UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 167: Forslag til lov om ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

§1I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-dannelse, jf. lov nr. 639 af 14. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Over alt i loven ændres »godtgørelse eller tilskud til befordring« til: »godtgørelse og tilskud tilbefordring«.2.I§ 1udgår »eller arbejdsmulighed«.3.§ 2, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de betingelser, der skal væreopfyldt for at opnå godtgørelse og tilskud til befordring, jf. stk. 1, og kan herunder fastsætte nærme-re regler om, hvilke former for beskæftigelse der kan berettige til godtgørelse og tilskud til befor-dring.«4.I§ 3, stk. 1,indsættes efter »opnå godtgørelse«: »og tilskud til befordring«.5.§ 3, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilke godtgørelsesordninger,der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og hvilke offentlige ydelser, der er omfattet af stk. 1, nr. 3.«6.I§ 5, stk. 1,ogstk. 2, 2. pkt.,udgår »eller arbejdsmulighed«.7.§ 5, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ikke kan udbetalesgodtgørelse efter stk. 1 til en deltager, der tidligere har deltaget i den samme uddannelse flere gangemed godtgørelse inden for det samme kalenderår. Endvidere kan undervisningsministeren fastsætteen øvre grænse for det antal uger, beregnet på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid, jf. stk. 2,for hvilke der kan udbetales godtgørelse til den enkelte deltager inden for det samme kalenderår.«8.I§ 5indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse efter stk. 2, herun-der regler om, i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse til deltidsbeskæftigede deltagere i uddan-nelse.«9.I§ 7indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan ske udbetaling af godt-gørelse til arbejdsgivere, jf. stk. 1, før det er konstateret, at der er sket lovpligtig indberetning tilindkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, af lønoplysninger for den periode, hvori uddan-nelsen har fundet sted. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffe-lovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.«10.I§ 8indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Tilskud til befordring kan udbetales til en arbejdsgiver, hvis denne er forpligtet til enten atudbetale et beløb, der mindst svarer til det befordringstilskud, som lønmodtageren ellers kunne havefået udbetalt, eller til at afholde alle udgifter til lønmodtagerens befordring i forbindelse med ud-dannelsen, og lønmodtageren har godkendt, at udbetaling af tilskud til befordring sker til arbejdsgi-veren.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

11.§ 8, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til befordring, herunderom, at der ikke kan opnås tilskud til befordring, hvis der ikke kan opnås godtgørelse, jf. § 5. Under-visningsministeren kan desuden fastsætte en bagatelgrænse for udbetaling af tilskud til befordring.«12.§ 18, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Registre, som er oprettet af undervisningsministeren efter stk. 1, kan samkøres i det om-fang, det tjener administrative eller tilsynsmæssige formål. Registrene kan ligeledes samkøres medSkatteministeriets registre med henblik på kontrol af, om en arbejdsgiver har foretaget lovpligtigindberetning til indkomstregisteret, jf. § 7, stk. 2. Arbejdsløshedskassernes registre kan med tilsva-rende formål samkøres med Skatteministeriets registre for så vidt angår den enkelte arbejdsløsheds-kasses egne medlemmer. Registre, oprettet af undervisningsministeren efter stk. 1, kan endeligsamkøres med arbejdsløshedskassernes registre med henblik på kontrol af, om tilskudsbetingelserneer opfyldt.«13.I§ 19indsættes somstk.5:»Stk. 5.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indgivelse og behandling af klage,herunder om frister.«§2I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 26. marts 2010, somændret ved § 22 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, foretages følgende ændring:1.§ 21, stk. 1-3,affattes således:»§ 21.Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompeten-cebeskrivelse, og deltagere i individuel kompetencevurdering efter denne lov, kan opnå tilskud tilkost og logi, jf. dog stk. 2Stk. 2.Det er en forudsætning for tilskud til kost og logi, at deltageren opfylder betingelserne fortilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Justering af muligheden for at deltage i uddannelse med godtgørelse efter fratræden2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Afskaffelse af muligheden for tilskud til befordring til ikke beskæftigede og en række andre grupper2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Præcisering af, hvilke offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne, der afskærer mod-tagelse af godtgørelse og tilskud til befordring2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Afskaffelse af begrebet ”godtgørelse for tabt arbejdsmulighed”2.4.1. Gældende ret2.4.2. Den foreslåede ordning2.5. Modvirkning af utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen2.5.1. Gældende ret2.5.2. Den foreslåede ordning2.5.2.1. Begrænsning af godtgørelse til samme uddannelse inden for et kalenderår2.5.2.2. Begrænsning af antal uddannelsesuger med godtgørelse inden for et kalenderår2.5.2.3. Kontrol af, om der er udbetalt løn2.5.2.4. Adgang til samkøring af registre2.6. Mulighed for, at arbejdsgiveren indtræder i deltagerens ret til tilskud til befordring2.6.1. Gældende ret2.6.2. Den foreslåede ordning2.7. Regler for indgivelse af klage2.7.1. Gældende ret2.7.2. Den foreslåede ordning2.8. Afskaffelse af muligheden for tilskud til kost og logi til ikke beskæftigede samt justering af regel omkost og logi fra uddannelsesstedet2.8.1. Gældende ret2.8.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningI indledning til bemærkningerne til forslaget til ny hovedlov om godtgørelse og tilskud til befordring veddeltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lovforslag nr. 148 af 25. februar 2010, vedtaget somlov nr. 639 den 14. juni 2010, tilkendegives det, at et væsentligt sigte med forslaget er at etablere retligerammer for digital ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring. Digitaliseringen af området har tilformål at lette arbejdet med ordningen for både arbejdsgivere, uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser, ogdigitaliseringsarbejdet blev påbegyndt kort efter lovens vedtagelse. Det blev i den forbindelse efterhåndenklart, at der er enkelte punkter i den nye hovedlov, som bør tilpasses, for at digitaliseringen af ansøgnings-proceduren kan ske på en måde, der mærkbart letter administrationen og ansøgningsproceduren.Specielt for så vidt angår tilskud til befordring og tilskud til kost og logi har lovforslaget til formål at for-enkle tilskudssystemet og dermed lette arbejdsgangene og mindske det manuelle arbejde ved tildeling aftilskud. Formålet er desuden at målrette anvendelsen af de midler, der er afsat til erhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse mod personer, der er i ordinær beskæftigelse. Midlerne tilvejebringes overvejende gennemindbetalinger fra arbejdsgiverne gennem overførsler fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.I løbet af de sidste par år er Undervisningsministeriet og herunder Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttegennem en række konkrete sager blevet opmærksomme på, at der i en vis udstrækning sker en uhensigts-mæssig anvendelse af reglerne om godtgørelse og tilskud til befordring. Ved ændringsbekendtgørelse nr.1545 af 27. december 2009 af bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivel-ser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., blev der indført enstramning af adgangskravene til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. gennem skærpede krav til deltagernes be-skæftigelse og, for så vidt angår personer uden fast bopæl i Danmark, deres bopælsforhold under opholdether i landet. Herudover blev der i foråret 2010 indgået en partnerskabsaftale med skoleforeningerne om atindføre en ”nultolerancepolitik” over for brud på det regelsæt, der regulerer AMU-området. Nultolerancepo-litikken har medført en skærpet sanktionering i form af tilbagetrækninger af tilskud og udbudsgodkendelserover for godkendte institutioner af udbud, der ikke har overholdt reglerne. Det skønnes dog nødvendigt medyderligere forholdsregler mod utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen i form af en række stramningeraf betingelserne for at modtage godtgørelse og tilskud til befordring. I denne forbindelse foreslås det også, atder oprettes en fælles database med oplysninger om alle udbetalinger inden for det samlede godtgørelsessy-stem, som skal være tilgængelig for både Undervisningsministeriet og arbejdsløshedskasserne.Dette lovforslag har således til formål at foretage tilpasninger, der kan smidiggøre digitaliseringsprocessen,foretage en række stramninger, der kan modvirke utilsigtet brug af ordningen, samt at forenkle tilskudssy-stemet og målrette det mod personer i ordinær beskæftigelse for dermed at lette arbejdsgangene for bådearbejdsgivere, uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser. Desuden rummer forslaget en række mindre præ-ciseringer.

2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Justering af muligheden for at deltage i uddannelse med godtgørelse efter fratræden2.1.1. Gældende retDe gældende regler for deltagelse i uddannelse med godtgørelse omkring en opsigelse fremgår i dag af § 2,stk. 2, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 564 af 8. juni 2009 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet vok-sen- og efteruddannelse. I overensstemmelse med, at godtgørelse er forbeholdt personer i beskæftigelse, de-fineres det i disse bestemmelser, hvad der skal forstås ved beskæftigelse i en opsigelsessituation. Det fremgårsåledes af § 2, stk. 2, nr. 1, at en person, der begynder på en uddannelse i umiddelbar forlængelse af et ansæt-telsesforholds ophør, anses for beskæftiget under uddannelsen, hvis der mellem den pågældende og dennesarbejdsgiver er indgået en aftale om deltagelse i uddannelse, før den pågældende blev afskediget. Af § 2, stk.2, nr. 2, fremgår det, at en person, der er opsagt eller selv har sagt op, og som deltager i uddannelse i opsigel-sesperioden, anses for beskæftiget. Hvis uddannelsesperioden strækker sig ud over opsigelsesperioden, ansesden pågældende fortsat som beskæftiget, hvis den pågældende har fået adgang til uddannelsen, før den på-gældende blev sagt op eller selv sagde op.2.1.2. Den foreslåede ordningI forslaget til den kommende nye hovedlov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lovforslag nr. L 148, fremsat den 25. februar 2010, tilkendegivesdet i bemærkningerne til § 2, stk. 2, at ”Det er tillige hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætteregler om, at opsagte og fratrådte lønmodtagere i visse tilfælde kan opnå godtgørelse, som det er tilfældetefter den gældende bekendtgørelse om godtgørelse”.Det forekommer imidlertid, at den gældende bekendtgørelse, jf. ovenfor, udstrækker beskyttelsen af løn-modtagerens interesse i at kunne færdiggøre et uddannelsesforløb meget langt ved også at dække tilfælde,hvor den pågældende selv har sagt op. Det er derfor hensigten at justere bekendtgørelsens bestemmelser medhjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse således, at der kun vil være mulighed for at afslutte enuddannelse med godtgørelse ud over fratrædelsestidspunktet, hvis den pågældende er blevet afskediget, menikke i tilfælde, hvor den pågældende selv har sagt op.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.2.2. Afskaffelse af muligheden for tilskud til befordring til ikke beskæftigede og en række andre grupper2.2.1. Gældende retEfter de nu gældende regler er målgruppen for tilskud til befordring beskæftigede lønmodtagere, selvstæn-dige erhvervsdrivende samt personer, der hverken er berettiget til dagpenge eller andre ydelser efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitikeller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark. Det indebærer, at en række per-soner uden for arbejdsmarkedet kan modtage tilskud til befordring. Der er fx tale om pensionister, personer,der forsørges af ægtefællen, personer, der lever af deres formue og lignende. Definitionen af, hvilke ikkebeskæftigede personer, der har mulighed for at få tilskud til befordring, blev oprindeligt fastlagt i § 21, stk. 1,i lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og er ikke ændret siden, selv om reglerneom tilskud til befordring nu er overført til lov nr. 639 af 14. juni 2010 om godtgørelse og tilskud til befor-dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.Både i henhold til de gældende regler i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-uddannelse og efter reglerne i den kommende hovedlov er der mulighed for, at en række andre grupper endde ovenfor nævnte kan modtage tilskud til befordring, også selv om de ikke har mulighed for at modtagegodtgørelse. Der er tale om elever på erhvervsuddannelserne, modtagere af statens uddannelsesstøtte og sta-tens voksenuddannelsesstøtte (SVU), modtagere af offentlige ydelser, som ikke falder ind under de kategori-er, som udtrykkeligt afskærer tilskud til befordring, jf. ovenfor, og endelig personer, som deltager i uddan-nelse i deres fritid.

2.2.2. Den foreslåede ordningHensigten med den foreslåede ordning er at knytte godtgørelse og tilskud til befordring tæt sammen såle-des, at kun hvis betingelserne for at modtage godtgørelse er opfyldt, kan der også udbetales tilskud til befor-dring. Formålet er at målrette anvendelsen af de midler, der er afsat til erhvervsrrettet voksen- og efterud-dannelse, til personer i ordinær beskæftigelse, som er den gruppe, godtgørelsesreglerne tager sigte på, jf. § 1i den kommende hovedlov. Der vil tillige være tale om en administrativ forenkling, idet enkeltsager om til-skud til befordring fremover kan undgås.Gruppen af ikke beskæftigede, der har mulighed for at få tilskud til befordring, blev som nævnt ovenforoprindelig defineret i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og det fremgår af bemærkningerne til § 21, stk. 1, ilovforslag nr. L 73, forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som blev fremsat den 6. november2002, at ”Der vil derfor komme til at ske en tilsvarende afgrænsning af den gruppe, der får ret til befordrings-tilskud og tilskud til kost og logi svarende til gruppen med ret til godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettetvoksen- og efteruddannelse”.Bemærkningsteksten har indtil nu mest haft karakter af en hensigtserklæring, som ikke hidtil er blevet rea-liseret. Gruppen af personer uden beskæftigelse, som enten er selvforsørgende eller forsørges af ægtefællen,har ikke på noget tidspunkt haft mulighed for at modtage ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse ierhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hverken efter den nugældende lov eller den kommende, men harfortsat mulighed for at modtage tilskud til befordring.Det foreslås derfor, at bemyndigelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., til undervisningsministeren til at fastsætte nær-mere regler om, at personer, der er uden beskæftigelse i Danmark, også kan opnå tilskud til befordring, op-hæves. Det indebærer, at personer, der hverken er berettiget til dagpenge eller andre ydelser efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitikeller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, ikke længere får mulighed for atopnå tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fæl-les kompetencebeskrivelse, og ved deltagelse i individuel kompetencevurdering efter lov om arbejdsmar-kedsuddannelser m.v.Det bemærkes, at de pågældende efter den gældende lovgivning om arbejdsmarkedsuddannelser fortsat vilhave mulighed for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelser m.m., men de vil fremover som hidtil ikke kunnemodtage godtgørelse og, som noget nyt, heller ikke tilskud til befordring.Med forslaget om at ændre indledningen til den kommende hovedlovs § 3, stk. 1, foreslås det, at erhvervs-uddannelseselever (§ 3, stk. 1, nr. 1), uddannelsesstøttemodtagere (§ 3, stk. 1, nr. 2) og modtagere af offent-lige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne (§ 3, stk. 1, nr. 3), også afskæres fra at modtage til-skud til befordring, lige som de i dag er afskåret fra at modtage godtgørelse. For de to førstnævnte person-gruppers vedkommende er der tale om personer, som er i uddannelse, enten med løn fra en arbejdsgiver ellermed støtte fra andre støtteordninger, og selv om det eventuelt kan være praktisk for dem at inkludere et for-løb fra det erhvervsrettede efter- og videreuddannelsesområde i deres igangværende uddannelse, bør det ikkeføre til, at der bliver adgang til tilskud til befordring. For den sidstnævnte gruppes vedkommende gør det siggældende, at der typisk vil være tale om personer, der kun i mindre omfang har tilknytning til arbejdsmarke-det, da de modtager offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne.Det bemærkes, at elever på erhvervsuddannelserne kan modtage tilskud til befordring fra deres arbejdsgi-ver, som har mulighed for at få beløbet godtgjort via tilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2010 om Arbejdsgivernes Elevrefusion kapitel 3.Med forslaget til den ændrede affattelse af § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, foreslås det at bemyndige undervis-ningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at hvis der ikke kan udbetales godtgørelse, uanset årsagenhertil, kan der heller ikke udbetales tilskud til befordring. Der foreslås således en sammenknytning af betin-gelserne for at modtage godtgørelse og tilskud til befordring, hvilket både vil lette den digitale godtgørelses-administration og afskære den restgruppe, der ikke omfattes af de ovenfor beskrevne ændringer, fra at mod-tage godtgørelse. Der er tale om personer, der deltager i uddannelse i deres fritid. De har ikke mulighed for atmodtage godtgørelse, da de ikke har noget tab af arbejdsindtægt under uddannelsen, men de kan i dag mod-tage tilskud til befordring. Disse personer har selv valgt at deltage i uddannelse i deres fritid, og det kan der-

for forsvares at lade dem bære de befordringsudgifter, der er forbundet hermed, ligesom de selv må betaledeltagerbetaling.Som en konsekvens af sammenknytningen af muligheden for at få godtgørelse og muligheden for at få til-skud til befordring foreslås det i lovforslagets nr. 1, at ”godtgørelse eller tilskud til befordring” alle steder iloven ændres til ”godtgørelse og tilskud til befordring”, da udbetaling af tilskud til befordring alene ikkelængere vil kunne forekomme.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 4 og 11, og bemærkningerne hertil.2.3. Præcisering af, hvilke offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne, der afskærermodtagelse af godtgørelse2.3.1. Gældende retEfter den gældende lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lov-bekendtgørelse nr. 555 af 8. juni 2009, har det ingen betydning for retten til at modtage godtgørelse, at ansø-geren modtager offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne. Eneste undtagelse herfra er, atder ikke kan modtages godtgørelse ved siden af statens uddannelsesstøtte (SU) og statens voksenuddannel-sesstøtte (ved deltagelse i heltidsuddannelse), jf. § 4, stk. 2, nr. 2.Af den nye lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-dannelse, lov nr. 639 af 14. juni 2010, fremgår det af § 3, stk. 1, nr. 3, at der ikke kan opnås godtgørelse, hvisden pågældende modtager andre ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne. Bemærkningerne i lov-forslaget, L 148 af 25. februar 2010, til § 3, stk. 1, nr. 3, rummer en række eksempler på, hvad offentlig støttetil dækning af leveomkostningerne kan være. Der kan fx være tale om dagpenge ved sygdom og fødsel, soci-ale pensioner, arbejdsløshedsdagpenge eller andre forsørgelsesydelser under beskæftigelses- eller sociallov-givningen. Det er hensigten i bekendtgørelsesform at præcisere, hvilke ydelser der er tale om, men bekendt-gørelsen er endnu ikke udarbejdet, da loven først træder i kraft den 1. juli 2011.2.3.2. Den foreslåede ordningSom nævnt ovenfor vil det fremover ikke være muligt at modtage godtgørelse, hvis der samtidig modtagesandre offentlige forsørgelsesydelser, men lovteksten giver ikke mulighed for at foretage en vurdering af, omen offentlig ydelse tilsigter at dække leveomkostningerne, og giver heller ikke mulighed for undtagelser fra §3, stk. 1, nr. 3. På den baggrund foreslås det, at bemyndigelsen til undervisningsministeren i § 3, stk. 2, til atfastsætte nærmere regler om de betingelser, der følger af stk. 1, nyaffattes således, at det præciseres, at be-myndigelsen kan anvendes til at fastsættes nærmere regler om hvilke godtgørelsesordninger, der er omfattetaf § 3, stk. 1, nr. 2, og hvilke offentlige ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.Bemyndigelsen vil bl. a. blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang der skal være taleom ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne fuldt ud, eller om der blot skal være tale om delvisoffentlig forsørgelse, for at muligheden for at modtage godtgørelse udelukkes. Det skønnes hensigtsmæssigtmed en mulighed for at præcisere, at fx en delpension eller supplerende dagpenge, der ikke udgør et fuldtforsørgelsesgrundlag, ikke udelukker modtagelse af godtgørelse, men vil medføre et reduceret godtgørelses-beløb.Eksempler på andre offentlige ydelser, der kan udelukke godtgørelse efter § 3, stk. 1, nr. 3, er forsørgelse iforbindelse med anbringelse i døgninstitution eller i en af kriminalforsorgens anstalter, efterløn, folkepensi-on, kontanthjælp, førtidspension, plejevederlag, revalideringsydelse og tjenestemandspension.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.2.4. Afskaffelse af begrebet "godtgørelse for tabt arbejdsmulighed"2.4.1. Gældende retBåde i henhold til den gældende godtgørelseslovs § 4, stk. 1, og i henhold til den kommende lovs § 5, stk.1, er der mulighed for at modtage godtgørelse for tabt arbejdsmulighed. Dette begreb har været brugt i man-

ge år, og det betyder efter fast praksis, at der kan gives godtgørelse til en deltidsbeskæftiget for et antal timer,hvor den pågældende deltager i uddannelse, men – hvis den pågældende ikke deltog i uddannelse – ellersville have været ufrivilligt uden beskæftigelse. Den tabte arbejdsmulighed beregnes som forskellen mellemdet antal timer, hvori en deltidsbeskæftiget aktuelt har beskæftigelse, og det antal timer, som den pågældendegerne ville have beskæftigelse og derfor står tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende til; tilmeldingen tiljobcenteret er obligatorisk i forbindelse med godtgørelse for tabt arbejdsmulighed. Praksis indebærer, at hvisen person, der deltager i heltidsuddannelse, arbejder 25 timer om ugen og står tilmeldt som arbejdssøgendetil 37 timer om ugen, kan der udbetales godtgørelse for 37 timer. Godtgørelsen for de 25 timer dækker tabtarbejdsfortjeneste, mens godtgørelsen for de sidste 12 timer dækker tabt arbejdsmulighed.Der er som nævnt langvarig praksis for at godtgøre tabt arbejdsmulighed, da dette også var muligt i hen-hold til den lovgivning, der var gældende før voksen- og efteruddannelsesreformen i 2000. Hverken reglereller praksis er i tidens løb gået dybere ind i, om godtgørelse for tabt arbejdsmulighed korresponderer med etegentligt tab. Tilmeldingen til arbejdsformidlingen under den tidligere lovgivning og til jobcenteret underden nuværende lovgivning som arbejdssøgende til et højere timetal end det aktuelle betragtes som tilstrække-lig dokumentation for, at der er et tab.Efter gældende praksis kan der udbetales godtgørelse for tabt arbejdsmulighed både til deltidsbeskæftige-de, der er arbejdsløshedsforsikrede, og til deltidsbeskæftigede, der ikke er forsikrede.2.4.2. Den foreslåede ordningFor at konstatere, om der er et tab for den enkelte, er det nødvendigt at se nærmere på, hvilke ydelser denpågældende eventuelt modtager ved siden af lønnen for deltidsbeskæftigelsen.For så vidt angår arbejdsløshedsforsikrede, der arbejder på deltid og modtager supplerende dagpenge, fore-ligger der et tab, hvis de vælger at deltage i uddannelse i flere timer, end hvad der svarer til deres arbejdstid.Det skyldes, at deres supplerende dagpenge ophører i forbindelse med uddannelsen, da der som hovedregelikke må udbetales dagpenge til personer, der deltager i uddannelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.§ 62 a, stk. 1. Hvis de pågældende har mistet retten til supplerende dagpenge, hvilket efter lov om arbejds-løshedsforsikring m.v. kan ske af flere forskellige årsager, vil de pågældende imidlertid alligevel kunne fåudbetalt godtgørelse for tabt arbejdsmulighed, også selv om der ikke længere er et tab at dække.På baggrund af, at begrebet ”godtgørelse for tabt arbejdsmulighed” ikke har noget entydigt indhold, og atdet i visse situationer efter den gældende praksis bidrager til en overkompensation til personer, der deltager ierhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, foreslås det, at begrebet afskaffes. Med hjemmel i det under nr. 8foreslåede nye § 5, stk. 4, vil der i stedet for blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelsesform om, i hvilketomfang deltidsbeskæftigede kan modtage godtgørelse. For de arbejdsløshedsforsikredes vedkommende vilretten til godtgørelse som kompensation for mistede supplerende dagpenge blive knyttet til de relevante be-stemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedskasserne vil få til opgave at efterprøve denenkelte uddannelsessøgendes dagpengeret, før der kan udbetales godtgørelse, og viser det sig, at den pågæl-dende ikke er dagpengeberettiget, vil der ikke kunne udbetales godtgørelse som kompensation for mistedesupplerende dagpenge. Denne kontrol vil kunne ske digitalt.Med hensyn til de ikke forsikrede vil der blive fastsat regler i bekendtgørelsen om, at der kun kan ydesgodtgørelse for det antal timer, hvor de deltager i uddannelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 6, og bemærkningerne hertil.2.5. Modvirkning af utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen2.5.1. Gældende retBåde i den gældende lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og iden kommende lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-uddannelse er det forudsat, at der kun søges om godtgørelse til uddannelsesforløb, som berettiger til godtgø-relse, og som den uddannelsessøgende rent faktisk har deltaget i. Det forudsættes desuden, at den uddannel-sessøgende er i lønnet beskæftigelse, og at deltagelsen i uddannelsen har medført et tab. Det er ligeledes for-

udsat, at der afgives de nødvendige oplysninger på ansøgningsskemaet, og at disse er korrekte. I begge loveer der en straffebestemmelse, som hjemler bødestraf for afgivelse af urigtige oplysninger eller svigagtig for-tielse af oplysninger, mens grovere forhold vil kunne medføre strengere straf efter anden lovgivning.For så vidt angår mulighederne for at kontrollere, om betingelserne for godtgørelse er opfyldt ved samkø-ring af registre uden for Undervisningsministeriets regi, giver lov om godtgørelse og tilskud til befordringved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kun en meget begrænset mulighed for det, da lo-vens § 18, stk. 3, kun åbner mulighed for, at registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkø-res indbyrdes og med arbejdsløshedskassernes registre med henblik på administrative og tilsynsmæssigeformål.2.5.2. Den foreslåede ordningI løbet af de seneste par år er der forekommet et stigende antal sager, hvor det er blevet afdækket, at der erblevet søgt om godtgørelse til personer, der af en eller flere grunde ikke er berettiget til godtgørelse, ellerhvor formålet med deltagelse i uddannelse ikke så meget har været opkvalificering, men snarere et ønske omat få udbetalt godtgørelse. Der har været eksempler på, at personer, rekrutteret fortrinsvis fra Østeuropa, erblevet ansat alene for at deltage i uddannelse. Der har ofte været tale om lange uddannelsesforløb, sammen-sat af flere fortløbende kurser, og der er adskillige eksempler på, at den samme person har deltaget i detsamme kursus flere gange. De pågældende personer har ikke i alle tilfælde fået udbetalt løn, men alligevel erder søgt om udbetaling til arbejdsgiveren, hvilket ikke er i overensstemmelse med de gældende regler, jf. lovom godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse § 9.På baggrund af det stigende antal sager om utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen skønnes der atvære et behov for at modvirke forsøgene på at opnå uberettigede udbetalinger. Der foreslås derfor en rækkemodforholdsregler i lovforslagets nr. 7, 9 og 12.2.5.2.1. Begrænsning af godtgørelse til samme uddannelse inden for et kalenderårI nr. 7 foreslås det, at § 5, stk. 3, i den kommende lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved delta-gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nyaffattes således, at den kommer til at indeholde to be-myndigelser til undervisningsministeren. Den ene bemyndigelse kan anvendes til at fastsætte nærmere reglerom, at der ikke kan udbetales godtgørelse til en deltager, der har deltaget i den samme uddannelse flere gan-ge inden for det samme kalenderår. Det er hensigten at begrænse antallet af godtgørelsesudløsende deltagelsei samme uddannelse til tre gange, hvilket skaber en parallel til det øvrige uddannelsessystem, hvor man ty-pisk kan gå til eksamen tre gange. Hvis den uddannelsessøgende vitterligt har behov for at deltage mere endtre gange, vil det fortsat kunne ske, men uden godtgørelse. Alternativt må den pågældende vente til året efter,hvor der vil være mulighed for at gentage kurset endnu en gang med godtgørelse.Det bemærkes, at der i den tidligere omtalte bekendtgørelse nr. 1545 af 27. december 2009 om ændring afbekendtgørelsen om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og omarbejdsmarkedsuddannelser i § 8, stk. 8, findes en regel om, at en ansøgning om optagelse på en arbejdsmar-kedsuddannelse kan afslås, hvis en ansøger har deltaget i flere uddannelser end nødvendigt af erhvervsmæs-sige årsager. Denne regel har imidlertid vist sig vanskeligt anvendelig i praksis, da et afslag forudsætter enkonkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. En fast grænse som nævnt ovenfor vil kunne administreres digitaltpå længere sigt, se nærmere under 2.5.2.4.Det bemærkes desuden, at hvis en uddannelse ændres, fx som følge af den tekniske udvikling, vil der efteromstændighederne ikke være tale om deltagelse i den samme uddannelse. Uddannelser, der principielt drejersig om at bibringe deltagerne de samme kompetencer, fx gulvlæggeruddannelsen, men inden for forskelligematerialertyper så som træ, metal eller plastic, vil blive betragtet som forskellige uddannelser.2.5.2.2. Begrænsning af antal uddannelsesuger med godtgørelse inden for et kalenderårDen anden bemyndigelse i § 5, stk. 3, kan anvendes til at fastsætte regler om, at en bestemt ud-dannelsessøgende kun kan deltage i uddannelse med godtgørelse i et bestemt antal uger, beregnet på grund-lag af en normeret ugentlig arbejdstid, pr. kalenderår. Dermed fastlægges en øvre grænse for, hvor megetuddannelse den enkelte kan deltage i med godtgørelse. Har den pågældende yderligere uddannelsesbehov, vil

der efter den gældende lovgivning om arbejdsmarkedsuddannelser fortsat være mulighed for at deltage iuddannelsesforløb, men uden godtgørelse, lige som det vil være muligt at vente til året efter, hvor der igenvil være adgang til et vist antal uger med godtgørelse.Grænsen vil blive fastsat under hensyntagen til, at den ikke må lægge hindringer i vejen for en gennemsnit-lig standard-uddannelsessøgende. Et udtræk fra Undervisningsministeriets statistik over antal årselever for-delt på kursusvarighed og elevuger i årene 2004-2009 viser for alle årene, at et meget stort antal personerdeltager i uddannelse i op til en uge pr. år (360.867 personer i 2009). Når det drejer sig om deltagelse i ud-dannelse i 2 uger pr. år, falder deltagerantallet til under 10 pct. (24.881 personer i 2009), og ved deltagelse iuddannelse i op til 6 uger pr. år falder antallet af deltagere yderligere (5.608 personer i 2009). En grænse på10 uger ville derfor tilgodese langt de fleste deltageres behov.Det bemærkes, at lange uddannelsesforløb som fx erhvervsuddannelse+, grundlæggende voksen-uddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser tilrettelagt som særlige uddannelser for flygtninge og indvandrereog visse andre uddannelser, hvortil der er knyttet særlige myndighedskrav, vil blive undtaget fra uge-begrænsningen.2.5.2.3. Kontrol af, om der er udbetalt lønSom en yderligere foranstaltning til at modvirke utilsigtet brug af godtgørelsesordningen foreslås der indsatet nyt stk. 2 i § 7, som bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at en arbejds-giver ikke kan indtræde i den ansattes ret til godtgørelse, før det er konstateret, at der er sket lovpligtig indbe-retning af lønoplysninger til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister (e-indkomstregisteret) for denperiode, hvori uddannelsen har fundet sted.Det er efter § 7, stk. 1, en betingelse for, at arbejdsgiveren kan indtræde i den ansattes ret til godtgørelse, atder udbetales sædvanlig løn i uddannelsesperioden. Alligevel har de konkrete sager, der er opstået inden forde sidste par år, givet anledning til mistanke om, at denne betingelse ikke altid overholdes. Der er eksemplerpå, at det er sandsynligt, at arbejdsgiveren slet ikke udbetaler løn, men alligevel modtager godtgørelsesbelø-bet, hvorefter en del af beløbet udbetales til medarbejderen, mens arbejdsgiveren beholder resten af beløbettil dækning af fx udgifter ved, at medarbejderen er hentet til Danmark fra udlandet. Det bemærkes, at der isager af denne art typisk er afgivet urigtige oplysninger på ansøgningsskemaet om godtgørelse.Indførelse af muligheden for at undersøge gennem e-indkomstregisteret om der er indberettet lønoplysnin-ger i uddannelsesperioden, vil afskære sager som ovenfor beskrevet, for hvis det viser sig, at der ikke er ind-berettet lønoplysninger i perioden, vil der heller ikke blive udbetalt godtgørelse.Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om, at hvis der ikke er sket lovpligtig indberetning af lø-noplysninger til e-indkomstregisteret inden for en nærmere fastsat frist på fx to måneder, vil ansøgningen omgodtgørelse blive afslået. Ansøgningen vil kunne tages op igen, hvis der efter fristens udløb forelægges do-kumentation for, at der er sket indberetning. Der vil også blive fastsat en frist for genoptagelse af sagen.For at en kontrol gennem e-indkomstregisteret kan være retvisende, kan den tidligst finde sted den 11. imåneden efter, at uddannelsesperioden er afsluttet, da lønoplysninger skal være indrapporteret til e-indkomstregisteret senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører, jf.lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister § 4, stk. 1. Det kan betyde, at godtgørelsesbeløb kommersenere til udbetaling end i dag.2.5.2.4. Adgang til samkøring af registreMed forslaget til den ændrede affattelse af § 18, stk. 3, tilsigtes det at give mulighed for, at Undervis-ningsministeriets registre med oplysninger om godtgørelse og tilskud til befordring kan samkøres med Skat-teministeriets e-indkomstregister med henblik på at klarlægge, om der er sket den lovpligtige indberetning aflønoplysninger til e-indkomstregisteret. Desuden foreslås det, at arbejdsløshedskasserne, der står for ca. 90pct. af administrationen på godtgørelsesområdet, får den samme adgang til at foretage samkøring med e-indkomstregisteret for så vidt angår egne medlemmer.Det bemærkes, at de eksisterende registre ikke i tilstrækkeligt omfang giver mulighed for at indhente op-lysninger om den samlede godtgørelsesadministration, dvs. oplysninger både om den del, som arbejdsløs-

hedskasserne administrerer, og om den del, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer. Deter derfor hensigten på lidt længere sigt at opbygge en database, som skal rumme samtlige oplysninger, oghvor det vil være muligt at foretage udtræk til belysning af en persons samlede forbrug af uddannelse medgodtgørelse inden for et bestemt tidsrum, uanset om den pågældende er arbejdsløshedsforsikret eller ej, skif-ter forsikringsstatus under vejs eller skifter fra den ene arbejdsløshedskasse til den anden.Indtil den påtænkte database er opbygget, vil det ikke være muligt at kontrollere en række oplysninger di-gitalt. I stedet for vil der kunne indføjes rubrikker på ansøgningsskemaet om godtgørelse, hvor arbejdsgivereog lønmodtagere selv må afgive oplysninger om fx deltagelse i samme kursus flere gange og det samledekursusforbrug inden for et kalenderår.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, 9 og 12, og bemærkningerne hertil.2.6. Mulighed for, at arbejdsgiveren indtræder i deltagerens ret til tilskud til befordring2.6.1. Gældende retEfter de nugældende regler kan tilskud til befordring alene udbetales til den uddannelsessøgen-de/lønmodtageren. Der er ikke mulighed for, at arbejdsgiveren kan modtage tilskuddet som refusion ellerindtræde i retten til tilskud, således som det er tilfældet for godtgørelsens vedkommende efter henholdsvisden gældende og den kommende lov. Hvis arbejdsgiveren skal kunne modtage tilskuddet, skal lønmodtage-ren i hvert enkelt tilfælde give arbejdsgiveren en fuldmagt.Det bemærkes, at satsen for tilskuddet til befordring ikke fastsættes i loven, men ved bekendtgørelse. Ioverensstemmelse med ”Aftale om genopretning af dansk økonomi” fra maj 2010 er satsen for tilskud tilbefordring nu harmoniseret med Skatterådets satser, som fremgår af bekendtgørelse nr. 1088 af 10. novem-ber 2009 om Skatterådets satser for 2010 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads ogudbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring. Harmoniseringen er sket ved udstedelse afbekendtgørelse nr. 1163 af 7. oktober 2010 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til befordring ved del-tagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Tilskuddetudgør i 2010 kr. 0,95 pr. km. og i 2011 1.00 kr. pr. km.

2.6.2. Den foreslåede ordningMed forslaget i nr. 10 om at indsætte et nyt stk. 2 i § 8 skabes en mulighed for, at tilskud til befordring kanudbetales til arbejdsgiveren. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren er forpligtet, fx ved overenskomstbe-stemmelser, i forhold til lønmodtageren til enten at ville udbetale et beløb, der mindst svarer til det statsligetilskud til befordring, eller til at påtage sig at afholde alle udgifter til lønmodtagerens transport i forbindelsemed et uddannelsesforløb. Desuden er det en betingelse, at lønmodtageren har godkendt, at udbetaling aftilskud til befordring kan ske til arbejdsgiveren.Forslaget om at skabe mulighed for, at tilskud til befordring kan udbetales til arbejdsgiveren skyldes, at ar-bejdsgivernes organisationer har gjort opmærksom på, at det fremgår af et antal overenskomster, at lønmod-tagerne har krav på tilskud til befordring fra arbejdsgiveren. Det giver en enklere administration, at lønmod-tagerens statslige tilskud til befordring kommer til udbetaling til arbejdsgiveren, i stedet for at arbejdsgiverenefterfølgende skal kræve det tilbagebetalt fra lønmodtageren som refusion af det overenskomstmæssige til-skud, som arbejdsgiveren har udbetalt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.2.7. Regler for indgivelse af klage2.7.1. Gældende retDer er ikke med den nuværende formulering af klagebestemmelsen i § 19 i lov om godtgørelse og tilskudtil befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse mulighed for at fastsætte nærmereregler om indgivelse af klage.

2.7.2. Den foreslåede ordningDet skønnes hensigtsmæssigt at have mulighed for at fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage, så-ledes at det i bekendtgørelsesform kan præciseres, hvorledes sagsgangen er for afgørelser, der er truffet afhenholdsvis arbejdsløshedskasserne, uddannelsesstederne og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Detforeslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 19, der bemyndiger undervisningsministeren til at fastsættenærmere regler for indgivelse af klage. Reglerne vil blive udformet på linje med hvad der gælder i dag, ogder henvises til § 20 i bekendtgørelse nr. 564 af 8. juni 2009 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettetvoksen og efteruddannelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.2.8. Afskaffelse af muligheden for tilskud til kost og logi til ikke beskæftigede samt justering af regel om kostog logi fra uddannelsesstedet2.8.1. Gældende retIfølge § 21, stk. 1, i den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 381af 26. marts 2010, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der hverkener berettigede til dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontant-hjælp eller starthjælp efter lov om en aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration afudlændinge i Danmark, opnå tilskud til kost og logi ved indkvartering og til dækning af udgifter til befor-dring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskri-velse, og ved deltagelse i individuel kompetencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.Det er dog ifølge stk. 2 en betingelse for at opnå ydelser efter stk. 1, at den pågældende ikke har en er-hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller andenuddannelse, der kan sidestilles hermed, med mindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.Foruden beskæftigede – lønmodtagere og selvstændige – kan selvforsørgende således opnå tilskud til kostog logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse. Endvidere er andre grupper, der – fx på grund af forholdomkring deres beskæftigelse, herunder beskæftigelsesgraden eller andre indkomster så som statens uddan-nelsesstøtte – fremover vil være udelukket fra at modtage tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmar-kedsuddannelse, omfattet af den aktuelle målgruppe for tilskud til kost og logi. Reglerne om tilskud til kostog logi indeholder heller ikke en begrænsning svarende til § 8, stk. 2, i den kommende lov om godtgørelseog tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvorefter der ikke kanopnås tilskud til befordring, hvis uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat.Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 21, stk. 3, bestemmer, at tilskud til kost og logi bortfalder helteller delvist, hvis uddannelsesstedet yder kost og logi.2.8.2. Den foreslåede ordningDet vil umiddelbart give anledning til usikkerhed, hvis der sker en forskellig afgrænsning med hensyn til toformer for tilskud til afholdelse af udgifter, der er fremkaldt af den samme situation, nærmere bestem delta-gelse i arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Der henvises til afsnit 2.1.2., 2.3.2., 2.4.2., 2.5.2.1. og 2.5.2.2. i be-mærkningerne ovenfor vedrørende de begrænsninger i målgruppen for tilskud til befordring, som dette lov-forslag rummer. Hertil kommer den ovennævnte regel, der udelukker tilskud til befordring ved undervisningpå den virksomhed, hvor deltageren er beskæftiget, men som ikke har noget sidestykke vedrørende kost oglogi.Af hensyn til overskueligheden for både deltagerne og uddannelsesinstitutionerne foreslås der nu indført enregel, som vil sikre parallelitet mellem tilskud til befordring og tilskud til kost og logi. Dette vil navnlig – ilighed med, hvad der foreslås vedrørende tilskud til befordring, jf. afsnit 2.2.2. ovenfor – indebære, at tilskudtil kost og logi fremover vil være forbeholdt beskæftigede. Begrundelsen for ændringen er for så vidt angårpersoner uden beskæftigelse den samme som begrundelsen for at ændre befordringsreglerne, nemlig at detikke forekommer rimeligt at opretholde en tilskudsordning, der tilgodeser personer uden for arbejdsmarke-

det. Dette svarer til, hvad der er tilkendegivet ovenfor, men også herudover taler praktiske hensyn for, at derogså på andre punkter bør gælde samme regler om, hvem der kan komme i betragtning til tilskuddene.Det må endvidere forventes, at uddannelsesstederne fremover vil tilbyde deltagere i arbejdsmarkedsuddan-nelser, undervisning i enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og individuel kompeten-cevurdering kost og logi på varierende vilkår, og strukturen omkring tilskud til dels institutioner, dels delta-gere kan vise sig at skulle justeres på længere sigt. Derfor foreslås bestemmelsen i § 21, stk. 3, tilpasset såle-des, at den svarer til situationen i dag, men giver undervisningsministeren mulighed for at udstede regler,som mere nuanceret tager højde for samspillet mellem kost og logi, tilvejebragt af uddannelsesstedet, ogretten til tilskud.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget indebærer, at der skabes hjemmel til, at der i bekendtgørelsesform kan ske en begrænsning afantallet af uddannelsesuger med godtgørelse inden for et kalenderår. På baggrund af Styrelsen for StatensUddannelsesstøttes statistik over forbruget af godtgørelse blandt personer, der ikke er arbejdsløshedsforsik-rede, kan det med meget betydelig usikkerhed skønnes, at med en grænse på 10 uger pr. kalenderår vil ca.1,4 pct. af godtgørelsesmodtagerne blive berørt, og det vil medføre en mindreudbetaling af godtgørelse på 60mio. kr. om året i 2012-aktivitetsniveau, svarende til 5,5 pct. af den samlede godtgørelsesbevilling.Lovforslaget indebærer ligeledes, at der skabes hjemmel til, at der i bekendtgørelsesform kan ske en be-grænsning af det antal gange, hvor en person kan deltage i den samme uddannelse inden for et kalenderår.Med en begrænsning på tre gange kan det skønnes med meget betydelig usikkerhed, at ca. 0,9 pct. af detantal personer, der modtager godtgørelse, vil blive berørt. Af disse vil 0,3 pct. også blive berørt af den oven-nævnte begrænsning af det samlede antal uddannelsesuger. De resterende 0,6 pct. vil få en mindreudbetalingaf godtgørelse svarende til ca. 12 mio. kr. om året i 2012-aktivitetsniveau, svarende til ca. 1,1 pct. af densamlede godtgørelsesbevilling.Lovforslaget rummer desuden en bestemmelse om, at en arbejdsgiver ikke kan indtræde i retten til en an-sats ret til godtgørelse, før det er konstateret, at der er sket lovpligtig indberetning af lønoplysninger til e-indkomstregisteret for den periode, hvori uddannelsen har fundet sted. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøt-te har i de senere år haft en række sager, hvor godtgørelsen er blevet udbetalt som refusion til virksomheder,selv om der var begrundet mistanke om, at der ikke var udbetalt løn i uddannelsesperioden, men der har ikkeværet mulighed for at undersøge det nærmere. Det vides ikke, hvor mange personer det drejer sig om, menhvis det antages, at der ikke indberettes lønoplysninger for ca. 1 pct. af godtgørelsesansøgerne, vil en afvis-ning af disse ansøgninger fremover medføre en reduktion af udgifterne til godtgørelse på ca. 10 mio. kr. år-ligt i 2012-aktivitetsniveau.De ovennævnte reduktioner af uddannelsesdage og dermed af udgifterne til godtgørelse vil også medførereducerede udgifter til tilskud til befordring. Reduktionen vil udgøre ca. 5 mio. kr. årligt i 2012-aktivitetsniveau. For så vidt angår tilskud til kost og logi skønnes reduktionen at udgøre 9 mio. kr. årligt i2012-aktivitetsniveau.Lovforslaget indeholder også bestemmelser om, at der fremover ikke vil kunne udbetales tilskud til befor-dring, hvis der ikke kan udbetales godtgørelse, uanset årsagen hertil. Det skønnes, at ca. 1.300 personer her-efter ikke vil kunne modtage tilskud til befordring, og det medfører en reduktion i udgifterne til tilskud tilbefordring på 0,1 mio. kr. årligt i 2012-aktivitetsniveau.Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om, at det er en forudsætning for tilskud til kost og logi, atdeltageren opfylder betingelserne vedrørende tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse. Det forventes, at denne betingelse vil reducere udgifterne til kost og logi med 0,2 mio. kr.årligt i 2012-aktivitetsniveau.Tilretning som følge af dette lovforslag af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes it-systemer til admini-stration og udbetaling af godtgørelse til de ikke arbejdsløshedsforsikrede, herunder kontrolkørsler op imod e-indkomstregisteret, skønnes at medføre en engangsudgift på 0,8 mio. kr. samt udgifter til løbende vedlige-holdelse på 0,2 mio. kr. om året.

Etableringen af en ny fælles database til brug for godtgørelsesadministrationen har til formål at kunne op-bevare og stille oplysninger til rådighed om såvel forsikrede som ikke forsikrede godtgørelsesmodtagere,samt muliggøre en kontrol af, om uddannelsessøgende har deltaget i den samme uddannelse med godtgørelsemere end 3 gange på et år, lige som det skal kunne kontrolleres, om uddannelsessøgende har deltaget i ud-dannelse med godtgørelse i mere end 10 uger på et år. Desuden vil den fælles database kunne samle alle op-lysninger fra både Undervisningsministeriet og arbejdsløshedskasserne, hvilket vil kunne effektivisere til-synsarbejdet og give et mere præcist overblik over, hvad godtgørelsesmidlerne anvendes til.Det skønnes, at udgifter til etablering af den fælles database udgør en engangsudgift på 11,5 mio. kr. samtudgifter til løbende vedligeholdelse på 2,3 mio. kr. om året. Det forudsættes, at arbejdsløshedskasserne af-holder eventuelle udgifter, der måtte være i forbindelse med arbejdsløshedskassernes opkobling til systemetsamt anvendelsen heraf.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget vil medføre, at godtgørelse, som skal udbetales til arbejdsgivere, fordi de udbetaler løn til de-res medarbejdere under disses uddannelse, kan blive udbetalt senere end i dag, da der først skal ske en kon-trol ved hjælp af e-indkomstregisteret af, om der er indberettet lønoplysninger. Dette kan først ske efter ud-gangen af den måned, hvori uddannelsen har fundet sted eller er afsluttet. Den lidt senere udbetaling af godt-gørelsen kan medføre en minimal likviditetsforringelse for virksomhederne.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:A-kassernes Samvirke, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, ASE, ATP, Bestyrelsesforeningen for pro-fessionshøjskoler, Bestyrelsesforeningen for social- og sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, DanskArbejdsgiverforening (DA), Dansk El-Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Danske Erhvervsskoler – be-styrelserne, Danske Erhvervsskoler – lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsy-net, Det centrale Handicap Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FOA –Fag og Arbejde, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen af Direktører og Forstandere vedAMU-centrene, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Handelsskolernes Lærerforening,HK/Danmark, KL (Kommunernes Landsforening), Konkurrencestyrelsen, Landorganisationen i Danmark(LO), Landssammenslutningen af kursusstuderende (LAK), Ledernes Hovedorganisation, Nærings- og Ny-delsesmiddelarbejderforbundet, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsrevisionen, Rådet for deGrundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi-onsbacheloruddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Land-brugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-lederforeningen, TEKNIQ og Uddannelsesforbundet.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konse-kvenser for stat,kommuner og regi-Lovforslaget skønnes at medføre mindreudgifter tilgodtgørelse på ca. 82,0 mio. kr. årligt i 2012-niveauog mindreudgifter til tilskud til befordring på 5,1

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1, 4 og 11Da det er hensigten at sammenknytte retten til tilskud til befordring med retten til godtgørelse således, atder kun er ret til tilskud til befordring, hvis der også er ret til godtgørelse, er det nødvendigt at ændre formu-leringen ”godtgørelse eller tilskud til befordring” til ”godtgørelse og tilskud til befordring” i alt 7 steder iloven.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 2, 6 og 8Begrebet ”godtgørelse for tabt arbejdsmulighed” stammer oprindelig fra arbejdsmarkedslovgivningen, oghar eksisteret i mange år. Det siges fx i en vejledning fra 1990, at ”tab af arbejdsmuligheder er tilstrækkeligttil at opnå godtgørelse”, og der gives som eksempel, at en hjemmearbejdende husmoder vil have ret til godt-gørelse, hvis kursusdeltagelsen forhindrer hende i at påtage sig et arbejde. I tidens løb er betingelserne blevetstrammet, så der nu skal være tale om personer, der er i beskæftigelse, men med et mindre timetal, end deegentlig gerne vil have. De skal desuden stå tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende til det højere timetal,som de gerne vil have.De foreslåede ændringer i nr. 2 og 6 tilsigter at afskaffe begrebet ”godtgørelse for tabt arbejdsmulighed”,og gennem en bemyndigelse til undervisningsministeren, som foreslås i nr. 8, erstatte det med nærmere reg-ler om, i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse til deltidsbeskæftigede deltagere i uddannelse. Reglerne vilblive udformet således, at der ikke længere kan udbetales godtgørelse, hvis den pågældende ikke mister enydelse, som ellers ville være blevet udbetalt som supplement til lønnen for deltidsarbejdet. Hermed under-streges det, at der kun kan ydes godtgørelse, hvis der reelt er lidt et tab.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.Til nr. 3

Den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-hvervsrettet voksen- og efteruddannelse indebærer, at der kan fastsættes nærmere regler om, hvilke formerfor beskæftigelse der kan berettige til godtgørelse og tilskud til befordring.Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at præcisere, i hvilket omfang en person, der selv har sagtop, kan modtage godtgørelse i forbindelse med uddannelse, der ligger efter den pågældendes fratræden.Nyaffattelsen af § 2, stk. 2, indebærer tillige, at bemyndigelsen til undervisningsministeren til at fastsætteregler om, at personer uden beskæftigelse kan opnå tilskud til befordring, ophæves. Dermed kan personer,der er selvforsørgende, og personer, der forsørges af ægtefællen, ikke længere modtage tilskud til befordring,se også ovenfor under Til nr. 1, 4 og 11. Godtgørelsesordningens karakter af at være forbeholdt for beskæfti-gede understreges hermed.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til nr. 5Forslaget i nr. 5 om en præcisering i lovens § 3, stk. 2, af, at undervisningsministeren kan fastsætte nærme-re regler om, hvilken betydning det har for muligheden for at modtage godtgørelse, at den pågældende mod-tager andre offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne, giver mulighed for en uddybning ibekendtgørelsesform af, hvilke ydelser der er tale om. Der vil blive tale om en vis grad af parallelisering medSU-området, hvor der i længere tid har ligget en vejledning på hjemmesidenwww.su.dkmed en opregningaf, hvilken anden offentlig støtte der udelukker SU. Præciseringen vil også gøre det muligt at fastsætte nær-mere regler om, at kun ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne fuldt ud, vil udelukke modtagelseaf godtgørelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.Til nr. 7Den foreslåede ændrede affattelse af § 5, stk. 3, indebærer, at undervisningsministeren bemyndiges til atfastsætte nærmere regler om, at der kun kan udbetales godtgørelse ved deltagelse i den samme uddannelse etbegrænset antal gange, ligesom der kun kan udbetales godtgørelse ved deltagelse i uddannelse i et begrænsetantal uger pr. år. Der har i praksis været eksempler på meget omfattende kursusdeltagelse, fx har en persondeltaget i AMU-kurser i 166 dage inden for det samme kalenderår, mens en anden person har deltaget i 37svejsekurser. Det kan næppe være nødvendigt med så omfattende kursusdeltagelse alene af hensyn til depågældendes beskæftigelsesmuligheder, og de foreslåede bestemmelser tilsigter at begrænse og normaliserekursusforbruget.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5., særlig 2.5.2.1. og 2.5.2.2.Til nr. 9Det foreslåede nye stk. 2 i § 7 har til formål at gøre det muligt at fastsætte nærmere regler, der begrænsereller afskærer udbetaling af godtgørelse til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har indberettetlønoplysninger til e-indkomstregisteret for den periode, hvor medarbejderen har deltaget i uddannelse. Derhar været eksempler fra praksis, hvor der har været en stærk mistanke om, at der ikke er blevet udbetalt løntil de ansatte under uddannelsen, selv om det var angivet på ansøgningsskemaet, at der blev udbetalt sædvan-lig løn, og at godtgørelsen derfor skulle udbetales til arbejdsgiveren. Den adfærd vil ikke længere være mu-lig, da manglende lønindberetninger vil resultere i et afslag på godtgørelse. Skulle det senere vise sig, at deralligevel er blevet indberettet, kan ansøgningen genoptages.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5., særlig 2.5.2.3.Til nr. 10

Som nævnt ovenfor er bestemmelsen foreslået for at imødekomme et ønske fra arbejdsgiverside om at lettederes administration af tilskud til befordring til deres ansatte i tilfælde, hvor virksomheden selv har etableretbefordringsordninger. Der har fra lønmodtagerside været rejst spørgsmål om, hvorledes retstilstanden vilvære i tilfælde af arbejdsgivers konkurs. I den situation vil det ikke være muligt for en lønmodtager, der haret tilskud til befordring til gode hos sin arbejdsgiver, at få det dækket af Lønmodtagernes Garantifond. Detteadskiller sig dog ikke fra andre lignende krav, en lønmodtager kan have imod en arbejdsgiver i en konkurssi-tuation. Hvis lønmodtageren vil være sikker på at få tilskud til befordring, kan den pågældende afslå at indgåen aftale med sin arbejdsgiver om, at tilskuddet til befordring kan udbetales til arbejdsgiveren.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.Til nr. 11Den foreslåede ændrede affattelse af § 8, stk. 3, indebærer, at undervisningsministeren bemyndiges til atfastsætte nærmere regler, som gør tilskud til befordring betinget af, at der er mulighed for at opnå godtgørel-se. Retstilstanden i dag er den, at der er persongrupper, der har mulighed for at modtage tilskud til befor-dring, også selv om de ikke har mulighed for at modtage godtgørelse. Der er tale om selvforsørgende, perso-ner, der forsørges af ægtefællen, elever på erhvervsuddannelserne og personer, der deltager i uddannelse ideres fritid. For så vidt angår de to førstnævnte grupper henvises til nr. 1 ovenfor. Elever på erhvervsuddan-nelserne har mulighed for at få transportudgifter dækket af arbejdsgiveren, og personer, der deltager i uddan-nelse i fritiden, har frivilligt valgt at deltage i uddannelse, og må derfor bære de udgifter, som dette måttemedføre.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 12Som det fremgår ovenfor, er der et stigende problem med utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen,og der er derfor også behov for at tage en række forholdsregler for at bremse den utilsigtede anvendelse. Enaf forholdsreglerne er muligheden af at samkøre relevante registre, først og fremmest Undervisningsministe-riets registre med registre inden for Skatteministeriets område, men også Undervisningsministeriets registermed arbejdsløshedskassernes registre. En øget mulighed for samkøring vil både kunne forhindre uberettigedeudbetalinger af godtgørelse og kunne afsløre utilsigtet brug af godtgørelsesordningen ved efterfølgende kon-trol og tilsyn.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5., særligt 2.5.2.4.Til nr. 13Det foreslåede nye stk. 5 i § 19 bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler omindgivelse og behandling af klage, og der vil blive fastsat regler i lighed med de nugældende, således somdisse fremgår af bekendtgørelse nr. 564 af 8. juni 2009 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet vok-sen- og efteruddannelse, kapitel 9.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.Til § 2Til nr. 1Af hensyn til at gøre reglerne overskuelige for både deltagerne og uddannelsesinstitutionerne foreslås der ilov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indsat en bestemmelse, der vil sikre, at afgrænsningen af den per-sonkreds, som kan være berettiget til tilskud til kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser ogenkeltfag, optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, automatisk tager højde for afgrænsningen af den beret-tigede personkreds vedrørende tilskud til befordring. Bestemmelsen vil indebære, at hverken denne lovregeleller bestemmelser om tilskud til kost og logi, udstedt i medfør af loven, vil skulle ændres som følge af frem-

tidige ændrede lovregler eller bekendtgørelsesbestemmelser om befordring. Der henvises til de almindeligebemærkninger til § 1, nr. 3-6, nr. 8 og nr. 11.Den nye formulering af § 21, stk. 3, indebærer, at tilskud til deltageren til dennes kost og logi som ud-gangspunkt bortfalder, når der ydes tilskud til uddannelsesinstitutionen for samme overnatning med måltider,men der er tilføjet en bemyndigelse således, at ministeren løbende kan sikre, at de gældende bestemmelsertager højde for de til enhver tid eksisterende konstruktioner i skoleverdenen og i tilskudssystemet. Kost oglogi, der ydes af uddannelsesstedet efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, og som derfor ikke udlø-ser statstilskud til uddannelsesstedet, vil ikke kunne medføre, at deltageren mister sin ret til tilskud til kost oglogi.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.Til § 3Det foreslås, at lovforslaget med to undtagelser træder i kraft efter undervisningsministerens nærmere be-stemmelse. Årsagen hertil er, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt præcist at angive, hvornår de nød-vendige tilretninger af det digitale ansøgningssystem, som begynder at fungere fra 1. juli 2011, og it-systemerne i henholdsvis Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og i arbejdsløshedskasserne kan være fær-dige. For ikke at forsinke iværksættelsen af det digitale ansøgningssystem, kan design og konstruktion af deændringer i it-systemerne, som en vedtagelse af lovforslaget nødvendiggør, ikke påbegyndes før i andethalvår af 2011.Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 10, som åbner mulighed for, at tilskud til befordring kan udbetales tilarbejdsgivere, foreslås dog at træde i kraft den 1. juli 2011. Arbejdsgiveres pligt til at søge digitalt om godt-gørelse træder i kraft denne dato, og det er væsentligt, at den lettelse af den digitale ansøgningsproces, somden foreslåede bestemmelse indebærer, træder i kraft på samme tidspunkt.Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 13, som bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmereregler om indgivelse og behandling af klager, foreslås også at træde i kraft den 1. juli 2011, da der med virk-ning fra denne dato planlægges udsendt en bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud til befordring, hvor detvil være hensigtsmæssigt at have mulighed for at fastsætte nærmere regler om klager.

7.§ 5, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsættenærmere regler om, at der ikke kan udbetalesgodtgørelse efter stk. 1 til en deltager, der tidli-gere har deltaget i den samme uddannelse fleregange med godtgørelse inden for det sammekalenderår. Endvidere kan undervisningsmini-steren fastsætte en øvre grænse for det antaluger, beregnet på grundlag af en normeretugentlig arbejdstid, jf. stk. 2, for hvilke der kanudbetales godtgørelse til den enkelte deltagerinden for det samme kalenderår.«8.I§ 5indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Undervisningsministeren kan fastsættenærmere regler om godtgørelse efter stk. 2, her-under regler om, i hvilket omfang der kan ydesgodtgørelse til deltidsbeskæftigede deltagere iuddannelse.«9.I§ 7indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsætteregler om, at der ikke kan ske udbetaling afgodtgørelse til arbejdsgivere, jf. stk. 1, før det erkonstateret, at der er sket lovpligtig indberet-ning til indkomstregisteret, jf. lov om et ind-

12.§ 18, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Registre, som er oprettet af undervis-Stk. 3.Registre, som er oprettet af undervis-ningsministeren efter stk. 1, kan samkøres i detningsministeren efter stk. 1, kan samkøres i det omfang, det tjener administrative eller tilsyns-omfang, det tjener administrative eller tilsyns-mæssige formål. Registrene kan ligeledes sam-mæssige formål. Registrene kan ligeledes sam- køres med Skatteministeriets registre med hen-køres med arbejdsløshedskassernes registreblik på kontrol af, om en arbejdsgiver har fore-med henblik på kontrol af, om tilskudsbetingel- taget lovpligtig indberetning til indkomstregiste-serne er opfyldt.ret, jf. § 7, stk. 2. Arbejdsløshedskassernes regi-Stk. 4.(…)stre kan med tilsvarende formål samkøres medSkatteministeriets registre for så vidt angår denenkelte arbejdsløshedskasses egne medlemmer.Registre, oprettet af undervisningsministerenefter stk. 1, kan endelig samkøres med arbejds-løshedskassernes registre med henblik på kon-trol af, om tilskudsbetingelserne er opfyldt.«13.I§ 19indsættes somstk.5:»Stk. 5.Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om indgivelse og behandling afklage, herunder om frister.«§2

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 381 af 26. marts 2010,som ændret ved § 22 i lov nr. 639 af 14. juni2010, foretages følgende ændringer:§ 21.Beskæftigede lønmodtagere, selvstæn-dige erhvervsdrivende og personer, der hverkener berettigede til dagpenge eller ydelser efterlov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ellermodtager kontanthjælp eller starthjælp efter lovom aktiv socialpolitik eller introduktionsydelseefter lov om integration af udlændinge i Dan-mark, kan opnå tilskud til kost og logi ved ind-kvartering ved deltagelse i arbejdsmarkedsud-dannelser og enkeltfag, der er optaget i en fæl-les kompetencebeskrivelse, og ved deltagelse iindividuel kompetencevurdering efter dennelov.Stk. 2.Det er en betingelse for at opnå ydelserefter stk. 1, at den pågældende ikke har en er-hvervsrettet uddannelse, der med hensyn tilniveau og varighed overstiger erhvervsuddan-nelse eller anden uddannelse, der kan sidestillesmed erhvervsuddannelse, medmindre uddan-nelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.Stk. 3.Tilskud til kost og logi bortfalder helteller delvis, hvis uddannelsesstedet yder kost oglogi.Stk. 4.(…)1.§ 21, stk. 1-3,affattes således:»§ 21.Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserog enkeltfag, der er optaget i en fælles kompe-tencebeskrivelse, og deltagere i individuel kom-petencevurdering efter denne lov, kan opnå til-skud til kost og logi, jf. dog stk. 2Stk. 2.Det er en forudsætning for tilskud tilkost og logi, at deltageren opfylder betingelser-ne for tilskud til befordring ved deltagelse i er-hvervsrettet voksen- og efteruddannelse.Stk. 3.Tilskuddet til deltagere til kost og logibortfalder i det omfang, hvori uddannelsesstedetmodtager tilskud fra staten for at yde kost oglogi til de pågældende. Undervisningsministerenkan fastsætte nærmere regler herom og herunderbestemme, at tilskuddet ikke eller kun delvistbortfalder, eller at ikke ethvert tilskud til kost oglogi har samme virkning.«