UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 238: Henvendelse af 13/4-11 fra lektor, ph. d. Jeppe Bundsgaard, DPU, vedr. forskning i it og undervisning i folkeskolen

Kære medlemmer af Folketingets UddannelsesudvalgJeg skriver dette direkte til jer fordi jeg tænker at det må ligge jer på sinde at der foregår omfattendeforskning i it og undervisning i relation til fag i folkeskolen. Det er mine refleksioner over ÅrhusUniversitets beslutning om at nedlægge forskningsprogram for medier og it i læringsperspektiv påDPU. Jeg er lektor i kommunikative kompetencer og medlem af Forskningsprogram for Medier ogit i læringsperspektiv samt Forskningsprogram for Fagdidaktik, Danmarks PædagogiskeUniversitetsskole.I går kom personalechefen rundt til kontorerne på Forskningsprogram for Medier og it ilæringsperspektiv på Danmarks Pædagogiske Universitetskole (DPU) ved Århus Universitet,Emdrup Campus (København). Han bankede på og afleverede et brev eller meddelte at der ikke varnoget brev at aflevere. I brevene blev modtageren varslet om at de skulle skifte arbejdssted og -opgaver. For det er nu ud fra strategiske overvejelser besluttet at styrke it-forskningen på ÅrhusUniversitet ved at nedlægge den del af den der foregår i relation til forskningen i folkeskolens fagog områder. Nu skal der fokus på ”universitets- og ungdomsuddannelsernes pædagogik, samt it” –som det nye center mundret hedder..Jeg har et ben i den fagdidaktiske forskning og derfor var jeg en af dem der ikke fik et brev, så jegburde være glad. Men det er jeg ikke. For de fleste af mine kolleger inden for den it- og medie-didaktiske forskning skal nu flytte væk fra DPU og væk fra forskningen i relation til folkeskolen.Det er meget frustrerende for dem det er gået direkte ud over, fordi de ikke er enige i, at de vil gørestørre nytte og kunne udfolde deres fulde potentiale i den nye strategiske satsning, fordi deresindvendinger er blevet overhørt, og fordi de ikke brænder for den nye strategiske satsning. Det erogså frustrerende for mig fordi jeg mister den tætte relation til mine kolleger og sparringspartneresom har sat mig i stand til at bidrage i udviklingen af den it- og mediedidaktiske forskning i relationtil danskfaget og de andre humanistiske fag. Men det er et særlig alvorligt problem for den danskefolkeskole for der er i den grad brug for at der forskes i hvordan it og medier indgår i skolenspraksis – både hvordan den har indflydelse på den måde skolen organiseres på, hvordancomputerteknologier muliggør andre former for interaktion mellem elever og lærere og hvordanfagene kan integrere it- og medieperspektiver i deres praksis. Nu er størstedelen af de forskere derhar bidraget væsentligt og nyskabende til denne forskning og udvikling – nationalt såvel sominternationalt – sat til at arbejde med andre opgaver. Hvilke ved de ikke, for det er slet ikke klarthvad den nye ”strategiske satsning” går ud på.Vi lever i en tid hvor der er megen politisk og didaktisk uenighed om hvor folkeskolen skal bevægesig hen pædagogisk og fagligt. Men én ting er der udbredt enighed om: It skal integreres meregennemført i folkeskolens praksis, og det er blevet stadig mere klart at denne integration må skegennem udvikling af skolefagenes praksis, pædagogiske tilgange og undervisningsmetoder. Mangeaf mine kolleger har været med til at fostre, nære og fremme denne forståelse. Nu skal de så til atlave noget andet... Tilbage står vi fire mere fagdidaktiske forskere der har arbejdet sammen med de

8-9 kolleger der har haft andre afgørende væsentlige perspektiver på it i skolens fag og praksis. Vifire står nu alene med opgaven med at forske i hvordan vi kan indarbejde it- og medie-didaktiskeforståelser i de store og komplekse fænomener som skolens faglige undervisning er. Det bliver ikkelettere! Man må håbe at professionshøjskolerne og de andre universiteter forstår at kende deresbesøgelsestid og opprioriterer området, så det der er tabt på Århus Universitet, kan genvindes ognyskabes i mere fremsynede organisationer.Vi, der kender til området og som ved hvad det er for en forskning der er foregået og er brug forinden for det it- og medie-didaktiske område i relation til folkeskolens fag, har naturligvis forsøgt atformidle denne viden og at informere beslutningstagerne om hvad deres beslutning ville betyde. Derer stillet spørgsmål til bevæggrunde og der er gjort forsøg på at kvalificere de beslutninger der ertaget. Men oplevelsen har været, at beslutningenvartaget og at argumenter ikke blev hørt, blevbesvaret delvis eller blev omtolket så de i virkeligheden understøttede beslutningen. Det har væreten frustrerende proces at være i.Skaden er sket, og vi kan gå tilbage til vores hverdag og forsøge at få det bedste ud af det, eller vikan tage de konsekvenser vi finder bedst. Men før vi gør det, bør vi overveje hvad årsagen er til aten så hovedløs beslutning er blevet taget.Først en meget kort historisk baggrund. DPU blev i 2008 indfusioneret i Århus Universitet som etled i den daværende videnskabsministers projekt med at skabe større enheder, mens der sideløbendevar en proces med omlægning af universitetsloven der lægger rammerne for ledelsen afuniversiteterne. Bevægelsen har de seneste 10 år været væk fra det kollegiale demokrati hvorkollegerne valgte ledere fra sin midte, mod en såkaldt stærk og professionel ledelse. Den nye rektorved Århus Universitet igangsatte i sommeren 2010 en proces der handlede om at skabe størreenheder også internt på universitetet og om at skabe en enstrenget og stærk ledelse i og mellemdisse store enheder. Han kaldte det ”den faglige udviklingsproces” (og ja, fra min stol ligner detikke en udviklingsproces, men en destruktionsproces). Målet var givet på forhånd: Store enheder ogstærke ledelser. Men han blev ved med at pointere at det skam var en helt åben proces - ”ikke etpapir er holdt hemmeligt” blev han ved med at sige i sin afsluttende præsentation hvori hanpræsenterede et flot og let overskueligt organisationsdiagram med fire ellipser og nogle streger påtværs. Processen var åben, men rammerne var lagt og beslutningerne blev taget, uanset atargumenterne for andre beslutninger var bedre. Det er moderne ledelse.I processen fra nedlæggelsen (eller ”overflytningen”) af Forskningsprogram for Medier og it ilæringsperspektiv blev annonceret, til i dag hvor den er eksekveret, var der som sagt et utal afpersoner og grupper der argumenterede for det uhensigtsmæssige i denne beslutning. Men ikke etkomma er ændret. En stærk ledelse kan jo ikke tage fejl, så hvis den havde ændret på sin beslutningville den have været svag. Og en svag ledelse er ikke en stærk ledelse...Hvad har vi omdannet universiteterne til? De var engang en ret løs ramme om et rodetsammensurium af meget forskelligartede aktiviteter holdt sammen af nogle fælles grundforståelserom at søge sandheden, udvide horisonterne, grundlægge rationelle forandringer og kæmpe om denbedste forståelse af verden. Ja, det var noget rod, og ja, der foregik mange mærkelige ting. Nogle afdem måske endda uproduktive – der var nogle gange langt fra forskning til faktura. Men livet erandet end faktura og menneskers liv og samliv er ikke altid lige velordnede. Universiteterne var påmange måder organisk organiserede på godt og ondt. Nu er den stærke, centraliserede, enstrengedeog hierarkiske ledelse endelig etableret. Og den kan tage beslutninger. Strategiske beslutninger.