UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 209: Henvendelse af 16/3-11 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, vedr. revision af folkeoplysningsloven

Notat om aftenskolernes økonomiske situationDansk Folkeoplysnings Sekretariat, 12. januar 2011Indhold:Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerneKommunerne forskelsbehandler borgerneVoksenuddannelsescentrene (VUC) driver aftenskolevirksomhedVUC underbyder aftenskolerne ved hjælp af statsstøtteLøsningsforslagI forbindelse med arbejdet i regeringens folkeoplysningsudvalg har DanskFolkeoplysnings Samråd indsamlet en række oplysninger om aftenskolernesøkonomiske situation. Oplysningerne tilgik udvalget i forskellige rapporter ogarbejdspapirer.I dette notat har vi samlet disse informationer og opdateret dem med nyesttilgængelige tal.Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerneI 2002 ændrede Folketinget reglerne om kommunale tilskud tilaftenskolevirksomhed. Som konsekvens af lovændringen blev det årligebloktilskud til kommunerne i 2003 sænket med 155 mio. kr. (2003-priser). Detmedførte et fald i kommunernes tilskud til aftenskolerne på 31 %Efter denne kraftige nedskæring har kommunerne på eget initiativ skåretyderligere. Samlet set har kommunerne sænket tilskuddene til aftenskolernemed 19 % fra 2003 til 2009 (de senest tilgængelige regnskabstal).Regnskab 2002: 625,9Regnskab 2003: 431,0Regnskab 2004: 405,6Regnskab 2005: 395,1Regnskab 2006: 377,6Regnskab 2007: 370,8Regnskab 2008: 359,1Regnskab 2009: 350,2(Opgørelse over kommunale udgifter på konto 372, folkeoplysendevoksenundervisning, fra Kommunernes Landsforening. 2011-faste priser)I skrivende stund foreligger der ikke samlede tal for kommunernes 2011-budgetter, men det er fremgået af medierne, at mange kommuner har

skåret drastisk i bevillingen til folkeoplysningen – ofte i størrelsesordenen 20-25 %.1Når kommunerne skærer i tilskuddet til aftenskolerne får det en eller flerekonsekvenser:•Deltagerbetalingen bliver højere og/eller•Udbuddet bliver mindre og/eller•Kvaliteten bliver dårligereKommunerne forskelsbehandler borgerneDer er meget stor forskel i kommunernes udgifter til folkeoplysendevoksenundervisning. En beregning på basis af 2007-tallene viser:•Den kommune, som afsætter flest kroner til formålet, bruger mere end13 gange så mange kroner pr. indbygger (159,06 kr.) som denkommune, der bruger mindst (12,17 kr.) pr. indbygger.Men der er ikke bare tale om to ekstreme kommuner i hver sin ende afspekteret. Undersøgelsen viser også:•De tre kommuner, som afsætter flest penge til formålet, bruger igennemsnit kr. 146,52 pr. indbygger, mens de tre kommuner, somafsætter mindst, i gennemsnit bruger kr. 14,20 pr. indbygger, det vilsige en cirka tiendedel.•Den fjerdedel af kommunerne, som afsætter flest penge til formålet,bruger i gennemsnit 96,85 kr. pr indbygger, mens den fjerdedel afkommunerne, som afsætter mindst, i gennemsnit bruger 20,11 kr. pr.indbygger, det vil sige cirka en femtedel.Forskellene i kommunale tilskud betyder, at borgerne i én kommune måbetale langt mere for det samme aftenskolekursus end borgerne inabokommunen.Voksenuddannelsescentrene (VUC) driver aftenskolevirksomhedVUC blev skabt som et tilbud til voksne, der ønsker at forbedre dereskompetencer, så de med et nyt eksamensbevis kan fortsætte iuddannelsessystemet eller få et bedre udgangspunkt på arbejdsmarkedet.Aftenskolerne skal være et tilbud til den fritids- og interessebaserede læring,hvor eksamen ikke er relevant.1

Men virkeligheden er en anden. Over halvdelen af VUC’s kursister på AlmenVoksenuddannelse og HF-enkeltfag er ikke interesserede i eksamen, viser nyetal.Tallene dokumenterer, at en meget stor del af VUC’s aktivitet ikke giverdeltagerne formelle kompetencer. VUC har koloniseret aftenskolerneskerneområde.Af Undervisningsministeriets statistik for voksen- og efteruddannelserne iskoleåret 2008-09 (de senest offentliggjorte tal) fremgår det:•79 % af alle VUC’s fuldførende AVU-kursister går ikke til eksamen•25 % af alle VUC’s fuldførende HF-enkeltfagskursister går ikke tileksamen•Samlet bliver det, at 58 % af alle VUC’s fuldførende HF-enkeltfags- ogAVU-kursister ikke går til eksamen(Kursister, som springer fra før tiden, og kursister, som dumper til eksamen, erikke medregnet)Bl.a. med det formål at ændre denne skævvridning af VUC’s aktiviteterindførte Folketinget i december 2010 fuld deltagerbetaling for personer medvideregående uddannelse og en forhøjet deltagerbetaling for efterlønnere ogpensionister. Men ændringen adresser ikke det reelle problem, fordi:•De højtuddannede kan også have behov for eksamen på nye felter•De højtuddannede udgør kun 12,6 % af de, der fuldfører uden at gå tileksamen•60+ borgerne udgør kun 26 % af de VUC-kursister, der fuldfører udenat gå til eksamen, og blandt 60+ borgerne er et (ukendt) antalikkeefterlønnere eller pensionister.VUC underbyder aftenskolerne ved hjælp af statsstøtteNår VUC over en årrække har kunnet bryde den oprindelige arbejdsdeling ogovertage en stor del af aftenskolernes traditionelle virksomhed, skyldes det, atVUC modtager langt højere offentligt tilskud pr. kursist:•Aftenskolerne modtager et kommunalt tilskud påmaximumentredjedel af udgiften. Som det fremgår ovenfor har dette tilskud overen årrække været drastisk faldende•VUC modtager et statsligt taxameter på 75.600 kr. pr. årselev (2008-tal)I praksis betyder det, at VUC kan tilbyde den samme type kursus til kursister,som ikke ønsker at tage eksamen, langt billigere end aftenskolerne. Eteksempel:I VUC-regi udbydes (2009) i Århus faget Engelsk C for kr. 400 forca. 75 lektioner af 60 minutter. Det giver en timepris pr. deltagerpå mellem kr. 4 og 5.

Et engelskkursus i aftenskoleregi i Århus vil koste kr. 840 for 24lektioner af 45 minutter, og her til skal lægges kr. 150 imaterialer, hvilket er gratis hos VUC. Timeprisen i aftenskoleregibliver ca. kr. 55 pr. deltager.Deltagernes udgift i aftenskoleregi er således 10 til 12 gangehøjere end i VUC-regi.Efter den seneste lovændring (december 2010) vil denne prisforskel stadigvære gældende for to tredjedele af de VUC-kursister, der fuldfører uden at gåtil eksamen. Påvirket vil kun være:-personer med videregående uddannelse (12,6 %)-efterlønnere/pensionister (mindre end 26 %), og for disse vil VUC’sdeltagerbetaling stadig være lavere end aftenskolernes for det sammekursus, selv om forskellen mindskes.På grund af disse prisforskelle kan VUC i stort omfang tiltrække kursister, somhører hjemme i aftenskolerne – hvilket strider mod den arbejdsdeling, der varintentionen.Når aftenskolerne tvinges til at afgive en stor del af deres basisaktiviteter,undergraves deres basis-økonomi. I kombination med den faldendekommunale støtte bringer det aftenskolernes overlevelse i fare, og det gør detumuligt at afsætte ressourcer til den type nye, innovative initiativer, somregeringens folkeoplysningsudvalg lægger op til.LøsningsforslagPå baggrund af disse kendsgerninger fremsatte regeringensfolkeoplysningsudvalg i enighed:”Forslag 33:Tilskud til AVU-forløb og hf-enkeltfag reduceres for kursister, derikke går til prøver og eksamen. Provenuet finansiereromlægningen af tilskud til den folkeoplysendevoksenundervisning, så tilskuddet hertil fremover udgør mindst50 procent af foreningernes samlede udgifter til leder- oglærerløn mv.”Dansk Folkeoplysnings Samråd støtter udvalgets forslag. Forslaget er deteneste i rapporten, som undervisningsminister Tina Nedergaard har udtryktskepsis overfor.Danish Adult EducationAssociationGI. Kongevej39E,2.tv.DK1610København VTelefon+45 33 15 14 66

To eksempler fra 2011-budgetterne: