UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Talentarbejdsgruppens rapport Talentudvikling. Evaluering og strategi – talentrapport samt resumé af rapporten, fra undervisningsministeren

Indholdindledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Vi skal have talent for de dygtige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Fra ildsjæle til professionel bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Sammenhængende talentindsats mangler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Talentindsatsen er ikke en elitestrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5Nu skal der følges op med handling… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5hvad er talent? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6hvad er rammerne for talentudvikling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8En gryende talentdagsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Talentindsats som sammenhængende løft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Talentindsatsens muligheder og udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14de gymnasiale uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18erhvervsuddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20de videregående uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22tværgående indsats og internationale perspektiver . . . . . 24

IndlednIngVI skal haVe talent for de dygtIgeAlle børn og unge i det danske uddannelsessystem skal stimu-leres og udfordres til at nå så langt som muligt . Det gælder desvageste, den store mellemgruppe, og det gælder de bedste . Detgælder de praktiske og de boglige, de alment orienterede og deerhvervsrettede, de akademiske og de professionsorienterede,dem, der interesserer sig for mennesker, og dem, der interesserersig for ting . Pigerne og drengene . Dem, der vil noget med detkreative og musiske, og dem, der vil noget med det analytiske .Sådan kunne man blive ved .I de senere år har der været stigende fokus på at gøre en ekstraindsats for talenterne i det danske uddannelsessystem . Det skyldesikke mindst behovet for at sikre Danmarks konkurrencedygtighedi det globale vidensamfund . Den afhænger nemlig af, at vi bliverdygtigere til at udvikle talenter . Derfor skal de mest talentfuldehave bedre plads til at udfolde sig, så de kan udnytte deres poten-tiale til fordel for samfundets og deres egne fremtidsmuligheder .Talentudvikling kommer ikke kun de talentfulde elever til gode .Talent smitter, og de dygtiges indsats er med til at trække de an-dre op og bidrage til fællesskabet . De talentfulde elever inspire-rer klassekammerater, medstuderende og lærere . Og talentud-vikling tilfører energi og trivsel til de elever og studerende, derhar evnerne, men er blevet demotiverede og skoletrætte . En styr-ket talentindsats er også et løft af bredden .

sammenhængende talentIndsats manglerMen hvad gør vi, når vi står med en påtrængende problemstillingi et komplekst uddannelsessystem?Vi kan ikke forske os ud af det og sætte os og vente på, at derankommer en mirakelkur, den helt suveræne metode, der anviservejen til den rigtige undervisning . I så fald venter vi ikke alene pået tog, der aldrig ankommer, men også på den forkerte perron .Vi kan heller ikke bevilge os ud af det . En styrket talentudviklinger ikke primært et spørgsmål om penge, men et spørgsmål om,hvordan vi indretter os . Den store udfordring for en styrket ta-lentudvikling vil næppe være manglende ressourcer . Men det vilvære nødvendigt at tænke i en bedre og mere fleksibel udnyt-telse af de eksisterende ressourcer på uddannelsesområdet .Vi kan heller ikke styre os ud af det med nye love og regler, nyekrav og målsætninger .En talentstrategi afhænger ikke alene af Folketing og regering,men frem for alt af uddannelsessystemets mange aktører . Læ-rerne . Eleverne . Forældrene . Fagforeninger . Institutionsledelser .Kommuner . Virksomheder . For dem kan vi styrke rammerne ogretningen i den professionelle indsats i undervisningen i detdanske uddannelsessystem . Arbejdsgruppens tankegang hvilerpå ideen om partnerskaber . Derfor adresserer vi ikke alene voresforslag til en strategi til regeringen, men også til uddannelses-systemets mange aktører .Der skal ikke mindst skabes forudsætninger for et sammen-hængende talentløft i uddannelsessystemet blandt andetved at skabe et bedre kredsløb med større sammenhæng pålangs og på tværs i uddannelsessystemet, mellem forskning/udvikling, læreruddannelser, ledelse og undervisningspraksisetc . Mellem grundskole og erhvervsskole, gymnasium og vi-deregående uddannelse . I overgangene fra et niveau til et an-det . Dette vil ikke blot komme talentudviklingen til gode, menvære en løftestang på mange andre områder . Et mere sam-menhængende uddannelsessystem er en forudsætning forbedre talentudvikling, der bærer frugt, men ikke en tilstræk-kelig betingelse . De sidste skridt tages altid i samspil mellemtalent og underviser .

fra Ildsjæle tIl professIonel beVægelseI mange år har talentudviklingen været spredt i enkelte initiativerforskellige steder i uddannelsessystemet . Talentdagsordenen harværet ildsjælenes og ikke en almen dagsorden . Den har været nyog ikke rodfæstet . Undtagelsen frem for reglen . Der har ikke værettradition for at arbejde målrettet med talentpleje i uddannelserne .Der skal sættes gang i en ny professionel bevægelse og tagesudgangspunkt i, hvordan vilkårene, retningen og værdien af detprofessionelle arbejde på folkeskoler, erhvervsskoler og gymna-sier, professionshøjskoler og universiteter kan forbedres . En ta-lentstrategis stærkeste kraft er det professionelle remtræk i hver-dagen . Talenterne selv er afgørende . Ikke som passive modtagereaf nye faglige og pædagogiske ydelser udefra, men som motive-rede, nysgerrige og langt hen ad vejen også ærgerrige unge, derkan se meningen med det .

Jeg tror egentlig ikke, at det handler om økonomi, men om en holdning. Det er ikke såmeget ressourceflytning. Man skal hæve overliggeren i folkeskolen og fagligt udfordre børnpå et højere niveau, end man gør nu.(Skoleleder, folkeskolen)Vores opgave har ikke omfattet at udfolde en detaljeret imple-mentering af de foreslåede initiativer . Vi har derfor heller ikkeforetaget beregningsoverslag eller anvist finansieringsmulighe-der i forbindelse med anbefalingerne .Vi håber på, at vores evaluering af talentarbejdets status og voresanbefalinger til en strategi for hele uddannelsessystemet vil blivemodtaget kritisk og engageret . Og frem for alt håber vi, at derfølges op på den .God læselyst.Arbejdsgruppen for talentudvikling

På denne baggrund lægger vi op til en vidtgående strategi forden fremadrettede talentindsats . Det er dog samtidig væsentligt,at en talentstrategi er afbalanceret, så nye tiltag ikke skaber el-ler forstærker skævheder i det danske uddannelsessystem . Detgælder navnlig i forhold til social mobilitet, i forhold til køn og iforhold til forældede statushierarkier mellem boglige og almenefag og erhvervsrettede og praktiske fag . Vi har i vores anbefalin-ger søgt at skele til denne balance .

talentIndsatsen er Ikke en elItestrategIMen der gives ingen strategier og ingen valg uden konsekven-ser . En strategi, der vil være med til at drive forandringer, stilleraldrig bare alle bedre og ingen ringere . Det er også vilkåret meden talentstrategi . Men det er ikke en elitestrategi . Talent er no-get, man gør sig fortjent til, ikke position, man indtager og pri-vilegeres med . Talent er ikke noget, som skal styrke indlejredeskævheder i det danske uddannelsessystem og børn og ungesløbebaner . Talentet er ikke kun den dygtige student, men ogsåden ordblinde med flair for geometri . Ikke kun forskerspiren,men også den pædagogstuderende . Et løft i talentindsatsenmåles ikke alene på OECD’s ranglister, men også i grundskolenssløjdundervisning .

arbejdsgruppens medlemmer• Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol(formand)• Nils O . Andersen, professor, dekan, Københavns Universitet• Kirsten Birkving, skoleleder på Egedalsskolen i Kokkedal• John Egebjerg, direktør for Herningsholm Erhvervsskole• Lise Kingo, Koncerndirektør Novo Nordisk• Søren Hindsholm, rektor for Nørresundby Gymnasiumog HF• Ulrik Wilbek, landsholdtræner for herrelandsholdet ihåndbold, forfatter, kursusleder og foredragsholder

Talent er et komplekst begreb . Der findes ingen officiel eller enty-dig definition af, hvad et talent er . I arbejdsgruppen mener vi, attalent er en særlig kompetence, der bygger både påmedfødte ogerhvervede evner og på lyst og viljehos barnet eller den unge til atudvikle og udnytte sit talent . Talent er således noget, man gør sigfortjent til og er motiveret for, ikke noget, man som sådan er fødttil . Uden motivation og træning svinder talentet hen .Inden for talentudvikling tales der generelt om to grupper afbørn og unge:• e talentfulde børn og unge (cirka 10-15 procent dygtigste af Den årgang)• e højtbegavede børn og unge (cirka 1-2 procent dygtigste af Den årgang)Vi har valgt at have hovedfokus på den brede talentgruppe .Gruppen af højtbegavede inddrages, hvor analysen taler for atudvikle initiativer, der tilgodeser denne gruppes særlige behov .Vi har ikke fokuseret på at identificere talenter, men på at pegepå de rammer, metoder eller pædagogiske aktiviteter, der påbedst mulig vis kan udvikle kompetencer eller talenter hos børnog unge .Vi har arbejdet med følgende talentdefinition, som udgør grund-laget for vores arbejde og anbefalinger for den fremadrettedeindsats for talentudvikling i Danmark:

hVad errammerne fortalentudVIklIng?Mulighederne og udfordringerne, som uddannelsessektoren ifremtiden står over for i arbejdet med at styrke talentindsatsen,er to sider af samme sag . Det danske uddannelsessystem harformået at gøre adgangen til uddannelse lige . Men den positiveudvikling har en bagside: Utilstrækkelig fokus på de dygtigsteelever . Internationale undersøgelser som for eksempel PISA viser,at der er relativt få elever i Danmark, som leverer toppræstationeri folkeskolen . At de dygtige elever ikke er blevet dygtigere i fol-keskolen de seneste 10 år . Og at der stadig er en meget stor ogforudsigelig bundgruppe og dermed en uformel sortering i dendanske enhedsskole af betydeligt og bekymrende omfang .

holdnInger og erfarInger medtalentIndsats• Over 86 procent af befolkningen og 91 procent af lærerneerklærer sig enige i, at det er accepteret at omtale andrepersoner som dygtige og talentfulde .• Lærerne vurderer, at talentindsatsen påvirker elevernesengagement, faglige niveau og klassens trivsel . Enmindre del af lærerne ser en effekt i forhold til klassensfaglige niveau og trivsel .• 57 procent af lærerne i folkeskolen vurderer, at hvis desærligt dygtige elevers faglige egenskaber styrkes, såhæver det niveauet i hele klassen .• Der er mangel på efteruddannelse for lærere, der rusterdem til at undervise talenter . Kun 11 procent af skolernehar afsat ressourcer til efteruddannelse af lærere i forholdtil talenter .• Over halvdelen af lærerne i folkeskolen har udviklet dereseget materiale til undervisning af talentfulde elever . Og40 procent har brugt talenter som hjælpelærere .• Flertallet af lærerne vurderer, at de eksisterendemuligheder for differentieret undervisning ikke ertilstrækkelige til at rumme undervisning af talenter(skoleledere og lærere er dog i højere grad endbefolkningen positive over for de eksisterendemuligheder .)Kilde: Talentindsatser i Danmark, NIRAS (2010)

en gryende talentdagsordenDer er enighed om, at uddannelse er et afgørende konkurrence-og velfærdsparameter . Og der ses en stigende politisk opmærk-somhed på talentdagsordenen som en del af løsningen på deudfordringer, det danske uddannelsessystem står overfor .I dag arbejdes der i højere grad end før med talentudvikling iDanmark . Over de seneste år er en række talentprojekter sat igang . Og i skolerne og på uddannelsesinstitutionerne arbejdesder med talentudvikling . Der er en spirende lyst og mange ini-tiativer .Fra de talentinitiativer, der er gennemført i Danmark, ved vi, atindsatsen nytter . De steder, hvor der satses på en målrettet ta-lentindsats, forbedres de talentfulde børns trivsel og faglige præ-stationer markant .Vi har meget at bygge på . Vi har et velorganiseret uddannelses-system, der kan udgøre en solid ramme for talentindsatsen . Ogder er stor opbakning både i befolkningen og i stigende grad hoslærere og ledere til at satse på talenterne .

talentIndsats som sammenhængende løftVores analyse viser imidlertid, at talentudviklingen ikke er rodfæ-stet i uddannelsessystemet .Talentindsatserne hviler på ildsjæle, enkeltindsatser og frivil-lighed . Der er ikke formuleret klare og stærke målsætninger fortalentudviklingen . Det er kun inden for få områder, at der ertradition for at tænke i talentudvikling . Og i forhold til at sikreen systematisk talentindsats mangler der en klar sammenhængmellem niveauerne i uddannelsessystemet, ligesom det knibermed kompetenceudvikling af undervisere .

talentIndsatsens mulIgheder ogudfordrIngerDer er ikke gennemført større analyser eller udredninger, dergør det enkelt at betragte det danske uddannelsessystem underét, når perspektivet er talentudvikling . I folkeskolen tegner pro-blemstillingen sig på én måde, på erhvervsuddannelserne elleruniversiteterne har den et andet perspektiv og andre vilkår osv .Manglen på en klar strategi for området afspejler manglen påsammenhængende viden og overblik .Forsøger man alligevel for en stund at sætte sig uden for det dan-ske uddannelsessystem og anskue det udefra, tegner der sig doget mønster, som med nogen rimelighed kan sige noget sammen-fattende om de styrker og svagheder, muligheder og trusler, somdet danske uddannelsessystem står overfor, hvis der skal foreta-ges et massivt løft af talentindsatsen i Danmark .

uddannelsessektorens talentudVIklIngstærke sider (s)Intern• Stærkt fokus på den enkelte i det danskeuddannelsessystem• Positive resultater af talentudvikling iuddannelsessystemet• Et stærkt og velorganiseret offentligtuddannelsessystem med bred opbakning• Et bredt fokus på talenter, som andet end højbegavelse på boglige områder• Voksende anerkendelse af faglighedensbetydning, både som fagfaglighed og samspilmellem faglighedersvage sider (W)• Talentudvikling hviler på ildsjæle og enkeltindsatserog er ikke rodfæstet på væsentlige områder• Ingen stærke målsætninger for talentudvikling• På mange områder ingen tradition for tænkning italentudvikling• Dårlig sammenhæng i uddannelsessystemet• Ingen stærk social mobilitet i uddannelsessystemet• Ingen kompetenceudvikling af undervisere rettet modtalentudvikling• De dygtige er ikke blevet dygtigere i folkeskolen deseneste 10 årmuligheder (o)ekstern• Lærere, ledere og befolkning er i stigendegrad positive over for talentindsatser i navnliggrundskolen• Bred samfundsmæssig konsensusom uddannelse som afgørendekonkurrenceparameter• Stigende politisk opmærksomhed påtalentdagsordenen – brændende platform• Danske elever blandt de dygtigste i verden tilsamfundsforhold, demokratiets virkemåde ogpolitiske problemstillinger i grundskolentrusler (t)• Talentdagsordenen kan nemt forveksles med fokuspå en snæver elite og dermed skygge for den bredeprofessionelle agenda• Mangel på handling vil formentlig forøge skævhederog splittelse i det danske uddannelsessystem• Mangel på handling svækker mulighederne forstyrket human kapital som del af den danskekonkurrenceevne• Uddannelsessystemet er præget af betydelig træghedog særinteresser, herunder forældede statushierarkiermellem uddannelsesområder• Manglende kritisk masse på små fagområder og-domænerKilde: Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet (2011)

anbefalIngerAnalysen af de enkelte uddannelsesområder har naturligvis vist,at der er forskellige udfordringer fra område til område, men devigtigste faktorer for talentindsatsen er generelt underviseren,lederen og dernæst rammer for undervisningen i form af for ek-sempel faglige mål og muligheder for fleksibel tilrettelæggelse afundervisningen .I dette hæfte præsenteres de vigtigste anbefalinger fra arbejds-gruppen om talentudvikling i uddannelsessektoren i Danmark .Du finder alle anbefalingerne i arbejdsgruppensTalentrapport .Hæftet er bygget op om anbefalinger til henholdsvis folkeskolen,det gymnasiale område, det erhvervsrettede ungdomsområdeog de videregående uddannelser og sammenhængen i indsat-sen på tværs af områder og internationale perspektiver .

folkeskolen”Jeg synes, det er spændende og får også noget ud af det. Det er motiverende at have enklasse, som er motiverede for at lære noget. Det giver mig et fagligt kick. Jeg bliver også selvudviklet inden for det faglige område, vi har på tale.(Lærer, talentindsats, folkeskolen)En af de væsentlige barrierer for opkvalificering af de lærerstu-derendes kompetencer til talentarbejde er, at læreruddannelsenhar større fokus på elever med læringsvanskeligheder end påelever med særlige læringspotentialer . De lærerstuderende skalopnå kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluereundervisning, der tilgodeser både elever med læringsvanskelig-heder og elever med særlige læringspotentialer . Vi ønsker derfor,at arbejdet med at få øje på og udvikle talenter tydeliggøres ilæreruddannelsen .Kvalitet i læreruddannelsen er afgørende for at styrke talentind-satsen – men det er en langsom forandringsproces . Der er derforbehov for, at lærere efter- og videreuddannes, så de har meto-derne til at stimulere talenterne gennem undervisningsdifferen-tiering, herunder for eksempel berigede læreplaner .Lærerne skal støttes i forhold til undervisningsdifferentiering afde dygtigste elever . Der er derfor behov for, at arbejdet med atudvikle læremidler til talentarbejdet styrkes . Underviserne påprofessionshøjskolernes læreruddannelse har her en afgørenderolle, da de er i krydsfeltet mellem forskning og praksis i deresundervisning af de kommende lærere .

Talentindsatsen i folkeskolen skal først og fremmest indgå somen naturlig del af den almindelige undervisning, Og den skal sup-pleres af tilbud som for eksempel særlige talentforløb og talent-camps uden for skoletiden . Det er derfor afgørende, at lærerne erklædt på til at løfte opgaven med undervisningsdifferentieringfor de dygtigste elever .Dygtige lærere er motorer for talentudvikling . Det forudsætterkvalitetsudvikling af læreruddannelsen . Et kvalitetsløft i lærerud-dannelsen skal bidrage til, at de kommende læreres mestring affagene styrkes i dybden, i deres fagfaglighed og ikke alene i for-midlingen . Vi tilslutter os regeringens betragtning om et skærpetadgangskrav til læreruddannelsen . Et skærpet adgangskrav skalsuppleres med et kvalitetsløft i læreruddannelsen, så de bedstestuderende uddannes til at undervise fremtidens talenter . Det erikke tilstrækkeligt at hæve adgangstærsklen, hvis ikke aktiviteteri niveau og indhold i uddannelsen følger med, og lærerrollen iskolepraksis ikke rummer udviklingsmuligheder, der kan udfor-dre og stimulere talenter blandt lærerne selv . Ph .d .-opkvalifice-ring af undervisere på læreruddannelsen kan her bidrage til enfortsat udvikling af uddannelsens kvalitet gennem kvalificeretpraksisnær forskning og udvikling i et tæt samarbejde mellemuniversiteter og professionshøjskoler .Det har i nyere tid i dansk pædagogisk tradition ikke været kuty-me at differentiere op ad i planlægningen og gennemførelsen afundervisningen . Vi mener, at berigede læreplaner som didaktiskmetode med fordel kan overføres til arbejdet med talentudvik-ling i den almindelige undervisning . Kravet om undervisnings-differentiering har eksisteret i folkeskoleloven siden 1993 . Flereforskere har peget på, at undervisningsdifferentiering er en væ-sentlig faktor i forhold til elever med særlige læringspotentialer .Til trods for det er det fortsat en udfordring for mange lærereat tilrettelægge og gennemføre en differentieret undervisning .Vi mener, at stærkere kompetencer hos lærerne til at undervis-ningsdifferentiere kan optimere arbejdet med talenter inden forden almindelige undervisning, fulgt op af klarere mål og standar-der for undervisningen .

anbefalInger:Skærpede adgangskrav skal højne kvaliteten i læreruddannel-sen, og læreruddannelsen skal styrkes, så lærerne bliver klædt påtil at undervisningsdifferentiere og opnår øgede kompetencer tilat få øje på og udvikle talenterne:•Vi anbefaler,at regeringen højner kvaliteten i lærerud-dannelsen gennem forskningsmæssig opkvalificering, til-tag som skærpet adgangskrav, og at karaktergivning forde studerendes praktikperioder kraftigt overvejes .• Vi anbefaler,at de skridt, som er taget med beslutningenom at igangsætte ph .d .-forløb til opkvalificering af lærer-uddannelsens undervisere, kraftigt styrkes .• i anbefaler, at læreruddannelsen styrkes og justeres,Vmed henblik på at lærerstuderende tilegner sig kompe-tencer inden for undervisningsdifferentiering og klasse-rumsledelse . Det skal i langt højere grad end i dag gørekommende lærere i stand til at gennemføre vellykket ta-lentudvikling i normalundervisningen .• i anbefaler,at regeringen tager initiativ til, at kompe-Vtencerne til at få øje på og udvikle elever med særlige læ-ringspotentialer skrives ind i læreruddannelsens bekendt-gørelse for fællesfagene praktik, almen didaktik, psykologiog pædagogik .• i anbefaler,at der udvikles et permanent diplommodulVog/eller andre kompetencegivende efteruddannelsestil-bud, der styrker de studerendes didaktiske kompetenceri relation til talenter, herunder giver dem de faglige kom-petencer til at undervisningsdifferentiere i forhold til ta-lenter .• i anbefaler,at der fremover udvikles læremidler, der kanVunderstøtte stærke didaktiske designs til arbejdet medtalent i folkeskolen . Dette forankres i langt højere grad ilæreruddannelsen i et forpligtende samarbejde mellemprofessionshøjskolerne, universiteterne og folkeskolen .

Nogle elever, som har været lidt fraværende hidtil, er det gået op for, at ”jeg kan faktiskbruge min tid rigtig godt, og jeg behøver ikke at lave gas og ballade. Og mit eget selvværdbliver større. Min status og respekt omkring mig bliver en anden.” Børn respektererhinanden for, at de er dygtige og gerne vil dele ud af det.”(Projektleder, talentindsats, folkeskolen)med et godt grundlag at vurdere talenter på og efterfølgendeiværksætte talentarbejdet . Og det vil skabe en mere naturligsammenhæng mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserneog deres respektive profiler .Skolens rejsehold har peget på, at de nuværende mål for under-visningen i folkeskolen er for brede og for vage . Der skal skabesmål, som alle skolens interessenter kan forstå, og som løbendefølges op og testes .Regeringen har i sit folkeskoleudspil blandt andet foreslået, atder på hvert klassetrin skal være klare og præcise mål for, hvadeleverne skal lære (basismål), og mål for, hvad eleverne herud-over skal stræbe efter, så alle elever udfordres mest muligt . Vimener i tråd med regeringen, at der er behov for at sanere ogforenkle fagenes mål . Det skal gøres lettere for læreren at foku-sere på målene og på den enkelte elevs behov . Og målene skalflugte med intelligent og potentialeorienteret undervisningsdif-ferentiering . Talentindsatsen skal indgå som en naturlig del af deopstillede mål .

Skoleledelsen er det centrale omdrejningspunkt for alle initia-tiver til forbedring af skolen . Ledelsen er afgørende for, om ta-lentindsatsen formår at blive forankret institutionelt . Og den erafgørende for, at der er de rette rammer for lærernes arbejde .Vi vurderer i tråd med Skolens Rejsehold, at der er behov for, atkompetenceniveauet hos såvel skoleledere som skolechefer hæ-ves . Kompetenceudvikling skal sikre en professionel ledelse, derblandt andet kan sætte talentindsatsen på dagsordenen . Talent-vejledere på skolen kan understøtte, at skolen arbejder målrettetmed talenterne .Der skal skabes rammer i undervisningen, så de dygtigste elevermotiveres og udfordres . Det gælder særligt på mellemtrinnet ogi udskolingen, hvor mange elever ofte er uengagerede . Rammer-ne for udskolingen bør derfor nytænkes . Der skal gives mulighedfor at vælge linjer efter interesse . På den måde vil elever med sær-ligt talent inden for eksempel sprogfag, erhverv og teknik, musikeller kunst blive sat over for fælles udfordringer med elever, somhar samme interesser og motivation for at nå så langt som mu-ligt inden for det valgte område . Hermed skabes der på de valgteområder for linjerne en kritisk masse, et fagligt fællesskab og der-

anbefalInger:En stærk professionel ledelse skal sætte talentfulde elever pådagsordenen. Folkeskoleloven skal ændres, så unge får mulig-hed for at vælge linjer i udskolingen. Og talentindsatsen skalindgå som en naturlig del af få og klare mål i fagene:• i anbefaler,at professionshøjskoler og universiteter iVsamarbejde med kommuner og uddannelsesinstitutionerudvikler praksisnære moduler inden for de eksisterendediplom- og masteruddannelser . De skal bidrage til udvik-lingen af en professionel skoleledelse .• i anbefaler,at kommunerne får ansvar for, at der in-Vden 2016 som hovedregel er en uddannet talentvejlederpå hver skole .• i anbefaler,at folkeskoleloven ændres, så der bliverVfuld linjeorganisering i 7 .-9 . klasse inden for rammerne afenhedsskolen . Kommunalbestyrelsen forpligtes til at sikreet bredt udbud af linjer på kommunens skoler inden for og/eller på tværs af områderne naturfag, humanistiske fag ogpraktiske/musiske/kunstneriske fag . Det skal i forløbet væremuligt at vælge om, og alle linjer skal forberede til både deerhvervskompetencegivende og de studiekompetencegi-vende ungdomsuddannelser .• i anbefaler,der opstilles langt færre, opbyggelige ogVenklere mål for hvert fag for at styrke overskueligheden ogdermed gøre det lettere for læreren at fokusere sin under-visning, løbende opfølgning, test mv . på de opstillede målog på den enkelte elevs behov . Talentindsatsen skal indgåsom en naturlig del af de opstillede mål og standarder .

de gymnasIaleuddannelser”Det spændende var at komme ud på DTU og se, hvor man forskede osv. I forhold til at siddepå skolen.(Deltager i talentinitiativ, 3.g (stx))Der er et stort uudnyttet potentiale for talentudviklingen i samar-bejdet mellem gymnasierne og uddannelsesinstitutionerne, somde unge fortsætter på, og virksomheder . Studerende og lærerefra de uddannelsesinstitutioner, som de unge fortsætter på, skali langt højere grad end i dag inddrages som mentorer og under-visere i de gymnasiale uddannelser . Innovative og kreative ideerblandt talentfulde elever kan blomstre, hvis der skabes et syste-matisk samarbejde mellem talenteleverne og virksomhederne .

Langt op i nyere tid har de gymnasiale uddannelser haft karakteraf at være “eliteuddannelser” for de få . Navnlig det almene gym-nasium har derfor haft nogle umiddelbare fordele i forhold til attiltrække og udvikle talentfulde elever . Imidlertid har de gym-nasiale uddannelser i dag en langt bredere og mere sammensatelevgruppe end tidligere .Vores analyse peger på, at institutionsledelsen i vidt omfanggerne vil gøre en målrettet indsats for talentfulde elever, men atdetaljerede uddannelsesbekendtgørelser og et snævert ledelses-rum er stærkt begrænsende for talentudviklingen .Mulighederne for at tilpasse den enkelte elevs læreplaner til ele-vens talentpotentiale udnyttes ikke optimalt . Det gælder bådemulighederne for at udarbejde forskelligt pensum for delmæng-der af klassen og inddragelse af de valgfrie områder, som findes iflere fag . De gymnasiale bekendtgørelser er desuden meget de-taljerede, og der er klare krav til, hvilke fag der indgår i en givenuddannelse og med hvilket timetal . Det er afgørende, at der løs-nes op for detaljerede læreplaner og fagkrav . På den måde bliverdet muligt at tilpasse læringen til den enkelte elev, så det for ek-sempel er muligt at reducere det skriftlige arbejde for talentfuldeelever, så de kan deltage i talentaktiviteter .Bekendtgørelserne sætter ingen grænser for skolelederens mu-ligheder for at dele hold . Det gør til gengæld arbejdstidsaftalerneog økonomien . Der er derfor behov for øgede frihedsgrader i ho-norering af lærere, som kan understøtte en styrket og målrettettalentindsats .

utrecht-modellenI Utrecht i Nederlandene er der oprettet et JuniorCollege på universitetet . Her følger de talentfuldeelever i de gymnasiale uddannelser undervisning inaturvidenskabelige fag to dage om ugen . På hjemskolener de derimod fritaget fra naturvidenskabsundervisningen .Målet med undervisningen på universitetet er todelt: Detalentfulde elever får ekstra udfordringer ved at følgeundervisning og laboratoriearbejde ved universitetet,men de skal også være med til at udvikle nye forløb ogundervisningsmateriale til brug i gymnasierne . Derfor erlærere fra gymnasierne koblet tæt på projektet .

anbefalInger:Muligheder for reduktion af timetal og omlægning af det skrift-lige arbejde skal skabe rum for målrettet talentundervisning.Og systematiske netværk med de uddannelsesinstitutioner, deunge fortsætter på, og virksomheder skal styrke talentundervis-ningen.• i anbefaler,at Undervisningsministeriet giver skoler-Vnes ledere beføjelse til at kunne reducere et fags timetaleller lade et valgfag på C- eller B-niveau udgå, hvis en elevdeltager i talentundervisning i et tilsvarende omfang .• i anbefaler,at Undervisningsministeriet giver skoler-Vnes ledere beføjelse til at kunne omlægge det skriftligearbejde i talentaktiviteter for den enkelte elev, så elevenfor eksempel kun har skriftlige afleveringer i dansk, stu-dieretningsfag på A-niveau og engelsk og matematik påB-niveau .• i anbefaler,at overenskomsternes parter skaber øgetVmulighed for, at skoleledelsen kan realisere en styrket dif-ferentiering i honoreringen, så den matcher det forskel-ligartede arbejde, som læreren udfører, for at bistå elevenpå de mangfoldige måder, som udviklingen af talenterfordrer .• i anbefaler,at der oprettes Junior Colleges som sy-Vstematiske samarbejder mellem skoler, aftagerinstitu-tioner (for eksempel universiteter og professionshøjskolereller erhvervsakademier) og virksomheder om undervis-ning af talenter . I samarbejdet kan parterne tilrettelæggeog diskutere indholdet i talenternes pensum og udvikleforløb, som kan skabe udviklingsmuligheder for talenter .

Talentdagsordenen på erhvervsskolerne er ny . I mange år harman ganske vist dystet i faglige konkurrencer inden for flerehåndværk, men en konsekvent strategi til at få øje på og ud-vikle talenter er først ved at blive udviklet . I de senere år har derværet stigende fokus på at gøre en indsats for de stærke eleveri erhvervsuddannelserne . Det er blandt andet sket for at styrkegrundlaget for konkurrenceevne og vækst ved at tiltrække ogfastholde de stærke elever i uddannelsen .Der er stor mangel på talentfulde og ambitiøse unge . Og i dekommende år bliver der behov for at erstatte op mod 100 .000faglærte på arbejdsmarkedet . Dette er ikke muligt med den nu-værende tilgang, og især de teknologitunge områder vil kommetil at mangle arbejdskraft .Det er vigtigt, at det faglige niveau på erhvervsuddannelserneløftes, så uddannelserne tiltrækker de talentfulde elever . Der erbrug for at booste den faglige stolthed og det faglige projekt påerhvervsuddannelserne . Vi foreslår, at der laves en ny struktur forerhvervsuddannelserne med to parallelle uddannelsesspor, ho-vedsporet og talentsporet . Talentsporets undervisning skal haveet højere fagligt niveau, så det faglige slutniveau bliver væsent-ligt højere .

Størstedelen af elevens uddannelse finder sted i praktikvirk-somhederne . Virksomhederne skal derfor være med til at løfteuddannelsesbyrden, og arbejdsmarkedets parter skal bakke opom det . Det skal være mere målrettet og i videre omfang end idag . Uden et større engagement fra de store virksomheder ingenslagkraftig talentudvikling på de globaliseringsudsatte erhvervs-områder . Mangel på praktikpladser har skræmt mange væk fra deerhvervsrettede uddannelser og over til for eksempel gymnasi-erne . Talentudvikling kan medvirke til at bryde den onde cirkel . Vimener, at flere talentfulde unge vil give flere praktikpladser, fordinavnlig større, moderne virksomheder i højere grad kan, vil ogbør tænke i karriereudvikling mere end i traditionelle læreforløb,og at de derfor vil stille flere pladser til rådighed .Talentaktiviteter kan styrke erhvervsuddannelsernes omdømme .De kan højne den faglige kvalitet og være et vigtigt element ivejledningsindsatsen for de elever, der står for at skulle vælgeuddannelse . For eksempel er der netop afholdt det første dan-marksmesterskab for erhvervsuddannelser, hvor 36 fag og cirka200 elever dystede .

anbefalInger:Etablering af et særligt talentspor parallelt med uddannelser-nes hovedspor skal styrke udfordringerne og det faglige niveaufor talenterne. Store og avancerede virksomheder skal haveen langt større rolle i den praktiske uddannelse af talenter. Ogstyrkede muligheder for at deltage i for eksempel internationalekonkurrencer skal sætte øget fokus på talentindsatsen.• i anbefaler,at der i erhvervsuddannelsessystemetVudvikles mindst to parallelle uddannelsesspor, for eksem-pel et hovedspor og et talentspor . Talentsporet udviklesinden for de uddannelser, der er særligt konkurrenceud-satte, eller hvor der er behov for at højne det faglige ni-veau .•VI anbefaler,at Undervisningsministeriet i samarbejdemed de faglige udvalg intensiverer arbejdet med at skaffeflere praktikpladser, specielt i moderne og avanceredevirksomheder . Det skal ske i takt med, at talentsporet ud-vikles .•VI anbefaler,at organisationerne og Undervisningsmi-nisteriet fortsat arbejder for at styrke elevernes mulighe-der for at deltage i regionale, nationale og internationalekonkurrencer .

de VIderegåendeuddannelserAt være underviser skal være en stærk og facetteret karriere- ogudviklingsvej . Uanset om det er i folkeskolen, på erhvervsskolen,gymnasiet, erhvervsakademiet, professionshøjskolen eller uni-versitetet . Hermed skabes forudsætningerne for, at de videregå-ende uddannelser i højere grad kan stimulere og udvikle talen-terne til de professioner, erhverv og områder, hvor unge endermed at bruge deres evner og motivation .Vi vurderer, at det er af meget stor betydning, at underviserne oglederne på de videregående uddannelser sikrer, at talentarbejdetrodfæstes på uddannelsesinstitutionen . Det kræver kompetence,vilje og gode rammevilkår . Underviserne skal kunne udvikle detalentfulde studerende i undervisningen og gennem for eksem-pel udviklingsprojekter og internationale forløb . Udviklingen afdisse kompetencer kræver efter- og videreuddannelse . I didak-tisk og pædagogisk retning og i fagenes dybde .Talentudvikling skal være en integreret del af uddannelsesinsti-tutionernes udviklingsarbejde og strategi . Både når det gælderuddannelses- og forskningsopgaver, og når det gælder rekrutte-ring og kompetenceudvikling af undervisere og ledernes arbej-de . På de store professionsområder – ikke mindst uddannelsernetil lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske – er der kuni beskedent omfang tradition for talentudvikling . Det bør lavesom . Holdningsmæssigt og praktisk .På universitetsområdet er det vigtigt, at talentudvikling ikke ale-ne er rettet mod forskerkarrieren, men også mod de områder ogarbejdsmarkeder, hvor langt de fleste kandidater får arbejde .De dygtige og talentfulde studerende markerer sig blandt andetved, at de har brug for ekstra udfordringer, for eksempel gennemekstra eksamener og hurtigere gennemførelse af deres uddan-nelse . Derfor mener vi, at der kan skabes stærke talentmiljøerpå de videregående uddannelser, hvis de dygtigste studerendetilbydes noget ekstra . Det motiverer . De talentfulde studerendeskal gennem turbouddannelsesforløb på sommerskoler kunneuddanne sig hurtigere end den normerede uddannelsestid . Detkan også motivere og udvikle talenterne, hvis de får ekstra talent-tilbud under deres uddannelse .

anbefalInger:Udvikling af efteruddannelsestilbud til undervisere om ta-lentarbejde (talentdidaktik) skal styrke talentarbejdet i un-dervisningen. Talentudvikling skal aktivt prioriteres af insti-tutioner og ministerier. Og det skal være muligt for talenterat få ekstra udfordringer ved at tage uddannelserne hurti-gere ved deltagelse i sommerskoler og ekstra talenttilbudunder deres uddannelse.• i anbefaler,at erhvervsakademierne og professi-Vonshøjskolerne udvikler efter- og videreuddannelses-tilbud til de videregående uddannelsers undervisere .Der skal dels fokuseres på at udvikle underviserneskompetencer til at indgå i pædagogisk udviklings- ogprojektarbejde om talentfulde studerende . Dels skalflere opkvalificeres i indholdet gennem flere professi-onsrettede og praksisnære ph .d-forløb for underviserepå professionsbacheloruddannelser .• i anbefaler,at det på kort sigt sikres, at talent-Vudvikling bliver et mål i udviklingskontrakterne, somindgås mellem ministerierne og uddannelsesinstitu-tionerne . De nuværende kontrakter skal dog sanereskraftigt for at sikre en reel prioritering .• i anbefaler, atUndervisningsministeriet og Mini-Vsteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sikrer, atde talentfulde studerende tilgodeses i tilrettelæggelseaf de videregående uddannelser . De skal have mulig-hed for at udnytte deres talent til at blive hurtigerefærdig gennem uddannelsesaktiviteter på sommer-skoler og ved at tage ekstra fag og eksamener indenfor den normerede studietid .

tVærgående Indsatsog InternatIonaleperspektIVerDe forskellige niveauer i uddannelsessystemet er i vidt omfangadskilte øer . Institutionelt, fagpolitisk og uddannelsesmæssigt .De er bundet sammen af elevernes uddannelsesveje, optagelses-krav mv . og en stigende investering i vejledning og brobygning .Men der savnes klarere sammenhænge i faglighed og kompeten-cer . Ikke ensartethed, men klarere sammenhænge .Der skal være et større systematisk overlap mellem uddannel-sesniveauer . Det kunne for eksempel være via jobswop af under-visere og muligheder for, at elever og studerende kan stifte be-kendtskab med fag og fagelementer fra uddannelser, der følgerefter det niveau, de aktuelt går på . Eller det kunne være særligeafgangs- og eksamensbeviser til elever, som har fulgt et talentfor-løb . Det skal sikre bedre faglige overgange og smidighed mellemgrundskole og ungdomsuddannelser for de dygtigste elever, såvi ikke taber dem på gulvet . En profileret udskoling med linjer ifolkeskolen vil i sig selv styrke den naturlige sammenhæng fag-ligt og professionelt til ungdomsuddannelserne .Og vi skal have mere viden om, hvordan vi bedst muligt undervi-ser talenter . I dag ved vi meget lidt .Talentudvikling skal være et tydeligt element i de aftaler om ind-og udgående studentermobilitet og studieophold i udlandetfor undervisere, som de videregående uddannelsesinstitutionerindgår . Den internationale mobilitet skal bidrage med faglig mer-værdi for den talentfulde studerende eller underviser, som tageret studie- eller praktikophold i udlandet .

anbefalInger:Det tværgående samarbejde i uddannelsessystemet skal styrkesgennem større brug af lærerudveksling på tværs og mellem ud-dannelsesniveauer. Talentafgangsbeviser skal styrke indsatsen iovergangene, og vi skal mønstre praksisnær forskningsviden omtalentdidaktikken alment og specifikt. Internationale aktiviteterskal udvikle de studerende og institutionernes undervisere.• i anbefaler,at der igangsættes et arbejde med at kort-Vlægge tværgående lærer- og underviserkompetencer gen-nem hele uddannelsessystemet . Arbejdet skal munde ud ianbefalinger til styrket kompetencemæssig sammenhængpå tværs af niveauer, herunder med særligt fokus på viden,didaktik og læreruddannelse på talentområdet . Arbejdet sesi forlængelse af lignende undersøgelser af indholdet på fag-områder .• i anbefaler,at skoler og institutioner i øget omfang gørVbrug af lærere og undervisere fra tilstødende uddannelsesni-veauer i undervisningen . Det kan for eksempel ske gennemjobswop- og gæstelærerordninger og andre former for læ-rerudveksling, der kan understøtte et styrket samarbejde ogvidensmæssigt overlap mellem niveauer .• i anbefaler,at skoler og institutioner udformer særligeVafgangs- eller eksamensbeviser til elever, der har fulgt et ta-lentforløb i uddannelsen . Og at de institutioner, hvor elever-ne fortsætter, fortæller elevernes nye undervisere om det .• i anbefaler, atder i samarbejde mellem professionshøj-Vskoler og universiteter etableres et talentcenter . Centeret skalstå for opsamling af viden og forskning på feltet, nationalt oginternationalt, og udarbejde forslag til metoder, koncepterfor efter- og videreuddannelsestilbud etc ., der kan supplereen styrket talentorientering i de mere fagspecifikke forsk-nings- og udviklingsmiljøer .• i anbefaler,at institutioner for videregående uddan-Vnelser identificerer internationale partnerinstitutioner, hvorlærer- og studentermobilitet med fordel kan ses i sammen-hæng med talentforløb som supplement til ordinære oggode samarbejder .

talentudVIklInghvor står vi – og hvad bør der gøres?resumeforfatter:Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemetredaktion:Stefan Hermann (formand for arbejdsgruppen) ogUndervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, sekretariatet forarbejdsgruppenproduktion:Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet,Kommunikationssekretariatetgrafisk tilrettelæggelse og omslag:Phoenix Design Aidfotos:Jakob Dall1 . udgave, 1 . oplag, marts 2011: 500 stk .ISBN: 978-87-603-2910-4ISBN: (WWW) 978-87-603-2911-1Internetadresse: www .uvm .dk/talentresumeUdgivet af Undervisningsministeriet og Arbejdsgruppen tiltalentudvikling i uddannelsessystemet, 2011Bestilles (ISBN 978-87-603-2910-4) hos:nbc ekspeditionTlf . 56 36 40 40, fax 56 36 40 39eller e-mail: ekspedition@nbcas .dktelefontid:Mandag-torsdag 9 .30-16 .00, fredag 9 .30-15 .00eller hos boghandlereTryk: Rosendahls Schultz GrafiskTrykt med vegetabilske trykfarver på miljøcertificeret papirPrinted in Denmark 2011Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes tilKommunikationssekretariatet i Undervisningsministeriet,telefon: 33 92 52 23 eller e-mail: pub@uvm .dk

Som opfølgning på regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 nedsatteUndervisningsministeriet i juni 2010 en arbejdsgruppe for talentudvikling .Formålet med arbejdsgruppen var at fremlægge et forslag til en strategifor en sammenhængende og koordineret talentindsats på alle niveauer iuddannelsessystemet .Denne publikation rummer en kort gennemgang af de vigtigste anbefalingerfra talentarbejdsgruppen .En mere detaljeret gennemgang af arbejdsgruppens analyse og strategi fortalentudvikling i Danmark findes i arbejdsgruppens talentrapport, som kandownloades påwww.uvm.dk.