Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 16
Offentligt
Undervisningsministeriet
Kortlægning af arbejdstidfor lærere på forskellige uddannelsesområder– Analyse af lærernes samlede arbejdstid
September 2010
Indhold11.11.21.322.12.22.32.43Indledning........................................................................................................ 3Baggrund for analysen ............................................................................... 3Formål og metode....................................................................................... 4Læsevejledning........................................................................................... 7Lærernes arbejdstid – et overblik.................................................................... 8Anvendelsen af lærernes arbejdstid 2008-2009......................................... 8Lærernes arbejdstid – øvrig tid i detaljer .................................................... 9Lærernes arbejdstid – baggrundsvariable ................................................ 10Udviklingen i anvendelsen af lærernes arbejdstid.................................... 11Analyseresultater – de enkelte uddannelsesretninger.................................. 123.1 Erhvervsrettede uddannelser ................................................................... 123.1.1Htx.................................................................................................... 123.1.2Hhx................................................................................................... 143.1.3EUD.................................................................................................. 163.2 Det almene gymnasium – Stx og HF........................................................ 183.3 Voksenuddannelser i regi af VUC ............................................................ 203.3.1HF .................................................................................................... 203.3.2Almen voksenuddannelse (AVU) ..................................................... 223.4 Uddannelser i regi af professionshøjskoler .............................................. 243.4.1Lærer- og pædagoguddannelserne ................................................. 243.4.2Sygeplejerskeuddannelsen.............................................................. 263.5 Social- og Sundhedsuddannelser (SOSU) ............................................... 2744.14.24.34.44.54.64.74.8Metode .......................................................................................................... 30Arbejdstidskategorier ................................................................................ 30Stikprøven og besøgsinstitutionerne ........................................................ 33Besøgsprocessen ..................................................................................... 34Statistiske begreber .................................................................................. 34Feriefaktorberegning................................................................................. 35Statistisk usikkerhed ................................................................................. 35Post hoc tests ........................................................................................... 36Baggrundsvariable.................................................................................... 38
Dokument:Version:Udgivelsesdato:Udarbejdet af:Kontrolleret af:Godkendt af:
UVM-Lærertid – Rapportering Arbejdstid 210910Final321. september 2010ST-AAP-KN-BS-LKMNST
2
1
Indledning
Pluss Leadership (Pluss) har for Undervisningsministeriet gennemført to analysermed kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder.Fordet førsteen kvalitativ analyse af arbejdstidskategorien ”øvrig tid”, ogfor det andeten kvantitativ analyse af lærernes samlede arbejdstid. Analyserne er gennemført i2009 og 2010, og denne rapport indeholder resultaterne af analysen af lærernes1samlede arbejdstid. Pluss har gennemført den kvantitative analyse i samarbejdemed virksomheden eStatistik.Pluss ønsker her at sige tak til de ledere og medarbejdere på institutionerne, somhar bidraget til analysen.1.1Baggrund for analysen
I de senere år har der i stigende grad været fokus på anvendelsen af arbejdstid forlærere på forskellige uddannelsesområder. Der er flere årsager til dette, men heltoverordnet er ”effektive, velfungerende og udviklingsorienterede uddannelsesinsti-tutioner” en af de delmålsætninger, som skal bidrage til at nå den overordnedemålsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsud-dannelse. I den sammenhæng er anvendelsen af lærernes arbejdstid et af de heltcentrale omdrejningspunkter, fordi effektiv tidsanvendelse bidrager til at sikre kva-litet i uddannelserne, og fordi udgifter til lærerlønninger udgør væsentlige andeleaf udgifterne til at drive det danske uddannelsessystem. Pluss er i forbindelse medanalysearbejdet blevet informeret om, at lønudgifter på institutionsniveau typiskudgør ca. 70-80% af udgifterne.De helt grundlæggende rammer for lærernes arbejdstid fastsættes i overenskom-ster og uddannelsesbekendtgørelser. Lærernes arbejdstid består overordnet af”klassiske opgaver” som undervisning, forberedelse, rettearbejde, eksamensar-bejde, og lærerne tildeles også tid til pauser. Dertil kommer tid til løsning af enlang række forskellige små og store opgaver, som ikke falder ind under de ”klassi-ske opgaver”. Disse opgaver indgår i kategorien ”øvrig tid”, som i henhold til over-enskomsterne kan aftales – eller fastsættes af ledelsen – lokalt på uddannelsesin-stitutionerne. Det er i denne sammenhæng, at der i vid udstrækning anvendes2akkorder.I en analyse af lærernes arbejdstid fra 2007 - udarbejdet af konsulentvirksomhe-den Rambøll Management - fremgik det blandt andet, at den gennemsnitlige andelaf den enkelte lærers forbrugte tid - på tværs af forskellige uddannelsesområder –havde følgende niveauer og variationer: Undervisning: 16,3 – 36,5%; forberedel-se; 17,6 – 37,4%; øvrig tid: 18,1 – 32%. Helt overordnet viste variationerne storeforskelle, og det skal understreges, at variationerne dækkede over forskelle mel-3lem de enkelte uddannelsesområder og -retninger, jf. tabel 1.1. Analysen viste
Der henvises til ”Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse afØvrig tid”, Pluss Leadership for Undervisningsministeriet, august 2010.2Ved en akkord forstås en aftale om, at der fastsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmerebeskrevet opgave, og timerne anses for medgået til formålet og indregnes i årsopgørelsen. Se eksem-pelvis § 21 i ”Cirkulære om overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.”,Personalestyrelsen, 2008.3”Anvendelsen af lærernes arbejdstid – en sammenfatning af undersøgelser blandt social- og sund-hedsskoler, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, almene gymnasier og institutioner for mellem-lange videregående uddannelser ”, Rambøll Management for Undervisningsministeriet, 2007.
1
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
3
desuden forskelle mellem de enkelte institutioner inden for de respektive uddan-4nelsesområder og –retninger i analysen.Det er blandt andet med afsæt i disse tal, at Undervisningsministeriet har ønsketat få et opdateret og samtidig uddybende billede af lærernes arbejdstid.Tabel 1.1: Anvendelsen af lærernes arbejdstid 2007pædagog-isk/admi-nistrativeopgaver-----1,8%----1,8%----6,4%4,0%4,8%Rette-arbejde ogopgave- Eksamens-evalueringarbejde2,6%10,7%11,3%6,9%0,1%9,7%0,4%0,9%0,0%6,8%10,3%2,4%2,2%5,3%3,5%6,9%0,2%5,7%5,7%9,0%6,4%4,2%7,2%2,9%Ferie,feriefridageAlders- og søgne-reduktion helligdage0,8%0,8%0,3%0,9%0,4%1,4%0,6%0,1%0,0%2,2%1,2%-13,2%12,4%13,2%13,0%14,5%13,9%14,1%14,8%17,4%14,2%13,8%14,6%
UndervisningEUDHHXHTXKVUAMUAlmene gymnasier (STX)Pædagog- ogMVUlærerseminarSocial ogsundhedIngeniørAVUVUCHFSOSUErhvervsskoler27,9%21,7%21,2%17,2%36,5%18,9%20,4%16,3%18,1%22,2%18,5%21,5%
Forbe-redelse23,8%25,3%25,3%25,1%17,6%25,0%32,1%27,0%37,4%25,8%24,3%23,4%
Pauser5,7%4,1%4,1%3,1%7,0%4,1%
Øvrig tid23,8%19,7%21,1%26,8%23,7%19,5%27,1%32,0%20,7%18,1%19,0%30,3%
Kilde: ”Anvendelsen af lærernes arbejdstid – en sammenfatning af undersøgelser blandt social- ogsundhedsskoler, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, almene gymnasier og institutioner formellemlange videregående uddannelser”, Rambøll Management for Undervisningsministeriet 2007.
1.2
Formål og metode
Formålet med analysen af lærernes samlede arbejdstid har været at:Frembringe et konkret og repræsentativt datagrundlag, der afdækker læ-rernes arbejdstid og supplerer analyseresultaterne fra 2007. For det førstefor at udgøre et grundlag for sammenligning mellem de forskellige uddan-nelsesområder. For det andet for at kunne identificere eventuelle ændrin-ger i procentfordelingen af lærernes arbejdstid i forhold til analysen fra2007.Frembringe et uddybende datagrundlag med fokus på indhold i og omfangaf kategorien ”øvrig tid”.
Undervisningsministeriet har ønsket en undersøgelse i mindre skala sammenlig-net med analysen fra 2007. Derfor dækker nærværende analyse ikke alle de ud-dannelsesområder, som indgik i analysen fra 2007, og den samlede stikprøve aflærere er mindre. Stikprøvestørrelserne på institutionsniveau er imidlertid identiskeog repræsentative.De fem uddannelsesområder, som er genstand for analysen, er følgende:1. Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner med uddannelsesretningerneHtx, Hhx og EUD2. Almene gymnasier med uddannelsesretningerne Stx og HF3. Afdelinger i regi af professionshøjskoler med fokus på uddannelses-retningerne pædagoguddannelse, læreruddannelse og sygeplejerskeud-dannelse4. Voksenuddannelsescentre (VUC) med fokus på AVU og HF5. Social- og Sundhedsskoler (SOSU) med fokus på SSH, SSA og PAU.4
Der henvises til de 5 delrapporter, som Rambøll sammenfatningsrapport bygger på.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
4
De uddannelsesområder, som ikke er medtaget i forhold til analysen fra 2007, erKVU og AMU i regi af de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Endvidere harPluss ikke medtaget fysioterapeutuddannelsen, jordemoderuddannelsen, radio-grafuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen samt ingeniøruddannelsen, som ianalysen fra 2007 var medtaget som MVU i regi af de daværende CVU’er og en-keltstående MVU-institutioner. Her har Pluss som nævnt ovenfor medtaget pæda-goguddannelsen, læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen som afdelingeri regi af de nye professionshøjskoler.For at sikre sammenligningsmuligheden med analysen fra 2007 har Pluss anvendtden samme metode blandt andet ved beregning af den gennemsnitlige tid brugtpå undervisning, forberedelse mv. og ved anvendelse af de samme arbejdstidska-tegorier. Følgende arbejdstidskategorier er anvendt:UndervisningForberedelse af undervisningØvrige aktiviteter (kun i forhold til de almene gymnasier og HF i regi afVUC)Rettearbejde og opgaveevalueringEksamensarbejdePauseAldersreduktion/-tillægFerie, feriefridage og søgnehelligdageØvrig tid.
I analysen fra 2007 var der ikke på detaljeret vis fokuseret på indhold og omfangaf de timer, der blev registreret som ”øvrig tid”. Derfor har Pluss Leadershipfor detførstegennemført den førnævnte kvalitative analyse om øvrig tid, hvor der især erstillet skarpt på de forhold, der påvirker indhold og omfang af øvrig tid.For detandethar Pluss Leadership i nærværende analyse - med afsæt i en række delka-tegorier - stillet skarpt på omfanget af delopgaver, der i 2007 blot var registret somøvrig tid. De anvendte kategorier er fælles for alle uddannelsesområder, og de erudviklet i dialog med institutionerne i forbindelse med den kvalitative analyse aføvrig tid. Kategorierne giver et overblik over opgaverne i øvrig tid og opgavernesfunktion samt karakter. Helt grundlæggende er der tale om to basiskategorier –elevrelaterede opgaverogrammesættende opgaversuppleret med i alt 6 delkate-gorier.De elevrelaterede opgaverdrejer sig om opgaver, der knytter sig direkte til elever-ne og deres undervisning samt udviklingen af denne. Dertil kommer opgaver knyt-tet til elevernes rolle og tilstedeværelse i de sociale enheder, som uddannelsesin-stitutionerne er – med andre ord kulturskabende opgaver.De rammesættende opgaverdrejer sig om, at alle undervisere løser opgaver, somunderstøtter institutionernes drift i et helhedsperspektiv, og som tildeles timer un-der øvrig tid. Det være sig koordinerende opgaver, særlige hverv såsom tillidsre-præsentant eller sikkerhedsrepræsentant, skemalægger, tilsyn med samlin-ger/lokaler mv. Nogle af opgaverne er fælles for alle undervisere, mens andre erspecifikke for enkelte lærere eller lærergrupper.Vi har i analysearbejdet anvendt følgende delkategorier knyttet til de to basiskate-gorier:
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
5
Boks 1.1: Basiskategorier og delkategorier i øvrig tidElverelaterede opgaverLæringsaktiviteterUdviklings- og projektarbejdeAndet – herunder kulturskabende aktiviteter
Rammesættende opgaverPædagogisk administrative opgaverOrganisatorisk administrative opgaverMedarbejder- og kompetenceudvikling
Nærværende analyse præsenterer udelukkende de kvantitative resultater vedrø-rende omfanget af øvrig tid. For at få en dybere forståelse af øvrig tid, og de fakto-rer, der påvirker indhold og omfang, skal der henvises til den førnævnte kvalitative5analyse.Analysen bygger på en samlet stikprøve på i alt 2.206 lærere fordelt på 64 uddan-nelsesinstitutioner. Lærerne er tilfældigt udvalgt på institutionerne. Institutionerneer tilfældigt udvalgt med afsæt i en stratificering knyttet til geografi (Østdanmark/Vestdanmark), og om institutionerne var med i analysen af lærernes arbejdstid fra2007 eller ej. Analysen fra 2007 byggede på en samlet stikprøve på 3.691 lærerefordelt på 104 institutioner. Det skal her igen understreges, at stikprøvestørrelser-ne på institutionsniveau er identiske i de to analyser, og den beregnede statistiskeusikkerhed i de to analyser har vist sig at ligge på stort set samme niveau.Som afsæt for analysearbejdet har Pluss gennemført desk research, pilotbesøgog udarbejdet 20 cases til den førnævnte kvalitative analyse af øvrig tid. Endvide-re har Pluss, i det omfang det har været muligt, rekonstrueret data fra analysen i2007 for at kunne gennemføre den nye analyse efter samme metode og dermedsikre sammenligningsgrundlaget.Selve dataindsamlingen er foregået i perioden marts 2010 – juni 2010. Alle ar-bejdstidsregistreringer er indhentet fra uddannelsesinstitutionens seneste lukkedeskoleår, og der er derfor både arbejdstidsregistreringer fra perioden 2008-2009 ogfra 2009. Her skal det anføres, at det især er de erhvervsrettede uddannelsesinsti-tutioner, som registrerer arbejdstid i forhold til kalenderåret. I analysens tabellerhar vi valgt at skrive ”2008-2009”, hvilket dækker både studieåret 2008-2009 ogkalenderåret 2009.Ved hvert institutionsbesøg har Pluss været i tæt dialog med ledere og medarbej-dere for at lave en retvisende fordeling af arbejdstimer i de forskellige arbejdstids-kategorier. Alle institutioner har fået tilsendt regneark med deres institutionsspeci-fikke dataregistreringer til gennemlæsning.Pluss ønsker her at gøre opmærksom på, at vi i analysen har benyttet de sammestatistiske begreber og udregningsprincipper som i analysen fra 2007. Det betyderblandt andet, at når der i analysen henvises til det statistiske begreb gennemsnit,så er der tale om gennemsnit af andele i %. Eksempelvis summen af lærernesundervisningsandel i % divideret med antallet af lærere. Gennemsnittet udtrykkerdermed den gennemsnitlige andel af lærernes tid forbrugt på undervisning.
”Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af Øvrig tid”, PlussLeadership for Undervisningsministeriet, august 2010.
5
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
6
I analysen vises alle resultater i procenter, men for at give et konkret indtryk af,hvor mange timer procenterne dækker over, er procenterne for kategorien under-visning omregnet til timer. Som afsæt for denne beregning anvendes et bruttoårs-værk for en lærer på 1.924 timer, hvilket er inklusiv ferie, feriefridage og søgnehel-ligdage. Det er gjort velvidende, at procenterne ikke i alle tilfælde er fremkommetved at analysere hele årsværk. Det er ganske enkelt ikke alle lærere i analysen,som er ansat på fuld tid.1.3Læsevejledning
Kapitel 2giver et overblik over analyseresultaterne. Der er stillet skarpt på ar-bejdstiden i 2008-2009 – herunder med et detaljeret billede af øvrig tid – og ligele-des på udviklingen siden 2006-2007.Kapitel 3giver et detaljeret billede af alle uddannelsesområder og -retninger. Forhver uddannelsesretning beskrives, hvordan arbejdstiden fordeler sig i 2008-2009,og hvordan den har udviklet sig siden 2006-2007. Dertil kommer den dybdegåen-de analyse af øvrig tid, hvor der er anvendt 2 basiskategorier og 6 delkategorier.For hver uddannelsesretning er der endvidere en analyse af arbejdstiden på insti-tutionsniveau – forstået som en anonymiseret rangordning af institutionerne efterundervisningsandelene.Ikapitel 4beskrives metoden, hvor der indledes med en uddybende beskrivelse afde anvendte arbejdstidskategorier. I de efterfølgende to afsnit beskrives, hvordanstikprøven er udtrukket blandt institutionerne i analysen. Ligeledes beskrives be-søgsprocessen på de i alt 64 institutioner i analysen. Herefter redegøres der kortfor en række statistiske grundbegreber og ligeledes for en anvendt faktor til be-regning af ferie, når feriedata ikke har været umiddelbart tilgængelige. De to sidsteafsnit i kapitel 4 beskriver den statistiske usikkerhed i analysen sammenlignet medanalysen fra 2007 samt de post hoc tests, som ligger til grund for analyserne medrangordning på institutionsniveau.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
7
2
Lærernes arbejdstid – et overblik
I dette kapitel præsenteres hovedresultaterne af analysen af lærernes arbejdstid i2008 og 2009. Formålet er at give et overblik. For at få et detaljeret billede – her-under med informationer om det enkelte uddannelsesområde og på institutionsni-veau – henviser vi til næste kapitel.2.1Anvendelsen af lærernes arbejdstid 2008-2009
Tabel 2.1 viser fordelingen af lærernes arbejdstid i hovedkategorierne på tværs afalle uddannelsesområderne.Tabel 2.1: Anvendelsen af lærernes arbejdstid 2008-2009Ferie,feriefridageAlders- og søgne-Øvrig tid reduktion helligdage24,1%17,7%18,7%17,5%26,8%42,4%20,2%18,1%27,9%0,7%1,4%0,5%1,3%0,2%-1,8%2,1%-12,7%12,6%12,9%13,8%14,7%15,4%12,6%14,3%14,8%
Under-visningErhvervsrettedeuddannelses-institutionerAlmene gymnasierAfdelinger i regi afprofessionshøjskolerVUCSOSUEUDHhxHtxStxLærer- og PædagogSygeplejerskeAVUHFSSA, SSH, PAU29,1%22,2%22,0%19,6%20,9%12,7%23,3%18,6%24,3%
Forbe-redelse23,8%25,5%25,1%25,3%31,1%22,4%22,6%24,3%30,7%
Pause6,0%4,2%4,5%4,2%--6,7%4,0%-
Rette-arbejde1,5%12,2%12,0%10,9%0,1%0,3%8,6%10,1%1,5%
Eksamens-arbejde2,2%4,2%4,4%5,5%6,1%6,9%4,2%6,8%0,9%
Øvrigeaktiviteter0,0%0,0%0,0%1,8%0,0%0,0%0,0%1,8%0,0%
Med specifikt fokus påundervisningsandelenfremgår det, at den er højest påuddannelsesretningerne EUD, SOSU og AVU. EUD ligger højest med en under-visningsandel på 29,1%. I den sammenhæng skal der henvises til, at rettearbejdeog opgaveevaluering for de samme uddannelsesretninger ligger lavt sammenlig-net med de andre uddannelsesretninger.Den laveste undervisningsandel på 12,7 % findes på sygeplejerskeuddannelsen,som til gengæld har en stor andel af deres tid under øvrig tid.De almen- og erhvervsgymnasiale uddannelsesretninger (Stx, Hhx og Htx) samtHF i regi af VUC har undervisningsandele, der varierer mellem 18,6% - 22,2%,hvor Hhx ligger højest, og HF i regi af VUC ligger lavest. På disse uddannelses-retninger bruges en større andel af arbejdstiden på rettearbejde og opgaveevalue-ring sammenlignet med de øvrige uddannelsesretninger.Med specifikt fokus påforberedelsesandelenviser tabel 2.1, at andelen varierermellem 22,4% - 31,1%. Ses der bort fra uddannelserne ved professionshøjskoler-ne er forberedelsestiden lavest ved EUD med 23,8% og AVU i regi af VUC med22,6%. Andelen er højest for SOSU med 30,7%. For henholdsvis pædagog- oglæreruddannelsen samt sygeplejerskeuddannelsen skal forberedelsestiden ses isammenhæng med den tid, der anvendes til "øvrig tid".Med specifikt fokus påøvrig tid andelen,viser tabel 2.1, at sygeplejerskeuddan-nelsen ligger højest med 42,4%. I midten ligger SOSU, lærer- og pædagoguddan-nelserne og EUD, som varierer mellem 24,1% og 27,9%. I den lave ende liggerStx, Hhx, HF i regi af VUC og Htx, som varierer mellem 17,5% - 20,2%.Det er Stx, som har den laveste andel i øvrig tid. Her skal anføres, at lærere, derunderviser på Stx og HF i regi af VUC, skiller sig ud ved at være de eneste, derhar en andel af deres tid i ”Øvrige aktiviteter”. Der er delvist tale om de tidligere
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
8
”præambelaktiviteter”, som ikke har eksisteret i en overenskomstmæssig sam-menhæng siden 1999, men de forekommer alligevel i lokalaftalerne – herundermed overskriften ”øvrige aktiviteter i tilknytning til undervisningen”.2.2Lærernes arbejdstid – øvrig tid i detaljer
Tabel 2.2 viser den nedbrydning af lærernes arbejdstid brugt på øvrig tid, som ergennemført i forbindelse med denne analyse. Det er typisk her, at institutionerneanvender akkorder eller puljer til medgået tid.Det har ikke været muligt at lave fordelingen af øvrig tid på alle uddannelsesinsti-tutioner. Det skyldes blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne ikke i alle tilfældehar haft tilstrækkelig detaljeret information om, hvad lærernes timer er blevet an-vendt til. I alt mangler der underinddeling af øvrig tid for 6 uddannelsesinstitutionerinden for EUD, 1 uddannelsesinstitution inden for Hhx, 4 uddannelsesinstitutionerinden for Htx, 2 uddannelsesinstitutioner inden for Stx, 1 læreruddannelse og 1uddannelsesinstitution inden for SOSU.I tabel 2.2 summer tallene for hver uddannelsesretning op til 100 %, men der ertale om de andele af lærernes samlede arbejdstid, som i tabel 2.1 varierer mellem17,5% for Stx og 42,4% for sygeplejerskeuddannelsen.Tabel 2.2: Øvrig tid i detaljer (alle uddannelsesområder)Lærings-aktiviteterEUDHhxHtxStxLærer- ogPædagogSygeplejeskeAVUHFSSH, SSA, PAU26,1%28,7%24,3%39,5%6,7%12,1%18,3%31,7%34,9%28,1%Udviklings- ogprojektarb.9,2%3,5%2,5%1,2%17,2%11,5%4,3%3,0%8,1%5,7%Samlet elev-relaterede arb.37,6%36,5%29,3%46,2%26,0%24,3%23,2%35,9%44,2%36,6%Pædagogiskadministrativeopg.15,5%19,6%18,9%24,6%23,7%16,9%34,2%34,4%22,7%23,3%Organisatorisk Medarbejder-administrative og kompetence-udviklingopg.13,7%12,0%15,1%13,9%20,1%20,2%33,5%18,0%20,7%17,4%33,2%31,9%36,6%15,3%30,2%38,6%9,2%11,6%12,4%22,7%Samletrammesæt-tende arb.62,4%63,5%70,7%53,8%74,0%75,7%76,8%64,1%55,8%63,4%
Øvrig tidErhvervsrettedeuddannelses-institutionerAlmene gymnasierAfdelinger i regi afprofessions-højskolerVUCSOSUTotal
Andet2,3%4,3%2,5%5,5%2,1%0,7%0,6%1,2%1,2%2,8%
På tværs af uddannelsesretningerne bliver størstedelen af den øvrige tid brugt tilrammesættende opgaver.Andelen varierer mellem 53,8 % for Stx og 76,8% forAVU. Det er isærmedarbejder- og kompetenceudvikling,som fylder, men for Stx,HF i regi af VUC, AVU og SOSU er det depædagogisk administrative opgaver,der fylder mest.Blandt deelevrelaterede opgaverer det for flertallet af uddannelsesretningerlæ-ringsaktiviteterne,der fylder mest. Ved lærer- og pædagoguddannelserne er detimidlertidudviklings- og projektarbejde,der fylder mest. Inden forlæringsaktiviteterhar Stx den højeste andel af tid. Pluss vurderer, at dette kan hænge sammenmed, at flere gymnasier tildeler øvrig tid til teamarbejde udover den tid, der allere-de ligger i kategorien forberedelse. Herudover ligger der underlæringsaktiviteterogså tid anvendt på studierejser, lektiecafe etc. Der er her tale om opgaver, somogså findes på de andre uddannelsesområder.På baggrund af analysen er det ikke muligt at sige noget om fordele og ulemperved anvendelsen af akkorder eller puljer til medgået tid. Her skal der henvises tilden førnævnte kvalitative analyse af øvrig tid, der uddyber en lang række forholdvedrørende øvrig tid.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
9
2.3
Lærernes arbejdstid – baggrundsvariable
Med afsæt i stikprøveudtagelsen og den detaljerede dataregistrering på uddannel-sesinstitutionerne har Pluss haft mulighed for at bruge følgende baggrundsvariab-le: Køn, alder, geografi og spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte institution varmed i analysen fra 2007 eller ej. Data er blevet krydset med disse variable, mende detaljerede resultater bidrager ikke til at forklare forskellene i de forskelligefordelinger i arbejdstid. Her skal der imidlertid henvises til følgende tendenser:Der undervises mere i Vestdanmark, og der bruges mere tid på øvrigtid i Østdanmark.På tværs af uddannelsesområderne er undervisnings-andelen i Vestdanmark 22,8% sammenlignet med 21,9% i Østdanmark.Desuden har lærere i Østdanmark 22,2% øvrig tid sammenlignet med20,7% øvrig tid for lærere i Vestdanmark.Alder gør ingen væsentlig forskel i forhold til hvor meget lærerneunderviser– bortset fra det forventelige resultat, at lærerne i 60+-segmentet underviser mindst, hvilket skal sammenholdes med, at de fåraldersreduktion/-tillæg. På tværs af uddannelsesområderne har lærereunder 40 år en undervisningsandel på 22,8%. Lærere mellem 40 og 50 århar en undervisningsandel på 23,0%, og lærere mellem 50 og 60 år haren undervisningsandel på 22,4%. Lærere med aldersreduktion/-tillæg haren undervisningsandel på 20,1%De yngste og de ældste lærere har lidt mindre øvrig tid end mellem-gruppen på 40-50 år.På tværs af uddannelsesområderne har lærerneunder 40 år en øvrig tid andel på 20,4%. Det skal ses i forhold til lærernemellem 40 og 50 år med en øvrig tid andel på 22,6% og lærere mellem 50og 60 år med en øvrig tid andel på 22%. 60+segmentet har en øvrig tidandel på 20,1%.Der er ikke væsentlig forskel på gengangere (institutioner som varmed i analysen fra 2007) og kontrolgruppen (institutioner som ikkevar med i analysen fra 2007).På tværs af uddannelsesområderne er un-dervisningsandelen 22,5% for gengangerne og 22,1% for kontrolgruppen.På de enkelte uddannelsesområder og –retninger er der variationer, mender er ikke noget entydigt mønster. Rettes fokus mod øvrig tid, så er deringen forskel på tværs af uddannelsesområderne. Igen er der variationermellem de enkelte uddannelsesretninger, men der er ikke noget entydigtmønster, og det samlede resultat viser altså ingen forskel.
Data, der viser disse resultater, fremgår i afsnit 4.8 i kapitel 4.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
10
2.4
Udviklingen i anvendelsen af lærernes arbejdstid
I forhold til at indkredse udviklingen mellem resultaterne fra 2006-2007 og resulta-terne fra 2008-2009 viser tabel 2.3 udviklingen i undervisningsandelen og andelenaf tid anvendt på øvrig tid.Med fokus påundervisningsandelenviser tabel 2.3, at der er tale om en stigningpå alle uddannelsesområder. Den største stigning findes på SOSU-området, hvordifferencen på 2,6 procentpoint svarer til en stigning på 12%. Denne udvikling eruddybende beskrevet i afsnit 3.5. Den mindste stigning findes på HF i regi af VUC,hvor differencen på 0,2 procentpoint svarer til en stigning på godt 1%.Med fokus påandelen af tid anvendt på øvrig tidviser tabel 2.3, at der er tale omen stigning for EUD og AVU. Den største stigning ligger hos AVU, hvor differencenpå 2,1 procentpoint svarer til en stigning på godt 11%. For de øvrige uddannelses-retninger er der tale om et fald. Det største fald ligger hos SOSU, hvor differencenpå 2,7 procentpoint svarer til et fald på ca. 9%. Det mindste fald findes på pæda-gog- og læreruddannelserne, hvor differencen på 0,3 procentpoint svarer til et faldpå godt 1%.Pluss har i analysearbejdet – jf. ovenfor – lavet en detaljeret gennemgang af læ-rernes tid brugt på øvrig tid. I den sammenhæng er der identificeret undervisnings-timer i institutionernes studieadministrative systemer, som har været placeret un-der øvrig tid. Det kan eksempelvis være vikartimer, frivillig undervisning mv. Dissetimer er i samråd med uddannelsesinstitutionen flyttet fra øvrig tid og enten fordeltefter institutionens faktorer for forberedelse og undervisning mv. eller overførtdirekte til undervisning. Denne registreringspraksis kan med en vis sandsynlighedforklare en del af stigningen i undervisningsandelen – herunder i særlig grad nårder samtidig er tale om et fald i andelen af tid brugt til øvrig tid. Det vil sige for alleuddannelsesretninger undtagen EUD og AVU.På den baggrund vurderer Pluss, at analysen i store træk ”giver det samme bille-de, som analysen fra 2007 – men med en bedre dybdeskarphed”. Undervisnings-andelen er steget, og en del af stigningen kan forklares med undervisning, som eridentificeret på baggrund af en detaljeret gennemgang af øvrig tid.Tabel 2.3 Andele for undervisning og øvrig tid: 2006-2007 vs. 2008-2009Undervisning2006-200727,9%21,7%21,2%18,9%20,4%22,2%18,5%21,5%Undervisning2008-200929,1%22,2%22,0%19,6%20,9%23,3%18,6%24,3%Øvrig tid2006-200723,8%19,7%21,1%19,5%27,1%18,1%19,0%30,3%6Øvrig tid2008-200924,1%17,7%18,7%17,5%26,8%20,2%18,1%27,9%
ErhvervsrettedeuddannelsesinstitutionerAlmene gymnasierAfdelinger i regi afprofessionshøjskolerVUCSOSU
EUDHhxHtxStxPædagog- oglærerudd.AVUHF
For at få et samlet overblik over hovedresultaterne fra 2007-analysen skal derhenvises til afsnit 1.1 i kapitel 1.Sygeplejerskeuddannelsen er ikke medtaget, da der ikke foreligger sammenlignelige data. I analysenfra 2007 rummende uddannelsesområdet ”social og sundhed” følgende uddannelsesretninger: fysiote-rapeutuddannelsen, jordemoderuddannelsen, radiografuddannelsen, socialrådgiveruddannelsen ogsygeplejerskeuddannelsen. I nærværende analyse er kun sygeplejerskeuddannelsen medtaget.6
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
11
3
Analyseresultater – de enkelte uddannelsesretninger
I dette kapitel præsenterer vi de detaljerede analyseresultater for de enkelte ud-dannelsesområder og -retninger.3.1Erhvervsrettede uddannelser
Inden for de erhvervsrettede uddannelser fokuserer analysen på følgende tre ud-dannelsesretninger: Htx, Hhx og EUD. Nedenfor præsenteres uddannelsesretnin-gerne hver for sig.3.1.1Htx
I analysen af lærernes arbejdstid inden for Htx udgør stikprøven 335 lærere fordeltpå 13 uddannelsesinstitutioner.Tabel 3.1: Anvendelsen af lærernes arbejdstid (Htx)Gennemsnit2008 - 200922,0%25,1%4,5%12,0%4,4%18,7%0,5%12,9%+/- (procent+/- (procentpoints) 2008 - Gennemsnit points) 2006 -20092006 - 200720070,3%0,3%0,1%0,3%0,3%0,7%0,1%0,3%21,2%25,3%4,1%11,3%3,5%21,1%0,3%13,2%0,6%0,8%0,1%0,5%0,3%1,4%0,2%0,5%
MedianUndervisningForberedelsePauserRettearbejdeEksamensarbejdeØvrig tidAldersreduktionFerie, feriefridage ogsøgnehelligdage22,4%25,7%4,6%11,7%4,1%14,2%0,0%13,2%
1. Kvartil19,2%21,6%3,7%8,3%1,8%9,8%0,0%11,3%
3. Kvartil25,3%29,0%5,4%15,7%6,3%24,3%0,0%14,8%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 335 lærere fordelt på 13 uddannelsesinstitutioner.
Ovenstående tabel viser, at den gennemsnitlige undervisningsandel per lærer er22,0%. Med en statistisk usikkerhed på 0,3 procentpoint betyder det, at den gen-nemsnitlige undervisningsandel ligger mellem 21,7% og 22,3%. Omregnes dengennemsnitlige undervisningsandel per lærer til timer, svarer det til, at en lærer7underviser godt 423 timer om året ud af et bruttoårsværk på 1.924 timer. I forholdtil forberedelse af undervisningen, bruger en lærer på Htx i gennemsnit 25,1% afsin samlede arbejdstid på forberedelse.Den gennemsnitlige undervisningsandel er steget fra 21,2% i 2006-2007 til 22,0%i 2008-2009. Det vil sige en stigning på 0,8 procentpoint, svarende til en stigningpå knap 4%. Ved andelen af tid brugt på forberedelse kan der observeres et min-dre fald fra 25,3% i 2006-2007 til 25,1% i 2008-2009. Tilsvarende er der sket etfald i andelen af øvrig tid fra 21,1% i 2006-2007 til 18,7% i 2008-2009, det vil sigeet fald på 2,4 procentpoint, svarende til et fald på godt 11%.Dette kan tolkes i lyset af, at Pluss har identificeret undervisningstimer i institutio-nernes studieadministrative systemer, som har været placeret under øvrig tid. Detkan eksempelvis være vikartimer, frivillig undervisning mv. Disse timer er flyttet fraøvrig tid og enten fordelt efter institutionens faktorer for forberedelse og undervis-ning mv. eller overført direkte til undervisning.
1. kvartil (nedre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, hvis undervisningsandel ligger under19,2%. 3. kvartil (øvre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, hvis undervisningsandel ligger over25,3%. Den sidste halvdel af lærerne bruger mellem 19,2%-25,3% på undervisning.
7
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
12
Lærernes arbejdstid på institutionsniveauFølgende afsnit har til formål at vise fordelingen af lærernes arbejdstid fordelt påde enkelte institutioner. Tabellen nedenfor indeholder samtlige uddannelsesinstitu-tioner på Htx rangordnet efter undervisningsandelen.Tabel 3.2: Fordelingen af arbejdstid på institutionsniveau (Htx)Ferie,feriefridageØvrigeAlders- og søgne-aktiviteter Øvrig tid reduktion helligdage0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%14,0%16,7%15,4%14,7%15,6%18,0%18,1%17,1%16,9%23,7%25,9%18,3%22,6%18,7%21,1%0,7%0,3%1,9%0,0%0,0%1,3%0,0%0,0%0,3%0,8%0,3%0,6%0,3%0,5%0,3%13,1%13,5%13,4%11,5%12,4%14,1%9,8%12,0%11,6%14,2%11,6%13,6%15,0%12,9%13,2%
Uddannelses-institutioner12345678910111213Total 2008 - 2009Total 2006 - 2007
Under-visning24,0%23,3%23,0%22,8%22,7%22,6%22,6%22,4%22,3%20,7%20,6%20,6%19,9%22,0%21,2%
Forbe-redelse28,6%25,9%26,2%24,5%25,9%27,1%27,3%24,3%24,7%24,8%22,7%24,3%22,3%25,1%25,3%
Pauser3,8%5,2%5,1%4,9%5,0%5,0%3,8%5,0%4,9%4,6%3,8%4,6%3,3%4,5%4,1%
Rette-arbejde14,5%11,8%9,4%12,1%13,0%8,6%14,2%15,8%13,3%6,5%11,3%13,5%11,4%12,0%11,3%
Eksamens-arbejde1,3%3,3%5,6%9,5%5,4%3,2%4,3%3,4%5,8%4,6%3,6%4,6%5,1%4,4%3,5%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 335 lærere fordelt på 13 Htx.
Undervisningsandelen varierer mellem institutionerne fra 19,9% til 24,0%. Tilsva-rende varierer andelen af tid brugt på øvrig tid fra 14,0% til 25,9%.En signifikanstest viser, at der kan observeres signifikante forskelle mellem ud-dannelsesinstitutionerne 1-2 og uddannelsesinstitutionerne 10, 12 og13 (se tabel4.1 i kapitel 4).Fordelingen af øvrig tidI gennemsnit bruger en lærer på Htx 18,7% af sin arbejdstid på øvrig tid. Neden-stående tabel viser, hvordan de 18,7% fordeler sig i forhold til delkategorierne forøvrig tid.Tabel 3.3: Fordelingen af øvrig tid (Htx)
Øvrig tid fordeling på underkategorierLæringsaktiviteterUdviklings- og projektarbejdeAndetSamlet elevrelaterede opgaverPædagogisk administrative opgaverOrganisatorisk administrative opgaverMedarbejder- og kompetenceudviklingSamlet rammesættende opgaver
2008 - 200924,3%2,5%2,5%29,3%18,9%15,1%36,6%70,7%8
Tabellen er baseret på 223 lærere fordelt på 9 uddannelsesinstitutioner
.
8
På 4 uddannelsesinstitutioner har det ikke været muligt at lave en underinddeling af øvrig tid. Årsagener, at data ikke har været tilgængelig i en tilstrækkeligt detaljeret form. Pluss ønsker desuden at gøreopmærksom på, at en underinddeling i øvrig tid medfører større usikkerheder i tolkningen af data, idetstikprøvestørrelsen er lille.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
13
Den overordnede fordeling mellem de to basiskategorier er 29,3% tilelevrelatere-de opgaverog 70,7% tilrammesættende opgaver.Inden for deelevrelateredeopgaverer det delkategorienlæringsaktiviteter,der fylder mest med i alt 24,3%.Inden for derammesættende opgaverer det delkategorienmedarbejder- og kom-petenceudvikling,der fylder mest med i alt 36,6%. Særligt for Htx og Hhx er, atalle lærere, afhængig af ansættelsesgrad, tildeles 50 timer årligt til pædagogisk,praktisk og teoretisk udvikling, jf. § 9 i ”Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lære-re ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse” 2008, hvorfor andelen af ar-bejdstid imedarbejder- og kompetenceudviklingligger højt sammenlignet medandre uddannelsesretninger.3.1.2Hhx
Analysen af Hhx er baseret på en stikprøve på 267 lærere fordelt på i alt 11 ud-dannelsesinstitutioner.Tabel 3.4: Anvendelsen af lærernes arbejdstid (Hhx)+ / - (procentGennemsnit points) 2008 -2008 - 2009200922,2%25,5%4,2%12,2%4,2%17,7%1,4%12,6%0,4%0,4%0,1%0,4%0,3%0,8%0,2%0,3%+ / - (procentGennemsnit points) 2006 -2006 - 20072009721,7%25,3%4,1%10,7%5,3%19,7%0,6%12,4%0,3%0,4%0,1%0,4%0,2%0,8%0,2%0,2%
MedianUndervisningForberedelsePauseRettearbejdeEksamensarbejdeØvrig tidAldersreduktionFerie, feriefridage ogsøgnehelligdage22,2%26,0%4,0%12,4%3,7%13,9%0,0%13,1%
1. kvartil18,5%21,4%3,1%8,5%1,3%8,5%0,0%11,5%
3. kvartil25,9%29,3%5,2%16,5%6,1%23,5%0,0%14,5%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 267 lærere fordelt på 11 uddannelsesinstitutioner.
Tabel 3.4 viser, at den gennemsnitlige undervisningsandel per lærer er 22,2%.Den statistiske usikkerhed er 0,4 procentpoint, og undervisningsandelen liggersåledes mellem 21,8% og 22,6%. Omregnes den gennemsnitlige undervisnings-andel per lærer til timer, svarer det til, at en lærer underviser godt 427 timer om9året ud af et bruttoårsværk på 1.924 timer. I forhold til forberedelse af undervis-ningen bruger en lærer på Hhx i gennemsnit 25,5% af sin samlede arbejdstid påforberedelse.Den gennemsnitlige undervisningsandel er steget fra 21,7% i 2006-2007 til 22,2%i 2008-2009. Det vil sige en stigning på 0,5 procentpoint, svarende til en stigningpå godt 2%. Andelen af tid brugt på forberedelse er på samme niveau i de to ana-lyser. Derudover er der sket en stigning på 1,5 procentpoint i andelen af tid an-vendt på rettearbejde fra 10,7% i 2006-2007 til 12,2% i 2008-2009, svarende til enstigning på godt 14%. Disse stigninger skal ses i sammenhæng med, at der ersket et fald i andelen af øvrig tid fra 19,7% i 2006-2007 til 17,7% i 2008-2009,svarende til et fald på godt 10%.Særligt vedrørende forholdet mellem undervisning og forberedelse skal det tolkes ilyset af, at Pluss har identificeret undervisningstimer i institutionernes studieadmi-nistrative systemer, som har været placeret under øvrig tid. Det kan eksempelvisvære vikartimer, frivillig undervisning mv. Disse timer er flyttet fra øvrig tid og en-9
1. kvartil (nedre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, hvis undervisningsandel ligger under18,5%. 3. kvartil (øvre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, hvis undervisningsandel ligger over25,9%. Den sidste halvdel af lærerne bruger mellem 18,5% og 25,9% på undervisning.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
14
ten fordelt efter institutionens faktorer for forberedelse og undervisning mv. elleroverført direkte til undervisning. Endvidere kan stigningen i rettearbejdet skyldessamme registreringspraksis, da der er identificeret timer til rettearbejde under øv-rig tid, eksempelvis i forbindelse med større skriftlige opgaver. Disse er flyttet fraøvrig tid til rettearbejde.Lærernes arbejdstid på institutionsniveau HhxTabellen nedenfor indeholder samtlige uddannelsesinstitutioner inden for Hhxrangordnet efter undervisningsandelen.Tabel 3.5: Fordelingen af arbejdstid på institutionsniveau (Hhx)Uddannelses-institutioner1234567891011Total 2008 - 2009Total 2006 - 2007Under-visning27,9%24,5%23,6%23,5%23,1%22,8%22,4%22,3%20,1%19,9%18,8%22,2%21,7%Forbe-redelse30,5%26,7%28,1%25,0%25,7%24,1%26,2%26,8%24,5%23,9%22,4%25,5%25,3%Ferie,feriefridageRette- Eksamens-Alders-og søgne-arbejdearbejdeØvrig tid reduktion helligdage8,1%2,2%14,4%1,3%9,4%8,6%8,1%13,2%1,0%12,5%11,1%2,6%14,4%0,4%15,6%12,7%4,7%14,7%2,6%13,6%9,1%0,9%21,0%1,2%13,8%15,1%5,1%13,9%1,4%12,7%13,8%3,7%17,3%2,1%12,3%10,3%3,6%17,4%1,0%13,6%14,9%5,2%19,3%0,8%11,7%13,8%3,0%20,1%1,0%13,8%12,9%5,0%24,8%1,5%10,5%12,2%4,2%17,7%1,4%12,6%10,7%5,3%19,7%0,6%12,4%
Pause6,2%5,3%4,2%3,3%5,1%4,8%2,2%5,0%3,4%4,4%4,1%4,2%4,1%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 267 lærere fordelt på 11 uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsandelen varierer mellem uddannelsesinstitutioner fra 18,8% til27,9%. Tilsvarende varierer andelen af tid brugt på øvrig tid fra 13,2 % til 24,8%.En signifikanstest viser, at der er forskel mellem uddannelsesinstitutionerne 1-2 og9-11 (Se tabel 4.2 i kapitel 4).Fordelingen af øvrig tidI gennemsnit bruger en lærer på Hhx 17,7% af sin samlede arbejdstid på øvrig tid.I det følgende ses der nærmere på, hvordan de 17,7% fordeler sig i forhold til del-kategorierne for øvrig tid.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
15
Tabel 3.6: Fordelingen af øvrig tid (Hhx)
Øvrig tid fordeling på underkategorierLæringsaktiviteterUdviklings- og projektarbejdeAndetSamlet elevrelaterede opgaverPædagogisk administrative opgaverOrganisatorisk administrative opgaverMedarbejder- og kompetenceudviklingSamlet rammesættende opgaver
2008 - 200928,7%3,5%4,3%36,5%19,6%12,0%31,9%63,5%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 250 lærere fordelt på 10 uddannelsesinstitutioner10.
Den overordnede fordeling mellem de to basiskategorier er 36,5% tilelevrelatere-de opgaverog 63,5% tilrammesættende opgaver.Inden for deelevrelateredeopgaverer detlæringsaktiviteterne,som fylder mest med i alt 28,7%. Inden for derammesættende opgaverer det – ligesom ved Htx –medarbejder- og kompeten-ceudvikling,der fylder mest med i alt 31,9%. Som tidligere nævnt skyldes det, atmedarbejderne ved både Hhx og Htx tildeles 50 timer årligt til pædagogisk, prak-tisk og teoretisk fordybelse.3.1.3EUD
I det følgende præsenteres lærernes arbejdstid på EUD. Stikprøven for EUD erbaseret på 305 lærere fordelt på 12 uddannelsesinstitutioner.Tabel 3.7: Anvendelsen af lærernes arbejdstid (EUD)Gennemsnit2008-200929,1%23,8%6,0%1,5%2,2%24,1%0,7%12,7%+ / - (procentpoints) 2008-20090,6%0,5%0,1%0,2%0,2%1,1%0,2%0,4%Gennemsnit2006-200727,9%23,8%5,7%2,6%2,2%23,8%0,8%13,2%+ / - (procentpoints) 2006-20070,3%0,3%0,1%0,1%0,1%0,6%0,1%0,2%
MedianUndervisningForberedelsePauseRettearbejdeEksamensarbejdeØvrig tidAldersreduktionFerie, feriefridage ogsøgnehelligdage30,9%25,2%6,3%0,0%0,0%17,6%0,0%13,1%
1. kvartil22,9%20,3%4,5%0,0%0,0%10,9%0,0%10,5%
3. kvartil36,2%28,6%7,9%1,1%3,0%31,0%0,0%15,1%
Data er baseret på 305 lærere fordelt på 12 uddannelsesinstitutioner.
Tabel 3.7 viser, at den gennemsnitlige undervisningsandel for lærere på EUD er29,1%. Med en statistisk usikkerhed på 0,6 procentpoint betyder det, at undervis-ningsandelen kan variere fra 28,5 – 29,7%. Omregnes den gennemsnitlige under-visningsandel til timer, svarer det til, at en lærer underviser ca.560 timer om året11ud af et bruttoårsværk på 1.924 timer. Den gennemsnitlige andel af tid brugt påforberedelse per lærer er i 2008-2009 23,8%. Karakteristisk for EUD er, at dengennemsnitlige andel af tid brugt på undervisning er højere, end andelen af tidPå én uddannelsesinstitution har det ikke været muligt at lave en underinddeling af øvrig tid. Årsagener, at data ikke har været tilgængelig i en tilstrækkeligt detaljeret form. Pluss ønsker desuden at gøreopmærksom på, at en underinddeling i øvrig tid medfører større usikkerheder i tolkningen af data, idetstikprøvestørrelsen er lille.111. kvartil (nedre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, hvis undervisningsandel ligger under23,2 %. 3. kvartil (øvre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, hvis undervisningsandel ligger over36,2%. Den sidste halvdel af lærerne fordeler sig på en undervisningsandel mellem 23,2% - 36,2%.10
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
16
brugt på forberedelse, hvilket udspringer af retningslinjerne i overenskomsten ogvidere i lokalaftalerne. Forberedelsesfaktoren er ganske enkelt lavere.Sammenlignes den gennemsnitlige undervisningsandel fra 2008-2009 med dengennemsnitlige undervisningsandel fra 2006-2007, ses en stigning i undervisnin-gen fra 27,9% til 29,1%. Det vil sige en stigning på 1,2 procentpoint, svarende tilen stigning på godt 4%. Andelen af tid brugt på forberedelse i 2008-2009 er påsamme niveau som andelen af tid brugt på forberedelse i 2006-2007. Dette skaltolkes i lyset af, at Pluss har identificeret undervisningstimer i institutionernes stu-dieadministrative systemer, som har været placeret under øvrig tid. Det kan ek-sempelvis være vikartimer, frivillig undervisning mv. Disse timer er flyttet fra øvrigtid og enten fordelt efter institutionens faktorer for forberedelse og undervisningmv. eller overført direkte til undervisning.Lærernes arbejdstid på institutionsniveauTabellen nedenfor indeholder samtlige institutioner inden for EUD rangordnet efterundervisningsandelen.Tabel 3.8: Fordelingen af arbejdstid på institutionsniveau (EUD)Ferie,feriefridage ogEksamens-Alders-søgne-arbejdeØvrig tid reduktion helligdage1,0%1,7%0,4%1,0%1,7%1,2%1,6%4,3%5,3%1,3%6,9%3,8%2,2%2,2%19,7%20,0%21,7%23,9%26,1%25,4%27,6%24,7%15,4%29,4%21,2%31,4%24,1%23,8%0,9%0,6%1,4%0,7%0,3%0,0%0,0%0,6%1,4%3,5%0,0%1,6%0,7%0,8%10,3%13,0%13,8%12,5%12,7%13,1%15,6%8,3%13,4%14,4%11,0%15,5%12,7%13,2%
Uddannelses-institutioner123456789101112Total 2008 - 2009Total 2006 - 2007
Under-visning35,4%33,0%30,6%30,4%29,8%29,7%28,7%26,4%26,0%25,4%24,2%21,4%29,1%27,9%
Forbe-redelse25,3%23,8%25,1%23,7%22,2%25,1%20,3%26,0%28,6%20,3%26,8%19,9%23,8%23,8%
Pause7,4%7,3%6,8%6,8%6,6%5,0%6,1%5,8%4,3%5,6%2,6%3,9%6,0%5,7%
Rette-arbejde0,1%0,5%0,3%1,1%0,5%0,5%0,1%3,9%5,8%0,0%7,3%2,6%1,5%2,6%
Data er baseret på 305 lærere fordelt på 12 uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsandelen varierer mellem institutionerne fra 21,4% til 35,4%. Tilsva-rende varierer andelen af tid brugt på øvrig tid mellem institutionerne fra 15,4% til31,4%.Der skal henvises til, at forberedelsen for institutionerne 9 og 11 er højere endundervisning, hvilket ikke er tilfældet for de øvrige institutioner. Samtidig er under-visnings- og forberedelsesandelene næsten identiske ved institution 8. Disse for-delinger kan forklares med, at der på institutionerne i vid ustrækning udbydes HG,og på HG tildeles lærerne en højere forberedelsesfaktor sammenlignet med andreEUD-uddannelser.En signifikanstest viser, at der er forskel mellem institutionerne 1 og 2 og instituti-onerne 8,9,11 og 12 (se tabel 4.3 i kapitel 4).
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
17
Fordelingen af øvrig tidLærerne på EUD bruger i gennemsnit 24,1% af deres samlede arbejdstid på øvrigtid. Nedenstående tabel viser, hvordan de 24,1% øvrig tid fordeler sig på de for-skellige arbejdstidskategorier for øvrig tid.Tabel 3.9: Fordelingen af øvrig tid (EUD)"Øvrig tid" fordeling påunderkategorierLæringsaktiviteterUdviklings- og projektarbejdeAndetSamlet elevrelaterede opgaverPædagogisk administrative opgaverOrganisatorisk administrative opgaverMedarbejder- og kompetenceudviklingSamlet rammesættende opgaver2008 - 200926,1%9,2%2,3%37,6%15,5%13,7%33,2%62,4%12
Tabellen bygger på data fra i alt 167 lærere, fordelt på 6 uddannelsesinstitutioner.
Den overordnede fordeling mellem de to basiskategorier er 37,6% tilelevrelatere-de opgaverog 62,4% tilrammesættende opgaver.Inden for deelevrelateredeopgaverer det arbejdstidskategorienlæringsaktiviteter,der er størst med 26,1%.Inden for derammesættende opgaverer det arbejdstidskategorienmedarbejder-og kompetenceudvikling,der er størst med 33,2%.3.2Det almene gymnasium – Stx og HF
Analysen af anvendelsen af lærernes arbejdstid inden for det almene gymnasium,herunder uddannelsesretningerne Stx og HF, er baseret på en stikprøve på i alt379 lærere fordelt på 15 uddannelsesinstitutioner.Tabel 3.10: Anvendelsen af lærernes arbejdstid (alment gymnasium)Gennemsnit2008 - 200919,6%25,3%4,2%10,9%5,5%1,8%17,5%1,3%13,8%(+/-) procentpoints 2008 -20090,2%0,3%0,1%0,3%0,1%0,0%0,7%0,2%0,1%Gennemsnit2006-200718,9%25,0%4,1%9,7%5,7%1,8%19,5%1,4%13,9%(+/-) procentpoints 2006 -20070,3%0,3%0,1%0,3%0,1%0,0%0,7%0,2%0,3%
MedianUndervisningForberedelsePauseRettearbejdeEksamensarbejdeØvrige aktiviteterØvrig tidAldersreduktionFerie, feriefridage ogsøgnehelligdage19,9%25,8%4,3%10,6%5,6%2,0%13,1%0,0%13,7%
1. Kvartil17,4%22,3%3,7%6,5%3,8%1,3%8,9%0,0%13,0%
3. Kvartil22,5%28,8%4,8%15,2%7,0%2,3%20,3%0,0%14,6%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 379 lærere fordelt på 15 uddannelsesinstitutioner.
Ovenstående tabel viser, at den gennemsnitlige undervisningsandel per lærer er19,6%. Med en statistisk usikkerhed på 0,2 procentpoint betyder det, at den gen-nemsnitlige undervisningsandel ligger mellem 19,4% og 19,8%. Omregnes dengennemsnitlige undervisningsandel per lærer til timer, svarer det til, at en lærer pådet almene gymnasium underviser godt 377 timer om året ud af et bruttoårsværk
På seks uddannelsesinstitutioner har det ikke været muligt at nedbryde øvrig tid i delkategorierne forøvrig tid, idet data enten ikke har været tilgængelig eller ikke har indeholdt et tilstrækkeligt detaljerings-niveau. Pluss ønsker desuden at gøre opmærksom på, at en underinddeling i øvrig tid medfører størreusikkerheder i tolkningen af data, idet stikprøvestørrelsen er lille.
12
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
18
på 1.924 timer. I forhold til forberedelse af undervisningen bruger en lærer på detalmene gymnasium i gennemsnit 25,3% af sin samlede arbejdstid på forberedel-se.Den gennemsnitlige undervisningsandel er steget fra 18,9% i 2006-2007 til 19,6%i 2008-2009. Det vil sige en stigning på 0,7 procentpoint, svarende til en stigningpå knap 4%. Endvidere er rettearbejde steget med 1,2 procentpoint fra 9,7% til10,9%, svarende til en stigning på godt 12%. Dette skal ses i sammenhæng medet fald på 2 procentpoint i andelen af tid brugt på øvrig tid fra 19,5% i 2006-2007 til17,5% i 2008-2009, svarende til et fald på godt 10%.Endvidere kan faldet i øvrig tid og stigningen i den gennemsnitlige undervisnings-andel ses i lyset af, at Pluss for alle uddannelsesinstitutioner detaljeret har gen-nemgået timerne, som er registreret som øvrig tid. Flere institutioner har underøvrig tid registreret vikartimer, frivillig undervisning, faglig vejledning af elever mv.Disse timer er flyttet fra øvrig tid og enten fordelt efter institutionens faktorer forforberedelse og undervisning eller overført direkte til undervisning. Dette forholdformodes at have indflydelse på stigningen i den gennemsnitlige andel af tid brugtpå undervisning. Det er imidlertid ikke muligt at afgøre, om denne registrerings-praksis kan forklare hele stigningen.Stigningen i rettearbejde kan skyldes samme registreringspraksis, da der er identi-ficeret timer til rettearbejde under øvrig tid, eksempelvis i forbindelse med størreskriftlige opgaver. Disse er flyttet fra øvrig tid til rettearbejde.Lærernes arbejdstid på institutionsniveauTabellen nedenfor indeholder samtlige uddannelsesinstitutioner inden for almenegymnasier rangordnet efter undervisningsandelen.Tabel 3.11: Fordelingen af arbejdstid på institutionsniveau (almene gymnasium)Uddannelses-institutioner123456789101112131415Total 2008 - 2009Total 2006 - 2007Under-visning22,4%21,1%20,5%20,4%20,2%20,0%20,0%19,8%19,8%19,7%19,1%18,6%17,9%17,6%17,1%19,6%18,9%Forbe-redelse27,0%27,4%26,6%25,7%27,0%25,2%26,5%24,8%24,6%25,3%25,4%24,0%23,7%23,5%22,2%25,3%25,0%Ferie,feriefridageRette- Eksamens- ØvrigeAlders- og søgne-arbejdearbejdeaktiviteter Øvrig tid reduktion helligdage12,4%10,0%14,2%11,6%9,7%10,9%12,5%14,8%10,1%7,8%9,4%10,3%10,8%8,8%12,1%10,9%9,7%5,3%5,4%5,3%5,2%6,3%6,0%4,9%4,9%5,3%6,1%5,1%5,5%6,5%4,7%6,1%5,5%5,7%1,1%2,2%1,2%1,2%2,2%2,0%1,2%2,2%2,1%2,1%2,1%2,0%2,0%2,0%1,8%1,8%1,8%13,0%13,6%13,1%16,3%15,3%16,8%16,3%13,0%17,6%18,9%17,3%19,0%21,2%26,1%23,7%17,5%19,5%0,6%1,6%1,3%1,3%0,7%0,9%0,5%2,4%2,0%1,6%3,3%3,0%0,6%0,4%0,0%1,3%1,4%13,7%14,2%13,3%14,1%14,1%14,1%13,7%13,8%14,4%14,1%14,1%13,6%13,2%13,0%13,3%13,8%13,9%
13
Pause4,5%4,5%4,4%4,3%4,4%4,0%4,4%4,1%4,1%4,3%4,2%4,0%4,0%3,9%3,7%4,2%4,1%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 379 lærere fordelt på 15 uddannelsesinstitutioner.
1. kvartil (nedre kvartil) afgrænser den fjerdel af lærerne, hvis undervisningsandel ligger under17,4%. 3. kvartil (øvre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, hvis undervisningsandel ligger over22,5%. Den sidste halvdel af lærerne bruger mellem 17,4% - 22,5% på undervisning.
13
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
19
Undervisningsandelen varierer mellem uddannelsesinstitutionerne fra 17,1% til22,4%. Ligeledes varierer andelen af øvrig tid fra 13,0% til 26,1%.En signifikantest viser, at institutionerne 1-5 er forskellige fra institutionerne 14-15(se tabel 4.4 i kapitel 4).Fordelingen af øvrig tidI gennemsnit bruger en underviser på det almene gymnasium 17,5% af sin samle-de arbejdstid på øvrig tid. I nedenstående tabel ses fordelingen af de 17,5% i for-hold til delkategorierne for øvrig tid.Tabel 3.12: Fordelingen af øvrig tid (almene gymnasium)Øvrig tid fordeling på underkategorierLæringsaktiviteterUdviklings- og projektarbejdeAndetSamlet elevrelaterede opgaverPædagogisk administrative opgaverOrganisatorisk administrative opgaverMedarbejder- og kompetenceudviklingSamlet rammesættende opgaver2008 - 200941,4%1,3%5,9%48,6%21,6%13,5%16,4%51,5%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 334 lærere fordelt på 13 uddannelsesinstitutioner.14
Den overordnede fordeling mellem de to basiskategorier er 48,6% tilelevrelatere-de opgaverog 51,5% tilrammesættende opgaver.Inden for deelevrelateredeopgaverer det arbejdstidskategorienlæringsaktiviteter,der fylder mest med i alt41,4%. Dette kan hænge sammen med, at flere gymnasier tildeler øvrig tid tilteamarbejde udover den tid, der allerede ligger i kategorien forberedelse. Herud-over ligger der under læringsaktiviteter også tid anvendt på studierejser, lektiecafeetc. Der er tale om opgaver, som også findes på de andre uddannelsesområder.Inden for derammesættende opgaverer det arbejdstidskategorienpædagogiskadministrative opgaver,der fylder mest med i alt 21,6%.Særligt for det almene gymnasium er, at lærerne bruger mere tid på kategorienandetend de andre uddannelsesområder. Det drejer sig blandt andet om delta-gelse i sociale aktiviteter.3.3Voksenuddannelser i regi af VUC
I det følgende præsenteres de to uddannelsesretninger, som undersøgelsen foku-serer på inden for VUC, hhv. højere forberedelseseksamen (HF) og almen vok-senuddannelse (AVU), hver for sig.3.3.1HF
Analysen af lærernes arbejdstid inden for HF er baseret på 241 lærere fordelt på10 uddannelsesinstitutioner.
14
På 2 uddannelsesinstitutioner har det ikke været muligt at lave en underinddeling af øvrig tid. Årsa-gen er, at data ikke har været tilgængelig i en tilstrækkeligt detaljeret form. Pluss ønsker desuden atgøre opmærksom på, at en underinddeling i øvrig tid medfører større usikkerheder i tolkningen af data,idet stikprøvestørrelsen er lille.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
20
Tabel 3.13: Anvendelsen af lærernes arbejdstid (VUC HF)Gennemsnit2008-200918,6%24,3%4,0%10,1%6,8%1,8%18,1%2,1%14,3%+ / - (procentpoints) 2008-20090,5%0,6%0,1%0,5%0,6%0,1%1,2%0,3%0,2%Gennemsnit2006-200718,5%24,3%4,0%10,3%7,2%1,8%19,0%1,2%13,8%+ / - (procentpoints) 2006-20070,4%0,6%0,1%0,5%0,2%0,1%1,3%0,2%0,3%
MedianUndervisningForberedelsePauseRettearbejdeEksamensarbejdeØvrige aktiviteterØvrig tidAldersreduktionFerie, feriefridage ogsøgnehelligdage19,8%26,2%4,2%9,6%5,5%1,9%10,1%0,0%13,7%
1. kvartil15,8%20,0%3,3%4,8%3,7%1,2%5,7%0,0%13,1%
3. kvartil22,9%30,3%4,9%14,5%7,6%2,4%23,1%0,0%14,9%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 241 lærere fordelt på 10 uddannelsesinstitutioner.
Ovenstående tabel viser, at den gennemsnitlige undervisningsandel per lærer er18,6%. Med en statistisk usikkerhed på 0,5 procentpoint betyder det, at den gen-nemsnitlige undervisningsandel ligger mellem 18,1% og 19,1%. Omregnes dengennemsnitlige undervisningsandel per lærer til timer, svarer det til, at en lærer på15VUC HF underviser ca. 358 timer om året ud af et bruttoårsværk på 1.924 timer.Til forberedelse af undervisningen bruger en lærer på VUC HF i gennemsnit24,3% af sin samlede arbejdstid.Den gennemsnitlige undervisningsandel er steget fra 18,5% i 2006-2007 til 18,6%i 2008-2009. Det vil sige en stigning på 0,1 procentpoint. Andelen af tid brugt påforberedelse er uændret. Der kan observeres et mindre fald på 0,9 procentpoint iandelen af tid brugt på øvrig tid fra 19,0% i 2006-2007 til 18,1% i 2008-2009, sva-rende til et fald på ca. 5%.Lærernes arbejdstid på institutionsniveauTabellen nedenfor indeholder samtlige uddannelsesinstitutioner inden for VUC HFrangordnet efter undervisningsandelen.Tabel 3.14: Fordelingen af arbejdstid på institutionsniveau (VUC HF)Ferie,feriefridageAlders- og søgne-reduktion helligdage4,3%1,3%1,5%3,5%2,6%1,7%1,5%0,9%0,0%3,4%2,1%1,2%14,4%13,3%13,1%14,3%13,7%16,4%13,8%14,3%13,9%15,2%14,3%13,8%
Uddannelses-institutioner12345678910Total 2008 - 2009Total 2006 - 2007
Under-visning23,2%21,8%21,5%19,7%18,5%18,2%17,6%17,3%15,5%13,4%18,6%18,5%
Forbe-redelse25,6%27,6%27,1%26,3%23,6%24,3%23,4%22,6%21,7%20,7%24,3%24,3%
Pause4,5%4,6%4,5%4,4%4,0%4,1%3,9%3,5%3,4%3,0%4,0%4,0%
Rette-arbejde9,8%9,3%9,3%11,2%13,6%6,9%12,9%11,5%7,6%9,0%10,1%10,3%
Eksamens- Øvrigearbejdeaktiviteter6,7%3,5%6,0%4,6%7,5%5,3%8,3%5,5%7,2%12,6%6,8%7,2%1,4%2,3%2,3%2,2%2,0%2,0%1,9%1,0%1,1%1,5%1,8%1,8%
Øvrig tid10,0%16,3%14,6%13,7%14,5%21,0%16,6%23,4%29,6%21,2%18,1%19,0%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 241 lærere fordelt på 10 uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsandelen varierer mellem institutionerne fra 13,4% til 23,2%. Yderli-gere varierer andelen af tid brugt på øvrig tid fra 10% til 29,6%. Det er endvidere1. kvartil (nedre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, hvis undervisningsandel ligger under15,8%. 3. kvartil (øvre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, hvis undervisningsandel ligger over22,9%. Den sidste halvdel af lærerne bruger mellem 15,8% - 22,9% på undervisning.15
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
21
værd at bemærke, at andelen af tid brugt på aldersreduktion varierer mellem insti-tutionerne fra 0% til 4,3%.En signifikanstest viser, at der er signifikant forskel mellem institutionerne 1-3 oginstitutionerne 8-10 (se tabel 4.5 i kapitel 4).Fordelingen af øvrig tidI gennemsnit bruger en lærer på VUC HF 18,1% af sin arbejdstid på øvrig tid.Nedenstående tabel viser, hvordan de 18,1% fordeler sig på delkategorierne forøvrig tid.Tabel 3.15: Fordelingen af øvrig tid (VUC HF)Øvrig tid fordeling på underkategorierLæringsaktiviteterUdviklings- og projektarbejdeAndetSamlet elevrelaterede opgaverPædagogisk administrative opgaverOrganisatorisk administrative opgaverMedarbejder- og kompetenceudviklingSamlet rammesættende opgaver2008 - 200931,7%3,0%1,2%35,9%34,4%18,0%11,6%64,1%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 241 lærere fordelt på 10 uddannelsesinstitutioner.16
Den overordnede fordeling mellem de to basiskategorier er 35,9% tilelevrelatere-de opgaverog 64,1% tilrammesættende opgaver.Inden for deelevrelateredeopgaverer det arbejdstidskategorienlæringsaktiviteter,der fylder mest med i alt31,7%. Inden for derammesættende opgaverer det arbejdstidskategorienpæda-gogisk administrative opgaver,der fylder mest med i alt 34,4%.3.3.2Almen voksenuddannelse (AVU)
Følgende afsnit beskriver, hvordan lærernes arbejdstid inden for almen voksenud-dannelse (AVU) fordeler sig. Stikprøven er baseret på 149 lærere på 10 uddan-nelsesinstitutioner.Tabel 3.16: Anvendelsen af lærernes arbejdstid (VUC AVU)+ / - (procentpoints)2008 -20091,0%0,5%0,3%0,6%0,2%1,6%0,3%0,4%+ / - (procentpoints)2006 -20070,7%0,4%0,2%0,5%0,3%1,3%0,4%0,3%
MedianUndervisningForberedelsePauseRettearbejdeEksamensarbejdeØvrig tidAldersreduktionFerie, feriefridage ogsøgnehelligdage22,4%23,2%6,8%8,0%4,1%11,8%0,0%13,9%
1. kvartil16,3%20,7%4,9%1,5%2,1%5,9%0,0%12,6%
3. kvartil28,4%25,4%8,1%13,4%6,3%32,2%0,0%14,9%
Gennemsnit2008 - 200923,3%22,6%6,7%8,6%4,2%20,2%1,8%12,6%
Gennemsnit2006 - 200722,2%25,8%6,4%6,8%4,2%18,1%2,2%14,2%
Tabellen er baseret på 149 lærere fordelt på i alt 10 uddannelsesinstitutioner.
Tabel 3.16 viser, at den gennemsnitlige undervisningsandel for lærerne på AVU er23,3% i 2008-2009. Med en statistisk usikkerhed på 1,0 procentpoint betyder det,Pluss ønsker at gøre opmærksom på, at en underinddeling i øvrig tid medfører større usikkerheder itolkningen af data, idet stikprøvestørrelsen er lille.16
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
22
at den gennemsnitlige undervisningsandel er mellem 22,3% og 24,3%. Omreg-nes tallene til timer, svarer det til, at en lærer i gennemsnit underviser godt 448timer om året ud af et bruttoårsværk på 1.924 timer. I forhold til forberedelse afundervisningen bruger underviserne i gennemsnit 22,6%.Den gennemsnitlige undervisningsandel er steget med 1,1 procentpoint fra 22,2%i 2006-2007 til 23,3% i 2008-2009, svarende til en stigning på ca. 5%. Yderligerekan der observeres et fald på 3,2 procentpoint i andelen af tid brugt på forberedel-se fra 25,8% i 2006-2007 til 22,6 % i 2008-2009, svarende til et fald på godt 12%.Faldet i forberedelse kan ses i sammenhæng med en stigning på 1,8 procentpointi andelen af rettearbejde fra 6,8% i 2006-2007 til 8,6% i 2008-2009, svarende til enstigning på godt 26%.Lærernes arbejdstid på institutionsniveauNedenstående tabel indeholder samtlige institutioner inden for AVU rangordnetefter undervisningsandelen.Tabel 3.17: Fordelingen af arbejdstid på institutionsniveau (VUC AVU)Ferie,feriefridageAlders- og søgne-reduktion helligdage1,2%2,4%0,5%3,9%1,6%5,9%2,4%0,6%0,7%2,0%1,8%2,2%12,7%11,3%8,6%13,2%12,2%9,8%14,4%13,7%14,1%14,0%12,6%14,2%
17
Uddannelses-institutioner12345678910Total 2008 - 2009Total 2006 - 2007
Under-visning29,2%29,1%27,1%27,0%26,3%22,8%21,1%19,4%18,2%15,3%23,3%22,2%
Forbe-redelse23,6%22,5%23,3%20,4%20,1%25,1%26,1%21,5%16,4%24,0%22,6%25,8%
Pause8,5%7,8%5,9%6,0%8,7%7,7%5,8%5,4%4,9%5,6%6,7%6,4%
Rette-arbejde6,2%4,9%7,7%9,3%8,0%13,1%9,3%11,9%6,5%7,4%8,6%6,8%
Eksamens-arbejde3,9%2,3%1,3%4,0%5,2%7,0%4,0%5,5%3,2%3,3%4,2%4,2%
Øvrig tid14,8%19,7%25,6%16,2%17,8%8,6%16,9%22,0%36,0%28,4%20,2%18,1%
Tabellen er baseret på 149 lærere fordelt på 10 uddannelsesinstitutioner.
Den gennemsnitlige undervisningsandel for de enkelte uddannelsesinstitutionervarierer fra 15,3% til 29,2%. Tilsvarende varierer den gennemsnitlige andel af tidbrugt på øvrig tid fra 8,6% til 36%.Institutionerne 6, 7, 8 og 10 skiller sig ud ved at have mere forberedelse end un-dervisning. Pluss vurderer, at det kan ses i lyset af, at forberedelse - i regi af VUCAVU - tildeles som ”centertid”, som er en slags akkord. Antallet af undervisnings-timer - i forhold til forberedelsen - kan variere fra institution til institution. Det er enkonsekvens af aftalens principper.En signifikanstest viser, at uddannelsesinstitutionerne 1-2 er forskellige fra institu-tionerne 8-10 (se tabel 4.5 i kapitel 4).
17
1. kvartil (nedre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, der bruger 16,3% og derunder af deressamlede arbejdstid på undervisning. 3. kvartil (øvre kvartil) afgrænser den fjerdeldel af lærerne, derbruger 28,4 % og derover af deres samlede arbejdstid på at undervise. Den sidste halvdel af lærernebruger mellem 16,3% - 28,4% af deres samlede arbejdstid på at undervise.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
23
Fordelingen af øvrig tidI gennemsnit bruger en lærer på AVU 20,2% af sin arbejdstid på øvrig tid. Neden-stående tabel viser, hvordan timerne fordeler sig på de forskellige arbejdstidskate-gorier for øvrig tid.Tabel 3.18: Fordelingen af øvrig tid (VUC AVU)
Øvrig tid fordeling på underkategorierLæringsaktiviteterUdviklings- og projektarbejdeAndetSamlet elevrelaterede opgaverPædagogisk administrative opgaverOrganisatorisk administrative opgaverMedarbejder- og kompetenceudviklingSamlet rammesættende opgaver
2008 - 200918,3%4,3%0,6%23,2%34,2%33,5%9,2%76,8%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 149 lærere fordelt på 10 uddannelsesinstitutioner.18
Den overordnede fordeling mellem de to basiskategorier er 23,2% tilelevrelatere-de opgaverog 76,8% tilrammesættende opgaver.Inden for deelevrelateredeopgaverer det arbejdstidskategorienlæringsaktiviteter,der fylder mest med i alt18,3%. Inden for derammesættende opgaverer det arbejdstidskategorienpæda-gogisk administrative opgaver,der fylder mest med i alt 34,2%.3.4Uddannelser i regi af professionshøjskoler
I det følgende præsenteres de to uddannelsesretninger, som undersøgelsen foku-serer på inden for professionshøjskolerne, hhv. lærer- og pædagoguddannelserneog sygeplejerskeuddannelsen.3.4.1Lærer- og pædagoguddannelserne
Analysen af lærernes arbejdstid inden for lærer- og pædagoguddannelserne erbaseret på 211 lærere fordelt på 7 uddannelsesinstitutioner. Der er tale om 4 læ-reruddannelser og 3 pædagoguddannelser.Tabel 3.19: Anvendelsen af lærernes arbejdstid (lærer- og pædagoguddannelser)+ / - (procentGennemsnit points) 2008 -20092008 - 200920,9%31,1%…0,1%6,1%26,8%0,2%14,7%0,5%0,7%…0,0%0,4%1,1%0,1%0,1%Gennemsnit2006 - 200720,4%32,1%…0,4%5,7%27,1%0,6%14,1%+ / - (procentpoints) 2006 -20070,6%0,8%…0,1%0,4%1,5%0,2%0,3%
MedianUndervisningForberedelsePauseRettearbejdeEksamensarbejdeØvrig tidAldersreduktionFerie, feriefridage ogsøgnehelligdage21,2%31,8%…0,0%5,5%22,1%0,0%14,9%
1. kvartil17,6%24,9%…0,0%2,4%14,6%0,0%13,4%
3. kvartil25,0%38,1%…0,0%8,1%33,8%0,0%15,3%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 211 lærere fordelt på 7 uddannelsesinstitutioner.
Tabel 3.19 viser, at den gennemsnitlige undervisningsandel per lærer er 20,9%.Med en statistisk usikkerhed på 0,5 procentpoint betyder det, at den gennemsnitli-Pluss ønsker at gøre opmærksom på, at en underinddeling i øvrig tid medfører større usikkerheder itolkningen af data, idet stikprøvestørrelsen er lille.18
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
24
ge undervisningsandel ligger mellem 20,4% og 21,4%. Omregnes den gennem-snitlige undervisningsandel per lærer til timer, svarer det til, at en lærer på lærer-og pædagoguddannelserne underviser godt 402 timer om året ud af et bruttoårs-19værk på 1.924 timer. Særligt for lærer- og pædagoguddannelserne er, at en delaf den faglige vejledning af eleverne også indeholder rettearbejde. Den fagligevejledning er registreret som undervisning. Idet rettearbejdet ikke kan udskilles fraden faglige vejledning, vil denne del også indgå som undervisning. Til forberedel-se af undervisningen bruger en lærer på lærer- og pædagoguddannelserne i gen-nemsnit 31,1% af sin samlede arbejdstid.Den gennemsnitlige undervisningsandel er steget fra 20,4% i 2006-2007 til 20,9%i 2008-2009, det vil sige en stigning på 0,5 procentpoint, svarende til en stigningpå 2,5%. Yderligere kan der observeres et fald på 1 procentpoint i andelen af tidbrugt på forberedelse fra 32,1% i 2006-2007 til 31,1% i 2008-2009, svarende til etfald på godt 3%. Andelen af tid brugt på øvrig tid i 2008-2009 er næsten på niveaumed andelen af tid brugt på øvrig tid i 2006-2007.Lærernes arbejdstid på institutionsniveauNedenstående tabel indeholder samtlige institutioner inden for lærer- og pæda-goguddannelserne rangordnet efter undervisningsandelen.Tabel 3.20: Fordelingen af arbejdstid på institutionsniveau (lærer- og pædagogud-dannelser)Ferie,feriefridage ogAlders-søgne-reduktionhelligdage0,0%0,1%0,3%0,0%0,5%0,5%0,0%0,2%0,6%16,3%14,7%14,6%13,2%15,0%14,6%14,6%14,7%14,1%
Uddannelses-institutioner1234567Total 2008 - 2009Total 2006 - 2007
Under-visning25,4%22,6%20,4%20,2%20,0%19,1%18,2%20,9%20,4%
Forbe-redelse28,1%26,2%30,1%31,3%32,8%31,9%41,8%31,1%32,1%
Pause………………………
Rette-arbejde0,0%0,0%0,6%0,0%0,0%0,0%0,4%0,1%0,4%
Eksamens-arbejde10,1%5,5%6,6%5,3%5,7%5,4%3,2%6,1%5,7%
Øvrig tid20,0%30,9%27,4%29,9%25,9%28,5%21,7%26,8%27,1%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 211 lærere fordelt på 7 uddannelsesinstitutioner.
Den gennemsnitlige undervisningsandel for de enkelte uddannelsesinstitutionervarierer fra 18,2% til 25,4%. Hvad angår forberedelse af undervisningen, så varie-20rer denne fra 26,2% til 41,8%. Tilsvarende varierer den gennemsnitlige andel aftid brugt på øvrig tid fra 20% til 30,9%.En signifikanstest viser, at uddannelsesinstitutionerne 1-2 er signifikant forskelligefra institutionerne 6-7 (se tabel 4.7 i kapitel 4).Fordelingen af øvrig tidI gennemsnit bruger en lærer på pædagog- og læreruddannelserne 26,8% af sinsamlede arbejdstid på øvrig tid. Nedenstående tabel viser, hvordan de 26,8%fordeler sig i forhold til delkategorierne for øvrig tid.1. kvartil (nedre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, hvis undervisningsandel ligger under17,6%. 3. kvartil (øvre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, hvis undervisningsandel ligger over25,0%. Den sidste halvdel af lærerne bruger mellem 17,6% - 25,0% på undervisning.20Den relativt store variation skal ses i sammenhæng med, at flere institutioner arbejder med differen-tieret forberedelse. Her udløser undervisningsaktiviteter i forbindelse med bl.a. indtægtsdækket virk-somhed på nogle institutioner en forberedelsesfaktor på 3 eller 3,5.19
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
25
Tabel 3.21: Fordelingen af øvrig tid (lærer- og pædagoguddannelserne)
Øvrig tid fordeling på underkategorierLæringsaktiviteterUdviklings- og projektarbejdeAndetSamlet elevrelaterede opgaverPædagogisk administrative opgaverOrganisatorisk administrative opgaverMedarbejder- og kompetenceudviklingSamlet rammesættende opgaver
2008 - 20096,7%17,2%2,1%26,0%23,7%20,1%30,2%74,0%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 176 lærere fordelt på 6 uddannelsesinstitutioner21.
Den overordnede fordeling mellem de to basiskategorier er 26% tilelevrelateredeopgaverog 74% tilrammesættende opgaver.Inden for deelevrelaterede opgaverer det arbejdstidskategorienudviklings- og projektarbejde,der fylder mest med ialt 17,2%. Inden for derammesættende opgaverer det arbejdstidskategorienmedarbejder- og kompetenceudvikling,der fylder mest med i alt 30,2%.Inden for professionshøjskolerne er det karakteristisk, at der bliver brugt mere tidpåudviklings- og projektarbejdeend for de andre uddannelsesområder. Dette kanses i lyset af, at professionshøjskolerne har en videncenterforpligtelse, som med-fører både indadrettede og udadrettede udviklingsaktiviteter – herunder også ind-tægtsdækket virksomhed.3.4.2Sygeplejerskeuddannelsen
Analysen af lærernes arbejdstid er baseret på 41 lærere fordelt på 2 uddannelses-institutioner. Pluss vil i kortlægningen af sygeplejerskeuddannelsen ikke gennem-gå anvendelsen af arbejdstid på institutionsniveau eller inddelingen af øvrig tid idelkategorier grundet den lille stikprøvestørrelse.Tabel 3.22: Anvendelsen af lærernes arbejdstid (sygeplejerskeuddannelsen)Gennemsnit2008 - 200912,7%22,4%0,0%0,3%6,9%42,4%0,0%15,4%(+/-) procentpoints 2008 -20090,5%1,3%0,0%0,1%0,9%1,7%0,0%0,5%
MedianUndervisningForberedelsePauseRettearbejdeEksamensarbejdeØvrig tidAldersreduktionFerie, feriefridage ogsøgnehelligdage12,8%20,9%0,0%0,0%5,6%41,5%0,0%14,8%
1. Kvartil11,0%16,1%0,0%0,0%2,2%34,0%0,0%13,6%
3. Kvartil14,6%28,4%0,0%0,0%12,0%47,6%0,0%16,4%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 41 lærere fordelt på i alt 2 uddannelsesinstitutioner.
Tabellen viser, at den gennemsnitlige undervisningsandel for en lærer på sygeple-jerskeuddannelsen er på 12,7%. Den lille stikprøvestørrelse medfører en større21
For én uddannelsesinstitution har det ikke været muligt at lave en underinddeling af øvrig tid. Årsa-gen er, at data ikke har været tilgængelig i en tilstrækkeligt detaljeret form. Pluss ønsker desuden atgøre opmærksom på, at en underinddeling i øvrig tid medfører større usikkerheder i tolkningen af data,idet stikprøvestørrelsen er lille.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
26
usikkerhed i tolkningen af tallene, og det er derfor ikke muligt at sige noget enty-digt om de øvrige fordelinger i arbejdstidskategorierne.3.5Social- og Sundhedsuddannelser (SOSU)
I dette afsnit præsenteres fordelingen af lærernes arbejdstid inden for SOSU-området. Stikprøven er baseret på i alt 278 lærere fordelt på 10 uddannelsesinsti-tutioner.Tabel 3.23: Anvendelsen af lærernes arbejdstid (SOSU)Gennemsnit2008-200924,3%30,7%0,0%1,5%0,9%27,9%0,0%14,8%(+/-) procentpoints 2008-20090,4%0,5%0,0%0,2%0,1%0,9%0,0%0,3%Gennemsnit2006-200721,5%23,4%4,8%2,4%2,9%30,3%0,0%14,6%(+/-) procentpoints 2006-20070,5%0,6%0,1%0,3%0,2%1,2%0,0%0,3%
MedianUndervisningForberedelsePauseRettearbejdeEksamensarbejdeØvrig tidAldersreduktionFerie, feriefridage ogsøgnehelligdage25,4%31,6%0,0%0,0%0,0%25,5%0,0%14,8%
1. Kvartil21,5%26,5%0,0%0,0%0,0%18,5%0,0%13,7%
3. Kvartil28,4%35,8%0,0%1,9%1,3%34,6%0,0%15,9%
Data er baseret på 278 lærere fordelt på i alt 10 uddannelsesinstitutioner.
Af tabel 3.23 ses det, at den gennemsnitlige undervisningsandel for lærerne påSOSU er 24,3% i 2008-2009. Med en statistisk usikkerhed på 0,4 procentpointbetyder det, at den gennemsnitlige undervisningsandel ligger mellem 23,9%-24,7%. Omregnes tallene til timer, svarer det til, at en lærer i gennemsnit bruger22godt 467 timer på at undervise ud af et bruttoårsværk på 1.924 timer. Den gen-nemsnitlige andel af tid brugt på forberedelse er 30,7% i 2008-2009.Sammenlignes den gennemsnitlige undervisningsandel fra 2008-2009 med dengennemsnitlige undervisningsandel i 2006-2007, ses der en stigning i undervis-ningen på 2,8 procentpoint fra 21,5% til 24,3%, svarende til at undervisningsande-len er steget med godt 13%. Andelen af tid brugt på forberedelse er steget med7,3 procentpoint fra 23,4% i 2006-2007 til 30,7% i 2008-2009, svarende til en stig-ning på godt 31%.Årsagen til stigningen i forberedelse skal blandt andet ses i lyset af, at der i under-søgelsen fra 2006-2007 blev registreret pause for alle lærerne. I undersøgelsenfra 2008-2009 er der ikke registreret pause. Det skyldes, at de fleste af uddannel-sesinstitutionerne ikke anser pause for at være en del af lærernes arbejdstid.23Denne opfattelse er ikke i overensstemmelse med den gældende overenskomst.Ved et mindre antal institutioner er pauser nævnt i lokalaftalerne, og de indgår heri lærernes forberedelse. Hvis pausefaktoren for 2006-2007 trækkes fra andelen aftid brugt på forberedelse i 2008-2009, så er den procentvise stigning på niveaumed stigningen i undervisning (godt 10%).Stigningen i andelen af tid brugt på undervisning kan ses i sammenhæng med, atPluss for alle uddannelsesinstitutioner detaljeret har gennemgået timerne, som er1. kvartil (nedre kvartil) afgrænser den fjerdedel af lærerne, der bruger 21,5% og derunder af deressamlede arbejdstid på undervisning. 3. kvartil (øvre kvartil) afgrænser den fjerdeldel af lærerne, derbruger 28,4 % og derover af deres samlede arbejdstid på at undervise. Den sidste halvdel af lærernebruger mellem 21,5% - 28,4% af deres samlede arbejdstid på at undervise.23I ”Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannel-se, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU)” 2008, står derendvidere i § 11, at”Undervisningslektion og mundtlige eksamener indregnes i arbejdstidsopgørelsenmed et antal minutter, der aftales lokalt. I minuttallet indregnes tid til forberedelse mv., og til pauser”.22
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
27
registreret som øvrig tid. Flere institutioner har her registreret vikartimer, frivilligundervisning mv. Disse timer er flyttet fra øvrig tid og fordelt efter institutionensfaktorer for forberedelse og undervisning eller overført direkte til undervisning.Dette forhold formodes at have indflydelse på stigningen i den gennemsnitligeandel af tid brugt på undervisning. Det er imidlertid ikke muligt at afgøre, om den-ne registreringspraksis kan forklare hele stigningen.Lærernes arbejdstid på institutionsniveauI nærværende afsnit præsenteres fordelingen af lærernes arbejdstid på instituti-onsniveau. Tabellen nedenfor indeholder samtlige institutioner inden for SOSU-området rangordnet efter undervisningsandelen.Tabel 3.24: Fordelingen af arbejdstid på institutionsniveau (SOSU)Ferie,feriefridageRette- Eksamens-Alders-og søgne-arbejdearbejdeØvrig tid reduktion helligdage1,8%0,5%3,7%1,6%1,1%1,8%2,1%1,4%1,5%1,1%1,5%2,4%0,4%0,5%2,0%0,3%1,5%1,0%1,8%0,9%0,4%0,5%0,9%2,9%22,8%23,3%22,8%28,6%21,7%27,5%29,7%30,2%32,6%35,9%27,9%30,3%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%15,0%13,6%12,8%12,5%15,1%15,1%14,9%15,6%16,6%15,4%14,8%14,6%
Uddannelses-institutioner12345678910Total 2008-2009Total 2006-2007
Under-visning26,9%26,5%26,4%25,5%25,3%24,7%23,1%22,7%22,0%21,0%24,3%21,5%
Forbe-redelse33,2%35,6%32,3%31,4%35,4%29,9%28,4%29,1%26,9%26,1%30,7%23,4%
Pauser0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%4,8%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 278 lærere fordelt på 10 uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsandelen varierer mellem institutionerne fra 21,0% - 26,9%. Tilsva-rende varierer andelen af tid på brugt på øvrig tid fra 21,7% - 35,9 %.En signifikanstest viser, at institutionerne 1-2 er forskellige fra institutionerne 7-10(se tabel 4.8 kapitel 4).Institutionerne 2 og 5 skiller sig ud ved at have en højere andel af forberedelseend de resterende uddannelsesinstitutioner. Det skyldes til dels, at institutionernearbejder med en højere forberedelse end de andre uddannelsesinstitutioner, mendet skyldes også, at pause er eksplicit inkluderet i forberedelsen. Det har ikkeværet muligt for de to institutioner at udlede præcist, hvor meget tid der bruges påpause, og derfor er det ikke udskilt.Fordelingen af øvrig tidI alt bruger en lærer i gennemsnit 27,9 % af sin arbejdstid på øvrig tid. Nedenstå-ende tabel viser, hvordan de 27,9% fordeler sig på de forskellige arbejdstidskate-gorier for øvrig tid.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
28
Tabel 3.25: fordelingen af øvrig tid (SOSU)"Øvrig tid" fordeling påunderkategorierLæringsaktiviteterUdviklings- og projektarbejdeAndetSamlet elevrelaterede opgaverPædagogisk administrative opgaverOrganisatorisk administrative opgaverMedarbejder- og kompetenceudviklingSamlet rammesættende opgaver2008 - 200934,9%8,1%1,2%44,2%22,7%20,7%12,4%55,8%24
Tabellen bygger på data fra i alt 249 lærere fordelt på 9 uddannelsesinstitutioner
.
Den overordnede fordeling mellem de to basiskategorier er 44,2% tilelevrelatere-de opgaverog 55,8% tilrammesættende opgaver.Inden for deelevrelateredeopgaverer detlæringsaktiviteter,der udgør den største andel med 34,9%. Særligtfor SOSU er, at lærerne sammenlignet med lærerne fra andre uddannelsesretnin-ger anvender mere tid pålæringsaktiviteter.Årsagerne kan blandt andet findes iSOSU’s elevgruppe, som ofte har behov for særlig social og faglig støtte samtgennemførelsesvejledning.Inden for derammesættende opgaverer det depædagogisk administrative opga-ver,der fylder mest med 22,7%.
24
På én institution har det ikke været muligt at lave en underinddeling af øvrig tid. Årsagen er, at dataikke har været tilgængelig i en tilstrækkeligt detaljeret form. Pluss ønsker desuden at gøre opmærksompå, at en underinddeling i øvrig tid medfører større usikkerheder i tolkningen af data, idet stikprøvestør-relsen er lille.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
29
4
Metode
Dette kapitel redegør for en række grundlæggende forudsætninger for analysenog for den anvendte metode.4.1Arbejdstidskategorier
Nedenstående arbejdstidskategorier benyttes i opgørelsen af lærernes arbejdstidpå tværs af uddannelsesområderne. Arbejdstidskategorierne er opdelt i to dele.For det første hovedkategorier og for det andet delkategorier af hovedkategorienøvrig tid. Hovedkategorierne er de samme arbejdstidskategorier, som blev an-vendt i analysen fra 2007. Delkategorierne til øvrig tid er udviklet i forbindelse medden kvalitative analyse af øvrig tid, jf. kapitel 1 i denne rapport.HovedkategorierArbejdstidskategoriUndervisningBeskrivelse af indholdDenne kategori består af den tid, læreren anvender påundervisning. Undervisningen kan ud over fx klasseunder-visning være holdundervisning, individuel undervisning ogundervisning på tværs af hold, klasser, årgange og fore-læsninger, der organiseres med elever i større eller mindregrupper, med flere lærere eller ved, at læreren er vejledereller konsulent mv. Derudover kan undervisningen foregåandre steder end i et klasseværelse, blandt andet påekskursioner, studieture og virtuel undervisning. Endeligkan undervisningen også være frivillig undervisning, stu-diekredse, undervisning ved temadage samt faglig ogmetodisk vejledning, der gives som undervisning. Under-visning er ikke ethvert samvær med elever, men vil have etuddannelsesformål og normalt forudsætte forberedelse ogefterbehandling.Ved forberedelse forstås den tid, hvor læreren enten aleneeller i fællesskab med andre forbereder, efterbehandler ogevaluerer et hold elever eller en klasses undervisning.Der er delvist tale om de tidligere ”præambelaktiviteter”,som ikke har eksisteret i en overenskomstmæssig sam-menhæng siden 1999, men de forekommer stadig i nogenudstrækning på institutionsniveau. Der er ofte tilknyttet enfaktor til løsning af opgaverne. Opgaver kan i udgangs-punktet indbefatte: Karaktergivning og evaluering forenkeltelever, udarbejdelse af undervisningsbeskrivelser,koordinering af kursisternes undervisning - herunder detskriftlige arbejde, forsømmelsesregistrering, kontakt til ikkefremmødte elever/kursister i forbindelse med opstart,registrering af timeflytning/timebytning i studieadministra-tivt system mv.Tid anvendt på rettearbejde og opgaveevaluering.Tid anvendt på eksamensarbejde i form af eksamination,censur og opgaveudarbejdelse.
Forberedelse af undervisning
”Øvrige opgaver i tilknytning tilundervisningen” – ”Pædagogiskadministrative opgaver”25– kun i forhold til de almene gymnasi-er og HF på VUC
Rettearbejde og opgaveevalueringEksamensarbejde
I tabellerne i nærværende rapport benævnes kategorien ”Øvrige aktiviteter”. I 2007-analysen blevkategorien benævnt ”Pædagogisk/administrative opgaver”.
25
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
30
ArbejdstidskategoriPauser
Beskrivelse af indholdTid anvendt på pauser – herunder pædagogiske pauser,hvor lærerne i et vist omfang skal stå til rådighed for ele-verne.Alderstillæg i timer givet til lærere på 60 år eller derover.
Aldersreduktion/-tillæg:
Ferie, feriefridage og søgnehellig-dageØvrig tid
Tid anvendt til ferie, feriefridage og søgnehelligdage.- Se kategorier i nedenstående oversigt
Delkategorier for øvrig tidHelt grundlæggende er der tale om to basiskategorier –elevrelaterede opgaverogrammesættende opgaversuppleret med i alt 6 delkategorier.De elevrelaterede opgaver drejer sig om opgaver, der knytter sig direkte til elever-ne og deres undervisning samt udviklingen af denne. Dertil kommer opgaver knyt-tet til elevernes rolle og tilstedeværelse i de sociale enheder, som uddannelsesin-stitutionerne er – med andre ord kulturskabende opgaver. Vi har i den kvalitativeanalyse af øvrig tid identificeret delkategorierne:Læringsaktiviteter.Kategorien læringsaktiviteter kan betegnes som del afet udvidet undervisningsbegreb. Her findes opgaver, som direkte under-støtter undervisningen, og som er direkte elevrelaterede. Opgaverne harbetydning for elevernes gennemførelse, og nogle af opgaverne (eksem-pelvis teamarbejde) er på nogle institutioner indregnet under lærernes for-beredelse, mens det på andre institutioner er en opgave under øvrig tid.Udviklings- og projektarbejde.Udviklingsprojekterne indgår som en del afundervisningen. Enten vedrører de eleverne, elevernes undervisningsfag26og -metoder, eller også er eleverne selv inddraget i projekterne.Andet.Under denne kategori findes primært de kulturskabende aktiviteter,som er med til at skabe den sociale sammenhængskraft på uddannelses-institutionerne.
De rammesættende opgaver drejer sig om, at alle undervisere løser opgaver, somunderstøtter institutionernes drift i et helhedsperspektiv, og som tildeles timer un-der øvrig tid. Det være sig koordinerende opgaver, særlige hverv såsom tillidsre-præsentant eller sikkerhedsrepræsentant, skemalægger, tilsyn med samlinger/lokaler mv. Nogle af opgaverne er fælles for alle undervisere, mens andre er spe-cifikke for enkelte lærere eller lærergrupper. Opgavernes form og indhold er sam-menlignelige på tværs af uddannelsesområder. Vi har i den kvalitative analyse aføvrig tid identificeret følgende delkategorier:
Udviklingsprojekterne kan også have karakter af at være udviklingsarbejde i regi af ekstern finansie-ret virksomhed, videncenter- eller konsulentvirksomhed. Denne type af udviklingsprojekter er ikke altiddirekte elevrelaterede, men alligevel er disse opgaver medtaget i kategorien. I et fremadrettet perspek-tiv kan det overvejes at have en separat kategori, som dækker alle typer udviklingsarbejde – herunderelev- og organisationsrelateret udviklingsarbejde samt eksterne udviklingsopgaver.
26
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
31
Pædagogisk administrative opgaver.Opgaverne under denne kategori haralle et pædagogisk omdrejningspunkt og er rammesættende i forhold tilden faglige og pædagogiske planlægning og tilrettelæggelse af studiefor-løbene og lærernes faglige og pædagogiske netværk.Organisatorisk administrative opgaver.Disse opgaver beskæftiger sig ikkedirekte med eleverne, men er med til at skabe forudsætningerne og ram-merne for, at lærerne kan arbejde, og at institutionen fungerer. Yderligerefinder den organisatoriske videndeling sted her – eksempelvis via perso-nalemøder.Medarbejder- og kompetenceudvikling.Her findes opgaver, som vedrørermedarbejderes kompetenceudvikling – eksempelvis efter-/videreuddannel-se, men også deltagelse i medarbejderudviklingssamtaler med ledelsen.
Nedenfor er delkategorierne præsenteret mere uddybende i den skematiske over-sigt.Øvrig tidLæringsaktiviteterIkke-administrative opgaver, der direkteunderstøtter undervisningen eller elevernesdeltagelse heri: Teamarbejde (som ikke erdel af forberedelsestiden), gennemførel-sesvejledning, lektieværksted/café, tutor-ordning, studieture (den tid som ikke hono-reres som undervisning, men f.eks. går tilplanlægning og deltagelse udover tildeltundervisningstid), opsøgende arbejde iforhold til praktikpladser, apparatopstillingmv.Opgaver og projekter med både direkte ogindirekte relation til undervisningen: Forsk-nings- og udviklingsprojekter, konsulent-virksomhed mv.Deltagelse i elevfester og -arrangementer,translokation, musical, kor, idrætsdag,deltagelse i og koordinering af socialearrangementer mv.
Elevrelaterede opgaver
Udviklings- og projektarbejde
Andet
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
32
Øvrig tidPædagogisk administrative opgaverOpgaver uden direkte relation til undervis-ningen og dermed uden specifikt elevfokus:Studieområdekoordinering, fagudvalgs-,gruppe- eller rådsaktiviteter (mødedelta-gelse og koordinering mv.), vejledning afkandidater i uddannelsesstillinger (pæda-gogikum), coaching af nye lærere, kursus-ledelse i forhold til kandidater i uddannel-sesstillinger, koordinering og registrering afskriftligt arbejde (udover timer til forbere-delse, undervisning eller rettearbejde og”øvrige opgaver i tilknytning til undervisnin-gen” (Stx og VUC HF), udarbejdelse afstudieplaner og undervisningsbeskrivelser istudieadministrativt system (udover timer tilforberedelse, undervisning eller rettearbej-de og ”øvrige opgaver i tilknytning til un-dervisningen” (Stx og VUC HF), studie- ogerhvervsvejledning (hvor det ikke vareta-ges af UU, og hvor der ikke er tale omgennemførelsesvejledning) mv.Skemalægning, personalemøder, tillids-hverv (SU, TR, bestyrelse, sikkerhedsre-præsentant mv.), it, tilsyn med/ansvar for(samlinger, bogdepoter, lokaler, kemikaliermv.), marketing, kommunikation, kørsel,eksamensvagter, arbejde med kvalitetssik-ringssystem mv.Efter- og videreuddannelse, faglig fordy-belse, MUS, GRUS mv.
Rammesættende opgaverOrganisatorisk administrative opgaverMedarbejder- og kompetenceudvikling
4.2
Stikprøven og besøgsinstitutionerne
Analysen bygger på en samlet stikprøve på i alt 2.206 lærere fordelt på 64 uddan-nelsesinstitutioner. Lærerne er tilfældigt udvalgt på institutionerne. Institutionerneer tilfældigt udvalgt med afsæt i en stratificering knyttet til geografi (Østdanmark/Vestdanmark), og om institutionerne var med i analysen af lærernes arbejdstid fra2007 eller ej. Analysen fra 2007 byggede på en samlet stikprøve på 3.691 lærerefordelt på 104 institutioner.I oversigten nedenfor ses fordelingen af de 64 besøgsinstitutioner i forhold til an-tallet af uddannelsesinstitutioner og antallet af lærere på det enkelte uddannelses-område. Tallene i parentes under ”uddannelsesretninger” viser det antal gange, enuddannelsesretning er repræsenteret i analysen. Sammenholdes dette med antal-let af besøgsinstitutioner, fremgår det, at flere institutionsbesøg har indbefattetflere uddannelsesretninger. I institutionssøjlen viser tallene i parentes det samledeantal institutioner i Danmark, som det fremgik af Undervisningsministeriets institu-tionsregister per 1. oktober 2009. For professionshøjskolernes vedkommende erder tale om afdelinger – eksempelvis et lærerseminarium.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
33
Boks 4.1: Fordelingen af besøgsinstitutioner og antal lærereUddannelsesområdeInstitutioner for erhvervs-rettet uddannelseAlmene gymnasierUddannelsesretningHtx (13), Hhx (11),EUD (12)Stx, HF(samlet set)Afdelinger i regi af profes-sionshøjskolerLærerudd. (4),Pædagogudd. (3),Sygeplejerskeudd.(2)Voksenuddannelsescentre(VUC)Social- og Sundhedssko-ler (SOSU)AVU, HFSSH, SSA, PAU(samlet set)10 (27)10 (20)390278925215 (158)379Antal institutioner iundersøgelsen20 (75)Antal lærere iundersøgelsen907
Stikprøven består af fastansatte undervisere, der er ansat på fuld tid og på deltidsamt som timelærere. I stikprøveudtagelsen er ledere og teknisk administrativt27personale (TAP) fravalgt. Lærerne, som indgår i stikprøven, er i udgangspunktetfødt mellem d. 1. og d. 10. i måneden. Hvis institutionerne har haft en mindre læ-rerstab, end det antal som i udgangspunktet var planlagt per institution, så er allelærere medtaget.4.3Besøgsprocessen
På uddannelsesinstitutionerne har Pluss været i dialog med ledere og medarbej-dere, som har ansvaret for og viden om institutionens arbejdstidsregistreringer ogde studieadministrative systemer, hvor arbejdstiden registreres i. Inden hvert be-søg er uddannelsesinstitutionens lokalaftale blevet gennemgået af Pluss – som endel af det forberedende arbejde – og institutionerne er blevet mundtligt og skriftligtinformeret om formål og procedure for institutionsbesøget. Ved hvert institutions-besøg har Pluss været i tæt dialog med medarbejderne med henblik på at lave enretvisende fordeling af arbejdstimer i de forskellige arbejdstidskategorier. Alle dataer indtastet i regneark, som er sendt til orientering og validering på besøgsinstitu-tionerne.4.4Statistiske begreber
Kortlægningen af lærernes arbejdstid præsenteres ved brug af følgende forskelli-ge statistiske begreber.Gennemsnittet er summen af værdierne divideret med antallet af værdier-ne. I analysen anvendes eksempelvis summen af lærernes undervis-ningsandel i % divideret med antallet af lærere. Gennemsnittet udtrykkerdermed den gennemsnitlige andel af lærernes tid forbrugt på undervis-ning.Medianen er den midterste værdi af de ordnede værdier. Det vil sige detpunkt, hvor halvdelen af observationerne falder under, og den andenhalvdel falder over.
I praksis er personer, der indgår i institutionernes formelle ledelsesstruktur, fravalgt. Eksempelvis ergymnasieinspektorer, som indgår i ledelsesgruppen, fravalgt, mens gymnasieinspektorer, som ikkeindgår i ledelsesgruppen, er medtaget.
27
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
34
1. kvartil (nedre kvartil) afgrænser den fjerdedel med de mindste værdier.3. kvartil (øvre kvartil) afgrænser den fjerdedel med de højeste værdier.I analysens signifikanstests arbejdes der med et 95 % konfidensinterval.Konfidensintervallet benyttes til at vise, hvor meget en stikprøve afviger frapopulationen.LSD post hoc test benyttes til at vurdere, hvorvidt der er tale om signifi-kante forskelle mellem de enkle institutioner. Hermed testes for hver en-kelt institution, hvorvidt der er en signifikant forskel mellem denne og hveraf de øvrige institutioner. Den udførte test er en tosidet t-test med antagetens varians og et signifikant niveau på 5%, hvormed de konstaterede for-skelle opnår en sikkerhed på 95%. Rapporteringen er udført således, athvis to institutioner på listenikkehar et bogstav tilfælles, er de testetsigni-fikant forskelligemed hensyn til lærernesgennemsnitlige undervisnings-andel.Der er for hver enkelt test ikke blevet foretaget nogen analyse af destatistiske forudsætninger for denne test.Feriefaktorberegning
4.5
”Ferie, feriefridage og søgnehelligdage” er én af de arbejdstidskategorier, somindgår i nærværende undersøgelse. I de fleste tilfælde har disse data være til-gængelige. I de tilfælde, hvor uddannelsesinstitutionerne ikke umiddelbart har haftoplysninger om ferie, feriefridage og søgnehelligdage, har Pluss anvendt enferie-faktor.Feriefaktoren er benyttet til at udregne, hvor mange timer den enkelte lærerbruger på at holde ferie, feriefridage og søgnehelligdage.I alle beregninger af ferie, feriefridage og søgnehelligdage er der taget hensyn til,om der arbejdes i kalenderår (2009) eller skoleår (2008-2009), og om udgangs-punktet for beregningen er et årsværk på 1.924 timer eller 1.680 timer.4.6Statistisk usikkerhed
Som det fremgår af alle de indledende tabeller i hvert afsnit i kapitel 3, er den be-regnede statistiske usikkerhed med få undtagelser på niveau med analysen fra2007. I den sammenhæng skal det anføres, at selvom den samlede stikprøve ermindre i nærværende analyse sammenlignet med analysen fra 2007, så er stik-prøverne på institutionsniveau identiske. Nærværende analyse omfatter imidlertidikke alle uddannelsesretninger, som indgik i analysen fra 2007 – derfor er densamlede stikprøve mindre.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
35
4.7
Post hoc tests
Tabel 4.1: HtxGennemsnitligUndervisnings-andel24,0%23,3%23,0%22,8%22,7%22,6%22,6%22,4%22,3%20,7%20,6%20,6%19,9%aa, ba, b, ca, b, c, da, b, c, da, b, c, da, b, c, da, b, c, da, b, c, dc, db, c, dc, dd
Uddannelses-institution12345678910111213
Tabel 4.2: Hhx
Uddannelses-institutioner1234567891011Tabel 4.3: EUD
Gennemsnitligundervisnings-andel27,9%24,5%23,6%23,5%23,1%22,8%22,4%22,3%20,1%19,9%18,8%aa, bb, cbb, cb, cb, cb, cc, ddd
Uddannelses-institution123456789101112
Gennemsnitligundervisnings-andel35,4%33,0%30,6%30,4%29,8%29,7%28,7%26,4%26,0%25,4%24,2%21,4%
aa, ba, b, ca, b, cb, cb, cb, cc, dc, db, c dc, dd
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
36
Tabel 4.4: Det almene gymnasiumUddannelses-institutioner123456789101112131415GennemsnitligUndervisnings-andel22,4%21,1%20,5%20,4%20,2%20,0%20,0%19,8%19,8%19,7%19,1%18,6%17,9%17,6%17,1%aa ba b ca b ca b ca b c da b c db c db c db c db c d eb c d ec d ed ee
Tabel 4.5: VUC HFUddannelses-institutioner12345678910Gennemsnitligundervisnings-andel23,2%21,8%21,5%19,7%18,5%18,2%17,6%17,3%15,5%13,4%
aaaabbcdef
bbcbcdcdecdedee ff
Tabel 4.6: VUC AVUGennemsnitligUdannelses- undervisnings-institutionerandel1234567891029,2%29,1%27,1%27,0%26,3%22,8%21,1%19,4%18,2%15,3%aa,bc
a, b,
a, b, c, da, b,c
a, b, c, db, c,c,c,dddd
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
37
Tabel 4.7: Lærer- og pædagoguddannelserneUddannelses-institution1234567Gennemsnitligundervisnings-andel25,4%22,6%20,4%20,2%20,0%19,1%18,2%aa, bb, cb, cb, ccc
Tabel 4.8: SOSUGennemsnitligUddannelses- undervisnings-institutionerandel126,9%226,5%326,4%425,5%525,3%624,7%723,1%822,7%922,0%1021,0%
aaa, ba, ca ca, b,b, cb, db, dd
ecde
4.8
Baggrundsvariable
Tabel 4.9: Køn
MændUnder-visningErhvervsrettedeuddannelses-institutionerAlmene gymnasierAfdelinger i regi afprofessionshøjskolerVUCSOSUAlle uddannelserEUDHhxHtxStxLærer- og PædagogSygeplejerskeAVUHFSSH, SSA, PAU30,3%23,0%22,8%19,6%21,4%12,1%24,7%18,2%25,5%23,2%
Øvrig tid22,9%16,5%16,8%17,6%26,2%41,1%20,2%19,1%24,6%19,7%
KvinderUnder-visning25,9%21,3%20,9%19,6%20,6%12,8%22,4%19,0%24,2%21,3%
Øvrig tid27,8%19,1%21,2%17,5%27,3%42,6%20,1%17,3%28,2%23,0%
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
38
Tabel 4.10: Gengangere versus kontrolgruppeGengangereKontrolgruppeUnder-Under-visning Øvrig tid visning Øvrig tid
Erhvervsrettedeuddannelses-institutionerAlmene gymnasierAfdelinger i regi afprofessionshøjskolerVUCSOSUAlle uddannelser
EUDHHXHTXStxLærer- og PædagogSygeplejerskeAVUHFSSH, SSA, PAU
28,3%21,8%22,3%19,7%21,9%11,6%26,6%19,0%24,7%22,5%
24,4%18,3%18,5%16,6%27,1%42,2%19,9%19,3%26,1%21,4%
29,9%23,2%21,7%19,5%19,4%13,6%21,2%18,3%23,8%22,2%
23,9%16,2%18,7%18,7%26,5%42,5%20,4%16,9%29,9%21,7%
Tabel 4.11: Geografi
ØstUnder-visningErhvervsrettedeuddannelses-institutionerAlmene gymnasierAfdelinger i regi afprofessionshøjskolerVUCSOSUAlle uddannelserEUDHHXHTXStxLærer- og PædagogSygeplejerskeAVUHFSSH, SSA, PAU28,8%21,4%21,5%19,1%19,6%11,6%23,0%17,6%24,3%21,9%
Øvrig tid25,1%19,0%20,6%18,9%26,3%42,2%17,4%19,7%27,2%22,3%
VestUnder-visning29,5%23,3%22,3%20,1%22,6%13,6%23,6%19,7%24,2%22,7%
Øvrig tid22,6%15,9%16,9%16,3%27,5%42,5%22,7%16,5%28,4%20,7%
Tabel 4.12: AlderAldersgruppe<40
Under-visningEUDHHXHTXLærer- og PædagogSygeplejerskeAVUHFSSH, SSA, PAU30,9%22,3%22,4%19,8%21,1%13,3%28,2%20,9%24,7%22,8%Øvrig tid22,8%20,1%18,9%18,4%24,3%43,1%14,8%16,1%25,7%20,4%40-50
Under-visning29,0%22,9%21,6%20,9%21,7%11,8%20,3%20,0%24,3%23,1%Øvrig tid24,3%17,6%19,7%14,5%26,5%44,0%29,0%17,5%28,1%22,6%50-60
Under-visning29,6%22,3%22,3%19,7%20,9%13,5%22,5%19,0%23,4%22,4%Øvrig tid23,5%18,1%18,1%17,7%27,4%39,8%22,2%18,7%30,1%22,1%60+
Under-visning24,5%21,3%20,9%17,8%19,6%12,8%24,6%15,8%26,4%20,1%Øvrig tid27,1%15,2%15,5%18,2%29,2%42,3%14,1%19,1%22,7%20,1%
Erhvervsrettedeuddannelses-institutionerAlmene gymnasierAfdelinger i regi afprofessionshøjskolerVUCSOSUAlle uddannelser
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder
39
