs af sektorerCase:“Løb med DGI” er et samarbejdspro-jekt mellem landsforening, landsdelsfor-eninger og lokale løbeforeninger/klubber

Uddybning:Folkeoplysningens styrkeer, at borgeren indgår i et fællesskab,som den enkelte selv har valgt at væreen del af. Derudover er daghøjskoler-nes, den folkeoplysende voksenun-dervisnings og de frivillige folkeoply-sende foreningers tilbud tæt på denenkeltes hverdag, og det betyder, at detsunde valg er lettilgængeligt for denenkelte, hvilket, ifølge erfaringerne,har stor betydning for deltagelsen.Folkeoplysningens blik for det at skaberum for deltagelse, handling og reflek-sion kan skærpes gennem samarbejde,og folkeoplysningen har potentiale tilat udvikle sundhedstilbud, der i højeregrad forholder sig til deltagerinvolve-ring og dermed udvikling af handle-kompetence.De forebyggende sundhedsmæssigeelementer i folkeoplysningsarbejdetkan med fordel bringes i spil i forholdtil indsatserne på andre arenaer somskoler, uddannelsesinstitutioner, virk-somheder, kommuner med flere.Det er i et samarbejde med andreaktører vigtigt, at der sikres medind-flydelse for alle parter, da det sikrer enfølelse af ejerskab til projektet, hvilketer medvirkende til at bevare engage-mentet hos den enkelte.Øget samarbejde mellem de folke·oplysende aktørerDen folkeoplysende voksenundervis-ning og det frivillige foreningsliv harforskellige spidskompetencer, og hvisdisse kombineres i et samarbejde, erdet Folkeoplysningsudvalgets opfat-telse, at det vil være til nytte for beggeparter.

Uddybning:Mangel på motion er enaf de fire basale risikofaktorer i denforebyggende indsats. Men en god oghelhedsorienteret forebyggende ind-sats drejer sig ikke udelukkende om atdyrke motion, men også om at lære,hvordan man lever og spiser sundt.Arbejdet i de frivillige børne- og ung-domsforeninger, herunder særligtspejdergrupper og landbrugs- og na-turforeninger, bidrager til, at børn ogunge både får rørt sig i naturen og fårpraktisk erfaring i sammenhængenmellem kost og motion. På sammemåde kan folkeoplysende voksenun-dervisning spille en særlig rolle, daden folkeoplysende sundhedspædago-gik tager udgangspunkt i det enkelteindivids mulighed for at forandre sinegen situation, og fokus er rettet modat udvikle borgernes evne til at mestrederes eget liv og sundhed. Den folke-oplysende voksenundervisning og dag-højskolerne kan igennem deres akti-viteter inden for områderne bevægelseog kost og andre sundhedsskabendeaktiviteter sørge for tilbud til særligemålgrupper, hvori der ligger mulighedfor information og rådgivning.

Idrætsforeningerne bidrager til sund-hedsarbejdet i forhold til såvel det fy-siske som det psykiske velbefindende.Kerneopgaven i idrætsforeningerneer først og fremmest at tilrettelæggeidræt i et fællesskab og dermed bidragetil personlig, social og kulturel udvik-ling. Det er en kendsgerning, at stadigflere danskere motiverer og begrunderidrætsdeltagelse ud fra et sundheds-perspektiv, og derfor udvikles fortsatnye foreningsaktiviteter med fokus påsundhed og forebyggelse.Et mere målrettet samspil mellemvoksenundervisningen og forenin-gerne kan forbedre det forebyggendearbejde, idet der er uudnyttet poten-tiale i, at aktiviteterne i højere gradkoordineres mellem aktørerne på detfolkeoplysende område. Eksempelviskan den lokale idrætsforening i et sam-arbejde med den lokale aftenskole ellerFolkeuniversitetet arrangere foredrags-arrangementer om krop, sundhed ogbevægelse, ligesom et livsstilsforedragfor seniorer hos aftenskolen kan gørebrug af træneren hos idrætsforenin-gen, som kan bidrage med øvelser, derlet kan udføres på trods af eventuellemotoriske udfordringer.

Fleksible rammer for den folke·oplysende voksenundervisningSamfundets udvikling går i retningaf, at den enkelte i stigende grad haret puslespil, der skal løses for at få fri-tidsinteresser, arbejdsliv og familielivtil at gå op i en højere enhed. For at fåen hverdag til at hænge sammen foren almindelig gennemsnitsdanskermed de krav, der stilles af arbejdsli-vet, samt de krav, den enkelte stillertil sig selv i forhold til sit familieliv,er der behov for, at fritidsinteressersamt kompetenceudvikling kan findested, når og gerne hvor det passer denenkelte. Fleksibilitet er kodeordet forat fastholde sammenhængen i en gen-nemsnitsdanskers hverdag.

Uddybning:Den folkeoplysende voksen-undervisnings traditionelle tilret-telæggelsesformer er udfordret af deøgede krav til fleksibilitet, da en stordel af voksenundervisningen er tilret-telagt på en bestemt ugedag på fastetidspunkter.Den folkeoplysende voksenundervis-ning har i dag mulighed for at benyttefleksible tilrettelæggelsesformer, hvisdisse omhandler væsentlige samfunds-relaterede emner. En af de særligetilrettelæggelsesformer, de fleksibletilrettelæggelsesformer giver mulig-hed for at benytte, er fjernundervis-ning. Denne mulighed anvendes dogikke meget i praksis, da væsentligesamfundsrelaterede emner egner sigdårligt til fjernundervisning. I praksiser det primært de grundlæggende fagsom sprog, it-undervisning mv., derer egnet til at tilrettelægge som fjern-undervisning, men som folkeoplys-ningsloven ser ud i dag, er dette ikkemuligt.Hvis den folkeoplysende voksenunder-visning, i højere grad end det er tilfæl-det i dag, får mulighed for at anvendefleksible tilrettelæggelsesformer, vil

det betyde, at aktørerne får mulighedfor at imødekomme deltagernes ønskeom fleksibilitet. Et fjernundervis-ningskursus giver den enkelte mulig-hed for at følge kurset hjemmefra på ettidspunkt, der passer den enkelte. Detvil således være oplagt, at der indenfor blandt andet sprogundervisning ogit-kurser oprettes fjernundervisnings-kurser. Hvis emnebegrænsningen op-hæves, er det dog samtidig vigtigt, atkravet om en vis fysisk tilstedeværelsepå holdundervisning opretholdes, daet væsentligt kendetegn ved folke-oplysningen netop er mødet mellemmennesker.Prioritering af midler til udviklingaf programmer til e·læringFor at fremme fjernundervisning er deren række barrierer, der skal overvin-des. Det kræver ressourcer at udvikleprogrammer, og derudover stiller detstore krav til undervisernes kvalifika-tioner. Dernæst kommer, at der erbehov for edb-kendskab hos deltagernefor at kunne drage nytte af fjernunder-visningen.

Uddybning:Dansk FolkeoplysningsSamråd (DFS) modtager hvert år enpulje til omstilling og udvikling afden lokale folkeoplysning. Udvalgetanbefaler, at DFS prioriterer en del afdisse midler til projekter, der har tilformål at fremme den fleksible læring,herunder med henblik på udvikling afprogrammer, som er målrettet fjern-undervisning.

10. Afgrænsningen til ogsamspillet med andre udby-dere af læringsaktiviteterDen folkeoplysende voksenundervis-ning er ikke i samme udstrækning somtidligere befolkningens eneste mulig-hed for at få kvalificeret og opgraderetviden. I dag findes der på voksenun-dervisningsområdet en række andreaktører, der også udbyder læringsakti-viteter for voksne, og da de forskelligeaktører opererer under forskellige re-gelsæt, kan det i visse tilfælde medføreuhensigtsmæssige konkurrencevilkårfor den folkeoplysende voksenunder-visning.

10.1 DriftsoverenskomsterUdarbejdelse af standarddrifts·overenskomsterEn del aktører inden for den folkeoply-sende voksenundervisning beskæftigersig ikke alene med den traditionelle ogikke-formelle folkeoplysende voksen-undervisning. Mange udbydere affolkeoplysende voksenundervisning ogdaghøjskoler tilbyder således også for-beredende voksenundervisning (FVU)og ordblindeundervisning for voksne.For at kunne udbyde disse fag kræ-ver det, at den pågældende skole harindgået driftsoverenskomst med VUC.VUC udbyder også selv FVU samt ord-blindeundervisning, men er desudentillagt en myndighedsrolle i relation tildriftsoverenskomster, idet VUC afgør,hvem der kan få driftsoverenskomst.

Der udarbejdes standarddriftsoverens·komster, som skal anvendes ved indgåelseaf driftsoverenskomster på FVU· ogordblindeområdet. Derudover skal dervære retskrav på at få en driftsoverens·komst, hvis institutionen/organisationenopfylder specifikke krav om lærerkvalifi·kationer. Driftsoverenskomsten skal kunkunne bortfalde ved manglende aktivitet.Der skal være klageadgang til Under·visningsministeriet ved afslag.

driftsoverenskomst. Før der indgåsdriftsoverenskomst, indhentes en ud-talelse fra uddannelsesudvalget på detenkelte VUC. Der foreslås ikke ændrin-ger i regionsrådets rolle som koordine-rende myndighed.Det er intentionen med reglerne, atFVU og ordblindeundervisning forvoksne ved driftsoverenskomst skaludbydes på flere institutionstyper medhenblik på et tilstrækkeligt og varierettilbud til alle.Det er også fastsat, at der skal gives ettilstrækkeligt tilbud om FVU og ord-blindeundervisning, så det sikres, atman kan modtage undervisning indenfor en rimelig geografisk afstand og påflere typer af institutioner.Det er bestyrelserne for de enkelteVUC’er, som skal sikre blandt andethøring af regionsråd, opfyldelse afudbud af undervisning på flere uddan-nelsesinstitutioner og afstandskrite-rier ved behandling af ansøgninger omdriftsoverenskomster.Det er Folkeoplysningsudvalgetsopfattelse, at den nuværende kon-Afgrænsningen til og samspillet med andre udbydere af læringsaktiviteter49

Uddybning:Det følger af de gældenderegler om udbud i henholdsvis FVU-bekendtgørelsen og i bekendtgørelseom ordblindeundervisning for voksne,at regionsrådet i samarbejde medVUC’erne og andre udbydere af FVUog ordblindeundervisning for voksnekoordinerer indsatsen i regionen,herunder den geografiske placering afudbuddet og kapaciteten, med henblikpå at der er et tilstrækkeligt og varierettilbud til alle. Regionsrådet høresforud for indgåelse eller opsigelse af

struktion er problematisk, da VUC ertillagt en myndighedsrolle, samtidigmed at VUC selv er aktør. Med forsla-get om standarddriftsoverenskom-ster sikres ensartethed på området,og at alle, der opfylder visse krav tillærerkvalifikationer, har ret til at fådriftsoverenskomst. Derudover sik-res det med klageadgang til Under-visningsministeriet, at der er en andeninstans til at se på sagen, hvis derskulle opstå tvistigheder.Forslaget vil medføre lige konkurren-cevilkår for alle, ligesom det vil sikreen række nye aktører. Med nye aktørerpå området vil der formentlig ogsåkomme flere deltagere, da de forskel-lige aktører rammer forskellige typermålgrupper.Ved en eventuel permanent ordning iforlængelse af forsøgene med FVU-itog FVU-engelsk forudsættes det, at kra-vene til driftsoverenskomster bliver desamme som nævnt ovenfor.

10.2 VEU·centreneTilforordnede fra den folke·oplysende virksomhed iVEU·centrenes centerrådMed den nye konstruktion af VEU-centrene sikres der en større oversku-elighed på tværs af uddannelsesudbud-det, så især nye deltagere og deltageremed komplekse uddannelsesbehov kunbehøver at henvende sig på ét uddan-nelsessted for at modtage rådgivning.Konstruktionen indebærer ligeledes,at opgaverne fra de eksisterende lokalevoksenvejledningsnetværk overgårtil VEU-centrene, og at centrene fåren koordinerende rolle i forbindelsemed virksomhedsopsøgende arbejde,markedsføring, behov for analyser mv.Ligeledes er det hensigten at styrkesamspillet mellem institutioner og øv-rige aktører på voksen- og efteruddan-nelsesområdet.Der er etableret VEU-centre på eksi-sterende uddannelsesinstitutioner,som er godkendt til udbud af arbejds-markedsuddannelser (AMU), og somer omfattet af lov om institutioner forerhvervsrettet uddannelse. Der er etab-leret i alt 13 VEU-centre, som tilsam-men skal dække hele landet.På hvert VEU-center er der nedsat etcenterråd, som skal rådgive bestyrel-sen for den pågældende uddannelses-institution, som varetager VEU-center-funktionen, om VEU-centrets virke ogsikre, at alle de medvirkende institu-tioner bidrager til at løse VEU-centretsopgaver. Uddannelsesinstitutioner,som er godkendt til udbud af AMU,forpligtes til at tilslutte sig det VEU-

10.3 BibliotekerFokus på konkurrenceforholdetmellem biblioteker og oplysnings·forbundMange af de aktiviteter, der i dagudbydes på bibliotekerne, ligner deaktiviteter, der foregår i oplysnings-forbundene. Der er derfor risiko for,at bibliotekernes virksomhed kanopfattes som et forsøg på at trængesig ind på den traditionelle voksen-undervisnings område. Derfor er detFolkeoplysningsudvalgets opfattelse,at et værdiskabende samarbejde mel-lem biblioteker og den folkeoplysendevoksenundervisning skal fremmes,dels for at undgå konkurrerende virk-somhed, dels for at drage nytte af hin-andens forskelligartede kompetencer.

Uddybning:Ved etableringen af VEU-centrene koncentrerer alle AMU-udbydere og VUC-centre deres viden ogekspertise, så områdets arbejdsstyrkeog arbejdspladser kan tilbydes et merefleksibelt og effektivt tilbud om vok-sen- og efteruddannelse. Der er derforbehov for, at alle aktører på voksen- ogefteruddannelsesområdet kan være re-præsenteret i centerrådene, for at sikreat alle muligheder kan inddrages i cen-terrådets koordinerende funktion.

kreative eller inspirationsgivende sam-menhænge.En væsentlig barriere for at etablereet værdiskabende samarbejde er, atbibliotekerne gennemfører en rækkeaktiviteter uden betaling fra delta-gerne, mens oplysningsforbundene erantagelig en forudsætning for at etab-lere et partnerskab, at der etableres enregulerende aftale mellem parterneherom. En aftale kan enklest etable-res, ved at der udarbejdes en kodekseller rammeaftale, som udmønteskonkret lokalt.Udvalget vil pege på ﬂere mulige for-mer for samarbejde:1. De folkeoplysende organisationersaktiviteter ﬁnder sted på biblioteket.2. De folkeoplysende organisationerinddrager bibliotekerne i deresvirksomhed og arrangerer undervis-ningstilbud, der ligger i forlængelseaf bibliotekernes introduktionstil-bud. Bibliotekerne og de folkeoply-sende organisationer planlægger ifællesskab aktiviteter, der har fællesinteresse.3. De folkeoplysende organisationer ogbibliotekerne koordinerer aktivitets-planer.4. De fælles aktiviteter markedsføres oggennemføres som fælles aktiviteter,for eksempel foredragsrækker og de-mokratirelaterede debatarrangemen-ter samt inddragende aktiviteter.5. Bibliotekerne kan bruges som hver-vested for nye kunder til undervis-ningsaktiviteter i de folkeoplysendeorganisationer.

Uddybning:Bibliotekets særlige styrke ioplysningssammenhæng er mulighe-den for at nå de medborgere, der af denene eller anden grund ikke kan kommeover barrieren til mere formelle under-visningsforløb. Bibliotekets spidskom-petencer er informationsfremﬁndingog informationshåndtering. Så snartman bevæger sig over i en systematiskfaglig og egentlig undervisningsmæs-sig sammenhæng, ligger spidskompe-tencerne hos oplysningsforbundenesundervisere og i uddannelsessystemet.Den særlige opgave, der kan være fæl-les fokus på, er at udnytte uformellæring som en indgang til mere formellæring og undervisning, hvad entendet drejer sig om praktiske fag eller

11. Afgrænsningen mellemkommerciel virksomhedog folkeoplysende virksomhedVirksomheder med kommercieltsigteDet skal fortsat være foreningsbegre-bet, som danner grundlag for tilskudefter folkeoplysningsloven. De væsent-ligste grundprincipper i forenings-arbejdet er frivillighed, demokratiskmedleven, nonprofit og fællesskabbaseret på fælles interesse. Samtidigunderstreges nødvendigheden af atudvikle og forny foreningstilbuddenemed eksempelvis nye aktiviteter, nyeorganiseringsformer og nye holdtyper.rangeret i et partnerskab med andreaktører, er det vigtigt at understrege,at der ikke skal åbnes for tilskud tilkommercielle aktiviteter. Det er vigtigtat sikre, at de kommunale tilskud fort-sat går alene til almennyttige formålmed et folkeoplysende sigte, hvorfortilskuddene alene kan medvirke tilat styrke og støtte det folkeoplysendearbejde.I en tid, hvor nogle af foreningernestilbud bliver mere individualiserede,er det vigtigt, at foreningerne harfokus på at styrke fællesskabet. Deter væsentligt, at foreningerne fortsatudvikler tidssvarende og aktuelle akti-vitetstilbud, og at udviklingen foregårpå et demokratisk nonprofitgrundlagmed henblik på at styrke og udvikle defællesskaber, som fortsat er forenings-livets primære kerneværdi.

12.1 Forenkling af lokale·tilskudsreglerneFolkeoplysningsudvalget har drøftet,om en ny folkeoplysningslov bør væreen mere overordnet lov med generellemålsætninger for området, hvor kom-munalbestyrelsen og lovens brugereudmønter målsætningerne i en lokalfolkeoplysningspolitik.I forlængelse heraf har det været drøf-tet, om lovens lokaletilskudsregler kanforenkles. Udvalget har i den forbin-delse forsøgt at finde en enkel model,der kunne forene såvel brugernes somkommunernes interesser.Idrættens Fællesråd og KL mener, aten ny folkeoplysningslov bør være enoverordnet rammelov med generellemålsætninger for området i stedetfor statslig detailstyring. Disse mål-sætninger må udmøntes i en lokalfolkeoplysningspolitik af kommu-nalbestyrelsen med inddragelse aflovens brugere. Derfor finder IdrættensFællesråd og KL, at der bør skabes enhøjere grad af forenkling og gennem-skuelighed i lovens meget detaljeredelokaletilskudsregler med henblik på

at fremme fornyelse, fleksibilitet ogbæredygtighed.Idrættens Fællesråd og KL anbefalerderfor en model, hvor kommunalbe-styrelsen som et led i den kommunalefolkeoplysningspolitik fastlæggerregler om lokaletilskud til de frivilligefolkeoplysende foreningers udgifter tilegne og lejede lokaler.I den anbefalede model skal kom-munalbestyrelsen for allerede eksi-sterende lokaletilskud til foreningermed børn og unge under 25 år sikre, atlokaletilskudsordningen for forenings-livet under ét tager udgangspunkt i denuværende tilskudslofter (mindst 65procent af driftsudgifterne og maksi-mumsbeløb per aktivitetstime for hen-holdsvis haller og andre lokaler).For ansøgninger om forøgede lokaletil-skud kan kommunalbestyrelsen fast-lægge regler, som sikrer, at udgifternehertil kan afholdes inden for en afkommunalbestyrelsen fastsat ramme.Herudover kan kommunalbestyrel-sen beslutte at fastsætte regler omlokaletilskud til lokaler, der anvendesTilskud til folkeoplysende virksomhed55

til aktiviteter for personer over 25 år.Kommunalbestyrelsen skal i sine til-skudsregler tilstræbe, at lokaletilskud-det til foreninger, som modtager loka-letilskud og har medlemmer både overog under 25 år, ikke forringes, alenefordi foreningen får flere medlemmerover 25 år.Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)anerkender ønsket om en forenklingog større gennemskuelighed i regel-sættet, hvis det kan bidrage til atfremme fornyelse, fleksibilitet ogbæredygtighed i faciliteternes anven-delse. I forbindelse med en forenklingaf regelsættet har DFS med tilfredshednoteret, at Folkeoplysningsudvalgetikke har ønsket ændringer i mini-mumsprocenten på 75 procent forlokaletilskud til den folkeoplysendevoksenundervisning.Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) fin-der, at de nuværende regler fungererefter hensigten. Dog har DUF over forFolkeoplysningsudvalget fremført, atden nuværende lov medfører, at enrække kommuner forskelsbehandlerforeningerne (jævnfør DUFs rapport“Folkeoplysning og foreningsvilkår ikommunerne”). DUF er bekymret over,at der ydes én lokaletilskudsprocent tilnogle foreninger og en anden procenttil andre, og ønsker samme lokaletil-skudsprocent til alle.En ændring af de nugældende reg-ler, hvor foreningerne får minimum65 procent i støtte til drift af egne ellerlejede lokaler, vil efter DUFs opfat-telse få alvorlige konsekvenser for detlokale foreningsliv. Ved den senesterevision af folkeoplysningsloven i56Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning

2000 (L 189) skete der en reduktion afden lovfæstede minimumsprocentfra 75 procent til de nuværende 65procent, men det var ikke hensigtenat nedsætte udgifterne til lokaletil-skud, jævnfør bemærkningerne til L189. DUF har forelagt en rapport forFolkeoplysningsudvalget, der viser, at37 kommuner har reduceret deres loka-letilskudsprocent siden sidste lovre-vision (jævnfør ovennævnte rapport).En ændring af de nuværende reglerom lokaletilskud vil efter DUFs opfat-telse medføre, at nogle kommuner vilforringe vilkårene for foreningslivetyderligere.Efter DUFs opfattelse er de bureaukra-tiske regler, foreningslivet mødes medi nogle kommuner, skabt lokalt og ikkeen følge af folkeoplysningslovens reg-ler. DUF forudser, at en fjernelse af destatslige minimumskrav vil medføreen øget bureaukratisering som følge aflokale særregler om differentieret til-skud til forskellige foreningstyper.Det er ikke lykkedes at opnå enig-hed i udvalget, men Folkeoplysnings-udvalget finder, at det er vigtigt at gøreopmærksom på ovenstående hensynved eventuelle senere lovændringer el-ler afbureaukratiseringstiltag.

12.2 Tilskud til det frivilligefolkeoplysende foreningslivFolkeoplysningslovens regler om til-skud til det frivillige folkeoplysendeforeningsarbejde lægger op til, at til-skud ydes efter samme generelle reglertil alle de frivillige foreninger. I hen-hold til lovens § 19, stk. 2, kan kom-munalbestyrelsen blandt andet ydeforhøjede tilskud til særlige aktivitets-former, ligesom lovens § 6, stk. 2,giver mulighed for at afsætte et beløb,som skal anvendes til nærmere an-givne formål inden for lovens områdetil såvel det frivillige folkeoplysendeforeningsliv som den folkeoplysendevoksenundervisning. Der lægges der-imod ikke op til at indgå samarbejds-aftaler eller partnerskaber med enkelteforeninger.

til politisk og religiøst ungdomsfor-eningsarbejde.En række kommuner og foreninger eri stigende omfang interesserede i atindgå aftaler om løsningen af en rækkesamfundsmæssige opgaver inden forblandt andet uddannelse, demokrati-aktiviteter, sundhed, forebyggelse ogintegration. Med forslaget lægges derop til, at kommunerne i højere gradindgår samarbejdsaftaler med forenin-gerne om specifikke indsatsområder,som kan rummes inden for folkeoplys-ningslovens formål. Den synergi, derkan opnås ved et øget samspil mellemfolkeoplysningen og andre kommunaleindsatsområder, bør understøttes af,at kommunen overfører såvel opgaversom tilknyttede økonomiske midler fraandre relevante sektorer i kommunen.Det er vigtigt, at de nye mulighe-der ikke fører til et ensidigt fokus påsamarbejdsaftaler og partnerskaber tilskade for civilsamfundets grundlæg-gende mangfoldighed. En foreningseksistens og folkeoplysende formålskal fortsat berettige til en basisfinan-siering med lokale- og medlemstil-skud til det frivillige folkeoplysendeforeningsliv.

Uddybning:Grundlæggende er detFolkeoplysningsudvalgets opfattelse,at tilskudsreglerne om det frivillige fol-keoplysende foreningsarbejde (aktivi-tetstilskud) fungerer godt og fleksibeltog giver mulighed for at vedtage lokaleregler i et samspil mellem kommuneog brugere, jævnfør dog forslag 34 omtydeliggørelse af reglerne for tilskud

12.3 Tilskud til den folkeoply·sende voksenundervisningDen folkeoplysende voksenundervis-ning bidrager hver dag til at højne detgenerelle vidensniveau i samfundet.Glæden ved at dygtiggøre sig kenderingen alder, og i den folkeoplysendevoksenundervisning er der rum ogplads til alle. Det er vigtigt, at denfolkeoplysende voksenundervisningfortsat kan bidrage til, at alle får mu-lighed for at dygtiggøre sig, og dermedvære medvirkende til, at den enkeltefår større kompetencer til at begå sig isamfundet.Det er Folkeoplysningsudvalgets opfat-telse, at reglerne om tilskud til denfolkeoplysende voksenundervisningmed få reguleringer kan medvirke til atsikre den folkeoplysende voksenunder-visning forbedrede muligheder for fort-sat at bidrage positivt til samfundet.

dervisning og fjernundervisning samtforedrag. Kommunalbestyrelsen kanfastsætte regler om særlige emner,som ikke kan opnå tilskud. Hold, somfinansieret af grundtilskuddet, skalannonceres offentligt og være åbnefor alle på tværs af kommunegræn-ser. Foreningerne skal fortsat afsætte10 procent til debatskabende aktivite-ter. Kommunalbestyrelsen kan fast-lægge nærmere regler herom.Kommunalbestyrelsen kan fastlæggeregler om forhøjede tilskud til sær-lige holdtyper, for eksempel under-visning, der forudsætter små hold.Kommunalbestyrelsen kan i sådannetilfælde fastlægge regler om holdstør-relser. Derudover kan kommunalbe-styrelsen yde tilskud til nedsættelse afdeltagerbetalingen for særlige grupper.Kommunalbestyrelsens tilskud tilen forenings udgifter til leder- oglærerløn, foredragshonorar mv.kan i dag højst udgøre en tredjedel,og fremover skal den mindst ud-gøre 50 procent, jævnfør forslag 33.Kommunalbestyrelsen kan beslutte enhøjere tilskudsbrøk for handicapun-dervisning og i sådanne tilfælde fast-lægge regler om holdstørrelser.Inden for lovens rammer og de kom-munale regler afgør den enkelteforening deltagerbetaling, ansættelseog afskedigelse af personale, valg afemner og tilrettelæggelsesform, antallektioner på det enkelte hold samt an-tallet af deltagere på holdene.For holdundervisning gælder reglernei Undervisningsministeriets lønbe-kendtgørelse. Foreningen fastlægger

Uddybning:Kommunalbestyrelsenfastlægger efter objektive kriterierregler for, hvordan grundtilskuddetfordeles mellem de ansøgende for-eninger. Kommunalbestyrelsen kani særlige tilfælde fravige disse regler.Grundtilskuddet anvendes til hold-undervisning, herunder handicapun-58Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning

størrelsen på foredragshonorarer, menkommunalbestyrelsen fastlægger reg-ler for afregningen over for kommunenvedrørende foredrag.Kommunalbestyrelsen har ikke pligttil at yde tilskud til virksomhed, derhører under anden lovgivning, herun-der aktiviteter, som naturligt er en delaf aktivitetstilbuddet på døgninstitu-tioner under den sociale lovgivning.Samarbejdsaftaler om særligtprioriterede opgaverFolkeoplysningslovens regler omtilskud til den folkeoplysende voksen-undervisning bygger på et tilskud tilleder- og lærerløn mv. I henhold tillovens § 6, stk. 2, kan kommunalbesty-relsen afsætte beløb, som skal anven-des til nærmere angivne formål indenfor lovens område til såvel det frivilligefolkeoplysende foreningsliv som denfolkeoplysende voksenundervisning,men der lægges ikke op til indgåelse afsamarbejdsaftaler eller partnerskabermed den folkeoplysende voksenunder-visning.

Uddybning:Grundlæggende er detFolkeoplysningsudvalgets opfattelse,at tilskudsreglerne for den folkeoply-sende voksenundervisning med imple-menteringen af ovennævnte forslag31 vil komme til at fungere godt ogfleksibelt. Den folkeoplysende vok-senundervisning vil imidlertid kunnebidrage yderligere til at løse en rækkesamfundsmæssige opgaver, såfremtsamarbejdsaftaler bliver tydeliggjortsom en yderligere mulighed.En række kommuner og foreninger eri stigende omfang interesserede i atindgå aftaler om løsningen af en rækkesamfundsmæssige opgaver inden forblandt andet uddannelse, demokrati-aktiviteter, sundhed, forebyggelse ogintegration, og med forslaget læggesder op til, at kommunerne i højeregrad indgår samarbejdsaftaler medforeningerne om specifikke indsats-områder, som kan rummes inden forfolkeoplysningslovens formål.Hvis kommunen vælger at indgå sam-arbejdsaftaler med den folkeoplysendevoksenundervisning, kan kommunensom led i deres prioritering af særligeindsatsområder vælge at tilføre midlerfra andre relevante sektorer i kommu-nen.

12.4 Forhøjet tilskud tilden folkeoplysende voksen·undervisningFor at imødekomme den stigendekonkurrence fra AVU og hf-enkeltfag,som efter udvalgets opfattelse udbydersammenlignelige aktiviteter, foreslåstilskuddet til den folkeoplysende vok-senundervisning forhøjet, så tilskud-det fremover er mindst 50 procent afforeningernes samlede udgifter tilleder- og lærerløn mv. Dette vil kunnenedbringe deltagerbetalingen.Finansieringen af de øgede kommu-nale udgifter til den folkeoplysendevoksenundervisning foreslås tilveje-bragt gennem reduktion af taxameter-tilskuddene til AVU-forløb og hf-enkeltfag, der ikke afsluttes med prø-ver og eksamen.

siale uddannelser. Der findes ingenregler for den maksimale deltager-betaling i den folkeoplysende voksen-undervisning. Kommunerne måmaksimalt yde et tilskud, der svarer tilen tredjedel af foreningernes samledeudgifter til aflønning mv. af ledere oglærere i forbindelse med denne un-dervisning. Deltagerbetalingen i denfolkeoplysende voksenundervisningvil normalt svare til de omkostninger,den enkelte forening har til at afholdekurset, fratrukket det kommunaletilskud. Det medfører, at der kan værestore prisforskelle på for eksempel etengelskkursus, alt efter om det er VUC,der udbyder det som hf-enkeltfag, ellerom det er en aftenskole, der udbyderdet som traditionel folkeoplysendevoksenundervisning. Som følge af til-skudssatsens størrelse har deltagerbe-talingen i den folkeoplysende voksen-undervisning nået et niveau, som afoplysningsforbundene opleves som enhindring for at tiltrække nye poten-tielle deltagere.Inden for en række fag på AVU-forløbog hf-enkeltfag er der efter udvalgetsvurdering sammenfald med de tilbud,som den folkeoplysende voksenun-dervisning tilbyder. De folkeoply-sende tilbud er dog uden eksamen,mens det er et erklæret mål for AVUog hf som enkeltfag, at disse afslut-tes med en eksamen, ligesom AVUog hf-enkeltfag er bundet af centraltfastlagte læseplaner. En del af kursi-sterne i AVU-forløb og på hf-enkeltfagfuldfører et undervisningsforløb, menundlader at gå til prøve og eksamen.I skoleåret 2007/2008 fuldførte 13.017kursister et hf-enkeltfag ud af i alt76.318, men undlod at gå op til prøve

og eksamen, ligesom 21.015 kursister isamme skoleår fuldførte et AVU-forløbud af i alt 88.733, men undlod at gå optil prøve og eksamen. Det er udvalgetsopfattelse, at en del af disse kursistersåledes har deltaget i læringsaktivite-ter, som kunne og burde høre hjemmei den folkeoplysende voksenundervis-ning. Det er udvalgets opfattelse, at enjustering af regelgrundlaget vil kunnefrigive et trecifret millionbeløb.Udvalget mener på den baggrund, atder er behov for en reduktion af taxa-metertilskuddene til AVU-forløb oghf-enkeltfag, der ikke afsluttes medprøver og eksamen, således at dennereduktion finansierer et forhøjettilskud til den folkeoplysende voksen-undervisning.

13.1 Tydeliggørelse af reglernefor tilskud til politisk ogreligiøst ungdomsforenings·arbejdeTilskud til politisk og religiøstungdomsforeningsarbejdeMange kommuner og foreninger op-lever, at folkeoplysningslovens reglerom tilskud til politisk og religiøstungdomsforeningsarbejde er uklare,hvilket medfører en del administra-tion, ligesom der kan opstå tvivl om,hvorvidt en forening kan godkendessom folkeoplysende forening. Detnuværende retsgrundlag stammerdels fra selve loven, dels fra en rækkesvar fra undervisningsministeren tilFolketingets Uddannelsesudvalg om,at gudsdyrkelse, gudstjeneste, dåb,konfirmation og konfirmationsforbe-redelse ikke lovligt kan få tilskud frafolkeoplysningsloven.

Uddybning:Formålet er at sikre en mereenkel sagsbehandling for kommunerog foreninger og undgå klagesager.Princippet om en sidestilling af aktivi-teter for børn og unge af idébestemt,politisk og religiøs art med anden fol-keoplysende aktivitet for børn og ungeopretholdes.Det er derudover nødvendigt med enpræcisering af, hvad der kan betegnessom folkeoplysende foreningsarbejde,og hvad der må karakteriseres somikke-tilskudsberettiget gudsdyrkelse,da et stigende antal religiøse forenin-ger oplever, at der er store uklarheder iforbindelse med dette.

13.2 Flere lokaler og anlæg tilfolkeoplysningenLokaler omfattet af anvisnings·pligtenDet er et generelt problem, at loka-ler og anlæg, der er finansieret afskatteborgermidler (for eksempelgymnasier, sygehuse og lignende),kun vanskeligt kan benyttes af defolkeoplysende foreninger. Derud-over er erhvervsskoler ikke omfattetaf anvisningspligten i dag, og det erFolkeoplysningsudvalgets opfattelse,at også disse institutioner fremoverskal være forpligtede til at stille lo-kaler til rådighed for folkeoplysnin-gen.En række af de institutioner, der idag er omfattet af anvisningspligten,opkræver en høj betaling fra kommu-nalbestyrelsen, uanset at det er fast-sat i loven, at der kun kan opkrævesbetaling for el, varme, rengøring ogfornødent udstyr. Der er derfor behovfor en præcisering af, hvilke udgifterder kan opkræves i forbindelse medanvisningen.

Uddybning:For at sikre de folkeoply-sende aktørers adgang til de mestegnede lokaler er der behov for, at flerelokaler end i dag indgår i puljen af lo-kaler, som stilles til rådighed, ligesomder er behov for en præcisering af,hvilke udgifter der kan kræves betalt afkommunen.Lokale aftaler om benyttelse aflokaler på selvejende institutionerMange friskoler, efterskoler og højsko-ler er i besiddelse af velegnede lokaler,men selv om de til dels er offentligtfinansieret, kan der ikke anvises loka-ler på disse institutioner til brug forden folkeoplysende virksomhed.

Uddybning:Friskoler, efterskoler oghøjskoler er private, selvejende institu-tioner, og de skal derfor ikke omfattesaf den kommunale anvisningsforplig-telse. Folkeoplysningsudvalget vil dogopfordre kommunerne til at gå i dialogmed institutionerne om mulighedernefor, at den folkeoplysende virksomhedkan benytte lokalerne, i det omfang in-stitutionerne ikke har disponeret overdem til anden side. Der åbnes såledesfor, at kommunalbestyrelsen i samar-

13.3 Formel og reel bruger·indflydelseSikring af foreninger og oplysnings·forbunds brugerindflydelseDer har i årtier været lovregler om bru-gerindflydelse på folkeoplysningsom-rådet; under fritidsundervisningsloveni form af voksenundervisningsnævn ogfritidsnævn og under folkeoplysnings-loven i form af et folkeoplysningsud-valg.Det har siden 2004 været frivilligt forkommunerne, om de vil nedsætte etfolkeoplysningsudvalg, og i de to efter-følgende valgperioder har et stigendeantal kommuner fravalgt folkeoplys-ningsudvalget. Kommunerne udenfolkeoplysningsudvalg har typiskvalgt i stedet at have brugerindflydel-sen direkte via møder mellem detstående udvalg (for eksempel Fritids-og Kulturudvalget) og kommunensforeninger og aftenskoler. I mange afkommunerne er der ligeledes etableretforeningssamråd og samråd for denfolkeoplysende voksenundervisning,der formidler brugersynspunkterne tilkommunalbestyrelsen og forvaltnin-gen.Øvrige forslag65

Brugerne sikres formel og reel brugerind·flydelse. Brugerindflydelsen skal sikreforeninger og aftenskoler hørings· ogudtaleret om:•Kommunens folkeoplysningspolitik•Kommunens budgetforslag påfolkeoplysningsområdet•Kommunens tilskudsregler og ·rammerpå folkeoplysningsområdet.Derudover skal kommunalbestyrelsenhave mulighed for at delegere dele af sinebeføjelser i henhold til folkeoplysnings·loven ud til udvalg eller lignende, hvorlovens brugere er repræsenteret.

Uddybning:Forslaget skal sikre, atder i alle kommuner sikres bruger-indflydelse. Det er op til den enkeltekommunalbestyrelse efter høring aflovens brugere at afgøre brugerind-flydelsens nærmere udformning.Brugerindflydelsen kan være i form afet fortsat folkeoplysningsudvalg elleret folkeoplysningsudvalgslignendeorgan, men brugerindflydelsen kan foreksempel også foregå gennem en bre-dere inddragelse af alle kommunensfrivillige folkeoplysende foreninger ogden folkeoplysende voksenundervis-ning.66Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning

13.4 FolkeuniversitetetFleksible rammer forFolkeuniversitetetUdvalget ønsker, at Folkeuniversitetetkan udvikle og forbedre sine tilbud, ogder er derfor behov for en større grad affleksibilitet i regelgrundlaget.Der er behov for, at Folkeuniversitetetfår mere plads til at tilbyde debatska-bende aktiviteter uden at devaluerehovedformålet som forskningsformid-lende virksomhed.

(2 x 45 minutter), henholdsvis forelæs-ninger og kurser.Den faste opdeling i dobbelttimer op-leves som en hæmsko for udvikling oger dermed ikke altid hensigtsmæssigi forhold til for eksempel planlægningog gennemførelse af ekskursioner,debatskabende arrangementer mv., ogder er behov for mere fleksible rammertil Folkeuniversitetets virksomhed.Udvalget ønsker at fastholde de tradi-tionelle dobbelttimer i forelæsningerog kurser, fordi de er selve fundamen-tet i Folkeuniversitetets aktivitet, menønsker tillige at give Folkeuniversitetetøgede muligheder for at udvikle ogafprøve nye tilrettelæggelsesformer,herunder mere eksperimenterende ognyskabende aktiviteter.

Der skal skabes mere fleksible rammer endhidtil, så der gives mulighed for at gen·nemføre andre typer arrangementer endkun forelæsnings· og kursusdobbelttimerog honorere disse i andet end de traditio·nelle dobbelttimer.Folkeuniversitetet skal endvidere havemulighed for at udnytte en mindre del afdet offentlige tilskud til debatskabende ognyskabende arrangementer mv. inden forFolkeuniversitetets formål. Altså få mulig·hed for at bruge en vis del af statstilskud·det til denne type arrangementer, foreksempel 10 procent (svarende til denpulje, som den folkeoplysende voksen·undervisning p.t. har).

FolkeoplysningenssamfundsmæssigebetydningDet er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber tilat begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke barebliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men derimod i stand til aktivt atleve i et moderne samfund.I 2009 nedsatte regeringen et folkeoplysningsudvalg, hvis opgave det varat se på, hvordan folkeoplysningens samfundsmæssige betydning kanstyrkes og synliggøres, så den sammen med foreningslivet i højere gradkan bidrage til sammenhængskraften og myndiggørelse af borgerne samttil uddannelse, integration og sundhed mv.Folkeoplysningsudvalget har ønsket, at vi skal blive bedre til at formidlede fælles aktiviteter for den enkelte deltager og ikke mindst den

ny fortælling om folkeoplysning” forsøger udvalget at beskrive folkeoplys-ningens afgørende kvaliteter og mulige fremtidsscenarier.Med konkrete anbefalinger har udvalget ønsket at tydeliggøre, hvor derkan være behov for moderniseringer og ændringer af lovgivningen. Menlige så vigtigt er det, at udvalget med andre anbefalinger har ønsket attydeliggøre og inspirere til udvikling, der også kan ﬁnde sted inden forlovens nuværende rammer.