Disposition1. Indledning2. Samrådsspørgsmål ARHvad vil ministeren gøre for, at den sociale skævdeling på gymnasierne jf.nedenstående artikler i Politiken, ikke fortsætter, og som allerede var et problemfor et år siden, da den daværende undervisningsminister var i samråd omsamme emne?Der henvises til Politikens artikler 8/3-11 (Populære gymnasier får lov til atudvide), 10/3-11 (Etnisk fordeling er blevet skævere i gymnasierne) og 12/3-11(Gymnasiernes økonomi er omvendt Robin Hood):http://www.e-pages.dk/politiken/5065/6http://www.e-pages.dk/politiken/5071/6http://e-pages.dk/politiken/5076/3Ministerens talepapir til samråd 1/6-10 (UDU, 2009-10, alm. del- bilag 243):http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/udu/bilag/243/859132.pdf3. Samrådsspørgsmål ASHvilke initiativer vil ministeren tage, så den sociale skævvridning rettes op f.eks.gennem ændret kompetence til de regionale fordelingsudvalg eller andreinitiativer?4. Samrådsspørgsmål ATHvilke initiativer vil ministeren tage, så gymnasierne bliver bedre til at løfte95-pct.-målsætningen f.eks. gennem en anderledes styring via taxametrene, dertager hensyn til elevernes sociale baggrund eller andre initiativer?

1. IndledningJeg vil gerne starte med at sige, at vi allerede har haft en lille drøftelse af de herspørgsmål, da jeg sidste onsdag svarede på et par § 20 spørgsmål om det sam-me emne.Før jeg går nærmere ind i svarene på de stillede spørgsmål, vil jeg nævne, atgrundlaget for den gældende ordning for kapacitetsfastsættelse og elevforde-ling på det almengymnasiale område blev indført i forbindelse med reformenfra 2007 på det kommunale område, hvor bl.a. de tidligere amtsligt ejede gym-nasier og hf-kurser fik selveje.Jeg er bekendt med, at min forgænger indbød til en drøftelse blandt partiernebag gymnasieforliget i forhold til det tema, der er nævnt her i dag. Det har jegtænkt mig at følge op på og indbyde til en drøftelse, så det bliver mere operati-onelt sammenholdt med drøftelser i et samråd. De partier, som stemte for i2007, skal have lov til at få indflydelse på, hvordan disse ting skal udvikle sig.

2. Samrådsspørgsmål AROg så til mit svar på de tre spørgsmål, som udvalget har stillet mig:

Spørgsmål AR:

Hvad vil ministeren gøre for, at den sociale skævdeling pågymnasierne jf. nedenstående artikler i Politiken, ikke fortsætter, og som alle-rede var et problem for et år siden, da den daværende undervisningsministervar i samråd om samme emne?Der henvises til en række artikler i Politiken.Lad mig slå fast med det samme, at hvis fordelingen af ansøgerne sker på denmåde, som det blev beskrevet i Politiken, så er det en direkte overtrædelse afreglerne. For at undgå misforståelser har jeg netop udsendt et brev til samtligerektorer i landet med en præcisering af regelsættet.Reglerne om optagelse og fordeling af ansøgere indebærer, at skoler, der harflere ansøgere med 1. prioritet, end skolen har kapacitet til at optage, skal sen-de samtlige ansøgninger til fordelingsudvalget, som herefter foretager fordelin-gen af samtlige ansøgere. Fordelingen skal ske i overensstemmelse med de kri-terier, der er fastsat i optagelsesbekendtgørelsen. De enkelte rektorer for gym-nasier med flere ansøgere end pladser, kan således ikke selv plukke de ansøge-re, som de ønsker til deres skole, sådan som Politiken påstår.Kriterierne for fordelingen omfatter - ud over elevernes prioriterede ønsker omskole og studieretning samt transporttid – også en mulighed for, at fordelings-udvalget kan tage hensyn til den enkelte skoles eventuelle særlige profil. Et ek-sempel kunne være, at en elev, der ønsker optagelse på Sankt Annæ Gymnasi-um, som har en markant og anerkendt musikprofil, redegør for sine musikinte-resser og sine erfaringer med musikudøvelse.Dette kriterium for fordeling kan kun tages i brug, hvis fordelingsudvalget be-slutter, at en skoles profil har en sådan karakter, at det er rimeligt at inddrageprofilen ved fordeling af eleverne. Og det er fordelingsudvalget som træfferbeslutning om fordelingen af også de elever, der optages på baggrund af sko-lens profil.

Spørgerne henviser ligeledes til en artikel fra Politiken, hvor det fremgår, atpopulære gymnasier får lov til at udvide, hvilket i artiklen hævdes at ville giveproblemer med at få fyldt skolerne op på Københavns vestegn.Reglerne om kapacitetsfastsættelse for statsligt selvejende institutioner med stxog hf indebærer, at den enkelte institution efter forudgående drøftelse i det for-pligtende samarbejde, som institutionen er med i, fastsætter sin egen kapacitet,hvorefter det forpligtende samarbejde orienterer regionsrådet. Regionsrådet gi-ver herefter Undervisningsministeriet besked om den samlede kapacitetsfast-sættelse i regionen. Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, atministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for én eller flere institutio-ner.Lad mig i denne forbindelse nævne, at Regionsrådet for Region Hovedstadenikke har indgivet indstilling om fastlæggelse af et sådant midlertidigt kapaci-tetsloft og således ikke har haft indvendinger mod den forøgelse af kapaciteten,som nogle af institutionerne i regionen har besluttet sig for.Man kan måske endog formode, at regionsrådet for Region Hovedstaden harværet tilfreds med, at nogle institutioner i regionen ser sig i stand til at optageet større antal elever på stx og hf end hidtil og dermed bidrage til at finde plad-ser til alle de ekstra ansøgere, som har krav på at blive optaget.Modsat stemningen i Politikens artikler kunne man således vælge at glæde sigover, at flere ansøgere til en gymnasial uddannelse får mulighed for at bliveoptaget på den skole, de helst vil gå på. Det er et princip, som jeg mener skalvægtes meget højt. Det personlige, frie valg.Jeg vil også gerne advare mod at fremstille vestegnsgymnasierne som instituti-oner, der kun kan klare sig, hvis de får tilført elever, der som udgangspunkt harforetrukket en anden skole. De foreløbige søgetal opgjort pr. 16. marts for Re-gion Hovedstaden viser, at sådan behøver det ikke at være. Jeg har således no-teret mig, at ét af vestegnsgymnasierne – nemlig Høje-Taastrup - har en stig-ning i søgetallet i år på 20 procent.Set fra både skolernes og elevernes synsvinkel er det naturligvis langt mere til-fredsstillende at få elever på denne måde, end ved at modtage tvangshenvisteelever, som hellere ville gå på en anden skole. Det tror jeg siger sig selv.

Spørgsmål AS:

Hvilke initiativer vil ministeren tage, så den sociale skævvrid-ning rettes op f.eks. gennem ændret kompetence til de regionale fordelingsud-valg eller andre initiativer?Som jeg allerede har redegjort for i mit svar på det første spørgsmål, har vi reg-ler for optagelse og fordeling af ansøgere, som skal sikre, at ansøgerne fordelesefter rimelige kriterier.Langt de fleste ansøgere – normalt ca. 95 procent – bliver optaget på den skole,de ønsker. De skævheder, der kan blive tale om, skyldes således primært deresegne valg.For de få ansøgere, der ikke kan optages på det gymnasium, de ønsker, foreta-ges fordelingen af fordelingsudvalgene. Denne fordeling skal som nævnt natur-ligvis ske i overensstemmelse med reglerne.Som nævnt er jeg er ikke tilhænger af, at der indføres flere og mere detaljerederegler om fordelingen, men jeg er åben over for at diskutere, om der skal lavesom på det nuværende regelsæt, om der er behov for præciseringer, om der ernoget, som kan misforstås, og det er overvejelser, jeg vil dele med den kreds afpartier, som står bag ordningen.

Gymnasierne gør allerede en stor indsats for at løfte 95 pct.-målsætningen. Be-stræbelserne bærer frugt, og fra 2000 til 2009 steg gennemførslen på de gym-nasiale uddannelser således fra 82 pct. til 85 pct. Samtidig forventes det, at enstørre og større andel af ungdomsårgangene tager en gymnasial uddannelse.Ifølge profilmodellens fremskrivning vil ca. 60 pct. af dem, der afsluttede 9.klasse i 2000 få en gymnasial uddannelse inden for 25 år – en andel der forven-tes at stige til ca. 65 pct. for dem, som afsluttede 9. klasse i 2009.

fordringer i kraft af deres baggrund. Ét af Undervisningsministeriets højst prio-riterede indsatsområder de seneste år i de gymnasiale uddannelser har netopværet støtte til et omfattende udviklingsarbejde vedr. de gymnasiefremmedeelever, som det hedder. Det er en opfølgning på et forskningsprojekt underoverskriften ”Når gymnasiet er en fremmed verden.”Endvidere har regeringen med initiativet fra Ungepakke II om uddannelsespa-rathedsvurdering været med til at sætte fokus på en målrettet vejledningsind-sats i forbindelse med grundskoleelevernes valg af ungdomsuddannelse i 9. og10. klasse. Dette initiativ, der skal ses i sammenhæng med elevernes uddannel-sesplaner, er trådt i kraft fra nytår 2011.Med uddannelsesparathedsvurderingen skal de unge vurderes parate til at bliveoptaget på en ungdomsuddannelse, inden de kan optages. Kommunerne har an-svaret for, at unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, får relevante tilbud,der kan gøre dem uddannelsesparate inden optagelse på ungdomsuddannelsen.Jeg er selvfølgelig også opmærksom på, at vi har en aftale om flere unge i ud-dannelse og job (Ungepakke II). Den blev indgået i november 2009 som led iaftaler om finansloven for 2010. Den aftale skal der følges op på i forhold tilden drøftelse, der har været om en model for tildeling af tilskud, som tilgodesermålet om omfordeling af midler til fordel for institutioner, som har mange ungemed risiko for frafald. Det siger sig selv, at det er en vanskelig øvelse, men enøvelse jeg agter at begynde diskussioner omkring.

Spørgsmål AR:

Spørgsmål AS:

Spørgsmål AT: