Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 180
Offentligt
961328_0001.png
961328_0002.png
961328_0003.png
961328_0004.png
961328_0005.png
961328_0006.png
961328_0007.png
961328_0008.png
961328_0009.png
961328_0010.png
961328_0011.png
961328_0012.png
961328_0013.png
961328_0014.png
961328_0015.png
961328_0016.png
961328_0017.png
961328_0018.png
961328_0019.png
961328_0020.png
961328_0021.png
961328_0022.png
961328_0023.png
961328_0024.png
Beretning om
ungdomsskolen´10
Københavns Kommunes Ungdomsskole1
OM UNGDOMSSKOLENUngdomsskolen er for unge mellem 13-18 år, der bori Københavns Kommune. På Østerbro er der også ettilbud til de 10-12-årige.Hvert år er der samlet set omkring 6.000 elever, derdeltager i fritidsundervisningen, går på vores dagsko-ler, tager 10. klasse eller deltager i nogle af vores andreaktiviteter.Undervisningen planlægges ofte i samarbejde medskoler, klubber og andre aktører på unge-området.Ungdomsskolen er for unge, der gerne vil have detsjovt, vil udfordres og blive klogere - både på sig selvog verden omkring sig.
Indhold34-56-7ForordHer er det ikke forbudt at være rigtig klog!10. Plus - når boglige fag går hånd i håndmed værkstedsfagKunst bringer unge tættere på sig selv10. klasse - i spændet mellem dannelse oguddannelseKreative kraftpræstationerTre teoretiske perspektiver:Hvordan kan man forstå ungdomsskolensformål og funktion?Medarbejderne bag tallene: Stor metode-frihed og fælles mål skaber god trivselEn KICKstart til et bedre liv
UNGDOMSSKOLENS BESTYRELSE 2010Jesper Christensen (A), formandRikke Lauritzen (Ø), næstformandCecilia Lonning (V)Marie-Louise Heiberg, Skole og SamfundHans Larsen, LO/DAJens Toft, medarbejderJørgen Sams, medarbejderBilal Ahmad, elevUmar Aslam Asif, elev
8-910-1112-1314-15
16-1718-19
UDGIVET AFKøbenhavns Kommunes UngdomsskoleFredericiagade 391310 København KAnsvarshavende: Kim BrynaaRedaktør: Lajla JohansenFotos: Jørgen Schytte, ChristofferRegild, Lise Gartmann og ungdomsskolenForsidebilledet og billederne på bagsiden er taget afelever fra Byhøjskolens fotolinje.Tryk: KLS Grafisk Hus, januar 2011
20-21 Apropos22-23 Nøgletal
2
Københavns Kommunes Ungdomsskole
Ungelivet
anno2010Når man læser årets beretning fra ungdomsskolen, tegnerder sig et farverigt og mangfoldigt billede af ungelivet anno2010. Isabella og hendes kammerater fra CAMPUS giver etindblik i, hvordan det er at være klogere end gennemsnittet.Kim fra 10. Plus drømmer om at blive tømrer og vil aller-helst have en sav i hånden i værkstedet på teknisk skole.Og så møder vi unge, der hver især giver deres kreativetalenter frit løb, hvad enten det er med finurlige replikkerpå de skrå brædder, med geniale og farverige kompositionerbag staffeliet eller med rammende og provokerende vers iDanmarks største rapkonkurrence.Vi bliver også ført tilbage i tiden, når Ronni og Michael efter10 år vender tilbage til ungdomsskolen for at fortælle om ethelt særligt skoleforløb, der blev et vendepunkt i deres liv.Beretningen lukker os også ind i verdenen bag trivsels-undersøgelsens statistiske tal og grafer, når lærerne Lisaog Søren fortæller om, hvad der skaber god trivsel på enarbejdsplads, og hvilke udfordringer de møder i deresarbejdsliv.Med det og Ulla Højmark Jensens beskrivelse af, hvordan enmoderne ungdomsskole må og skal bevæge sig ubesværeti flere samfundsrelaterede diskurser, tegner konturerne sigaf en moderne uddannelsesinstitution, som gør sig umagemed at være på forkant med udviklingen. Og som gør sigumage med at være et godt og fagligt udviklende sted atvære – både for de medarbejdere, der arbejder der, men ogsåfor de unge, som hver dag frivilligt går ind ad skolernesdøre.Som i landets andre kommuner har vi i København medden nye ungepakke haft en lejlighed til at stoppe op ogrevidere og udvikle ungeområdet. Og i de kommende år vilvi se en række tiltag, der skal forstærke den kommunaleungeindsats. En stor del af ungdomsskolens aktiviteter har imange år været rettet mod unge, der ikke var klar til at tageen ungdomsuddannelse.Det spor fortsættes og udvides med ungepakken, da kom-munen nu skal sørge for at holde alle unge i gang og skalmålrette arbejdet med at gøre unge uddannelsesparate.I foråret vedtog ungdomsskolen en ny vision. Efter envisionsproces med medarbejdermøder på alle ungdoms-skolens afdelinger var der enighed om, at visionen skullevære, at ungdomsskolen skulle gå forrest i udviklingen afde nødvendige og relevante skole-, fritids- og kulturtilbudtil alle unge.I årsberetningen er det tydeligt, at der allerede tages storeskridt på vejen mod opfyldelsen af den vision.God læselyst!
På bestyrelsens vegneJesper Christensen (A) Rikke Lauritzen (Ø) Cecilia Lonning (V)Bestyrelsesformand Næstformand
Forord
3
Her er det ikkeforbudtat være rigtig klog!I efterårsferien holdt ungdomsskolen i København en camp for særlig begavede elever. Målet var at styrke ogudfordre de fagligt dygtige og højt intelligente elever med fire sjove, øjenåbnende og nørdede dage, og at demødte andre ligestillede unge. Og det lykkedes!Som Clara, August, Isabella og Julius samstemmende forklarer, så er det ”fantastisk at komme ud over denalmindelige teenagesnak og 8-tals-mentaliteten”!Vulkanudbrud og tsunamierTemaet for CAMPUS var ”Naturkatastrofer”, og det blevdækket fra fire forskellige vinkler - medier og formidling,sundhed, geologi-fysik og matematik. Eleverne var fx påbesøg på Niels Bohr-instituttet, og der kom de nærmere påde fysiske mysterier, som skaber naturkatastrofer. Elevernepå medie- og formidlings-linjen var i DR Byen og talte meden nyhedsjournalist fra DR Udland om de etiske dilemmaer,der er, når man dækker en naturkatastrofe. Som en ekstrabonus endte Clara og Julius rent faktisk i Deadlines spørge-panel og stillede spørgsmål til retsordfører Karen Hækkerup(S) om ghettoproblematikken.Oprindelig skulle projektet foregå i sommerferien, mender var ikke nok tilmeldte elever. Derfor intensiverede
Det er lidt usædvanligt. Fysiklokalet emmer af koncentra-tion, og det er vel at mærke i efterårsferien. Stine på 14 årspørger seniorforsker Tine B. Larsen, om man ud fra hav-dybden kan udregne, hvor stor en tsunamibølge vil blive?- Desværre, men godt set, replicerer Tine, der til daglig erseniorforsker hos GEUS, De Nationale Geologiske Under-søgelser for Danmark og Grønland. Hun forklarer, at maninden for forskningen for alvor mangler gode tsunami-mo-deller, og at det kræver særdeles dygtige matematikere.Men måske er de på vej? Det skortede under alle omstæn-digheder ikke på engagement og faglig kapacitet i efterårs-ferien, hvor projektet var på programmet. 37 elever, firelærere og en række eksperter var de primære ingredienser.
Det er efterårsferie. Disse piger har frivilligt sat sig på skole-bænken. De blev lokket af tilbuddet om fagligt udfordrendeundervisning.Her sidder de i fysiklokalet og lytter til seniorforskerTine B. Larsens foredrag om jordskælv.
4
Fagligt stærke unge
Ungdomsskolen Vesterbro/Valby jagten på de dygtige unge- blandt andet gennem et udvidet opsøgende arbejde ogoplysning om tilbuddet ude på skolerne.”Størstedelen af min klasse synes, jeg er ucool og nørdet”Udover det faglige program var der undervejs indlagt enrække sociale aktiviteter, der havde til formål at styrkerelationerne blandt eleverne. Ifølge psykolog Ole Kyed kanfagligt stærke elever have en ”asynkron udvikling”. Hvor deer fagligt foran deres jævnaldrende, så halter de nogle gangelidt bagud socialt.Isabella, Clara, August, Shukri, Selma og Julius deltog allepå CAMPUS’ mediehold. Og de har deres helt egen hold-ning til sammenhængen mellem faglig og social intelligens:- Vi bliver nok asociale, fordi vi ikke interesserer os for det,som de andre interesserer sig for, siger Isabella. Julius sup-plerer:- Jeg tror faktisk, at størstedelen af min klasse synes, at jeger ucool og nørdet. For jeg går anderledes klædt, og jeginteresserer mig for noget helt andet end dem. Jeg vil tro,at alle her på CAMPUS har prøvet at blive drillet, og derforer det fedt at være sammen med nogen, der er lige sommig selv. I pauserne sad vi og diskuterede filosofi, og om viskulle have 16 års-valgret. Det gør man bare ikke på voresegne skoler. Og det er godt at blive hævet over det der gene-relle teenagesnak.August er enig:- Jeg tror, at indelukketheden er noget, vi alle sammenkender. I skolen bliver jeg fx af og til sat sammen med enaf dem, der fagligt er virkelig svag, for at hjælpe ham ellerhende. Men jeg har jo ikke lyst til at undervise. Det følesbare som spild af min tid, og så lukker man sig nok lidtinde.De andre nikker samstemmende, og Isabella supplerer:- Vi kan ikke trække de svage elever op, men vi bliver selvtrukket ned. Den eneste, der får noget ud af det, er læreren!Lærerne er tovholdere – og det er fedt!Line V. Frederiksen er lærer i ungdomsskolen og en afprojektudviklerne bag CAMPUS. Hun siger:- Vi har ikke tidligere haft tilbud, der så målrettet rækker
ud til de særligt begavede unge, men vi kan se, at elevernefra CAMPUS måske nok er på 8.-9. klassetrin, men deresfaglige niveau matcher faktisk det gymnasiale niveau. Hunfortsætter:- Disse elever er kendetegnet ved, at de ofte vil gå hurtigerefagligt frem, end det er muligt i en almindelig skoleklasse.Jeg må sige, at det var en fantastisk uge. Eleverne var vildtselvstændige. Der var få elever på de fire hold, og det hargivet os en god mulighed for at gå fagligt i dybden og tænkevilde ideer!Isabella, Clara, August, Selma, Shukri og Julius deltog påmedieholdet, som Line er lærer for. Og netop den selvstæn-dige arbejdsform faldt for dem på et tørt sted:- I skolen får du forklaret tingene rigtig mange gange, ogdu må ikke gå i gang, før alle er med. Og det er virkeligkedeligt! Jeg synes, at man alt for meget går efter lavestefællesnævner. På CAMPUS har jeg oplevet et helt andetfagligt niveau. Lærerne forklarer bare tingene en gang ellerto, og så bliver vi sat i gang. På den måde bliver det megetindividuelt, og lærerne bliver bare en slags tovholdere, ogdet er fedt, forklarer Clara, der er 15 år.Fælles for eleverne er, at de på CAMPUS har fundet glædenved gruppearbejde, som de ellers helst går udenom i deresrespektive klasser. Som August tørt konstaterer:- Det ender som regel med, at jeg laver det hele, og alle fårderes navne på!København som videnfyrtårnDe særligt talentfulde børn er det seneste år kommet på dennationale uddannelsesdagsorden.I sommers nedsatte undervisningsminister Tina Nedergaarden arbejdsgruppe, der vil komme med et bud på en nationalhandlingsplan for talentudvikling. Handlingsplanen skalsætte fokus på de børn og unge, der ofte overses i et uddan-nelsessystem, hvor blikket primært er rettet mod de fagligtsvage børn og unge.Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre,Cecilia Lonning, er også er medlem af ungdomsskolensbestyrelse. Hun er glad for initiativet CAMPUS og glad for,at eleverne fik det faglige udbytte af deres efterårsferie, somvar målet.Hun ser gerne, at København for alvor får sat de fagligtstærke unge højere på den kommunale dagsorden:- Alle børn har ret til at blive fagligt stimuleret og udford-ret, og jeg synes, at vi i København mangler tilbud, der erdirekte målrettet de fagligt stærke elever. Hvis vi har enambition om, at byen skal være et videnfyrtårn, så har vibrug for unge, der kan fungere som ”tovtrækkere”, og somkan være gode forbilleder, siger hun.- Samtidig synes jeg også, at vi med et tilbud som dette fårsendt signalet, at det er legitimt at være fagligt stærk oghave faglige interesser. Jeg er glad for, at vi med campenmedvirkede til at give disse unge faglig gejst og motivation,slutter hun.
FAKTACAMPUS blev afholdt d. 18.-21. oktober afUngdomsskolen Vesterbro/Valby.I det kommende år er der planlagt et Masterclass-program i ungdomsskolen, hvor fagligt stærke eleverkan deltage i et ugeforløb som CAMPUS eller i etkortere forløb, Weekendakademiet.Læs om Masterclass påwww.ungdomsskolen.kk.dk
Fagligt stærke unge
5
10. Plus
- når boglige fag går hånd i hånd med værkstedsfagI august åbnede ungdomsskolen, UU København og Københavns Tekniske Skole dørene op for 10. Plus. 10.Plus blev skudt i gang med forsøgsmidler fra Skolestyrelsens pulje til skoleudvikling og opbygget som en så-kaldt 20/20-model. Klassen har været interessant at følge og er nærmest en slags pilotprojekt og forløber for detinitiativ i ungepakken, der åbner op for, at 10. klasse kan udbydes på erhvervsskoler – både som 20/20-modelog almen 10. klasse. En række erfaringer rigere, er der en god platform at udvikle videre fra.
10. Plus er et samarbejdsprojekt mellem UU-København,Københavns Tekniske Skole og ungdomsskolen udbudtunder den såkaldte 20/20-model, hvor eleverne har tyveugers 10.-klasse-undervisning og tyve ugers undervisning iværkstedsfagene på Bygge og anlæg. Det er en forsøgsord-ning godkendt af Undervisningsministeriet.To af eleverne fortæller her om tilbuddet. Kim vil gernevære håndværker. Michael skulle egentlig på gymnasiet,men så var der for mange tilmeldte. De to er begge 16 år, ogfælles for dem er, at de i dag går på 10. Plus. De er beggeglade for det.Michael siger:- Du har jo mulighed for at arbejde med et håndværk samti-dig med, at du vedligeholder din faglighed. Det er megafedt,at det hele tiden veksler mellem håndværk og faglighed.Det er Kim enig i. Især værkstedsfagene er han glad for:- Vi har to dage om ugen i værkstederne, og for min skyldmåtte den boglige undervisning gerne være endnu merebaseret på, hvad jeg skal bruge, hvis jeg fx skal være tømrer.Altså, vi har stadig nogle vilde regnestykker i matematikog nogle virkelig mærkelige noveller i dansk!Stort frafald udfordrerSkoletilbuddet havde 40 elever ved skoleårets start, men nuer der 22.- Der var vildt mange, der forsvandt de første dage, fortællerKim, og Michael fortsætter:- Jeg tror ikke, de havde regnet med, at vi også skulle haveså meget almindelig skoleundervisning også, og det er darigtig surt, at de stopper, netop som man havde lært dem atkende.Ungdomsskolechef Kim Brynaa er klar over, at tilbuddetskal justeres. Han siger:- Det er første år, vi har 10. Plus, og vi er nu nogle erfaringerrigere. Vi ved, at nogle af de elever, som startede på 10. Plusikke matchede tilbuddet. Flere var ikke klar til de bogligefag. Og det har været en udfordring for os. Næste år skal visikre, at der er en bedre overensstemmelse mellem tilbudog målgruppe. Der vil derfor blive strammet op på visitatio-nen. Han fortsætter:- Vi har løbende tilpasset tilbuddet - blandt andet ved atsætte ekstra lærerkræfter ind. Vores opmærksomhed
er også rettet på, hvordan vi bedst muligt kan integrere deboglige fag i værkstedsfagene.Tøger Kyvsgaard er produktudviklingschef ved KøbenhavnsTekniske Skole. Han siger:- Vi kan se, at det giver mening for eleverne, når matematik-ken fx bliver praksisnær og kan relateres til det, der skeri værkstedet ved siden af. De lærer det samme som i en”almindelig” 10. klasse, men på en anden måde. Og detpeger i den grad fremad.Send flere piger, tak!Der er kun drenge i klassen. Er det et problem?- Ja, det er da bedst, når man er lidt blandet, siger Michaelog forklarer videre:- Det bliver sådan lidt for meget testosteron. Jeg tror, at detvil give en lidt bedre holdånd, hvis der var noglepiger.Hans kammerat er enig - og lægger ikke fingre imellem:- Når man starter i en ny klasse, så tænker man jo ”Fedt,nye venner, nye lærere … Og nye piger!”.Når eleverne har været til afgangsprøve, vil der også blivelagt sidste hånd på en evaluering af 10. Plus.Denne artikel er oprindelig bragt i ungdomsskolens ekster-ne nyhedsbrev, aKKUrat, november 2010. Hvis du ønsker atabonnere på aKKUrat, skal du kontakte ungdomsskolen.
FAKTA10. Plus er et af 168 forsøg, der deltager i ProjektSkoleudvikling under Skolestyrelsen. 10. Plus delta-ger under indsatsområdetErhvervsklasser.Formålet med puljen er at bidrage til oprettelse afflere erhvervsklasser og udvikling af alternative un-dervisningstilbud til bogligt svage og praktisk orien-terede elever for derigennem at forbedre elevernesfaglige færdigheder og dermed deres muligheder forat gennemføre en (praktisk) ungdomsuddannelse.
6
Skoleudvikling
Tanken om at tage et 10. skoleår med praktiske fag iværkstederne tiltaler drenge. Her ses to elever fra 10. Plus iværkstedet ved skoleårets start.
Skoleudvikling
7
Ungdomsskolen fik sin egen huskunstner:
Kunst bringer unge tættere på sig selv”Med kunst kan man skabe nye rammer for, hvad man kan”. Sådan siger skuespiller Ditte Ylva Olsen, der i2010 under Statens Kunstråds Huskunstnerordning kastede ungdomsskoleelever fra Ungdomsskolen Amagerog Dagkursus ud i nye udfordringer i teaterstykkerne ”Modsatte Sind”. Her skulle de spille karakterer, der erdiametralt modsatte af deres egen personlighed. Det kom der et fint kunstnerisk produkt ud af – og så var deret betragteligt pædagogisk pay-off.
Statens Kunstråds Huskunstnerordning giver hvert år kom-munale og pædagogiske aktører på børne- og ungeområdetmulighed for at søge tilskud til huskunstnere og kunstner-besøg. Målet er at fremme børn og unges møde med kunstog give dem indblik i professionelle kunstneriske processer.Nye roller at agere iIdeen til projektet ”Modsatte Sind” opstod i ungdomssko-lens fritidsundervisning. Ditte Ylva Olsen, der er uddannetskuespiller, har i flere år undervist i teater i ungdoms-skolens fritidsundervisning sideløbende med, at hunhar arbejdet som skuespiller. Hun har undervist i teater iungdomsskolens NUART-projekt, der er afløseren for denårlige musical.- Efter NUART havde jeg en gruppe elever, der var inte-resserede i at dykke dybere ned i skuespillet. Vi spillede”Modsatte Sind” og turnerede efterfølgende med storsucces på de københavnske folkeskoler, fortæller Ditte ogforklarer, hvad ”Modsatte sind” er:- Det er en typisk skuespillerskole-øvelse at spille enmodsat karakter af din egen personlighed. Den udadvendtepige skal fx spille stille og genert. Det udvider dit reper-toire som skuespiller. Jeg kan se på de unge, som jeg hararbejdet med, at det at blive kastet ud i denne modsathedgiver en reaktion. For nogle få er det meget provokerende,og det tror jeg hænger sammen med, at nogle unge brugermeget tid på at afkode, ”hvordan de skal være”. Andre fårflere roller at agere i. Bogstavelig talt. Og de lærer sig selvat kende. Den indadvendte person har prøvet kræfter i enudadvendt karakter, og det kan fx give modet til at væremere talende i klasseværelset.Det er Louise Saugmann, lærer i 10. klasse på Amager, enigi:- Flere af eleverne fik brudt deres grænser, og jeg kanmærke, at nogle af mine elever har fået større selvtillid, ognu tør de at stille sig frem i klassen. Det var for mange afdem et meget personligt udviklende projekt, og samtidig fikde noget med, som de klart kan bruge i skolen.”Jeg blev mere modig!”Rikke er elev på Dagkursus, og hun synes, at det var sjovt atvære med i ”Modsatte Sind”:- Jeg meldte mig til det, fordi jeg gerne ville blive bedre til
at stå foran andre. Jeg har altid været meget nervøs for det,og nu er jeg blevet mere modig.Hvordan kan det være?- Jeg tror, at en af grundene er, at vi selv var med til atbestemme, hvad stykket skulle handle om, og vi var selvmed til at lave vores egne replikker. Så havde vi også sådannogle øvelser, hvor vi skulle stå alene foran de andre, svarerRikke og fortæller, at hun også oplevede hendes kammera-ter fra en helt ny side.Kunst på kunstens præmisserLouise mener, at der er en pointe i, at det er en person ude-fra, der kommer ind og ”skubber lidt” til eleverne:- Ditte kommer som professionel kunstner, og hun har ethelt andet fokus, end vi som lærere har. Det var tydeligt, atdet var kunst på kunstens præmisser. Det var ikke en skole-komedie, der skulle laves.Udover den personlige udvikling styrkede projektet også enpositiv gruppedynamik i klassen:- Det var en gave for os, at projektet lå i starten af skoleåret.Klassen udviklede nogle stærke bånd til hinanden, fordi deså hinanden fra nye sider så tidligt på skoleåret.For Ditte er det pædagogiskepay-offdog en sidegevinst.Hun understreger, at det i arbejdet med forestillingerne harværet det kunstneriske projekt, der har været i fokus:- Formålet med Huskunstnerordningen er netop at bringekunsten ud et sted, hvor den ellers ikke er.
FAKTAHuskunstnerordningen giver kommunale og pæ-dagogiske aktører i børns hverdag mulighed for atfå tilskud til huskunstnere og kunstnerbesøg, derkan fremme børn og unges møde med kunst og givedem indblik i professionelle kunstneriske processer.Kunstnerne formidler kunsten til børn og unge mel-lem 0 og 19 år, så de møder den professionelle kunstpå en anderledes måde, end det sker i den normaleundervisning eller i dagtilbuddet. Det kan blandtandet ske gennem workshops, arbejdende værkste-der og lignende.
8
Huskunstnerordning
Forestillingerne fandt sted på Folketeatret og i Glassalen iKvarterhuset på Amager. Eleverne var selv med til at skrivemanuskriptet. Louise slutter:- Det gav et spændende og helt unikt indblik i deres verdenog hverdag.
Kunststyrelsen har netop lavet en film om ungdomsskolensprojekt ”Modsatte Sind”, som kan ses på www.kunst.dk/statenskunstraad/boernungekunst/huskunstnerordningen.Her kan du også læse om Huskunstnerordningen.
Elever fra Amager 10.klasse under prøverne tilModsatte Sind i Glassalen.
Huskunstnerordning
9
10. klasse:
I spændet mellem dannelse og uddannelseVirker 10. klasse? Og øger den elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse? En rapport, derudkom i november 2010, siger ja. Det samme siger de på 10. klasse Amager. Her er oplevelsen, at 10. klasseøger motivationen for videre uddannelse. Det skyldes ikke mindst, at 10. klasse er et skoleår, hvor den person-lige udvikling er i fokus. Men hvad kan 10. klasse, og hvem er den bedst egnet til?
Rapporten ”Veje til ungdomsuddannelse 1” skabte over-skrifter som ”10. klasse virker” i pressen. Rapporten havdeSkolerådet bestilt af SFI (Det Nationale Forskningscen-ter for Velfærd), og den skulle undersøge folkeskolernesbetydning for unges påbegyndelse og gennemførelse af enungdomsuddannelse.Et af rapportens budskaber var, at sandsynligheden for atgennemføre en ungdomsuddannelse øges, hvis du tager 10.klasse.De tal vil Skolerådet gerne have uddybet, og de har bestilten rapport om 10. klasse. Lektor Simon Calmar Andersen eren af Skolerådets medlemmer. Han forklarer, hvorfor der erbehov for at få det uddybet:- Da vi modtog rapporten, kunne vi se, at elever, der havdetaget 10. klasse, i højere grad end andre gennemfører enungdomsuddannelse - selvom elevgruppen statistisk set varnogenlunde identisk med elevgruppen, der var gået viderefra 9. klasse. Pointen i SFI’s undersøgelse er, at man skaltage højde for elevsammensætningen, før man kan vurdereskolernes succesrate.- Det er oplagt, at 10. klasse er et relevant tilbud til nogleelever, og med undersøgelsen af 10. klasse og dens elev-sammensætning forventer vi at få et bedre billede af, hvad10. klasse betyder for elevernes evne til at gennemføre enungdomsuddannelse, siger han og løfter sløret for, hvad hanblandt andet forestiller sig, at undersøgelsen vil afdække:- Man kan forestille sig, at der er en forskel på de elevgrup-per, som man finder i 10. klasse. Der kan være en størrepolarisering mellem de ressourcestærke og de ressource-svage elever i den gruppe, end vi ser det i elevgruppen, dergår videre efter 9. klasse. Der kan fx også være en forskel påelevsammensætningen af 10.-klasse-elever i den kommu-nale 10. klasse og på efterskolerne, nævner Simon CalmarAndersen som to af de beslægtede forklaringer på, hvorforSkolerådet ser frem til den nye undersøgelse.En rivende personlig udviklingJohn Willemoes er lærer på 10. Klasse Amager, og for hamat se er styrken ved 10. klasse samspillet med den faglige ogpersonlige udvikling:- I 10. klasse skal vi være en slags supermarked, hvor denunge kan tage det ned af hylderne, som han eller hun harbrug for, fortæller John. Han har undervist 10.-klasse-eleveri en årrække, og for ham adskiller skoleåret sig markant fra
de andre skoleår.- 10. klasse er et meget mere individualiseret forløb end deandre skoleår, fordi vi i 10. klasse skal vi fylde på elevernelige der, hvor de har huller, uddyber han sin ”supermar-keds-tese” og fortsætter:- I sin tid, hvor jeg havde eleverne fra 1. til 10. klasse, slogdet mig ofte, at - især drengene - mødte ind i 10. klasse eftersommerferien som ”begyndende voksne”. Før sommerferienvar de ved afgangsprøverne for første gang til eksaminermed udefrakommende censorer, der skulle vurdere deresfaglige præstation, og flere af dem kom tilbage fra ferienmed deres første forelskelse i hjerterne.- I dag er jeg udelukkende 10.-klasse-lærer og følger ikkeeleverne fra 1. til 10. klasse, men jeg husker altid på denoplevelse, for det siger meget om, hvilken rivende personligudvikling eleverne er i.Man skal lade sig provokere – og provokereMohamad er en af Johns elever. Han er 17 år og, som hanselv siger, ”kendt for at lave ballade”. For to måneder sidenskiftede han klasse fra en af de andre 10.-klasse-linjer påAmager:- Når man laver noget dumt, så har det en konsekvens, for-klarer han og fortæller, at det faktisk kom lidt bag på ham,at han efter en kontrovers med sin tidligere lærer skulleskifte klasse. Han siger:- Her tager man fat i det, hvis det ikke går godt.John supplerer:- Det er fordelen ved, at vi har flere linjer, at vi kan flytteeleverne, hvis kemien ikke fungerer.Og kemi er netop en af de ting, som Mohamad mener, harstor betydning for, at 10. klasse virker:- Det betyder meget for mig, at jeg har John som lærer. Hankan fange min opmærksomhed, og så har han humor ogironi.John siger:- Jeg fører ikke en restriktiv pædagogik i 10. klasse. Somlærer må jeg være åben. Elevernes provokationer ser jegsom udspil til dialog, og ligesom jeg lader mig provokere, såprovokerer jeg også dem – og det kan de sagtens håndtere.Det er med til at give en grobund for deres faglige og men-neskelige udvikling.Men er det alle, der trives med en mere dialogbaseret ogmindre restriktiv pædagogik?
10
10. klasse
- Nej, det er det ikke – nogle vil det helt sikkert gavne, at vifortsatte på samme undervisningsmåde, som de kender fraderes folkeskole. Men for størstedelen ville det væredemotiverende, fordi de netop er på et andet udviklings-trin, og de har brug for at blive mødt der, og de har brug forhjælp til at fokusere på deres fremtid.Rapporten om 10. klasse forventes at komme december2012.
FAKTABorgerrepræsentationen vedtog i januar 2008 atlægge alle 10.-klasse-tilbud på Amager sammen i regiaf ungdomsskolen. 10. klasse Amager er nu normerettil 186 elever og fungerer på tre adresser: Ungdoms-skolen Amager, Amager Fælled Skole og Peder LykkeSkolen.En opgørelse fra oktober 2010 viser, at af afgangsele-verne (samlet set for de tre tilbud) fra 2007 var 76%i gang med eller havde gennemført en ungdomsud-dannelse. I 2008 var dette tal 68,1%, og i 2009 vardet 71%.
10. klasse
11
Kreative
I løbet af året har ungdomsskolen haft flere forestillinger, teaterstykker, udstillinger, sangkonkurrencer og andre events ogarrangementer. Hundredvis af unge har taget i mod invitationen og trådt op på scenen i ungdomsskolen, og endnu flere ungehar deltaget som begejstrede publikummer.
Ungdomsskolens tre kreative fyrtårne formåede igen i år attiltrække sig stor opmærksomhed.Året startede flot ud med

NUART-forestillingen

CindaRea-lity, der spillede i slutningen af marts. Til alle forestillin-gerne var salen fyldt til bristepunktet. Det er Ungdoms-skolen Nord og Ungdomsskolen Vesterbro/Valby, der erdrivkræfterne bag NUART, og de kunne konstatere, at dervar flot opbakning til forestillingen. Omkring 600 publi-kummer kom forbi og så de unges satiriske kommentartil et samfund, hvor reality-programmerne langsomt, mensikkert, har indtaget sendefladen med falske løfter om evigungdom, skønhed og berømmelse.
En måned senere kunne Ungdomsskolen Nørrebro fortolvte år i træk åbne dørene op for Danmarks størstecensurerede kunstudstilling,

Ungdommens Vårsalong,

forunge mellem 13 og 18 år. Udstillingen giver unge mulighedfor at få deres værker professionelt bedømt af en jury ogvise deres kunst frem. Spændvidden var stor blandt despektakulære malerier, installationer og skulpturer pårådhuset, og den professionelle jury konstaterede tilfreds,at det kunstneriske niveau var højt.Udstillingen er ikke kun for unge københavnere. Vanentro deltog der også unge fra Aarhus, Odense, Aalborg ogEsbjerg. Som noget helt nyt var det nordiske samarbejde,
12
Kreative kraftpræstationer
e kraftpræstationer
De unge indtager scenen:
der hidtil har væretsamarbejde medtil også at omfatteudstillingen beretter,der er stor forskel på,udtrykker sig kunstnerisk.
begrænset til at omfatte etMalmø, i år blevet udvidetFærøerne. Arrangørerne bagat udstillingen viste, athvordan unge i Norden
gruppe, hvor de har mulighed for at få information omkonkurrencen og unge upcoming rappere.Cirka 800-1000 unge rapentusiaster mødte op til finalen,hvor rapperen Gio fra Tingbjerg vandt. Han vandt enindspilning af et nummer i et rigtigt studie og en optagelseaf en dertilhørendemusikvideo i professio-nelle omgivelser. Ugenefter, at han indtogden danske raptrone, optrådte han live i DR’s Ramasjang.
I slutningen af november kulminerede efterårets otte kva-lifikationsrunder i en stort anlagt finale i DGI-byen i rap-konkurrencen

RAPKINGS.

Det er tredje år, at ungdoms-skolen afholder konkurrencen, som har vokseværk. I årdeltog Hillerød og Århus også i konkurrencen. Over 1500unge har desuden meldt sig ind i RAPKINGS’ facebook-
Billedet er fra NUART-forestillingen CindaReality, der blevafholdt i Kulturhuset Bispebjerg Nordvest på Dortheavej.
Kreative kraftpræstationer
13
Der er flere diskurser i spil, nårunge vælger uddannelse. Ifølge UllaHøjmark Jensen skal en moderneungdomsskole kunne navigere mellemfolkeoplysning og benhårde kompe-tencer.Her ses en elev til undervisning påByhøjskolen.
14
Mellem folkeoplysning og benhårde kompetencer
Tre teoretiske perspektiver:
Hvordan kan man forstå ungdomsskolens formål og funktion?Hvad skal en moderne ungdomsskole, og hvad er dens rolle i et moderne samfund? Svaret ligger ikke nødven-digvis lige for, men i mødet med målgruppen, er der især tre herskende diskurser, som med forskellig vægt eroppe i tiden.
Af Ulla Højmark Jensen,ph.d., lektor og leder afForskningsenheden iVejledning, Erhvervs- ogProfessionsuddannelse påDanmarks PædagogiskeUniversitetsskole, AarhusUniversitet.
Modernitetsdiskurs:Ungdomsskolen skal være sjov og underholdendeSet fra en modernitetsdiskurs vil unge vælge undervisning,der bidrager til deres identitetsudvikling. De søger efteridentitet og mening, og de vil forbeholde sig retten til atvælge lystbetonet - og have lov til at ombestemme sig! Deforventer, at der tilbydes dem en bred vifte af forskelligeundervisningstemaer, som de frit kan vælge mellem.Grundlogikken er, at den unge skal have mulighed for at til-og fravælge løbende og lystbetonet. I forlængelse af dentankegang er det nærliggende, at ungdomsskolen skalnytænke deres undervisningstemaer. Målet er, at den kanfange de unge, der hvor deres interesser er. Hvis det er oppei tiden at dyrke madlavning i det fri, danse mavedans ellerbygge robotter, så er det ungdomsskolens opgave at fangedette og tilrettelægge nye undervisningstilbud. Omkvædeter, at det skal være sjovt og underholdende at gå i ungdoms-skolen – ellers kommer eleverne ikke.Ulighedsdiskurs:Ungdomsskolen skal være kompensatoriskSer man på ungdomsskolens funktion og undervisning udfra en ulighedsdiskurs, vil den grundlæggende forståelsevære, at samfundet og i særdeleshed uddannelsessystemeter ulighedsskabende, og ungdomsskolen har og skal haveen kompensatorisk funktion. Ungdomsskolen skal kunnerumme alle unge - også dem, der uddannelsesmæssigt erudsatte.Det betyder, at ungdomsskolen pædagogisk skal arbejde påat være inkluderende, så al undervisning står åbent for alleunge, og der skal tilbydes særlig undervisning rettet mod atkunne støtte unge i udsatte positioner på forskellige måderfagligt og socialt.Grundlogikken er, at de unge er et produkt af deresopvækstbetingelser, og derfor kommer til undervisningenmed forskellige erfaringer fra livet og fra skolen. Undervis-ningen har såvel et dannelses- og socialt perspektiv somet fagligt perspektiv, der tilsammen skal bidrage til, at deunge bliver bedre i stand til at klare sig i såvel skole somsamfund.Alle tre diskurser er med forskellig vægt oppe i tiden, ogdet er ikke let at skulle agere ud fra så forskellige logikkerpå en og samme gang – men det er på mange måder det, derforventes af ungdomsskolen i dag …
Ungdomsskolen skal leve op til både at være faglig og skabevalide målbare resultater og være nytænkende og eksperi-menterende. Fra en teoretisk synsvinkel trækker debattenom ungdomsskolens formål og funktion på flere forskelligediskurser med hver deres logikker.Som forsker i unge og uddannelse er det både centralt oginteressant at gå ind i disse logikker og se på, hvordan manteoretisk kan forstå de unge, deres valg og ungdomsskolensfunktion. Jeg vil i det følgende kort skitsere tre perspektiver.Rational choice-diskurs:Ungdomsskolen skal være fagligSer man på ungdomsskolen ud fra enrational choice-diskurs, vælger de unge undervisning, der sikrer demen nytte-maksimering, og som stiller dem fagligt bedre ifremtiden. Ønsker den unge fx en fremtidig karriere medmegen rejseaktivitet, vælger den unge måske sprogunder-visning eller kulturfag. Hvis den unge gerne vil i gymnasietog mangler matematiske kundskaber, vælges matematik osv.Grundlogikken er, at den unge planlægger fremadrettet oger rationel og individuel.Set i det perspektiv bør ungdomsskolen styrke de bogligefag og sikre, at der er høj grad af målbarhed og synlighed iresultaterne af gennemførte undervisningsforløb - fx meddiplomer og test-virksomhed.
Mellem folkeoplysning og benhårde kompetencer
15
Medarbejderne bag tallene:Stor metodefrihed og fælles mål skabergod trivselHvert andet år udarbejdes der i Københavns Kommune en trivselsanalyse, der tager temperaturen på de kom-munale arbejdspladser. Da trivselsanalysen kom i november, var det god læsning. På en skala fra 1-6, hvor 6 erdet bedste, lander ungdomsskolen samlet set på 4,9, når det kommer til trivsel og tilfredshed blandt medarbej-derne. Men hvad skaber en god arbejdsplads, og hvilke udfordringer har ungdomsskolen som arbejdsplads?
Egentlig er de sat i stævne for at fortælle om ungdoms-skolen som arbejdsplads, men inden skribenten får set sigom, går snakken livligt om noget andet. Nemlig det, de eri ungdomsskolen for - de unge. Og selvom de to medarbej-dere kommer fra to forskellige hjørner af ungdomsskolen,er der tydelig samklang i deres mål for deres arbejde. Denfaglige undervisning går hånd i hånd med et stærkt blik forelevernes personlige afklaring og udvikling:- Vi har dem kun et år, så vi skal lære dem godt at kendehurtigt, som en af dem forklarer. Og de understreger, at deter et privilegium for dem at være en del af og være med tilat skabe, hvad flere af deres elever kalder for ”deres bedsteskoleår”.Frie hænderDe to lærere er Lisa Uebel og Søren Skov. Lisa har netophaft ”kobberbryllup” i ungdomsskolen og underviser påByhøjskolen i dansk og design. Søren har tidligere arbejdetpå Dagkursus, men har nu været tre år på UngdomsskolenAmager som lærer på internationaliserings-linjen på 10.klasse.Hvordan er det at arbejde i ungdomsskolen?- Vi har selvfølgelig læseplaner, som vi skal overholde, mengrundlæggende synes jeg, at vi har ret frie hænder til at til-rettelægge undervisningen, som vi finder bedst, siger Sørenog fortsætter:- Fx er jeg lærer på internationaliseringslinjen, og jeg har iden grad fået lov til at sætte en række forskellige aktiviteteri gang på det internationale område. Du arbejder selvstæn-digt, og der er opbakning til, at du arbejder med de områ-der, som du brænder for. Det gør, at man tager meget mereansvar for sin arbejdsplads.Søren uddyber:- Samtidig er der et godt kollegaskab, hvor der er megetsparring. Ude hos os er der ikke nogen, der flyver ud afdøren, når klokken ringer. Du sidder typisk lige og runderdagen af sammen dine kolleger og sparrer med dem. Det erhelt anderledes end andre steder, hvor jeg har undervist.Der er et fællesskab omkring undervisningen.Lisa supplerer:- Vi bruger også hinanden meget, og man mærker, at folkgår op i det, de laver. Hos os arbejder vi sammen to og to inoget af hovedfagsundervisningen, og det gør det også lidt
sjovere at udvikle undervisningen.Søren fortsætter:- Vi er ufattelig forskellige ude hos os, men alligevel formårvi at skabe et godt samarbejde. Det handler om miljø, ogder tror jeg, at vi på Amager har haft nogle stærke ”kultur-bærere”, fortæller han og nævner navnene på nogle af sinekolleger, der har arbejdet en årrække på Amager.- Man kan vel nærmest kalde det en slags ”institutionelsocial arv”!Pædagogisk ledelse, ja tak!Både Søren og Lisa peger på behovet for, at der er en stærkpædagogisk ledelse. De hilser gerne velkommen, at deresledere tager del i udviklingen af den pædagogiske linje.Lisa forklarer:- Når vi netop arbejder meget selvstændigt, så er det vigtigt,at der er en gennemsigtighed, og at ledelsen sætter enpædagogisk linje. Min leder kommer nogle gange ind ogdeltager i undervisningen, og det sætter jeg stor pris på. Deter vigtigt for mig, at hun kender den pædagogiske hverdag,siger hun og fortsætter:- Det gode arbejdsmiljø handler om forebyggelse. Og detkræver et ledelsesmæssigt nærvær. Og det kræver, at ledel-sen er god til at håndtere konflikter – både når de er der,men også når de er på vej.Søren nikker og supplerer:- Jeg kan se, at de administrative opgaver tager meget tid framin leder, og jeg tror, at det kunne gavne ungdomsskolen påmange måder, hvis der var en pædagogisk ledelse – netopfordi vi er meget forskellige.Lisa siger:- Der tror jeg, at efteruddannelse spiller en vigtig rolle.Efteruddannelse skal være et fælles anliggende, og vi skalefteruddanne os sammen. Det vil være med til at skabe entydelig pædagogisk linje og fælles pædagogisk platform.De to medarbejdere drejer i flere omgange samtalen ind påderes elever og de fagligt svage unge, som Lisa og Sørengerne ser, at der er flere tilbud til og et stærkere samarbejdeomkring. Ord som indslusningsforløb, afklaring og rumme-lighed hvirvler rundt i lokalet. De to medarbejdere bekræf-ter trivselsanalysen: Det giver mening at være medarbejder iungdomsskolen. Og de tilfører den en ekstra dimension:Det er båret af et stærkt engagement.
16
Medarbejdertrivsel
Den sidste lørdag i januar holder ungdomskolen sin årligemedarbejdertemadag. Den faste tradition blev i år udbyggetmed endnu et medarbejderarrangement - nemlig en som-merfest.Begge medarbejderarrangementer byder på faglige oplæg,videndeling og kollegial hygge. Her ses nogle af medarbej-derne i Vartovs gård på temadagen.
Hver andet år udarbejder Københavns Kommune entrivselsundersøgelse. Ungdomsskolens svarprocent var79%. Bagerst i årsberetning ses de spørgsmål, hvor ung-domsskolen scorer højest og lavest. Trivselsanalysenkan downloades påwww.ungdomsskolen.kk.dk.
Medarbejdertrivsel
17
En KICKstart til et bedre livFra 1998-2000 havde ungdomsskolen projektet KICK - et it-forløb målrettet til unge, der ikke passede ind i tra-ditionelle uddannelsesmiljøer. Jonas var lærer på projektet, og Michael og Ronni var elever.Her fortæller de om et skoleforløb, der for begge elever blev et markant vendepunkt i deres liv.
videre med at arbejde med it. Dernæst gik jeg meget op i, at- Første dag vi mødte op, skulle vi sidde på papkasser. Såvi fik skabt trygge rammer. Flere af eleverne var potentielleblev vi bedt om at åbne kasserne. Indeni var der en stol,mobbeofre, men der var ikke mobning i projektet. Der varsom vi skulle samle, fortæller Ronni, og alle om bordet gri-et unikt sammenhold - det var både skole, familie og ar-ner. Episoden fortæller meget godt om KICK-projektet, hvorbejdsplads på samme tid. Dernæst var KICK også et frirum.arbejdsformen var noget anderledes end i de traditionelleEleverne kunne fx blive derskoleforløb. Jonas Shargawi Mahmud, der iefter skoletid.dag er it-koordinator i ungdomsskolen, var- Hvis nu man lavede en eller anden dag ogtog de gamle KICK elever ind, og de fortalte,- Ja, i stedet for at hænge pålærer på projektet. Han forklarer:hvor de var henne nu, og hvad de lavede.gaden, som vi plejede, bryder- Ligesom i den virkelige verden arbejdedeAltså ikke for at sige, at vi kommer et ellerMichael ind, som også forkla-vi problemorienteret: ”Her er en opgave.andet sted og bliver direktører og alt muligt,rer, at den forkerte løbebaneFind ud af, hvordan du vil løse den!”. Vimen at man ligesom er nået et skridt videre.netop starter med fascinatio-startede ikke med teorier fra bøgerne, menFor jeg tror helt ærligt mange ligesom har setnen af drengene med penge ogkoblede det på undervejs.til Jonas, læreren. Han har prøvet det og det,smarte biler på gaden.han har været de og de steder. Nu ser I, at”Lange skolekarrierer”det er muligt for andre at komme den vej.KICK-projektet fungeredeRonni og Michael havde begge en delMartin, KICK’ertrods sin succes kun i de to år.skoleskift bag sig, eller - som de grinendeCitat fra evalueringen (2000) af KICK.Flere af drengene har stadigkalder det - ”lange skolekarrierer bag sig”,kontakt med hinanden og medinden de kom til KICK-projektet. Fælles forJonas. De har klaret sig godt. For Jonas satte KICK også sinedem begge var, at de ”lavede ting, som de ikke skulle”, ogspor:begge var på vej ind på en forkert løbebane:- Da jeg sagde farvel til drengene, kunne jeg slet ikke fore-- For mig blev mødet med Jonas et klart vendepunkt, forkla-stille mig, at der skulle komme et nyt hold. Man knytter sigrer Ronni, der i dag arbejder som konduktør (arbejdsledertil dem, og jeg var så involveret, at jeg havde svært ved at sehos en malermester). Han fortsætter:mig selv i rollen som underviser igen i et lignende forløb.- For mig handlede KICK-projektet meget om lærerne. Vihavde respekt for ham, fordi han også selv havde prøvetmange ting, og så var han både vores skolelærer og kamme-rat. Vi vidste, at vi altid kunne komme til ham med voresproblemer, og Jonas hjalp mig meget - også efter skole.FAKTAMichael blev uddannet som salgsassistent, og i dag har hansit eget firma, hvor han importerer lamper fra Italien. Hansupplerer:- Han hjalp os med at finde ud af at blive voksne. I dag erdet forhåbentligt blevet bedre i skolerne, men dengang føltejeg, at lærerne talte til os som børn i skolen. Læreren skalvære i niveau.It som omdrejningspunktJonas uddyber KICK-projektet:- Der var tolv drenge i KICK-projektet, og kriteriet var, at dehavde en interesse i it. Den fælles interesse var et godt ud-gangspunkt. Når læreren brænder for noget, så er det sværtikke at blive smittet af det - og flere af drengene er også gåetKICK er en forkortelse forKeys to InternationalComputer Knowhow.Det to-årige EU-støttede projektsluttede i juni 2000. KICK var et to-årigt eksperi-ment, der aldrig kan gentages på samme måde, fordidet foregik i én bestemt kontekst og med én bestemtgruppe unge, som på samme tid var målgruppe forog deltagere i et udviklingsprojekt.Disse unge gik alle videre i uddannelse eller arbejde.Det er stadigvæk dem, der er KICK, men erfaringernefra KICK-projektet er anvendt i andre projekt- ogundervisningssammenhænge.
18
Tidligere elever
Ronni, Jonas og Michael er tilbage i klasselokaletefter ti år. For Ronni og Michael, der begge havde endel skoleskift bag sig, blev KICK og mødet med dereslærer, Jonas, et markant vendepunkt i deres liv.
Michael og Martintil undervisningen i KICK for 10 år siden.
Tidligere elever
19
Apropos
Skolerådets formandskab på besøg i ungdomsskolen
Ungdomsskolen Amagerer udnævnt til at væreSchule ohne Rassismus-skole
Skolerådets formandskab var den 2. november på besøg hosUngdomsskolen Amager. Skolerådets opgave er at følge,vurdere og rådgive undervisningsministeren om det fagligeniveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen ogungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen.Skolerådet havde rettet henvendelse til US-Centret, ung-domsskolernes landsforening, om, at de ønskede at besøgeen ungdomsskole. Lærere og elever fra ungdomsskolensforskellige undervisningstilbud fortalte sammen med ung-domsskolens ledelse om ungdomsskolens forskellige un-dervisningstilbud og forklarede blandt andet, hvordan dissetilbud bidrager til højere faglighed, og hvordan vi arbejdermed at kvalificere det tværfaglige samspil på ungeområdet.Ungepakken pakket ud i København
I slutningen af november blev Ungdomsskolen Amagersom den første skole i Danmark udnævnt til at væreSchuleohne Rassismus-skole- ”Skole uden racisme - Skole medvisioner”.Schule ohne Rassismuser en Berlin-baseret organisation,der arbejder mod diskrimination og især racisme. Der erSchule ohne Rassismus-skolerfordelt i Europa, men ikkenogen i Danmark. Det inspirerede lærere fra Ungdomssko-len Amager på studietur i Berlin for to år siden til at søgeom, at deres skole skulle udnævnes.For at blive udnævnt skal minimum 70% af skolens eleverog medarbejdere skrive under på en erklæring om, der ikkeer nogen form for diskrimination på skolen. Endvidere skalskolens lærere skrive under på, at de vil arbejde målrettetmod racisme og sætte diskriminationshæmmende projekteri søen. Et tredje krav er, at skolen har en kendt protektor.Ungdomsskolen Amagers protektor er Bajram Fetai, som erprofessionel fodboldspiller for FC Nordsjælland og den før-ste officielle landsholdsspiller med anden etnisk baggrund.Ungdomsskolen Amager planlægger en officiel festlighol-delse af udnævnelsen i starten af det nye år.Sydkoreansk tv-hold på besøg i ungdomsskolen
Folketingen vedtog i 2010 Ungepakken 2, der sætter fokuspå målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skalhave gennemført eller være i gang med en ungdomsud-dannelse, senest når de er 25 år. Loven skærper kravene oggiver nye redskaber på børne- og ungdomsområdet, der skalsikre, at unge er i gang med uddannelsesaktiviteter.Der sker et skift i vejledningens fokus fra vejledning af alleelever i grundskolen fra 6. klasse til et fokus på 15-17-årigemed særlige vejledningsbehov. Samtlige unge får pligt tilat være i gang med forløb med uddannelsesperspektiv tilde fylder 18 år, og kommunerne har ansvar for at stillerelevante tilbud til rådighed for målgruppen. Det vigtigstestyringsredskab bliver en vurdering af uddannelsesparathedog udarbejdelse af uddannelsesplaner. Med afsæt i uddan-nelsesplanerne skal der løbende følges op på de unge.Ungdomsskolen har gennem året sammen med Ungdom-mens Uddannelsesvejledning (UU), Børne- og Ungdomsfor-valtningen og andre medvirket i udredning af lovpakkensimplikationer for Københavns Kommune samt i udviklingaf forslag til varetagelse af de nye opgaver.En endelig beslutning om konkrete tiltag afventer en samletanalyse af ungdomsuddannelsesområdet, som forventesafsluttet foråret 2011.
I marts fik ungdomsskolen en af de lidt mere usædvanligehenvendelser. Et sydkoreansk tv-hold fra den offentlige tv-station EBS, Educational Broadcasting System, ville gernebesøge ungdomsskolen. De besøgte også en jysk efterskole,Det Frie Gymnasium og Skt. Annæ.Deres interesse i ungdomsskolen var begrundet med, atungdomsskolens i deres øjne utraditionelle tilgang til un-dervisning, formår gennem et anerkendende studiemiljø atlevere undervisning af høj kvalitet.Tv-holdet besøgte blandt andet Dagkursus, Byhøjskolen,Ungdomsskolen Østerbro og lektiecaféen i Mjølnerparken.Ungdomsskolen har som tak for besøget modtaget en halvtime lang udsendelse... På sydkoreansk!
20
Apropos
Fornem pris til Ordskælv!
Second Chance-tilbudi København giver inspiration til tilbud i Polen
Det blev en ekstra sprød og sød rådhuspandekage, som læ-rerne fra Ungdomsskolen Nørrebro Karen Siercke og LuiseJørgensen kunne sætte tænderne i den 14. april. På vegneaf deres forening Hygge Factory fik de nemlig overrakt denfornemme Børnehjælpsdagens Lillebror Pris af skuespil-ler Timm Vladimir for projektet Ordskælv!, der hvert årtildeles en eller flere personer, organisationer eller forenin-ger, som i det forgangne år har ydet en indsats ud over detsædvanlige.Karen og Luise har siden efteråret 2009 stået for projektetOrdskælv!, hvor 14 unge mødtes to aftener om ugen på Nør-rebro Bibliotek og Medborgercenter.De unge i Ordskælvs!-projektet har arbejdet én-til-én meden stor gruppe af frivillige om at idéudvikle, skrive, illu-strere og redigere hver deres historie på 2200 ord om Nør-rebro. Og det kom der bogen2200 N – orakler, shawarmaerog bristede fordommeud af.Bogen kom på gaden februar 2010. Udover æren fulgte dermed prisen på 50.000 kr. en statuette lavet af billedhugge-ren Hanne Varming.Amager 10. klassedeltager i det interaktive netværk Global Junior Partners
Ungdomsskolen havde i august besøg af en gruppe, derbestod af repræsentanter fra Caritas og forvaltningen i So-pot, skal med penge fra EU’s socialfond i ryggen, forsøge atetablere en polsk pendant til dele af Københavns Kommu-nes second chance-tilbud. Gruppen besøgte Dagkursus, NyeVeje, 10. Plus og KTS, produktionsskolen K-U-B-A, EGU ogStartkursus og Rådhuset.Når tilbuddet i Sopot er kommet op at stå i foråret 2011,får København igen besøg - denne gang af lærere og andreansatte i tilbuddet. Senere skal fagpersoner fra Københavntil Sopot for at evaluere tilbuddet. Herefter er det initiativ-tagernes håb, at tilbuddet vil kunne blive en del af systemet- i Sopot såvel som i andre dele af Polen.Nyt navn i Valby og ny adresse på Østerbro
Ungdomsskolen i Valby hedder nu Ungeskolen i Valby.Skolen blev forvekslet med områdets fritidsundervisnings-tilbud, og det er årsagen til navneskiftet.Ungdomsskolen Østerbro flyttede d. 10. maj efter flere årpå Randersgade Skole til Gammel Kalkbrænderivej 13 påØsterbro. Efter sommerferien fulgte Ungdomsskolens 8+9.klasse efter. Villaen på Gammel Kalkbrænderivej husedetidligere Skolepsykiatrisk Center.2010 blev et evalueringsår i ungdomsskolen
Amager 10. klasse deltager i det interaktive globale netværkGlobal Junior Partners, hvis formål er, at byer verden overbliver inspireret af og videndeler omkring innovative løs-ningsmodeller på verdensomspændende problemer.Amager deltog også sidste år, men har udvidet engagemen-tet i år, der kommer til at indeholde fire elementer:1) En New York-tur for elever i maj 2011,2) Iværksætteri-linjen i 10. klasse følger op på sidste årsbidrag til Global Partners Junior, som var en tegning til etøkologisk online-supermarked, ved i år at udvikle et pro-jekt, der kan bidrage til at reducere rygning internationalt,3) elever fra fritidsundervisningens franskhold kommuni-kerer via Global Partners Junior med deltagere fra franskta-lende lande,4) og så oprettes der en ”Power Group” for elever med sær-ligt gode forudsætninger.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde idecember 2010 en landsdækkende evaluering af ungdoms-skolens heltidsundervisning.Derudover havde ungdomsskolen i Københavns bestyrelsebestilt en evaluering af almenundervisningen i København.Den kom i 2010 og pegede på mulige udviklingsområder foralmenundervisning.Begge evalueringer kan downloades på Danmarks Evalu-eringsinstituts hjemmeside.
Apropos
21
Ungdomsskolen i tal
Ungdomsskolens samlede udgifter i 2009Løn, lærere i heltidsundervisningenLøn, lærere i den almene undervisningLøn, pædagogisk medhjælpLøn, ledelseLøn, administration og teknikUndervisningsmidler og driftUdgifter i alt30,310,12,35,96,713,7mio.mio.mio.mio.mio.mio.
Udviklingen i elevtalUnge 13-17-årige i KbhAlmenundervisningCPR-elever*HoldeleverCPR-elever i % af målgruppenHeltidsundervisning• Antal elever • Elever i % af målgruppen Elever i ungdomsskolen i alt07/08 08/09 09/1019.274 19.893 20.272
5.506 5.6765.62311.056 11.701 11.50228,6 28,527,7
69,0 mio.
647 3,4 6.153
683 760 3,4 3,76.3596383
MedarbejdereUngdomsskolen havde i 2010 382 undervisere ansat.Heraf er 155 månedslønnede, og 227 er timelærere. Der-udover er der 17 teknisk/administrative medarbejdere og11 ledere.Midler til kompetenceudvikling538.273 kr.TrivselHver andet år udarbejder Københavns Kommune entrivselsundersøgelse - senest november 2010. Ungdoms-skolens svarprocent var 79% og havde en samlet indika-tor på 4.9 på en skala på 1-6 (4-6 = tilfredsstillende ellermeget tilfredsstillende). Her ses Top 5 og Bund 5.Top 5• Lige muligheder for medarbejdere uanset køn 5.6• Lige muligheder for medarbejdere uansetetnisk baggrund5.5• Jeg forventer at kunne holde til mit arbejdei mere end to år endnu5.4• Jeg kan se meningen med mine arbejdsopgaver 5.4• Jeg kender målene for mit eget arbejde5.4Bund 5• Min arbejdsplads har tilbud på arbejdspladsen,der gør, at jeg kan holde mig i form2.3• Min arbejdsplads har tilbud, der hjælper migtil at spise sundt2.5• Der er et godt indeklima på min arbejdsplads 3.8• Jeg kan udføre mit arbejde uden at blive udsatfor generende støj3.9• Jeg spiser sundt på min arbejdspladsfx sund frokost og sunde mellemmåltider3.9
* CPR-elever er elever, der går til et eller flere hold.
KønDer var:3.469 piger2.914 drenge
Alder10-årige: 13512-årige: 30714-årige: 1.13816-årige: 1.21218-årige: 2191600
11-årige:22913-årige:85415-årige: 1.50717-årige:67019-24-årige: 112
1200
800
400
0
10
11 12 13
14 15 16
17 18 19-24
22
Nøgletal
Puljer og fondeNørrebropuljen• Nørrebronx News20.000 kr.Edvard Pedersens Bibliotekfond• Nørrebronx News30.000 kr.Nørrebro Lokaludvalg• Nørrebronx News30.000 kr.Comenius• ”Birds in English”, Dagkursus14.868 kr.• ”World is screaming silently”-klimaprojekt, Dagkursus130.907 kr.• Volontørordning (EVS)7.274 kr.Skolestyrelsen• Udvikling af 10. Plus490.000 kr.Bispebjerg Lokaludvalg• Streetfodboldturnering i Nordvest50.000 kr.• Showtime og rap i Nordvest10.000 kr.• Stjerner i Nordvest10.000 kr.Nordea-fonden• Streetfodbold NV240015.000 kr.Vesterbro lokaludvalg• RAPKINGS, Vesterbro15.000 kr.Østerbro Lokaludvalg• RAPKINGS, Østerbro10.000 kr.Nørrebro Lokaludvalg• RAPKINGS, Nørrebro10.000 kr.Statens Kunstråd, Huskunstnerordningen• ”Modsatte Sind”, til kunstner (se s. 8-9) 54.000 kr.Videre til en ungdomsuddannelseSkole• • • • • • Elevnormering 2009-10641401864610232
Fagsammensætning i den almene undervisningI 2010-11 blev der udbudt 501 hold vedsæsonstart*.183 boglige hold158 kreative og musiske hold88 sport- og friluftlivshold31 knallerthold41 øvrige hold (IT, debat, samfund, rejser etc.)
* Holdudbudet skal tages med forbehold, da fagsætningen æn-drer sig i løbet af sæsonen efter udbud og efterspørgsel.
Gennemstrømning792132186010234
Tilmeldt en ungdomsudd. % af elevnormering3425132459553 %18 %71 %9%58 %16 %
DagkursusUS i Hindegade10. klasse AmagerNye VejeByhøjskolen8+9. klasse
Tallene for tilmelding til ungdomsuddannelse er vejledende.
6-by-sammenligningI praksis er det vanskeligt at udarbejde sammenlignelige nøgletal. 6-by-samarbejdet, der består af landets seks størstekommuner (København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers), har dog i rapporten6-by Nøgletal 2009vovetforsøget. Nøgletallene udarbejdet hvert andet år.Idéen er at lave et fælles grundlag for at kunne vurdere forskelle og ligheder i udgiftsbelastningen og serviceniveaukommunerne imellem. 6-by-samarbejdet gør opmærksom på, at de er klar over, at tallene ikke giver den fulde forklaringpå forskelle, men snarere giver muligheden for at stille spørgsmål til både forskelle og ligheder.6-by-sammenligning (ungdomsskoleområdet)• • • • GennemsnitKøbenhavn120 kr.41 elever101.000 kr.61.501.000 kr.* Gennemsnittet indeholderudgifter for ungdomsskole-klubber i Aalborg.
Nettoudgift pr. indbygger i kommunen i kr.146 kr. *Antal CPR-elever i procent af aldersgruppen55 eleverNettoudgift pr. cpr-elev i kr.179.000 kr.Nettodriftsudgifter i kr.32.434.000 kr.
Kilde: 6-by Nøgletal 2009
Nøgletal
23
Kontaktungdomsskolen
Københavns Kommunes UngdomsskoleFredericiagade 39, 4. sal1310 København Kwww.ungdomsskolen.kk.dk[email protected]
24