UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 234: Talepapir fra samrådet 5/4-11, vedr. udkantskommunernes karaktergennemsnit, fra undervisningsministeren

1. IndledningUdvalget har stillet mig tre spørgsmål til dette samråd. Spørgsmålene omhand-ler karaktergennemsnittet i udkantskommunerne. Jeg vil svare på spørgsmåleneenkeltvis.Til besvarelse af spørgsmålene følger jeg definitionen af udkantskommuner,der anvendes i Landdistriktsredegørelse fra 2009. Det betyder, at i alt 16 kom-muner, jf. det omdelte bilag, kategoriseres som udkantskommuner.I min besvarelse refererer karaktergennemsnittet til et gennemsnit af karakte-rerne i bundne afgangsprøver i folkeskolen.2. Spørgsmål AUUdvalget har i spørgsmål AU spurgt om følgende:”Ministerenbedes kommentere på, at folkeskolen er blevet opdelt i et over- ogunderdanmark, og redegøre for, hvad ministeren vil gøre ved den stigende po-larisering, som bl.a. betyder, at folkeskoler i udkantsdanmark får bundkarakte-rer.”Regeringen har fokus på såvel faglighed som et Danmark i balance, hvor bådesocialt dårligt stillede og udkantskommuner er med på uddannelsesvognen.I regeringsudspillet ”Danmark i Balance” fra september 2010 har vi netop satfokus på, hvordan vi kan fastholde ungdomsuddannelserne og de attraktive ud-dannelsesmiljøer i udkantskommunerne. Strategier for uddannelsesdækning ogbedre transportmuligheder for eksempel skal sikre, at der også er gode mulig-heder for at læse videre i udkantskommunerne.Vores fokus på udkantskommunerne i ”Danmark i Balance” er et udtryk for, atregeringen er opmærksom på, at det er her skoen trykker. Og offentliggørelseaf grundskolekaraktererne for skoleåret 2009/2010 understreger dette behov.2

At vi har en faglig udfordring, er jo ikke noget nyt. Det understreger vores pla-cering som nr. 19 i matematik og nr. 18 i læsning i PISA. Og det faktum, at vistadig har 15 pct., der forlader folkeskolen uden at kunne læse godt nok.For udkantskommunernes vedkommende har karaktergennemsnittet flyttet sigfra 6,1 i skoleåret 2007/2008 til 5,9 i 2008/2009 og til 6,2 i 2009/2010, menslandsgennemsnittet har ligget på 6,4 i 2007/2008, 6,1 i 2008/2009 og på 6,4 i2009/2010. Vi kan altså trøste os med, at der ikke er tale om, at forskellen mel-lem Danmark som sådan og udkantskommunerne er blevet større.Regeringen har en række svar på den faglige udfordring i folkeskolen. Ja, fak-tisk er faglighed jo hele omdrejningspunktet for regeringens folkeskoleudspil”Faglighed og frihed”. Og her giver vi nogle helt konkrete bud på, hvordan viskal hæve det faglige niveau – både generelt og i udkantskommunerne.Tiltag som for eksempel en seks-timers sammenhængende skoledag, læseløftetsamt en præcisering og prioritering af folkeskolens mål er helt konkrete måderat understøtte en faglig udvikling i udkantskommunerne på.Og folkeskoleudspillet står langt fra alene.Undervisningsministeriet fører løbende tilsyn med det faglige niveau i folke-skolen. Tilsynet omfatter overholdelse af regler om minimumstimetal og et ge-nerelt kvalitetstilsyn på baggrund af karakterer og overgangsfrekvenser. Og heridentificerer vi de skoler, som har vedvarende problemer med den faglige kva-litet – og følger op på deres indsats.De nationale test er et andet godt eksempel. Her har regeringen givet skolerneet redskab til løbende at kunne følge elevernes faglige niveau. Et redskab, derbetyder, at de kan sætte ind tidligt, hvis læseresultaterne for eksempel ikke ergode nok.Kommunerne har selv et ansvar for at løfte fagligheden. Ser man på kommuneri udkantsområder, er der forskelle på, hvor godt skolerne klarer sig. Kommu-nerne skal her identificere de skoler, som fagligt halter, og sikre, at de får etnødvendigt fagligt løft.AKF’s undersøgelse om den højt præsterende skole fra 2010 fremhæver enrække forhold, der kan bidrage til at skoler præsterer højt og formår at løfte so-cialt svage elever. Det drejer sig blandt andet om klar og tydelig ledelse på for-valtningsniveau og på skoleniveau og en vægtning af skolens faglige profil.Der er altså masser af redskaber.

En mulig forklaring på forskellen i karaktergennemsnit kunne være undervis-ningens omfang. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet. Udkantskommuneradskiller sig ikke signifikant i forhold til undervisningens omfang.I perioden 2007 til 2009 var andelen af skoler i udkantskommuner, der plan-lagde med et timetal under minimumstimetallet, ikke større end andelen i lan-dets øvrige kommuner. Og antallet af udkantskommuner, der lå under det vej-ledende timetal, var ikke større end generelt i Danmark.Herudover skal det bemærkes, at SFI’s undersøgelse om folkeskolens betyd-ning for unges påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelser fra2010 viser, at flere skoler i udkantskommunerne skiller sig positiv ud. Begrebetskolekvalitet dækker skolens evne til at løfte eleverne, når der er taget høje forelevernes socioøkonomiske baggrund.PISA-undersøgelserne viser, at en del af forskellen på skolernes præstationerkan være forårsaget af forskelle i de sociale, økonomiske og kulturelle forhold,der karakteriserer de lokalmiljøer, som udgør skolernes opland.Danske skolers socioøkonomiske sammensætning forklarer kun en lille del afforskellen mellem skolerne. Men PISA 2009 viser, at elever med svag socialbaggrund klarer sig endnu dårligere, når de går på skoler med et generelt so-cioøkonomisk svagt elevindtag.Det er derfor oplagt at se på elevernes socioøkonomiske baggrund.Desværre har det hidtil ikke været muligt at sammenholde karaktererne igrundskolen med oplysninger om, hvor meget elevernes sociale baggrund kanforklare af karakterforskellene. Det er et af de områder, jeg vil tage fat på. Dervil indgå en socioøkonomisk korrektion af udvalgte prøver i forbindelse medUndervisningsministeriets tilsyn med folkeskolen, som kommer snarest. Jeggår ud fra, at det kommer i løbet af 3 – 4 uger.Det vil give os værdifulde oplysninger om skolernes evne til at håndtere elevermed svag baggrund, og vi kan lære af de skoler, der allerede gør det godt. I an-dre lande – fx Norge, Island og Finland – er skolerne langt bedre til at brydeden negative sociale arv. Det skal vi også være i Danmark.Men vi skal også passe på med at gøre tingene sortere end de egentlig er. Fak-tisk går mellem 80 og 89 pct. af eleverne fra udkantskommunerne videre i enungdomsuddannelse. Dette tal ligger i tråd med landsgennemsnittet på 85 pct.Dette mener jeg faktisk er positivt. Det er meget positivt, at eleverne i udkants-kommunerne faktisk har en højere gennemførelsesprocent end landsgennem-snittet. 73 pct. mod 68 pct. på landsplan. Lolland har faktisk en gennemførsels-procent, der ligger mere end 20 pct. over landsgennemsnittet. [89 pct.]4

3. Spørgsmål AVI spørgsmål AV spørges:”Ministeren bedes redegøre for regeringens strategi for at sikre social mobili-tet i folkeskolen og oplyse, om ministeren anerkender, at regeringens strategimed at sikre alle børn lige muligheder er mislykkes.”Jeg anerkender ikke, at det er mislykkedes, at give alle børn lige muligheder.Der er stadig områder, hvor folkeskolen kan blive bedre. Derfor har regeringenfremlagt vores folkeskoleudspil, som jeg har redegjort for. Der er behov forhandling – for at finde en løsning inden sommerferien.Seks-timers sammenhængende skoledag er et forslag, som skal imødegå dennegative sociale arv. Og der er også andre initiativer.

4. Spørgsmål AWI spørgsmål AW spørges:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringens ønsker om en folkeskolei verdensklasse skal komme udkantsdanmark til gode, og hvad der skulle sikredette, når folkeskolen er et kommunalt spareområde i disse år.”Folkeskolen er ikke et nulsumsspil.Alle 19 initiativer i folkeskoleudspillet vil komme disse områder til gode.I forhold til økonomien vil jeg gerne understrege endnu engang, at regeringensfolkeskoleudspil er fuldt finansieret. Men der er mange udfordringer, fx speci-alundervisningsområdet. Der er de nødvendige ressourcer i folkeskolen. SomNiels Egelund nævnte på KL’s topmøde er der ingen sammenhæng mellem ud-gifter og resultater.