Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling), Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 192, UDU Alm.del Bilag 207
Offentligt
TALEPUNKTER TILFOLKETINGETS UDDANNELSESUDVALG
11. marts 2011
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Samråd i ERU alm. del den 15. marts 2011 – samråds-spørgsmål W af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra NielsSindal (S) om den tværpolitiske aftale vedr. søfartsuddannel-serneSpørgsmål W
Ministeren bedes forklare, hvorfor regeringen - i ly af finansloven - harbrudt den tværpolitiske aftale omkring søfartsuddannelserne.
Tak for invitationen til at komme her i dag.
Jeg kan indledningsvis oplyse, at jeg den 22. februar 2011 var isamråd i Folketingets Uddannelsesudvalg. Her drøftede vi denadgangsbegrænsning, som med finanslovaftalen fra 2011 erblevet genindført på blandt andet maskinmesteruddannelsen,som jo er en af de mange søfartsuddannelser.
Den beslutning blev truffet, fordi der i de senere år har væreten markant vækst i optaget på de maritime uddannelser. Envækst der ville medføre en betydelig overskridelse af bevillin-gerne for de kommende år.
2/9
Vi har gjort det af både økonomiske årsager, og for at vi fortsatskal kunne opretholde gode uddannelser på det maritime om-råde.
[De maritime uddannelser – reformen fra 2004]I disse prioriteringer var det en afgørende præmis, at vi samti-dig sikrede, at aftalen om skolereformen på det maritime om-råde fra 2004 blev overholdt.
Og regeringen overholder aftalen fra 2004, der netop indehol-der begrænsning for optag på de enkelte uddannelser. Samtidigfører vi en ansvarlig politik, der – hvis vi blot havde ladet ståtil – ville have ført til, at vi havde stået med et stort underskud.Lad mig forklare, hvordan det hænger sammen.
I 2004 gennemførte regeringen sammen med alle Folketingetspartier bortset fra Enhedslisten en skelsættende reform af detmaritime uddannelsessystem.
Reformen havde afsæt i den Søfartspolitiske Vækststrategi fra2003. Denne strategi indeholdt en tilbundsgående analyse af desøfarendes uddannelsesforløb og deres erhvervsmæssige ad-færd over en årrække på 20 til 30 år.
Med Vækststrategien blev der sat fokus på behovet for at givede maritime uddannelser et kvalitetsløft.
Dengang var vi også konfronteret med udsigten til et betydeligtunderskud i forhold til bevillingsrammen for 2005-2008. Her-udover var skolestrukturen før 2004 bygget op med flere ud-
3/9
dannelsesinstitutioner, hvoraf nogle havde et spinkelt økono-misk grundlag.
I det lys var hovedformålet med reformen at effektivisere vedat skabe større og mere robuste uddannelsesinstitutioner.
Skolerne skulle have faglig og økonomisk tyngde, og der skul-le sikres en fornuftig regional balance, så der også på langt sigtkunne udbydes maritime uddannelser flere steder i landet.
Med reformen sikrede vi, at skolernes kapacitet blev tilpassettil at uddanne det nødvendige antal studerende, som skibsfar-ten og industrien har brug for.
Der blev med reformen sat ind på en række områder, og encentral del af reformen var således et ønske om at styrke ud-dannelsernes kvalitet.
Ved fx at hæve skibsofficers- og maskinmesteruddannelsernetil professionsbachelorniveau blev uddannelserne fremtidssik-rede og dermed mere konkurrencedygtige, både på land og tilsøs.
I dag er uddannelsesreformen gennemført. Den har givet etsammenhængende system af uddannelser, som sikrer, at der idag udbydes en bred vifte af gode maritime uddannelser.
Der uddannes dygtige ledere til Det Blå Danmark på skolerover hele landet, og der leveres generelt de kompetencer, somsøfartserhvervet og industrien efterspørger.
4/9
Et andet vigtigt element i reformen var at sikre bæredygtige ogeffektive uddannelsesinstitutioner, der har et optag af elever,der er tilpasset de reelle behov. I samråd med erhvervet indfør-te forligspartierne adgangsbegrænsning bredt på de maritimeuddannelser. Dengang kaldte vi det for rekrutteringsmål.
Der blev aftalt følgende årlige rekrutteringsmål:Ca. 200 skibsofficersstuderendeCa. 230 skibsassistenter på grunduddannelsen240-300 maskinmesterstuderende
Denne begrænsning af optaget blev udmøntet på finanslovenfor 2005 og fremgik også af de følgende års finanslove.
[De maritime uddannelser – indførsel af frit optag i 2008]Frem til 2008 var der i overensstemmelse med aftalen fra 2004adgangsbegrænsning på optaget på alle de maritime uddannel-ser.
Men i 2008 var der rum i dansk økonomi til at indføre frit op-tag på de videregående maritime uddannelser til skibsofficerog maskinmester. Dette skete således ikke som en del af forli-get fra 2004, men var et udtryk for, at der var økonomisk mu-lighed for at skabe en øget grad af fleksibilitet.
Adgangsbegrænsningen havde indtil da ikke haft en reel be-tydning på de videregående maritime uddannelser, da det i enperiode havde været vanskeligt at tiltrække unge til de mariti-me uddannelser.
5/9
Der blev som led heri iværksat en omfattende rekrutterings-kampagne med henblik på at få uddannet et tilstrækkeligt antalunge til det Blå Danmark. Arbejdsløsheden var dengang stortset nul for både skibsofficerer og maskinmestre.
Da der samtidig var tilkendegivelser fra industrien om udsigttil god beskæftigelse for navnlig maskinmestre, blev det derforvurderet som forsvarligt at ophæve adgangsbegrænsningen. Enbeslutning der ikke ændrede ved aftalen fra 2004.
[Finansloven for 2011 - de maritime uddannelser]I 2008 var væksten i optaget til de maritime uddannelser be-skeden. Fra 2009 til 2010 var der derimod en betydelig stig-ning. Den var primært koncentreret omkring maskinmesterud-dannelsen, hvor optaget blev mere end fordoblet på 3 år.
Det var en udvikling, som vi ikke havde forudset, da det frieoptag blev indført i 2008.
Den massive tilgang er selvsagt positiv og et udtryk for, at derer tale om populære uddannelser af høj kvalitet.
Desværre betyder tilstrømningen også øgede udgifter. I efter-året 2010 måtte vi konstatere, at det øgede optag ville medføreøgede udgifter for det offentlige på 380 mio. kr. i de kommen-de 4 år.
Forligsparterne bag finansloven var i den situation enige om, atdet var afgørende at fastholde et alsidigt maritimt uddannelses-system med geografisk bredde, hvor alle skoler også fremoverer økonomisk bæredygtige.
6/9
Det lykkedes os at finde 175 mio. kr. ekstra, som i de næste 4år tilføres det maritime uddannelsesområde.
I forhold til det resterende underskud, som tegnede sig, måttevi træffe nødvendige valg. Udfordringen kunne løses ad to ve-je, hvis rammerne for 2004-aftalen skulle overholdes.
Den første vej var at fastholde det frie optag på det maritimeuddannelsesområde, men i stedet reducere på taxametertil-skuddet – det vil sige det statstilskud, som skolerne får pr. års-elev.
Skulle vi have imødegået underskuddet alene ved at reguleretaxametertilskuddene, ville det have rykket så væsentligt vedskolernes økonomiske fundament, at det kunne have medførtlukning af skoler.
Denne løsning ønskede vi ikke – først og fremmest af hensyntil at bevare skolerne, men også fordi konsekvenserne på sigtkunne medføre skolelukninger, hvilket ville have været i stridmed 2004-aftalen.
Den anden vej – og altså den vej, vi valgte – var at genindføreden adgangsbegrænsning, som allerede indgik som et element i2004-aftalen. Samtidig foretog vi en mindre og tidsmæssigtbegrænset taxameterreduktion.
Men vi har ikke bare genindført adgangsbegrænsningen på ni-veauet fra 2004. Niveauet for 2011 og frem tager udgangs-punkt i optaget fra 2009, som var meget pænt. Det er lykkedes
7/9
i kraft af de 175 mio. kr., som er tilført.[Afslutning]Lad mig afslutningsvis understrege, at det var vigtigt for bådemig og for forligskredsen bag finansloven for 2011, at denbrede politiske aftale fra 2004 på det maritime område blevoverholdt.
Og det er netop tilfældet. Vi lever op til alle målene fra 2004-aftalen. Således fastholder vi et balanceret og alsidigt maritimtuddannelsessystem, med geografisk bredde. Og vi sikrer, at deenkelte institutioner er robuste og økonomisk bæredygtige.Endelige uddannes der et højt antal unge med maritime kom-petencer.
Jeg kan derfor ikke forstå, hvordan man kan påstå, at der skullevære sket et brud på den tværpolitiske aftale fra 2004.
Forligskredsen bag finansloven fra 2011 har hele tiden væretklar over, at adgangsbegrænsningen i sagens natur ville sætteen bremse på den fremtidige vækst på de maritime uddannel-sesinstitutioner.
Vores grundlæggende udfordring var imidlertid at få styr på deoffentlige udgifter og samtidig sikre, at vi stadig kan få uddan-net personer med de rette kompetencer til den maritime sektor.I det lys finder jeg, at vi har fundet en fornuftig og afbalanceretløsning.
En løsning, som ikke indebærer besparelser, men tværtimodtilfører ekstra midler til det maritime uddannelsesområde og
8/9
forhindrer, at vi er nødt til at lukke skoler.
En løsning, som ikke ændrer ved 2004-aftalens grundlæggendetilrettelæggelse af skolestrukturen, og som derfor forsat sikreret bredt udbud af maritime uddannelser flere steder i landet.
Og navnlig en løsning, som tager afsæt i den adgangsbegræns-ning, som allerede var et helt centralt element i aftalen fra2004. Men altså på et højere niveau.
Jeg lægger i den henseende særlig vægt på, at den nu fastsatteadgangsbegrænsning dermed bevarer et pænt aktivitetsniveaupå alle de maritime skoler. Et niveau der sikrer, at der uddan-nes rigtig mange unge med maritime kompetencer.
Denne regering har altid prioriteret rekrutteringen af unge til demaritime uddannelser højt. Det var også et af de væsentligeelementer i den politiske aftale fra marts 2007 om at få flereskibe under Dannebrog.
2007-aftalen er netop er godt udtryk for, at tiden ikke har ståetstille siden 2004. Med denne aftale styrkede vi således indsat-sen for at rekruttere den arbejdskraft, der er så nødvendig for atfastholde væksten i erhvervene.
Vi har sidenhen indgået en aftale med rederne om, at de påårsbasis skal stille praktikpladser til rådighed for 200 skibsoffi-cersstuderende og for 75-100 ubefarne skibsassistenter i min-dre skibe.
Jeg har ligesom de fleste andre et ønske om at sikre vækst og
9/9
kompetencer til det danske samfund. Derfor uddanner vi fort-sat rigtigt mange til både den maritime sektor og den øvrigeindustri.
Men vi er samtidig nødt til at udvise økonomisk ansvarlighedog ikke bare se til, at udgifterne løber løbsk.
Vi skal naturligvis løbende være indstillet på at justere, hvordet er nødvendigt, og vi vil følge optaget på de maritime skolerog beskæftigelsessituationen for skibsofficerer og maskinme-stre tæt.
