Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 203
Offentligt
969368_0001.png
969368_0002.png
969368_0003.png
969368_0004.png
Ellen Brinch Jørgensen, LL.M, Ph.D.96, Avenue Pasteur,L-2310 Luxembourge-mail:[email protected]Tlf.: + 352 4300 23457 (arb.)Tlf.: + 352 661 735 005 (mobil)
Luxembourg, den 14.3.2011
Undervisningsminister Troels Lund PoulsenUndervisningsministerietFrederiksholms Kanal 211220 København K
Vedr.: Optagelse på danske universiteter på grundlag af Den Europæiske BaccalauréatJeg henvender mig til Dem på vegne af en lang række forældre til børn og unge, der går påEuropaskolerne i Luxembourg og i Bruxelles (jf. vedlagte underskriftsindsamling med ca.340 underskrifter). Vi er af den opfattelse, at danske unge med en studentereksamen fraEuropaskolen (Den Europæiske Baccalauréat) ikke fuldt ud ligestilles med unge med enstudentereksamen fra et dansk gymnasium, og at Danmark derfor ikke lever op til sineforpligtelser ifølge aftalen om vedtægten for Europaskolerne (EFT L 212 af 17.8.1994, s. 3-14).Det følger af artikel 5, stk. 2, litra a), i ovennævnte aftale for Europaskolerne, at elever, derhar bestået Den Europæiske Studentereksamen på skolen, skal have alle de rettigheder, der erknyttet til det eksamensbevis, som udstedes i Danmark ved afslutningen af uddannelsen påsekundærniveau. Det fremgår endvidere af litra b), at de ”kan ansøge om optagelse på ethvertuniversitet på medlemsstaternes område med samme rettigheder, som statsborgere medtilsvarende kvalifikationer har i den pågældende medlemsstat”. Dette er kommet til udtryk iadgangsbekendtgørelsen (bek. nr. 181 af 23.2.2010), der i § 2, stk. 2, nr. 7, nævner EuropæiskBaccalauréat (EB), som en af de gymnasiale uddannelser, der i lighed med bl.a. enstudentereksamen og en færøsk studentereksamen er adgangsgivende til enbacheloruddannelse.Den aktuelle situation for studenter fra Europaskolen er den, at Det EuropæiskeEksamensbevis umiddelbart anerkendes ved optagelse på danske universiteter, idetkaraktergennemsnittet fra Europaskolen omregnes til den nye danske 7-trins-karakterskalaefter den omregningsskala, der er anført i Eksamenshåndbogen udarbejdet af Styrelsen forInternational Uddannelse. Hvis en student fra Europaskolen søger optagelse på et danskuniversitet senest to år efter afslutningen af den adgangsgivende eksamen, får vedkommendeendvidere, i lighed med danske studenter, glæde af den såkaldte kvikbonus, der indebærer, ateksamensgennemsnittet ganges med 1,08 (jf. adgangsbekendtgørelsens § 18, stk. 6).På ét punkt bliver unge med en europæisk studentereksamen dog ikke ligestillet med danskestudenter: Det eksamensbevis, der udstedes af Europaskolen, angiver de karakterer, der eropnået for hvert enkelt fag, samt et eksamensresultat, der udtrykker gennemsnittet af
karaktererne i de enkelte fag. Det eksamensresultat, der fremgår af Den EuropæiskeStudentereksamen, svarer således reelt til det såkaldte ”foreløbige eksamensresultat” fordanske studenter, jf. § 42, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1018 om prøver og eksamener i dealmene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser, idet eksamensresultatet ikkeindregner eventuel bonus for de elever, der har 5 eller flere fag på A-niveau.Det krav om ligestilling, der følger af aftalen om vedtægten for Europaskolerne, er med andreord kun opfyldt for de studenter fra Europaskolen, der ikke har flere end de obligatoriske 4fag på A-niveau (jf. § 7 i bekendtgørelse om uddannelse til studentereksamen), ideteksamensresultatet for disse elever umiddelbart kan sammenlignes med eksamensresultatet,som det fremgår af et dansk studentereksamensbevis.De elever fra Europaskolen, der har 5 eller flere fag på A-niveau, har derimod ikke sammerettigheder ved ansøgning om optagelse på et dansk universitet som danske studenter medtilsvarende kvalifikationer, da de ikke får multipliceret deres eksamensgennemsnit medhenholdsvis 1,03 (ét ekstra fag på A-niveau) og 1,06 (for gennemførelse af 2 eller flere ekstrafag på A-niveau).Resultatet er, at eleverne ved Europaskolerne for bedre at kunne konkurrere ved optagelsenpå et dansk universitet kan være meget fristede til at vælge fag på A-niveau fra – ikke fordide ikke kan klare faget på højt niveau – men simpelthen fordi de som regel vil få bedrekarakterer på B-niveau og dermed et højere eksamensgennemsnit, hvilket er det afgørende iforbindelse med optagelsen på et universitet i Danmark.Vi vil i denne forbindelse gerne minde Dem om Deres forgængers samrådssvar af 1.6.2010om færøske gymnasiale uddannelser: “Færøske studenter, som optages på baggrund afsamarbejdsaftalen, optages, som om de kom fra en dansk gymnasial uddannelse. Detteindebærer, at et dansk universitet umiddelbart skal anerkende den færøske gymnasialeuddannelse, de enkelte fag og deres niveau samt det opnåede karaktergennemsnit somgrundlag for optagelsen. Hertil kommer, at de færøske studenter er omfattet af den såkaldte”bonus A-ordning”, som indebærer, at en student med flere fag på niveau A end krævet fårhævet sit adgangsgivende karaktergennemsnit.” I et tidligere svar til Folketingets Udvalgvedrørende Færøske Forhold (21.4.2010) har Deres forgænger endvidere givet udtryk for, atsamarbejdsaftalen netop “er udtryk for et ønske om at fastholde ligestillingen af studenter fraRigsfællesskabet.”Da De som undervisningsminister er ansvarlig for, at Danmark overholder sine aftalemæssigeforpligtelser på uddannelsesområdet, herunder aftalen om vedtægten for Europaskolen,opfordres De derfor til at sikre, at studenter fra Europaskolen, der fremover søger optagelsepå et dansk universitet og har 5 eller flere fag på A-niveau, bliver omfattet af bonus A-ordningen – i lighed med studenter med en færøsk studentereksamen – således at de får hævetderesadgangsgivendekaraktergennemsnitmeddenrelevantefaktor,jf.eksamensbekendtgørelsens § 42.I praksis vil denne A-bonus kunne indregnes på forskellige tidspunkter. Én mulighed kunnevære, at få Europaskolen til at udarbejde et tillægsdokument til eksamensbeviset, hvori detanføres, hvilke fag den pågældende student har haft på A-niveau (jf. Eksamenshåndbogen,Styrelsen for International Uddannelse). Hvis den pågældende har haft 5 fag på A-niveau, vildet således af tillægsdokumentet fremgå, at eksamensresultatet på eksamensbeviset skalmultipliceres med 1,03 ved ansøgning om optagelse på et dansk universitet. Hvis studenten
har 6 eller flere fag på A-niveau, vil det tilsvarende fremgå, at karaktergennemsnittet skalhæves med en faktor på 1,06. Denne bonus kunne så i lighed med kvikbonussen indregnesefter, at eksamensresultatet for Den Europæiske Studentereksamen er blevet omregnet til dendanske 7-trins-skala. Det skal herved nævnes, at en tilsvarende ordning allerede eksisterer forden tyske sektion ved Europaskolen i Luxembourg, idet de elever, der har gået i den tyskesektion, sammen med deres eksamensbevis får udleveret et tillægsdokument til brug foroptagelsen ved de tyske universiteter.En anden mulighed kunne selvfølgelig være, at A-bonussen blev udregnet direkte pågrundlag af eksamensresultatet på Det Europæiske Eksamensbevis i forbindelse medansøgningen om optagelse på et dansk universitet.Da det for den enkelte elev kan have vidtgående konsekvenser ikke at få tillagt A-bonus, erdet vigtigt, at studenter med en Europæisk Baccalauréat ligestilles med danske studentersenest med virkning fra den førstkommende ansøgningsrunde til universiteter og højerelæreranstalter i 2011.
Med venlig hilsen
Ellen Brinch Jørgensenpå vegne af forældre til elever påEuropaskolerne i Luxembourg og Bruxelles
./. Kopi til videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologiog Udvikling, Bredgade 43, 1260 København K./. Kopi til Folketingets uddannelsesudvalg.
Bilag: Underskriftsindsamling (57 sider med i alt ca. 340 underskrifter).