UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 205: Henvendelse af 11/3-11 fra AVU-studievejledere ved VUC Nordjylland, Aalborg Afd., vedr. fuld deltagerbetaling på VUC for tosprogede, der her en videregående uddannelse

I forbindelse med Finansloven 2010 blev der vedtaget en lov for VUC, som bl.a. betød fulddeltagerbetaling for kursister, der har en videregående uddannelse. Det har vist sig, at denneændring har fået nogle katastrofale virkninger (forhåbentlig utilsigtede?) for de flygtninge/indvandrere, der tidligere har kunnet benytte sig af vores tilbud på VUC - (bl.a. på dansk somandetsprog G- og FED-niveau; men også efterfølgende på HF).Ved forespørgsel i Undervisningsministeriet får vi besked om, at denne regel gælder allevideregående uddannelser, uanset om den tosprogede har fået merit for sin uddannelse eller ej. Detmå da være en fejl!?Vi er bekendt med, at VUC Nordjylland ved forstander Svend Madsen allerede inden lovensvedtagelse - i december 2010 - rettede henvendelse direkte til Uddannelsesudvalget for at opfordretil, at reglen ang. fuld deltagerbetaling ikke skulle gælde personer med en andenuddannelsesbaggrund end dansk. Vores på det tidspunkt stærke formodninger om uheldigevirkninger ved loven, ser vi nu desværre ganske tydeligt.I praksis betyder det nemlig, at en advokat fra Afghanistan, der selvfølgelig ikke kan få arbejde meddenne uddannelse i DK, ikke har nogen mulighed for at forbedre sit danskniveau efter Sprogskoleneller at få grundlæggende undervisning i engelsk, som hun kun har haft kort tid i hjemlandet. Er visom samfund ikke interesseret i, at hun skal have mulighed for at dygtiggøre sig, så hun kan brugede evner, hun givetvis har, i sit nye land? Ønsker vi at hun skal fastholdes i et job som ufaglært?En journalist fra Irak (- tidligere ansat ved kurdisk TV) skal betale fuld deltagerbetaling for atfortsætte på HF og tage dansk (ca 27.000 kr) , hvilket Universitetet kræver, for at hun kan begyndeen ny uddannelse på Universitetet (engelsk og internationale studier), da hun jo naturligvis ikke kanbruge sin journalistuddannelse i DK. Dette har hun ikke midler til.Vi har mange flere eksempler på tosprogede med uddannelser, som de ikke har merit for i DK, mensom i praksis afskærer dem fra at få en uddannelse i Danmark. Er det god samfundsøkonomi atafskære de dygtigste af vores indvandrere fra at tage uddannelse, så de kan blive selvforsørgendeog aktivt bidrage til det danske samfund?Herudover virker loven også skæv over for indvandrere, der har en uddannelse, som de måske vednogle supplerende år på den tilsvarende uddannelse i DK kan få merit for:Fx en sygeplejerske fra Libanon, der har fået at vide, at hun kan få merit for dele af uddannelsen;men som for at følge nogle år på Sygeplejeskolen først skal tage dansk A samt fysik, kemi på Celler B- niveau. Hun har ikke mulighed for at betale den fulde deltagerbetaling, og føler sig således– med rette, synes vi - diskrimineret i forhold til sine medkursister uden uddannelse fra hjemlandet,der kan følge undervisning på VUC og blive klar til en uddannelse i DK.

Det virker jo også selvmodsigende, når de politiske vinde i alle andre sammenhænge blæser iretning mod, at man vil favorisere indvandrere med uddannelse – i hvert fald i forbindelse medansøgning om opholdstilladelse; men åbenbart ikke, når vedkommende først er kommet til DK!?Vi får dagligt henvendelser fra udenlandske medborgere, der føler sig meget svigtede med dennelov og spørger til hvad de skal gøre for at kunne blive aktive medborgere i DK. På deres vegnestiller vi spørgsmålet videre til dig, idet vi har tillid til, at du med dine politiske grundholdninger vilfinde sagen værd at kæmpe for.Personligt er det meget svært for os at skulle forklare nogle regler, som vi ikke kan se nogen somhelst mening med, og som sagt kan vi heller ikke forstå den politiske intention med loven -ligegyldigt hvor man står politisk.Derfor dette skridt, idet vi forestiller os, at mange politikere har været ubekendte med virkningerneaf loven og derfor vil arbejde på en ændring af denne.