UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 221: Udkast til lovforslag om folkeoplysning, fra undervisningsministeren

1.I§ 3indsættes efter ”få anvist lokaler”: ”, jf. dog § 6, stk. 1, nr. 3, og § 21, stk. 6”.2.I§ 4, stk. 2, nr. 5,ændres ”§ 8, stk. 5” til: ”§ 7, stk. 3”, og i§ 4, stk. 3, nr. 6,indsættes efter ”for-eningens formål”: ”, jf. § 14, stk. 3”.3.I§ 5, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 1,og§ 28ændres ”Folkeoplysningsudvalget” til: ”Kommunalbesty-relsen”.4.I§ 5, stk. 8,ændres ”Folkeoplysningsudvalget afgør, jf. § 37, stk. 4,” til: ”Kommunalbestyrelsenafgør”.5.I§ 6, stk. 1, nr. 1,slettes ”og”, i§ 6, stk. 1, nr. 2,ændres ”jf. kapitel 5.” til: jf. kapitel 5, og”, ogsom nyt nr. indsættes:”3) til udviklingsarbejde inden for lovens område.”6.I§ 6, stk. 2,indsættes efter ”inden for lovens område”: ”, herunder ved indgåelse af partnerskaberom løsning af konkrete opgaver”.7.§ 7affattes således:”Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og ak-tivt medborgerskab samt med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og fagligeindsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv ogtil at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.Stk. 2.Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervisning, studiekredse, foredrags-virksomhed og debatskabende aktiviteter, hvortil der er knyttet deltagerbetaling, jf. dog § 8, stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, beslutte at fravige kravet omdeltagerbetaling. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler herom.Stk. 3.Der kan ikke ydes tilskud til formelt kompetencegivende undervisning.Stk. 4.Den folkeoplysende voksenundervisning skal stå åben for alle. Kommunalbestyrelsen kan,hvor særlige forhold gør sig gældende, godkende denne for en bestemt afgrænset deltagerkreds.”

8.§ 8affattes således:”§ 8.Grundtilskud ydes til foreningen til aflønning af lærere og ledere inden for den folkeoply-sende voksenundervisning, jf. §§ 1 og 7. Aflønning m.v. skal være i overensstemmelse med regler-ne fastsat i medfør af § 52. Den folkeoplysende virksomhed skal forestås af en eller flere ledere.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes supplerende grundtilskud til udgifter til af-lønning m.v. af ledere og lærere inden for den folkeoplysende voksenundervisning efter dette kapi-tel for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne.Stk. 3.Den enkelte forening afsætter 10 pct. af beløbsrammen, jf. stk. 1, til debatskabende aktivi-teter, der kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn. Aktiviteterne skal opfylde be-tingelserne i §§ 1 og 7. Det er ikke en betingelse, at der er knyttet deltagerbetaling til aktiviteter, derfår tilskud af denne pulje. Ved finansårets udgang skal der ske tilbagebetaling af ikke forbrugte til-skud af puljen. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at mindre, uforbrugte tilskud af puljen over-føres til næste års pulje.Stk. 4.Den enkelte forening kan af beløbsrammen fratrukket 10 pct., jf. stk. 1 og 3, afsætte op til40 pct. til aktiviteter inden for lovens formål, jf. §§ 1 og 7, der er tilrettelagt som fleksible tilrette-læggelsesformer, som kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn.Stk. 5.Undervisningsministeren fastsætter regler om anvendelse af de puljer, der er nævnt i stk. 3og 4. Kommunalbestyrelsen kan under hensyntagen til de af undervisningsministeren fastsatte reg-ler fastsætte nærmere retningslinjer for anvendelse af puljerne.”9.Efter § 8 indsættes som§ 8 a:”§8 a.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der, jf. § 6, stk. 2, ydes særlige tilskud til følgendeformål:1) Nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper.2) Undervisning m.v., der forudsætter små hold.3) Indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver.”10.I§ 10, stk. 1, § 18, stk. 1, § 21, stk. 3, § 23, stk. 1 og 2,og§ 43, stk. 5, 3. pkt.,ændres ”folkeop-lysningsudvalget” til ”kommunalbestyrelsen”.11.§ 11affattes således:”§ 11.Inden for den beløbsramme, der er til rådighed efter § 6, stk. 1, nr. 1, ydes der tilskud efterdette kapitel til aktiviteter inden for den folkeoplysende voksenundervisning, fordelt på grundtil-skud, jf. § 8, og særlige tilskud, jf. § 8 a. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en vægtning mellemfag og emner.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen fastsætter en tilskudsmodel ud fra lokale forhold. Grundlaget for be-regningen af tilskuddet skal fremgå af modellen.Stk. 3.Kommunalbestyrelsens samlede tilskud til folkeoplysende voksenundervisning efter dettekapitel må ved afregningen ikke overstige 1/3 af foreningernes samlede udgifter til1) aflønning m.v. af ledere og lærere og2) inden for fleksible tilrettelæggelsesformer udgifter til etablering af internetadgang til un-dervisere på hold inden for fjernundervisning, til undervisningsmaterialer af ikkeblivendeværdi, til lokaler og til annoncering, der kan henføres direkte til de hold, der gennemføresinden for fleksible tilrettelæggelsesformer.Stk. 4.Kommunalbestyrelsens supplerende og særlige tilskud ydet efter § 8, stk. 2 og 3, samt § 8 aog foreningernes udgifter til aflønning af ledere og lærere m.v. til undervisning efter § 8, stk. 2 og 3,samt § 8 a er ikke omfattet af begrænsningen i stk. 3.

Stk. 5.En kommunalbestyrelses samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til under-visning i et konkret emne, jf. § 8, stk. 2, må ikke overstige 8/9 af udgifterne til aflønning m.v. afledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.”12.§ 14affattes således:”§14.Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforstå-else og aktivt medborgerskab samt med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab atstyrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget livog til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.Stk. 2.Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde rummer idræt samt idébestemt og sam-fundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, hvortil der er knyttet deltagerbetaling. Kommunalbe-styrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, beslutte at fravige kravet om deltagerbetaling.Kommunalbestyrelsen fastsætter regler herom.Stk. 3.En frivillig folkeoplysende forening skal stå åben for alle, som tilslutter sig foreningensformål. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, godkende aktiviteter foren bestemt afgrænset deltagerkreds som frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.”13.I§ 18, stk. 1,ændres ”udvalget” til ”kommunalbestyrelsen”.14.I§ 21, stk. 5, 1. pkt.,indsættes efter ”aktiviteten”: ”, jf. dog stk. 6”, og 3. pkt. ophæves.15.Efter§ 21, stk. 5,indsættes som stk. 6 og 7:”Stk. 6.Har kommunalbestyrelsen ydet tilskud til en aktivitet efter § 6, stk. 1, nr. 3, anvises derlokaler til denne aktivitet efter stk. 1-4.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen kan forlange at få de oplysninger, som er nødvendige for en vurde-ring af, om et anvist lokale er anvendt ud fra de forudsatte betingelser for folkeoplysende virksom-hed efter loven.”16.§ 22, stk. 4, 3. pkt., § 24, stk. 3,og§ 33, stk. 4, 2. pkt.,ophæves.17.Overskriften før § 34 ophæves, og§ 34affattes således:”§ 34.Kommunalbestyrelsen vedtager og offentliggør en politik for den folkeoplysende virksom-hed i kommunen, som skal angive følgende:1) Målsætninger for borgernes deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning og folkeoplysen-de foreningsaktiviteter.2) Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og den folkeoplysende foreningsaktivi-tet, herunder de fysiske rammer.3) Samspil og sammenhæng mellem støtteberettigede folkeoplysningsaktiviteter og selvorganise-rede grupper og aktiviteter, herunder rammer for den kommunale udviklingspulje, jf. § 6, stk.1, nr. 3.4) Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder mulighe-der for partnerskaber med frivillige aktører fra folkeoplysningsområdet, jf. § 6, stk. 2.5) Afgrænsning af folkeoplysningsaktiviteter i forhold til tilgrænsende aktiviteter.6) Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommu-nen, jf. § 35.”

18.§ 35affattes således:”§ 35.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at den folkeoplysende virksomhed i kommunen inddra-ges i alle sammenhænge af generel betydning for denne virksomhed, herunder forud for vedtagelsenaf1) den i § 34 nævnte folkeoplysningspolitik,2) kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed i kommunen og3) kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed i kommunen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan i nærmere angivet omfang henlægge sine opgaver i henhold tildenne lov til et udvalg med repræsentation for den virksomhed, der får tilskud efter kapitel 4 og 5.”19.§§ 35 a - 39ophæves.20.Overskriften før § 40 ophæves og§ 40affattes således:”§40.Udgifterne ved virksomheden i et udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgavertil i henhold til denne lov, jf. § 35, afholdes af kommunalbestyrelsen, der stiller sekretariatsbistandtil rådighed.Stk. 2.For deltagelse i møder i et udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til i hen-hold til denne lov, jf. § 35, kan der ydes medlemmerne diæter, erstatning for dokumenteret tabt ar-bejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. i overensstemmelse med reglerne i lov om kommu-nernes styrelse.Stk. 3.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om vederlæggelse af formænd for ud-valg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til i henhold til denne lov, jf. § 35.”21.Overskriften før § 41 ophæves og i§ 41ændres ”folkeoplysningsudvalgets afgørelser” til: ”af-gørelser fra et udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til i henhold til denne lov, jf.§ 35”.22.§ 42ophæves.23.I§ 43, stk. 5, 1. pkt.,ændres ”§ 8, stk. 2” til ”§ 8, stk. 3”.24.I§ 45, stk. 7,ændres ”efter bestemmelserne i §§ 25-28” til: ”efter bestemmelserne i §§ 25, 27 og28”.25.I§ 45 a, stk. 1, nr. 2,indsættes efter ”tilrettelagt for voksne”: ”, der bl.a. kan fremme demokrati-forståelse og aktivt medborgerskab”.26.I§ 46indsættes efter ”undervisnings- og foredragsvirksomhed”: ” samt fremme af demokrati-forståelse og aktivt medborgerskab”.§2Loven træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning for ansøgninger om tilskud og lokaler, dervedrører finansåret 2012.

1. IndledningI oktober 2010 blev Folkeoplysningsudvalgets rapportFolkeoplysningens samfundsmæssige betyd-ningoffentliggjort.Folkeoplysningsudvalgets rapport har fokus på en modernisering af folkeoplysningsloven med fo-kus på mindre bureaukrati, demokratisk medborgerskab og en styrkelse folkeoplysningens lokaleforankring. Rapporten har endvidere fokus på forsøg og udvikling i form af f.eks. etablering af etvidencenter for folkeoplysning og på folkeoplysningens betydning på tre områder: uddannelse,sundhed og integration. Endelig har udvalget foreslået, at der etableres et dialogforum mellem fol-keoplysningens aktører og offentlige myndigheder, hvor den videre udvikling af området løbendekan evalueres og drøftes.Folkeoplysningen ser anderledes ud i dag, end da den tog sin spæde begyndelse i midten af 1800-tallet med grundlæggelsen af de første højskoler. Ikke desto mindre har den stadig en vigtig rolle atspille, og det skal en modernisering af folkeoplysningsloven være med til at sikre. Folkeoplysnings-udvalgets rapport er et godt grundlag for det arbejde.Med dette lovforslag gennemføres en række af forslagene i folkeoplysningsudvalgets rapport.1.1. Lovforslagets hovedpunkterLovforslaget indebærer en ændring af lovens formålsbestemmelser, således at demokratiforståelseog aktivt medborgerskab indgår direkte i lovteksten.Derudover indeholder lovforslaget forslag om indførelse af en forpligtelse for kommunerne til atvedtage en kommunal folkeoplysningspolitik og pligt til at sikre brugerindflydelse i kommunernebl.a. på den kommunale folkeoplysningspolitik. Forpligtelsen til at sikre brugerindflydelse erstatterde frivillige kommunale folkeoplysningsudvalg. De nye regler om brugerindflydelse indebærer så-ledes tillige en forenkling af folkeoplysningslovens regler.Lovforslaget åbner endvidere for udvikling af nye organisationsformer og samarbejder mellem deeksisterende aktører på området. Der er således forslag om etablering af en kommunal udviklings-pulje og nye muligheder for kommunen til at indgå partnerskabsaftaler med de folkeoplysende aktø-rer.Særligt for så vidt angår folkeoplysningens potentiale for at imødekomme nye borgere og udsatteborgere i det danske samfund, gives der med lovforslaget adgang til at fravige kravet om deltager-betaling i forbindelse med folkeoplysende aktiviteter med støtte efter folkeoplysningsloven.Endvidere gives der mulighed for i særlige tilfælde at oprette lukkede hold for en bestemt afgrænsetdeltagerkreds. På voksenundervisningsområdet er der tale om en udvidelse i forhold til gældenderegler, og for de frivillige foreninger er der tale om en ny mulighed. Formålet er, at borgere, for

hvem foreningslivet er ukendt og uanvendt, får en særlig mulighed for at blive introduceret til for-eningslivet.Endelig foreslås en forenkling af tilskudssystemet på området for den folkeoplysende voksenunder-visning samt en udvidelse af anvendelsesområdet for fleksible tilrettelæggelsesformer.Det bemærkes, at Folkeoplysningsudvalget har foreslået, at de nuværende regler om tilskud til poli-tisk og religiøst ungdomsforeningsarbejde i forbindelse med en lovrevision gøres tydeligere, såledesat loven bliver enklere at administrere for kommuner og foreninger. Regeringen kan tilslutte sigforslaget, men finder, at spørgsmålet skal reguleres i folkeoplysningsbekendtgørelsen med hjemmeli folkeoplysningslovens § 20 på samme vis, som emner og aktiviteter inden den folkeoplysendevoksenundervisning er afgrænset i folkeoplysningsbekendtgørelsens § 3 med hjemmel i lovens §13. Efter vedtagelsen af dette lovforslag, vil en revision af folkeoplysningsbekendtgørelsen findested, i hvilken forbindelse dette forslag vil indgå.1.2. Folkeoplysningsudvalgets rapport – lovforslagets baggrundDet fremgår af regeringsgrundlaget "Mulighedernes Samfund", at regeringen vil styrke bevidsthe-den om Danmark som et demokratisk samfund. Regeringen nedsatte på den baggrund et Folkeop-lysningsudvalg, der skulle se på, hvordan folkeoplysningens samfundsmæssige betydning kan styr-kes. Endvidere skulle udvalget bl.a. vurdere mulighederne for at afbureaukratisere folkeoplysnings-loven.Udvalget har været sammensat af 1 repræsentant fra KL, 2 repræsentanter fra Dansk Folkeoplys-nings Samråd, 1 repræsentant fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark, 1 repræsentant fra DanskUngdoms Fællesråd, 1 repræsentant fra Idrættens Fællesråd og 4 personligt udpegede medlemmer,herunder formanden.I oktober 2010 blev Folkeoplysningsudvalgets rapport offentliggjort. Den indeholder en lang rækkeforslag, som kræver ændring af folkeoplysningsloven eller andre regelsæt, herunder vedrørendefolkehøjskoler og realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet. Der er endvidere forslagom forsøg og udvikling m.v. samt en række forslag med opfordringer til regeringen og andre aktø-rer.Regeringen ønsker at gennemføre hovedparten af forslagene fra udvalgsrapporten. De forslag, derkræver lovændring, er indeholdt i nærværende lovforslag. De øvrige forslag behandles i andresammenhænge, som beskrives nedenfor.Kun enkelte forslag fra rapporten vil ikke blive gennemført af regeringen.Udvalgsrapporten omtaler således en forenkling af reglerne for lokaletilskud til frivillige foreninger,der giver mere kommunal frihed til at prioritere kommunale midler inden for området. Der er ikketale om et forslag fra det samlede udvalg, da der ikke kunne opnås enighed herom. Under henvis-ning hertil, fremsætter regeringen ikke forslag herom.Derudover har regeringen afvist at gennemføre et enkelt forslag fra Folkeoplysningsudvalget, hvor-efter tilskud til avu-forløb og hf-enkeltfag reduceres for kursister, der ikke går til prøver og eksa-men, og provenuet heraf anvendes til finansiering af øget tilskud til den folkeoplysende voksenun-dervisning. Regeringen finder det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at flytte midler fra kompetence-

givende uddannelse til ikke-kompetencegivende uddannelse. Det skal tillige bemærkes, at regerin-gens genopretningsplan i forvejen medfører en afgrænsning af målgruppen for så vidt angår avu-forløb og hf-enkeltfag.1.2.1. RealkompetencevurderingDen folkeoplysende voksenundervisning bidrager allerede i dag til realkompetencearbejdet i forholdtil vejledning, afklaring og dokumentation af deltagernes realkompetencer i kraft af voksenunder-visningens særlige tilgang til arbejdet. Realkompetencearbejdet har gavnlig effekt i forhold til atøge den enkeltes motivation til yderligere uddannelse, da det synliggør de kompetencer, den enkeltehar.Det er Folkeoplysningsudvalgets opfattelse, at hele det frie folkeoplysende område kan bidrageendnu mere til realkompetencearbejdet, end den gør i dag. På den baggrund indeholder Folkeoplys-ningsudvalgets rapport fire forslag om, hvordan folkeoplysningens særlige karakter kan virke i end-nu bedre samspil med de muligheder, der i dag er i forbindelse med vurdering af realkompetencer.Undervisningsministeriet har som opfølgning på lovovervågningen af lov nr. 556 af 6. juni 2007 omændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse afrealkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.) og Folkeoplysningsudvalgets rapportudarbejdet en national handlingsplan for anerkendelse af realkompetencer på VEU-området. Hand-lingsplanen indeholder initiativer, som skal støtte en bredere implementering af ordningerne omrealkompetencevurdering i uddannelserne. Planen indeholder både initiativer på tværs af uddannel-serne og specifikke initiativer for de enkelte uddannelsesområder.Undervisningsministeriet nedsætter i foråret 2011 en arbejdsgruppe, som skal deltage i arbejdet medat gennemføre den tværgående handlingsplan med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, ud-dannelsesinstitutionerne og folkeoplysningen.I forlængelse heraf vil det eksisterende elektroniske værktøj til dokumentation af realkompetencer,erhvervet inden for folkeoplysningen, blive evalueret og videreudviklet i 2012 og 2013. Der er afsati alt 1 mio. kr. hertil af Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsmidler.1.2.2. Forsøg og udviklingFolkeoplysningsudvalget har foreslået, at der etableres et videncenter for den folkeoplysende vok-senundervisning og det frivillige børne- og ungdomsarbejde. Videncentrets opgaver er bl.a. at følge,diskutere og stille forslag til kvalitetssikring og dokumentation af den folkeoplysende voksenunder-visning og det frivillige børne- og ungdomsarbejdes virke, herunder statistikker, evaluering og un-dersøgelser m.v.Regeringen vil på den baggrund i 2011 oprette et videncenter for den folkeoplysende virksomhed,som planlægges at skulle følge den model, som Undervisningsministeriet tidligere har anvendt vedoprettelsen af videncentre – senest Videncenter for Frie Skoler. Der er afsat 6 mio. kr. i alt over treår til etablering af centret. Målet er et blivende og selvfinansieret videncenter, som efter tre år kandrives videre af værtsinstitutionen (professionshøjskole). Medfinansiering skal samlet set over detre år udgøre minimum 25 pct.Det er endvidere blevet foreslået i Folkeoplysningsudvalgets rapport, at Undervisningsministerietskal prioritere puljemidler til at styrke bevidstheden om Danmark som et demokratisk samfund og

til at give trænere og ledere i foreningsregi bedre redskaber til at håndtere kulturmødet. Til detteformål er der afsat i alt 6,5 mio. kr. over de næste tre år.1.2.3. DialogforumDet er foreslået i Folkeoplysningsudvalgets rapport, at Undervisningsministeriet skal tage initiativtil nedsættelse af Folkeoplysningens Dialogforum, som skal styrke samarbejdet mellem folkeoplys-ningsområdets aktører og offentlige aktører og understøtte implementeringen af udvalgets anbefa-linger på lokalt niveau.Undervisningsministeriet vil i løbet af 2011 tage initiativ til nedsættelsen af et dialogforum og af-holdelse af et første møde. Ministeriet vil foreløbig bistå med en vis sekretariatsbistand. Der er afsati alt 1,5 mio. kr. over tre år, for hvilke dialogforummet kan iværksætte undersøgelser, konferencero.l.Det er bl.a. tanken, at de forslag i folkeoplysningsudvalgets rapport, som regeringen anser som op-fordringer til regeringen eller andre aktører, vil kunne drøftes og følges i forummet. Det drejer sigom en række forslag om aktivt foreningsdemokrati, integration, sundhed, biblioteker, lokaler påprivate og selvejende institutioner og Folkeuniversitetets virksomhed.1.2.4. HøjskolerFolkeoplysningsudvalgets rapport indeholder også tre forslag om nye vilkår for kurser på folkehøj-skoler. Det drejer sig om, at give mulighed for højskolekurser for særlige grupper, sprogundervis-ning varetaget af et sprogcenter som del af et højskoleophold og praktik under et højskoleopholdinden for de folkeoplysende organisationer.Der er forudsat udgiftsneutralitet for forslagene fra udvalget, hvorfor en udgiftsneutral løsning måsøges forhandlet på plads med Højskoleforeningen. Disse forhandlinger pågår i foråret 2011.1.2.5. Forslag, der undersøges nærmereEndelig indeholder rapporten enkelte forslag, som kræver eller har givet anledning til yderligereundersøgelse og overvejelse.Det drejer sig om et forslag vedrørende ændring af systemerne omkring driftsoverenskomster påFVU- og ordblindeområdet. Det drejer sig endvidere om et forslag, hvorefter alle lokaler og anlægm.v. der er fuldt finansieret af skatteborgermidler, kan anvises til folkeoplysende virksomhed, og deinstitutioner, der er omfattet af anvisningspligten, må kun opkræve dokumenterede merudgifter.Endelig bemærkes, at det fremgår af Folkeoplysningsudvalgets rapport, at det skal fastholdes, at derikke kan ydes tilskud efter folkeoplysningsloven til virksomhed med kommercielt sigte. Dennekonklusion er regeringen enig i, men ser fortsat et behov for en bedre afgrænsning af den folkeoply-sende virksomhed i forhold til det kommercielle marked. Regeringen har derfor besluttet, at iværk-sættes et analysearbejde, hvor konsekvenserne af regelændringer, der kan tilgodese konkurrence-hensyn, afdækkes, herunder bl.a. en vurdering af mulighederne for en præcisering af reglerne. Ana-lysearbejdet skal afsluttes senest juni 2011.

2. Lovforslagets indhold2.1. Ændring af formålsbestemmelser m.v.Folkeoplysningsudvalget har foreslået, at demokratisk medborgerskab indskrives direkte i formåls-paragrafferne i folkeoplysningsloven. Det fremgår allerede af lovens forarbejder, at demokratiskmedborgerskab er en integreret del af det folkeoplysende arbejde, men udvalget ønsker at synliggø-re dette fokus yderligere ved at tilføje det i lovens formålsbestemmelser.Regeringen kan tilslutte sig, at demokratisk medborgerskab indgår i formålsbestemmelserne i fol-keoplysningsloven, da formålet med nedsættelsen af udvalget bl.a. har været netop synliggørelse affolkeoplysningens samfundsmæssige betydning.2.1.1. Gældende retFolkeoplysningslovens § 1, 7 og 14 beskriver det overordnede formål for den folkeoplysende vok-senundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Formålsbeskrivelserne i folkeop-lysningsloven skal give initiativtagerne, kommunalbestyrelserne og folkeoplysningsudvalgene pej-lemærker for lokalt på et alment og kvalificeret grundlag at kunne diskutere, definere og afgrænseden støtteberettigende folkeoplysende virksomhed efter loven.Efter folkeoplysningslovens § 1, skal lovens afsnit I med respekt for forskellige holdninger sikreoffentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de en-kelte initiativtageres idégrundlag. Efter lovens §§ 7 og 14 er formålet med hhv. den folkeoplysendevoksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde med udgangspunkt i under-visningen eller aktiviteten og fællesskabet at styrke deltagernes evne og lyst til at tage ansvar foreget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Bestemmelserne skal ses i sammen-hæng med hinanden og med det foreningsbegreb, der defineres i lovens §§ 4 og 5.Formålsbestemmelserne sætter folkeoplysningen ind i en overordnet samfundsmæssig, historisk,kulturel og social sammenhæng, hvor grundelementerne i det folkeoplysende arbejde trækkes frem.Her tænkes f.eks. på demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, hvor den enkelte føler sig for-pligtet over for andre borgere og over for fællesskabet og forholder sig aktivt til andre, jf. lovforslagnr. 189 af 2. februar 2000.Demokratisk medborgerskab er dermed allerede i den nuværende lov et formål med aktiviteterne.Selve formuleringen heraf fremgår imidlertid alene af lovforabejderne.Efter folkeoplysningslovens § 45 a, stk. 1, nr. 2, er daghøjskolens formål at tilbyde undervisningmed folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende sigte tilrettelagt for voksne. Endelig fremgårdet af lovens § 46, at formålet med Folkeuniversitetets virksomhed gennem folkeoplysende under-visnings- og foredragsvirksomhed er at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater.2.1.2. Den foreslåede ordningMed de foreslåede ændringer af lovens formålsbestemmelser for hhv. den folkeoplysende voksen-undervisning, det frivillige foreningsliv, daghøjskolerne og Folkeuniversitetet, tilføjes det, at denfolkeoplysende virksomheds formål er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.Ved at indskrive demokratiforståelse og aktivt medborgerskab direkte i lovteksten tydeliggøres fol-keoplysningens demokratiske forpligtigelse.

Det bemærkes, at begrebet ’demokratisk medborgerskab’, som Folkeoplysningsudvalget har fore-slået indskrevet i formålsbestemmelserne anses for dækket af formuleringen ’demokratiforståelseog aktivt medborgerskab’. Sidstnævnte afspejler i højere grad end førstnævnte, at demokrati ogmedborgerskab er emner, som den enkelte må forholde sig aktivt til. Ordvalget afspejler dermedogså spørgsmålet om dannelse.Det bemærkes, at Folkeoplysningsudvalget har foreslået, at folkeoplysningslovens § 1 udvides, såden også gælder på daghøjskoleområdet og for Folkeuniversitetet. Lovens § 1 hører imidlertid un-der lovens afsnit I om den frie folkeoplysende virksomhed, hvorfor bestemmelsen ikke uden viderekan ændres således, at den også omfatter daghøjskoler og Folkeuniversitetet.Formålet med Folkeoplysningsudvalgets forslag er imidlertid at sikre, at demokratisk medborger-skab også gøres til en del af formålet for daghøjskolerne og Folkeuniversitetet, hvilket sikres medde foreslåede ændringer af lovens § 45 a og § 46.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, 12 og 25-26.2.2. Kommunal folkeoplysningspolitikFolkeoplysningsudvalget har foreslået, at kommunerne forpligtes til at udarbejde en folkeoplys-ningspolitik i et samarbejde med brugerne. Folkeoplysningspolitikken skal udvikles løbende ogvære et dynamisk redskab i forhold til at udvikle og understøtte aktiviteterne på folkeoplysningsom-rådet. En folkeoplysningspolitik vil kunne fremme demokratisk medborgerskab og samarbejdetmellem folkeoplysningens mange aktører og grupper.Regeringen er enig i forslaget, som vil kunne sikre en bæredygtigt udvikling af de rammer, som defolkeoplysende aktører agerer inden for. En række kommuner har allerede politikker eller strategierpå området, og denne gode tendens ønskes udbredt til alle landets kommuner.2.2.1. Gældende reglerDer er ikke i dag fastsat regler om udformning af kommunale politikker på folkeoplysningsområdet.Folkeoplysningsloven indeholder alene en række bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kanfastsætte regler om f.eks. tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v. til aktiviteter for personerover 25 år, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 25, stk. 4.

2.2.2. Den foreslåede ordningForslaget indebærer, at der formuleres en ny bestemmelse i folkeoplysningslovens § 34, hvorefterkommunerne forpligtes til at udarbejde en folkeoplysningspolitik, som beskriver kommunalbesty-relsens generelle forpligtelser vedrørende tilskud efter objektive kriterier, herunder rammerne fortilskuddets størrelse. Folkeoplysningspolitikken udarbejdes efter høring af de folkeoplysende orga-nisationer, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.En folkeoplysningspolitik skal bl.a. angive de overordnede målsætninger og rammer for den folke-oplysende virksomhed i kommunen. Den skal tillige angive, hvorledes kommunalbestyrelsen vilsikre et godt samspil imellem de folkeoplysende aktiviteter og andre områder, der grænser op tildisse aktiviteter, så der ikke skabes konkurrence mellem de forskellige tilbud i kommunen, menderimod sammenhæng mellem alle tilbud i kommunen.

Politikken kan løbende omsættes i konkrete strategier og handleplaner.Det er ikke hensigten med forslaget, at kommunerne i den forbindelse skal pålægges øgede udgiftertil den folkeoplysende virksomhed.Folkeoplysningsloven vil fortsat indeholde hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte reg-ler på nærmere bestemte områder som f.eks. den omtalte bestemmelse i lovens § 25, stk. 4, somfremover indeholdes i den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 6.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.2.3. BrugerindflydelseDet har siden 2004 været frivilligt for kommunerne, om de vil nedsætte et folkeoplysningsudvalg,og i de to efterfølgende valgperioder har et stigende antal kommuner fravalgt det kommunale folke-oplysningsudvalg.Folkeoplysningsudvalget anser det for afgørende, at der i alle kommuner sikres lovens brugere for-mel og reel indflydelse på kommunens folkeoplysningspolitik.Udvalget har derfor foreslået, at brugerne på anden måde skal sikres formel og reel brugerindflydel-se. Brugerindflydelsen skal sikre foreninger og aftenskoler hørings- og udtaleret vedrørende kom-munens folkeoplysningspolitik, jf. den foreslåede bestemmelse i § 34, kommunens budgetforslag påfolkeoplysningsområdet og kommunens tilskudsregler og -rammer på folkeoplysningsområdet.Folkeoplysningsudvalget har endvidere foreslået, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for atdelegere dele af sine beføjelser i henhold til folkeoplysningsloven til udvalg eller lignende, hvorlovens brugere er repræsenteret.Regeringen kan tilslutte sig forslaget, der kan medvirke til et bredt samarbejde om og en kvalifice-ring af en bæredygtig folkeoplysningspolitik i kommunerne. Regeringen finder endvidere, at dele-gation til udvalg af en række områder – også delegation til udvalg med repræsentation af eksterneaktører – er en naturlig del af virksomheden i en stor politisk ledet organisation, som landets kom-muner er i dag.Regeringen ønsker endvidere at give kommunerne større frihed til at organisere deres arbejde påfolkeoplysningsområdet afstemt efter lokale forhold. Omfanget og karakteren af brugerinddragelseni kommunen, herunder ved delegation, fastlægges således bedst i den enkelte kommune.2.3.1. Gældende reglerFolkeoplysningslovens §§ 34-39 indeholder en række bestemmelser, der regulerer et nedsat folke-oplysningsudvalgs sammensætning og valgprocedurer samt kompetencer og pligter. Det er frivilligt,om kommunalbestyrelsen vælger at nedsætte et folkeoplysningsudvalg, hvorfor bestemmelsernekun finder anvendelse i de tilfælde, hvor folkeoplysningsudvalget er tilvalgt.Folkeoplysningsloven indeholder ingen regler om ekstern delegation ud over muligheden for dele-gation til et kommunalt folkeoplysningsudvalg.2.3.2. Den foreslåede ordning

Forslaget indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse i folkeoplysningslovens § 35, hvorved kra-vet til brugerinddragelse lovfæstes. Det fremgår først og fremmest, at kommunalbestyrelsen har enforpligtelse til at sikre brugerinddragelse, herunder inden vedtagelsen af den foreslåedes folkeop-lysningspolitik, kommunens budget på området og kommunens regler for tilskud til den folkeoply-sende virksomhed. Hvordan brugerinddragelsen nærmere tilrettelægges, må afgøres ved en lokalbeslutning i kommunen i overensstemmelse med lokale ønsker og behov.Efter forslaget indsættes endvidere nye bestemmelser i lovens § 35, som giver hjemmel til delegati-on til et udvalg, hvor de folkeoplysende aktører i kommunen er repræsenteret.Forslaget om delegationsadgang omfatter delegation til et kommunalt folkeoplysningsudvalg, somdet kendes i dag, hvis kommunen har valgt at nedsætte et sådant. Som følge heraf ophæves lovensbestemmelser om et nedsat folkeoplysningsudvalgs sammensætning og valgprocedurer samt kom-petencer og pligter, ligesom resten af loven konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.Forslaget forhindrer ikke kommunerne i også fremover at nedsætte folkeoplysningsudvalg, men denenkelte kommune vil herefter selv skulle fastlægge omfanget af delegationen og regler for udvalgetsvirke – under hensyn til kommunestyrelsesloven og almindelige forvaltningsretlige regler.Den enkelte kommunalbestyrelse får med forslaget frihed til at fastlægge brugerindflydelsens nær-mere udformning. Brugerindflydelsen kan foregå i form af et fortsat folkeoplysningsudvalg eller etfolkeoplysningsudvalgslignende organ, men brugerindflydelsen kan f.eks. også foregå gennem enbredere inddragelse af alle kommunens frivillige folkeoplysende foreninger og den folkeoplysendevoksenundervisning.Omfanget og karakteren af den brugerindflydelse, der skal gælde på folkeoplysningsområdet i engiven kommune skal nedfældes i folkeoplysningspolitikken, som den folkeoplysende virksomhed ikommunen høres over. Der sikres dermed også brugerindflydelse på, hvordan kommunen tilrette-lægger brugerindflydelsen.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.2.4. Pulje til udviklingsarbejdeFolkeoplysningsudvalget har foreslået, at kommunalbestyrelsen skal afsætte en årlig pulje, der givertilskud til udviklingsarbejde i forbindelse med organiseringsformer, initiativer, foreninger eller pro-jekter med et folkeoplysende sigte. Puljen skal kunne søges af såvel etablerede foreninger somselvorganiserede grupper. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter puljens størrelse. Hvis ikke-organiserede og andre foreningstyper får bevilliget tilskud efter puljen, omfattes de af lovens reglerom anvisning af lokaler.Regeringen kan tilslutte sig forslaget, som bidrager til at styrke og synliggøre af folkeoplysningenssamfundsmæssige betydning. Forslaget om en udviklingspulje rækker således ud til nye målgrupperfor den folkeoplysende virksomhed. Det drejer sig særligt om unge, herunder også unge etniskeminoriteter. For disse er aftensskoler og foreningsliv typisk ikke et tilbud, man benytter sig af.2.4.1. Gældende retDet fremgår af folkeoplysningslovens § 3, at den frie folkeoplysende virksomhed skal være etable-ret af en folkeoplysende forening med vedtægt for at være tilskudsberettiget eller kunne få anvist

lokaler. Det er således efter de gældende regler en forudsætning for tilskud og anvisning af lokalerefter folkeoplysningsloven, at ansøgeren er en forening i lovens forstand med en bestyrelse og ved-tægter m.v. jf. lovens § 4.Kommunalbestyrelsen afsætter og fordeler årligt en beløbsramme til den folkeoplysende voksenun-dervisning og til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, jf. folkeoplysningslovens § 6, stk. 1.Af denne beløbsramme ydes tilskud til foreningernes aktiviteter. Det er kommunalbestyrelsens af-gørelse, hvor stor beløbsrammen skal være.2.4.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der indsættes en bestemmelse i folkeoplysningslovens § 6, hvorefter kommunalbe-styrelsen årligt fastsætter og fordeler en beløbsramme til udviklingsarbejde med et folkeoplysendesigte. Denne beløbsramme/pulje vil kunne fordeles til såvel ikke-organiserede grupper som etable-rede foreninger til udvikling af nye initiativer, projekter, organisationsformer m.v.Med en sådan pulje får kommunerne tillige mulighed for at tilgodese tværgående samarbejder mel-lem foreningsliv, netværk og erhvervsliv. Puljen vil derfor styrke folkeoplysningens muligheder forat løfte nye samfundsopgaver og indgå i nye samarbejder.Med dette forslag opstilles der ikke regler for, hvilken beløbsramme kommunalbestyrelsen skalafsætte. Det er i overensstemmelse med det princip, der i øvrigt gælder for afsættelsen af kommuna-le midler til folkeoplysende virksomhed. Endvidere er det i overensstemmelse med regeringens po-litik om selvstændighed i forvaltningen af den kommunale økonomi. Puljen fastsættes inden for denaf kommunalbestyrelsen allerede fastsatte beløbsramme til folkeoplysning jf. § 6. Det er såledesikke hensigten med en pulje til udvikling og nye initiativer, at kommunerne i den forbindelse skalpålægges øgede udgifter til den frie folkeoplysende virksomhed.Ved udformningen af retningslinjer m.v. for puljen skal der sikres brugerindflydelse, jf. den foreslå-ede bestemmelse i § 35, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 18). Retningslinjerne skal endvidere fremgå afden lokale folkeoplysningspolitik, jf. den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 1, nr. 3 (lovforslagets§ 1, nr. 17).Det foreslås endvidere, at folkeoplysningslovens § 21 ændres således, at kommunerne pålægges atanvise egnede ledige lokaler til aktiviteter, der er ydet tilskud til efter den foreslåede ændring aflovens § 6.Endelig foreslås en tilføjelse til lovens § 3, som giver hjemmel til, at der kan ydes tilskud til andreend folkeoplysende foreninger fra udviklingspuljen, ligesom der kan anvises lokaler til sådanneaktiviteter.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 5, 14 og 15.2.5. Partnerskaber mellem kommuner og foreninger/aftensskoler om løsning af opgaverEn række kommuner og foreninger er i stigende omfang interesserede i at indgå aftaler om løsnin-gen af en række samfundsmæssige opgaver inden for bl.a. uddannelse, demokratiaktiviteter, sund-hed, forebyggelse og integration.

Folkeoplysningsudvalget har på den baggrund foreslået, at folkeoplysningslovens tilskudsregler tildet frivillige folkeoplysende foreningsarbejde og den folkeoplysende voksenundervisning skal sik-re, at kommunerne kan indgå samarbejdsaftaler med foreninger om løsningen af særligt prioriteredeopgaver.Regeringen kan tilslutte sig forslaget, idet den folkeoplysende virksomhed derved i højere grad kanmedvirke til at løse nogle af de samfundsmæssige opgaver, som påhviler kommunerne. Det vil styr-ke folkeoplysningens samfundsmæssige betydning og bidrage til regeringens strategi i forhold tilcivilsamfundet, jf. National Civilsamfundsstrategi – en styrket inddragelse af civilsamfundet ogfrivillige organisationer i den sociale indsats, Regeringen, oktober 2010. Med strategien vil regerin-gen fremme aktivt medborgerskab og systematisk inddrage civilsamfundet og frivillige organisatio-ner i arbejdet med socialt udsatte personer og familier. En målsætning i den forbindelse er at skabeet civilsamfund, der dels samarbejder på tværs af social-, sundheds-, bolig-, integrations-, beskæfti-gelses- samt skole- og idrætsområdet om at løse sociale problemstillinger, og dels samarbejder medden offentlige sektor og det private erhvervsliv om at løse sociale problemstillinger for dermed atskabe nye samspil i samarbejdet.2.5.1. Gældende retEfter folkeoplysningslovens § 6, stk. 1, afsætter og fordeler kommunalbestyrelsen årligt en beløbs-ramme til den folkeoplysende voksenundervisning og til det frivillige folkeoplysende foreningsar-bejde, jf. folkeoplysningslovens § 6, stk. 1.Folkeoplysningslovens § 6, stk. 2, giver kommunerne mulighed for at afsætte et beløb af den efterlovens § 6, stk. 1, afsatte beløbsramme, til nærmere angivne formål inden for lovens område til så-vel det frivillige folkeoplysende foreningsliv som den folkeoplysende voksenundervisning. Et sådannærmere angivent formål kan f.eks. være mellemkommunale betalinger på aftenskoleområdet, virk-somhed, der retter sig mod særlige målgrupper, eller til handicappede. Kommunalbestyrelsen kanligeledes beslutte at afsætte en del at beløbsrammen til forsøgs- og udviklingsarbejde inde for lo-vens område.Den gældende bestemmelse i folkeoplysningslovens § 6, stk. 2, omtaler ikke den mulighed, atkommunalbestyrelsen indgår samarbejdsaftaler eller partnerskaber med enkelte foreninger.2.5.2. Den foreslåede ordningDer foreslås en ændring af folkeoplysningslovens § 6, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen kanbeslutte, at dele af den beløbsramme, der er nævnt i lovens § 6, stk. 1, skal anvendes til nærmereangivne formål inden for lovens anvendelsesområde, herunder ved indgåelse af partnerskaber omløsning af konkrete opgaver.Med forslaget lægges der op til, at kommunerne i højere grad indgår samarbejdsaftaler med for-eningerne om specifikke indsatsområder, som kan rummes inden for folkeoplysningslovens formål,og som kan opnå tilskud efter folkeoplysningslovens § 6.Forslaget skal ses på baggrund af Folkeoplysningsudvalgets forslag om, at give kommunerne mu-lighed for at indgå samarbejdsaftaler med foreninger om løsningen af særligt prioriterede opgaver.Der ønskes dog ikke med forslaget en forringelse af vilkårene for folkeoplysningens grundlæggendeopgaver inden for demokratisk medborgerskab, oplysning og fællesskab m.v. Derfor opfordrer Fol-keoplysningsudvalget kommunerne til at overføre midler til den i folkeoplysningslovens § 6 omtalte

beløbsramme, hvis kommunen har til hensigt at indgå partnerskaber på områder, som ellers skullevaretages af kommunerne på anden vis.Det bemærkes, at kommunale partnerskabsaftaler med foreninger og aftenskoler fortsat kan indgåsuden for folkeoplysningslovens regelsæt. Tilskud til sådant arbejde kan dog ikke tages fra den efterlovens § 6, stk. 1, fastsatte beløbsramme, men må tilføres fra andre relevante sektorer i kommunen.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.2.6. Mulighed for at fravige kravet om deltagerbetalingDet er foreslået i Folkeoplysningsudvalgets rapport, at kommunalbestyrelsen skal have mulighedfor at fravige kravet om deltagerbetaling for at give folkeoplysningens aktører mulighed for at nåudsatte grupper.Regeringen kan tilslutte sig forslaget. Udsatte gruppers deltagelse i folkeoplysende aktiviteter kanbidrage til sammenhængskraften og myndiggørelsen af borgerne i samfundet. Det gælder naturlig-vis først og fremmest for de udsatte grupper, der inddrages i den folkeoplysende virksomhed, menogså for andre deltagere i samme aktivitet, og for de frivillige ledere og lærere, der arbejder medaktiviteten.Forslaget rækker ud til nye målgrupper for den folkeoplysende virksomhed. I denne sammenhængdrejer det sig særligt om socialt udsatte, herunder også etniske minoriteter for hvem foreningsliveter ukendt eller uprøvet, bl.a. fordi deltagelse heri kan være en økonomisk udfordring.2.6.1. Gældende retDet følger af folkeoplysningslovens § 7, stk. 2, og 14, stk. 2, at der skal være knyttet deltagerbeta-ling til de folkeoplysende aktiviteter, der er tilskudsudløsende. For voksenundervisningen er der dogi lovens § 8, stk. 2, givet mulighed for, at debatskabende aktiviteter kan afholdes med tilskud, udenat der opkræves deltagerbetaling. Herudover kan der ikke gøres undtagelse fra kravet om deltager-betaling, hvis der skal være tale om folkeoplysende aktiviteter, der er tilskudsberettiget efter folke-oplysningsloven.Det bemærkes, at der efter folkeoplysningslovens § 11, stk. 3, er givet mulighed for at yde særligetilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for voksenundervisning af særlige grupper.2.6.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at kommunalbestyrelsen med en ændring af hhv. lovens §§ 7 og 14 gives adgang til atfravige kravet om deltagerbetaling under forudsætning af, at der fastsættes kommunale retningslin-jer herfor. Der vil således alene skulle ske fravigelse, hvor særlige forhold gør sig gældende, typiskhvor den pågældende deltager ikke selv har mulighed for at afholde deltagerbetalingen.Bestemmelsen kan dog også bruges i andre særlige tilfælde, hvor det økonomiske aspekt ikke nød-vendigvis er afgørende. Der kan således være sociale problemer eller integrationsrelaterede forholdder gør, at den pågældende ikke ville deltage i en folkeoplysende aktivitet, hvis der skulle ydes del-tagerbetaling. Formålet skal blot under alle omstændigheder være inddragelse af grupper i de folke-oplysende aktiviteter, som ellers ikke ville gøre brug af disse, med henblik på at fremme sammen-hængskraften i samfundet.

Det forhold, at der kan gøres undtagelse fra kravet om deltagerbetaling betyder ikke, at der ydesforeningerne eller aftenskolerne tilskud til dækning af den deltagerbetaling, som ellers ville haveværet opkrævet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 12.2.7. Mulighed for oprettelse af lukkede holdFolkeoplysningsudvalget har foreslået, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at give til-ladelse til at oprette lukkede hold inden for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivilligeforeningsliv. Formålet med forslaget er, at give primært flygtninge og indvandrere, der ikke ellersgør brug af eller er bekendt med den folkeoplysende virksomhed, mulighed for at indgå heri undersærligt beskyttede forhold. Det kan være et første skridt på vejen til øget deltagelse i foreningsliveteller i voksenundervisningen.Regeringen kan tilslutte sig forslaget, som kan bidrage til integrationen af flygtninge og indvandrerei Danmark, og dermed også til sammenhængskraften i samfundet. Det er dog væsentligt, at mulig-heden for at oprette lukkede hold målrettet indvandrergrupper ikke kan være en permanent løsningfor den enkelte, da målet er, at de skal deltage i de aktiviteter under folkeoplysningsloven, der eråbne for alle.Folkeoplysningsudvalget har foreslået, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at give til-ladelse til at oprette lukkede hold inden for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivilligeforeningsliv. Formålet med forslaget er, at give primært flygtninge og indvandrere, der ikke ellersgør brug af eller er bekendt med den folkeoplysende virksomhed, mulighed for at indgå heri undersærligt beskyttede forhold. Det kan være et første skridt på vejen til øget deltagelse i foreningsliveteller i voksenundervisningen.Regeringen kan tilslutte sig forslaget, men ønsker et bredere anvendelsesområde af muligheden forat oprette lukkede hold. Muligheden for at oprette lukkede hold skal således ikke alene bidrage tilintegrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark, men også til at tiltrække andre grupper tilforeningslivet, som normalt ikke gør brug heraf. Det vil kunne bidrage til sammenhængskraften isamfundet.2.7.1. Gældende retEfter folkeoplysningslovens § 8, stk. 5, skal den folkeoplysende voksenundervisning stå åben foralle. Bestemmelsen giver dog også mulighed for, at kommunalbestyrelsen, hvor særlige forhold gørsig gældende, kan godkende voksenundervisning for en bestemt afgrænset deltagerkreds. Det frem-går af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 189 af 2. februar 2000, at der med særligeforhold tænkes på, at afgrænsningen af deltagerkredsen skyldes fysiske omstændigheder; at under-visningen flyttes ud på et plejehjem, institution, virksomhed el. Bestemmelsen giver således ikke idag hjemmel til oprettelse af hold for f.eks. indvandrere.Det fremgår af folkeoplysningslovens § 4, stk. 3, nr. 6, at en folkeoplysende forening som udgangs-punkt skal være åben for alle. Dog vil en firmaidrætsklub kunne begrænse medlemsskaren til med-lemmer, der rent faktisk arbejder i det pågældende firma, ligesom en politisk ungdomsforening kankræve, at medlemmerne ikke kan være tilsluttet andre partier end foreningens moderparti. Tilsva-rende gør sig gældende for kirkelige børne- og ungdomsorganisationer m.v. Der er dog ikke hjem-mel til at afgrænse medlemskab af en folkeoplysende forening begrundet i f.eks. etnisk baggrund.

2.7.2. Den foreslåede ordningSåvel den folkeoplysende voksenundervisning som det frivillige foreningsliv kan ved deres virk-somhed bidrage til sammenhængskraften i samfundet. Derfor er det væsentligt at så mange grupperi samfundet som muligt deltager i foreningslivet. For at tiltrække nye brugere til foreningslivet, kandet være et værktøj at oprette kurser, der er særligt målrettet en afgrænset deltagerkreds.Det foreslås derfor, at der i folkeoplysningslovens §§ 7 og 14 indføres hjemmel til, at kommunalbe-styrelsen, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan godkende folkeoplysende voksenundervisningog frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for en bestemt afgrænset deltagerkreds.Med forslaget udvides muligheden for inden for den folkeoplysende voksenundervisning at god-kende hold for en bestemt afgrænset deltagerkreds, og der gives udtrykkelig hjemmel hertil for såvidt angår det frivillige foreningsliv. De folkeoplysende aktiviteter skal som udgangspunkt fortsatvære åbne for alle, men med forslaget gives der udtrykkelig hjemmel til i særlige tilfælde at iværk-sætte aktiviteter inden for lovens område for en bestemt afgrænset deltagerkreds.Ved særlige tilfælde tænkes på de situationer, hvor der kan være et særligt behov for at tiltrækkenye grupper til foreningslivet. Det kan f.eks. være i forhold til indvandrere eller socialt udsatte, mender åbnes også op for, at afgrænsningen af deltagerkredsen kan finde sted i andre tilfælde, hvor derer et behov for at tiltrække en særlig gruppe af nye deltagere til aktiviteter eller undervisning i for-eningslivet.Det bemærkes, at det ikke er hensigten med de foreslåede ændringer, at de samme personer skalkunne deltage i samme aktiviteter/undervisning for en afgrænset deltagerkreds gennem flere år.Hensigten er således at tiltrække nye grupper til foreningslivet og derved styrke sammenhængskraf-ten i samfundet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 12.2.8. Ændret tilskudsstruktur for den folkeoplysende voksenundervisningDet er Folkeoplysningsudvalgets opfattelse, at reglerne om tilskud til den folkeoplysende voksen-undervisning med få ændringer, kan medvirke til at sikre den folkeoplysende voksenundervisningforbedrede muligheder for fortsat at bidrage positivt til samfundet.Folkeoplysningsudvalget har på den baggrund foreslået, at kommunalbestyrelsen af de allerede af-satte midler under § 6 årligt afsætter en beløbsramme til grundtilskud og særlige tilskud til den fol-keoplysende voksenundervisning.Regeringen kan tilslutte sig forslaget, som vil kunne forenkle tilskudsreguleringen, og dermed gøreden mere gennemskuelig for såvel borgere og foreninger som kommuner.Det bemærkes, at Folkeoplysningsudvalgets forslag tillige indeholder en anbefaling om at forhøjedet samlede tilskud til voksenundervisning, således at det ikke længere begrænses af en øvre grænsefor tilskuddet på 1/3 af foreningernes samlede udgifter, men derimod skal have en nedre grænse på50 pct. af foreningernes samlede udgifter. Denne del af forslaget indebærer imidlertid store økono-miske konsekvenser og foreslås derfor ikke gennemført.

2.8.1. Gældende retEfter den gældende bestemmelse i folkeoplysningslovens § 8 ydes der tilskud til aflønning af lærereog ledere inden for den folkeoplysende voksenundervisning. Der kan endvidere efter lovens § 11,stk. 2, ydes supplerende tilskud til aflønning i forbindelse med undervisning af deltagere med han-dicap i relation til undervisning i et konkret emne.Efter folkeoplysningslovens § 11, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen beslutte at nedsætte deltagerbe-talingen eller yde supplerende tilskud til undervisningen m.v. inden for et nærmere angivent formålinden for lovens område, jf. lovens § 6, stk. 2.Folkeoplysningslovens § 11, stk. 1, 4 og 5, vedrører fordelingen af den beløbsramme, der er afsat imedfør af lovens § 6, stk. 1, nr. 1, til den folkeoplysende voksenundervisning.2.8.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at de bestemmelser i kapitel 4, der vedrører tilskud, som afsættes til aflønning af lære-re og ledere samles under ét som grundtilskud i lovens § 8.Som en ny bestemmelse i § 8 a reguleres de særlige tilskud, som kommunalbestyrelsen efter folke-oplysningslovens § 6, stk. 2, kan vælge at yde tilskud til inden for et nærmere angivent formål.Endelig foreslås fordelingen af den del af den efter folkeoplysningslovens § 6, stk. 1, nr. 1, afsattebeløbsramme, som er afsat til aktiviteter til den folkeoplysende voksenundervisning fordelt efterregler fastsat i § 11.Ændringen er en regelforenkling af teknisk karakter, som ikke indebærer materielle ændringer ifolkeoplysningslovens regler om tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning. Ændringen hartil hensigt at skabe mere gennemskuelighed på området – såvel af hensyn til aftensskolerne somkommunernes administration. Der er således alene tale om en nærmere regulering af fordelingen afde midler, som kommunalbestyrelsen allerede i dag afsætter årligt efter folkeoplysningslovens § 6,stk. 1.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 9 og 11.2.9. Ophævelse af emnebegrænsning for fleksible tilrettelæggelsesformerDen folkeoplysende voksenundervisnings traditionelle tilrettelæggelsesformer er udfordret af øgedekrav til fleksibilitet, da en stor del af voksenundervisningen er tilrettelagt på en bestemt ugedag påfaste tidspunkter. Folkeoplysningsudvalget har derfor anbefalet, at den eksisterende emnebegræns-ning i de fleksible tilrettelæggelsesformer, herunder fjernundervisning, ophæves for at sikre øgetfleksibilitet i den folkeoplysende voksenundervisning.Regeringen kan tilslutte sig forslaget, da det udvider inddragelsen af e-learning i livslang læring.Forslaget har således til hensigt at indrette voksenundervisningen efter et moderne samfund, som istadig højere grad stiller krav til fleksibilitet – både på arbejdsmarkedet og i fritiden.2.9.1. Gældende retDen folkeoplysende voksenundervisning har i dag mulighed for at benytte fleksible tilrettelæggel-sesformer, hvis undervisningen omhandler væsentlige samfundsrelaterede emner, jf. folkeoplys-ningslovens § 8, stk. 3, og de dertilhørende lovbemærkninger, jf. forslag nr. 13 af 4. oktober 2006

til ændring af folkeoplysningsloven. Det fremgår af disse bemærkninger, at formålet med fleksibletilrettelæggelsesformer er at styrke udviklingen af et aktivt medborgerskab inden for væsentligesamfundsrelaterede områder og temaer som eksempelvis integration af etniske minoriteter, livsstils-sygdomme, folkesundhed, forbrugeroplysning og borgerinddragelse.En af de særlige tilrettelæggelsesformer, som de fleksible tilrettelæggelsesformer giver mulighedfor at benytte, er fjernundervisning (fleksibel læring). Denne mulighed anvendes dog ikke meget ipraksis, da væsentlige samfundsrelaterede emner egner sig dårligt for fjernundervisning. I praksis erdet primært de grundlæggende fag såsom sprog, it-undervisning m.v., der er egnet til at tilrettelæggesom fjernundervisning, men som folkeoplysningsloven ser ud i dag, er dette ikke muligt.2.9.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at formuleringen af folkeoplysningslovens § 8, stk. 3, som efter forslaget bliver § 8,stk. 4, præciseres, og at det herved bemærkes, at formålet med anvendelsen af fleksible tilrettelæg-gelsesformer udvides, således at der også gives mulighed for anvendelse af fleksible tilrettelæggel-sesformer inden for andre fag og områder end væsentlige samfundsrelaterede emner, herunder in-den for grundlæggende fag såsom sprog og it.Bestemmelsen i folkeoplysningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, hvorefter mindst 30 pct. af undervis-ningstimerne for det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab, opretholdes for alle former forfjernundervisning, da et væsentligt kendetegn ved folkeoplysningen netop er mødet mellem menne-sker.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerDet er ikke hensigten med lovforslaget at pålægge kommunerne øgede udgifter.En kommunal folkeoplysningspolitik vil naturligt indgå som en del af den enkelte kommunes sam-lede strategi på området.Forslaget om brugerinddragelse indebærer en forpligtelse for kommunerne til at sikre brugerinddra-gelse, herunder inden vedtagelsen af den foreslåede folkeoplysningspolitik, kommunens budget påområdet og kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed.Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen i kommunen fastlægges i den enkelte kommune.Forslaget om brugerinddragelse indebærer samtidig en forenkling af de centralt fastsatte regler ogen frihed for kommunerne til at tilrettelægge inddragelsen af brugerne i kommunen efter lokale for-hold.Lovforslaget forudsættes således ikke at have nogen økonomiske eller administrative konsekvenserfor stat, kommuner og regioner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har administrative konsekvenser for borgeren.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, AOF Danmark, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen,Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dan-marks Idræts-Forbund, Dansk Amatør-Musik Union, Dansk Amatør Teater Samvirke, Dansk BlindeSamfund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Handicap Idræts-Forbund, Danske Orke-sterdirigenter, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Oplysnings For-bund, Dansk Ungdoms Fællesråd, De Danske Skytteforeninger, Danske Handicaporganisationer,Det Centrale Handicapråd, Folkeligt Oplysnings Forbund, Folkevirke, Fritid og Samfund, Fritids-samrådet i Danmark, KL, Kulturelle Samråd i Danmark, Liberalt Oplysnings Forbund, LVU -Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Manuelle Fags Samråd, Musisk Oplysnings-forbund, NETOP - Netværk for Oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Socialistisk Oplys-ningsforbund, Uddannelsesforbundet og Ungdomsringen.9. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenserfor stat, regioner og kom-munerAdministrative konsekven-ser for stat, regioner ogkommunerØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivetAdministrative konsekven-ser for erhvervslivetMiljømæssige konsekven-serAdministrative konsekven-ser for borgerneForholdet til EU-rettenIngenNegative konsekven-ser/merudgifterIngen

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Den foreslåede ændring af folkeoplysningslovens§ 3,indebærer, at der fremover vil kunne ydestilskud og anvises lokaler efter folkeoplysningsloven til andre end etablerede folkeoplysende for-eninger.Forslaget er en forudsætning for, at der andre steder i loven kan åbnes for tilskud og anvisning aflokaler til andre en folkeoplysende foreninger. Det er dog specifikt angivet med den foreslåede æn-dring af folkeoplysningslovens § 3, hvilke undtagelser fra den normale ordning, der er givet mulig-hed for, jf. de foreslåede bestemmelser i § 6, stk. 1, nr. 3, og § 21, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 5 og15). Der kan således ikke ske fravigelse fra foreningsbegrebet i andre tilfælde end i forbindelse medtilskud efter den foreslåede udviklingspulje, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 3.Til nr. 2Ændringerne er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 7 og 12.Til nr. 3 og 4Ændringerne er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 17-19.Til nr. 5Med den foreslåede bestemmelse i§ 6, stk. 1, nr. 3,gøres det obligatorisk for kommunalbestyrelsenårligt at fastsætte og fordele en beløbsramme (pulje) til udviklingsarbejde inden for lovens område.Med etablering af puljen åbnes der for, at aktiviteter arrangeret af selvorganiserede grupper tænkesind i folkeoplysningsloven, ligesom der gives mulighed for, at det organiserede foreningsliv kanudvikle organiseringsformer, der i højere grad end i dag kan involvere nye grupper og andre enddem, der traditionelt er medlem af en forening.Med en sådan pulje får kommunerne tillige mulighed for at tilgodese tværgående samarbejder mel-lem foreningsliv, netværk og erhvervsliv. Puljen vil derfor styrke folkeoplysningens muligheder forat løfte nye samfundsopgaver og indgå i nye samarbejder.Det er ikke hensigten med forslaget, at kommunerne derved skal pålægges øgede udgifter til denfolkeoplysende virksomhed. Puljen afsættes derfor inden for den ramme, som kommunerne alleredei dag afsætter efter folkeoplysningslovens § 6, stk. 1. Det er endvidere – som i dag – kommunalbe-styrelsen, der træffer beslutning om puljens størrelse. Hvordan der nærmere uddeles midler efterpuljen er ligeledes kommunalbestyrelsens beslutning.Kommunalbestyrelsens beslutning om puljens nærmere formål og fordelingsprincipper m.v. skalindgå i den kommunale folkeoplysningspolitik, jf. den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 1, nr. 3(lovforslagets § 1, nr. 17). Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre brugerindflydelse forud forden nærmere fastlæggelse af puljens formål og omfang m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i § 35,stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 18).

Til nr. 6Med den foreslåede ændring af folkeoplysningslovens§ 6, stk. 2,vil det fremgå af bestemmelsen, atkommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af den beløbsramme, der er nævnt i stk. 1, skal anvendestil nærmere angivne formål inden for lovens område, herunder ved indgåelse af partnerskaber omløsning af konkrete opgaver.Den foreslåede ændring medfører en udvidelse af bestemmelsen til også at omfatte tildeling af til-skud efter folkeoplysningsloven til løsning af konkrete opgaver, som en folkeoplysende aktører harfået på baggrund af en partnerskabs-/samarbejdsaftale, som kommunen har indgået med denne ak-tør. En sådan aktør kan naturligvis være en frivillig forening eller en aftenskole, men vil i princippetogså kunne være en ikke organiseret gruppe, der har opnået tilskud fra udviklingspuljen. Det er så-ledes samme beløbsramme, som både tilskud fra udviklingspuljen og tilskud i forbindelse medpartnerskaber hidrører fra.Beløbsrammen fastsættes af kommunalbestyrelsen, hvilket ikke er en ændring i forhold til de gæl-dende regler. Der kan dog overføres økonomiske midler fra andre relevante dele af den kommunaleforvaltning til den i folkeoplysningslovens § 6 nævnte beløbsramme, i det omfang kommunen der-ved har til hensigt at få løst nogle af sine opgaver, og der er indgået partnerskaber under henvisningtil den foreslåede ændring i folkeoplysningslovens § 6, stk. 2. Herved tænkes ikke primært på opga-ver, som følger direkte af kommunernes forsyningsforpligtelse, men snarere opgaver som kommu-nen ønsker at iværksætte f.eks. som en service for sine borgere eller som led i en langsigtet strategifor forbedringer inden for f.eks. uddannelse eller integration.Kommunens politik og prioriteringer efter folkeoplysningslovens § 6, stk. 2, vil skulle beskrives ikommunens folkeoplysningspolitik, jf. den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 1, nr. 4 (lovforsla-gets § 1, nr. 17), ligesom der i den forbindelse skal sikres brugerindflydelse, jf. den foreslåede be-stemmelse i § 35, stk. 1, nr. 1 (lovforslagets § 1, nr. 18). Der skal ligeledes sikres brugerindflydelseforud for vedtagelsen af budget og regler, som berører den efter § 6, stk. 1, afsatte beløbsramme og iden forbindelse evt. også prioriteringerne i forhold til lovens § 6, stk. 2.Den foreslåede ændring er – som i dag – ikke til hinder for, at kommunen indgår partnerskabsafta-ler, som ikke finansieres via folkeoplysningslovens § 6, men på anden vis, hvis der i øvrigt er ad-gang for kommunen hertil. Det vil således være en sag mellem den enkelte kommune og den enkel-te forening el., hvad aftalen indebærer, til hvilken pris og under hvilke forudsætninger.Til nr. 7Efter den foreslåede affattelse af folkeoplysningslovens§ 7, stk. 1,er formålet med den folkeoply-sende voksenundervisning at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab samt med ud-gangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet erat styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret isamfundslivet.Med den foreslåede ændring af formålsbestemmelserne for den folkeoplysende voksenundervisningog det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde tilføjes det lovteksten, at det er en del af formålethermed at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.

Der er således ikke tale om ændring af de eksisterende formål. Ændringen afspejler alene en tilfø-jelse til beskrivelsen af de eksisterende formål, der skal tydeliggøre folkeoplysningens demokratiskeforpligtelse og understrege de demokratiske perspektiver i de folkeoplysende aktiviteter.Den foreslåede bestemmelse i§ 7, stk. 2, 1. pkt.,er en videreførelse af den gældende bestemmelse i§ 7, stk. 2.Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter aktiviteter, hvortil der er knyttet deltagerbetaling,jf. folkeoplysningslovens § 7, stk. 2.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 7, stk. 2, 2. pkt.,kan kommunalbestyrelsen, hvor særlige for-hold gør sig gældende, beslutte at fravige kravet om deltagerbetaling.Som det fremgår, kan kravet om deltagerbetaling alene fraviges, hvor særlige forhold gør sig gæl-dende. Med indførelsen af denne undtagelsesbestemmelse tænkes helt specifikt på yderligere ind-dragelse af udsatte grupper på aftenskoler. Der vil derfor typisk være et socialt og økonomisk aspekti begrundelsen for at fravige kravet om deltagerbetaling. Men der kan også inddrages andre forhold,som f.eks. integrationsmæssige aspekter.For konkret at blive omfattet af undtagelsen, skal kommunen træffe afgørelse herom ud fra de ret-ningslinjer, som fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2, 3. pkt. Det er denenkelte aftenskole, der forud for iværksættelse af undervisningen ansøger kommunen om ret til atfravige kravet om deltagerbetaling. Der kan enten ansøges for enkeltpersoner, men en ansøgning vilefter omstændighederne også kunne omfatte en gruppe af personer.Det forhold, at der kan gøres undtagelse fra kravet om deltagerbetaling betyder ikke, at der ydesaftenskolerne tilskud til dækning af den deltagerbetaling, som ellers ville have været opkrævet.Undtagelsen betyder, at kommunen kan betragte undervisning, hvor nogle eller i særlige tilfældealle deltagere ikke yder betaling for deltagelse, som undervisning efter folkeoplysningsloven – for-udsat at undervisningen i øvrigt opfylder folkeoplysningslovens betingelser. Undtagelsen betyderendvidere, at aktivitetstimer for deltagere, der konkret er omfattet af undtagelsen, kan medregnes itilskudsgrundlaget for den aftenskole, hvor den pågældende deltager i undervisningen.Der kan fortsat ydes tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen på aftenskoler, jf. folkeoplysnings-lovens § 11, stk. 3, som efter lovforslaget bliver § 8 a, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i§ 7, stk. 2, 3. pkt.,at kommunalbestyrelsen fastsætterregler om de særlige forhold, der kan bevirke, at kommunalbestyrelsen fraviger kravet om deltager-betaling.Kommunalbestyrelsen skal alene fastsætte regler, hvis den ønsker at give mulighed for at fravigekravet om deltagerbetaling.Da det ikke er hensigten med den ovenfor anførte procedure for fravigelse af kravet om deltagerbe-taling, at der herved skal indføres en kompliceret procedure for sagsbehandling af sådanne sager, erdet afgørende, at der fastsættes klare regler herom. Der bør derfor i vid udstrækning være regler,som betyder, at der kan træffes afgørelse i kommunen efter objektivt konstaterbare kriterier. Et væ-sentligt kriterium vil i den sammenhæng være husstandsindkomsten i deltagerens hjem. Det kan

endvidere indgå, om den pågældende f.eks. er uden for arbejdsmarkedet eller har andre sociale pro-blemer. Det vil i den sammenhæng f.eks. kunne være et kriterium, at deltageren har bopæl i et udsatboligområde.Der skal sikres brugerinddragelse forud for fastsættelse af regler om fravigelse af kravet om delta-gerbetaling, jf. lovforslagets § 1, nr. 18. Hvis kommunalbestyrelsen vælger aktivt at anvende mulig-heden for fravigelse af deltagerbetaling, vil det endvidere være naturligt, at formål og rammer her-for angives i den kommunale folkeoplysningspolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.Den foreslåede bestemmelse i§ 7, stk. 3,er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 7,stk. 3.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 7, stk. 4,1. pkt.,skal den folkeoplysende voksenundervisningstå åben for alle. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i folkeoplysnings-lovens § 8, stk. 5, 1. pkt.Indholdet af bestemmelsen om åbenhed i folkeoplysningslovens § 8, stk. 5, foreslås flyttet til folke-oplysningslovens § 7, som afgrænser formål for og indhold af den folkeoplysende voksenundervis-ning.Det bemærkes, at henvisningen i den gældende bestemmelse i folkeoplysningslovens § 8, stk. 5, 1.pkt. til folkeoplysningslovens § 43, stk. 5, ikke videreføres. Det kan således almindeligvis antages,at det forhold, at en kursusdeltager skal afgive personlige oplysninger, ikke er til hinder for at ka-rakterisere kurset som åbent. Denne antagelse overflødiggør henvisningen.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 7, stk. 4, 2. pkt.,kan kommunalbestyrelsen, hvor særlige for-hold gør sig gældende, godkende folkeoplysende voksenundervisning for en bestemt afgrænset del-tagerkreds.Den foreslåede bestemmelse er efter sin ordlyd en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 8,stk. 5, 2. pkt., dog således at det efter den foreslåede bestemmelse er kommunalbestyrelsen og ikkefolkeoplysningsudvalget, der skal godkende undervisning for en afgrænset personkreds, hvilket eren konsekvens af ophævelsen af reglerne om de kommunale folkeoplysningsudvalg, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 18 og 19.Det fremgår af forarbejderne til den gældende bestemmelse, at der med særlige forhold tænkes på,at afgrænsningen af deltagerkredsen skyldes fysiske omstændigheder; at undervisningen flyttes udpå et plejehjem, institution, virksomhed eller lignende.Det foreslås, at dette anvendelsesområde udvides til også at omfatte begrænsninger, der er begrun-det i et behov for at tiltrække nye grupper til den folkeoplysende voksenundervisning. Det kan f.eks.være i forhold til indvandrere eller socialt udsatte, men der åbnes også op for, at afgrænsningen afdeltagerkredsen kan finde sted i andre tilfælde, hvor der er et behov for at tiltrække en særlig gruppeaf nye deltagere til undervisning eller aktiviteter i foreningslivet.Det er ikke hensigten med forslaget, at den afgrænsede personkreds, som deltager i undervisningenpå et særligt hold, skal kunne fortsætte på dette særlige hold igennem længere tid. Et særligt af-grænset hold skal alene virke som en form for introduktion til den folkeoplysende voksenundervis-

ning, således at den enkelte efter en periode har bedre mulighed for at fungere i undervisning, der eråben for alle.Til nr. 8Den foreslåede bestemmelse i§ 8, stk. 1,er en videreførelse af den gældende bestemmelse i folke-oplysningslovens § 8, stk. 1, dog således at det i forslaget specifikt anføres, at denne bestemmelseregulerer grundtilskud.Den foreslåede bestemmelse i§ 8, stk. 2,er en videreførelse af den gældende bestemmelse i folke-oplysningslovens § 11, stk. 2, dog også her således, at det anføres, at bestemmelsen regulerer grund-tilskud. Bestemmelsen foreslås flyttet til § 8, således at supplerende tilskud til aflønning m.v. afledere og lærere for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne indgårsom en del af grundtilskuddet. Bestemmelsen hører endvidere bedre hjemme i lovens § 8, eftersomden i lighed med de gældende bestemmelser i folkeoplysningslovens § 8, stk. 1-4, vedrører beløbafsat til aflønning af lærere og ledere.Den foreslåede bestemmelse i§ 8, stk. 3,er en videreførelse af den gældende bestemmelse i folke-oplysningslovens § 8, stk. 2.Den foreslåede bestemmelse i§ 8, stk. 4,er en præcisering af den gældende bestemmelse i folkeop-lysningslovens § 8, stk. 3.Det bemærkes herved, at formålet med fleksible tilrettelæggelsesformer i denne forbindelse udvi-des.Formålet med indførelsen af fleksible tilrettelæggelsesformer var at styrke udviklingen af et aktivtmedborgerskab inden for væsentlige samfundsrelaterede områder og temaer som eksempelvis inte-gration af etniske minoriteter, livsstilssygdomme, folkesundhed, forbrugeroplysning og borgerind-dragelse, jf. forslag nr. 13 af 4. oktober 2006 til ændring af folkeoplysningsloven.Dette er fortsat det primære formål med bestemmelsen, men der gives med dette lovforslag mulig-hed for, at der også – hvor det er relevant – kan afholdes aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrette-læggelsesformer inden for andre emner end sådanne som er væsentligt samfundsrelaterede i denforstand, som er omtalt i bemærkningerne til den gældende bestemmelse.Der vil således fremover kunne tilrettelægges fjernundervisning (fleksibel læring) inden for f.eks.grundlæggende fag som sprog og it.Bestemmelsen i folkeoplysningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, hvorefter mindst 30 pct. af undervis-ningstimerne for det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab, opretholdes for alle former forfjernundervisning, da et væsentligt kendetegn ved folkeoplysningen netop er mødet mellem menne-sker.Det bemærkes, at det ikke er hensigten med forslaget, at kommunerne derved pålægges øgede ud-gifter. Udvidelsen af anvendelsen af fleksible tilrettelæggelsesformer forudsættes således afholdtinden for den ramme, som kommunalbestyrelsen allerede i dag årligt afsætter efter folkeoplysnings-lovens § 6, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i§ 8, stk. 5,er en videreførelse af den gældende bestemmelse i folke-oplysningslovens § 8, stk. 4, 1. pkt. Den gældende bestemmelse i folkeoplysningslovens § 8, stk. 4,2. pkt., ophæves. Bestemmelsen henviser således til et kommunalt nedsat folkeoplysningsudvalg,der er nedsat i medfør af folkeoplysningslovens § 34, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr.17-19.Til nr. 9Den foreslåede bestemmelse i§ 8 aregulerer de særlige tilskud, der kan ydes inden for den beløbs-ramme, der er til rådighed efter folkeoplysningslovens § 6, stk. 1, nr. 1, til aktiviteter inden for denfolkeoplysende voksenundervisning.De foreslåede bestemmelser i § 8 a, nr. 1 og 2, er en videreførelse af den gældende bestemmelse ifolkeoplysningslovens § 11, stk. 3. Det er tilføjet i den foreslåede bestemmelse i § 8 a, nr. 3, atkommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes særlige tilskud til indgåelse af partnerskaber om løs-ning af konkrete opgaver.Bestemmelsen har sammenhæng med folkeoplysningslovens § 6, stk. 2, som giver kommunerne enfrihed til at anvende dele af den samlede beløbsramme til nærmere angivne formål inden for lovensområde. Den tilføjede bestemmelse i § 8 a, nr. 3, har således også sammenhæng med den foreslåedeændring af lovens § 6, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af den beløbs-ramme, der er nævnt i lovens § 6, stk. 1, skal anvendes til nærmere angivne formål inden for lovensramme, herunder ved indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver, jf. lovforslagets §1, nr. 6.Udskillelsen af bestemmelsen sker af hensyn til opdelingen af den beløbsramme, som er til rådighedefter lovens § 6, stk. 1, nr. 1, til aktiviteter inden for den folkeoplysende voksenundervisning i hhv.grundtilskud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 (lovforslagets § 1, nr. 8), og særlige tilskud efterden foreslåede bestemmelse i § 8 a.Til nr. 10Ændringerne er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 17-19.Til nr. 11Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 1,at der inden for den beløbsramme, der ertil rådighed efter § 6, stk. 1, nr. 1, ydes tilskud efter lovens kapitel 4 til aktiviteter inden for den fol-keoplysende voksenundervisning, fordelt på grundtilskud, jf. § 8, og særlige tilskud, jf. § 8 a.Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en vægtning mellem fag og emner.Bestemmelsen er i vid udstrækning en videreførelse af den gældende bestemmelse i folkeoplys-ningslovens § 11, stk. 1. Det er blot i den ændrede formulering af bestemmelsen præciseret, at dettilskud, der ydes til aktiviteter efter lovens kapitel 4, inden for den beløbsramme, der er til rådighedefter § 6, stk. 1, nr. 1, er fordelt på grundtilskud, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 9.De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2-4, er videreførelser af den gældende bestemmelse i folke-oplysningslovens § 11, stk. 5. Den gældende bestemmelse foreslås af forståelsesmæssige hensynopdelt i tre stykker, da den indeholder tre forskellige regler.

Den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 5,er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 11,stk. 4.Til nr. 12Efter den foreslåede affattelse af folkeoplysningslovens§ 14, stk. 1,er formålet med det frivilligefolkeoplysende foreningsarbejde at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab samt medudgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er atstyrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engagereti samfundslivet.Med den foreslåede ændring af formålsbestemmelserne for den folkeoplysende voksenundervisningog det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde tilføjes det lovteksten, at det er en del af formålethermed at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.Der er således ikke tale om ændring af de eksisterende formål. Ændringen afspejler alene en tilfø-jelse til beskrivelsen af de eksisterende formål, der skal tydeliggøre folkeoplysningens demokratiskeforpligtelse og understrege de demokratiske perspektiver i de folkeoplysende aktiviteter.Den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige foreningsliv omfatter aktiviteter, hvortilder er knyttet deltagerbetaling, jf. folkeoplysningslovens §§ 7, stk. 2, og 14, stk. 2.Den foreslåede bestemmelse i§ 14, stk. 2, 1. pkt.,er en videreførelse af den gældende bestemmelsei § 14, stk. 2.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 14, stk. 2, 2. pkt.,kan kommunalbestyrelsen, hvor særlige for-hold gør sig gældende, beslutte at fravige kravet om deltagerbetaling.For så vidt angår rækkevidden af denne undtagelsesbestemmelse henvises til det anførte ovenforvedrørende lovforslagets § 1, nr. 7.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i§ 14, stk. 2, 3. pkt.,at kommunalbestyrelsen fastsætterregler om de særlige forhold, der kan bevirke, at kommunalbestyrelsen fraviger kravet om deltager-betaling.Der henvises også herved til det anførte ovenfor vedrørende lovforslagets § 1, nr. 7.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 14, stk. 3,skal en frivillig folkeoplysende forening stå åben foralle, som tilslutter sig foreningens formål. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør siggældende, godkende aktiviteter for en bestemt afgrænset deltagerkreds som frivilligt folkeoplysendeforeningsarbejde.Det fremgår allerede i dag af folkeoplysningslovens § 4, stk. 3, nr. 6, at en folkeoplysende foreningsom udgangspunkt skal være åben for alle. Dog vil en firmaidrætsklub kunne begrænse medlems-skaren til medlemmer, der rent faktisk arbejder i det pågældende firma, ligesom en politisk ung-domsforening kan kræve, at medlemmerne ikke kan være tilsluttet andre partier end foreningensmoderparti. Tilsvarende gør sig gældende for kirkelige børne- og ungdomsorganisationer m.v. Derer dog ikke hjemmel til at afgrænse medlemskab af en folkeoplysende forening begrundet i f.eks.etnisk baggrund.

Medlemskab af en frivillig folkeoplysende forening skal – med de nævnte undtagelser – som ud-gangspunkt fortsat være åben for alle, men med forslaget gives der udtrykkelig hjemmel til indenfor lovens område at iværksætte aktiviteter for en bestemt afgrænset deltagerkreds.For den nærmere forståelse af, hvorledes afgrænsningen af deltagerkredsen kan finde sted, henvisestil det anførte ovenfor vedrørende lovforslagets § 1, nr. 7.Til nr. 13Ændringerne er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 17-19.Til nr. 14 og 15Med de foreslåede ændringer af folkeoplysningslovens § 21 pålægges kommunalbestyrelsen at an-vise lokaler til aktiviteter, der har opnået tilskud efter den foreslåede udviklingspulje, jf. den fore-slåede bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 3 (lovforslagets § 1, nr. 5).Med den foreslåede ændring af§ 21, stk. 5,angives, at der kan gøres undtagelse fra betingelsen foranvisning af lokaler om, at foreningen opfylder lovens tilskudsbetingelser, herunder for så vidt an-går foreningsbegrebet, jf. folkeoplysningslovens § 3.Undtagelsen fremgår af den foreslåede bestemmelse i§ 21, stk. 6,hvorefter der anvises lokaler efterfolkeoplysningslovens § 21, stk. 1-4, til aktiviteter, som kommunalbestyrelsen har ydet tilskud tilefter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 3. Anvisningen af lokaler skal således foregå efterde samme prioriteringer, som også gælder ved anvisning af lokaler i øvrigt.Den nærmere regulering af økonomi og omfanget af anvisningen m.v., som fremgår af folkeoplys-ningslovens § 22, gælder tillige ved anvisning af lokaler til aktiviteter, der har opnået tilskud fraudviklingspuljen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 3.Den foreslåede bestemmelse i§ 21, stk. 7,er en videreførelse af den gældende bestemmelse i folke-oplysningslovens § 21, stk. 5, 3. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen kan forlange de oplysningermeddelt, som er nødvendige for en vurdering af, om et anvist lokale er anvendt ud fra de forudsattebetingelser til folkeoplysende virksomhed efter loven.Placeringen af bestemmelsen foreslås ændret, således at den også gælder for de tilfælde, hvor der erydet tilskud til aktiviteter, der har opnået tilskud fra udviklingspuljen jf. den foreslåede bestemmel-se i § 6, stk. 1, nr. 3.Til nr. 16Ændringerne er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 17-19.Til nr. 17Med den foreslåede bestemmelse i§ 34forpligtes kommunalbestyrelsen til at vedtage og offentlig-gøre en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen.Formålet med at forpligte kommunerne til at udarbejde en folkeoplysningspolitik er at sikre en be-vidst og planlagt udvikling af de rammer, som de folkeoplysende aktører agerer inden for. Derfor erdet også hensigten, at politikken i så vid udstrækning som muligt udarbejdes i samarbejde med de

folkeoplysende aktører i kommunen. I hvilken udstrækning en sådan inddragelse finder sted er – udover høringsforpligtelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 – kommunens beslutning.Der skal være tale om en lokal politik, som formuleres ud fra lokale forhold. Politikken skal bådekunne give foreninger og borgere indflydelse på og indsigt i, hvilke rammer der gælder for den fol-keoplysende virksomhed i den pågældende kommune. Samtidig vil politikken kunne bidrage til enmere ensartet og stringent administration af tilskud m.v. i kommunen, når rammerne for arbejdet ertydeligt beskrevet.Det fremgår således ikke af loven, hvad der skal stå i de enkelte kommuners folkeoplysningspolitik,eller hvordan den skal udarbejdes. Folkeoplysningsudvalget har dog peget på en række områder,som er relevante i denne sammenhæng. På den baggrund indgår der i den foreslåede bestemmelse i§ 34 benævnelse af en række nærmere angivne emner, der som minimum skal berøres i politikken.Hvordan politikken nærmere udformes afhænger af de lokale forhold og besluttes af kommunalbe-styrelsen. De pågældende emner skal blot indgå i politikken, men kan også indeholde andre emnerend de nævnte.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 34, stk. 1, nr. 1,skal folkeoplysningspolitikken angive mål-sætninger for borgernes deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning og folkeoplysende for-eningsaktiviteter.Dette emne for folkeoplysningspolitikken vedrører de helt overordnede målsætninger for den folke-oplysende virksomhed i kommunen. Her er der plads til at beskrive kommunens overordnede politikpå området, langsigtede strategier og målsætninger.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 34, stk. 1, nr. 2,skal folkeoplysningspolitikken angive rammerfor den folkeoplysende voksenundervisning og den folkeoplysende foreningsaktivitet, herunder defysiske rammer.Dette punkt er afgørende for de tilskudsregler, som kommunalbestyrelsen har hjemmel til at fastsæt-te om aktivitetstilskud, jf. folkeoplysningslovens § 11, stk. 5 og § 19, stk. 1, og om lokaletilskud, jf.folkeoplysningslovens § 23, stk. 2, og den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 6. De regler, der fast-sættes om tilskud vil således skulle fastsættes inden for de rammer, som udstikkes i folkeoplys-ningspolitikken under dette emne. Det kan ligeledes få væsentlig betydning for administrationen afområdet, eftersom der i tilfælde af tvivl vil skulle vælges en løsning, der er i overensstemmelse medde i folkeoplysningspolitikken anførte rammer.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i§ 34, stk. 1, nr. 3,at folkeoplysningspolitikken skalangive samspil og sammenhæng mellem støtteberettigede folkeoplysningsaktiviteter og selvorgani-serede grupper og aktiviteter, herunder rammer for den kommunale udviklingspulje, jf. den foreslå-ede bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 3. (lovforslagets § 1, nr. 5)Med den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 3, er der søgt åbnet for nye målgrupper for denfolkeoplysende virksomhed, idet der med oprettelsen af en kommunal pulje skal kunne gives tilskudtil udviklingsarbejde i forbindelse med organiseringsformer, initiativer, foreninger eller projektermed et folkeoplysende sigte – altså aktiviteter, der ikke nødvendigvis falder inden for den traditio-nelle opfattelse af folkeoplysende virksomhed, og dermed ikke får tilskud efter andre regler i folke-oplysningsloven.

Det kan under dette emne f.eks. beskrives, hvilke målgrupper man ønsker at nå ved at give tilskudtil udviklingsarbejde, hvordan dette udviklingsarbejde spiller sammen med den øvrige folkeoply-sende aktivitet i kommunen, og/eller overordnede tilskudsbetingelser i forhold til den pulje, der erforeslået i § 6, stk. 1, nr. 3.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 34, stk. 1, nr. 4,skal folkeoplysningspolitikken angive samspilmellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for partner-skaber med frivillige aktører fra folkeoplysningsområdet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk.2.Under dette emne kan det beskrives, hvordan den folkeoplysende virksomhed i den pågældendekommune skal fungere i samspil med kommunens øvrige politikker som f.eks. kulturpolitik, handi-cappolitik, sundhedspolitik og integrationspolitik. Det er hensigten, at der herved skabes bedre mu-lighed for, at de forskellige områder kan supplere hinanden frem for at overlappe med hinanden.Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 6), kan kommunalbestyrelsenbeslutte, at dele af den beløbsramme, der årligt afsættes til folkeoplysende aktiviteter efter folkeop-lysningslovens § 6, stk. 1, skal anvendes til nærmere angivne formål inden for lovens ramme, her-under ved indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver.Det bør på den baggrund også angives i folkeoplysningspolitikken, hvis kommunen har til hensigtat inddrage de folkeoplysende aktører i løsningen af konkrete opgaver ved indgåelse af partnerska-ber el. Der kan således i folkeoplysningspolitikken lægges en overordnet strategi for kommunalbe-styrelsens intentioner på dette område.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i§ 34, stk. 1, nr. 5,at folkeoplysningspolitikken skalangive afgrænsning af folkeoplysningsaktiviteter i forhold til tilgrænsende aktiviteter.Under dette emne kan det angives, hvilke opgaver kommunalbestyrelsen forventer eller ønsker, atde folkeoplysende aktører skal løfte, i forhold til de opgaver der allerede løses af f.eks. kommerciel-le udbydere, biblioteker og uddannelsesinstitutioner. Det er hensigten, at det skal beskrives, hvordande forskellige områder kan supplere hinanden frem for at konkurrere med hinanden.Endelig skal folkeoplysningspolitikken efter den foreslåede bestemmelse i§ 34, stk. 1, nr. 6,inde-holde en beskrivelse af omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virk-somhed i kommunen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 35 (lovforslagets § 1, nr. 18).De foreslåede bestemmelser i § 35, stk. 1 og 3, giver alene kommunalbestyrelsen nogle rammer ogmuligheder, der skal udfyldes. Hvordan disse rammer udfyldes, skal fremgå af kommunens folke-oplysningspolitik, hvorved det gøres tydeligt for foreninger og borgere i kommunen. Endvidere kanrammerne først fastlægges efter den offentlige høring, som folkeoplysningspolitikken efter den fo-reslåede bestemmelse i § 35, stk. 2, nr. 1, skal gennemgå forud for vedtagelsen i kommunalbestyrel-sen.Til nr. 18Efter den foreslåede bestemmelse i§ 35, stk. 1,skal kommunalbestyrelsen sikre, at den folkeoply-sende virksomhed i kommunen inddrages i alle sammenhænge af generel betydning for denne virk-

somhed, herunder forud for vedtagelsen af den i den foreslåede bestemmelse i § 34 nævnte folkeop-lysningspolitik, kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed i kommunen og kommu-nens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed i kommunen.Bestemmelsen forpligter kommunalbestyrelsen til at sikre brugerinddragelse. Hvordan og i hvilketomfang dette gøres i den enkelte kommune er op til kommunalbestyrelsen selv. Brugerinddragelseskal dog som minimum sikres forud for vedtagelsen af folkeoplysningspolitikken, budgettet og til-skudsregler på området.Det bemærkes, at der med angivelsen af tilskudsregler sigtes til såvel aktivitetstilskud som lokaletil-skud.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 35, stk. 2,kan kommunalbestyrelsen i nærmere angivet om-fang henlægge sine opgaver i henhold til folkeoplysningsloven til et udvalg med repræsentation forden virksomhed, der får tilskud efter lovens kapitel 4 og 5.Med forslaget ønskes en bredere hjemmel til at delegere opgaver inden for folkeoplysningsområdet,end der er i dag. Efter de gældende regler har kommunalbestyrelsen alene mulighed for at delegeresine opgaver i henhold til folkeoplysningsloven til et kommunalt folkeoplysningsudvalg. Folkeop-lysningsudvalgets sammensætning, kompetencer m.v. er endvidere nøje reguleret.Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen kunne delegere til andre organer meddeltagelse af repræsentanter for den folkeoplysende virksomhed end et folkeoplysningsudvalg. Detgiver kommunalbestyrelsen mulighed for at vælge, hvilken form for brugerinddragelse, jf. den fore-slåede bestemmelse i § 35, stk. 1, der bedst finder anvendelse i den pågældende kommune.Inddragelsen kan fortsat ske ved nedsættelse af et folkeoplysningsudvalg. Kommunalbestyrelsen vilfremover blot selv skulle fastlægge sammensætning, kompetence m.v. for udvalget. Der er intet tilhinder for, at dette gøres nøjagtig, som det er anført i den gældende lov. Der er med den foreslåedebestemmelse åbnet mulighed for en lang række andre varianter af brugerinddragelse, som kommu-nalbestyrelsen vil kunne gøre brug af. F.eks. vil man kunne nedsætte et udvalg ad hoc, eller man vilkunne inddrage de folkeoplysende aktører direkte.Det bemærkes, at repræsentation for den folkeoplysende virksomhed alene kan finde sted ved re-præsentanter for foreninger, som f.eks. inden for det seneste år har gennemført en folkeoplysendevirksomhed med tilskud eller anvisning af lokale efter loven. Dette princip svarer til princippet i dengældende bestemmelse i § 35, stk. 4, som regulerer, hvem der kan repræsentere den folkeoplysendevirksomhed i et kommunalt folkeoplysningsudvalg.Uanset hvilken løsning en kommune vælger, skal principperne herfor nedfældes i kommunens fol-keoplysningspolitik, jf. den foreslåede bestemmelse i § 34, som vedtages efter en offentlig høring.Det bemærkes, at delegation til et udvalg med brugerrepræsentation skal finde sted under skyldighensyntagen til kommunens budget, som kommunalbestyrelsen har ansvaret for. Det fremgår såle-des af kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2, at bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen,

og at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelsemed vedtagelsen af årsbudgettet, ikke må iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt denfornødne bevilling.Til nr. 19De gældende bestemmelser i folkeoplysningsloven §§ 34-39 vedrører alle sammensætning, valg-procedurer, kompetencer og pligter for et nedsat kommunalt folkeoplysningsudvalg. I konsekvensaf den foreslåede bestemmelse i § 35 (lovforslagets § 1, nr. 18) om brugerinddragelse overflødiggø-res bestemmelserne om kommunale folkeoplysningsudvalg, hvorfor de foreslås ophævet.Til nr. 20Den foreslåede affattelse af § 40 er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 35, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 18, og ophævelsen af bestemmelserne om et kommunalt folkeoplysningsudvalgssammensætning og kompetencer m.v. Med den foreslåede affattelse sikres det således, at udgifterneforbundet med et fortsat folkeoplysningsudvalg – eller et andet udvalg med lignende funktioner –fortsat skal afholdes af kommunalbestyrelsen, og at eventuelle diæter m.v. udbetales i overens-stemmelse med de almindelige regler på området.Til nr. 21Den foreslåede ændring af § 41 er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 35, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 18, og ophævelsen af bestemmelserne om et kommunalt folkeoplysningsudvalgssammensætning og kompetencer m.v.Til nr. 22Der er ikke fastsat regler efter bestemmelsen, som indgik ved den nuværende lovs oprindelse i2000, jf. lov nr. 480 af 31. maj 2000. Undervisningsministeriet ser endvidere ikke behov for at op-retholde bestemmelsen, hvorfor den foreslås ophævet.Til nr. 23Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8.Til nr. 24Med den foreslåede ændring af folkeoplysningslovens§ 45 a, stk. 1, nr. 2,er daghøjskolernes for-mål at tilbyde undervisning med et folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende sigte tilrettelagtfor voksne, der bl.a. kan fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.Med den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen for daghøjskolerne tilføjes det lovteksten, atdet er en del af formålet hermed at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.Det bemærkes, at der fortsat i daghøjskolernes virke – ud over undervisning med et folkeoplysendesigte – skal tilbydes undervisning med et beskæftigelsesfremmende sigte, jf. folkeoplysningslovens§ 45 a, stk. 1, nr. 2. Denne undervisning med et beskæftigelsesfremmende sigte skal ikke nødven-digvis også kunne fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.Der er således ikke tale om ændring af de eksisterende formål. Ændringen afspejler alene en tilfø-jelse til beskrivelsen af de eksisterende formål, der skal tydeliggøre daghøjskolernes demokratiskeforpligtelse og understrege de demokratiske perspektiver i undervisningen.

Til nr. 25Efter den foreslåede affattelse af folkeoplysningslovens § 46 er formålet med Folkeuniversitetetsvirksomhed gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabettil forskningens metoder og resultater samt fremme af demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.Med den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen for Folkeuniversitetet tilføjes det lovteksten,at det er en del af formålet hermed at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Det erdog fortsat hovedformålet med Folkeuniversitetets virksomhed, at udbrede kendskabet til forsknin-gens metoder og resultater.Der er således ikke tale om ændring af det eksisterende formål. Ændringen afspejler alene en tilfø-jelse til beskrivelsen af de eksisterende formål, der skal tydeliggøre Folkeuniversitets demokratiskeforpligtelse og understrege de demokratiske perspektiver i undervisningen.

Til § 2Loven træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning for ansøgninger om tilskud og lokaler, dervedrører finansåret 2012. Ikrafttrædelsen indebærer, at i det tilfælde, at der måtte indkomme ansøg-ninger for tilskudsåret 2011 efter den 1. august 2011, finder de gældende regler fortsat anvendelse.Alle ansøgninger, der vedrører finansåret 2012, behandles i overensstemmelse med de foreslåederegler.Ikrafttrædelsesbestemmelsen indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen – efter brugerinddragel-se, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 – skal vedtage en folkeoplysningspolitik inden den 1. januar 2012.Det vil heraf fremgå, hvorvidt kommunen vil videreføre et evt. allerede nedsat folkeoplysningsud-valg, eller om kommunen vil sikre løbende brugerinddragelse på anden vis. Videreføres et alleredenedsat folkeoplysningsudvalg, beslutter kommunalbestyrelsen endvidere, under hvilke betingelserog med hvilke kompetencer udvalget videreføres. Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrel-sen beslutter, at folkeoplysningsudvalget fortsætter med de kompetencer, som det også har underden gældende lov, men kommunalbestyrelsen kan også fastlægge andre rammer for et sådant ud-valg.

Bemærkninger til lovforslaget