Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 16
Offentligt
Undervisningsministeriet
Kortlægning af arbejdstidfor lærere på forskellige uddannelsesområder- Analyse af ”Øvrig tid”
September 2010
Indhold
1
Indledning og sammenfatning......................................................................... 31.1 Baggrund for analysen ............................................................................... 31.2 Formål og metode....................................................................................... 41.3 Analysens hovedresultater – en sammenfatning ....................................... 41.3.1Øvrig tid – Indhold og omfang............................................................ 41.3.2Årsager til forskellig ressourceanvendelse ........................................ 51.3.3Potentialet for ændringer af opgaver i øvrig tid.................................. 81.3.4”Den gode lokalaftale”........................................................................ 8
22.12.22.32.42.533.13.244.14.24.34.44.54.64.74.855.15.25.35.45.55.66
Rammer for øvrig tid ..................................................................................... 10Overordnede politiske målsætninger........................................................ 11Lovgivning og bekendtgørelser ................................................................ 12Overenskomster ....................................................................................... 15Lokalaftaler ............................................................................................... 16Resultatlønskontrakter.............................................................................. 17Øvrig tid – indhold og omfang ....................................................................... 18Opgavernes indhold.................................................................................. 18Opgavernes omfang ................................................................................. 20Øvrig tid i praksis........................................................................................... 22Uddannelsestype, elevgrundlag og geografi ............................................ 22Institutionsprofil, strategi og indsatsområder............................................ 23Forskelle i økonomisk grundlag................................................................ 24Forskelle i lokalaftalernes karakter ........................................................... 24Forskelle i ledelsespraksis........................................................................ 26Forskelle i organisering af opgaveløsningen ............................................ 27Forskelle i opgaveløsning af lærere eller andre personalegrupper .......... 28Forskelle i den lokale samarbejdskultur ................................................... 30”Den gode lokalaftale” ................................................................................... 32Forankring i centrale aftaler ...................................................................... 33Strategisk forankring................................................................................. 33Organisatorisk forankring ......................................................................... 33Ledelsesrum og fleksibilitet ...................................................................... 34Økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed .................................... 34Nem administration i hverdagen............................................................... 34Metode .......................................................................................................... 36
Bilag 1: 20 cases
Dokument:Version:Udgivelsesdato:Udarbejdet af:Kontrolleret af:Godkendt af:
UVM-Lærertid – Rapportering Øvrig tid 210910Final521. september 2010ST-AAP-BS-LKJUJ-MNST
2
1
Indledning og sammenfatning
Pluss Leadership (Pluss) har for Undervisningsministeriet gennemført to analysermed kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder.Fordet førsteen kvalitativ analyse af arbejdstidskategorien ”øvrig tid”, ogfor det andeten kvantitativ analyse af lærernes samlede arbejdstid. Analyserne er gennemført i2009 og 2010, og denne rapport indeholder resultaterne af analysen af ”øvrig tid”.1.1Baggrund for analysen
I de senere år har der i stigende grad været fokus på anvendelsen af arbejdstid forlærere på forskellige uddannelsesområder. Der er flere årsager til dette, men heltoverordnet er ”effektive, velfungerende og udviklingsorienterede uddannelsesinsti-tutioner” en af de delmålsætninger, som skal bidrage til at nå den overordnedemålsætning om, at 95 % af en ungdomsårsgang skal gennemføre en ungdomsud-dannelse. I den sammenhæng er anvendelsen af lærernes arbejdstid et af de heltcentrale omdrejningspunkter. Dels fordi effektiv tidsanvendelse bidrager til at sikrekvalitet i uddannelserne; dels fordi udgifter til lærerlønninger udgør væsentligeandele af udgifterne til at drive det danske uddannelsessystem. Pluss er i forbin-delse med analysearbejdet blevet informeret om, at lønudgifter på institutionsni-veau typisk udgør ca. 70-80 % af udgifterne.De helt grundlæggende rammer for lærernes arbejdstid fastsættes i overenskom-ster og uddannelsesbekendtgørelser. Lærernes arbejdstid består overordnet af”klassiske opgaver” som undervisning, forberedelse, rettearbejde, eksamensar-bejde, og lærerne tildeles også tid til pauser. Dertil kommer tid til løsning af enlang række forskellige små og store opgaver, som ikke falder ind under de ”klassi-ske opgaver”. Disse opgaver indgår i kategorien ”øvrig tid”, som i henhold til over-enskomsterne kan aftales – eller fastsættes af ledelsen – lokalt på uddannelsesin-stitutionerne.I den sammenhæng er ”akkordbegrebet” helt centralt. Ved en akkord forstås enaftale om, at der fastsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskre-vet opgave, og timerne anses for medgået til formålet og indregnes i årsopgørel-1sen. I praksis sker det eksempelvis, at alle timer til øvrig tid fastsættes i akkorderved opstart af et skoleår. Akkorder kan ses i modsætning til begrebet om ”medgå-et tid”, hvor den enkelte lærer løbende aftaler tidsforbrug til løsning af opgavermed sin leder. Akkordbegrebet - i sammenhæng med lærernes arbejdstid - eraltså væsensforskelligt fra det ”traditionelle akkordbegreb”, som man kender fraprivate virksomheder. Her udtrykker akkorder det pengebeløb en medarbejder fårfor at udføre en opgave, og jo flere opgaver den enkelte medarbejder løser indenfor sin arbejdstid, jo større bliver det pengebeløb, som medarbejderen får i løn.I en analyse af lærernes arbejdstid fra 2007 fremgik det, at den andel af lærernessamlede arbejdstid, der gik til øvrig tid opgaver, varierede mellem 18,1 - 32 % alt2efter hvilket uddannelsesområde, der fokuseres på. Det er blandt andet med af-sæt i disse tal, at Undervisningsministeriet har ønsket at stille skarpt på indholdet iog omfanget af ”øvrig tid” – herunder med henblik på at ny viden om øvrig tid kanindgå i overenskomstforhandlingerne i 2011.Se eksempelvis § 21 i ”Cirkulære om overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymna-sieskoler mv.”, Personalestyrelsen, 2008.2”Anvendelsen af lærernes arbejdstid – en sammenfatning af undersøgelser blandt social- og sund-hedsskoler, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, almene gymnasier og institutioner for mellem-lange videregående uddannelser ”, Rambøll Management for Undervisningsministeriet, 2007.1
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
3
1.2
Formål og metode
Formålet med analysen af øvrig tid har været at:Frembringe veldokumenterede oplysninger om, hvilke arbejdsopgaver derløses inden for kategorien ”øvrig tid”Bidrage til at afdække årsagerne til – og betydningen af – institutionernesforskellige ressourceanvendelse til ”øvrig tid”Bidrage til at afdække, i hvilket omfang det er centrale eller lokale regler,der påvirker omfanget af ”øvrig tid”Analysere, om der er opgaver under ”øvrig tid”, som kan mindskes, afskaf-fes eller varetages af andre personalegrupperSkabe grundlag for at identificere ”gode eksempler” på lokalaftaler for in-stitutionerne.
De 5 uddannelsesområder, som er genstand for analysen, er følgende:1. Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner med uddannelsesretningerneHtx, Hhx og EUD2. Almene gymnasier med uddannelsesretningerne Stx og HF3. Afdelinger i regi af professionshøjskoler med fokus på uddannelses-retningerne pædagoguddannelse og læreruddannelse4. Voksenuddannelsescentre (VUC) med fokus på AVU og HF5. Social- og Sundhedsskoler (SOSU) med fokus på SSH, SSA og PAU.I analysearbejdet er der anvendt forskellige kvalitative metoder. Det drejer sig ompersonlige interview, fokusgruppeinterview og workshops, som har involveret le-delsesrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og lærere på en række uddannelses-institutioner. Dertil kommer desk research – med særligt fokus på lokalaftaler ogbilag til disse samt overenskomster og bekendtgørelser for de pågældende ud-dannelser. Der er udarbejdet 20 cases, som alle er valideret af institutionernesledelser. På den baggrund er der gennemført en tværgående analyse.Pluss ønsker her at sige tak til de ledere, lærere og tillidsrepræsentanter, som hardeltaget i analyseaktiviteterne.1.3Analysens hovedresultater – en sammenfatning
Nedenfor er hovedresultaterne sammenfattet under følgende overskrifter:1.3.1Øvrig tid – indhold og omfangÅrsager til forskellig ressourceanvendelsePotentialet for ændringer af opgaver i øvrig tidDen gode lokalaftale.Øvrig tid – Indhold og omfang
Pluss har i analysearbejdet udviklet en opdeling af øvrig tid i kategorier, som erfælles for alle uddannelsesområder. Helt grundlæggende er der tale om to basis-kategorier – Elevrelaterede opgaver og Rammesættende opgaver suppleret med ialt 6 delkategorier. Opdelingen er udviklet i dialog med de institutioner, som harmedvirket i undersøgelsen, og kategorierne udtrykker opgavernes funktion ogkarakter.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
4
De elevrelaterede opgaverdrejer sig om opgaver, der knytter sig direkte til elever-ne og deres undervisning samt udviklingen af denne. Dertil kommer opgaver knyt-tet til elevernes rolle og tilstedeværelse i de sociale enheder, som uddannelsesin-stitutionerne er – med andre ord kulturskabende opgaver.De rammesættende opgaverdrejer sig om, at alle undervisere løser opgaver, somunderstøtter institutionernes drift i et helhedsperspektiv, og som tildeles timer un-der øvrig tid. Det være sig koordinerende opgaver, særlige hverv såsom tillidsre-præsentant eller sikkerhedsrepræsentant, skemalægger, tilsyn med samlin-ger/lokaler mv. Nogle af opgaverne er fælles for alle undervisere, og andre er spe-cifikke for enkelte lærere eller lærergrupper.Vi har i analysearbejdet identificeret følgende delkategorier knyttet til de to basis-kategorier.Figur 1.1: Basiskategorier og delkategorier i øvrig tidElverelaterede opgaverLæringsaktiviteterUdviklings- og projektarbejdeAndet – herunder kulturskabende aktiviteter
Rammesættende opgaverPædagogisk administrative opgaverOrganisatorisk administrative opgaverMedarbejder- og kompetenceudvikling
Analysen har ikke haft til formål at bidrage med et præcist kvantitativt billede afomfanget af øvrig tid. Men på baggrund af analysearbejdet vurderer Pluss forsig-tigt, at derammesættende opgaverhar et større omfang sammenlignet med deelevrelaterede.Det er ikke muligt at være præcis i denne sammenhæng. Der erantalsmæssigt flest opgaver under derammesættende opgaver,idet der her liggerflere mindre opgaver. Den største enkeltpost, som går igen på tværs af uddannel-sesområderne, ses inden for delkategorienmedarbejder- og kompetenceudvikling.1.3.2Årsager til forskellig ressourceanvendelse
I analysearbejdet har vi identificeret en række centrale og lokale forhold og regler,der både indirekte og direkte påvirker indhold og omfang af opgaver under øvrigtid. I figur 1.2 er disse forhold sammenfattet.Figur 1.2: Central og lokal påvirkning af øvrig tid
Centrale forhold og regler
Lokale forhold og regler
Politiske målsætningerLovgivning ogbekendtgørelserOverenskomsterOmfang aføvrig tid påuddannelses-institutioner
Uddannelsestype,elevgrundlag og geo-grafiInstitutionsprofil, strate-gi og indsatsområderØkonomiLokalaftalerLedelsespraksisResultatlønskontrakterOrganisering af opga-veløsningenOpgaveløsning aflærere eller andre per-sonalegrupperLokal samarbejdskultur
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
5
De uddannelsespolitiske målsætninger, lovgivningen, de centrale overenskomsterog uddannelsesbekendtgørelserne har alle indflydelse på øvrig tid. I nogle tilfældeopstilles der krav til uddannelsesinstitutionerne, som direkte påvirker ressource-forbruget til øvrig tid. I andre tilfælde er der tale om målsætninger for tiltag, sominstitutionen skal gennemføre, men som ikke definerer, hvor mange ressourcerinstitutionen skal afsætte til opgaven.Det er Pluss’ vurdering, at disse regler og forhold i begrænset omfang har direkteindflydelse på, hvor mange ressourcer uddannelsesinstitutionerne bruger på øvrigtid. Samtidig er det Pluss’ vurdering, at hvis uddannelsesinstitutionerne skal imø-dekomme de uddannelsespolitiske målsætninger etc. og professionelt løse opga-ver såsom fastholdelse og udvikling, så vil dette give udslag i et ressourceforbrugaf øvrig tid. I forlængelse af dette viser vores casestudier, at der er forholdsvisvide muligheder for at beslutte lokalt, hvordan man vil anvende øvrig tid til at styr-ke kerneopgaven, skabe attraktive arbejdspladser og understøtte institutionsdrif-ten i al almindelighed. Nedenfor er en række af hovedresultaterne præsenteret ikort form. Pluss anbefaler, at læseren i særlig grad orienterer sig i rapportens ka-pitel 4 ”Øvrig tid i praksis” for at få en dybere forståelse for de enkelte resultater.Figur 1.3: Analysens hovedresultater i kort formUddannelsestype, elevgrundlag og geografiInstitutionerne har forskellige vilkår for at tiltrække og fastholde elever – og det påvirker aktiviteterneunder øvrig tid. En særlig fastholdelsesindsats gælder generelt for institutioner, der ligger i områdermed mange bogligt svage eller socialt udsatte elever. Der er indikationer på, at professionshøjsko-ler og almene gymnasier anvender mindre tid på at forebygge frafald sammenlignet med SOSU-skoler og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Her er man nødt til at gøre en stor indsats.Institutioner, der har flere undervisningssteder med stor geografisk afstand, anvender mere øvrig tidtil kørsel end institutioner, hvor lærerne kun underviser ét sted.De uddannelser, der indeholder praktik, bruger en del af deres øvrige tid på opsøgende arbejde iforhold til praktikpladser - opgaver, som uddannelser uden praktik selvsagt ikke har.Professionshøjskolerne anvender generelt en større andel af øvrig tid til udviklings- og projektarbej-de sammenlignet med de øvrige uddannelsestyper.Institutionsprofil, strategi og indsatsområderHvordan institutionerne vælger at profilere sig har også betydning for anvendelsen af øvrig tid. Icasestudierne er der eksempler på institutioner, der bruger øvrig tid på udviklingsprojekter, interna-tionalt samarbejde og andre tiltag som en del af deres strategi for at profilere sig.Omfanget af sociale arrangementer med eleverne (musical, fester mm.) afspejler en lokal holdningtil, hvad der fremmer institutionens profil – og hvordan man herigennem kan skabe et godt studie-miljø og tiltrække samt fastholde eleverne. Der er indikationer på, at særligt det almene gymnasiumprioriterer aktiviteterne.De fleste institutioner har indsatsområder, der kan variere fra år til år, og som realiseres ved brug aføvrig tid. Det kan eksempelvis være særlige fastholdelsestiltag eller teamudvikling blandt lærerne.ØkonomiSkolerne har et forskelligt økonomisk råderum, som hænger sammen med elevgrundlaget og deforudsætninger, der er for den enkelte institution, samt hvor effektivt den drives.Der er eksempler i casestudierne på, at skoler, som er særligt hårdt pressede på elevgrundlaget ogdermed også på økonomien, er ekstra opmærksomme på, hvordan lærerne anvender deres tid. Herfører ”den brændende platform” til et større fokus på tidsanvendelsen.Casene rummer eksempler på, at skolens økonomi er en vigtig paramenter i de lokale forhandlingerom arbejdstid - eksempelvis akkorder, der gøres mindre eller erstattes af medgået tid, indførelse afteamtid som en del af den fælles forberedelse, så teamtid ikke længere er øvrig tid, eller indførelseaf medgået tid for mødedeltagelse.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
6
LokalaftalerDer er stor forskel på de lokalaftaler, som institutionerne indgår, men aftalerne indeholder typiskdeciderede afsnit om øvrig tid. Forskellighederne udtrykker bl.a. forskelle i institutionernes ledelse ipraksis, som er en helt central faktor, der påvirker øvrig tid. Det ses eksempelvis i forhold tilspørgsmålet om anvendelse af akkorder aftalt ved opstart af et studieår versus anvendelse af med-gået tid i løbet af et studieår. Endvidere om aftaler er ledelsesfastsatte og fungerer som administra-tionsgrundlag eller er godkendt af ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter.LedelsespraksisDer er ledere, der i vid udstrækning anvender akkorder under henvisning til, at ”man har tillid til, atlærerne leverer det, de skal – og mere til”, fordi ”man fokuserer på kerneopgaven og ikke på pinde-huggeri i forhold til timeregistrering”, og fordi ”akkorder giver ro på bagsmækken”.Der er ledere, som lægger vægt på en tæt styring og opfølgning på det faktiske timeforbrug. Argu-menterne for dette er, at man har brug for at sikre en effektiv styring af tidsanvendelsen ud fra enøkonomisk nødvendighed, eller fordi institutionen har særligt prioriterede indsatsområder.En række af lederne i undersøgelsen giver udtryk for, at brugen af akkorder i uddannelsessektorener en utidssvarende styringsform – akkorder matcher ikke en moderne vidensarbejdsplads.ResultatlønskontrakterFlere ledere har peget på, at arbejdstid generelt vil være et omdrejningspunkt i dialogen mellemdaglige ledelser og bestyrelser på institutionerne, hvilket – jf. udmeldinger fra Undervisningsministe-riet til bestyrelserne – skal være et indsatsområde i ledernes resultatlønskontrakter. Det er i fleretilfælde blevet nævnt, at resultaterne af nærværende analyse vil indgå i grundlaget for en fremad-rettet proces.Organisering af opgaveløsningenDer er forskel på, hvad institutionerne har lagt ind under forberedelsestiden, og hvilke elevrelatere-de opgaver, der håndteres som øvrig tid. Indholdet i forberedelsestiden er således et eksempel på,at institutionerne har forskellige måder at organisere opgaverne på med konsekvenser for omfangetaf øvrig tidØget brug af IT – til personlig ajourføring i form af mail, kalender, opgaveadministration og viden-søgning mv. – fremhæves på nogle institutioner som en årsag til, at forbruget af øvrig tid er steget.På andre institutioner bevilges der ikke timer til lærernes IT-anvendelse.Der er stor variation i omfanget af møder uden direkte relation til undervisningen – også inden forsamme institutionstyper. Flere institutioner i caseundersøgelsen har været inde og vurdere tidsan-vendelsen til interne møder, og de har reduceret omfanget af øvrig tid i denne sammenhæng.Der er forskelle i omfanget af tid til organisatorisk administrative opgaver – herunder tillidshverv.Der er forskelle på, hvor højt og hvordan lærernes kompetenceudvikling prioriteres.Opgaveløsning af lærere eller andre personalegrupperDer er en række eksempler på øvrig tid opgaver, som er overdraget til andre personalegrupper endlærere.Der er forskelle mellem institutionerne i forhold til, om man vælger at lade lærere eller andre perso-nalegrupper løse de samme øvrig tid opgaver.Flere lederne anfører, at de har været igennem en vurdering af, om der er læreropgaver, som kanoverdrages til andre personalegrupper eller udliciteres.Nogle ledere har peget på, at der ”ikke umiddelbart er mere at komme efter” i denne sammenhæng– andre ser et potentiale.Lokal samarbejdskulturPå de fleste institutioner i undersøgelsen vurderer ledelse, tillidsrepræsentanter og lærere, at sam-arbejdet i forhold til lokalaftalerne fungerer godt. En del ledere og tillidsrepræsentanter i undersø-gelsen oplever imidlertid, at det er ”en rituel øvelse” at forny de årlige aftaler.Langt de fleste ledere og tillidsrepræsentanter i undersøgelsen vurderer, at samarbejdet om lærer-nes arbejdstid fungerer udmærket i dagligdagen.Der er eksempler på, at man ikke har kunnet nå til enighed om en lokalaftale. I disse tilfælde styresefter et administrationsgrundlag. Der er eksempler på, at dette kan skabe udfordringer vedr. gensi-dig tillid og fleksibilitet på arbejdspladsen.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
7
1.3.3
Potentialet for ændringer af opgaver i øvrig tid
De fleste institutioner i caseundersøgelsen har været igennem en vurdering af, omder erlæreropgaver, som kan overdrages til andre personalegrupper eller udlicite-res.Det drejer sig typisk om IT-drift og support (som i vid udstrækning er lagt ud tileksterne, eller som løses af en fælles stabsfunktion, hvor man har særlige IT-kompetencer). Biblioteksfunktionen er også overdraget til en bibliotekar eller ad-ministrativ medarbejder på mange af institutionerne.Skemalægning varetages mange steder af en lærer, og de fleste ledere i under-søgelsen vurderer fortsat, at det er nødvendigt med pædagogisk indsigt, når ske-maerne skal lægges. Casene rummer dog eksempler på, at skemalægningenvaretages af en erfaren administrativ medarbejder – i dialog med de pædagogiskansvarlige medarbejdere. Der er også eksempler på, at laboranter står for sam-lingspasning, og at psykologer og socialrådgivere varetager visse vejledningsop-gaver.Endvidere kan der være særlige personalehensyn, som ligger til grund for, at enlærer indtil videre varetager særlige opgaver, som vil blive overdraget til andrepersonalegrupper – eksempelvis når den pågældende lærer går på pension ellermåtte finde arbejde et andet sted.Der er eksempler på, at lærere har udtrykt, at det har været en ”befrielse” ikke atskulle varetage eksempelvis tilsyn og være IT-ansvarlig eller lignede.På baggrund af det gennemførte analysearbejde, er det ikke muligt for Pluss påkvalificeret vis at vurdere, om der ligger et større potentiale i forhold til at frigørelærere fra øvrig tid opgaver og samtidig opnå besparelser i uddannelsesinstitutio-nernes omkostninger. Nogen ledere vurderer, at der ikke umiddelbart er et poten-tiale. Andre ledere ser et potentiale og tilrettelægger derfor screeninger af eksem-pelvis porteføljen af opgaver under øvrig tid. Pluss vurderer, at grundig læsning afde 20 cases kan bidrage med inspiration til eventuelle justeringer i organisering afarbejdet på uddannelsesinstitutioner – herunder med henblik på at mindske ellerfjerne opgaver.1.3.4”Den gode lokalaftale”
Med afsæt i lederrefleksioner over, hvad en god lokalaftale er, kan Pluss konstate-re, at forskellige typer af forankring er nøgleordet. Først og fremmest skal ”dengode lokaleaftale” have en forankring i en ”god central aftale”, men i en afstemtbalance med en strategisk forankring, hvor uddannelsesinstitutionens dagligevirke med kvalitet i undervisningen og strategiske indsatsområder samt prioriterin-ger understøttes. ”Den gode lokalaftale” skal også være forankret i organisationenmed fælles forståelse og bred tilslutning. Aftalen skal være fleksibel, og den skalskabe et ledelsesrum, der kan indtages i dagligdagen. Derudover skal aftalenvære økonomisk og ressourcemæssig rentabel, og ikke mindst nem at administre-re i hverdagen. Der er imidlertid ikke enighed om alle forhold blandt alle ledere,hvilket Pluss vurderer primært skyldes forskellige ledelsesstile.I den sammenhæng viser både casestudierne og de to lederworkshops, at detikke er entydigt, hvad lederne i analysen opfatter som et ”godt ledelsesrum”, selv-om de alle ønsker det. Der er især to forhold, som Pluss har bemærket i analysenaf de 20 cases.På den ene sideom lokalaftalerne er godkendt og underskrevet af
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
8
ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter, eller om lokaleaftalerne er ledel-sesfastsat og ikke formelt godkendt af ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsen-tanter. Aftalerne kommer dermed til at fungere som et administrationsgrundlag.Påden anden side,om lokalaftalerne i vid udstrækning indeholder akkorder, der ty-pisk er fastsat ved opstart af et studieår, eller om lokalaftalerne bygger på ret-ningslinjer for medgået tid i løbet af studieåret. Det er med afsæt i denne observa-tion, at Pluss i afsnit 4.4 opstiller figuren ”grundlag for ledelse i praksis”, som illu-strerer udfaldsrum for strategiske valg i forhold til arbejdet med tidsanvendelsenpå de enkelte uddannelsesinstitutioner – primært i enkelte beslutningssituationer,men også mere overordnet.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
9
2
Rammer for øvrig tid
I dette kapitel beskrives de overordnede rammer og regler, som analysen indkred-ser i forhold til at påvirke øvrig tid.De uddannelsespolitiske målsætninger, lovgivningen, de centrale overenskomster,uddannelsesbekendtgørelserne og resultatlønskontrakterne har alle indflydelse påøvrig tid. I nogle tilfælde opstilles der krav til uddannelsesinstitutionerne, som di-rekte påvirker ressourceforbruget til øvrig tid. I andre tilfælde er der tale om mål-sætninger for tiltag, som institutionerne skal gennemføre, men som ikke definerer,hvor mange ressourcer institutionen skal afsætte til opgaven.Det er Pluss’ vurdering, at de uddannelsespolitiske målsætninger, lovgivningen,de centrale overenskomster, uddannelsesbekendtgørelserne og resultatløns-kontrakterne i begrænset omfang har direkte indflydelse på, hvor mange ressour-cer uddannelsesinstitutionerne bruger på øvrig tid. Samtidig er det Pluss’ vurde-ring, at hvis uddannelsesinstitutionerne skal imødekomme de uddannelsespoliti-ske målsætninger etc. og professionelt løse opgaver såsom fastholdelse og udvik-ling, så vil dette give sig udslag i et ressourceforbrug af øvrig tid.De rammer, som påvirker omfanget af øvrig tid, er illustreret i figur 2.1 og uddybesi afsnittene nedenfor.Figur 2.1: Rammer for øvrig tid
Politiskemålsætnin-ger
Resultat-løns-kontrakterØvrig tid
Lovgivningog bekendt-gørelser
Lokalaftaler
Overens-komster
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
10
2.1
Overordnede politiske målsætninger
Størstedelen af uddannelsesinstitutionerne peger på de uddannelsespolitiske mål-sætninger som væsentlige pejlemærker i forhold til, hvad der skal sættes ind over-for, og henviser til målsætningerne som en væsentlig årsag til, at aktiviteter priori-teres under øvrig tid.Regeringens overordnede politiske målsætning for ungdomsuddannelserne er, at95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Hertil3kommer en række målsætninger, som understøtter 95 % målsætningen .Høj faglig kvalitet i uddannelserne: Kvaliteten skal sikre det faglige niveaui undervisningen og give eleverne de forudsætninger, som regeringen an-ser for nødvendige, og skal samtidig være med til at fastholde og tiltræk-ke eleverneUddannelse til flere: En af forudsætningerne for at realisere uddannelse tilflere er, at udbuddet matcher unges ønsker og behovGeografisk tilgængelighed til et bredt og varieret uddannelsesudbud:Ungdomsuddannelser skal være tilgængelige for unge i alle dele af lan-det, og det skal sikres, at der fortsat er uddannelsessteder i udkantsom-råderneUdviklingsorienterede og effektive uddannelsesinstitutioner: Ungdomsud-dannelsesinstitutioner skal være effektive, velfungerende og udviklings-orienterede, således at de kan reagere smidigt i forhold til samfunds-mæssige og politiske krav.
Målsætningen udmøntes på institutionernes tiltag såsom mentorordninger, kon-taktlærerfunktioner, ekstra lektiehjælp, opsøgende arbejde i forhold til de unge,gennemførelsesvejledning, udviklingsprojekter eller andet, som alt sammen harbetydning for omfanget af øvrig tid.Globaliseringspuljen skal medvirke til at gøre Danmark til et af de førende vækst-,viden- og iværksættersamfund. I alt er der i perioden frem til 2012 afsat 10 mia. kr.De prioriterede mål på området, ud over 95 % målsætningen, er følgende:Fra og med 2010 skal de offentlige forskningsbevillinger øges, så de ud-gør 1 % af BNPI 2015 skal mindst 50 pct. af alle unge have en videregående uddannelse,samtidig med at færdiggørelsesalderen reduceresMålet for danske virksomheder og offentlige institutioner er, at de bliverblandt de mest innovative i verden, og at Danmark i 2015 bliver blandt delande, hvor der er flest vækstiværksættereVoksen- og efteruddannelsen skal styrkes, herunder gennem et markantløft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne, 2.000 flere voksenlær-linge samt en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efter-uddannelsesaktivitet.4
3
”Uddannelsespolitiske målsætninger på ungdomsuddannelsesområdet”, Undervisningsministeriet,Institutionsstyrelsen (November 2008).4Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, DanskFolkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen (November 2006): ”Aftaleom udmøntning af Globaliseringspuljen”.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
11
Globaliseringspuljen og de dertil knyttede målsætninger skal understøtte uddan-nelsesinstitutioners muligheder for at arbejde med forskning, udvikling og innova-tion. Specielt professionshøjskolerne bruger tid og ressourcer på forsknings- ogudviklingsprojekter, jf. kapitel 3.2.2Lovgivning og bekendtgørelser
Dele af lovgivningen på uddannelsesområdet og dele af uddannelsesbekendtgø-relserne har også indflydelse på øvrig tid. Uddannelsesbekendtgørelserne er iafsnittet tillagt størst vægt.I forhold til institutionsloven , så har denne i begrænset omfang indflydelse påøvrig tid. § 18 a og § 18 a, stk. 2, indeholder et krav om, at institutionerne stillerspecialundervisning og specialpædagogisk rådgivning til rådighed for handicappe-de elever og elever, der efter lov om erhvervsuddannelser, lov om uddannelsen tilstudentereksamen, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (Hhx) oghøjere teknisk eksamen (Htx) samt lov om uddannelsen til højere forberedelses-eksamen, skal have tilbud om specialpædagogisk bistand. Dette krav kan haveindflydelse på opgaverne i øvrig tid; dog stilles der i institutionsloven ingen krav til,hvordan opgaven skal løses, eller hvor mange ressourcer, der skal bruges påopgaven.Ses der nærmere på bekendtgørelserne, så er det generelt kendetegnende forVUC, almene gymnasium og de erhvervsrettede uddannelser, at der er ”øvrige6opgaver”, som sættes i gang på baggrund af uddannelsesbekendtgørelserne. Iuddannelsesbekendtgørelserne stilles der forskellige krav til, hvilke opgaver ud-dannelsesinstitutionerne skal løse og med hvilket fokus. Bekendtgørelserne stillerdog ikke krav om, hvordan uddannelsesinstitutionerne skal løse opgaverne, ellerhvor mange ressourcer, der skal bruges. I det følgende vil der blive givet forskelli-ge eksempler på, hvordan uddannelsesbekendtgørelserne inden for de forskelligeuddannelsesområder har indflydelse på øvrig tid.EUD7Inden for EUD-området er der er fokus på EUD’s kontaktflade til praktikvirksom-hederne. Her stiller bekendtgørelserne eksempelvis krav om, at der udarbejdes enhandlingsplan for alle elever i samarbejde med praktikvirksomheden. I udarbejdel-sen af handlingsplanen er der krav om, at eleverne kompetencevurderes medhenblik på at målrette handlingsplanen til eleven (§ 50, stk. 3).Derudover er der særligt fokus på tiltag, som understøtter elevernes mulighederfor at påbegynde og gennemføre et uddannelsesforløb (§ 53). Hertil er knyttet kravom, at uddannelserne skal stille psykologer, mentorer og/eller kontaktlærere tilrådighed, hvis eleverne har behov for dette.Inden for EUD er der ikke krav om, hvor mange ressourcer der skal afsættes til deforskellige opgaver, men der er krav om, hvad der skal iværksættes, hvorfor opga-ven i praksis udløser et ressourceforbrug under øvrig tid.5
56
LBK nr. 951 af 02/10/2009 Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.Dette gælder ikke for de to uddannelsesområder professionshøjskolerne og SOSU.7BEK nr. 22 af 12/01/2010: ”Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.”
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
12
SOSU8Der er i uddannelsesbekendtgørelserne for SOSU ingen områder, der regulerereller henviser til øvrig tid. Pluss henviser til hovedbekendtgørelserne for EUD oggennemgangen af denne, da Social- og Sundhedsuddannelserne også er omfattetaf denne.Htx og Hhx910I uddannelsesbekendtgørelserne for Htx og Hhx og særligt den del, der vedrø-rer øvrig tid, er de to uddannelsesbekendtgørelser sammenlignelige – derfor gen-nemgås de sammen.”Øvrige undervisningsaktiviteter” omfatter i uddannelsesbekendtgørelserne for Htxog Hhx bl.a. ekskursioner, fællesarrangementer og temadage, som den enkelteinstitution kan vælge at gennemføre (Hhx § 31 og 32, Htx § 27 og 28). Ved sidenaf uddannelsestiden er der mulighed for at tilbyde eleverne frivillig undervisning,studiekredse, lektiecafé og lignende (Hhx § 34 - 36, Htx § 30 - 32). Der er ikkekrav om, at uddannelsesstedetskaludbyde aktiviteterne.På Htx og Hhx skal der nedsættes et lærerteam for hver grundforløbsklasse og forhver studieretningsklasse. Skolen kan desuden beslutte at lave yderligere lærer-teams med andre former for sammensætninger. Det er op til skolen at beslutte,hvilke opgaver der tillægges lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførel-se, evaluering og udvikling (Htx § 56, Hhx § 59). Dvs. at der på forhånd ikke erkrav om, hvor mange ressourcer der skal bruges, men opgaven vil under alle om-stændigheder udløse timer til de involverede lærere.I samarbejde med de relevante lærerteam drøfter og fastlægger ledelsen en over-ordnet, kortfattet og overskuelig studieplan for undervisningen (Hhx § 60, Htx §57). Yderligere fastsætter ledelsen efter drøftelse med de enkelte lærerteam enramme for forskellige arbejdsformer (Hhx § 69, Htx § 57). Herudover fastsættesdet, at uddannelsestiden ikke nødvendigvis kræver fælles tilstedeværelse af ele-ver og lærere (virtuel undervisning).Både Htx- og Hhx-institutioner er forpligtet til at give eleverne den kollektive ogindividuelle vejledning og rådgivning, der er nødvendig for at sikre gennemførelseaf uddannelserne. Herunder specielt faglig og metodisk vejledning og rådgivning(Hhx § 39, Htx § 35).De enkelte lærere og det enkelte lærerteam skal ved afslutningen af grundforlø-bet, ved afslutningen af hvert skoleår og ved afslutningen af undervisningen i deenkelte fag udarbejde en undervisningsbeskrivelse, som anvendes som bag-grundsoplysning ved mundtlig eksamen. Til udarbejdelsen af undervisningsbeskri-velsen skal lærerne benytte sig af den af Undervisningsministeriet udarbejdedeskabelon (Hhx § 111, Htx § 108).På Htx- og Hhx-området er det karakteristisk, at der stilles krav om, hvilke opgaverder skal løses og til en vis grad også med en klar indikation af indholdet af disseBEK nr. 163 af 07/03/2008: ”Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgangsundhed, omsorg og pædagogik”.9BEK nr. 742 af 30/06/2008: ”Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (Hhx-bekendtgørelsen)”.10BEK nr. 743 af 30/06/2008: ”Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (Htx-bekendtgørelsen)”.8
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
13
opgaver. Dog stilles der ikke krav om, hvor mange ressourcer der skal afsættes tilopgaveløsningen, ligesom ikke alle opgaver er ”skal-opgaver”.Almene gymnasier (Stx og HF)I det følgende beskrives uddannelsesbekendtgørelsen for almene gymnasier1112(Stx) og HF . Idet bekendtgørelserne for Stx og HF er sammenlignelige for såvidt angår øvrig tid, redegøres der for begge i dette afsnit.Uddannelsesinstitutionens ledelse kan beslutte at sætte fællesarrangementer igang, som involverer eleverne på tværs af klasser (Stx § 40, HF § 21), eller tilbydeeleverne lektiecafé (Stx § 44, HF § 25) for at styrke studiemiljøet. Derudover kandele af uddannelsestiden anvendes på ekskursioner (Stx § 39, HF § 20). Ved deuddannelsesinstitutioner, der har deltaget i denne undersøgelse, ses det, at der ilokalaftalen er afsat timer til ekskursioner ud over undervisningstiden.Uddannelsesinstitutionens leder skal sikre, at eleverne tilbydes individuel og kol-lektiv vejledning og rådgivning uden for uddannelsestiden til sikring af gennemfø-relse af uddannelsen (Stx § 47 stk. 2, HF § 28 stk. 2).På de almene gymnasier og HF skal der nedsættes et lærerteam for hver grund-forløbsklasse og for hver studieretningsklasse. Her beslutter lederen, hvilke opga-ver der tillægges lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evalue-ring og udvikling (Stx § 74 stk. 1-2, HF § 40 stk. 1-2). Det er op til ledelsen at vur-dere, hvor mange ressourcer der skal bruges, men opgaven vil under alle om-stændigheder udløse timer til de involverede lærere. Derudover skal ledelsen efterdrøftelse med den enkelte klasses lærerteam fastlægge en overordnet, kortfattetog overskuelig studieplan (Stx § 75, HF § 41).Generelt for alle gymnasiefag gælder det, at kandidater i uddannelsesstillingerskal tildeles en vejleder, som kan yde kandidaten faglig og pædagogisk vejled-ning. Vejlederen (en lærer) udpeges af lederen på uddannelsesinstitutionen (§21).13
Yderligere gør Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-14nelser og almen voksenuddannelse m.v. gældende, at alle gymnasiale uddan-nelsesinstitutioner skal oprette et pædagogisk råd, som afholder møder årligt (§26). Dertil kommer, at alle voksenuddannelsescentre skal nedsætte et uddannel-sesudvalg, som skal rådgive institutionen i uddannelsesspørgsmål (§ 28).For Stx og HF er det karakteristisk, at der både er opgaver, som uddannelsesinsti-tutionenkanløfte, og opgaver, som uddannelsesinstitutionenskalløse. Ligesompå Htx og Hhx stilles der krav om, hvilke opgaver der skal løses og til en vis gradogså med en klar indikation af indholdet af disse opgaver. Der stilles dog ikke kravom, hvor mange ressourcer der afsættes til opgaveløsningen, og ikke alle opgaverer pålagt institutionen, men opstilles som muligheder.
BEK nr. 741 af 30/06/2008: ”Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen” (Stx-bekendtgørelsen).12BEK nr. 745 af 01/07/2008: ”Bekendtgørelse om uddannelsen til 2-årigt hf” (HF-bekendtgørelsen).13BEK nr. 18 af 14/01/2009: ”Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddan-nelser” (pædagogikumbekendtgørelsen).14LBK nr. 937 af 22/09/2008: ”Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelserog almen voksen uddannelse mv.”.
11
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
14
AVU15For AVU er der ikke bestemmelser i bekendtgørelsen , der umiddelbart vurderesat påvirke øvrig tid.Professionshøjskolerne16I professionshøjskolernes hovedbekendtgørelse er der ingen bestemmelser, dervurderes at have indflydelse på øvrig tid.I bekendtgørelsen for Læreruddannelsen , er der enkelte regulativer, som kanhave indflydelse på øvrig tid. Eksempelvis skal uddannelsesinstitutionen koordine-re elevernes praktikbesøg og samarbejdet med praktikstederne (§ 9). Derudoverer der, som det ligeledes ses ved de øvrige uddannelsesområder, krav om at derstilles vejledning til rådighed for de studerende ifht. gennemførelsen af uddannel-sen. Her er det primære sigte i læreruddannelsen vejledning i forhold til valg aflinjefag og suppleringsfag (§ 38).I bekendtgørelserne for Pædagoguddannelsen og Sygeplejeuddannelsenderes der ikke at være regulativer, der har indflydelse på øvrig tid.2.3Overenskomster181917
vur-
I det følgende afsnit vil de forskellige overenskomsters indflydelse på øvrig tidblive gennemgået inden for hvert uddannelsesområde.Cirkulære om aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervs-rettet uddannelseAftalen omfatter lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, herunderhandelsskoler og tekniske skoler. Til hver lærer skal der afsættes minimum 50timer til pædagogisk, praktisk og teoretisk udvikling inden for lærens fagområde (§9). Tiden til varetagelsen af forskellige hverv og funktioner herunder eksempelvisuddannelses- og erhvervsvejledning aftales mellem skolens ledelse, den lærer derpåtager sig hvervet/funktionen og tillidsrepræsentanten (§ 10). Fastlæggelsen ogtilrettelæggelsen af tid til øvrige opgaver, herunder omfanget af tilstedeværelsenpå skolen i arbejdstiden, drøftes på de erhvervsrettede uddannelser mellem sko-lens ledelse og tillidsrepræsentanterne (§ 11). Der er med andre ord ikke aftale-pligt for øvrig tid §11, men der er aftalepligt for øvrig tid §10.Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner forerhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sund-hedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)Skolens ledelse fastlægger tidsforbruget til øvrige opgaver (§ 15). Der er ikke afta-lepligt for øvrig tid.
BEK nr. 292 af 01/04/2009: ”Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse” (AVU-bekendtgørelsen).BEK nr. 636 af 29/06/2009: ”Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-loruddannelser.”17BEK nr. 408 af 11/05/2009: ”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer ifolkeskolen”.18BEK nr. 220 af 13/03/2007: ”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog”(Pædagogbekendtgørelsen).19BEK nr. 29 af 24/01/2008: ”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje”.16
15
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
15
Cirkulære om overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymna-sieskoler mv.Overenskomsten dækker både almene gymnasier (Stx) og HF. § 21 lægger op til,at uddannelsesinstitutionen kan aftale arbejdstiden for en lærer som en akkord.Såfremt arbejdstiden aftales som en akkord, så skal aftalen indgås mellem rek-tor/forstander og tillidsrepræsentanten (§ 21, stk. 3). Til elevernes gennemførel-sesvejledning ydes der hvert år et timetillæg til lærerne. Tillægget er forskelligt altefter klasseniveau (1.g 83 timer pr. klasse og 2.g og 3.g. 56 timer pr. klasse), omdet er studenterkursus (112 timer pr. klasse), 2-årige HF-kurser (112 timer pr.klasse) eller enkeltfagsundervisning (3,3 timer pr. kursist) (§ 24). Samtidig ydesder timetillæg til tutorer på 2-årige HF-kurser (5,7 time pr. kursist) og enkeltfags-undervisning (1,6 time pr. kursist) (§ 24, stk. 2). Bilag 8 § 1 om apparatopstillingindeholder specifikke timetillæg for apparatopstilling i fagene biologi, fysik, kemi ogkunstneriske fag (billedkunst/mediefag/musik). Skolens ledelse fastlægger øvrigeopgaver efter drøftelse med lærer og tillidsrepræsentant (§ 20, stk. 5). Det vil sige,at der ikke er aftalepligt vedrørende øvrig tid, med mindre arbejdstiden aftales somakkord.Cirkulære om organisationsaftale for lærere m.fl. ved almen voksenuddan-nelse og ordblindeundervisning20På AVU-området kan de enkelte læreres eller lærerteams centertid aftales som21en akkord (Bilag 1, § 7). Til de lærere, der varetager uddannelsesvejledningen,tildeles lærerne en timepulje pr. kursusår. Puljen svarer til 12,8 timer pr. årskursist(§ 10). Skolens ledelse fastsætter en semesterplan i samarbejde med lærere ogtillidsrepræsentant. Planen indeholder øvrige opgaver. Der er ikke aftalepligt ved-rørende øvrig tid (§ 1, stk. 1-2).Centrale aftaler for professionshøjskolerneIngen af de centrale aftaler for lærere ved professionshøjskolerne vurderes at22have indflydelse på øvrig tid opgaver .2.4Lokalaftaler
De centrale aftaler opstiller rammer for institutionernes indgåelse af lokalaftaler, ogderfor er de i udgangspunktet væsentlige lokale ledelses- og styringsinstrumenter iforhold til at udstikke retningslinjer for både indhold og omfang af øvrig tid. Der erimidlertid ikke aftalepligt for øvrig tid. Som det fremgår af afsnit 4.4 om ”forskelle ilokalaftalernes karakter”, indeholder aftalerne typisk deciderede afsnit om øvrigtid, og i flere tilfælde indeholder lokalaftalerne bilag med oversigter over det antal”Centertid er betegnelsen for den tid, som ud over lærerens individuelle tid anvendes til udførelse afarbejdet som lærer - herunder undervisning, fælles forberedelse og samarbejde med andre, møder ipædagogisk råd, andre opgaver med tilknytning til undervisningen og VUC’ets øvrige virksomhed samtpauser” (Cirkulære om organisationsaftale for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse og ordblin-deundervisning, bilag 1, § 3).21”Ved en akkord forstås en aftale om, at der fastsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmerebeskrevet opgave” (Cirkulære om organisationsaftale for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse ogordblindeundervisning, bilag 1, § 7, stk.2).22Professionshøjskolerne er omfattet af følgende aftaler: hhv. Cirkulære om Nyt lønsystem og arbejds-tid for tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved institutioner omfattet af lov omprofessionshøjskoler for videregående uddannelser (CO II’s forhandlingsområde), Cirkulære om orga-nisationsaftale for visse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC’s for-handlingsområde), Cirkulære om aftale for Visse tjenestemandsansatte konsulenter / tjenestemands-ansatte pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC’s forhandlingsområde), og Cirkulæreom organisationsaftale for Lærere ved institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videre-gående uddannelser (CO II’s forhandlingsområde) og Cirkulære om overenskomst for Ledere og lære-re ved en række videregående uddannelsesinstitutioner (AC’s forhandlingsområde).20
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
16
timer, der er afsat til forskellige opgavetyper i kategorien øvrig tid (timebudgetter).I afsnittet bruger Pluss forskelligheder i institutionernes anvendelse af lokalaftalersom grundlag for at identificere forskelle i institutionernes ledelse i praksis, som eren helt central faktor, der påvirker øvrig tid. Afsættet er dels spørgsmålet om an-vendelse af akkorder aftalt ved opstart af et studieår versus anvendelse af med-gået tid i løbet af et studieår. Dels om aftaler er ledelsesfastsatte og fungerer somadministrationsgrundlag eller er godkendt af ledelse, medarbejdere og tillidsre-præsentanter.2.5Resultatlønskontrakter
Flere ledere har gjort opmærksom på, at deres bestyrelser har stillet krav om, atder på institutionerne bliver fokuseret på arbejdstid – generelt og i den sammen-hæng også øvrig tid. Dette fokuspunkt indgår bl.a. som indsatsområde i ledernesresultatlønskontrakter. Det hænger sammen med, at Undervisningsministeriet i enudmelding til institutionsbestyrelserne præciserede en række retningslinjer for23udarbejdelse af resultatlønskontrakter. I udmeldingen nævnes et ”supplerendeobligatorisk indsatsområde” vedrørende ”mere fleksibel anvendelse af lærerres-sourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudviklingog effektivisering”.Pluss har ikke kritisk gennemgået resultatlønskontrakterne for lederne af de 20caseinstitutioner, og det er derfor ikke muligt at vurdere, om der i kontrakterneindgår retningslinjer eller indsatsområder knyttet specifikt til øvrig tid. Det kan ude-lukkende konstateres, at flere ledere selv har peget på, at arbejdstid generelt vilvære et omdrejningspunkt i dialogen mellem daglige ledelser og bestyrelser påinstitutionerne. I flere tilfælde er det blevet nævnt, at resultaterne af nærværendeanalyse vil indgå i grundlaget for en fremadrettet proces. Derfor har Pluss medta-get resultatlønskontrakter som element blandt de regler og rammer, der kan påvir-ke indhold og omfang af institutionernes anvendelse af øvrig tid.
23
Der henvises til følgende dokumenter udsendt af Undervisningsministeriet til institutionsbestyrelserned. 10. juni 2009: ”Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt” og ”Retningslinjer for anvendelse afresultatløn for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner”.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
17
3
Øvrig tid – indhold og omfang
Pluss har i analysearbejdet udviklet en opdeling af øvrig tid i kategorier, som erfælles for alle uddannelsesområder. Helt grundlæggende er der tale om to basis-kategorier – Elevrelaterede opgaver og Rammesættende opgaver suppleret med ialt 6 delkategorier. Opdelingen er udviklet i dialog med de institutioner, som harmedvirket i undersøgelsen, og kategorierne viser opgavernes karakter og funktion.Der er imidlertid også en række opgaver, som er specifikke for de enkelte uddan-nelsesområder.Analysen har ikke haft til formål at bidrage med et præcist kvantitativt udtryk foromfanget af øvrig tid. Men på baggrund af analysearbejdet vurderer Pluss forsig-tigt,at de Rammesættende opgaver har et større omfang sammenlignet med deElevrelaterede. Det er ikke muligt at være præcis i denne sammenhæng.Supple-rende vurderer Pluss, at der antalsmæssigt er flest opgaver under de Rammesæt-tende opgaver, idet der her ligger flere mindre opgaver sammenlignet med Elevre-laterede opgaver.3.1Opgavernes indhold
De elevrelaterede opgaver drejer som om opgaver, der knytter sig direkte til ele-verne og deres undervisning samt udviklingen af denne. Dertil kommer opgaverknyttet til elevernes rolle og tilstedeværelse i de sociale enheder, som uddannel-sesinstitutionerne er – med andre ord kulturskabende opgaver. Vi har i analysear-bejdet identificeret følgende delkategorier:Læringsaktiviteter.Kategorien læringsaktiviteter kan betegnes som del afet udvidet undervisningsbegreb. Her findes opgaver, som direkte under-støtter undervisningen og som er direkte elevrelaterede. Opgaverne harbetydning for elevernes gennemførelse, og nogle af opgaverne (eksem-pelvis teamarbejde) er på nogle institutioner indregnet under lærernes for-beredelse, mens det på andre institutioner er en opgave under øvrig tid.Udviklings- og projektarbejde.Udviklingsprojekterne indgår som en del afundervisningen. Enten vedrører de eleverne, elevernes undervisningsfag24og -metoder, eller også er eleverne selv inddraget i projekterne.Andet.Under denne kategori findes primært de kulturskabende aktiviteter,som er med til at skabe den sociale sammenhængskraft på uddannelses-institutionerne.
De rammesættende opgaver drejer sig om, at alle undervisere løser opgaver, somunderstøtter institutionernes drift i et helhedsperspektiv, og som tildeles timer un-der øvrig tid. Det være sig koordinerende opgaver, særlige hverv såsom tillidsre-præsentant eller sikkerhedsrepræsentant, skemalægger, tilsyn med samlin-ger/lokaler mv. Nogle af opgaverne er fælles for alle undervisere, mens andre erspecifikke for enkelte lærere eller lærergrupper. Opgavernes form og indhold ersammenlignelige på tværs af uddannelsesområder. Vi har i analysearbejdet identi-ficeret følgende delkategorier:
Udviklingsprojekterne kan også have karakter af at være udviklingsarbejde i regi af ekstern finansie-ret virksomhed, videncenter- eller konsulentvirksomhed. Denne type af udviklingsprojekter er ikke altiddirekte elevrelaterede, men alligevel er disse opgaver medtaget i kategorien. I et fremadrettet perspek-tiv kan det overvejes at have en separat kategori, som dækker alle typer udviklingsarbejde – herunderelev- og organisationsrelateret udviklingsarbejde samt eksterne udviklingsopgaver.
24
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
18
Pædagogisk administrative opgaver.Opgaverne under denne kategori haralle et pædagogisk omdrejningspunkt og er rammesættende i forhold tilden faglige og pædagogiske planlægning og tilrettelæggelse af studiefor-løbene og lærernes faglige og pædagogiske netværk.Organisatorisk administrative opgaver.Disse opgaver beskæftiger sig ikkedirekte med eleverne, men er med til at skabe forudsætningerne og ram-merne for, at lærerne kan arbejde, og at institutionen fungerer. Yderligerefinder den organisatoriske videndeling sted her – eksempelvis via perso-nalemøder.Medarbejder- og kompetenceudvikling.Her findes opgaver, som vedrørermedarbejderes kompetenceudvikling – eksempelvis efter-/videreuddannel-se, men også deltagelse i medarbejderudviklingssamtaler med ledelsen.
Nedenstående skema giver et overblik over opgaver, der løses under øvrig tid:Figur 3.1: Øvrig tid opgaverØvrig tidLæringsaktiviteterIkke-administrative opgaver, der direkte understøtter under-visningen eller elevernes deltagelse heri: Teamarbejde (somikke er del af forberedelsestiden), gennemførelsesvejled-ning, lektieværksted/café, tutorordning, studieture (den tidsom ikke honoreres som undervisning, men f.eks. går tilplanlægning og deltagelse udover tildelt undervisningstid),opsøgende arbejde i forhold til praktikpladser, apparatopstil-ling mv.Opgaver og projekter med både direkte og indirekte relationtil undervisningen: Forsknings- og udviklingsprojekter, kon-sulentvirksomhed mv.Deltagelse i elevfester og -arrangementer, translokation,musical, kor, idrætsdag, deltagelse i og koordinering afsociale arrangementer mv.Opgaver uden direkte relation til undervisningen og dermeduden specifikt elevfokus: Studieområdekoordinering, fagud-valgs-, gruppe- eller rådsaktiviteter (mødedeltagelse ogkoordinering mv.), vejledning af kandidater i uddannelses-stillinger (pædagogikum), coaching af nye lærere, kursusle-delse i forhold til kandidater i uddannelsesstillinger, koordi-nering og registrering af skriftligt arbejde (udover timer tilforberedelse, undervisning eller rettearbejde og ”øvrigeopgaver i tilknytning til undervisningen” (Stx og VUC HF),udarbejdelse af studieplaner og undervisningsbeskrivelser istudieadministrativt system (udover timer til forberedelse,undervisning eller rettearbejde og ”øvrige opgaver i tilknyt-ning til undervisningen” (Stx og VUC HF), studie- og er-hvervsvejledning (hvor det ikke varetages af UU, og hvorder ikke er tale om gennemførelsesvejledning) mv.Skemalægning, personalemøder, tillidshverv (SU, TR, be-styrelse, sikkerhedsrepræsentant mv.), it, tilsyn med/ansvarfor (samlinger, bogdepoter, lokaler, kemikalier mv.), marke-ting, kommunikation, kørsel, eksamensvagter, arbejde medkvalitetssikringssystem mv.Efter- og videreuddannelse, faglig fordybelse, MUS, GRUSmv.
Elevrelaterede opgaverRammesættende opgaver
Udviklings- ogprojektarbejdeAndet
Pædagogiskadministrative opgaver
Organisatoriskadministrative opgaver
Medarbejder- ogkompetenceudvikling
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
19
Foruden de opgaver, der fremgår af skemaet, er der opgaver, som er særlige foruddannelsesområder og for den enkelte uddannelsesinstitution.Særligt for de enkelte uddannelsesområder er bl.a., atprofessionshøjskolerneharopgaver i kategorien Udviklings- og projektarbejde, som både har karakter af atvære direkte elevrelaterede, men også omfatter konsulentarbejde og udviklings-arbejde som indtægtsdækket virksomhed.SOSU-skolernehar en særlig kontakt-lærerfunktion, som er knyttet til hver enkelt lærers klasse/hold. Lærerne vejledereleverne både fagligt og socialt for at sikre en højere grad af fastholdelse og gen-nemførelse. Kontaktlærerfunktionen på SOSU-skolerne kan også omfatte visite-ring til jobcentrene. På deerhvervsrettede uddannelsesinstitutionerer det karakte-ristisk, at lærerne får timer til faglig fordybelse. Ved dealmene gymnasierfyldersociale og kulturskabende arrangementer såsom musical, idrætsdage, studietureog lignende relativt mere end på de andre uddannelsesområder. PåVUCer detkarakteristisk, at der for lærerne kan være kørsel forbundet med arbejdet, idetVUC’s afdelinger flere steder er spredt over et geografisk område.3.2Opgavernes omfang
Det har ikke været analysens formål at bidrage med et præcist kvantitativt udtrykfor omfanget af øvrig tid på uddannelsesinstitutionerne. Casebeskrivelserne i bilag1 indeholder alene budgettal, når data har været umiddelbart tilgængelige – typisksom bilag til lokalaftalerne. Derfor giver casebeskrivelserne primært et kvalitativtbillede af hver institutions anvendelse af øvrig tid.Pluss er i øjeblikket i gang med at gennemføre en kvantitativ analyse af lærernessamlede arbejdstid, og i den sammenhæng stilles der skarpt på øvrig tid som delaf lærernes samlede arbejdstid. Her er det også målet at få et kvantitativt udtrykfor de forskellige delkategoriers andel af den samlede øvrige tid. Analysen er enopfølgning på analysen ”Anvendelsen af lærernes arbejdstid”, som Rambøll Ma-nagement lavede i 2007. I Rambøll’s analyse fremgik følgende data om anvendel-sen af øvrig tid på de uddannelsesområder og -retninger, som er genstand for25nærværende analyse. Tallene udtrykker øvrig tid som andel af den samledearbejdstid, inkl. ferie, feriefridage og søgnehelligdage.Tabel 3.2: Omfang af øvrig tid 2007UddannelsesområdeErhvervsrettede uddannelsesinstitutionerUddannelsesretningHhxHtxEUDAlmene gymnasierVUCStx og HFAVUHFMVUPædagog- og lærerseminarSocial og sundhedSOSU-skolerne%19,721,123,819,518,119,027,132,030,3
*Kilde: Rambøll Management, 2007
”Anvendelsen af lærernes arbejdstid – en sammenfatning af undersøgelser blandt social- og sund-hedsskoler, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, almene gymnasier og institutioner for mellem-lange videregående uddannelser ”, Rambøll Management for Undervisningsministeriet, 2007.
25
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
20
I nærværende analyse er uddannelsesinstitutionerne blevet bedt om at anslå,hvordan den overordnede fordeling af øvrig tid ser ud i forhold til basiskategorier-neElevrelaterede opgaverogRammesættende opgaver.På det grundlag vurde-res det – forsigtigt – at de Rammesættende opgaver har et større omfang sam-menlignet med de Elevrelaterede. Det er ikke muligt at være præcis i denne sam-menhæng. Der er antalsmæssigt flest opgaver under de Rammesættende opga-ver, idet der her ligger flere mindre opgaver.I den overordnede basiskategori Elevrelaterede opgaver befinder de mest om-fangsrige opgaver sig under delkategorienLæringsaktiviteter,når der ses påtværs af uddannelsesinstitutionerne. De mest omfangsrige poster herunder, somgår igen ved flertallet af uddannelsesinstitutionerne, er teamarbejde og gennemfø-relsesvejledning. På nogle institutioner er teamarbejde en del af lærernes fælles-forberedelse, dvs. den forberedelse der ligger ud over den faktorbestemte forbe-redelse. Ved nogle institutioner gives der kun timer i øvrig tid til teamkoordinato-rerne, fordi de enkelte læreres teamtid ligger som en del af deres faktorbestemteforberedelsestid. Gennemførelsesvejledning er gennemgående ved alle uddan-nelsesinstitutioner og kommer især til udtryk i form af en kontaktlærerfunktion,lektiecafé og personlig vejledning.I den overordnede basiskategori Rammesættende opgaver varierer omfanget afopgaverne mellem uddannelsesområderne og mellem de enkelte institutioner.Den største enkeltpost, som går igen på tværs af uddannelsesområderne, sesinden for delkategorienMedarbejder- og kompetenceudvikling,hvor lærernes ef-teruddannelse/kompetenceudvikling fylder en del. Derudover er enkeltposter så-som datavejledning, møder og koordinatorstillinger i varierende grad omfattendepå de forskellige uddannelsesinstitutioner.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
21
4
Øvrig tid i praksis
I dette kapitel afdækker vi forskellige årsager til og betydninger af institutionernesressourceanvendelse til øvrig tid i praksis. Disse forhold er sammenfattet i figur4.1 og uddybet i afsnittene nedenfor.Med afsæt i den tværgående analyse af de 20 cases kan Pluss konstatere, at detsamlede billede af ”øvrig tid i praksis” er, at der er forskellige årsager til institutio-nernes ressourceanvendelse til øvrig tid. Som beskrevet i kapitel 2, påvirker ram-mene – eksempelvis politiske målsætninger og bekendtgørelser – de opgaver,som institutionerne skal løse. Casene afspejler imidlertid, at der er forholdsvis videmuligheder for at beslutte lokalt, hvordan man vil anvende øvrig tid som middel tilat styrke kerneopgaven, skabe attraktive arbejdspladser og understøtte instituti-onsdriften i al almindelighed.Figur 4.1: Årsager til forskelle i institutionernes ressourceanvendelse til øvrig tid
Uddannel-sestype,elevgrundlagog geografiDen lokalesamarbejds-kulturInstitutions-profil, strate-gi og ind-satsområder
Organiseringaf opgave-løsningen
Institutioner-nes anven-delse afressourcer tiløvrig tid
Økonomiskgrundlag
Ledelses-praksis
Lokalaftaler-nes karakter
4.1
Uddannelsestype, elevgrundlag og geografi
Uddannelsestype, elevgrundlag og geografisk placering har betydning for anven-delsen af ressourcer til øvrig tid. Datamaterialet giver dog ikke belæg for at kon-kludere, at sammenhængen er entydig.Alle institutioner har fokus på at skabe et godt studiemiljø og høj kvalitet i under-visningen. Institutionerne har dog forskellige vilkår for at tiltrække og fastholdeelever – og det påvirker aktiviteterne under øvrig tid. Her anvendes øvrig tid tilgennemførelsesvejledning, lektiecafeerogandre fastholdelsestiltag.Der er indika-tioner på, at professionshøjskoler og almene gymnasier anvender mindre tid på atforebygge frafald sammenlignet med SOSU-skoler og de erhvervsrettede uddan-
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
22
nelsesinstitutioner. Her er man nødt til at gøre en stor indsats – og dermed brugeøvrig tid – for at fastholde eleverne og leve op til 95 % målsætningen. Det sammegælder institutioner, der ligger i områder med mange bogligt svage eller socialtudsatte elever.Institutioner, der har flere undervisningssteder med stor geografisk afstand, an-vender mere øvrig tid tilkørselend institutioner, hvor lærerne kun underviser étsted. VUC Thy-Mors har eksempelvis indgået en detaljeret aftale om kørsel mel-lem afdelingerne på AVU-området. Her beregnes 30 min. i bil, når lærere kører ibil til andre afdelinger end hovedarbejdsstedet. Ved offentlig transport beregnesomfanget som planmæssig tid + gangtid mellem bus og arbejdsplads.De uddannelser, der indeholder praktik, bruger en del af deres øvrige tid påopsø-gende arbejde i forhold til praktikpladser– opgaver som uddannelser uden praktikselvsagt ikke har. SOSU Randers har eksempelvis beregnet, at én ud af 60 stillin-ger går til kørsel, og skolens leder peger på, at skolen ikke kan levere et tilfreds-stillende samarbejde med praktikstederne uden kørsel.SOSU-skolernes elevgrundlag – der kræver en differentieret tilrettelæggelse afundervisningen – og det tætte samarbejde med praksisfeltet betyder desuden, atskemalægningtager lang tid. Det samme gælderindividuelle samtalermed elever.Tiden tilgennemførelsesvejledninger i denne analyse kategoriseret som øvrig tid,men skolerne betragter opgaven som en undervisningsaktivitet, der er nødvendig ilyset af SOSU-skolernes elevgrundlag og tætte praksissamarbejde.På Køge Handelsskole (EUD) afholdes SUS (Studenter UdviklingsSamtaler) medalle elever i starten af året. Ledelse, tillidsrepræsentant og lærere vurderer, atsamtalerne har stor betydning for elevernes gennemførelse, fordi opmærksomhe-den rettes mod den enkelte elev og dennes udvikling.Professionshøjskolerne anvender generelt en større andel af øvrig tid tiludvik-lings- og projektarbejdesammenlignet med de øvrige uddannelsestyper. Dethænger sammen med, at professionshøjskolerne som en del af deres virke delta-ger i forsknings- og udviklingsprojekter forankret i videncentre og i eksternt finan-sierede udviklingsprojekter.4.2Institutionsprofil, strategi og indsatsområder
Hvordan institutionerne vælger at profilere sig har også betydning for anvendelsenaf øvrig tid. I casestudierne er der eksempler på institutioner, der bruger øvrig tidpå udviklingsprojekter, internationalt samarbejde og andre tiltag som en del afderes strategi for at profilere sig. Egå Gymnasium, Tønder Gymnasium og Profes-sionshøjskolen UCC, Læreruddannelsen Zahle er eksempler på dette. VUC Thy-Mors er et eksempel på en institution, som gør meget ud af det opsøgende arbej-de i forhold til private og offentlige virksomheder og dermed anvender en del øvrigtid til formålet. Til gengæld har indsatsen været medvirkende til, at VUC Thy-Mors’AVU afdeling er en af de største i forhold til befolkningsunderlaget.Omfanget af socialearrangementer med eleverne(musical, fester mm.) afspejleren lokal holdning til, hvad der fremmer institutionens profil – og hvordan man her-igennem kan skabe et godt studiemiljø og tiltrække og fastholde eleverne. Der erindikationer på, at særligt det almene gymnasium prioriterer disse opgaver højt, ogat VUC og SOSU-skolerne synes at prioritere opgaverne i mindre omfang.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
23
De fleste institutioner har indsatsområder, der kan variere fra år til år og som reali-seres ved brug af øvrig tid. Det kan være særlige fastholdelsestiltag eller teamud-vikling blandt lærerne. De almene gymnasier har eksempelvis haft et øget forbrugaf øvrig tid tilimplementering af gymnasiereformen(pædagogisk administrativeopgaver som teammøder og koordinering mv.). Flere af skolernes ledere pegerpå, at stigningen i tidsforbruget vil være midlertidig, men nogle af lederne fremhæ-ver, at det har været vanskeligt at nedbringe timeforbruget til disse opgaver igen,enten fordi reformen indebærer flere tværgående opgaver, eller fordi ”hævdvun-den praksis” er svær at ændre på. Vi ser altså også her forskelle i praksis gymna-sierne imellem i relation til, hvad implementeringen af en reform har af betydningfor forbruget af øvrig tid.Et andet eksempel på, hvordan institutionens indsatsområder påvirker omfanget aføvrig tid, er SOSU Fyn. Skolen har tre afdelinger, som arbejder med samme ind-satsområder men på forskellige måder – blandt andet afhængigt af elevgrundlagetlokalt. Det betyder i praksis, at én afdeling kan prioritere undervisning, mens enanden prioriterer kontakten med eleverne (eksempelvis gennemførelsesvejledningunder øvrig tid), fordi den pågældende afdeling har flere elever med personlige/sociale problemer. Skolens ledelse fremhæver, at denne mulighed for fleksibilitet itidsanvendelsen er vigtig.4.3Forskelle i økonomisk grundlag
Skolerne har et forskelligt økonomisk råderum, som hænger sammen med elev-grundlaget og de forudsætninger, der er for den enkelte institution, samt hvor ef-fektivt den drives.Der er eksempler i casestudierne på, at skoler, som er særlig hårdt pressede påelevgrundlaget og dermed også på økonomien, er særligt opmærksomme på,hvordan lærerne anvender deres tid. Her fører ”den brændende platform” til etstørre fokus på tidsanvendelsen. Grenaa Handelsskole er et eksempel på, at mansøger at optimere driften på en lille institution, som er presset på elevgrundlaget,ved at samle funktioner, der går på tværs af Hhx og EUD, ligesom visse opgaverløses fælles med andre skoler. Ledelsen overvejer også at omlægge visse opga-ver fra pædagogisk til administrativt personale (eksempelvis skemalægning, soci-alpædagogisk støtte og SU-vejledning) samt forsøge at gøre funktionsbeskrivel-serne bredere og dermed mere hensigtsmæssige at arbejde med i praksis.Casene rummer også eksempler på, at skolens økonomi er en vigtig paramenter ide lokale forhandlinger om arbejdstid (eksempelvis akkorder, der gøres mindreeller erstattes af medgået tid, indførelse af teamtid som en del af den fælles forbe-redelse – så teamtid ikke længere er øvrig tid – eller indførelse af medgået tid formødedeltagelse). TEC Teknisk Erhvervsskole Center er et eksempel på dette.4.4Forskelle i lokalaftalernes karakter
Lokalaftalerne udstikker typisk retningslinjer for både indhold og omfang af øvrigtid, og de fleste aftaler indeholder deciderede afsnit om øvrig tid. I flere tilfælde harlokalaftalerne endvidere bilag med oversigter over det antal timer, der er afsat tilforskellige opgavetyper i kategorien øvrig tid – eksempelvis Borupgaard Gymnasi-um og Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC). Disse oversigter medtimer til øvrig tid indeholder både akkorder og timepuljer, hvor der opereres medmedgået tid. Der er eksempler på, at akkorderne fordeles ved studieårets start,men også eksempler, hvor der sker en løbende tildeling. Endelig er SOSU Fyn et
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
24
eksempel på en uddannelsesinstitution, hvor der ikke er sat ”tal på” øvrig tid i lo-kalaftalen – hverken i form af akkorder eller puljer.Nogle af aftalerne har en ”historisk” karakter, hvor ledere selv har peget på, at derikke er ændret meget i aftalerne over tid – heller ikke over forskellige overens-komstperioder. I den sammenhæng er der eksempler på lokalaftaler, der indehol-der referencer til overenskomster, som ikke længere er gældende, og hvor derikke har været ændret i de akkorder, der er fastsat for øvrig tid, i flere år. En enkeltleder taler i den sammenhæng om ”akkordernes reproduktion”. Andre aftaler ernye. Det ses især på professionshøjskolerne, som er relativt nye organisatoriskeenheder. Her fortæller lederne, at der har været behov for at ensarte retningslin-jerne for tidsanvendelsen. Lokalaftalen på Læreruddannelsen Zahle i regi af Pro-fessionshøjskolen UCC er et eksempel på en nyudviklet lokalaftale, som indgår iet nyt aftalehierarki for professionshøjskolen. At der er tale om en nyudviklet aftalebetyder imidlertid ikke, at den er optimal ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv. FraZahle’s ledelse lyder det i den sammenhæng, at den nye aftale ikke giver detsamme ledelsesrum som den tidligere aftale. Eksempelvis er timer til kompeten-ceudvikling nu dedikeret til den enkelte medarbejder, og det er ikke umiddelbartmuligt - fra ledelsesside - at prioritere anderledes og dermed differentiere mellemmedarbejdere for målrettet at understøtte særlige strategiske indsatsområder.Endelig skal der her peges på, at de fleste aftaler er godkendt af ledelse, medar-bejdere og tillidsrepræsentanter. Der er dog også eksempler på, at institutionerneopererer med et ledelsesfastsat administrationsgrundlag.Figur 4.2 illustrerer udfaldsrum for strategiske valg i forhold til arbejdet med tids-anvendelsen på de enkelte uddannelsesinstitutioner – primært i enkelte beslut-ningssituationer, men også mere overordnet.Figur 4.2: Grundlag for ledelse i praksisAnvendelse afakkorder aftalt vedopstart af studieår
Godkendt af ledel-se, medarbejdereog tillidsrepræsen-tanter
Ledelsesfastsat –Ikke godkendt afmedarbejdere ogtillidsrepræsen-tanter - ”Admini-strationsgrundlag”
Medgået tidi løbet af studieåret
Figuren kan også bruges som indgang til at identificere forskelle i ledelse i praksis,som vi uddyber i næste afsnit. Figuren kan fremadrettet anvendes som et dialog-værktøj, hvor bestyrelser og daglige ledelser på de enkelte uddannelsesinstitutio-ner kan stille skarpt på, hvordan den strategiske ledelse udfoldes i praksis sam-
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
25
menholdt med de resultater, der opnås. En sådan dialog kanfor det førsteskabeen bevidsthed om konkrete ledelsesstrategiske valg og deres konsekvenser, ogfor det andetbidrage til at identificere eventuelle forandrings- og/eller forbedrings-potentialer.4.5Forskelle i ledelsespraksis
Forskelle i ledelsespraksis har betydning for institutionernes ressourceanvendelsetil øvrig tid. De fleste ledere i undersøgelsen synes, at de har et passendeledel-sesrum.Der er dog også ledere, som finder, at overenskomster og lokalaftalerbegrænser deres vilkår for at udøve ledelse. Holdningerne til, hvad et godt ledel-sesrum i relation til lokalaftalerne er, spænder fra, at ”størstedelen af timerne erfordelt på forhånd, og så lidt som muligt er lagt ud til forhandling” til, at ”der er lø-bende dialog mellem ledelse og undervisere om, hvordan tiden anvendes bedstmuligt i forhold til institutionens mål”.De fleste institutioner i caseundersøgelsen styrer forbruget af øvrig tid med enblanding af akkorder og medgået tid. Der er dog stor forskel på, hvor meget de toredskaber fylder. Her spiller det ind, hvordan ledelsen og de lokale samarbejdsor-ganer vægter betydningen af lærernes selvledelse og den kollektive kultur i lærer-kollegiet kontra en mere styrings- og individorienteret tilgang til tidsanvendelsen.En række af lederne i undersøgelsen giver udtryk for, at brugen af akkorder i ud-dannelsessektoren er en utidssvarende styringsform. Eksempelvis giver Borup-gaard Gymnasiums rektor udtryk for, at han gerne ser, at gymnasierne i højeregrad bliver styret efter principper for almindelige akademiske arbejdspladser –eksempelvis en forvaltning. Det ville betyde, at ”rektors rolle som leder i højeregrad ville komme i spil, og der ville blive kigget mere på fordeling af ressourcer iforhold til kompetencer og behov og knapt så meget på kollektive akkorder”.I den ene ende af skalaen finder vi ledere, der i vid udstrækning anvenderakkor-derunder henvisning til, at ”man har tillid til, at lærerne leverer det, de skal – ogmere til”, fordi ”man fokuserer på kerneopgaven og ikke på pindehuggeri i forholdtil timeregistrering”, og fordi ”akkorder giver ro på bagsmækken”. Her anvendes eterfaringsbaseret skøn over, hvor stort et tidsforbrug de forskellige opgaver kræver,når lokalaftalerne fornyes. Eksempler på denne ledelsestilgang er Tønder Gymna-sium og UC Syd, læreruddannelsen.I den anden ende af skalaen finder vi ledere, der lægger vægt på en tæt styring ogopfølgning på det faktiske timeforbrug. Argumenterne for dette er, at man har brugfor at sikre en effektiv styring af tidsanvendelsen ud fra en økonomisk nødvendig-hed, eller fordi institutionen har særligt prioriterede indsatsområder. Argumenterfor en tæt styring af tidsanvendelsen er også, at ledelsen ønsker at skabe gen-nemsigtighed i den faktiske tidsanvendelse (eksempelvis til møder), eller at manlægger vægt på, at lærerne kun får tid til de aktiviteter, de rent faktisk deltager i –ud fra en rimeligheds-/retfærdighedsbetragtning. Københavns Tekniske Skole Htxer et eksempel på denne ledelsestilgang.Casestudierne rummer et par eksempler på, at det ikke er uproblematisk at ændrepå traditionerne for selvledelse. Der er institutioner, hvor det ikke er lykkedes atindgå en aftale, eller hvor ledelsens tiltag har ført til massiv kritik, dårlige APV-målinger og pålæg fra Arbejdstilsynet mv.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
26
I de fleste institutioner ligger ledelsespraksis et sted mellem de to yderpunkter,som er nævnt ovenfor. Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at ledelsen anven-der medgået tid til nye opgaver for at få et indtryk af, hvor lang tid opgaven tager –og at man derefter fastlægger en akkord for ikke at skulle ind og lave konkreteaftaler i hvert enkelt tilfælde.Forskellene i ledelsespraksis kommer også til udtryk i, hvor tætman følger op påtimebudgettetfor øvrig tid. På nogle institutioner har man reelt kun et timebudget,mens man på andre institutioner følger tæt op på ”regnskabsdelen” – altså på,hvordan det faktiske timeforbrug stemmer overens med budgettet. Dette afspejlerforskelle på, hvor meget styringsaspektet fylder i den ledelse, der udøves.I den ”bløde ende” finder vi institutioner, hvor opfølgningen foregår på de årligeMUS-samtaler, hvor leder og lærer drøfter, om der er en passende balance mel-lem opgaver og arbejdstid. Her foreligger ikke en samlet dokumentation af lærer-nes timeforbrug til øvrig tid.I den ”hårde ende” finder vi institutioner, som bygger opfølgningen på, at lærerneafleverer dokumentation for anvendt tid til møder, udviklingsopgaver, sociale akti-viteter med eleverne etc. Her kan institutionen trække en aktuel oversigt over time-forbruget ud på den enkelte lærer og på forbruget på specifikke opgaver for lærer-gruppen som helhed.Eksemplerne viser, atoverblikket over forbrugt tidkan være meget forskelligt. Etgodt overblik har betydning for ledelsens mulighed for at styre tidsforbruget. Entæt styring er dog ikke i sig selv en forudsætning for god ledelse. Afgørende er, atder er en hensigtsmæssig balance mellem ledelse og styring.4.6Forskelle i organisering af opgaveløsningen
Der er forskel på, hvad institutionerne har lagt ind under forberedelsestiden, oghvilke opgaver der håndteres som øvrig tid. Indholdet i forberedelsestiden er såle-des et eksempel på, at institutionerne har forskellige måder at organisere opga-verne på med konsekvenser for omfanget af øvrig tid.SOSU Nord har eksempelvis flyttet en del af den fælles forberedelse fra øvrig tidover i individuel forberedelse, uden at der er ændret på omfanget af den individu-elle forberedelsestid. Tid til arbejdsgrupper på teamniveau er nu indeholdt i forbe-redelsen, mens tid til arbejdsgrupper, der udarbejder materiale til brug på instituti-onsniveau, tildeles som en akkord på baggrund af et kommissorium.Tilsvarende har man på Htx på TEC Teknisk Erhvervsskole Center i Københavnindført differentieret forberedelse og nedsat forberedelsesfaktoren. Disse tiltag hardog betydet, at skolen ikke har kunnet skabe enighed om en lokalaftale. Der sty-res efter et administrationsgrundlag.Gribskov Gymnasium har inkluderet alt teamarbejde under forberedelsen, mensBorupgaard Gymnasium giver tid udover forberedelsen til teammøder.På VUC Frederiksberg havde man tidligere en akkordbaseret ordning for lærere,der stod til rådighed for lektiehjælp. Da kun meget få kursister benyttede sig aftilbuddet, har man indført et elektronisk bookingsystem, så elever kan bestille
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
27
hjælp efter behov. Overgangen fra akkord til medgået tid har givet grundlag for atrevurdere timeforbruget til opgaven.Øget brug af IT fremhæves også af nogle institutioner som en årsag til, at forbru-get af øvrig tid er steget. På Københavns Voksen Uddannelses Center (KVUC)har man eksempelvis indgået en aftale om, at alle lærere får 16 timer om året til atholde sig orienteret på intranettet, deltage i diskussionsfora med andre lærere oglæse beskeder fra ledelsen. På SOSU Fyn er tiden til at ajourføre kalender og mailsat op fra 35 timer til nu 40 timer pr. medarbejder om året. Dette skete i forbindel-se med indgåelse af en lokalaftale som afløser for et ledelsesfastsat administrati-onsgrundlag. På TEC Teknisk Erhvervsskole Center afsættes der ikke særlig tid tilformålet.Casematerialet viser, at der er stor variation i omfanget afmøderuden direkterelation til undervisningen inden for samme institutionstyper. Flere institutioner icaseundersøgelsen har været inde og vurdere tidsanvendelsen tilinterne møder.Borupgaard Gymnasium er ét eksempel; her holder man i dag færre møder endtidligere, og der afsættes færre timer til de møder, som holdes – herunder til mø-deforberedelse.Der er også forskelle i omfanget af tid til organisatorisk administrative opgaversåsomtillidshverv.Vejen Handelsskole giver eksempelvis – i henhold til overens-komsten – tid til tillidsrepræsentantfunktionen som en fast pulje på 170 timer + 4timer pr. medlem. Det betyder i praksis, at tillidsrepræsentanten for HL (Handels-skolernes Lærerforening), som repræsenterer 7 medlemmer, får tildelt 198 timersvarende til 28 timer pr. medlem pr. år – mens AC-repræsentanten, som repræ-senterer 18 medlemmer, får 242 timer svarende til 13 timer pr. medlem pr. år.Endelig er der forskelle med hensyn til, hvor højt og hvordan lærerneskompeten-ceudviklingprioriteres. Det kan være i forhold til, om man i vid udstrækning an-vender intern oplæring eller ekstern uddannelse, eksempelvis master- og diplom-uddannelser. Tønder Gymnasium er et eksempel på en institution, som i høj gradanvender intern videndeling som led i kompetenceudviklingen af lærerne.4.7Forskelle i opgaveløsning af lærere eller andre personalegrupper
De fleste institutioner i caseundersøgelsen har været igennem en vurdering af, omder erlæreropgaver, som kan overdrages til andre personalegrupper eller udlicite-res.Det drejer sig typisk om IT-drift og support (som i vid udstrækning er lagt ud tileksterne, eller som løses af en fælles stabsfunktion, hvor man har særlige IT-kompetencer). Biblioteksfunktionen er også overdraget til en bibliotekar eller ad-ministrativ medarbejder på mange af institutionerne.I forhold til løsning af opgaver knyttet til IT er det imidlertid ikke alle opgaver, somtypisk varetages af en stabsfunktion eller er outsourcet. Det drejer sig om pæda-gogisk IT-vejledning. Eksempelvis på SOSU Nord varetages den ”tunge del” af IT-opgaverne (drift og support) af professionelle fagfolk, men ledelse, tillidsrepræsen-tanter og lærere mener, at det er vigtigt, at pædagogisk IT-vejledning varetages aflærere. Det lyder, at lærerne løser opgaven, fordi det sikrer en bedre funktionalitet,når lærerne kommer ud til kolleger, og endvidere, at lærere kommer til at fremståsom ”ambassadører for, at man bruger IT i undervisningen.”
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
28
Skemalægning varetages mange steder af en lærer, og de fleste ledere i under-søgelsen vurderer fortsat, at det er nødvendigt med pædagogisk indsigt, når ske-maerne skal lægges. Casene rummer dog eksempler på, at skemalægningenvaretages af en erfaren administrativ medarbejder – i dialog med de pædagogiskansvarlige medarbejdere. Der er også eksempler på, at laboranter står for sam-lingspasning, og at psykologer og socialrådgivere varetager visse vejledningsop-gaver.Flere ledere har peget på, at der ”ikke umiddelbart er mere at komme efter” i den-ne sammenhæng, og der er også peget på, at selvom en opgave fjernes fra læ-rerne og overtages af fagprofessionelle, så belaster opgavevaretagelsen stadiguddannelsesinstitutionernes budgetter. Andre ledere indikerer alligevel, at derstadig er et potentiale - eksempelvis på EUC Nord. Her er skolen ifølge ledelsennået langt i forhold til at lægge opgaver ud til andre faggrupper end lærerne, og enopgave, som eventuelt i fremtiden kan løses af andre faggrupper, er gennemfør-selsvejledning, som i stedet for at være en underviseropgave kunne varetages afsocialrådgivere/pædagoger. På EUC Nord har skemalægning i en periode væretplaceret hos administrativt personale, men skemalægning er nu igen en undervi-seropgave. Ledelsen vurderer, at det fungerer bedst sådan.På Grenå Handelsskole vil ledelsen i 2010 undersøge nærmere, hvor der kaneffektiviseres på tidsanvendelsen. Rektor vurderer, at ”der er noget at kommeefter”, og hun overvejer at omlægge visse opgaver fra pædagogisk til administra-tivt personale samt forsøge at gøre funktionsbeskrivelserne bredere og dermedmere hensigtsmæssige at arbejde med i praksis. Rektor påpeger, at detaljeredefunktionsbeskrivelser til tider medfører, at lærerne forventer at få ekstra timer ellerpenge, hvis der skal løses opgaver, som ikke er indeholdt i beskrivelsen. Detsamme billede gør sig gældende på VUF (VUC Frederiksberg). Ledelsen fortæller,at det er blevet besluttet at gennemgå alle aktiviteter i øvrig tid i 2010 for at senærmere på, hvorvidt der er opgaver, som kan varetages af andre faggrupper ellerhelt undværes. I øjeblikket er VUF’s økonomi stram, og den overgangsordning,som institutionen har været en del af i forbindelse med overgangen fra amtsinstitu-tion til selvejende institution, er nedtrappet over de seneste 3 år. Det betyder, atVUF får færre penge, og derfor er der nu et stort behov for at se økonomien efter.Øvrige opgaver er et af de områder, som skal gennemgås med henblik på at fåøkonomien til at hænge sammen. VUF har imidlertid allerede erfaringer med atlade andre personalegrupper løse øvrig tid opgaver. VUF har blandt andet deltids-ansat en bibliotekar og fuldtidsansat en IT-medarbejder til opgaver, der tidligerehar været varetaget af lærere.Endvidere kan der være særlige personalehensyn, som ligger til grund for, at enlærer indtil videre varetager særlige opgaver, som vil blive overdraget til andrepersonalegrupper – eksempelvis når den pågældende lærer går på pension ellermåtte finde arbejde et andet sted. Ledelsen på Tønder Gymnasium fortæller i densammenhæng, at bibliotekar- og IT-opgaverne i princippet ikke behøver at blivevaretaget af lærere, men aktuelt er det dog den bedste løsning ud fra et helheds-synspunkt, da biblioteksopgaven ikke aktuelt kan varetages af andre, og da skolenhar tre dataloger i lærerkorpset.Afslutningsvis skal det fremhæves, at flere lærere har udtrykt, at det har været en”befrielse” ikke at skulle varetage eksempelvis tilsyn og være IT-ansvarlig ellerlignede.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
29
På baggrund af det gennemførte analysearbejde, er det ikke muligt for Pluss påkvalificeret vis at vurdere, om der ligger et større potentiale i forhold til at frigørelærere fra øvrig tid opgaver og samtidig opnå besparelser i uddannelsesinstitutio-nernes omkostninger. Nogen ledere vurderer, at der ikke umiddelbart er et poten-tiale, og andre ser et potentiale, og tilrettelægger derfor screeninger af eksempel-vis porteføljen af opgaver under øvrig tid. Pluss vurderer, at grundig læsning af de20 cases kan bidrage med inspiration til eventuelle justeringer i organisering afarbejdet på uddannelsesinstitutioner – herunder med henblik på at mindske ellerfjerne opgaver.4.8Forskelle i den lokale samarbejdskultur
På de fleste institutioner i undersøgelsen vurderer ledelse, tillidsrepræsentanter oglærere, at samarbejdet i forhold til lokalaftalerne fungerer godt. Det udbredte bille-de er, at institutionerne anvender ret begrænset tid på at forny de årlige lokalafta-ler, når man først har fundet en hensigtsmæssig form på aftalen og på processenop til fornyelse af aftalen. En del ledere og tillidsrepræsentanter i undersøgelsenoplever, at det er ”en rituel øvelse” at forny de årlige aftaler.Dog har de senere års fusioner blandt de erhvervsrettede uddannelsesinstitutionerog blandt CVU’erne (etablering af professionshøjskolerne) i flere tilfælde betydet,at de berørte institutioner har været igennem en revision af det hidtidige aftale-grundlag – eksempelvis når 4-5 lokalaftaler skal omskrives til én fælles aftale.Langt de fleste ledere og tillidsrepræsentanter i undersøgelsen vurderer, at sam-arbejdet om lærernes arbejdstid fungerer udmærket i dagligdagen. Når parterneførst har fået en fælles forståelse af, hvad der er fastlagt i aftalen, og hvad derdrøftes hen ad vejen (eksempelvis nye opgavespecifikke akkorder), fylder lokalaf-talerne ikke meget. Mange lærere i undersøgelsen har et ret fjernt forhold til lokal-aftalen. Til gengæld tilkendegiver mange lærere, at de laver mere, end de får timerfor, og at løbende registrering af timer er tidskrævende. Øgede registreringskrav tillærerne fører også til øget arbejde for administrationen, så timer, der spares étsted, kan betyde et øget forbrug af timer et andet sted i institutionen.Der er dog også eksempler på, at man ikke har kunnet nå til enighed om en lokal-aftale. I disse tilfælde styres efter et ledelsesfastsat administrationsgrundlag, menisær tillidsrepræsentanter fremhæver, at det kan ”koste” på den gensidige tillid ogfleksibilitet. Dette indikerer, at lokalaftalen kan være et vigtigt element i en godsamarbejdskultur – også selv om aftalen ikke er ret present i lærernes hverdag.Ledere og tillidsrepræsentanter fortæller, at der på nogle uddannelsesområder eret meget tæt samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne og deres forbund, nårder indgås lokale aftaler. Inden for andre uddannelsesområder er samarbejdetmere lokalt styret, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at lokalaftalerne harmeget forskelligt omfang og detaljeringsgrad. Aftalens udformning afspejler såle-des ledelsespraksis, traditioner, erfaringer og ”det muliges kunst” i det lokale sam-arbejde.Fra ledere på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner lyder det, at ”medarbej-dertyper” også er en væsentlig faktor, som betyder noget for, hvor langt man somleder kan komme med forandringer knyttet til arbejdstid generelt og i den sam-menhæng også øvrig tid. Det nævnes, at man kan ”tillade sig lidt mere”, når manhar at gøre med ingeniører, der har erfaringer fra privat sektor, sammenlignet med
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
30
eksempelvis medarbejdere på andre uddannelsesinstitutioner, hvor medarbejder-ne ikke i samme grad har disse erfaringer.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
31
5
”Den gode lokalaftale”
I forbindelse med de lederworkshops, der er gennemført i analysen, blev de delta-gende ledere præsenteret for følgende åbne spørgsmål: ”Hvad er en god lokalaf-tale?” På baggrund af ledernes refleksioner og tilbagemeldinger har Pluss sam-menfattet en række retningslinjer og forhold, der indkredser, hvad en ”god lokalaf-tale” er. Disse forhold er præsenteret i figur 5.1 og uddybet nedenfor.På baggrund af analysen kan Pluss konstatere, at forskellige typer af forankring ernøgleordet. Først og fremmest skal ”den gode lokaleaftale” have en forankring i en”god central aftale”, men i en afstemt balance med en strategisk forankring, hvoruddannelsesinstitutionens daglige virke med kvalitet i undervisningen og strategi-ske indsatsområder samt prioriteringer understøttes. ”Den gode lokalaftale” skalogså være forankret i organisationen med fælles forståelse og bred tilslutning.Aftalen skal være fleksibel, og den skal skabe et ledelsesrum, der kan indtages idagligdagen. Derudover skal aftalen være økonomisk og ressourcemæssig renta-bel, og ikke mindst nem at administrere i hverdagen. Som det fremgår nedenfor,er der ikke enighed om alle forhold blandt de ledere, som har deltaget i de to work-shops.Pluss vurderer, at disse forskelligheder i vid udstrækning skyldes forskellige ledel-sesstile. Der er i den sammenhæng ikke entydigt, hvad lederne opfatter som et”godt ledelsesrum”, selvom de alle ønsker det. Som påpeget tidligere i analysenkan dette eksempelvis ses vedr. to forhold, som Pluss har observeret. På den eneside om lokalaftalerne er godkendt og underskrevet af ledelse, medarbejdere ogtillidsrepræsentanter, eller om lokaleaftalerne er ledelsesfastsat og ikke formeltgodkendt af ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter. På den anden side,om lokalaftalerne i vid udstrækning indeholder akkorder, der typisk er fastsat vedopstart af et studieår, eller om lokalaftalerne bygger på retningslinjer for medgåettid i løbet af studieåret.Figur 5.1: ”Den gode lokalaftale” – Retningslinjer og forhold
Forankringi centraleaftaler
Nem admini-stration ihverdagen
Strategiskforankring
”Den godelokalaftale”
Økonomiskog ressour-cemæssigbæredygtigLedelsesrumog fleksibili-tet
Organisato-risk foran-kring
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
32
5.1
Forankring i centrale aftaler
Lederne peger på, at en ”god lokalaftale” bygger på en ”god central aftale”, hvorden lokale aftale er en klar udmøntning af den centrale overenskomst. Derfor skalden ”gode centrale aftale” indeholde klare beskrivelser af lærerjobbet – herundermed håndterbare definitioner af forskellige arbejdstidskategorier: Undervisning,forberedelse mv.Der er imidlertid ikke enighed blandt lederne om, hvor styrende den centrale aftalebør være i forhold til den lokale aftale. Selv om de fleste ledere taler om, at en”god lokalaftale” skal skabe et ”stort ledelsesrum, som ikke kan antastes”, så erder ikke enighed om, hvor detaljeret den centrale aftale bør være. I den sammen-hæng er det eksempelvis fremhævet, at ”den gode lokalaftale” i høj grad skal væ-re ”opgavebestemt”, men den skal ikke nødvendigvis indeholde faktorer for forbe-redelse mv.Flere ledere erkender i den sammenhæng, at de nuværende centrale aftaler inde-holder muligheder for, at lederne kan indtage et ”større ledelsesrum”, end de gør ipraksis – eksempelvis vedrørende muligheder for lokalt at forhandle differentieretforberedelse. Dette potentiale kan forfølges, og flere ledere peger på, at en sådanudvikling vil blive understøttet af mere ”håndterbare definitioner” af, hvilke opgaverder vedrører arbejdskategorien ”forberedelse” i de centrale aftaler. Dette argumentfremhæves især i forhold til i lokalaftalerne at kunne bestemme indhold og omfangi arbejdstidskategorien ”øvrig tid”. Lederne peger her på, at indhold og omfang afopgaver under ”forberedelse” i vid udstrækning er med til at bestemme indhold ogomfang af opgaver under ”øvrig tid”.Lederne er heller ikke enige om, i hvilken grad ”den gode lokalaftale” skal indehol-de akkorder og retningslinjer for medgået tid. Nogle ledere taler om, at ”den godelokalaftale” har defineret timer, normer eller akkorder for væsentlige opgaver, derikke er centralt fastsat. Andre ledere ønsker en ”passende balance mellem akkor-der og puljer til medgået tid”, og endelig er der nogle ledere, som peger på, at derbør være ”få puljer og så få akkorder som muligt”. Et argument, der er fremhævet idenne sammenhæng er, at uddannelsesinstitutioner er moderne vidensarbejds-pladser, og anvendelse af akkorder er ikke et styringsværktøj, der understøttervidensarbejdspladsers optimale virke.5.2Strategisk forankring
Alle ledere understreger, at en ”god lokalaftale” understøtter uddannelsesinstituti-onens strategi med vision, mission og konkrete mål. Lokalaftalen skal dermedskabe grundlag for mål- og rammestyring – herunder med tildeling af tid – for atsikre ”kvalitet i daglig praksis”. Ligeledes skal lokalaftalen skabe grundlag for atkunne implementere de strategiske indsatser - med faglige satsninger og priorite-ringer - som bestyrelse og daglig ledelse har besluttet sig for i fælles forståelsemed medarbejderne. Det betyder også, at den ”gode lokalaftale” skal være ”frem-synet” med ”plads til udviklingsaktiviteter”.5.3Organisatorisk forankring
I og med at en ”god lokalaftale” skal være ”opgavebestemt”, peger lederne ogsåpå, at aftalen bygger på en fælles forståelse af opgavernes nødvendighed, dertager afsæt i en fælles værdiopfattelse mellem ledelse og medarbejdere. I densammenhæng fremhæver lederne, at det er vigtigt med dialog og forhandling for-
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
33
ud for indgåelse af en aftale, og aftalen bør have bred tilslutning. ”Den gode lokal-aftale” skal i ”sprog og mening være klar – den skal være til at forstå”, lyder det fraflere ledere.Men hvor nogle ledere taler om, at ”aftalen skal være fastsat mellem ledelse ogtillidsrepræsentant, så arbejdstiden ikke hele tiden er til forhandling”, taler andreledere om, at aftalen skal være ”forankret i hele lærerkollegiet og ikke kun hostillidsrepræsentant og ledelse”. Det nævnes, at det er ønskeligt, at ”en lokalaftaleer opnået i enighed mellem partnere”, ”bygger på fælles forståelse og accept”,”bygger på gensidig respekt”, ”bygger på tillid og nedsætter kontrol”, ”mindskergrundlaget for mistænksomhed” og ”skaber ro og arbejdsglæde hos både dagligledelse og medarbejdere”. Men det er også fremhævet, at en ”god lokalaftale” ikkenødvendigvis behøver at være godkendt, og en uddannelsesinstitution kan ”fintfungere med en ledelsesfastsat aftale – uden negative konsekvenser for arbejds-miljøet”. Flere ledere nævner dog også eksempler på det modsatte.5.4Ledelsesrum og fleksibilitet
De fleste ledere peger på, at en ”god lokaleaftale” skal være ”rammesættende”forstået på den måde, at aftalen skal være et styringsværktøj, der sætter rammer,skaber klarhed og bliver respekteret. Aftalen skal skabe et ledelsesrum, der giverrum for decentrale hensyn, og indeholde ”klare principper og spilleregler” og sam-tidig være ”identitetsskabende”. Den skal være ”motiverende” og ikke ”idédræben-de”.”Den gode lokalaftale” skal være ”fleksibel” og kunne tackle et virke, som er i”konstant forandring”. ”Den gode lokalaftale” må derfor ikke være ”låst”. Fleksibili-teten betyder også, at der skal være ”rum til forskellighed” blandt undervisere, ogflere ledere har peget på, at der derfor skal være ”fleksibel arbejdstid”, hvor derikke er nogen højeste arbejdstid, og hvor den enkelte underviser skal have mulig-hed for frivilligt at arbejde mere. Enkelte ledere har fremhævet, at ”den gode lokal-aftale” skal lægge op til ”tilstedeværelse”, som skal bidrage til at understøtte detfaglige miljø mellem kollegaer, tilgængelighed for elever og fleksibilitet i hverda-gen.5.5Økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed
Helt overordnet peger lederne på, at ”den gode lokalaftale” er ”økonomisk renta-bel”. Det betyder blandt andet, at der skal være sammenhæng mellem aftalensindhold og de faktiske forhold i hverdagen. Der peges på, at ”arbejdstiden skalvære realistisk og afspejle det reelle forbrug”, og at ”pengene skal følge arbejdet”.”Den gode lokalaftale” skal derfor klart præcisere, hvordan arbejdsopgaver hono-reres – enten med timer eller med honorar. I den sammenhæng peger lederne på,at der skal være en klar sammenhæng mellem ”den gode lokalaftale” og ”Ny løn”– herunder i forhold til anvendelse af funktionstillæg. Et særligt opmærksomheds-punkt i den sammenhæng er, at ”den gode lokalaftale” skal sikre, at undervisereikke honoreres med både timer og tillæg for de samme opgaver. Eksempelvishonorering af opgaver i arbejdstidskategorien ”øvrig tid”, som i princippet alleredeer indeholdt i arbejdstidskategorien ”forberedelse”.5.6Nem administration i hverdagen
Endelig peger alle ledere på, at ”den gode lokalaftale” skal være ”nem at admini-strere” – den skal være ”håndterbar i hverdagen” uden, at den skal ”håndteres
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
34
hele tiden”. ”Den gode lokalaftale” skal være ”antibureaukratisk” og må ikke læggeop til ”timetælleri”. Flere ledere henviser i den sammenhæng til egne erfaringermed meget detaljerede registreringsprocedurer, der dels har afstedkommet tungeforretningsgange for uddannelsesinstitutionernes administrative enheder, delsskabt utilfredshed blandt medarbejderne.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
35
6
Metode
I analysen af ”Øvrig tid” er der anvendt forskellige kvalitative metoder. Det drejersig om personlige interview, fokusgruppeinterview og workshops, som har involve-ret ledelsesrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og lærere på en række uddan-nelsesinstitutioner. Dertil kommer desk research – med særligt fokus på lokalafta-ler og bilag til disse samt overenskomster og bekendtgørelser for de pågældendeuddannelser. Der er udarbejdet 20 cases, som alle er valideret af institutionernesledelser. På den baggrund er der gennemført en tværgående analyse, som erdokumenteret i denne rapport.Indledningsvist er der gennemført to pilotbesøg på henholdsvis et alment gymna-sium og en erhvervsrettet uddannelsesinstitution for at drøfte, hvordan uddannel-sesinstitutioner anvender og administrerer øvrig tid. På den baggrund blev derudviklet en semistruktureret spørgeguide, som efterfølgende blev anvendt til femfokusgruppemøder med i alt 40 institutionsledere – 8 ledere fra hvert af de 5 ud-dannelsesområder, som er genstand for analysen:1. Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner med uddannelsesretningerneHtx, Hhx og EUD2. Almene gymnasier med uddannelsesretningerne Stx og HF3. Afdelinger i regi af professionshøjskoler med fokus på uddannelsesretnin-gerne pædagoguddannelse og læreruddannelse4. Voksenuddannelsescentre (VUC) med fokus på AVU og HF5. Social- og Sundhedsskoler (SOSU) med fokus på SSH, SSA og PAU.Institutionerne til fokusgruppeinterviewene blev identificeret med afsæt i RambøllManagements kvantitative analyse af arbejdstid. De repræsenterede – i henhold tilRambølls analyse – uddannelsesinstitutioner med både høj og lav andel af ”øvrig26tid”. Resultaterne fra de 5 fokusgruppeinterview blev brugt til at kvalificere analy-setemaer og udarbejde en interviewguide til brug på 20 uddannelsesinstitutioner.Formålet med disse interview var at udarbejde casebeskrivelser som grundlag foren efterfølgende tværgående analyse.Følgende 20 institutioner blev udvalgt – igen med afsæt i Rambøll Managementsanalyse og dermed institutioner med både høj og lav andel af ”øvrig tid”:
”Anvendelsen af lærernes arbejdstid - En sammenfatning af undersøgelser blandt social- og sund-hedsskoler, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, almene gymnasier og institutioner for mellem-lange videregående uddannelser”, Rambøll Management for Undervisningsministeriet, november 2007.
26
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
36
Institutioner forerhvervsrettet uddannelse
EUC Nord – (Hhx)Grenaa Handelsskole – (Hhx)Københavns Tekniske Skole – (Htx)Køge Handelsskole – (EUD)TEC Teknisk Erhvervsskole Center – (Htx)Vejen Handelsskole – (HG)Borupgaard Gymnasium – (Stx)Egå Gymnasium – (Stx)Gribskov Gymnasium – (Stx)Tønder Gymnasium – (Stx)Professionshøjskolen UCC – Læreruddannelsen Zahle27
Almene Gymnasier
Afdelinger i regiaf professionshøjskoler
UC Syd – Læreruddannelsen i HaderslevUC Syd – Pædagoguddannelsen i EsbjergUC Syd – Pædagoguddannelsen i AabenraaKVUC – Københavns Voksenuddannelsescenter – (HF)VUC Vestegnen – (HF)VUF – VUC Frederiksberg – (HF)VUC Thy-Mors – (AVU)Social- og Sundhedsskolen FynSocial- og Sundhedsskolen Nord
Voksenuddannelsescentre (VUC)
Social- og Sundhedsskoler (SOSU)
Der er gennemført besøg på alle 20 institutioner, hvor der i udgangspunktet ergennemført kvalitative interview med ledelsesrepræsentanter, tillidsrepræsentan-ten og lærere. I enkelte tilfælde har tillidsrepræsentanter og medarbejdere ikkeønsket at deltage i interview. Datagrundlaget for de respektive cases fremgår afcasebeskrivelserne i bilag 1. Alle cases er blevet valideret af institutionernes le-delser.De foreløbige analyseresultater blev præsenteret og kvalificeret på to workshopsfor de ledelsesrepræsentanter, som blev interviewet i forbindelse med udarbejdel-se af de 20 cases. På de to workshops blev der endvidere gennemført en proces,som ligger til grund for kapitel 5 i rapporten, der omhandler ”Den gode lokalaftale”.Selve analysearbejdet er lavet på tværs af uddannelsesområderne i det omfang,det giver mening og under hensyntagen til områdernes forskelligheder.
Den 1. januar 2010 fusionerede UC Syd og UC Vest til Professionshøjskolen University CollegeSyddanmark. Derfor indeholder analysen tre cases i regi af UC Syd.
27
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
37
Bilag 1: 20 cases
UddannelsesområdeSocial- ogSundhedsskoler (SOSU)Institutioner forerhvervsrettet uddannelse
Case12345678
InstitutionSocial- og Sundhedsskolen FynSocial- og Sundhedsskolen NordEUC Nord – (Hhx)Grenaa Handelsskole – (Hhx)Københavns Tekniske Skole – (Htx)Køge Handelsskole – (EUD)TEC Teknisk Erhvervsskole Center – (Htx)Vejen Handelsskole – (HG)Borupgaard Gymnasium – (Stx)Egå Gymnasium – (Stx)Gribskov Gymnasium – (Stx)Tønder Gymnasium – (Stx)KVUC – Københavns Voksenuddannelsescenter – (HF)VUC Vestegnen – (HF)VUF – VUC Frederiksberg – (HF)VUC Thy-Mors – (AVU)Professionshøjskolen UCC – Læreruddannelsen ZahleUC Syd – Læreruddannelsen i HaderslevUC Syd – Pædagoguddannelsen i EsbjergUC Syd – Pædagoguddannelsen i Aabenraa
Side3944495457616671758186909498103110115122128132
Almene Gymnasier
9101112
Voksenuddannelsescentre(VUC)
13141516
Afdelinger i regi afprofessionshøjskoler
17181920
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
38
Case 1: Social- og Sundhedsskolen FynSocial og Sundhedsskolen Fyn (SOSU Fyn) har i alt 3 afdelinger på Fyn hen-28holdsvis i Odense, Middelfart og Svendborg.SOSU Fyn karakteriserer sig selv som et attraktivt og sundhedsfremmende ud-dannelses- og kompetenceudviklingscenter, hvor der lægges vægt på udvikling,29gennemførelse og fastholdelse af eleverne.Faktaboks for SOSU Fyn 2009:Antal årselever på SOSU Fyn:Antal lærerårsværk på SOSU Fyn:88397,55
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidPå SOSU Fyn findes der to aftaler med indflydelse på lærernes arbejdstid:Lokalaftale om arbejdstid for lærere på SOSU Fyn 24. november 2009. Af-talen gælder for alle lærere ansat ved SOSU FynAftale vedrørende lærernes øvrige arbejdstid 2010 på SOSU Fyn af 24.november 2009. Der arbejdes på de enkelte afdelinger med de sammeoverordnede mål og rammer, men der er ledelsesmæssigt råderum til attilrettelægge arbejdet med at nå disse mål på forskellig vis ud fra en lokalprioritering af anvendelsen af de tildelte ressourcer.
Både ledelsen og tillidsrepræsentanterne har med de nye aftaler ønsket en merefleksibel aftale end tidligere. Før den gældende aftale trådte i kraft, var det ikkemuligt at nå til enighed om en lokalaftale, blandt andet fordi ledelsen ville sætteforberedelsen ned fra 120 min. til 107,5 min., og yderligere fordi tillidsrepræsen-30tanten mente, at de fik for få timer til ajourføring af kalender og mail. På denbaggrund anvendte ledelsen året før den ikke-underskrevne aftale som admini-strationsgrundlag.Alle parter har underskrevet de nye aftaler, og timerne til at ajourføre kalender ogmail er sat op fra 35 timer til nu 40 timer pr. medarbejder om året. Undervisernemener dog stadig, at timetallet er alt for lavt i forhold til den tid, de reelt bruger,mens ledelsen understreger, at det at holde sig ajourført er en del af forberedel-sestiden. Ledelsen anerkender dog, at der kan være områder inden for ajourfø-ring, som kræver mere tid end det, der med rimelighed kan siges at være inden forforberedelsestiden. Derfor er der afsat 40 timer pr. medarbejder om året til dette.På SOSU Fyn arbejder man ikke med en fast øvrig tid pulje, og det har ikke væretmuligt at få indblik i det budgetterede omfang af øvrig tid. Opgaver, som admini-streres med akkorder, er det eneste, der på forhånd er fastsat. Det, SOSU FynInterview med direktør for SOSU Fyn og økonomi- og administrationschef for SOSU Fyn, 2 tillidsre-præsentanter og to undervisere fra forskellige afdelinger.29SOSU Fyn har udover uddannelserne Social- og sundhedsassistent (SSA), Social- og Sundheds-hjælper (SSH) og Pædagogisk assistent (PAU) også en kursusafdeling, hvorfra der udbydes efterud-dannelse og AMU kurser. Kursusafdelingen indgår ikke som en del af nærværende case, idet under-søgelsen fokuserer på uddannelsesretningerne SSA, SSH og PAU.30De 120 minutter er et levn fra skolens tid i amtsligt regi – før selvejet.28
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
39
kan oplyse, er, at elevernes tid er tilrettelagt således, at 30 enheder (svarende til45 min. enten med eller uden forberedelse) om ugen er skemalagte. De 30 enhe-der skal bruges i forhold til en elev- og lærerrelation, som typisk vil være undervis-ning, men de enkelte afdelinger kan vælge, at nogle af enhederne bruges i sel-skab med elevernes kontaktlærer. De timer, der er tilbage efter de 30 skemalagteenheder, kan både bruges på opgaver i øvrig tid, men de kan også bruges påmere undervisning. Her er det op til den enkelte afdeling at vurdere, hvad der erbehov for, og at tilpasse timefordelingen og timeforbruget herefter.Der er også opgaver, som administreres efter medgået tid. Det gælder bl.a. for31kontaktlærerfunktionen , som tidligere var akkordreguleret. I dag registrerer un-derviserne selv, hvor meget tid de bruger på de elever, de er tilknyttet. Ifølge un-derviserne oplever de dette som en lettelse, idet de nu kan bruge den tid, der ernødvendig for at løse opgaven. Det betyder, at de i højere grad kan prioritere de-res tid i forhold til de elever, der har særlige behov.De opgaver, som ikke administreres som medgået tid eller er akkordreguleret,aftales og ressourcefastsættes løbende. Ledelse og undervisere fastsætter i sam-arbejde, hvad der skal laves, og hvor mange timer der skal bruges. Denne fast-sættelse af en opgave bliver således til en akkord, men ifølge ledelsen ”en merefleksibel akkord, idet den fastsættes ud fra en vurdering af behovet, og med ledel-se og undervisere i dialog”.I forhold til opgaver, der kan mindskes eller fjernes, så fortæller tillidsrepræsentan-ten, at bl.a. en opgave som skemalægning kunne varetages af en administrativmedarbejder, hvor vedkommende bliver grundigt informeret, og hvor underviserebidrager med ideer til den pædagogiske tilrettelæggelse. I øjeblikket varetagesopgaven i Odense af undervisere, og i Middelfart og Svendborg varetages opga-ven af ledelsen.Odense afdelingen i SOSU Fyn deltager i et projekt kaldet ”Pust” i samarbejdemed Odense Kommune, hvor formålet er at professionalisere arbejdet med ele-verne. I afdelingen er der psykologer og socialrådgivere tilknyttet, som har til op-gave at støtte op omkring eleverne. Afdelingen har været med til at aflaste kon-taktlærerfunktionen.Tillidsrepræsentanterne og underviserne problematiserer, at de ofte er nødt til atdobbelttjekke deres arbejdstimer for at sikre, at de timer, de har arbejdet, bliverregistreret og indgår i lønudbetalingen. Derudover kan det være svært for nogleundervisere at huske at få skrevet alle timer på deres indberetningsskema, hvorfortillidsrepræsentant og undervisere vurderer, at der er forglemmelser i den endeligeindberetning. I en kommentar fra ledelsen til netop dette, nævnes det, at det erunderviserne selv, der registrerer deres timer i et skema, hvorefter ledelsen såkontrollerer og underskriver skemaerne.
Ledelsens råderumFor ledelsen har det været væsentligt, at lokalaftalen blev så fleksibel som mulig,og at opgaver udover undervisning og forberedelse bliver prioriteret i forhold til de
Kontaktlærerfunktionen indebærer ansvaret for et holds undervisningstilrettelæggelse, og derudoverogså ansvaret for at støtte op i forhold til sociale og faglige barrierer hos eleverne.
31
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
40
overordnede indsatsområder. Indsatsområderne er fastsat i samarbejde med be-styrelsen.De overordnede indsatsområder er: Fastholdelse af elever (95 % målsætning), IT(eksempelvis brugerrelevant IT i undervisning og administration, indkøb af bærba-re computere én pr. 5 elever og interaktive tavler), implementering af det studie-administrative system EASY-A, kvalitetssikring, bygningsselveje, udvikling af etrelevant ledelsesinformationssystem (systemet skal eksempelvis informere ledel-sen om frafald) og velfærdsdigitalisering (eksempelvis introduktion til robotstøvsu-ger). Hvis et fag skal udvikles eller en medarbejder ønsker at udvikle sig, så er detafgørende, at udviklingen kan sættes i forhold til et af indsatsområderne.
Øvrig tid – et skematisk overblikMed afsæt i budgettet for øvrige opgaver til lokalaftalen har Pluss nedenfor opdeltopgaverne i øvrig tid i de kategorier, som er udviklet med henblik på at skabeoverblik og sammenlignelighed i den samlede analyse af øvrig tid.Som tidligere nævnt har det ikke været muligt at få en oversigt over alle opgaver iøvrig tid, fordi flere opgaver fastsættes i løbet af året. Dertil kommer, at SOSU Fynikke arbejder med en fast øvrig tid pulje. Det betyder, at der ikke er udregnet ensamlet budgetramme for mange af aktiviteterne. Der, hvor det har været muligt atfå budgettimer, er disse indført. Nedenstående skema for SOSU Fyn viser derfor,hvordan aktiviteterne kvalitativt fordeler sig, men ikke med et udtømmende time-budget.
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterElevrelaterede opgaverAktiviteterKontaktlærerfunktionBeskrivelserAlle undervisere er tilknyttet etfast antal elever som kontakt-lærer. Kontaktlæren varetagerbåde faglige og sociale pro-blematikkerDer afsættes en pulje på hverafdeling mhp. honorering eftermedgået tid3 timer pr. lærer udover un-dervisning i dagtimerneMedgået tid5 timer pr. grundforløbsholdBudget timer
Special- og læsevejledning
StudieturTeammøderForældrekonsultation på grundforløbet
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
41
Øvrig tid2009/2010AktiviteterPraktikkoordinatorBeskrivelserUnder grundforløbet: 1,5 timerpr. elev i 20 uger. For SSH ogSSA32tildeles der i Odense 6timer pr. uge i 45 uger, iSvendborg 3 timer pr. uge i 45uger og i Middelfart 1,5 timerper uge i 45 uger. For PAU33.Praktikkoordinatoren står for atfå eleverne placeret og foropfølgningen på eleverne.22 timer pr. lærer. Timerne erinkl. timer til pædagogiskemøder på afdelingerneBudget timer
Udviklings- og projektarbejde
Pædagogiske udviklingsopgaver
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteterTotal (elevrelaterede opgaver)-Medgået tidTil den nye lærer afsættes enakkord på 37 timer. Den intro-ducerende lærer honoreresmed faktisk forbrugt tid6 timer pr. lærer6 timer pr. hele arbejdsdag tiltilrettelæggelse og planlæg-ning1 time pr. uge i skoleperioder-ne1 time pr. ansat i alt½ time pr. ansat
Pædagogisk administrativeopgaver
Pædagogiske møderIntroduktionsforløb for nye lærere
Udvidet praktiksamarbejdeSærlige opgaver i forbindelse medlejrskole/studietureHoldkoordinator og lign. funktioner.Herunder koordinator for specialefagog valgfagsugerSikkerhedsarbejdeStressvejlederFaglokaleansvarPersonalemøder (fælles og afdelings-vis)ElevrådsmøderReferentMøder i IT-udvalg, bib.udvalg, inven-tarudvalg, kantineudvalg, kunstudvalgog ansættelsesudvalgCensor på anden skoleKontaktperson vedr. internationaltarbejde
Rammesættende opgaver
Organisatorisk administrativeopgaver
Medgået tidMedgået tidReferenter får 30 min. pr.mødeHonoreres som medgået tid,med mindre det ligger underforberedelsen4501 time pr. uge til afdelingerne.Det besluttes, hvem der skalhave opg., og vedkommendefår så timerne
3233
Definitionen på SSH: Social- og sundhedshjælper, SSA: Social- og sundhedsassistent.PAU: Pædagogisk Assistentuddannelse.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
42
Øvrig tid2009/2010AktiviteterAdministrative opgaverBeskrivelser40 timer pr. lærer til føring afelektronisk kalender, læsningog besvarelse af e-mails mm.IT-udvalg, bib.udvalg, inven-tarudvalg, kantineudvalg,kunstudvalg og ansættelses-udvalgMax. 7,4 timer pr. dag34+faktisk forbrugt mertransport35Max. 7,4 timer pr. dag + faktiskforbrugt mertransportMax. 7,4 timer pr. dag + faktiskforbrugt mertransport444 timer pr. år pr. lærer, dertildeles efteruddannelseUddannelse af 5-6 superbru-gere, som skal bistå kolleger ielevplanbrugen1,5 time pr. lærer, inkl. forbe-redelse36--300Budget timer
Udvalg
Medarbejder- og kompetence-udvikling
Kortere kurser med SOSU-faglig, fag-faglig eller andet indholdKompetenceudviklingsaktiviteter fxvidendeling, sparring og studiebesøgLængerevarende efter- og videreud-dannelseEfteruddannelse, som ikke er inde-holdt i bekendtgørelsenElevplansuperbruger
MUS-samtalerTotal (rammesættende opgaver)I alt
Ved deltagelse i kompetenceudviklingsaktiviteter tildeles det antal timer, som aktiviteten varer – dogmax. 7,4 timer pr. dag.35På ud- og hjemrejsedage medregnes derudover faktisk forbrugt mertransporttid i forhold til normaltransport til/fra arbejde, idet den samlede indregnede rejsetid pr. dag dog aldrig kan overstige 13 timer.36I aftale B står der endvidere, at akkorden kun udløses, hvis samtalen rent faktisk gennemføres.
34
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
43
Case 2: Social- og Sundhedsskolen NordSocial- og Sundhedsskolen Nord (SOSU Nord) har seks afdelinger. De ligger ihhv. Hjørring, Frederikshavn, Hadsund og på tre adresser i Aalborg. Den decen-trale organisering er valgt under hensyntagen til eleverne, som kommer fra et stortopland og ikke er ret mobile. Ifølge ledelsen har nærheden stor betydning for re-krutteringen og i nogen grad for gennemførelsesprocenten. Elevtilgangen pågrundforløbet er steget kraftigt de seneste år, hvilket har betydet, at antallet afklasser og undervisere er steget. SOSU Nord har en af de højeste gennemførel-sesprocenter blandt SOSU-skolerne i Danmark. Ledelsen vurderer, at dette hæn-ger sammen med, at uddannelses- og læsevejledning prioriteres højt. Den sene-ste elevtilfredshedsmåling viser også meget stor tilfredshed med kontaktlærer- og37studievejledertilbuddetFakta om SOSU Nord, 2009/10Antal årselever:963, inkl. ca. 150 årselever i kursusafdelingen. I 2010 forventerskolen at få 1.100-1.200 årselever samlet set78 lærerårsværkCa. 75 (grunduddannelserne + vejledere), i alt 80 - 85
Antal lærerårsværk:Ansatte lærere:
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidDer er indgået én fælles lokalaftale med alle faggrupper og fire tillidsmænd, somdækker de seks faggrupper på skolen. Samarbejdet om lokalaftalen fungerer iføl-ge ledelse, lærere og tillidsrepræsentanter godt. Sidst på året drøfter de respekti-ve grupper ønsker til det kommende års aftale, og der afholdes typisk 3-5 forhand-lingsmøder forud for indgåelse af aftalen. ”Når den er på plads, kigger vi ikke me-get i aftalen i løbet af året”, fortæller den ene tillidsrepræsentant. Ledelse og tillids-repræsentanter er enige om, at aftalen har en rimelig balance mellem akkorder ogmedgået tid, og at praksis for tildeling af medgået tid er fornuftig.SOSU-skolernes aftaler følger kalenderåret, og aftalen for 2010 var ved at faldepå plads på tidspunktet for interviewet (udgangen af 2009). Iden nye aftalegivesmere tid til afdelingslederens møder med teamene og til kontaktlærerfunktionen.Derudover får alle lærere en pulje på 15 timer til at lære at arbejde med elevpla-ner. Skolen afsætter også flere timer til videreuddannelse (vejlederuddannelse pådiplom- og masterniveau) i 2010. Skolen omlægger skemalægnings- og timeregi-streringssystemet i 2010, og ledelsen vurderer, at det vil understøtte praksis bed-re.I budgettet for 2010 er tidsforbruget tiløvrige opgaver anslået til 36.500 timer (le-delsens skøn – tallet omfatter ikke tid til vejledere m.fl.).Det svarer til 22 nettoårs-38værk . De fleste ressourcer fordeles som akkorder – skolens ledelse påpeger, atdisse aktiviteter prioriteres højt og har en positiv indvirkning på frafaldet. For enuddybning af posterne henvises der til oversigten sidst i denne casebeskrivelse.3738
Casen bygger på interview med direktør og sekretariatschef, to lærere og to tillidsrepræsentanter.Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusiv ferie.Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet i januar2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårsværkfremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
44
Når lærernes tidsforbrug planlægges, trækker skolen forlods timer ud til særligefællesfunktioner, hvor der arbejdes med en reduceret årsnorm (fx til tillidsrepræ-sentanter, praktikkoordinator, vejledere, international koordinator etc.), hvorefterafdelingernes normering mht. lærerårsværk beregnes efter en simpel lærer/elev-ratio. Den enkelte medarbejder forventes at løse de opgaver, som knytter sig tilfunktionen. Aktiviteter, som honoreres med medgået tid, registreres og indrappor-teres på månedsbasis.Både ledelse, tillidsrepræsentanter og lærere mener, at det er vigtigt, atpædago-gisk IT-vejledningvaretages af lærere. Den tunge del af IT-opgaverne (drift ogsupport) varetages af professionelle fagfolk. Lærernes andel af den tid, der an-vendes på pædagogiske IT-opgaver, er på ca. 0,6 årsværk (ca. 1.000 timer) forhele skolen. Lærerne anvendes, fordi ledelsen vurderer, at det sikrer en bedrefunktionalitet, når lærerne kommer ud til kolleger. Ledelsen fremhæver, at det ervigtigt, at denne IT-vejledning varetages af lærere, som er ambassadører for, atman bruger IT i undervisningen.Også samlingspasning (sengestuer, naturfag, førstehjælp mv.). ses som en lærer-opgave, idet den, der passer samlingerne, skal bestille nyt udstyr hjem med ud-gangspunkt i en faglig indsigt på feltet.Skemalægningen foregår i det enkelte team. Ledelsen har overvejet, om dele afopgaven kan løses af en administrativ medarbejder, men skemalægningen afføderogså koordinationsopgaver, som gør det uhensigtsmæssigt at skille opgaverne ad.Ledelsen vurderer ikke, at der er læreropgaver, som kan afskaffes eller overdra-ges til andre faggrupper.Ledelsen fremhæver, at praksis i forhold til arbejdstid på SOSU-skolerne er ken-detegnet af, at man laver rigtig mange aftaler om konkrete opgaver. Lokalaftalener da også ret detaljeret. I de seneste år er der indført følgende ændringer i afta-len:Med hensyn til møder er skolen gået fra en akkordbaseret aftale til hono-rering efter medgået tid. Det har betydet en pæn besparelse. Nu bliverskemalagte timer automatisk registreret i Ludus, mens alle udførte opga-ver derudover registreres af lærerne i fire ugers perioder.I 2009-aftalen blev en del af den fælles forberedelse flyttet fra øvrig tidover i individuel forberedelse, uden at der blev ændret på omfanget af denindividuelle forberedelsestid. Tid til arbejdsgrupper på teamniveau er nuindeholdt i forberedelsen, mens tid til arbejdsgrupper, der udarbejder ma-teriale til brug på institutionsniveau, tildeles som en akkord på baggrund af39et kommissorium . Medarbejderne oplever, at de laver mere for de sam-me timer, og at det har taget tid at finde snitfladen mellem, hvad der ind-går i forberedelsen, og hvad der er øvrig tid.Rettegodtgørelse betragtes som øvrig tid. På nogle SOSU-skoler indgåropgaven i undervisningen.
En lektion er på 45 minutter. Hver lektion udløser et tidsforbrug på 100 minutter. Af de 100 minutterer 38,5 minutter defineret som individuel forberedelsestid, og de 16,5 minutter er afsat til individuel ogfælles forberedelse. De dækker teamsamarbejde, teammøder, refleksion over teamets undervisning,pædagogiske møder i teamet, faggruppemøder og udarbejdelse/revision af fælles undervisningsmate-riale til brug i teamet.
39
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
45
Censur (forberedelse og censorvirksomhedseksamination på andre sko-ler) opgøres som øvrig tid. Der er forskellige takster for fagene.Der gives særskilt tid til tillidsrepræsentanter til deltagelse i ansættelses-udvalg, hvorfor det samlede timetal til opgaverne øgedes i 2009, da sko-len skulle ansætte en del nye lærere. Tillidsrepræsentanterne honoreresogså ekstra for SU-arbejde (5 årlige møder á ca. 5 timer).
Ledelsens råderumTil spørgsmålet om, hvorvidt ledelsens råderum er passende, svarer lederne, at”skolen har de lærere, der er råd til, og så må vi jo bruge dem bedst muligt”. Le-delsen savner ikke råderum og vurderer, at samarbejdet er fleksibelt og fornuftigt,og at de lokale tillidsrepræsentanter kan handle selvstændigt på de fleste områderi lokalaftalen. Ledelsen vurderer, at timebudgettet tiløvrige opgaverstemmeroverens med de timer, som lærerne rent faktisk arbejder. I modsætning til dettemener underviserne og tillidsrepræsentanten, at mange lærere yder mere, end defår timer for.Ledelsen peger på, at skolen får en del ekstra timer med de ekstra midler til udvik-lingstiltag. ”Penge, der kommer udefra, betyder kræfter til at lave noget nyt, og denalmindelige øvrig tid-pulje ville være utilstrækkelig uden disse midler”, fremhæverlederne. Før i tiden lavede ledelsen regnestykker for årsværk og øvrig tid. ”I dagkommer der så meget ind udefra i løbet af et år, så det handler om at styre over-/undertid, og hvorvidt der skal ske nyansættelser”, mener lederne.Det nye krav i erhvervsskolebekendtgørelsen om, at alle lærere ved SOSU-skolerne inden for to år skal have pædagogikum, vil betyde et mærkbart merfor-brug af øvrig tid i de kommende år, vurderer lederne. To ud af tre nyansatte lære-re vurderes også at skulle have pædagogikum, som for nye lærere (uden erfaring)takseres til et årsværk.
Øvrig tid – et skematisk overblikSom tidligere nævnt har skolen ikke et samlet budget over øvrige opgaver. Nor-meringen fremgår af de enkelte punkter i lokalaftalen og af en oversigt over nor-meringen i 2009 til vejledning, læselærere, praktikvejledere og elevoptag, somikke fremgår eksplicit af lokalaftalen.Med afsæt i lokalaftalen for 2009 har Pluss nedenfor opdelt timebudgettet for øvrigtid i de kategorier, som er udviklet med henblik på at skabe overblik og sammen-lignelighed i den samlede analyse af øvrig tid.Som det fremgår, er budgettet ikke udtømmende for alle aktiviteter og timer underøvrig tid, idet en del af opgaverne administreres som medgået tid. Ledelsen påpe-ger, at der i de senere år har været en lille bevægelse i retning fra akkorder tilanvendelse af medgået tid, især til møder.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
46
UnderkategorienLæringsaktiviteterfylder mest med ca. 75.000 timer . Underka-tegorienMedarbejder- og kompetenceudviklingvil som nævnt stige som følge afkrav om pædagogikum. For mere detaljeret information henvises til oversigtennedenfor.Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterVejledningLæselærereKontaktlærerGrundf. 20 uger = 4 timer/elevGrundf. 35 uger = 6 timer/elevGrundf. 40 uger = 6½ timer/elevSSH= 4 timer/elevSSA= 5 timer/elevPAU= 5 timer/elev1.66215 timer/elev/forløb, ca. 70Medgået tid2.825Problemsamtaler41
40
BeskrivelserGennemførelse og studievejl.
Budget timer8.4737.975
Praktikvejledning
Elevrelaterede opgaver
Praktikkoordinator, elever med andenetnisk baggrundVejledning ifm. optagelse af elevermed anden etnisk baggrundElevoptagHelhedsvurderingRettegodtgørelseStudietureSubtotal
Grundforløb = 3½ timer/elevOp til 13 timer/døgn (jf. OK)-Iht. ekstern bevilling. Dertilkommer 1 time/hel undervis-ningsdag-
Udviklings- og projektarbejde
Særlige projektforløb
Subtotal
-
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
Ingen aktiviteter under ØTSubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)--
SOSU Nord opgør også censur som øvrig tid, men i den kategorisering, der an-vendes i casestudierne, figurerer censur som eksamensarbejde. Censur er derforikke med i ovenstående opgørelse af øvrig tid.
De 75.000 timer er et udtryk for, at uddannelsesinstitutionen har mange elever og bruger mangetimer pr. elev.41Helhedsvurdering er en samtale med eleven, den uddannelsesansvarlige og kontaktlæreren, når derer særlige problemer, fx ved meget fravær (del af frafaldsforebyggelsen). Antallet af samtaler er megetsvingende.
40
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
47
Øvrig tid2009/2010Pædagogisk administrativeopgaverAktiviteterAdm. af teamarbejdeArbejdsgrupperIntroduktion af nye lærereBeskrivelser20 timer/lærer x 10 teamMateriale til institutionsbrug =akkord pba. kommissorium37 timer til den nye lærer15 timer i alt til de lærere, derintroducerer15 timer til den lærer, der flyttes15 timer i alt til de lærere, derintroducerer8002 dage á 7,4 timer x 75 medar-bejdere1.110-Budget timer200
Overflytning til ny afdeling
Pædagogisk IT-vejlederPædagogiske møderSubtotal
Rammesættende opgaver
Organisatorisk administrativeopgaver
TeamkoordinatorAfdelingsmøderTR, inkl. suppleant
10 koordinatorer får 1,5 timer/skemauge/hold42Medgået tid til: 1 afd. møde,Fælles personalemøder120 basis + 3 timer/medlemSU = 5 timer/møde, dog 6timer for næstfm.Deltagelse i mere end 1 (2)ansætt.-udvalg = medgået tid1.500300726
SikkerhedsrepræsentantBestyrelseSamlingspasningTransport udenfor fast arbejdsstedSubtotal
10050294Medgået tid-6,6 timer/ECTS point4325 timer/lærerEfter aftale150---4.250
Medarbejder- og kompetence-udvikling
Længerevarende uddannelseStudier i praktikAndre kurserForberedelse MUS/GRUSSubtotalTotal (rammesættende opgaver)I alt
4243
Procedurerne er under revision ifm. anskaffelse af nyt system til afløsning for Ludus.9 ECTS point svarer til 6 ugers fuldtidsstudium. 15 ECTS point svarer til 10 ugers fuldtidsstudium.Ansøgerens årsnorm reduceres med 182 timer, hvis der er tale om et 6 ugers forløb, og den ansatte erpå fuld tid.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
48
Case 3: EUC Nord – (Hhx)EUC Nord er en kombinationsskole, der er ca. 10 år gammel. Selve handelssko-ledelen er ca. 138 år gammel - den ældste i kongeriget. EUC Nord tilbyder ung-doms- samt efter- og videreuddannelse. Skolen har – målt på antal årselever – tolige store søjler med henholdsvis gymnasiale uddannelser og erhvervs- og ar-bejdsmarkedsuddannelser. Den gymnasiale gren (Hhx og Htx) er fordelt på treadresser i hhv. Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev.Som et særkende ved skolen fremhæver ledelsen, at der lægges stor vægt påinternationalisering; eksempelvis tilbydes studieophold i udlandet, udenlandskepraktikophold, og EUC Nord har udenlandske studerende på skolen.Faktaboks for EUC Nord – Hhx 2009/2010:Antal lærere:Antal lærerårsværk:Antal elevårsværk:Antal klasser/hold:333340014 studieretningsklasser samt 20 valghold44
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidI tillæg til de centrale aftaler gældende for erhvervsskoleområdet er der indgåetaftalen ”Arbejdstid. 2008/2009 og 2009/2010 for Teknisk Gymnasium og Handels-gymnasiet, EUC Nord”. Aftalen er struktureret ud fra de paragraffer, som findes i45centralaftalen.Paragraf 11 i lokalaftalen er ”Principper for tilrettelæggelse af og fastsættelse af tidtil arbejde med øvrige opgaver”, som fortsættes i afsnittet ”Udmøntning af § 11 –46præambelkatalog” , hvori de pædagogisk/administrative opgaver gennemgås iforhold til uddannelse, opgaveindhold, funktionsbeskrivelse og tildeling af tid. Detskal bemærkes, at kataloget er et bruttokatalog over opgaver, hvor ikke alle er ibrug hvert år. Lokalaftalen giver et relativt detaljeret indblik i opgaverne underøvrig tid.EUC Nord anvender både medgået tid, akkorder og tildeling af honorarer. Tidsre-gistrering foregår med en nedre grænse på 15 minutter. Institutionen har de sene-re år været gennem en udvikling, hvor brugen af akkorder er blevet mindre, mensmedgået tid anvendes i stigende grad. Denne udvikling er ifølge ledelsen forårsa-get af, at det var svært at ændre på allerede tildelte akkorder, og at der var entendens til, at timetallet i akkorderne var lidt for højt sat. Der foreligger ikke enegentlig dokumentation af effekten, men lederen fortæller, at de på en række op-gaver har kunnet se, at tidsforbruget er faldet. Overgangen fra akkorder til medgå-et tid har således – med lederens ord – ”dæmpet ressourceforbruget uden at dethar betydet registrerbare kvalitetsforskelle”. Der anvendes nu primært princippetom, at ”pengene følger arbejdet”, og det er der bred opbakning til. Hvis der er nyeCasebeskrivelsen bygger på interview med rektor, to lærere og to tillidsrepræsentanter.Arbejdstid for lærere ved institutioner ved erhvervsrettet uddannelse, 2008. Perst. Nr. 072-08. Ikkealle paragrafferne medtages i lokalaftalen.46Navnet præambelkatalog har de brugt på institutionen i mange år. Inspirationen kommer ifølge lede-ren formodentlig fra det almene gymnasium.4544
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
49
opgavetyper, hvor det er planen, at der skal tilknyttes en akkord, anvendes der ide første år princippet om medgået tid for på den måde at finde akkordens størrel-se.Ledelsen oplyser, at der budgetteres med 130 timer pr. lærer pr. år til øvrige op-gaver. Oven i dette kommer 50 timer, som tildeles hver lærer til faglig fordybelse ihenhold til den centrale overenskomsts § 9. Ledelsen er modstander af, at 50timer pr. automatik tildeles hver lærer og beskriver det således, at ”når lærernemøder ind første dag efter sommerferien, har de allerede fået betaling for næstento ugers arbejde. Det er blevet en velerhvervet rettighed”, lyder det. Kun en æn-dring fra centralt hold kan ifølge ledelsen gøre op med § 9 timerne.Skolen er ifølge ledelsen nået langt i forhold til at lægge opgaver ud til andre fag-grupper end lærerne. En opgave, som eventuelt i fremtiden kan løses af andrefaggrupper, er gennemførselsvejledning, som i stedet for at være en underviser-opgave kunne varetages af socialrådgivere/pædagoger. I en periode var skema-lægning placeret hos administrativt personale, men er nu igen en underviseropga-ve – vurderingen er, at det fungerer bedst sådan.Ledelsen fremhæver, at man har været igennem en afbureaukratiseringsproces,hvor eksempelvis indberetninger på papir afløses af elektroniske indberetningergennem systemet Lectio. Det har betydet en effektivisering af de administrativeprocedurer for både lærere og administrativt personale.
Ledelsens råderumDet er ledelsens oplevelse, at lokalaftalen betyder, at der ikke er et passende le-delsesrum. Ledelsen finder, at man bruger for meget tid på forhandling af øvrig tid.Ledelsen oplever, at det er blevet sværere at indgå lokalaftaler i takt med, at sko-len er vokset. Det forklares med, at det er svært for lærerne at forstå kompleksite-ten i skolens samlede økonomi. Skolen har haft en periode uden lokalaftale, pri-mært pga. uenighed om forberedelsesfaktoren. Det var alle parter dog enige om,var uhensigtsmæssigt og decideret ødelæggende for arbejdsklimaet. Periodenuden lokalaftale havde konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø, hvilket bl.a.blev konstateret af Arbejdstilsynet.Forholdet mellem tillidsrepræsentanter og ledelse har i flere år været præget aflærernes ønske om en forberedelsesfaktor, der ligner de almene gymnasiers fak-tor, og institutionens manglende økonomiske muligheder for at imødekomme det-te. Selvom der formelt set er drøftelsesret på en række arbejdstidsforhold, karak-teriserer ledelsen det således, at der reelt er aftaleret/praksis. Det opleves sombegrænsende for ledelsesrummet. Dette synspunkt er tillidsrepræsentanterne dogikke enige i; de mener, at drøftelsesretten betyder, at der er et stort ledelsesrum.
Øvrig tid – er skematisk overblikI det følgende ses en opdeling af de opgaver, som fremgår af lokalaftalens § 11, ide kategorier for øvrig tid, som er udviklet med henblik på at skabe overblik ogsammenlignelighed i den samlede analyse af øvrig tid. Samlet set anvendes derpå EUC Nord Hhx ca. 5.940 timer årligt på § 11 timer, svarende til hhv. ca. tre
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
50
bruttoårsværk og 3,6 nettoårsværk. Dertil kommer § 11/§ 4 og § 11/§ 10som også fremgår af præambelkataloget.
47
48
timer,
Såvel ledelse som tillidsrepræsentanter nævner, at der i kataloget over § 11-timerer flere opgaver, som kan karakteriseres som ledelsesopgaver eller opgaver igrænsefeltet mellem undervisere/ledelse. Grænsen mellem § 10 (tid til hverv ogvisse funktioner) og § 11 (øvrige opgaver) er således ikke entydigt beskrevet. § 10henviser til centralaftalens tilsvarende paragraf om ”Tid til hverv og visse funktio-49ner” samt bilag D , og ledelsen oplyser, at der ca. bruges 1.000 timer årligt på §10 aktiviteter.Mange af øvrig tid opgaverne registreres efter medgået tid, og der afsættes i bud-gettet en ramme på 130 timer pr. årsværk til øvrige opgaver (ekskl. § 9 timer).Ledelsen vurderer, rammesættende opgaver fylder mest i det samlede billede, ogat tidsforbruget i den kategori vil vokse de kommende år. Under de rammesætten-de opgaver bruges der flest timer på de pædagogisk rammesættende opgaver ogmindst på medarbejder- og kompetenceudvikling. Under de elevrelaterede opga-ver bruges der mest tid på læringsaktiviteter og mindst på udviklings- og projekt-arbejde.Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterFællesarrangementUdvekslings- og studierejserEksamenstræningBeskrivelserFællesarrangement/gæstelærer-arrangement7,4 AT pr. påbegyndt døgn + ulempe-tillæg pr døgn efter gældende reglerTilrettelæggelse og gennemførsel afkursusHøjst 7,4 timer pr. døgn. Ved deltagel-se efter kl. 19 ansøges om yderligerearbejdstidstildeling. Rejsetiden indreg-nes efter gældende lokalaftale fortjenesterejserGennemførelse af elevkonsultationuden for normal undervisningstid, 15min. pr. samtale. Max 2 lærere pr.konsultationInformation, hjælp til elever, medlem-skab af styregruppe mv.Aktiviteten er et tilbud til eleverne omsupplerende vejledning til deres skrift-lige hjemmearbejde. 1 AT pr. 60 mi-nutters vejledningBudget timerMedgået tidAkkordMedgået tidAkkord
Elevrelaterede opgaver
Ekskursioner
Elevkonsultationer
Akkord
Koordinator for PIU (praktik-plads i udlandet)Lektieværksted/studiecafé
Medgået tidAkkord
Der budgetteres med 130 timer pr. lærer, dertil kommer 50 § 9 timer. Ved 33 lærerårsværk giver det5.940 timer årligt. Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdsti-mer, inklusive ferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervis-ningsministeriet i januar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrel-sen på et nettoårsværk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikkemedregnes.48Således benævnes opgaverne i lokalaftalen.49Arbejdstid for lærere ved institutioner ved erhvervsrettet uddannelse, 2008. Perst. Nr. 072-08.
47
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
51
Øvrig tid2009/2010AktiviteterLæsescreeningBeskrivelserScreening af elver med læsevanske-ligheder, inkl. støtte og vejledning tilafhjælpning af læse- og stavevanske-ligheder10 AT pr. rejse (indenlandske ture), 20AT pr rejse (udenlandske ture)Budget timerMedgået tid
Planlægning og forberedelseaf udvekslings- og studierejserTeamarbejdeTeamkoordination
AkkordMedgået tid
Møder med ledelsen, teamkoordina-tormøder. De tildelte timer dækker altekskl. teammøder (forberedelse,afvikling, efterbehandling), der veder-lægges efter medgået tid
100 AT
Udenlandske genbesøgValgfagsorienteringDobbelt lærerdækning1 AT pr. 2*20 min. orienteringNår der af sikkerhedsmæssige årsageraftales behov for dobbeltdækning i enklasse, honoreres andenlæreren eftermedgået tidUdarbejdelse af ansøgninger, tilrette-læggelse af administrativ procedure,implementere, evaluere, afrapportereprojektet i henhold til projektplan samtinformering af ledelse og øvrige lærereom resultaternePlanlægning og deltagelse i erhvervs-dage, sportsdage, åbent hus, første ogsidste skoledag, sidste dag før jul,skole- og klassefester mv.
Medgået tidMedgået tidMedgået tid
Udviklings- og projektarbejde
Forsøgs- og udviklingsarbejde(FOU)
Medgået tid
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
Sociale og kulturelle fællesak-tiviteter
Medgået tid
Total (elevrelaterede opgaver)
-Medgået tidMedgået tidMedgået tidAnsvarlig for tilrettelæggelse af over-ordnede forløb på skolen og udpeg-ning af vejledere. Udarbejdelse afuddannelsesplanen, planlægning afbesøg af tilsynsførende og udarbejdel-se af udkast til udtalelseMetodisk og didaktisk vejledningPraktisk og pædagogisk informeringog vejledningMedgået tid
Pædagogisk administrativeopgaverRammesættende opgaver
Afdelingsrådsmøder og lærer-forsamlingerFaggruppekoordinatorFaglig-pædagogiske forenin-gers årsmødeKursusledelse (pædagogikum2009)
Praktikvejleder (pædagogikum502009)Tutor for nyansatte lærere
68Medgået tid
50
Lærere, der udfører praktikvejledning, ydes et tillæg i henhold til aftale af 5. november 1999 omhonorar for praktikvejledning ved erhvervsskoler.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
52
Øvrig tid2009/2010AktiviteterPædagogiske studiekredseBeskrivelserSamtaleforum, hvor deltagerne ud-veksler ideer og erfaringer. Et forumfor generelle eller fagligt pædagogiskeproblemstillinger. Er struktureret meden mødeleder, dagsorden og referatBrobygning til folkeskoler – 9. og 10.klasser samt præsentationskurser for8. klasserForberedelse, afvikling og evalueringaf optagelsesprøver. 2 timer/elev forforberedelse, gennemførelse og eva-luering af prøvenPædagogiske supportere har til opga-ve at synliggøre og facilitere anven-delsesmulighederne ved FronterUdarbejdelse af ansøgninger til EU’sfonde, planlægning og gennemførelseaf udenlandske genbesøg samt øvrigeaktiviteter af international art efteraftale med uddannelseslederenBudget timerMedgået tid
Organisatorisk administrativeopgaver
Koordinator for brobygningmv.Optagelsesprøver
Medgået tid
Akkord
Pædagogisk supporter (Fron-ter)Internationale aktiviteter
Medgået tid
Medgået tid
Skemalægning
51
Medgået tidSupervision underviserne imellemMedgået tidMedgået tidDiplomuddannelse. 4 modulerTeoretisk pædagogikumPraktisk pædagogikumAt øge praktikantens kendskab tilerhvervslivet, organisationer, andreskoleformer mv.50 timer pr. underviser til at følge denpædagogiske, praktiske og teoretiskeudvikling inden for sit fagområdeUdelukkende for undervisere.Højst 7,4 timer pr. døgn. Ved deltagel-se efter kl. 19 ansøges om yderligerearbejdstidstildeling. Rejsetiden indreg-nes efter gældende lokalaftale fortjenesterejser200 timer/modul485 + 37 timer485 timerMedgået tid
Medarbejder- og kompetence-udvikling
Åben dørKursusdeltagelseUddannelses- og erhvervsvej-lederuddannelsenUddannelsesstilling52
Virksomhedspraktik (hospi-tanttjeneste)§ 9 timer
Individuelle studieture
Total (rammesættende opgaver)I alt
-100 %
5152
Ikke nævnt i præambelkataloget, er oplyst under interview.Dertil kommer egenundervisning.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
53
Case 4: Grenaa Handelsskole – (Hhx)Grenå Handelsskole er en lille uddannelsesinstitution sammenlignet med andre53uddannelsesinstitutioner. For at sikre den nødvendige fleksibilitet underviserlærerne både på Hhx og Hg. Lokalaftalen gælder for begge områder og forhandlespå samme tid med AC og HL.Skolen er presset på elevgrundlaget og dermed også på økonomien. For at opti-mere driften i lyset af skolens størrelse søger man at samle funktioner, der går påtværs af Hhx og Hg, ligesom visse opgaver løses fælles med andre skoler.Fakta om Grenaa Handelsskole, Hhx 2009:Antal årselever:Antal lærerårsværk:Antal lærere:Antal klasser:Antal studieretninger:Ca. 200 på Hhx (ca. 400 på hele skolen)20,035-408 Hhx-klasser4
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidDer er to overenskomster, som ligger til grund for Grenaa Handelsskoles lokalafta-le: Overenskomsterne for AC-ansatte lærere, og overenskomsten for COII omlærere ansat på tjenestemandslignende vilkår. Lokalaftalen – som er fælles for deto områder - indeholder 29 punkter og er detaljeret med hensyn til specifikt time-forbrug for aktiviteter. Aftalen genforhandles hvert halve år. Casen refererer til54aftalen for perioden 1/8 2009-31/12 2009 .Rektor oplever generelt et stigende pres på at give timer og tillæg for at få opga-verne udført. Når hun sammenligner skolens lokalaftale med den anden skole iViden Djurs-samarbejdet – Grenaa Tekniske Skole – vurderer hun, at handelssko-len har lidt færre timer til øvrig tid. Handelsskolen giver heller ikke funktionstillæg iforbindelse med ekstra opgaver, som Teknisk Skole gør.Hhx-lærernes tidsanvendelse inden for øvrig tid er beskrevet under følgende over-skrifter i lokalaftalen: Rejser og endagsture med elever, møder, kompetenceudvik-ling, tutor, åbent hus og funktioner (klasselærer og studievejleder).Hertil skal afsættes § 9-timerne, som i henhold til overenskomsten omfatter 50timer årligt til lærernes faglige udvikling.I foråret 2010 vil ledelsen undersøge nærmere, hvor der kan effektiviseres på tids-anvendelsen. Rektor vurderer, at ”der er noget at komme efter”, og hun overvejerat omlægge visse opgaver fra pædagogisk til administrativt personale samt atSkolen er en del af Viden Djurs, som er en paraplyorganisation for de to erhvervsskoler (GrenaaTekniske Skole og Grenaa Handelsskole) samt for kursuscentrene CV2 og Detaildivisionen (som er enspecialiseret afdeling under handelsskolen, der arbejder med undervisning inden for detailhandlen påalle niveauer). Interviewet bygger på samtale med skolens rektor og den administrativt ansvarlige.54Aftalen genforhandles kun i den aktuelle situation 01.01.10 for et halvt år pga. besparelser og nyfælles lokalaftale mellem GHS og GTS. Normalt forhandles aftalen årligt.53
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
54
forsøge at gøre funktionsbeskrivelserne bredere og dermed mere hensigtsmæssi-ge at arbejde med i praksis. Detaljerede funktionsbeskrivelser medfører til tider, atlærerne forventer at få ekstra timer eller penge, hvis der skal løses opgaver, somikke er indeholdt i beskrivelsen, lyder det. Eksempler på funktioner, der kan over-55drages til andre personalegrupper, er skemalægning, socialpædagogisk støtteog SU-vejledning. IT-opgaver løses ikke af lærere.
Ledelsens råderumRektor finder råderummet i dagligdagen stort nok. Hvad angår arbejdstidsaftaler-ne, finder hun, at centrale aftaler er at foretrække, fordi der bruges rigtig mangeressourcer på at forhandle generelle forhold, som er gældende på alle skoler.Samtidig er det vanskeligt at ”pinde videnarbejde ud i akkorder”. For to år sidengik skolen fra akkorder til medgået tid på en række opgaver for at have mulighe-den for at måle tidsforbrug, så man opnåede en mere rimelig fordeling af tid. Dethar givet grundlag for en mere præcis planlægning af tidsforbruget – men ogsåbetydet, at der bruges mere tid på at administrere tidsregistreringen.Rektor ser gerne, at tildelingen af tid til eksamen, der er centralt fastlagt, moderni-seres, så den afspejler virkeligheden efter gymnasiereformen (fx mht. DIO, elek-troniske opgaver og SRP).
Øvrig tid – et skematisk overblikSkolens samlede budget til øvrige opgaver i 2009 er på 5.282 timer plus ca. 500timer årligt, der administreres som medgået tid. Normeringen fremgår af de enkel-te punkter i lokalaftalen. Med afsæt i lokalaftalen for 1/8 2009-31/12 2009 harPluss nedenfor opdelt timebudgettet for øvrig tid i de kategorier, som er udvikletmed henblik på at skabe overblik og sammenlignelighed i den samlede analyse aføvrig tid.De største enkeltposter er:
Møder (en akkord på 50 timer pr. lærer) svarende til 1.850 timer eller 1,156nettoårsværk og§9-timerne til lærernes pædagogiske, praktiske og teoretiske udvikling på50 timer pr. lærer – også svarende til 1,1 nettoårsværk.
Ledelsen vurderer, at ca. 80 % af timerne ligger inden for basiskategorienElevre-laterede opgaver,mens ca. 20 % ligger i kategorienRammesættende opgaver.Blandt de elevrelaterede opgaver benyttes omkring 90 % på underkategorienLæ-ringsaktiviteter. Medarbejder- og kompetenceudviklingudgør ca. 75 % af de ram-mesættende opgaver. For mere detaljeret information henvises til oversigten ne-denfor. Skemaet indeholder ikke budgettallene for medgået tid.
Som fx omfatter vurdering af, om eleven har brug for læsevejledning, IT-kuffert el. lign. Disse –relativt begrænsede opgaver – varetages i dag af studievejlederen.56Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusiveferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.
55
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
55
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterKlasselærerStudievejlederBeskrivelserGrundforløb og 1.-3. hBasis 100 timer + 10 klasseti-mer + elevtimer: 2,3 timer påHH1 og 1,8 timer på HH2 +3Op til 10 timer/dag + transport-tid; dog max 14 timer/person/rejse i Europa og 30 timerudenfor Europa7,4 timer/dag-500 timer – efter medgået tidSubtotal-Op til 2,5 timer/lærer (beregn.)13 timer/fest (beregnet)Beregnet2015--50 timer/lærerOp til 25 timer/ny kollegaBeregnet for HBeregnet for HHFor deltagelse og udarb. afmateriale185 timer/TR + 6 timer/medl.15 timer + medgået tid vedTRs forfaldBeregnetBeregnetBeregnetBeregnetBeregnetDeltagelse efter medgået tid-50 timer/lærer/år (beregnet for37 lærere)Medgået tid, dog max. 7,4timer/døgnTransport efter medgået tid59
Budget timer155
Rejser med elever
Elevrelaterede opgaver
Endagsture med eleverSubtotal
Udviklings- og projektarbejdeAndet – herunder kulturskabendeaktiviteterElevfestGallafestParty-crewMorgensamlinger og fællesarr.SubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)
Pædagogisk administrativeopgaver
Møder
57
1.8503.07068250-50
Tutor for nye kollegerPædagogikumvejledningBrobygningsvejledningSubtotal58
Organisatorisk administrativeopgaverRammesættende opgaver
UddannelsesmesserTR-arbejdeTR-suppleanterSikkerhedsrepræsentantSkemalæggerElevrådskontaktLærerrådsformandLærerrådssekretærÅbent husSubtotal
1010010258
Medarbejder- og kompetence-udvikling
§9 timer iflg. OKKurser
1.850-
Intern uddannelseSubtotal
25 timer/halvår, mens fagetfølges---
Total (rammesættende opgaver)I alt
5758
Lærerrådsmøder, klassemøder, årgangsmøder, pædagogiske dage o. lign.Ved funktioner, der både dækker Hhx og Hg, har vi anvendt en fordelingsnøgle for beregning aftimeforbruget på Hg ud fra andelen af Hhx elever (= 200:400 = 0,5)59Til lærere, der følger et fag på skole mhp. at kunne undervise i faget, fx på Hg eller brobygning
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
56
Case 5: Københavns Tekniske Skole – (Htx)Københavns Tekniske Skole (KTS) har to afdelinger, som udbyder Htx, henholds-60vis Htx Sukkertoppen og Htx Vibenhus. Casebeskrivelsen tager primært ud-gangspunkt i både Htx Sukkertoppen og Htx Vibenhus.KTS Htx kendetegner sig selv ved at være en uddannelsesinstitution, som vægterde naturvidenskabelige fag højt, og som samtidig stræber efter at arbejde bådeteoretisk og praktisk med opgaverne. Uddannelsesinstitutionens italesatte mål er,at arbejdsformerne skal ligne dem, de studerende senere vil møde på de videre-gående uddannelser.Faktaboks for Københavns Tekniske Skole – Htx Sukkertoppen 2009/2010:Antal lærerårsværk på Htx:Antal elevårsværk på Htx:Antal studieretninger på Htx:Antal klasser på Htx:37485520
Faktaboks for Københavns Tekniske Skole – Htx Vibenhus 2009/2010:Antal lærerårsværk på Htx:Antal elevårsværk på Htx:Antal studieretninger på Htx:Antal klasser på Htx:1821859
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidPå KTS Htx findes der to arbejdstidsaftaler, hhv. ”Lokalaftale mellem KøbenhavnsTekniske Skole og skolens lærerorganisationer” og ”Principper for anvendelsen afarbejdstidsaftalen”. Hertil har ledelsen udleveret et bilag ”Procedurehåndbog ogakkordaftale januar 2009” for Htx Sukkertoppen og Htx Vibenhus. Yderligere harledelsen af Htx Sukkertoppen lavet en supplerende liste med opgaver, der liggerunder øvrig tid.Både ledelse, tillidsrepræsentant og undervisere peger på, at lokalaftalen fungereri dagligdagen. Ledelsen er tilfreds med aftalens udformning, og mener, at den påmange måder er idealtypisk, fordi den opfylder de behov, som ledelsen anser forvigtige.Ledelsen af Htx Sukkertoppen og Htx Vibenhus forsøger så vidt muligt at imøde-komme underviserne i forhold til planlægning og løsning af opgaver, og generelthar ledelsen den holdning, at medarbejderne ”naturligvis honoreres efter de opga-ver, de udfører”. Ud over de akkorder, der ligger som en del af procedurehåndbo-gen, sætter ledelsen også opgaver i gang løbende, hvis der er behov. Her er detofte timeaftaler, hvor underviser og leder bliver enige om, hvilken type af opgaverder skal løses, og hvor mange timer, der skal tildeles.60
Casebeskrivelsen bygger på interview med rektor for Htx Sukkertoppen og vicedirektør for KTS,tillidsrepræsentant og to undervisere.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
57
Underviserne fortæller desuden, at ledelsen er god til at tage en løbende dialogmed underviserne om opgaver, der administreres efter principper om medgået tid.Her diskuteres det, om der skal bruges mere tid eller ej.Ledelsen fra Htx Sukkertoppen og Htx Vibenhus anslår, at ca. 65 % af alle opga-ver i øvrig tid er akkordaftaler, de resterende er enten timeaftaler mellem ledelseog undervisere, eller også administreres opgaverne efter principper om medgåettid. De timer, der på forhånd er lagt fast ved studieårets begyndelse og som bru-ges på opgaver under øvrig tid, anslår ledelsen, udgør 9.000 timer for Htx Sukker-toppen og 5.000 timer for Htx Vibenhus. Timerne er budgettimer, og hertil kommerde timer, som ledelsen indimellem sætter i gang løbende. De 9.000 timer, derbudgetteres med i øvrig tid for Htx Sukkertoppen, svarer til 4,7 bruttoårsværk og615,4 nettoårsværk , og for Htx Vibenhus svarer de 5.000 timer til 2,6 bruttoårsværkog 3 nettoårsværk.Ledelsen giver ikke timer til teamtid udover det, der ligger som en del af forbere-delsen. Ledelsen fortæller, at teamtid beregnes således, at for 60 min. undervis-ning, skal 9 min. gå til fællesforberedelse, dvs. teamtid. Htx arbejder med 45 min.lektioner, og derfor bliver det 7 min. til fællesforberedelse. Ledelsen fortæller, at demener, at underviserne til tider bruger længere tid på opgaver, fordi det er nød-vendigt, hvis de skal løfte opgaven i henhold til bekendtgørelserne. Her menerledelsen, at det er undervisernes engagement og faglige stolthed, som driver vær-ket.Htx Sukkertoppen og Htx Vibenhus har hvert år tværfaglige forløb, som går påtværs af årgange og studieretninger. Her er temaerne gerne forskellige, fordi ”vitror på, at det giver en bedre undervisning, at det ikke er det samme år efter år”,lyder det fra ledelsen. Hertil fortæller ledelsen, at specielt yngre lærere kan værearbejdsbelastede i disse perioder, fordi de endnu ikke har opbygget en stor rutine ifagene.Underviserne afleverer hver måned en seddel med timer brugt på øvrige opgaverog rettetid. ”Der er altid opgaver, der sættes i gang løbende, om det er at værevagt til en elevfest, politiske debatmøder eller andet”, lyder det fra underviserne.Timeregistreringen mener underviserne, er tidskrævende, og samtidig mener de,at der er forglemmelser i indberetningerne fra underviserne. Underviserne foreslåri stedet at bruge akkorder, idet de dermed slipper for at skulle registrere alt, hvadde laver.Til spørgsmålet om, hvorvidt der er opgaver, der kan mindskes eller fjernes, for-tæller ledelsen fra Htx Sukkertoppen, at der er ansat en værkstedsassistent til attage sig af teknologiværkstedet og tilsynet med dette samt kemi- og fysiklokaler.
Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusiveferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.
61
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
58
Ledelsens råderumDen øverste ledelse vurderer, at der generelt på KTS er en meget lille ledelse.Ledelsen oplever, at deres råderum er stort. Der er ikke en bestemt pulje af timer,som rektorerne på de to Htx råder over, men vicedirektøren for KTS har en mindrepulje, som kan bruges løbende til at sætte forskellige udviklingsprojekter i gang.Det er den øverste ledelse på KTS, der tager initiativ til udviklingsprojekterne.Ledelsen fortæller endvidere, at ”det gælder om at tænke inden for rammerne ogikke lade sig begrænse”.
Øvrig tid – et skematisk overblikMed afsæt i bilaget til lokalaftalen har Pluss nedenfor inddelt opgaverne for øvrigtid i de kategorier, som er udviklet med henblik på at skabe overblik og sammen-lignelighed i den samlede analyse af øvrig tid.Som tidligere nævnt har det ikke været muligt at få en oversigt over alle opgaver iøvrig tid, fordi flere opgaver fastsættes i løbet af året efter principper om medgåettid. Det betyder, at der ikke er udregnet en samlet budgetramme for aktiviteterne,og at skemaet ikke giver et udtømmende billede af Htx Sukkertoppen og Htx Vi-benhus. Der, hvor det har været muligt at få budgettimer, er disse indført. Neden-stående skema for Htx Sukkertoppen og Htx Vibenhus viser derfor, hvordan nogleaf aktiviteterne i øvrig tid kvalitativt fordeler sig, men ikke med et udtømmendetimebudget.Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterForældremødeBeskrivelserEt møde for forældre og elever1. år. Deltagelse i mødet er endel af klasselærernes ogårgangsledernes akkordDeltagelse i introtur honoreresmed 6 undervisningslektionerpr. dagGrundforløb: 3t./mdr./lærer i20 uger. 1. årgang: 3 timer/mdr./lærer i 20 uger.2. og 3. årgang: 4 timer/mdr./lærer i 40 uger.Klasselærerne fungerer somkontaktperson ml. elever,årgangsledere og andre lære-re. Ansvar for bl.a. trivsel,fravær og gennemførelse15 timer til praktisk planlæg-ning. Deltagelse i studieturhonoreres med 6 undervis-ningslektioner pr. dagBudget timer
Introtur
Klasselærer
Elevrelaterede opgaver
Studieture
Udviklings- og projektarbejdeAndet – herunder kulturskabendeaktiviteterIntrotur15 timer for den praktiskeplanlægning af hver introtur-
Total (elevrelaterede opgaver)
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
59
Øvrig tid2009/2010Pædagogisk administrativeopgaverAktiviteterFaggrupperStudievejledningAV-udstyrBeskrivelser2 timer pr. fag pr. lærerSukkertoppen 1.600 timer ogVibenhus 800 timer20 t. pr. år pr. person. Opga-ven består i at være ansvarligfor AV-udstyr, fx foto- ogvideo-kamera, redigeringspul-te, stativer samt diverse afspil-lere15 timer pr. år. Ansvarlig for,at idrætsudstyret er intaktHonoreres med 15 min. pr.elevMedgået tidAnsvarlig for fysik-, biologi-,musik- og teknologilokaler 15timer. Ansvarlig for kemilokalefår 30 timer for hvert lokaleHonoreres med ledende lærer-tillæg og medgået tid. Plan-lægger, evaluerer og er tov-holder på brobygnings- ogpræsentationskurserObligatorisk deltagelse. Med-gået tidMedgået tidKoordinerende ledelsesfunkti-on. Honoreres med ledendelærertillæg, samt 2 timer/klasse/uge i 40 uger1 time/lærer62
Budget timer
Organisatorisk administrativeopgaver
IdrætsudstyrBogdepot
Rammesættende opgaver
EksamenskoordineringFaglokaler
Introleder
LærermøderMarkedsføringÅrgangsledere
Medarbejder- og kompetence-udvikling
MUSPædagogiske dageTotal (rammesættende opgaver)I alt
7,4 timer pr. dag. I alt 3 dage--
62
Htx Sukkertoppen og Htx Vibenhus har desuden i øjeblikket 17 lærere, der er ved at tage derespædagogikum, 1 lærer er ved at uddanne sig til studievejleder, en lærer er ved at uddanne sig til læse-vejleder, tre lærere er ved at tage sidefag på universitetet og en underviser følger et lederkursus.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
60
Case 6: Køge Handelsskole – (EUD)Køge Handelsskole har i alt tre afdelinger i Køge. Lidt uden for Køge ligger ho-vedafdelingen, som huser Hhx og Hg, og i Køge Midtby ligger den merkantile vok-senuddannelse. I Solrød, ca. 10 km. nord for Køge, ligger skolepraktikafdelingenPraktikcenteret.Køge Handelsskole er kendt for at anvende projektarbejde som en aktiv pædago-gisk arbejdsform. Eleverne undervises på tværs af fag og følger ikke et fast ske-ma. Derimod vælger eleverne forskellige temaer for 10 uger ad gangen. I 1997vandt Køge Handelsskole en pris som ”verdens bedste handelsskole” netop pga.denne arbejdsform.Faktaboks for Køge Handelsskole 2009/2010:Antal lærerårsværk på Køge Handelsskole EUD:Antal elevårsværk på Køge Handelsskole:Antal elevårsværk på Køge Handelsskole EUD:Antal hold på EUD:251.60036618
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidKøge Handelsskole EUD har i alt 3 arbejdstidsaftaler:Aftale A: Arbejdstidsaftalen for Køge Handelsskole 2009Aftalen gælder for alle uddannelser i regi af Køge HandelsskoleAftale B: Principper for arbejdets tilrettelæggelse på Merkantil 2010Aftalen gælder for EUDAftale C: Lokalaftale merkantil (MKT) 1.1.2010 – 31.12.2010Aftalen gælder for EUD
Aftale Aindeholder overordnede principper for arbejdets tilrettelæggelse. Heraffremgår det, at Køge Handelsskole har en central pulje af timer til øvrig tid, somdækker følgende opgaver/hverv for alle uddannelsesretninger:Bestyrelsesrepræsentant inkl. møder i SU: 39 timerSikkerhedsrepræsentant 2 personer á 14 timer: 28 timer i altTillidsrepræsentant 1200 timer – fordelt på 6 personerSkemalægning: 572 timerQ-arbejde (kvalitetsarbejde), herunder medarbejder- og elevundersøgel-ser: 160 timerMarkedsføring: 110 timer63Central studievejledning : 3.072 timerKursusområdet – 150 timer til vejledning af voksne kursister og 150 timerfordelt på IT, økonomi, efteruddannelse og øvrige kurser: 300 timer i alt.
63
Køge Handelsskole budgetterer med 3,16 timer pr. budgetteret årselev.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
61
Totalt set er der en samlet pulje på 5.491 timer for hele Køge Handelsskole, somer dækkende for alle uddannelsesretninger. Disse timer er ikke indregnet i detsamlede budget for øvrig tid for EUD, idet flere af opgaverne er af tværgåendekarakter og dermed ikke kan splittes op, men de er selvfølgelig relevante for EUD.Aftale Bindeholder hensigtserklæringer om, hvilket arbejdsmiljø der tilstræbes,men også principper for eksempelvis tilstedeværelse og kontrol med arbejdstid ogkvalitetssikring.Aftale Cindeholder den konkrete udmøntning af lærernes arbejdstid – herunderogså øvrig tid.Særligt for Køge Handelsskole EUD er deres tutorordning. Alle lærere er tutorerfor op til 20 elever hver. Tutoren mødes med eleverne hver mandag i 2 timer, hvoreleverne introduceres til den kommende uges forløb og indhold. Samtidig evalue-res forrige uges forløb. Det er undervisernes overbevisning, at det kræver en sær-lig indsats fra deres side i forhold til at motivere deres elever. ”HG er ikke et tilvalg,som man ser det ved Stx og Htx – for mange elever er det et fravalg”, lyder det fraunderviserne. Af samme grund bliver særlige indsatser, der skal sikre og fremmegennemførelse og fastholdelse, også vigtige for ledelsen.Tillidsrepræsentanten fortæller, at der afholdes SUS (Studenter UdviklingsSamta-ler) med alle elever i starten af året. Hver elev har en time sammen med én lærer.Tillidsrepræsentanten vurderer, at samtalerne har stor betydning for elevernesgennemførelse, fordi opmærksomheden rettes mod den enkelte og dennes udvik-ling.Teamarbejde fylder meget i undervisernes dagligdag. I modsætningen til andreskoler arbejder underviserne ikke med klasser, men med hold, som hver 10. ugeskiftes ud med nye elever. I teamene diskuteres årgangens elever, og de nye for-løb planlægges. Temaugerne stiller store krav til underviserne, fordi de hele tidenskal forny deres undervisningsmateriale. I den sammenhæng stiller Lokalaftale Ckrav om, at minimum 25 % af de undervisningstilbud, der gives til eleverne i formaf temauger, er nye, hver gang de udbydes.Køge Handelsskole EUD bruger primært akkorder til regulering af arbejdstiden, ogderudover er der også i mindre omfang timepuljer, som kan bruges løbende. Detsamlede timebudget for øvrig tid på Køge Handelsskole EUD udgør 7.104 timer.Af de største enkeltposter i budgettet for øvrig tid er ”Team” på 1.643 timer sva-64rende til 0,8 bruttoårsværk og 1 nettoårsværk , og ”Faglig pædagogisk vedlige-holdelse” med 1.250 timer svarende til 0,6 bruttoårsværk og 0,8 nettoårsværk.Både tillidsrepræsentanten og underviserne peger på, at administrationen af øvrigtid er meget omfattende. Det vil sige administrationen af den tid, der bruges udover de akkorder, der fastsættes ved årets start. ”Først skal alt skrives ned i treeksemplarer, og derefter skal alle timer tjekkes efter igen”. Tillidsrepræsentantenmener, at der er forglemmelser blandt lærerne, og at lærerne generelt bruger forlang tid på at registrere deres arbejdstid. Derudover vil det ideelle være at havemindre kontrol og et mere tillidsbaseret system. Tillidsrepræsentanten fortæller, atEt bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusiveferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.64
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
62
administrationen og kontrollen af øvrig tid (den tid, der ligger ud over akkorderne)har ført til, ”at underviserne arbejder fuldt ud efter reglerne, og de yder ikke mere,end hvad der gives timer til”. I den nærmeste fremtid skal Køge HandelsskoleEUD overgå til et digitalt registreringssystem, og der er derfor forventninger til enmere effektiv registreringsproces.Alle parter peger på, at der generelt er et godt arbejdsmiljø omkring lokalaftalen,hvor der bliver lyttet til hinanden.
Ledelsens råderumLedelsen peger på, at dens råderum kommer tydeligst til udtryk under forhandlingaf lokalaftalen, og i særlig grad under det, der i lokalaftale C er omtalt som ”Ledel-sens puljer”. I ledelsens puljer er: Fællesudvalg, vikartimer, ad hoc timer, kursus-65og udviklingsdage, særlige elevaktiviteter og kvalitetsudvikling ad hoc. I alt udgørpuljen 1.645 timer svarende til 23,1 % af det samlede timebudget for Køge Han-delsskole EUD. Timerne benyttes af ledelsen til løbende at igangsætte indsatserog aktiviteter.
Øvrig tid – et skematisk overblikMed afsæt i lokalaftale C for år 2010 har Pluss nedenfor opdelt timebudgettet på ialt 7.104 timer for øvrige opgaver (øvrig tid) i de kategorier, som er udviklet medhenblik på at skabe overblik og sammenlignelighed i den samlede analyse af øvrigtid.Som tidligere nævnt er den centralt fastsatte timepulje for hele Køge Handelsskoleikke inddraget i nedenstående skema, og skemaet skal derfor ses i lyset heraf.Af de 7.104 timer falder 3.545 timer i basiskategorienElevrelaterede opgaver(3.545 timer – 49,9 %), og 3.559 timer falder i kategorienRammesættende opga-ver(3.559 timer – 50,09 %) Blandt de elevrelaterede opgaver er det underkatego-rienLæringsaktiviteter,som fylder mest med i alt 3.250 timer svarende til 45,7 %af det samlede budget. Blandt de rammesættende opgaver er det underkategorienMedarbejder- og kompetenceudvikling,som fylder mest med i alt 1.990 timer sva-rende til 28 % af det samlede budget. For mere detaljeret information henvises tiloversigterne nedenfor.
65
Opgaverne der ligger under ”Ledelsens pulje” er i den skematiske inddeling opdelt efter de kategori-er, som Pluss har udviklet med henblik på at skabe overblik og sammenlignelighed.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
63
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterTutorfunktionBeskrivelserAlle lærere varetager en tutor-funktion for et hold og afholderSUSHerunder møder og fællesplanlægningTildeles elever med særligebehov. Eksempelvis kompe-tencevurdering af eleverUndervisere vejleder elever ideres fagprøve4 personer får 20 timer tilplanlægningBudget timer727
TeamSærlige elevaktiviteter
1.64360
Elevrelaterede opgaver
VejlederfagprøveStudieture for HG1 og HG2IntroturStudieturSubtotal
6080180
10 timer/dag læreren er påstudietur med eleverne
5003.250170170
Udviklings- og projektarbejde
Kvalitetsudvikling ad hocSubtotal
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
FællesudvalgSubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)
Planlægning af sociale aktivi-teter
1251253.545155
Pædagogisk administrativeopgaver
Formand pædagogisk rådSekretær pædagogisk rådTeamkoordinatorKoordinator mellem forløbene,for HG1 og HG2, HG Voksenog hovedforløbHerunder virksomhedskontakt(?)
499
Rammesættende opgaver
Sundhedsservicesekretær66FaggruppeledereSubtotal
203170892
Organisatorisk administrativeopgaver
Tilsyn dekoration
Et lokale, hvor elever lærer atsætte ting pænt op i et udstil-lingsvindue etc.Tilsyn af rekvisitter i idrætEt lokale, der ligner et salgslo-kale
46
Tilsyn SportTilsyn ButikUddannelsesudvalgVikartimer
182340
Vikartimer til dækning af syg-dom mm.
350
66
Sundhedsservicesekretær er en uddannelse, som udbydes på EUD.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
64
Øvrig tid2009/2010AktiviteterAd hoc timerSubtotalBeskrivelserTimer ledelsen kan bruge til atsætte ting i gang løbendeBudget timer20067750 timer pr. lærer1.2507401.9903.8597.104
Medarbejder- og kompetence-udvikling
Faglig pædagogisk vedligeholdelseKurserSubtotalTotal (rammesættende opgaver)I alt
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
65
Case 7: TEC Teknisk Erhvervsskole Center – (Htx)TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) er en af de helt store udbydere af EUD ogHtx i hovedstadsområdet. TEC har i alt tre afdelinger, der udbyder Htx. Det drejersig om Htx Ballerup, Htx Frederiksberg og Htx Lyngby. Casebeskrivelsen tager67udgangspunkt i det samlede billede af TEC Htx .Ledelsen peger på, at den i de seneste år har arbejdet med at effektivisere res-sourceanvendelsen blandt andet med henblik på at optimere undervisningsande-len af lærernes arbejdstid. Dels ved at differentiere forberedelsestiden og i densammenhæng ”veksle forberedelse til undervisning”; dels ved at øge klassekvoti-enten.Faktaboks for TEC Htx 2009/2010:Antal lærerårsværk på TEC Htx:Antal lærerårsværk på Frederiksberg Htx:Antal lærerårsværk på Ballerup Htx:Antal lærerårsværk på Lyngby Htx:Antal elevårsværk på TEC Htx:Antal klasser på TEC Htx:97,539,715,642,21074,544
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidTEC Htx har to overordnede arbejdstidsaftaler for alle afdelinger ”Fastlæggelse afprincipper for tildeling af tid til forberedelse - § 4 stk. 1 – for Htx – AC-lærere påTEC” og ”Fastlæggelse af principper for arbejdstilrettelæggelse”.På TEC Htx er § 4 stk. 1 i arbejdstidsaftalen ikke underskrevet af GL. Uddannel-sesforbundet har underskrevet, men GL har ikke ønsket at underskrive, og derforfungerer denne del nu udelukkende som et administrationsgrundlag. Dvs. at TECHtx er organiseret ud fra princippet om § 4 stk. 1 og administrerer herefter, menuden GL’s endelige billigelse. ”Det er en ledelsesfastsat aftale”, lyder det fra ledel-sen. Den overordnede grund til, at aftalen ikke er underskrevet, er, at der er indført69differentieret forberedelse, og at forberedelsen generelt er sat ned . I et oriente-ringsbrev fra ledelsen til alle lærere ansat på TEC orienteres der om, at den diffe-70rentierede forberedelse eksempelvis på EUD området vil betyde, at en lærer igennemsnit vil undervise en uge mere om året end tidligere. Ledelsen peger på, atdet ikke fylder noget i dagligdagen, at netop dette punkt ikke er underskrevet, ogunderviserne fortæller da også, at det ikke er noget, de tænker over i hverdagen.For undervisere på Htx har den differentierede forberedelse også kun et minimumaf indflydelse, idet den primære forskel i forberedelsen tydeligst kommer til udtrykInterview med uddannelseschef for TEC Htx og administrativ medarbejder, tillidsrepræsentant og toundervisere fra forskellige afdelinger.68§ 4 stk. 1 er en henvisning til ”Cirkulære om aftale om: Arbejdstid for lærere ved institutioner forerhvervsrettet uddannelse” og knytter sig til forberedelsen til undervisning, herunder tilstedeværelseunder forberedelse, forberedelsestid, efterbehandling og bedømmelse mv.69Den differentierede forberedelse og nedsættelsen af forberedelsestiden blev indført i 2006.70Den differentierede forberedelse fungerer således, at alt efter hvilket niveau der undervises på, såtildeles timerne herefter.67
68
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
66
ved eksamensfag på D, E og F niveau, hvor forberedelsesfaktoren er lavest (ved60 min. undervisning gives 58 min. forberedelse). Underviserne på Htx har pri-mært eksamensfag på A, B og C niveau (ved 60 min. undervisning gives 77 min.forberedelse). Derfor kan den differentierede forberedelse ikke mærkes. Tidligereblev der givet 85 min. forberedelse til 60 min. undervisning, og denne nedsættelseaf forberedelsestiden kan underviserne mærke. Tillidsrepræsentanten er bevidstom, at § 4 stk. 1 ikke er underskrevet og mener, at det er en ubekvem måde atarbejde på. Derudover er der ikke indgået nogen aftale med tillidsrepræsentantenom øvrig tid.Generelt har ledelsen taget initiativer for at optimere undervisningsandelen. Grun-den er, at TEC Htx har været presset økonomisk, og det er forventningen, at dettepres vil fortsætte fremover. Dette har blandt andet medført fokus på timer i katego-rien øvrig tid. TEC Htx opererer med en overordnet budgetramme for øvrig tid på110 timer per person. Timerammen er sat ned fra 130 timer til 110 timer i forholdtil året før. Det er især udviklingstimer og koordineringstimer, der er skåret i. Denenkelte Htx-afdeling i regi af TEC kan selv råde over anvendelsen af de 110 timertil øvrig tid per person i budgetrammen.For hele TEC Htx udgør ”110 timer” timebudgettet for 2010 i alt 11.648,75 timer ogfordeler sig således på de tre afdelinger:Lyngby Htx:Ballerup Htx:Frederiksberg Htx:4.378 timer2.850,75 timer4.420 timer
Dertil kommer akkorder til eksempelvis tillidsrepræsentanten, sikkerhedsarbejde,71studievejledning, koordinatortimer til ledelse og timer til kandidater i uddannel-sesstillinger (pædagogikum), som alt sammen ligger ud over budgetrammen på de110 timer pr. person.Ledelsen har forsøgt at harmonisere på tværs af de tre Htx-afdelinger med hensyn72til anvendelse og omfang af timeaftaler . Generelt arbejdes der med to principperfor øvrig tid. Det ene er en timeaftale, og det andet er medgået tid, hvor timerneregistreres løbende.Om timeaftalernes omfang fortæller underviserne, at ”de generelt er for lave i for-hold til det arbejde, der laves”. Underviserne oplever dog, at det er muligt at disku-tere med ledelsen, hvorvidt en timeaftale er for lav eller ej, og ved særlige tilfældekan timeaftalen sættes op. En gang om måneden skal underviserne udfylde etExcelark med oplysninger om, hvor meget tid de har brugt på øvrig tid. Her pegerunderviserne på, at der ofte er forglemmelser fra underviserne i registreringen.Tillidsrepræsentanten fortæller desuden, at det ville være at foretrække at få tildelttimerne på forhånd, i stedet for at skulle melde tilbage, hvad der er brugt af timer.Yderligere peger tillidsrepræsentanten på, at der har været alvorlige samarbejds-vanskeligheder med ledelsen, og at nedsættelsen af forberedelsesfaktoren blandtandet har ført til utilfredshed blandt underviserne.7172
Opgaven varetages af undervisere, og timerne gives eksempelvist til skemalægning.En timeaftale er en aftale mellem ledelse og undervisere. Her fastsætter ledelse og undervisere entimegrænse for det maksimale antal timer for en given opgave. Timeaftalen adskiller sig fra en akkord-aftale, idet tillidsrepræsentanten ved en timeaftale ikke behøver at blive inddraget.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
67
Blandt de største enkeltposter i øvrig tid for TEC Htx findes vejledning på 3.434,573timer svarende til 1,8 bruttoårsværk og 2 nettoårsværk , timer til møder på 4.627timer svarende til 2,4 bruttoårsværk og 2,8 nettoårsværk, og kandidater i uddan-nelsesstillinger (pædagogikum) på 6.100 timer svarende til 3,2 bruttoårsværk og3,7 nettoårsværk.
Ledelsens råderumLedelsen oplever, at deres råderum er stort. Der er ingen aftaleret på øvrig tid, ogTEC har ikke indgået en aftale med tillidsrepræsentanterne om øvrig tid. Dettepeger ledelsen på, giver en stor grad af frihed.I øjeblikket er TEC ledelse inde i overvejelser om, hvorvidt de timer der bruges aflærerne på funktionen boginspektør (se nedenstående skema), kan flyttes over tildet administrative personale, i så fald vil timerne blive fjernet fra lærerne.
Øvrig tid – et skematisk overblikMed afsæt i bilagene til administrationsgrundlaget for skoleåret 2009/2010 harPluss nedenfor opdelt opgaverne for øvrig tid i de kategorier, som er udviklet medhenblik på at skabe overblik og sammenlignelighed i den samlede analyse af øvrigtid. Følgende bilag er brugt til udarbejdelsen:Teknisk Gymnasium Ballerup, Frederiksberg og Lyngby. Funktioner oghonoreringTeknisk Gymnasium Ballerup, Frederiksberg og Lyngby. Anvendelse aftimer TEC – HtxBudgettering af øvrige timer for 2010. Herunder et særskilt bilag for hverafdeling.
Bilagene giver ikke mulighed for at lave et udtømmende samlet timebudget forøvrig tid for TEC Htx. Det skyldes, at flere opgaver administreres efter principperom medgået tid, og derfor kan opgavernes omfang ikke udledes af timebudgettet.For mere detaljeret information om opgaverne henvises til nedenstående skema.
Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusiveferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.
73
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
68
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterForældremøderCafédage/aftenerStudietur/introturKlasse-/kontaktlærerVejledningBeskrivelserMedgået tidMedgået tid7,4 til planlægning + 7,4 timerpr. dag60 timer F, 40 timer B og 90timer L741457 timer L, 537,52 timer Bog 1440 timer F - gennemfø-relsesvejledning og markeds-føring af TEC Htx1903.434,52Budget timer
Subtotal
-Timeaftale40 timer F og 40 timer B995 timer L, 426,25 timer B og1640 timer FUdvikling til eksempelvis tvær-faglige undervisningsforløb100 timer B. Eksternt finansie-rede projekter900 timer B. Eksternt finansie-rede projekter til fx internatio-nalt samarbejde om robottek-nologi803.061,25
Udviklings- og projektarbejdeElevrelaterede opgaver
Interne udviklingsprojekterIt’s LearningUdvikling
Forsøgs- og udviklingsmidlerEU projekter
100900
Subtotal
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
Arrangement ved opstart af nye eleverFællesarrangement på skolenGl. elev arrangementerJule-, sommer- o.a. festerSkolemiljøFremtidsgruppenSubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)-320 timer B80 timer F. Timer til at lavefællesarrangementer
74
F, B og L er forkortelser for hhv. Frederiksberg Htx, Ballerup Htx og Lyngby Htx.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
69
Øvrig tid2009/2010Pædagogisk administrativeopgaverAktiviteterPædagogiske dageIT-passer (pædagogisk vejl.)Specialpædagogisk bevillingBeskrivelserOp til 7,4 timer pr. dag40 timer B340 timer F. Midler, der søgesfra ministeriet og bruges tilbl.a. hørehæmmede og ord-blinde elever796 timer L og 1.000 timer F.Studieretningsteam koordina-torMedgået tidMedgået tid. Screening afkommende elever ved opta-gelsesprøve40340Budget timer
Teamkoordinator
1.796
OptagelsesprøverScreening
Subtotal
Organisatorisk administrativeopgaver
LærermøderInviterede møder, foredrag mv.Pålagte møder (ikke undervisningsre-laterede)Laboratoriepasser
Ca. 1 møde pr. måned
Rammesættende opgaver
TeknologikoordinatorBoginspektørWebredaktørAfdelingsrådsformand
40 timer F, 40 timer B og 40timer L40 timer F, 40 timer B og 40timer L80 timer F, 70 timer L30 timer F. Opg. består i atlave dagsorden til lærerråds-møder100 timer F2189 timer L, 798 timer B og1640 timer F900 timer B, 90 timer L og 300timer FÅbent hus 7,4 timer pr. dag
1201201507030
Koordinator med ansvar for virtuel ITMøderTP arbejde FU (TP og FOU)TEC-dagOrienteringsaftenerSubtotal
1004.6271.290
-Op til 7,4 timer pr. dag2 timer pr. person inkl. forbe-redelse398 timer L, 426,5 timer B og980 timer F400 timer L og 200 timer F3000 timer L, 1500 timer B og1600 timer F1.804,506006.100
Medarbejder- og kompetence-udvikling
Kurser, seminarer mv.MUSKurser og konferencerVejlederuddannelsePædagogikum uddannelseSubtotalTotal (rammesættende opgaver)I alt
--
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
70
Case 8: Vejen Handelsskole – (HG)Vejen Handelsskole er blandt de 10 mindste handelsskoler i landet. Den dækkerlandområderne omkring Vejen, Rødding, Brørup og Holsted, og elevtilgangen har75 76været stabil de senere år.Fakta om Vejen Handelsskole, 2009/2010:Antal årselever:Antal lærerårsværk:Antal ansatte lærere:282 i alt, heraf, heraf 148 på HG2523 fastansatte og et antal løst ansatte
Der er tæt samarbejde mellem Hg- og Hhx-delen, og de fleste lærere underviserbegge steder for at sikre den fornødne fleksibilitet på en lille skole. Vejen Han-delsskole har en selvstændig kursusafdeling. Skolens økonomi er god, og manstyrer tæt på lærernes tidsanvendelse, fordi løn udgør ca. 78 % af omkostninger-ne.
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidLokalaftalen indeholder elementer fra de centrale arbejdstidsaftaler (overenskom-sterne for COII- og AC-aftaler) med uddybende, lokalt aftalte principper i bilag.Lokalaftalen genforhandles årligt. Aftalen, der danner grundlag for casen, gælderfor 2009/10.Inden for rammerne af overenskomsterne indeholder lokalaftalen følgende mål fortilrettelæggelsen af arbejdstiden:”Deter et ønske, at arbejdstiden for den enkeltefremstår som et sammenhængende hele, er ubureaukratisk og åbner mulighed forfaglig og pædagogisk udvikling samt afprøvning af nye samarbejds- og organise-ringsformer”.Ledelsen fortæller, at samarbejdet med TR fungerer godt.Som eksempel på indsatsen for at opnå en effektiv anvendelse af lærernes ar-bejdstid, styrer ledelsen tæt på time/fagfordelingen. Skolen er nede på under 2 %overarbejde og stort set ingen ikke-læste (dvs. ikke-afholdte) undervisningstimer.Lederne peger på, at ”et effektivt timeforbrug er helt afgørende for skolens øko-nomi; udgifter til bøger, IT osv. er helt underordnet i den sammenhæng”. Da en dellærere har flere hverv (tillidsrepræsentant, klasselærer, faggruppeleder osv.), oghvervene skal modregnes i undervisningstiden, er overarbejde for disse lærere –hvoraf en stor del er på slutløntrin med tillæg – også rigtig dyrt, lyder det fra ledel-sen.Et andet eksempel på, hvordan man har opmærksomhed på anvendelsen af læ-rernes tid er, at skolens pædagogiske IT-opgaver varetages af en IT-uddannetsystemansvarlig, som refererer til økonomichefen. ”Det er en kombination af at75
Skolen har stor glæde af at deltage i Synergiskolerne - et samarbejde mellem ti mindre handelssko-ler (www.synergiskolerne.dk) - hvor medlemmerne bl.a. sparrer om udarbejdelse af lokalaftaler og omudfordringer og handlemuligheder i forhold til at drive en lille skole.76Casen bygger på interview med uddannelsesleder og økonomichef.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
71
sikre de rigtige kompetencer og en økonomisk fordelagtig løsning”, hedder det.Derfor vurderer ledelsen ikke, at IT-support er en underviseropgave.Ledelsen regner med, at skemalægning på sigt kan varetages af en administrativmedarbejder – i dag deles opgaven mellem en lærer og en administrativ medar-bejder. Skemaet lægges to gange om året, og der er kun få ændringer i løbet af etsemester.Øvrig tid omfatter§ 9- 10- og 11-timer.Det tætte samarbejde på tværs af Hg ogHhx betyder, at der er funktioner, hvor timerne til øvrig tid ikke opgøres særskilt forde to uddannelsesretninger. Timerne til øvrig tid på disse funktioner er derfor be-77regnet efter en nøgle, der angiver, hvor stor andelen af årselever på HG er iforhold til det samlede antal elever.§ 9-timer:Omfatter en overenskomstbestemt akkord på 50 timer årligt til hverlærer til pædagogisk, praktisk og teoretisk udvikling inden for eget fagområde.Ledelsen spørger ikke ind til, hvad timerne anvendes til, og man har ikke kunnetkomme igennem med at fastsætte krav til anvendelsen af disse timer. § 9-timerne7879er beregnet til 650 timer årligt eller 39 % af et nettoårsværk for HG i 2009/10 .§ 10-timer:I henhold til overenskomsten gives timer til hverv og visse funktioner,der fastlægges i en arbejdsbeskrivelse. Denne post er beregnet til 3.530 timersvarende til 2,1 nettoårsværk for HG i 2009/10. Timerne er fordelt på to kategorier,hhv. akkorder og timer, som fordeles efter medgået tid:Akkordertil specifikke funktioner (kontaktlærer, klasselærer, TR pædago-80gikum mm.) udgør 2.862 timer for HG i 2009/10 , svarende til 1,7 netto-årsværk. Akkorderne udgør den største del af §10-timerne.Timer, som tildeles eftermedgået tid.Disse er beregnet til 668 timer for81HG i 2009/10 svarende til 0,4 nettoårsværk . Timerne udløses på bag-grund af en månedlig indrapportering fra lærerne.”Omfanget af timer til medgået tid efter § 10 meldes ud ved årets start. Nårtimerne tildeles efter medgået tid, sikres en retfærdig og gennemsigtig til-deling, så de, der har løst opgaverne, også får tildelt timerne til det”, for-tæller ledelsen. Ledelsen peger endvidere på, at puljerne er rigelige; debliver sjældent brugt fuldt ud, men man har bevidst valgt at bevare størrel-sen på puljerne. Ledelsen påpeger, at man ikke kan øge undervisnings-andelen med timer fra disse puljer, da man ikke kan flytte en underviserover til andre fag, og disse fag i øvrigt er bemandet.Der er også mulighedfor at lave ad hoc-puljer til udviklingstiltag – fx implementering af den nyereform. Timerne fra disse puljer kommer dels fra overenskomsten, dels fralokalaftalen.
Timefordelingen til Hg er beregnet efter elevandels-nøglen: 148:282=0,5.Efter fordelingsnøglen se note 77.79Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusiveferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.80For de fælles funktioner er anvendt fordelingsnøglen 0,5. Hertil er lagt timerne til specifikke Hg funk-tioner.81Se note 77 for beregningsmetoden.78
77
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
72
§ 11 timer:Tid til at arbejde med øvrige opgaver herunder fx lærernes deltagelse ikurser og efteruddannelse aflønnes efter medgået tid – for ekstern efter-/videreuddannelse med op til 7,4 timer pr. dag samt medgået transporttid. Tids-forbruget til øvrige opgaver aftales med skolens ledelse.
Ledelsens råderumDeltagerne i interviewet vurderer, at ledelsens råderum er tilfredsstillende. Fraledelsen lyder det imidlertid, at man godt kunne ønske mere ensartede regelsætpå GL- og HL-området. ”De forskellige overenskomster gør det svært for en lilleskole at manøvrere rundt”, fortæller ledelsen.Ud fra et styringssynspunkt nævner lederne også, at alle timer til øvrig tid burdefjernes, og opgaverne honoreres med et fast beløb i stedet for med timer. Sommulighederne er i dag, koster den samme opgave vidt forskelligt afhængigt af, omdet er en dyr eller en billig lærer, der udfører den.
Øvrig tid – et skematisk overblikMed afsæt i bilaget til lokalaftalen for skoleåret 2009/2010 har Pluss nedenforopdelt timebudgettet for øvrig tid i de kategorier, som er udviklet med henblik på atskabe overblik og sammenlignelighed i den samlede analyse af øvrig tid.Som det fremgår, er budgettet ikke udtømmende for alle aktiviteter og timer underøvrig tid, idet en del af opgaverne administreres som medgået tid, hvor omfangetafhænger af, hvilke behov og ønsker der opstår i løbet af året.Helt overordnet falder den ene halvdel af timerne i basiskategorienElevrelateredeopgaver(ledelsen anslår ca. 60 %), og den anden halvdel falder i kategorienRammesættende opgaver(ledelsen anslår ca. 40 %). Blandt de elevrelateredeopgaver er det underkategorienlæringsaktiviteter,der fylder mest med i alt 667timer. Blandt de rammesættende opgaver er det ledelsens vurdering, at underka-tegorienpædagogisk administrative opgaverfylder mest.Destørste poster inden for øvrig tiderUndervisere i uddannelsesstillinger (pædagogikum); i alt beregnet til 1.408timer på HG. Hertil kommer 105 timer, som tildeles vejlederne af pædago-gikumkandidaterne – i alt 1.513 timer.§9-timerne (50 timer årligt til hver lærer til udvikling inden for eget fagom-råde), beregnet til650 timerpå HG.Timer til teamene, som tildeles efter medgået tid og udgør252 timerpåHG. Det fremgår af lokalaftalen, at skolen har som mål at styrke teamenesautonomi. Deltagelse i teamenes klassemøder og det fagspecifikke arbej-de er en del af forberedelsen, mens ’timer til teamene’ fordeles blandt ker-neteammedlemmerne til pædagogisk/administrativt arbejde. Det er ikke al-le lærere, som er kerneteammedlemmer.Timer til TR; i alt198 timer.Tid til tillidsrepræsentantfunktionen gives somen fast pulje på 170 timer + 4 timer pr. medlem. Det betyder i praksis, attillidsrepræsentanten for HL, som kun repræsenterer 7 medlemmer, får til-delt 198 timer, mens AC-repræsentanten, som repræsenterer 18 med-lemmer, får 242 timer.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
73
For mere detaljeret information henvises til oversigten nedenfor.Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterElevrelaterede opgaverAktiviteterKlasselærereKontaktlærerFraværsopfølgningGennemførelsesvejledning (tutor)PsykologvejledningSubtotalBeskrivelserHG1 og HG280 min. pr. elev (HG1 ogHG2)82HG2, elevplanBudget timer53394809050667Puljer til indsatsområder--3838-Pæd. adm. arbejde12628302,75 timer pr. årselev40715115Beregnet til 5 timer/ny kollegaInkl. praktikvejledning i pæd.1.51319855810403029650 timer/lærerA) Forhåndsbev. ext. efteraftaleB) Ikke forhåndsbev. ext.83optil 7,4 timer/dag samt medgåettransportC) Intern = medgået tidUddannelsesudvalgSubtotalTotal (rammesættende opgaver)I altMedgået tid---650
Udviklings- og projektarbejdeAndet – herunder kulturskabendeaktiviteter
ProjektgrupperSubtotalAktivitetskoordinatorSubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)
Pædagogisk administrativeopgaver
TeamFaggruppeleder 1 + 2FaggruppemøderStudievejledningDekoration/designElevplanskoordinator
Lærerrådsformand og -sekretærTutorordning for nye lærerePædagogikumvejledningSubtotal
Rammesættende opgaver
Organisatorisk administrativeopgaver
TRTR suppleantSikkerhedsrepræsentantRepræsentant i lokalt udd.udvalgBestyrelse
SkemalægningPR/mediekonsulentSubtotal§ 9 timer til egen udvikl. (jf. OK)Efteruddannelse
Medarbejder- og kompetence-udvikling
8283
Elevplansamtaler. Der gennemføres mindst 4 elevplansamtaler pr. elev pr. skoleårFx faglige foreningers uddannelsestiltag
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
74
Case 9: Borupgaard Gymnasium – (Stx)Borupgaard Gymnasium ligger i Ballerup og er et af de største almene gymnasier inærområdet. Uddannelsesinstitutionen har de seneste år oplevet en øget søgning,hvilket har betydet, at studieretninger, antallet af klasser og undervisere er ste-84get.Ledelsen peger på, at især den naturfaglige studieretning er en af BorupgaardGymnasiums styrker sammen med en ny kunstnerisk studieretning, som tilbydermusik på højniveau. Ledelsen vurderer, at kombinationen af et stærkt både natur-fagligt og kunstnerisk orienteret studiemiljø gør gymnasiet attraktivt, og derforprioriteres disse to områder strategisk og ressourcemæssigt.Særligt i forhold til temaet ”arbejdstid” peger rektor på, at bestyrelsen har fået ind-føjet en passus i hans resultatkontrakt, som betyder, at der skal indledes en ”drøf-telse om arbejdstid” på gymnasiet. Rektor ser derfor nærværende analyse som etbidrag til denne indsats.Fakta om Borupgaard Gymnasium85Antal årselever (2009/2010):Antal lærerårsværk (2009):Antal ansatte lærere (2009):Antal klasser (2009/2010):Antal studieretninger (2009/2010):93887,3923212
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidLokalaftalen for skoleåret 2009/2010 fokuserer overordnet på fire områder: 1. For-beredelse; 2. Pauser og opgaver i tilknytning til undervisning; 3. Tid til øvrige op-gaver; og 4. 7 % puljen jf. stx-bekendtgørelsen.Rektor nævner, at man på Borupgaard Gymnasium som ”tommelfingerregel” plan-lægger med, at en lærer på fuld tid samlet set skal arbejde ca. 1.400 timer for atgennemføre de opgaver, som ligger inden for den samlede faktor på 2,66. Det vilsige undervisning og opgaverne under områderne 1 og 2, jf. ovenfor. Resten er tidtil eksamen og øvrig tid.Interviewpersonerne peger samlet set på, at lokalaftalen har haft en relativtukompliceret tilblivelse, og kun få ændringer finder sted fra år til år, når lokalafta-len genforhandles. Et eksempel på en mindre ændring er, at der under punktetPauser og opgaver i tilknytning til undervisning er tilføjet endnu en opgave indenfor den samlede faktor på 0,33 – nemlig ”intern evaluering knyttet til egen under-visning”. Der er her tale om karaktergivning i tilknytning til egen undervisning, somifølge rektor tidligere har ligget under øvrige opgaver, jf. nedenfor.
Casebeskrivelsen bygger på interview med ledelsesrepræsentanter – herunder rektor – undervisereog tillidsrepræsentant samt en suppleant til tillidsrepræsentanten.85Information, som kun vedrører 2009 (hele året), stammer fra årsrapporten.
84
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
75
Punkt 3 i lokalaftalen Tid til øvrige opgaver ledsages af bilag 1 ”Særlige aktiviteterog efteruddannelse i skoleåret 2009-2010”. Det fremgår eksplicit i lokalaftalen, atder i bilaget afsættes tid til teamarbejde, der ikke er omfattet af lokalaftalens punkt1 og 2. Rektor peger her på, at der er en løbende diskussion af, i hvilket omfangopgaver blandt teamopgaverne skal være en del af forberedelsen eller ”øvrige86opgaver”.Bilaget indeholder et samlet budget på 17.352 timer for aktiviteterne i Tid til øvrigeopgaver. Det svarer til godt 9 bruttoårsværk på 1.924 timer eller ca. 10,5 nettoårs-87værk på 1.661,5 timer. De fleste ressourcer er i budgettet fordelt på forhånd. Derer tale om akkorder, hvor der afsættes timer til alle lærere til brug ved møder, so-ciale arrangementer, efteruddannelse mv. Men der er også timepuljer, som kanbruges som medgået tid. Derudover afsættes der akkorder til medarbejdere medsærlige hverv, såsom tillidsrepræsentanter, datavejledere, tværfaglige konsulenterog læsevejledere.Den største enkeltpost i budgettet er 4.137 timer til efteruddannelse svarende til23,8 % af det samlede budget. Budgetnøglen er, at der i gennemsnit afsættes 6,5dage pr. lærer til efteruddannelse. Tillidsrepræsentanten fortæller i denne sam-menhæng, at grundet en trængt økonomi er puljen sat ned med 266 timer i forholdtil året før. Vedkommende er klar over, at det var nødvendigt, men finder det sta-dig beklageligt. Studieretningsteam fylder 2.960 timer i budgettet svarende til 17,1%. Hver teamlærer tildeles 40 timer. Her afsættes der yderligere 1.050 timer sva-rende til 6,1 % til teamledere fordelt efter antallet af klasser og med yderligerehensyntagen til blandede studieretninger.Personalemøder udgør 1.260 timer i budgettet svarende til 7,3 %, som skal dække6 planlagte møder. I takt med det stigende elevtal og undervisere har ledelseneffektiviseret afholdelsen af interne møder, og det samlede timetal på 1.260 timer iskoleåret 2009/2010 skal sammenlignes med 1.530 timer i skoleåret 2008/2009.Rektor peger på, at der holdes færre møder, og der afsættes færre timer til demøder, som holdes – herunder til mødeforberedelse.De ovenstående poster udgør godt halvdelen (54,2 %) af budgettet på 17.362timer. For en uddybning af posterne i den sidste halvdel af budgettet skal der hen-vises til oversigten sidst i denne casebeskrivelse.Ledelsen har ønsket at fremhæve, at især læsevejledning er prioriteret højt med650 timer svarende til 3,7 % af budgettet. Alle elever bliver ved skolestart scree-net, og elever med læsevanskeligheder får i 1.g intensiv læsevejledning. Herefternedtrappes indsatsen de sidste 2 år. Formålet med indsatsen er at mindske frafal-det for elever med læsevanskeligheder.
I Borupgaard Gymnasiums organisationsplan er teamopgaverne overordnet beskrevet som at udar-bejde og evaluere studieretningens studieplan i henhold til skolens koncept for studieplaner. Derudoverskal studieretningsteamet udarbejde værdigrundlag for læringsmiljø og studieadfærd i samarbejde medklassen; drøfte behov for fælles kompetenceudvikling og coaching; planlægge teamarbejdet på bag-grund af et årsskema udarbejdet af skemaplanlæggerne. Se www.borupgaard-gym.dk for en uddyb-ning.87Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer inklusive ferie.Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet i januar2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårsværkfremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.
86
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
76
Endelig skal der henvises til, at alle interviewpersoner peger på, at BorupgaardGymnasium tiltrækker mange nye elever, blandt andet fordi de vægter socialearrangementer såsom musical højt. Hvert år afsættes derfor en pulje på 400 timertil gymnasiets musical svarende til 2,3 % af budgettet. Ifølge lærerne er dennepulje dog langt fra dækkende, men rektor vurderer her, at lærerne i højere gradmå tilpasse musicalen i forhold til det afsatte timetal.Alle interviewpersoner peger på, at når lokalaftalen med bilag udmøntes i daglig-dagen, er der tale om en ”dagligdag præget af samarbejde”, og ledelsen og tillids-repræsentanten følger op ca. en gang om måneden. Men for tillidsrepræsentantener det vigtigt at fortælle, at specielt ét punkt giver anledning til diskussion. Medar-bejderne er daglige brugere af kommunikationsplatformen Lectio, hvorfra medar-bejderne holder sig ajour, tjekker deres årsopgørelse og følger op på erlagte timersamt henter bilag til møder etc. Derudover bruger medarbejderne tid på at læse ogskrive mails. Tillidsrepræsentanten vurderer, at medarbejderne i gennemsnit bru-ger to timer om dagen til disse gøremål – timer som de ”ikke får penge for”. Detteudpeges som et væsentligt problem, men samtidig er tillidsrepræsentanten op-mærksom på, at timerne til disse formål er meget vanskelige at finde i det nuvæ-rende budget. Rektor understreger i den sammenhæng, at det er ledelsens opfat-telse, at tid forbrugt til Lectio er en del af forberedelsen.
Ledelsens råderumRektor vurderer, at lokalaftalen med bilag ”begrænser ledelsesrummet”, og hanser gerne, at de almene gymnasier i højere grad bliver styret efter principper for”almindelige akademiske arbejdspladser – eksempelvis en forvaltning”. Det villebetyde, at rektors rolle som leder i højere grad ville komme i spil, og der ville blivekigget mere på fordeling af ressourcer i forhold til kompetencer og behov, og knapså meget på kollektive akkorder.Omvendt mener rektor, at en mere moderne arbejdsplads vil kræve mere ”ledel-seskraft” og dermed en større ledelsesgruppe, fordi ressourcerne i så fald skalfordeles ad hoc. Han peger på, at der pt. kun er to personaleledere til den samle-de lærergruppe på 92 personer. Rektor vurderer, at man nok aldrig når en forde-ling, der hedder én leder pr. 10 medarbejdere ”som nogen ledelsesbøger anviser”,og der vil derfor være behov for en høj grad af selvledelse blandt medarbejderne.”Men selvledelse er ikke det samme som at gøre, hvad der passer den enkeltemedarbejder – selvledelse kræver strategisk fokus hos den enkelte”, lyder det.Rektor er samtidig klar over, at hans idealer for en god arbejdsplads er megetvanskelige at komme igennem med på gymnasiet, og han har endnu ikke udfor-dret den eksisterende praksis på Borupgaard, hvor der over tid ikke er sket væ-sentlige ændringer i lokalaftalen med bilag.Rektor forklarer, at hans indflydelse tydeligst kommer frem i forhold til aktivitetenProjektgrupper. Projektgrupperer en af puljerne under øvrige opgaver, som ikkepå forhånd er defineret. Puljen er i 2009/2010 på 600 timer og bruges til indsats-områder (f.eks. IT), som rektor i dialog med bestyrelsen finder frem til, og derforfremstår indsatsområderne som strategiske prioriteringer. Puljen er faldet med 650timer i forhold til 2008/2009 – altså en halvering. Rektor peger på, at timerne gan-ske enkelt ikke blev brugt, men det er intentionen igen at sætte puljen op i skole-året 2010/2011 primært for at kunne gennemføre strategisk vigtige udviklingspro-jekter.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
77
Andre puljer såsom efteruddannelse og kurser bliver også tilpasset i forhold til deoverordnede indsatsområder. På den måde forsøger rektor at få de forskelligeefteruddannelser og kurser til at matche de overordnede strategiske prioriteringer.Ledelsen vurderer, at timebudgettet tilØvrige opgaverstemmer overens med detimer, som lærerne rent faktisk arbejder, og der er ingen tvivl om, at ”undervisernearbejder for pengene”. Underviserne og tillidsrepræsentanten mener omvendt, atde arbejder mere end, hvad de får timer for. De peger på, at det både skyldesundervisernes engagement og vilje til at imødekomme elevernes behov. ”De flesteundervisere brænder for deres fag”, lyder det.Rektor peger på, at underviserne på Borupgaard ikke tildeles timer til MUS-samtaler. Årsagen er, at MUS-samtaler er et tilbud, som lærerne kan vælge attage imod, og derfor udløser det ikke timer.Skemalægning, som udføres af administrationschefen og en lærer, udløser ethonorar på ca. 100.000 kr. til fordeling mellem de to. Rektor vurderer, at den lø-bende justering af skemaer muligvis kunne varetages af en HK-medarbejder istedet for af administrationschefen.
Øvrig tid – et skematisk overblikMed afsæt i bilaget til lokalaftalen for skoleåret 2009/2010 har Pluss nedenforopdelt timebudgettet på i alt 17.352 timer for øvrige opgaver (øvrig tid) i de katego-rier, som er udviklet med henblik på at skabe overblik og sammenlignelighed i densamlede analyse af øvrig tid.Helt overordnet falder den ene halvdel af timerne i basiskategorienElevrelateredeopgaver(8.241 timer – 47,5 %), mens den anden halvdel falder i kategorienRammesættende opgaver(9.111 timer – 52,5 %) Blandt de elevrelaterede opga-ver er det underkategorienLæringsaktiviteter,der fylder mest med i alt 6.463 timersvarende til 37,2 % af det samlede budget. Blandt de rammesættende opgaver erdet underkategorienMedarbejder- og kompetenceudvikling,som fylder mest med ialt 4.437 timer svarende til godt 25,6 % af det samlede budget. For mere detaljeretinformation henvises til oversigterne nedenfor.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
78
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterLæsevejledningMentorordningLektieværkstedStudierejserTeamledere80 v. 2 klasser, 100 v. 3 el. 4klasser, 125 v. blandederetninger40 timer pr. teamlærer(ekskl. teamlederen)2.g og 3.g tildeles timer forfaktisk tilstedeværelse3 lærere pr. klasse á 3 timerBeskrivelserBudget timer6505602507751.050
Studieretningsteam
2.960101001086.463
Elevrelaterede opgaver
ValgfagsorienteringForældrekonsultationForældreaften 1.gSubtotal
Udviklings- og projektarbejde
ProjektgrupperSubtotal
Puljer til indsatsområder,100 timer pr. indsatsområde
600600
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
Årsfest, inkl. vagtMusical/eventStudentermiddag1. skoledag, o-aften, jul, dim.SubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)
4 lærere á 40 timer
16040030
7 timer pr. lærer
5881.1788.241200
Pædagogisk administrativeopgaver
Tværfaglige konsulenterFagrepræsentanter5 fag á 20 timer, 3 fag á 15timer, 7 fag á 8 timer, 5 fagá 6 timer
231
Forretningsudv. for Pædagogisk rådIntroduktionskursus, besøgselever,møder med UU og ungdomsinstitutio-ner, åbent hus, aftenmøder på folke-skoler, ekstern vejl., henv. fra eleverog forældre vedr. studieretningOptagelsesprøverIntroudvalg (vedr. 1.g elever)Tutorordning for nye lærerePædagogisk datavejledningPædagogisk udvalgMusik, lyd, tilsynSubtotal5 lærere á 25 timer
120350
Rammesættende opgaver
2010070601251771.4533507525Medgået tid + 3 timer til forbe-redelse pr. møde pr. deltager50
Organisatorisk administrativeopgaver
TRTR suppleantTR i skolerådetBestyrelse
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
79
Øvrig tid2009/2010AktiviteterKvalitetsudvalgSkolefondsudvalgElevrådskonsulentKinagruppenWebmasterPersonalemøderÅrsskriftAnsættelsessamtalerSamlingsbestyrereAdm. af kemikalieaffaldDatavejlederOrienteringsmøde for ”nulte g” (åbenthus)Subtotal1,5 timer pr. lærer pr. samtaleAf bogdepotBeskrivelser3 lærere á 80 timerBudget timer24010301204001.2601902022010200213.2216,5 timer (i gn.snit) pr. lærer,heraf 2 dages fælles efterud-dannelse4.137
Medarbejder- og kompetence-udvikling
Efteruddannelse
Studievejledning efterudd.SubtotalTotal (rammesættende opgaver)I alt
3004.4379.11117.352
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
80
Case 10: Egå Gymnasium – (Stx)Egå Gymnasium er en relativ ny institution fra 2005. Ledelsen peger på, at gym-nasiet har til huse i arkitektoniske rammer, der er skræddersyede til gymnasiere-88formen.Da skolen er ny, har der været mulighed for at fokusere på strategi og på at fåudarbejdet planer for skolens indsatsområder inden elevtilgangen. Yderligere blevder i opstartsfasen lagt klare rammer for organisering af ledelsen, således at demed egne ord har ”ledelse, der er designet til at kunne selvejet”. Under rektor erder tre uddannelsesledere, der har hver deres ansvarsområder. Uddannelsesle-derne holder eksempelvis MUS-samtaler og er ansvarlige for de forskellige teams.Som særkende for Egå Gymnasium fremhæver ledelsen også, at de prioritererfaglig udvikling og efter- og videreuddannelse for medarbejderne meget højt.Fakta om Egå GymnasiumAntal årselever 2009/2010:Antal lærerårsværk 2009/2010:Antal ansatte lærere 2009/2010:Antal klasser 2009/2010:Antal studieretninger 2009/2010:ca. 720ca. 70ca. 762711 på hver årgang
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidLokalaftalen er kortfattet, og det er en hel bevidst prioritering, da ledelsen ”ikke harlyst til at deponere sin ledelsesret”, som rektor udtrykker det. I årets løb fylderaftalestoffet ikke meget og beskrives af rektor som ”et fælles billede på arbejds-pladsen mellem lærere og ledelse”.Lokalaftalen på Egå Gymnasium består af to dokumenter:1. Akkordaftale på Egå Gymnasium for skoleåret 2009/10. Vedrører akkordertil fællespulje og om teamsamarbejdet.2. Arbejdstidsaftale på Egå Gymnasium for skoleåret 2009/10. Vedrører un-dervisning, forberedelse, pauser og pædagogisk administrative opgaver.Dertil kommer en oversigt over de budgetterede timer til øvrige opgaver.Gymnasiet anvender i vid udstrækning akkordaftaler om øvrige opgaver, og derforegår ikke registrering af det faktiske tidsforbrug. Det sker ud fra et princip omtillid til lærernes indsats og ud fra en holdning om, at der vil være meget admini-strativt arbejde, hvis der skal anvendes medgået tid. Ledelsen fremhæver, at deter deres opgave at fordele tiden og bl.a. derigennem sætte kursen for særligeindsatsområder. Der anvendes også honorarbetaling. Honorering anvendes dogikke i stor udstrækning, men skal nævnes, da det har en indflydelse på tildelingen89af tid til opgaver kategoriseret som øvrig tid.
8889
Casebeskrivelsen bygger på interview med rektor samt en uddannelsesleder.Honorarbetaling vil betyde, at tidsforbruget ikke fremgår af arbejdstidsopgørelser.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
81
Der er på institutionen stor fokus på anvendelsen af lærernes arbejdstid. Dette sesbl.a. ved, at der i rektors resultatkontrakt er et afsnit om ”Mere fleksibel anvendel-se af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompe-tenceudvikling og effektivisering”. Som en del af dette fokus sammenlignes dermed landsgennemsnittet i Rambøll-undersøgelsen og om muligt med andre gym-nasier i Århus-området. Opgørelser fra rapport om rektors resultatlønskontrakt for2008-09 viser (ved anvendelse af de kategorier, som blev benyttet i Rambøll-90undersøgelsen i 2007), at øvrig tid udgør 12,6 % af det samlede tidsforbrug for91lærere på Egå Gymnasium. Dette udspecificeres yderligere, og de 12,6 % var iskoleåret 2008/09 fordelt således:Kompetenceudvikling: 2,6 %Udviklingsprojekter: 1,0 %Eksternt finansieret udvikling: 0,7 %Andet: 8,4 %
Budget over øvrige opgaverI skoleåret 2009-2010 er der afsat 12.999 timer til øvrig tid. Det svarer til ca. 6,7592bruttoårsværk på 1.924 timer eller ca. 7,8 nettoårsværk på 1.661,5 timer. Ti-merne fordeles dels ud fra en fællespulje (til alle lærere), dels ud fra en individuelpulje (til nogle lærere). Skolen er nu i sit femte leveår gået ind i en konsoliderings-fase, hvor størrelsen af puljerne samlet set er en nogenlunde fast ramme i fremti-den, men hvor der kan flyttes rundt mellem puljernes størrelser uden at ændremeget på de ca. 13.000 timer.Fællespuljen:I fællespuljen er der afsat 2.930 timer til fordeling i lærerkorpset. Det svarer til 22,5% af de samlede afsatte timer til øvrig tid. Hver fuldtidsansat lærer aflønnes med43 timer fra fællespuljen, og akkorden dækker over følgende aktiviteter:AktivitetMøder i forbindelse med opstartsforløbDeltagelse i og forberedelse af de i årsplanen indlagte PR-møderDeltagelse i pædagogisk dag*Medarbejdermøder3 storteammøder om de enkelte klasserFaggruppesamarbejde, ud over det, der er fælles forberedelseDeltagelse i sociale arrangementerEvalueringer, APV, MUS m.m.SumPr. lærer3 timer10 timer7,4 timer4 timer3 timer10 timer3 timer2,6 timer43 timer2.930I alt
* Denne dag finansierer den ene af de 2 dage, som man får for at deltage i studietur til Berlin.
Som undervisning medregnes også faglig vejledning, brobygning, lektiecafé, frivillig undervisning oglign. Under forberedelse medregnes apparatopstilling.91En sammentælling af nedenstående udspecificering af posterne under øvrig tid giver 12,7 %.92Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusiveferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.
90
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
82
Individuel pulje:I den individuelle pulje er der afsat 10.069 timer, svarende til 77,5 % af den sam-lede afsatte tid til løsning af øvrige opgaver. Timerne tildeles den/de medarbejde-re, der udfører opgaverne, og det afsatte antal timer spænder mellem 10 og 3.100timer. Af de individuelle puljer udgør kurser (3.100 timer svarende til 23,8 % af densamlede pulje til øvrig tid) og teamarbejde (1.620 timer svarende til 12,5 % af densamlede pulje til øvrig tid) de største poster.
Ledelsens råderumLedelsen er meget bevidst om at skabe størst muligt råderum og at anvende le-delsesrummet til at realisere skolens vision og strategi. Ledelsen nævner også, atman tager forskellen mellem aftaleret og drøftelsesret meget bogstaveligt. Øvrigtid ses – til forskel fra eksempelvis forberedelsesfaktoren – som det sted, hvor derer et reelt ledelsesrum, og hvor ledelsen har mulighed for særlige prioriteringer.Ledelsen oplever, at anvendelsen af akkorder skaber et godt ledelsesrum.
Øvrig tid – et skematisk overblikMed afsæt i timeoversigten over øvrige opgaver har Pluss nedenfor opdelt time-budgettet på i alt 12.999 timer for øvrige opgaver i kategorier for øvrig tid. Ovenikommer de specielle tilfælde, hvor der anvendes honorarbetaling. Disse fremgårikke af nedenstående overblik.Helt overordnet falder knap 44 % af timerne i basiskategorienElevrelaterede op-gaver(5.688 timer – 43,8 %) og godt 56 % i kategorienRammesættende opgaver(7.309 timer – 56,2 %). Blandt de elevrelaterede opgaver er det underkategorienLæringsaktiviteter, der fylder mest med i alt 4.110 timer svarende til ca. 32 % afdet samlede budget. Blandt de rammesættende opgaver er det underkategorienMedarbejder- og kompetenceudvikling,som fylder mest med i alt 3.901 timer sva-rende til godt 30 % af det samlede budget.For mere information henvises til oversigterne nedenfor.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
83
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterForældrekonsultationLæsepædagogSPS (specialpædagogisk støtte)Frivillig undervisningBeskrivelserBudget timer18020020Undervisning, der foregår efterskoletid2 dage, 1 lektion, 2 lærere, 30uger. Herunder 20 timer tilkoordinatorTypisk frafaldsforebyggelse7 hold af 2*40 timer, 2 hold af3*30 timer, 3 hold af 2*25 timer,6 hold af 3*20 timer, 7 hold af2*20 timer og 2 hold af 3*15timer3 timer pr. lærer. Klasseteam10 timer pr. lærer500200
Studiecafé
Anden støtteTeamarbejde
2501.620
Elevrelaterede opgaver
Storteam*Faggruppe ud over forberedelse*AT koordinator (almen studieforbere-delse)AP koordinator (almen sprogforbere-delse)Naturvidenskabeligt grundforløbSubtotal
20468116030
Skema og koordinering
654.110200200
Udviklings- og projektarbejde
Pædagogisk udviklingsarbejdeUforudsete ting
Eksempelvis timer til udviklingaf læsekursus og timer til nytprojekt med skolens korI dette skoleår fokus på skrift-lige afleveringer
ProfilindsatsområdeInternationalt samarbejdeSubtotal
200200800
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
FestudvalgIntrofestSkolefestarbejdsgruppeForestilling
10 lærere af 6 timer9 lærere af 6 timerAfholdes hvert 2. år. Derafsættes 250 timer årligtMGP og musikakkompagne-ment3 timer pr. lærer
6054802507530204257785.688
Andre arrangementerLanciersDeltagelse i sociale arrangementer*ElevrådskontaktlærerSubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
84
Øvrig tid2009/2010Pædagogisk administrativeopgaverAktiviteterIntroduktion af nye lærereMentorer (for nyansatte lærere)Faglige mentorer (ikke for uddannedeundervisere)StudievalgDatavejledning, pædagogiskFagkoordinatorPraktikanterPædagogisk råd møder*Pædagogisk udvalgStart 2009*SubtotalBeskrivelserBudget timer60604010400200Universitetsstuderende i praktik10 timer pr. lærer3 lærere af 35 timer3 timer pr. lærer. Inden elevernestarter skoleåret. Mødeaktivitet306811052041.790405204030100Drama, billedkunst, musik,idræt, mediefag10025404 timer pr. lærer3 lærere af 20 timer3 lærere af 15 timer2 lærere af 20 timer3 lærere af 25 timer3 lærere af 20 timer3 lærere af 30 timer2 lærere af 15 timer3 lærere af 25 timer30 lærere af 30 timerHeraf 2.500 timer og 200.000kr. fra omlægning af skriftligtarbejde2,6 timer pr. lærer273604540507560603075901.6183.100
Organisatorisk administrativeopgaver
Rammesættende opgaver
TillidsrepræsentantSikkerhedsrepræsentantAnsættelserBestyrelsesarbejdeWebdesignSamlingspleje
UdsmykningKemikaliemærkningMedarbejdermøder*Medarbejderinddragelses Organ(MIO)Undervisningsmidler og bygningsud-valgIt-gruppeInternational koordinatorAd hoc udvalgFagligt udvalgAktivitetsudvalgFællesudvalg
IntroduktionsudvalgOrienteringsaftenSubtotalKurser
Medarbejder- og kompetence-udvikling
VidereuddannelseEvalueringer, APV, MUS mv.*Pædagogisk dag*SubtotalTotal (rammesættende opgaver)I alt
1201775043.9017.30912.99793
* Fællespuljen på 2.930 timer (43 timer pr. lærer) er medtaget som 2.930:43 = 68,14 lærere. Det afsat-te antal timer pr. lærer i oversigten er således ganget med 68,14 og afrundet.
93
Pga. afrunding afviges der to timer fra det samlede budget
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
85
Case 11: Gribskov Gymnasium – (Stx)Gribskov Gymnasium er et lokalt gymnasium, hvor ca. 98 % af eleverne kommerfra Gribskov kommune. Ledelsen fortæller, at ”Gribskov Gymnasium er og vil for-håbentligt fortsat være det naturlige valg af gymnasialt ungdomsuddannelsesstedfor de unge i hele kommunen. For at kunne tiltrække alle de unge mennesker harvi et meget bredt udbud af studieretninger, ligesom alle de kunstneriske fag ogsåvel fortsættersprog som begyndersprog udbydes. I forlængelse heraf fokuserervi kraftigt på gennemførelse og fastholdelse”. Derudover ønsker Gribskov Gymna-sium at være et væsentligt kulturelt omdrejningspunkt i lokalmiljøet, hvorfor der eret tæt samarbejde med bl.a. folkeskoler, foreninger osv., og der gennemføres enrække forskellige arrangementer, hvor der kan drages nytte af gymnasiets facilite-94ter – især gymnasiets kultursal.Fakta om Gribskov GymnasiumAntal årselever 2009/2010:Antal lærerårsværk 2009/2010:Antal klasser:Antal studieretninger:570632110 i alt
Ledelsen peger på, at der i et vist omfang er frikøb af enkelte lærere, der af dengrund har færre undervisningstimer på Gribskov Gymnasium som en del af deressamlede arbejdstid. Gribskov Gymnasium får betaling for det eksternt udførte ar-bejde og aflønner derigennem selv underviserne.Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidLokalaftalen for skoleåret 2008/2009 og 2009/2010 fokuserer overordnet på 3punkter: Undervisning, forberedelse, og tid til øvrige opgaver i tilknytning til under-visningen. Forberedelsestiden inkluderer, at lærer og lærerteam planlægger, for-bereder, evaluerer og efterbehandler undervisning mm. alene eller sammen medandre. Derudover gives der timer til teamkoordinatorerne fra øvrig tid, men dergives ikke tid til teamarbejde for den enkelte lærer, da dette er inkluderet i forbere-delsen. ”Tid til øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen” indeholder følgendeopgaver:Aftaler og kortere samtaler med rektor og kollegerAftaler og kortere samtaler med eleverneLokaleskiftKlargøring af AV-udstyr mv.Individuelle og tværgående opgaver, som er angivet i stx-bekendtgørelsenMedvirken ved forskellige administrative funktioner (karaktergivning, un-dervisningsbeskrivelser, forsømmelsesregistrering o.a.)95
9495
Interview med rektor og uddannelsesleder.Lokalaftalen har i dette tilfælde været gældende i to år på grund af, at en ny tillidsrepræsentant netoptiltrådte, idet der skulle forhandles arbejdstid. Den daværende tillidsrepræsentant mente, at det varmest hensigtsmæssigt, at den nye tillidsrepræsentant ikke skulle starte med at forhandle ny lokalaftale,så derfor valgte rektor og TR at lade lokalaftalen fortsætte uændret endnu et år.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
86
Medvirken ved det pædagogiske/administrative arbejde i tilknytning tilkonkretisering af klassens studieplan inden for undervisning og undervis-ningsforløb, som den enkelte lærer forestår/ indgår iKoordinering af elevernes undervisning og arbejdsbyrdeEtablering og opretholdelse af fagligt og tværfagligt samarbejde mellemlærerne.
Disse opgaver administreres med en faktor på 0,11, som det var tilfældet med de”præambelopgaver”, der tilbage i 90’erne var en del af den dengang gældendeoverenskomst.Lokalaftalen ledsages af et bilag for øvrige opgaver ”Øvrige opgaver i skoleåret2009/2010”. Bilaget indeholder et samlet budget på 9.988 timer svarende til 5,296bruttoårsværk og 6 nettoårsværk . Af de største enkeltposter i budgettet er timertil efteruddannelse på 3.300 timer svarende til 1,7 bruttoårsværk og 2 nettoårs-værk og timer til møder i pædagogisk råd, temamøder og LFS møder (lærerfor-samlingsmøder) på 1.125 timer svarende til 0,6 bruttoårsværk og 0,7 nettoårs-værk. Flertallet af timerne er akkordregulerede, og de resterende er puljer, somkan bruges løbende igennem året.Ledelsen fortæller, at forhandlingerne af lokalaften er præget af tæt samarbejdemed tillidsrepræsentanten.
Ledelsens råderumLedelsen oplever deres råderum som begrænset. Der, hvor råderummet tydeligstkommer i spil, er i forbindelse med forhandlingerne af lokalaftalen og forhandlingerom lokalløn. Derudover peger ledelsen på, at det i dagligdagen også er muligt atsætte ting i gang: ”Hvis der er noget, vi gerne vil, så er det også muligt at findetimerne til det”.
Øvrig tid – et skematisk overblikMed afsæt i bilaget til lokalaftalen for skoleåret 2009/2010 har Pluss nedenforopdelt timebudgettet på i alt 9.988 timer for øvrige opgaver (øvrig tid) i de katego-rier, som er udviklet med henblik på at skabe overblik og sammenlignelighed i densamlede analyse af øvrig tid.Helt overordnet falder 977 timer i basiskategorienElevrelaterede opgaver(977timer – 9,8 %), og 9.011 timer i kategorienRammesættende opgaver(9.011 timer– 90,2 %). Blandt de elevrelaterede opgaver er det underkategorienAndet,derfylder mest med i alt 552 timer svarende til 5,5 % af det samlede budget. Blandtde rammesættende opgaver er det underkategorienMedarbejder- og kompeten-ceudvikling,som fylder mest med i alt 3.750 timer, svarende til 37,5 % af det sam-lede budget. For mere detaljeret information henvises til oversigterne nedenfor.
Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusiveferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.
96
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
87
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterElevrelaterede opgaverAktiviteterLæsevejledningSubtotalBeskrivelserBudget timer1751752502503002162 personer x 18 timer3655297745 personer x 25 timerAlle teams er repræsenteret.7 personer x 10 timer5 personer x 20 timer7 klasser x 75 timer7 klasser x 50 timer7 klasser x 20 timer24 personer x 15 timer1.125701005253501403602008 personer x 7 timer56803754 personer x 45 timer1803.56110553 personer x 5 timer4 personer x 15 timer3 personer x 15 timer3 personer x 5 timer4 personer x 5 timer1560451520
Udviklings- og projektarbejde
Udvikling ad hoc mm.Subtotal
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
SkolekomedieVagt ved elevfesterMorgensamlingerSubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)
Pædagogisk administrativeopgaver
Pæd. rådsmøder, temamøder og LFSmøder97Teamenes forumAT98UdvalgTeamkoordinator 1.gTeamkoordinator 2.gTeamkoordinator 3.g99Fagreferenter
Rammesættende opgaver
Datavejleder (eksamen + support)Tutorordning (nye lærere)PR – formandskabKursusleder (pædagogikum)Vejledere + supervision (pædagogi-kum)Subtotal
Organisatorisk administrativeopgaver
SamarbejdsudvalgFællesudvalgKantineudvalgSocialt udvalgInformationsudvalgIntroudvalgKunstudvalgIT-udvalg
9798
LFS møder: lærerforsamlingsmøder.AT: Almen studieforberedelse.99Timerne til teamkoordinering er størst de første år, fordi det her er essentielt, at klasserne fungerersocialt.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
88
Øvrig tid2009/2010AktiviteterDatavejleder (teknisk)KoordinatorerInternationale koordinatorerSkolebestyrelseSikkerhedsrepræsentantTilsyn med fri-musikTilsyn med samlinger i musik, billed-kunst, idræt, mediefag og dramaSkemalæggerTR-repræsentant + TR-suppleantLærerværelsesansvarSubtotal5 personer x 20 timer5 personer x 40 timer2 personer x 40 timerBeskrivelserBudget timer45020080154010100300300301.7003.300Fordelt på 60 personer4503.7509.0119.988
Medarbejder- og kompetence-udvikling
EfteruddannelsePædagogiske dageSubtotalTotal (rammesættende opgaver)I alt
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
89
Case 12: Tønder Gymnasium – (Stx)Tønder Gymnasium er en mellemstor skole med ca. 600 elever og ca. 60 lærere.Udover STX har skolen toårigt HF og en Europaklasse, som udbydes sammenmed en skole i Tyskland. Gymnasiets opland er stort – med en radius på ca. 35km – og andelen af unge i oplandet er faldende. Med udgangspunkt i beliggenhe-den tæt på grænsen laver skolen megen markedsføring i Tyskland, og andelen aftosprogede er høj. Ca. 100 af de 620 elever taler og skriver både dansk og tyskflydende – en stor ressource, som også stiller store krav til skolens undervis-100ning .Fakta om Tønder Gymnasium, STX, 2009/10:Antal årselever:Antal lærerårsværk:Ansatte lærere:Antal klasser:Antal studieretninger:6205359258
Tønder Gymnasium tilstræber at have en stærk og moderne profil. Gymnasiet varen af de tidlige deltagere i Undervisningsministeriets udviklingsprojekt om ”DetVirtuelle Gymnasium”, og skolens pædagogik og indretning af klasseværelsernemv. bygger på, at eleverne er selvhjulpne med IT. Skolen profilerer sig også me-get på sprog. Tønder Gymnasium har tysk på A-niveau som et toårigt fag, hvor A-niveauet normalt tager tre år. Der er adgangskrav for at blive optaget på dennegren – man skal kunne tale og skrive flydende tysk – og pensum er væsentligtstørre end normalt.Ifølge ledelsen fungerer samarbejdet omkring lokalaftalen godt, og ledelsesstilener tillidsbaseret. ”Vi går efter det, der er vigtigt, og gode forhold for undervisningener altid i centrum. Vi har en simpel lokalaftale, arbejder meget bevidst med ar-bejdsmiljøet og tager ikke regler så tungt”, fortæller rektor.
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidLokalaftalen, som er indgået på GL-området, er ganske kort og omfatter seks101punkter: Undervisning , forberedelse, pauser, pædagogisk-administrative opga-ver, øvrige opgaver og eksamen.Af GL-overenskomsten fremgår det, at forberedelsestiden til 30 % af lærerensårlige undervisningstimetal aftales lokalt, idet der tages hensyn til undervisnings-former, lærerroller, erfaring mv. Forberedelsestiden til de resterende 70 % af un-dervisningstiden er fastlagt i overenskomsten. Tønder Gymnasium opererer medfaktor 1,33 i forberedelse, 0,22 til pauser og 0,11 til pæd./adm. opgaver.Underpædagogisk-administrative opgaverligger karaktergivning, fraværsregistre-ring, lærersamarbejde i den enkelte faggruppe og udarbejdelse af undervisnings-
100101
Casen bygger på interview med rektor og vicerektor.Bestemmelserne om tid til undervisning er fastsat i overenskomsten.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
90
beskrivelser . Definitionen af, hvad der er pædagogisk-administrative opgaver ogtildelingen af timer til disse er aftalt lokalt. Tid til pædagogisk-administrative opga-ver beregnes på Tønder Gymnasium i forhold til lærerens årlige undervisnings-timetal og med faktor 1/9.Af budgetoversigten fremgår det, at Tønder Gymnasium håndterer følgendeopgaver som øvrig tid: Eksamen, pædagogisk råd, udvalg, teamansvarlig, foræl-dremøder og -konsultationer, pædagogisk-administrative tillæg (dvs. særlige funk-tioner som fx pædagogisk IT-ansvarlig, bibliotekar og læsevejleder), særlige aktivi-teter, pædagogikumvejledning og supervision, efteruddannelse, diverse tillæg ved104fx studierejser og frivillige aktiviteter .Skolen har de seneste år styrketudvalgsstrukturenog i den forbindelse reduceretantallet af udvalg til fire permanente udvalg med op til seks medarbejdere i hvert:Internationalt udvalg, Pædagogisk udvalg, Økonomiudvalg og Kulturudvalg. Disseudvalg forestår hovedparten af udviklingstiltagene på skolen og får stillet ca. 800timer til rådighed, som de kan bruge til at nedsætte ad hoc-udvalg, der opløsesefter endt opgaveløsning. Et eksempel på en sådan ad hoc-opgave kan værenytænkning af studieretningsprojektet. Udvalgene tager afsæt i skolens strategi oghar stor beslutningsret.Hvad angårteamorganiseringen,har skolen valgt kun at have én lærer pr. teamfor hver klasse. Den teamansvarlige får tildelt et antal timer, som der kan givesvidere af til kolleger.Skolen anvender i vid udstrækning internefteruddannelse,som næsten ikke ko-ster noget, og som styrker videndelingen mellem lærerne, men der gives ogsåløbende tilsagn om efteruddannelse.Skemalægningvaretages af en lærer. Ledelsen påpeger, at det er meget vigtigtud fra et pædagogisk hensyn, at opgaven varetages af en lærer. Opgaven honore-res i kroner og ikke i timer. Ved at honorere opgaven som løn undgår man at skul-le forhandle timer, og ekstra penge i lønposen er en motivationsfaktor for en op-gave, som ligger hen over sommerferien, mener rektor.Lærerne registrerer medgået tid til arrangementer, rådsmøder, efteruddannelseosv.Budgettet for 2009/10 ser ud som følger – idet ledelsen understreger, at der er taleom budgetterede timer, og at regnskabstallene godt kan se anderledes ud: Der erforlods fordelt 14.982 timer til øvrig tid. Fratrækkes tid til eksamen, der ikke betrag-tes som øvrig tid, i caseundersøgelsen, er budgettet for forlods fordelt øvrig tid på8.764 timer. Hertil kommer 568 timer til fordeling i løbet af året (svarende til 6 % aftimerne til øvrig tid). Den samlede pulje til øvrig tid – med den definition, der an-vendes i caseundersøgelsen – er altså på9.332 timer.Det svarer til 4,9 bruttoårs-103
102
Lærersamarbejde i faggrupper og udarbejdelse af undervisningsbeskrivelser betragtes som øvrig tidi caseundersøgelsen.103Oversigten hedder: ”Øvrig tid”-timer 2009/10, forlods fordelt”. Der er fuld gennemsigtighed i opgørel-sen, så alle lærere kan se, hvor mange timer de selv og kollegerne har til de forskellige aktiviteter.104Eksamen betragtes ikke som øvrig tid i caseundersøgelsen.
102
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
91
værk eller 5,6 nettoårsværkstabil fra år til år.
105
. Ledelsen vurderer, at tidsanvendelsen er relativt
Ledelsens råderumLedelsen synes, at den har masser af råderum; det handler bare om at bruge det!Der er stor opmærksomhed på kun at bruge tid på det, som er strengt nødvendigt iforhold til skolens kerneopgave: ”Vi fokuserer ikke på regulering og kontrol, menlægger stor vægt på tillid og kompetence til selvstyring. Det giver ro, og vi får enmasse for pengene. De fleste lærere er meget flittige”, fortæller rektor.Ledelsen tror ikke, at andelen af øvrig tid vil stige i fremtiden, snarere tværtimod.Det handler om synlig ledelse, så man får håndteret, hvis der er noget, der funge-rer uhensigtsmæssigt. Ledelsen mener, at timetælleriet er kommet for at blive,men at det er et spørgsmål om ikke at få det til at genere i hverdagen.På spørgsmålet om, hvorvidt der er opgaver, der varetages af lærere, som kanvaretages af andre medarbejdergrupper, peger ledelsen på, at bibliotekar- og IT-opgaverne i princippet ikke behøver at blive varetaget af lærere. Aktuelt er det dogden bedste løsning ud fra et helhedssynspunkt, da biblioteksopgaven ikke aktueltkan varetages af andre, og da skolen har tre dataloger i lærerkorpset.
Øvrig tid – et skematisk overblikMed afsæt i lokalaftalen og det udleverede budget for timer til øvrig tid, der er for-lods fordelt for 2009/10, har Pluss nedenfor opdelt timebudgettet i de kategorier,som er udviklet med henblik på at skabe overblik og sammenlignelighed i densamlede analyse af øvrig tid.De 6 % af timerne til øvrig tid (svarende til 568 timer), som ikke fordeles forlods,indgår ikke i denne opgørelse. Timerne anvendes typisk til møder, konferencer ogdiverse.De 14.982 timer til øvrig tid er fordelt således: Helt overordnet falder den enehalvdel af de forlods fordelte timer i basiskategorienElevrelaterede opgaver(2.362 timer – 27 %), og den anden halvdel falder i kategorienRammesættendeopgaver(6.402 timer – 73 %). Blandt de elevrelaterede opgaver er det underkate-gorienLæringsaktiviteter,der fylder mest med 1.618 timer. Blandt de rammesæt-tende opgaver er det underkategorienOrganisatorisk-administrative opgaver,somfylder mest med i alt 2.919 timer. For mere detaljeret information henvises til over-sigten nedenfor.
105
Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusivferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
92
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterTeamansvarligForældremøderBeskrivelserTimer kan fordeles videre tilkolleger1 pr. klasse1 pr. klasseBudget timer1.445120531.618
Elevrelaterede opgaver
ForældrekonsultationerSubtotal
Udviklings- og projektarbejdeAndet – herunder kulturskabendeaktiviteter
Se under udvalg106SubtotalSærlige aktiviteterFx festvagter, legatbestyrelse,orienteringsmøder, personale-pleje etc.
-393
Frivillige aktiviteterSubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)
3517442.362Medgået tid, budget: 16 timer/medarbejderInternat., pæd., øk. og kult.Udvalg8898002991.988Fagrepræsentant, pæd. IT, bibl.og læsevejleder. Kørsel tilskolen i Nieböll, ekskursioner,studierejser mv.1.981
Pædagogisk administrativeopgaver
Pædagogisk rådUdvalg
Rammesættende opgaver
Pædagogikumvejledning og superv.Subtotal
Organisatorisk administrativeopgaver
Pæd.-adm. tillæg
Div. timetillægSubtotal
9382.919A conto. Budget 30 timer/medarbejder1.4951.4956.4028.764
Medarbejder- og kompetence-udvikling
EfteruddannelseSubtotalTotal (rammesættende opgaver)I alt
106
Foruden udvalgene løser skolens tre inspektorer også udviklingsopgaver.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
93
Case 13: KVUC – Københavns Voksenuddannelses-center – (HF)KVUC ligger centralt placeret i centrum af København og er Danmarks størstegeografisk samlede VUC. KVUC’s beliggenhed tiltrækker mange studerende, og107specielt for KVUC er, at det er yngre kursister.KVUC har individuelt tilrettelagte forløb for kursisterne. Det er studievejlederen påKVUC, som står for tilrettelæggelsen og koordineringen af forløbene.Fakta om KVUCAntal årskursister 2009/2010:Antal kursistårsværk på HF 2009/2010Antal hold på HF i løbet af et år:Antal lærerårsværk på HF 2009/2010:Antal ansatte lærere på HF 2009/2010:1.87211.084270108113146
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidKVUC’s lokalaftale – for alle lærere omfattet af overenskomsten for lærere i gym-nasieskolen 2009-2010 – indeholder i alt seks punkter: 1.Undervisning,2.Forbe-redelse,3.Pauser,4.Øvrige opgaver,5.Andre opgaver i forbindelse med realise-ring af kursisternes uddannelsesplanog 6.Semesterplan, mødeplaner og tilstede-109værelse.Punkt 4Øvrige opgaverudregnes med faktor 0,111 og indeholder:ForsømmelsesregistreringBidrag til studieplanerFaggruppesamarbejde (herunder bogfordeling, udveksling af undervis-ningsmateriale, faglig og pædagogisk debat, gensidig inspiration, anven-110delse af IKT i undervisningen og implementering af indsatsområder)Udarbejdelse af undervisningsbeskrivelser/pensa.
Punkt 4 i lokalaftalenØvrige opgaverledsages af et tidsbudget over øvrige opga-ver. Ledelsen påpeger, at budgettet ikke er helt udtømmende for alle aktiviteter.Blandt andet har ledelsen udeladt aktiviteter, som enten er bekendtgørelsesfastsateller fastsat i overenskomsten og derfor udløses ”automatisk”. Det kan eksempel-vis være studievejledning, tutorordninger for elever mm. Dertil kommer, at ledelseog tillidsrepræsentant løbende er i dialog om nye tiltag. Der er eksempelvis iværk-sat initiativer til fremme af gennemførelse og fastholdelse af kursister såsom enmentorordning. Disse initiativer er ikke umiddelbart synlige i budgettet over øvrigeopgaver, men de tages bl.a. fra puljenKompetenceudvikling, efteruddannelse ogstudierejser,som udgør 3.000 timer, eller fra puljenAd hoc udvikling/forsøgs-arbejde,som ligeledes udgør 3.000 timer. Ledelsen har erfaring med, at ikke alle
107108
Interview med uddannelseschefen for HF og én inspektor.Et hold dannes af et fag á ca. 20 kursister.109Dvs. øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen. De øvrige opgaver herudover beskrives efterføl-gende.110IKT: Informations- og kommunikationsteknologi.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
94
timer i disse puljer bliver brugt, og derfor kan de herfra løbende hente timer tilforskellige initiativer og indsatser.I den udleverede lokalaftale med budget for øvrig tid udgør det samlede budgette-rede timetal for skoleåret 2009/2010 15.540 timer svarende til 8,1 bruttoårsværk111og 9,4 nettoårsværk. Heraf er de største enkeltposter i oversigten for øvrig tid ilokalaftalen:Kompetenceudvikling, efteruddannelse og studierejser,som udgør3.000 timer svarende til 19,3 % af det udleverede budget for lokalaftalen. Enkelt-112postenAd hoc udvikling/forsøgsarbejdeudgør 3.000 timer svarende til 19,3 %,113mens enkeltpostenHolde sig orienteretudgør 1.600 timer. Sidstnævnte svarertil 16 timer pr. lærer svarende til 10,3 %.Til spørgsmålet om, hvorvidt der er opgaver, som kan mindskes eller fjernes i øv-rig tid, fortæller ledelsen, atPasning af samlinger(385 timer) og opgaver relaterethertil med fordel kan udføres af en deltidsansat laborant.Opgaver vedrørende IT varetages i dag af en IT-afdeling, hvor der arbejder 3 per-soner. Supplerende budgetteres der med 100 timer til pædagogisk datavejledningi lokalaftalens oversigt over øvrige opgaver.
Ledelsens råderumSamarbejdet med tillidsrepræsentanten omkring lokalaftalen fungerer godt og erbundet op på tidligere års måder at forhandle lokalaftaler på, lyder det fra ledel-sen. Når først aftalen er vedtaget, er det meget begrænset, hvad den fylder i hver-dagen. Lokalaftalen ændres kun meget lidt fra år til år, og ledelsen fortæller, at”det er små skridt og små ændringer”. Ledelsen problematiserer imidlertid, at ti-mer, som eksempelvis er sat af til en forandringsproces knyttet til gymnasierefor-men, efterfølgende kan være meget vanskelige at fjerne eller sætte ned, når derer tale om en mere driftsorienteret situation.Ledelsen oplever generelt at have et stort ledelsesrum og peger på, at deres ind-flydelse tydeligst kommer i spil i forhold til puljenAd hoc udvikling/forsøgsarbejde(3.000 timer). Her har forstanderen et råderum til at sætte forskellige projekter igang. Et af de projekter, som er sat i værk, er et brobygningsprojekt (300 timersvarende til 4 timer pr. deltagende lærer). Formålet er at bygge bro mellem HF ogAVU, hvor undervisere fra HF får en forståelse af, hvilke kompetencer AVU-kursisterne kommer med, og undervisere fra AVU får en forståelse for, hvad kursi-sterne skal kunne, når/hvis de starter på HF.
Øvrig tid – et skematisk overblikMed afsæt i budgettet for øvrige opgaver i lokalaftalen har Pluss nedenfor opdelttimebudgettet på i alt 15.540 timer for øvrige opgaver i skoleåret 2009/2010 i dekategorier, som er udviklet med henblik på at skabe overblik og sammenlignelig-hed i den samlede analyse af øvrig tid.Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer inklusiveferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.112Puljen bruges til forskellige udviklingsopgaver og til realisering af indsatsområder.113Timerne bruges til, at lærerne kan holde sig orienteret ved at læse e-mails og breve, der vedrørerinstitutionen.111
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
95
3.960 timer – svarende til ca. en fjerdedel – falder i basiskategorienElevrelateredeopgaver.De resterende 11.580 timer – svarende til ca. tre fjerdedele – falder ikategorienRammesættende opgaver.Som tidligere nævnt peger ledelsen på, atbudgettet for øvrige opgaver ikke er helt udtømmende, og at der er opgaver, somikke fremgår af budgettet. Den skematiske inddeling af den budgetterede øvrigetid, skal derfor ses i det lys.Blandt de elevrelaterede opgaver er det underkategorienUdviklings- og projektar-bejde,der fylder mest med i alt 3.300 timer svarende til 21,2 % af det samledebudget. Blandt de rammesættende opgaver er det underkategorienOrganisatoriskadministrative opgaver,som fylder mest med i alt 5.110 timer svarende til godt32,9 % af det samlede budget. For mere detaljeret information henvises til over-sigterne nedenfor.
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterDeleholdBeskrivelser12 timer pr. lærer pr. hold.Delehold betyder, at to læreredeler samme hold. Timernebruges til koordinering ogplanlægning af pensum15 timer pr. turBudget timer600
Elevrelaterede opgaver
Forberedelse af studieturSubtotal
60660
Udviklings- og projektarbejde
Ad hoc udvikling/forsøgsarbejdeBrobygningsprojekt ml. AVU og HF.Ca. halvdelen af lærerkollegiet delta-ger i 2009/2010, den anden halvdel i2010/2011Subtotal
Arbejdsgrupper mm.4 timer pr. deltagende lærer
3.000300
3.300
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
SubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)
03.96020 timer pr. lærer i fagpakkerog 30 timer til lærer i faggrup-per600
Rammesættende opgaver
Pædagogisk administrativeopgaver
Samarbejde, koordinering og admini-stration: fagpakker og de to faggrup-per114FaggruppekoordinatorPædagogisk koordinatorOrdinære møder i pæd. rådMøder ved kursusstart og -slutFronter- og smartboardsupportTutorordning for nye lærereSubtotal
60042010 timer pr. lærer3 timer pr. lærer10 timer pr. tutor1.000300100503.070
Faggrupper er to grupper, hhv. kulturfaggruppen bestående af historie, samfundsfag og religion ogden naturvidenskabelige faggruppe bestående af biologi, kemi og geografi. Fagpakker består af tofagpakker, hhv. fagpakken til kursister, der gerne vil læse til sygeplejerske, og fagpakken til kursister,der gerne vil læse til pædagog. Fagpakkerne forbereder kursisterne til det forestående studie og sikrerdem optagelse, såfremt de består kurset.
114
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
96
Øvrig tid2009/2010Organisatorisk administrativeopgaverAktiviteterCensur med overnatningPædagogisk datavejledningKemikaliekoordinatorLærerbibliotekarWebmasterLærerrådsformandMedlem af bestyrelsenSuppleant for TR”Store hold”20 timer pr. år pr. kursist over28. I optællingsugen skal dermindst én dag være 29 kursi-ster. På hold med efterårsstarttælles i første hele uge efter1/10, helårshold tælles igenførste hele uge efter 1/2.Januarhold tælles i første heleuge efter 1/2. Øvrige holdtælles i 3. uge (alt. 4. uge, hvismdr.skifte falder i 3. uge)FU: 40; andre: 3016 timer pr. lærerFysik: 90 timer; Kemi: 90 timerBiologi: 50 timer; Geografi: 35timer; Drama, mediefag, bil-ledkunst, musik: 25 timer;Design: 20 timerBeskrivelser1 time pr. censurBudget timer50100254003001406050500
Udvalg (under SU, valgt af PR)MødepuljeHolde sig orienteret115
5001.0001.600180205
Pasning af samlinger i fysik og kemiPasning af samlinger i geografi, biolo-gi, billedkunst, drama, design, medie-fag og musikSubtotal
5.1104 timer pr. lærer4003.000100 timer pr. kandidat3.400
Medarbejder- og kompetence-udvikling
MUS og GRUSKompetenceudvikling/efteruddannelseog studierejserKursusledelse/pædagogikum116SubtotalTotal (rammesættende opgaver)I alt
11.58015.540
Timerne bruges til at holde sig orienteret på intranettet, til at deltage i diskussionsforum med andrelærere og til at læse beskeder fra ledelsen.116Det samlede timetal for posten afhænger af antallet af kandidater i uddannelsesstillinger og er derforikke opgjort.
115
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
97
Case 14: VUC Vestegnen – (HF)VUC Vestegnen ligger i Albertslund. Ledelsen karakteriserer uddannelsesinstituti-onen som meget udviklingsorienteret med fokus på udviklingsprojekter og interna-tionalt samarbejde. Det fremhæves også, at der er et stærkt fokus på ”økonomiskoptimering”, hvor institutionens løbende optag af elever og kursister er en af defaktorer, der bidrager til optimering. Ledelsen fremhæver også, at der satses stra-tegisk på virtuel undervisning.Derudover er VUC Vestegnen kendetegnet ved en stor andel af kursister med117anden etnisk baggrund, ca. 40 procent.Faktaboks for VUC Vestegnen:Antal lærerårsværk på VUC 2009/2010:Antal lærerårsværk på HF 2009/2010:Antal kursistårsværk på VUC 2009/2010:Antal kursistårsværk på HF 2009/2010:Antal klasser på 2-årigt HF 2009/2010:Antal hold på HF enkeltfag:38595803203101
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidLokalaftalen for VUC Vestegnen ”Aftale om arbejdstid mellem GL og VUC Vest-egnen 2009-2010” indeholder 5 overordnede punkter: 1.Aftalens område og for-118mål;2.Timeberegning til undervisning; 3.Teamarbejde;4.Evalueringog 5.Skriftlig evaluering.De pædagogisk administrative opgaver, som ligger under 2.Timeberegning tilundervisning,udregnes med faktor 0,33. Herunder ligger følgende opgaver:Registrering af studieaktivitet og andet administrativt arbejde i forbindelsemed undervisningenDagligt samarbejde med administration og ledelseDagligt fagligt og tværfagligt samarbejde mellem lærerne, herunder delta-gelse i fagligt samarbejde og møder om faglige og pædagogiske emner –herunder faggruppearbejdeUdarbejdelse af undervisningsbeskrivelserKoordinering af kursisternes arbejdsbyrde, herunder skriftligt arbejdePauser. I pausetiden er den ansatte til rådighed for ledelsen.
Ledelsen fortæller, at specielt teamarbejde – som noget nyt – er prioriteret højt ilokalaftalen. Her opgøres det således at, hvis der afholdes et teammøde på 3timer, så registreres 1 time som øvrig tid og 2 timer som fællesforberedelse. Detvil sige, at de 2 timer skal tages fra lærerens egen forberedelse (forberedelsesfak-toren er 1,33). En af underviserne fortæller, at hvis der gårformeget tid med mø-der og fællesforberedelse, så er det nødvendigt at bruge endnu mere tid fra egenforberedelse eller sætte kursisterne til opgaver, som kræver mindre forberedelse.117118
Interview med to undervisere, tillidsrepræsentanten, uddannelseschefen og administrationschefen.Herunder tid til forberedelse og pædagogisk administrative opgaver samt pauser.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
98
Underviserne peger på, at ”den fælles forberedelse ikke altid kan bruges direkte iegen undervisning”.Lokalaftalen ledsages af et bilag ”Disponering af øvrige opgaver § 22,6”. Bilaget eren oversigt over de øvrige opgaver, der administreres med akkorder, og indehol-der en samlet budgetramme på 5.110 timer svarende til 2,7 bruttoårsværk og 3,1119nettoårsværk. Herudover påpeger ledelsen, at der også er aktiviteter, der admi-nistreres som medgået tid, og aktiviteterne fremgår derfor ikke af bilaget. Brugenaf medgået tid foregår både ved, at ledelsen udpeger undervisere, som skal tagesig af en opgave, og derudover er der en løbende dialog undervisere og ledelseimellem om, hvad der er af opgaver, der skal løses og hvor lang tid, der skal bru-ges. Den medgåede tid rapporteres løbende af underviserne.Eksempler på aktiviteter, der administreres som medgået tid er:RKV (Realkompetencevurdering)FællesarrangementerIntroduktion af nyansatteEfteruddannelseMødedeltagelse120
Lokalaftalen benyttes ikke af ledelsen som et bevidst strategisk værktøj, og ledel-sen fortæller, at flere af opgaverne er af historisk karakter. Under gennemgangenaf opgaver i øvrig tid peger ledelsen på, at den overordnede disponering i forholdtil § 22,6 er forældet, idet § 22,6 ikke længere indgår som en del af overenskom-sten, men er et ”levn fra 90’erne”. Det fremgår endvidere af lokalaftalen, at denevalueres i slutningen af skoleåret. Ledelsen peger i denne forbindelse på, at dersnarere er tale om en dialog med tillidsrepræsentanten end en egentlig evaluering.Både undervisere, TR og ledelse peger på, at lokalaftalen fylder meget lidt i dag-ligdagen. Derimod fylder tid og timer generelt meget i undervisernes bevidsthed.Underviserne peger på, at VUC Vestegnens registreringssystem giver anledning tilproblemer. Underviserne bruger en del tid på hver måned at indberette til ledel-sen, hvad der er brugt timer på. I første omgang ansøges der hos ledelsen omtimer til en given opgave, dernæst rapporteres der, og til sidst skrives det på enselvangivelse. Processen anses for unødig lang, og underviserne oplever, at derofte er forglemmelser fra begge parter, som betyder, at lønnen altid skal kiggesefter.
Ledelsens råderumLedelsens oplever, at det er svært at ændre på akkorderne. Der, hvor ledelsesrå-derummet specielt kommer til udtryk, er ved de opgaver, som ikke administreressom akkorder, men som i udgangspunktet er ”rektors timer”. Her kan ledelsen isamråd med tillidsrepræsentanten løbende bruge timer til udvikling eller arrange-Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusiveferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.120Realkompetencevurdering er en vurdering af en persons faglige kundskaber og bruges blandt andetsom dokumentation ved ansøgninger til videregående uddannelser. Eksempelvis kan en person, derhar boet i udlandet i mange år, vurderes til at kunne bestå et kursus i engelsk på A niveau. Vurderingensker af en vejleder og en faglærer.119
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
99
menter – ”det er en ubevidst strategisk politik, som virker meget fleksibel”, lyderdet fra ledelsen. Tillidsrepræsentanten fortæller endvidere, at ideerne til nye opga-ver og aktiviteter i øvrig tid også kan komme fra faggrupperne.VUC Vestegnen har løbende optag af kursister. Det løbende optag er et bevidststrategisk tiltag fra ledelsens side for derigennem at optimere produktionen. Detteer der taget hensyn til i budgettet for øvrige opgaver, hvor lærerne tildeles 3 timerpr. kursist til at hjælpe og informere nye kursister om den del af pensum, der alle-rede er gennemgået og det videre undervisningsforløb. Disse timer kan evt. sam-les sammen, så den enkelte kursist får flere timer (i mindre grupper). Samtidigarbejdes der med en flerlærerordning, hvor kursisterne tildeles en ekstra lærer i enperiode, hvor holdet er for stort til én lærer, men for lille til en permanent opdeling.Grunden til, at holdet ikke opdeles fra start, er, at erfaringen siger, at der i løbet afåret er frafald, som trækker klassekvotienten ned i ”normal” størrelse på ca. 25-29kursister.
Øvrig tid – et skematisk overblikMed afsæt i budgettet for øvrige opgaver til lokalaftalen har Pluss nedenfor opdelttimebudgettet på i alt 5.110 timer for øvrige opgaver i skoleåret 2009/2010 i dekategorier, som er udviklet med henblik på at skabe overblik og sammenlignelig-hed i den samlede analyse af øvrig tid.Som tidligere nævnt er budgettet ikke udtømmende for alle aktiviteter og timer i”Øvrig tid”, men indeholder et overblik over VUC Vestegnens akkorder og puljer.Ledelsen ved VUC Vestegnen har derfor – for at give et overblik over institutio-nens omfang af aktiviteter, der administreres efter principper om medgået tid –udleveret et bilag. Bilaget er for studieåret 2008/2009 og er den erlagte tid for pe-rioden. Det kan derfor give et billede af, hvor mange timer der bruges og admini-streres efter principper om medgået tid og dermed ligger udover det udleveredebudget for 2009/2010. Timerne, der administreres efter principper om medgået tid,foregår inden for en overordnet fastsat timeramme, hvor lærerne tildeles timerneefter faktisk deltagelse. I studieåret 2008/2009 var timerammen på i alt 627,35timer. Timerne blev bl.a. brugt på: Møder, fronterspydspids, fagpakkesamar-bejdstimer, lærersamarbejde, studierejser, udviklingsopgaver og følgeordnin-ger/introduktion for nye lærere.Ser vi på budgettet for 2009/2010, så falder 2.105 timer svarende til 41,2 % af detsamlede budget for akkorder i basiskategorienElevrelaterede opgaver,og denresterende del falder i kategorienRammesættende opgaver(3.005 timer – 58,8%). Blandt de elevrelaterede opgaver er det underkategorienUdviklings- og pro-jektarbejde,der fylder mest med i alt 1.090 timer svarende til 21,3 % af det samle-de budget for akkorder. Blandt de rammesættende opgaver er det underkategori-enOrganisatorisk administrative opgaver,som fylder mest med i alt 1.740 timersvarende til godt 34 %. For mere detaljeret information om de forskellige aktiviteterog deres substans henvises til nedenstående skema.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
100
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterTeamIntroduktion af nye kursisterBeskrivelserHeraf 300 timer til skriftligevaluering25 lærere x 3 timer. Lærernehjælper nye kursister med,hvor langt fremme de er ipensum etc.1 lærer x 10 timerBudget timer66075
KursistrådskontaktPulje til studierejserSubtotal
10120865
Udviklings- og projektarbejde
CL-teamdelenLige mulighederUdvikling af nye undervisningstilrette-læggelser, fx e-learningSubtotal
Cooperative Learning. 6 lære-re x 80 timer8 lærere x 20 timer
4801604501.0901501502.105
Elevrelaterede opgaver
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
Fælles arrangementer for kursisterSubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)KIP1211 lærer i samarbejde medrektor og rep. fra AVU. Ram-merne for de pæd. dage bliverlagt10 lærere á 20 timer
40
TeamkoordinatorFaggruppeformandSubtotal
2008248
Organisatorisk administrativeopgaver
Pulje til lærerforsamlingsmøder, ar-rangementerSU-udvalgFronter-spydspidsInformationsmedarbejderInformationsmedarbejder/bib.Tilsyn med samlingerTR-reduktionBestyrelseKursuslederKulturudvalg
4 møder á 2 timer1 lærer1 lærer2 lærere
2003030450100
Timer til naturfag, Billedkunst,Musik, Idræt og Geografi
15022025265
3 lærere x 40 timer
120
121
KIP: Kompetencer inden for pædagogik.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
101
Øvrig tid2009/2010AktiviteterKIT-udvalgBeskrivelser3 lærere x 10 timer. Lærernesørger for, at lærerværelset erhyggeligt og ryddeligt. Samttilrettelægger sociale arran-gementer. ”Kitter” personaletsammenBudget timer30
Pulje til uforudsete formålSubtotal
1201.7407,4 timer pr. deltager2222405551.0173.0055.110
Medarbejder- og kompetence-udvikling
Tilvalg af pædagogiske arrangemen-terPulje til efteruddannelsePædagogiske dageSubtotalTotal (rammesættende opgaver)I alt
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
102
Case 15: VUF – VUC Frederiksberg (HF)VUF er en forholdsvis ny institution fra 2004. VUF blev etableret efter en fusionmellem Frederiksberg Sprogcenter, Frederiksberg VUC og Frederiksberg Studen-122terkursus .VUF er kendetegnet ved en stor bredde i uddannelsesudbuddet, hvilket giver kur-sisterne mange valg- og kombinationsmuligheder. Derudover anser VUF sig for atvære en interkulturel uddannelsesinstitution, som samarbejder med kursister fraandre kulturer.Fakta om VUF for skoleåret 2009/2010:Antal lærerårsværk:Antal lærerårsværk på HF og studenterkursus:Antal kursistårsværk:Antal studieretninger på studenterkursus:Antal klasser på studenterkursus:Antal hold på HF:16080950 inkl. GSK12359123
Antal kursistårsværk på HF og studenterkursus: 560
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidLedelsen peger på, at lokalaftalen har rødder i historien og er betinget af tidligereaftalers indhold. Fra ledelsen lyder det, at dette ”gør lokalaftalen vanskelig at ænd-re på”.Lokalaftalen for skoleåret 2008/2009 fokuserer overordnet på fire områder: 1.Un-dervisning,2.Forberedelse,3.Pauserog 4.Opgaver tilknyttet undervisningen.Under fusionen blev det aftalt at arbejde ud fra GL overenskomsten fra 2008 § 20,hvor en 45 min. undervisningslektion udløser 120 min., som skal dækkeForbere-124delse, PauserogOpgaver tilknyttet undervisningen.De 120 min. blev indført formed ledelsens ord at ”få ro på bagsmækken”. I dag er det meget vanskeligt atændre på de 120 min. UnderOpgaver tilknyttet undervisningenligger følgendeopgaver:Karaktergivning/evaluering for enkelteleverUdarbejdelse af undervisningsbeskrivelse i det studieadministrative sy-stemKoordinering af kursisternes undervisning – herunder det skriftlige arbejdeForsømmelsesregistreringKontakt til ikke fremmødte HF-kursister i forbindelse med holdstartRegistrering af timeflyt/-byt/-aflysning i det studieadministrative system(ikke i forbindelse med sygdom).
Interview med uddannelsesleder for HF og administrativ medarbejder.Gymnasiale suppleringskurser.124For forberedelse (1,3333) og pauser (0,2222) er der udregnet en faktor i henhold til GL overens-komsten 2008.123
122
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
103
De 120 min. er således dækkende for flere opgaver, ogOpgaver tilknyttet under-visningenberegnes med faktor 0,1111 (45 min. x 0,1111 = 5 min.). Ledelsen pe-ger på, at der imellem forskellige VUC (HF) kan være forskel på, hvor mange op-gaver/aktiviteter der er forhandlet under de 120 min., og hvor mange der liggerudover og dermed er placeret under ”øvrig tid”, enten som akkorder eller medgåettid. Ledelsen fortæller, at VUF tidligere havde aktivitetenMøder i pædagogisk rådplaceret underOpgaver tilknyttet undervisningen,men denne aktivitet er på ettidspunkt blevet fjernet, og der gives nu en akkord til møderne. ”Det var nok enfejl, at aktiviteten blev fjernet – i dag er det en meget dyr aktivitet”, lyder det fraledelsen.Lokalaftalen for skoleåret 2008/2009 ledsages af bilag 1-2 forØvrige opgaver.Bilag 1 ”GL lokalaftale 2009-2010 vers. 23/5 2009” dækker over HF-delen. Bilag 2”Fælleslokalaftale 2008-2009 vedr. råd, udvalg, arbejdsgrupper, funktioner ogopgaver” fra den 9/12 2008, er VUF’s fælleslokalaftale. Da bilag 1 for øvrig tidstadig er under udarbejdelse på interviewtidspunktet, er der endnu ikke afsat bud-gettimer for alle aktiviteter. Derfor er det ikke muligt at afgøre, hvilke dele af øvrigtid der fylder mest. Ledelsen tilføjer hertil, at de har en forventning om, at de over-ordnede puljer, som tildeles flest timer under øvrig tid, vil være: Teamtid og125PAM (4.520 timer fordelt på 5 personer).Som noget særligt for VUF gives der timer til pendling mellem VUF’s to bygninger.Bygningerne ligger med ca. 5 min. gåafstand, og undervisere med undervisning ibegge bygninger tildeles på årsbasis 10 timer pr. hold.
Ledelsens råderumLedelsen har mulighed for at sætte projekter i gang ad hoc. Her er der blandt le-delse, tillidsrepræsentant og medarbejdere normalt enighed om, hvad der skalsættes ind overfor, men ikke hvor mange timer der bør bruges. Et eksempel på enopgave, der er sat i gang løbende, er et introarrangement for HF kursister i augustmåned. Ledelsen har løbende opfølgning på det økonomiske budget, hvorudfra devurderer, om der er penge til at sætte nye projekter i gang eller ej.Ledelsen fortæller, at det er blevet besluttet at gennemgå alle aktiviteter i øvrig tidi starten af 2010 for at se nærmere på, hvorvidt der er opgaver, som kan vareta-ges af andre faggrupper eller helt undværes. I øjeblikket er VUF’s økonomi stram,og den overgangsordning, som institutionen har været en del af i forbindelse medovergangen fra amtsinstitution til selvejende institution, er nedtrappet over de se-neste 3 år. Det betyder, at VUF får færre penge, og derfor er der nu et stort behovfor at se økonomien efter. Øvrige opgaver er et af de områder, som skal gennem-gås med henblik på besparelse.I forhold til opgaver, der kan mindskes eller fjernes, så har VUF bl.a. ansat endeltidsansat bibliotekar og en fuldtidsansat IT-medarbejder til opgaver, der tidlige-re har været varetaget af lærere. Derudover har det været nødvendigt med enrevurdering af timerne brugt til lektiehjælp, idet kun meget få kursister benytter sigaf tilbuddet. Derfor er der i dag primært lektiehjælp til naturvidenskabelige fag –herudover er der indført bestillingshjælp, således at elever alt efter behov kanbestille hjælp.
125
PAM: Pædagogiske administrative opgaver.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
104
I forbindelse med implementeringen af gymnasiereformen blev der givet ekstratimer til teamarbejde. Disse timer er nu sat ned, fordi teamarbejdet er overgået tilalmindelig drift. Ledelsen peger på, at der er behov for teamarbejde og for koordi-nering lærerne imellem, men at det arbejde, der i dag bliver lavet i teams, ikkelængere er knyttet til implementeringen af gymnasiereformen. Derimod knytter detsig til fællesforberedelse som erstatning for noget af den individuelle forberedelse.Ledelsen peger på, at den foretrækker akkorder frem for medgået tid som sty-ringsredskab af ressourcerne, idet det kan ”løbe løbsk” ved brug af medgået tid.Men akkorder har også sine ulemper, bl.a. har de en tendens til ”at reproduceresig selv fra år til år”, og derudover kan det være vanskeligt at opnå overblik over,hvorvidt opgaveudførelsen er passende i forhold til akkordens størrelse, lyder detfra ledelsen. Derfor peger ledelsen på, at det foretrukne styringsredskab vil være”at have justerbare akkorder”, idet man derved vil kunne justere akkorderne lø-bende igennem året i forhold til de konkrete arbejdsopgaver.
Øvrig tid – et skematisk overblikNedenstående skematiske inddeling er lavet med udgangspunkt i bilag 1 og 2. Ifælleslokalaftalen, bilag 2 er flere aktiviteter budgetteret som medgået tid. I lokalaf-talen, bilag 1 er mange aktiviteter afhængige af antallet af møder, lærere og/ellerkursister, og desuden er bilaget, som tidligere nævnt, stadig under udarbejdelse.Det betyder, at der ikke er udregnet en samlet budgetramme for mange af aktivite-terne. Der, hvor det har været muligt at få budgettimer, er disse indført. Nedenstå-ende skema for VUF viser derfor, hvordan aktiviteterne kvalitativt fordeler sig, menikke med et udtømmende timebudget.Ledelsen anslår at ca. 45 % ligger i hovedkategorienElevrelaterede opgaver,mens ca. 55 % ligger i hovedkategorienRammesættende opgaver.Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterElevrelaterede opgaverAktiviteterApparatopstilling ved mundtligeksamenBeskrivelserFølgende fag tildeles 5 timer pr. holdtil apparatopstilling, ophængning afbilleder m.m.: billedkunst, design,mediefag, fysik, idræt, kemi A, B ogC, biologi A, B og C, musik ognat.faggruppe.Kemi C og biologi C, apparatopstil-ling ifm. undervisningen550 timer fordelt ligeligt på 3 personerDet overvejes at have en fleksibelpulje på 15 timer/person250Herunder gennemførelsesvejledning4.302,612620550Budget timer
Deletimer ved forsøg (eksperi-mentelt arbejde)LæsevejlederLektiecafé stx og hfSpecialvejledningIndividuel vejledning
126
Den samlede pulje på studievejledning er på 7.171 timer i alt. Ledelsen anslår, at 60 % går til indivi-duel vejledning, dvs. gennemførelsesvejledning (4.302,6 timer). 32 % går til visitering, optagelse, ind-placering af nye kursister på HF og stx. (2.509,8 timer), og de resterende 5 % går til administrativeopgaver (358 timer).
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
105
Øvrig tid2009/2010AktiviteterSærlige opgaver ifm. handicap-pede kursisterBeskrivelserDer gives honorering pr. specificeretarbejdstimeforbrug til følgendeopgaver: Støttetimer til handicappe-de kursister, støttetimer til opstil-ling/nedtagning af teknisk udstyr tilhandicappede (fx specielt IT-udstyr,der anvendes i undervisningen) ogindtaling på bånd af undervisnings-materiale, eksamensspørgsmål mm.Hf:Fagpakker127: 40 timer pr. fag-pakkelærer + en pulje på 10 timerpr. lærer i fagpakken, fx til møder/drøftelse med de øvrige lærere ellerandet, som rækker udover teamafta-len.Startpakker128: 30 timer pr. startpak-kelærer.HF-start-dansklærere: Tutorer: Efteroverenskomst: 1,6 timer pr. kursist.Kultur- og samfundsfagsgruppe +nat.vid.faggruppe: 30 timer pr. lærer.Stx: 60 timer pr. kerne-stx-team-lærer129på 1. år og 50 timer på 2. år+ 30 timer til koordinator til fordeling.Der gives 10 timer pr. lærer i klassentil fordeling via teamet.GSK-hold med 2 lærere som dele-hold: 14 timer pr. lærer på ½ årsholdog 10 timer pr. lærer pr. semester på1-årshold.8 timer pr. lærer. Værkstedsteamstår for planlægningen af tværgåen-de undervisning i bl.a. studieteknik,grammatik m.m.120 timer pr. deltagende lærer13120 timer x 4 personer. Snitflade ift.”Lige muligheder for alle”Vejledning af opg.Der afsættes en pulje på 40 timer tilplanlægning i samarbejde medledelsenDer afsættes en pulje på i alt 100timer til fx 4-6 personerMedgået tid4080Budget timer
Teamtid
Værkstedsteam
Udviklings- og projektarbejde
Projekt ”Lige muligheder foralle”130IntegrationsudvalgAT synopsisprøven
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
Translokation
Afslutnings-studentermiddagAfslutningsfest
100
VUF har i alt to fagpakker, hhv. en pædagog-fagpakke og en socialrådgiver/sygeplejerske- fagpak-ke. Fagpakkerne klæder de studerende på til senere at blive optaget på Pædagoguddannelsen ogSocialrådgiveruddannelsen.128Startpakker er for kursister, der starter et hf-forløb ved at gå sammen i en række fag.129En stx-kerneteamlærer er tilknyttet en klasse og står for bl.a. gennemførelsesvejledning, planlæg-ning af undervisningsforløb, fraværsregistrering m.m.130Projektet er et integrationsprojekt med Region Hovedstaden som hovedsponsor.131Projektet indebærer i skoleåret 2008-2009 efteruddannelse + aktionslæring. Sidstnævnte er under-visning, dvs. forberedelse og udover de 120 timer.
127
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
106
Øvrig tid2009/2010AktiviteterGamle elevers festPlanlægning af sidste skoledagUdvalg vedr. kulturelle/socialeaktiviteter/fællesarrangementerBeskrivelserMedgået tid1. år: 2 x 5 timer, 2. år: 2 x 5 timerInden for den aftalte budgetrammeafholdes min. ét stort arrangementpr. semester og evt. mindre arran-gementer. 30 timer x 4 personer40 timer x 4 personerMedgået tid. Her bidrager musiklæ-rer ved sociale arrangementer30 timer til planlægning af program3 x medgået tid7,4 timer for en hel dag (½ timetal,hvis kun ½ dags tilstedeværelse)-10 timer pr. ny kollega uden pæda-gogikum, 5 timer med pædagogikum10 timer i grundtakst pr. faggruppe +2 timer pr. lærer, der underviserregelmæssigt i faget. I de store fagdansk, engelsk, historie og matema-tik gives 20 timer i grundtakst + 2timer pr. lærer12 timer pr. fag, man regelmæssigtunderviser i2 x medgået tid til materialeudarbej-delseFordelt på 5 lærereAugust-oktober medgået tid.Tid pr. test i dansk: 20 min. indehol-des i læsevejledertimer når muligt.Studievejledningen tager sig af evt.mat.testSkemalægger HF og stxSkemaudvalg (ikke DU)Indledende møder á 2 timer + 1 timeforberedelse. Derudover: 3 timer x 1hf + 1 stx + 1 avu = 9 timer i alt,samt en pulje på 30 timer til 1 GL og1 time avu til ad hoc opgaverMedgået tid1 PR møde á 2½ time + 1 times forbe-redelseVisitering, optagelse, indplacering afnye kursister og administrative opg.2.867,51321054.520120Budget timer
FredagscaféMusikledsagelsePlanlægning af intro 2009, stxPlanlægning af intro HFPlanlægningsdag 19.8Total (elevrelaterede opgaver)
160
Pædagogisk administrativeopgaver
Kollega-tutor for nye lærereFaggruppekoordinator
Faggruppemøder og samarbej-dePlanlægning af værksted
Rammesættende opgaver
PAM (pædagogisk administrativmedarbejder)Screening ifm. Optag
Timer til opfølgende projekt-gruppearbejdeMøder i pædagogisk rådStudievejledningStudievejledning HF og stx
132
Se fodnote 126 for uddybning.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
107
Organisatorisk administrativeopgaver
TRTR-suppleantGL-AR133møderLaboratorievagt SSO, studieret-ningsprojekt og eksamenspro-jektTilsynSamlingspasningKemikaliekoordinationKemikaliemærkningGL-pædagogisk udvalgGL-PR-formænd
280 timer i grundtakst + 3 timer pr.årsværk/eller pr. person1003 møder á 3 timer + min. 1 timesforberedelse50
Fysik: 30 timer, kemi: 30 timer,biologi: 20 timer, geografi: 15 timerIdræt: 5 timer, musik: 5 timer, medie-fag: 5 timer, billedkunst: 10 timer70Der afsættes en pulje på 30 timer tilopfølgningTimer efter ansøgning, nedsættesad hoc2 personer x 60 timer2 x medgået tid til HF-lærere2 x medgået id til stx-lærere
Rammesættende opgaver
Reform-opfølgningsgruppe stxog HF
StressvejlederMIO134
Fælleslokalaftale36 timer x 4 personer fordelt på 4møder á 3 timer + 1 times forbere-delse, samt 4 møder á 3 timer + 1times forberedelse. Evt. ekstramøder og særlige opg.135herudoverhonoreres løbende2 medarbejderrepræsentanter, 1 GLog 1 DU. Møder á 2 timer + 2 timersforberedelse. Dvs. 4 timer x antalmøder1364 repræsentanter x 75 timer10 timer x 5 personer10 timer x 5 personer5050
Bestyrelsen
MarkedsføringsudvalgKantineudvalgUdvalg til varetagelse af kultu-relle ud-af-huset arrangementerfor VUF’s medarbejdereEvalueringsudvalg137Sundheds- og trivselsudvalg138Evaluering mhp. videreudviklingaf værdigrundlag + studieor-densreglerPlanlægning af 2 personalear-rangementerFesthjælpere ved kursistråds-fester133134
Medgået tid10 timer x 4 personerMax. 2 møder á 2 timer + 1 timesforberedelse x 4 personer20 timer x 4 personer pr. arrange-mentMedgået tid – efter aftale4024
160
AR: Afdelingsrådsmøder. Svarer til pædagogiskrådsmøder.MIO: Medarbejderinddragelsesorgan.135Fx udarbejdelse af oplæg til personalepolitik.136Ekstra forberedelse kan aftales ved særlige opgaver.137Udvalget tager sig af institutionsevaluering og MTU (Medarbejdertilfredshedsundersøgelse) i 2009.138Herunder udvikling af kostpolitik.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
108
Lærerværelserne på FA og LO139InformationsmedarbejderIntern kommunikation og infor-mation til medarbejdere og kur-sister
LO: 20 timer x 2, FA: 20 timer x 2200 timer til én person(ekskl. Vufnyt, og vuf.nu, men inkl.vufintern)200
3 timer pr. afdelingsrådsmødeSekretær for pædagogisk råd/sekretær ved afdelingsrådsmøder Medgået tid til fælles PR-møderSikkerhedsrepræsentant (SR)Særopgaver3 x 30 timer til SR for et helt skoleår,inkl. møder i sikkerhedsudvalg(APV, herunder undersøgelse afpsykisk arbejdsmiljø) forhandleskonkret og individueltFunktionen fungerer på tværs af alleafdelingerne på VUF1.160300150 timer til én studiecenterkoordi-nator på FA. Interne kurser i ny IT –medgået tidFor pendling ml. undervisning påFalstersvej og undervisning påLollandsvej (og omvendt) ydes 15min. pr. transport. Tilsvarende forpendling ml. undervisning på Fal-stersvej og undervisning i Kedelhal-len. På årsbasis gives 10 timer pr.hold, der har timer på både LO ogFA. Til lærere, som kun har planlagtundervisning på Lollandsvej, ydesder 15 min. pr. uge med fuldt skemapå Lollandsvej. Dette ydes til enugentlig transport med det formål attjekke post mm. i pæd. VærkstedMedgået tid til ans.udvalg, der ned-sættes ad hoc, inkl. ½ times forbe-redelse pr. ansøger til ans.samtaleMedgået tid, efter aftale
DatavejledereWebmasterAnsvar for + koordinering afstudiecenter, inkl. udvikling afstudiecenteraktiviteterPendling Falstersvej-Lollandsvej
Ansættelsesudvalg ved stillingerog uddannelsesstillingerKorte, hyggelige sociale fælles-arrangementer for kolleger, gå-hjem-arrangementer o. lign.Studietur WienMUSOverordnet efteruddannelses-udvalg, tværgåendeTotal (rammesættende opgaver)I alt
Medgået planlægningstid2 timer pr. MUS + 1 times forbere-delse ved gennemført samtaleMedgået tid--
Medarbejder- og kompetence-udvikling
139
Opgaven består i at sørge for, at der er hyggeligt og ryddeligt på lærerværelset.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
109
Case 16: VUC Thy-Mors – (AVU)VUC Thy-Mors har tre afdelinger i hhv. Nykøbing, Thisted og Hurup med ca. 30km mellem hvert sted. Skolen udbyder FVU, AVU, HF, GSK og ordblindeunder-visning (OBU). Endvidere har skolen i mange år gjort meget ud af det opsøgendearbejde i forhold til private og offentlige virksomheder. Det har været medvirkendetil, at VUC Thy-Mors’ AVU afdeling er en af de største i forhold til befolkningsun-140derlaget .Det er nødvendigt, at skolen er meget fleksibel for at kunne imødekomme virk-somhedernes behov. Efterspørgslen efter kurser svinger meget; fx benytter noglevirksomheder perioder med lav ordretilgang til at sende deres medarbejdere påkursus. Omvendt kan planlagte kurser blive aflyst med kort varsel, hvis en virk-somhed får nye ordrer ind. Skolen har på det seneste haft en stor stigning i efter-spørgslen efter kurser og har ansat en del nye lærere i faste stillinger.Fakta om VUC Thy-Mors, AVU, 2009/2010:Antal årselever:Antal lærere:Ca. 40033, svarende til 26 årsværk
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidVUC Thy-Mors har to arbejdstidsaftaler – én for HF-området (som bygger på GL-overenskomsten) og én for AVU-, FVU- og OBU-området (baseret på aftalen medUddannelsesforbundet), som denne case fokuserer på.Viceforstanderen finder, at det er uhensigtsmæssigt at have to meget forskelligelokalaftaler. Man har ved sidste overenskomstforhandling forsøgt at gøre dem ens,men der er reelt ikke noget sammenfald mellem aftalerne.Arbejdstiden for lærere ved AVU er opdelt i centertid og individuel tid. Centertidenomfatter undervisning, fælles forberedelse, samarbejde, møder i pædagogisk råd,andre opgaver med tilknytning til undervisningen og pauser. Individuel tid omfatterforberedelse og efterbehandling af undervisning og møder samt kontakt med kur-sister uden for arbejdspladsen. Overenskomsten fastlægger:at der skal afsættes 105 timer af centertiden til fælles og individuel forbe-redelse til fuldtidsansatte lærere, heraf mindst 50 timer til individuel forbe-redelse. Der er lokal ledelsesret over de 55 timer, som tildeles den enkeltelærer til fælles forberedelse. Ledelsen kan fx melde ud, at timerne skalbruges til teammøder, men dette figurerer ikke som øvrig tid, da overens-komsten fastlægger, at timerne skal bruges til at forberede undervisning.at der skal afsættes 375 timer til fuldtidsansatte lærere under individuel tid.Disse timer tilrettelægges og administreres af læreren.
Viceforstanderen peger på, at overenskomsten først og fremmest passer godt tilundervisere og dårligere til ansatte med andre opgaver end undervisning. Desu-140
Casen bygger på interview med viceforstander og den administrativt ansvarlige medarbejder.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
110
den er det en gråzone, hvor stor en andel øvrig tid udgør af centertiden og af denindividuelle tid. Timer til opgaver og funktioner, der ikke er undervisning, gangesmed faktor 0,85 i arbejdstidsopgørelsen. Faktoren er fastsat under hensyntagentil, at der for lærere, der varetager andre funktioner end undervisning, også gælderindividuel tid på 375 timer årligt.Ledelsen forsøger at være meget realistisk, når der indgås lokalaftaler. Nogleaftaler indgås som en slumpakkord. Det vil sige, at en opgave sættes til en aftaltressource, som kun ændres efter fornyet aftale, hvis opgaven viser sig at være afet andet omfang end forventet. Andre aftaler afregnes som medgået tid.Skolen sætter løbende nye projekter i gang med ekstern finansiering og krav omintern medfinansiering, og derfor er det umuligt på forhånd at lægge et detaljerettimebudget, fortæller viceforstanderen. Ledelsen bruger i vid udstrækning erfarin-gen til at sikre, at timebudgettet går op i sidste ende. Lærerne registrerer og indbe-retter løbende timeforbrug på månedsbasis.Viceforstanderen vurderer umiddelbart, at skolen har en meget høj andel af øvrigtid, og at tidsforbruget til møder er relevant at kigge nærmere på mhp. en effektivanvendelse af lærerressourcen, da undervisning selvsagt er kerneydelsen. Sam-menligner man arbejdstiden for lærere, der har et forskelligt omfang af opgaverved siden af undervisningen, når man frem til, at én underviser reelt kan få 1,12timer til forberedelse pr. undervisningstime, mens en anden kan få 2,25 timer. Detfinder viceforstanderen meget uhensigtsmæssigt, og han påpeger, at skolen gernevil have de samme principper, som følger GL-aftalen. Dvs. at forberedelsen erbundet til antal undervisningstimer.Ud over de opgaver, lærerne løser over 105-timers puljen og 375-timers puljen,giver lokalaftalen alle lærere – uanset beskæftigelsesgrad – 25 timer til løsning af”alle resterende opgaver ifm. arbejdet” – bortset fra de opgaver, der er defineret tilat høre under tid til undervisning mv. Disseandre opgaverkan i henhold til lokalaf-talen være administration af dagbøger, indberetninger til administrationen, admini-stration af telefonkæder, henvendelser til og fra uddannelsesvejledningen, medar-bejdersamtaler, kursusansøgninger, bogadministration og udarbejdelse af under-visningsmaterialer.Til spørgsmålet om, hvorvidt der er nogle læreropgaver, som kan løses af andrefaggrupper, svarer viceforstanderen, at IT-administrationen selvsagt kan klares afandre faggrupper. Skemalægning vurderer han til gengæld bør ske ud fra en pæ-dagogisk indsigt, idet skolen har mange individuelt tilrettelagte forløb og meget fåegentlige klasser og lange forløb. Biblioteksfunktionen (på 225 timer) ligger hos enlærer, som løser opgaven meget godt, men naturligvis kunne opgaven klares af enbibliotekar.
Ledelsens råderumIfølge viceforstanderen er det lokale ledelsesrum til at definere opgaver inden forøvrig tid begrænset af overenskomstens krav til forberedelse og individuel tid. Deter viceforstanderens synspunkt, at rammerne for overenskomsterne skal aftalespå centralt niveau. Hvis ikke centralaftalen åbner flere muligheder for at disponereover tiden, er det meget svært for ledelsen at påvirke forholdene.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
111
Øvrig tid – et skematisk overblikSkolens realiserede forbrug til øvrige opgaver var på 22.934 timer i 2009. Det142svarer til 12 bruttoårsværk eller 14 nettoårsværk Den største enkeltpost var:Individuel tid på 8.342 timer svarende til 36 % af forbruget under øvrig tid141
Normeringen i budgettet fremgår af de enkelte punkter i lokalaftalen. Med afsæt ilokalaftalen for andet halvår 2009 har Pluss nedenfor opdelt timebudgettet forøvrig tid i de kategorier, som er udviklet med henblik på at skabe overblik ogsammenlignelighed i den samlede analyse af øvrig tid.Helt overordnet falder den ene halvdel af timerne i basiskategorienElevrelateredeopgaver(35 %), og den anden halvdel falder i kategorienRammesættende opga-ver(65 %). Blandt de elevrelaterede opgaver er det underkategorienLæringsakti-143viteter,der fylder mest med 6.385 timer . Blandt de rammesættende opgaver erdet underkategorienMedarbejder- og kompetenceudvikling,som fylder mest med9.662 timer forbrugt i 2009. Denne kategori består for størstedelens vedkommen-de af timerne under individuel tid For mere detaljeret information henvises til over-sigten nedenfor.Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterTeamarbejdeUddannelsesvejledningEkskursioner og studieture til udlandetmv.LærerteamsBeskrivelserAnslået ca. 20 timer/lærerMax. 7,4 timer minus under-visningstimer40 timer/team/lærer/skoleår25 timer/lærer60 timer/skoleår/lærerBudget timer
Elevrelaterede opgaver
Nyetablerede teams, der fungerer i 1.semesterOpsøgende arbejde ifm. virksomhe-derneSubtotal
6.385Aftales løbende24040 timer/afdeling25 timer til planlægning, PR ogadm.701.3357.960
Udviklings- og projektarbejde
Forsøgsarbejde og udviklingsopgaverSubtotal
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
RevyUdlandsrejser for hele inst.KulturudvalgSubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)
De forbrugte timer blev oplyst på opgørelse udleveret ved interviewet.Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusiveferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.143I henhold til timeregnskab for VUC Thy Mors, 2009.142
141
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
112
Øvrig tid2009/2010Pædagogisk administrativeopgaverAktiviteterPæd. rådsmøder og personalemøderPæd. MedarbejderForberedelse og deltagelse i pæd.udvalgPædagogisk råd – formandPædagogisk råd – næstformandSamarbejde og koordinering i OBU-afdelingenFagudvalgsmøderØvrige udvalgsmøderFaggruppeformændProjektledelseTutor til nyansattePæd. IT-vejledning20/10 timer afhængigt af fagEfter aftale5 timer/tutor/nyansat1.250 timer x 0,85602.156Medgået tid + transporttidAftalt tidsforbrug x 0,8514425 timer/lærer1454 timer/best.medlem/mødeInkl. værksted og bogkælder,225 timer x 0,85191650Medgået tid17BeskrivelserMedgået tid + transporttid150 timer x 0,8515 timer/lærer60 timer x 0,8520 timer x 0,8551Budget timer
Rammesættende opgaver
Pæd. IT-funktion OBUSubtotal
Organisatorisk administrativeopgaver
Lærerforsamlinger og husmøderTilsyn med samlingerAndre opgaverBestyrelsesarbejdeBiblioteksfunktionTillidsrepræsentantTR-suppleantTværinstitutionelle og regionale ud-valg o. lign.Adm. og pæd. bistand til ledelsenTransporttid
Mødedeltagelse efter medgåettidMedgået tid + transporttidAftales30 min. i bil til andre afdelingerend hovedarbejdsstedet. Vedoff. transport: Planmæssig tid+ gangtid mellem bus ogarbejdsplads
275
Subtotal
3.156Max. 2 netværk og max. 10timer/netværk/lærer. Medgåettid
Medarbejder- og kompetence-udvikling
Faglige netværk ift. kompetenceudvik-lingIndividuel tid
Faktoren på 0,85 er fastsat (i OK) under hensyntagen til, at der for lærere, der varetager særligefunktioner, også gælder individuel tid på 375 timer årligt.145Fx administration af dagbøger, indberetninger til administrationen, administration af telefonkæder,henvendelser til og fra uddannelsesvejledningen, medarbejdersamtaler, kursusansøgninger, bogadmi-nistration og udarbejdelse af undervisningsmaterialer.
144
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
113
Øvrig tid2009/2010AktiviteterEfter- og videreuddannelseBeskrivelserEksternat: Kursustid + trans-porttidInternat: Kursustid + transport.Mellemliggende dage: 7,4 timerVentetid ifm. off. transport max.2 timerPædagogiske dageSubtotalTotal (rammesættende opgaver)I altMax. 7,4 timer/dag + transport-tid759.66214.97422.934Budget timer
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
114
Case 17: Professionshøjskolen UCC – Læreruddan-nelsen ZahleLæreruddannelsen Zahle er placeret centralt i København og er kendetegnet ved,at institutionen tiltrækker en stor gruppe af studerende. Derudover har Zahle etstort udbud af uddannelsesretninger og optager hvert år i samarbejde med lærer-146uddannelsen Blaagaard/KDAS stort set alle ansøgere .Læreruddannelsen Zahle er en afdeling i regi af Professionshøjskolen UCC. Pro-147fessionshøjskolen har udover Læreruddannelsen også en Pædagoguddannel-148149se , Tegnsprogstolkeuddannelse, Tekstilformidleruddannelse, PAU (pædago-gisk assistent), Sygeplejerskeuddannelse og en Afspændingspædagoguddannel-se.Faktaboks for Professionshøjskolen UCC og Læreruddannelsen Zahle:Antal lærerårsværk på Læreruddannelsen Zahle:Antal elevårsværk på Læreruddannelsen Zahle:Antal klasser på Læreruddannelsen Zahle:841.32554
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidLedelsen på læreruddannelsen Zahle peger på, at der i kølvandet på etableringenaf Professionshøjskolen UCC er gennemført en proces med udvikling af et aftale-hierarki, der kan bidrage til at skabe gennemsigtighed og ensartethed vedrørendearbejdstidsforhold for den samlede professionshøjskole. Derfor opererer Lærerud-dannelsen Zahle med et aftalehierarki med i alt tre aftaler om arbejdstid:A.UCC fællesaftale om fordeling af arbejdstid på opgaver 2009-2010.B.UCC afdelingsaftale for grunduddannelserne – undervisere 2009-2010.Aftalen gælder for Læreruddannelsen Zahle, Pædagoguddannelsen Kø-benhavn/Gentofte, Tegnsprogstolkeuddannelsen og Tekstilformidlerud-dannelsen.C.UCC afdelingsaftale for grunduddannelserne – undervisere 2009-2010.Aftalen gælder for Læreruddannelsen Zahle.Aftale A(fællesaftalen) er en central rammeaftale for UCC, som indeholder over-ordnede principper for arbejdets tilrettelæggelse. Ledelsen peger på, at den stør-ste ændring for Læreruddannelsen Zahle er et spring fra at fordele lærernes ar-150bejdstimeressourcer med gennemsnitligt 75 % til undervisningsformål til nu atbruge højest 80 % af den samlede arbejdstimeressource til undervisningsformål.De resterende min. 20 % fordeles som beskrevet nedenfor.
Interview med uddannelsesleder for Læreruddannelsen Zahle, tillidsrepræsentanten og to undervi-sere.147I alt findes der tre læreruddannelsessteder i regi af Professionshøjskolen UCC.148I alt findes der seks pædagoguddannelsessteder i regi af Professionshøjskolen UCC.149I alt findes der to PAU uddannelsessteder i regi af Professionshøjskolen UCC.150I definitionen af undervisningsformål er indeholdt: undervisning (A-tid), forberedelse og efterbehand-ling (B-tid), eksamen, censur (internt og eksternt), praktik og kliniske besøg (C-tid), og pædagogiske ogadministrative funktioner såsom tillidshverv, praktikkoordinator og samarbejdsudvalgsarbejde (F-tid).
146
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
115
Den beregnede årsnorm udgør på Læreruddannelsen Zahle 1.643 timer. Ud af de1.643 timer skal:Minimum 10 % gå til D-tid , svarende til 164,3 timer. Herunder ligger 60timer til individuel kompetenceudvikling, som den enkelte underviser selvråder over152Minimum 5 % gå til E-tid , svarende til 82,2 timer. Herunder 80 timer tilafholdelse af møder.153Minimum 5 % gå til U-tid , svarende til 82,2 timer, som skal anvendes påenten D- eller E-tid.151
Ledelsen anslår den samlede arbejdstid for alle undervisere på LæreruddannelsenZahle til at være på 138.000 timer. Divideres dette med årsnormen på 1.643 timer,så kan det samlede antal lærerårsværk opgøres til 84. Herfra kan de 20 % til øvri-ge opgaver opgøres til følgende:D-tid udgør 13.800 timerE-tid udgør 6.900 timerU-tid udgør 6.900 timer
Lægges disse tal sammen, udgør det samlede timetal for D-, E- og U-tid 27.600154timer svarende til 14,3 bruttoårsværk og 16,6 nettoårsværk . Hertil skal læggesF-tiden. F-tiden ligger som en del af de 80 % af den samlede arbejdstid til under-visningsformål, og den er ikke mulig at uddrage herfra, da der ikke ligger en pro-centvis fordeling.Aftale A lægger op til, at de enkelte uddannelser på egen hånd udmønter og for-deler timer til forskellige aktiviteter og funktioner i øvrig tid. Det påpeges i aftalen,at ledelsen skal sikre, at medarbejderne har ”tilstrækkelig tid til elektronisk kom-munikation af organisatorisk karakter”.Aftale Bindeholder en overordnet ramme for arbejdstiden og er et forsøg på atharmonisere og ensarte de forskellige uddannelsers arbejdstid. Hvad angår øvrigtid og opgaver i tilknytning hertil, lægges der op til generelle rammer med individu-el udmøntning. Både ledelse og tillidsrepræsentant fortæller, at aftale B har væreten vanskelig aftale at forhandle på plads. Grunden hertil er, at omregningsfakto-ren, som benyttes til at fastslå forberedelsestiden i forhold til undervisningen, ikkevar ens på de forskellige uddannelser. Læreruddannelsens faktor var højere, ogde har ikke ønsket at sætte den ned. Omregningsfaktoren endte derfor med atvære uændret for Læreruddannelsen Zahle, mens den for de øvrige uddannelserblev hævet til et tilsvarende niveau. Tillidsrepræsentanten fortæller i forlængelseheraf, at de er i dialog med andre læreruddannelser om, hvordan de har grebetforhandlingerne an, og hvilken faktor de er endt med.D-tid defineres som innovations- og udviklingsopgaver, deltagelse i organisatorisk læring (fx vi-densnetværk, samarbejde i UCC og pædagogiske dage) og fælles og/eller individuel kompetenceud-vikling.152E-tid defineres som tid til møder og arrangementer af fælles/organisatorisk karakter og pædagogiskadministrative opgaver.153U-tid defineres som udisponeret tid. Dvs. at timerne ikke på forhånd er fordelt. Dog skal timernebruges til enten D- eller E-tid og må ikke bruges til fx mere undervisning.154Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusiveferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.151
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
116
En af de større ændringer i forhold til tidligere er, at aldersreduktionen, som nogetnyt, er fjernet på Professionshøjskolen UCC. Ledelsen oplever ikke, at dette hargivet anledning til modstand eller frustration hos medarbejderne. Ligeledes omta-ler de to undervisere ikke fjernelsen af aldersreduktion som et problem. Tværtimodpeger underviserne på, at undervisere på 60 år i dag ikke kan anses som svageog nedslidte – faktorer som ellers kunne være et argument for at bibeholde alders-reduktionen.Aftale Cindeholder den konkrete udmøntning af aftale A og B på Læreruddannel-sen Zahle. Dog er der i aftale C ikke afsat timer til alle opgaver i øvrig tid. I bilagettil aftale C ”Pædagogiske og administrative funktioner i 2009/2010” kan opgaverne155for E- og F-tid ses. D-tiden, som blandt andet indeholder udviklings- og innova-tionsprojekter, anslår ledelsen bruges således, at 68 % af de afsatte 13.800 timerbruges på igangsatte udviklingsprojekter og de resterende 32 % bruges på indivi-156duel kompetenceudvikling for underviserne. Blandt de største enkeltposter ibilaget (E- og F-tid) er praktiklederfunktionerne på i alt 2.370 timer (fordelt på treundervisere) og IT-vejleder funktionen på 1.000 timer. Den største enkeltpost for157D-tid er den individuelle kompetenceudvikling på 4.416 timer. Hertil har ledelsenbevilget 424.468 kr. til de forskellige kurser og uddannelser, som lærerne bruger158deres individuelle kompetenceudvikling på.
Ledelsens råderumLedelsen peger på, at den tidligere aftale for Læreruddannelsen Zahle efterlod etstørre råderum, fordi den var mere fleksibel. Om den nye aftale fortæller ledelsen,at ”umiddelbart er det en god idé med de ensartede vilkår på tværs af uddannel-serne, men det bliver på bekostning af fleksibiliteten på lokalt plan”. I den nye afta-le fordeles budgettimer i højere grad pr. medarbejder og ikke som puljer. Det vilsige, at timerne låses, og en faglig satsning, som kun involverer et udvalg af un-dervisere, bliver vanskelig at etablere, fortæller ledelsen. Ledelsen forventer, atlokalaftalen vil blive ændret, næste gang den skal forhandles.Derudover påpeger ledelsen, at 80/20 fordelingen er meget ufleksibel. Ledelsenproblematiserer videre, at de 5 % U-tid (udisponeret tid) ikke kan bruges på ek-sempelvis mere undervisning, men nødvendigvis skal gå til D- og E-tid. Af sammegrund har ledelsen været nødsaget til kun at disponere med 75 % af underviser-nes arbejdstid for derved at opnå en vis fleksibilitet, hvis uforudsete opgaver op-står, eller ekstra undervisning er påkrævet. I forlængelse heraf udtrykker ledelsenen bekymring for, om timefordelingen på længere sigt kan fremme en kultur, hvorinitiativerne fra underviserne reduceres, bl.a. fordi de 5 % gives til U-tid uanset,om underviseren får/har opgaver eller ej.Derudover udtrykker ledelsen en bekymring for, at den stramme tidsstyring, somledelsen peger på både ligger i den gamle og den nye aftale, også kan have ennegativ effekt, hvor undervisere og ledelse bliver meget timestyrede og timefoku-serede. Tillidsrepræsentanten fortæller, at nogle medarbejdere er meget påpasse-lige med at regne deres arbejdstid efter helt ned til minuttet. Andre medarbejdereer med tillidsrepræsentantens ord mere ”loyale” over for den opgave, der skal155156
Her drejer det sig om E-tids opgaver på under 200 timer og F-tid på over 200 timer.Ledelsen har udleveret Excelark, som viser, hvilke udviklingsprojekter der er sat i værk.157Tallet er fundet ved at tage 32 % af de 13.800 timer til D-tid.158Ledelsen har udleveret en oversigt over den individuelle kompetenceudvikling for budgetåret 2009.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
117
løses, og bruger derfor den tid, de anser for nødvendig, til at løse opgaven profes-sionelt.Underviserne peger i modsætningen til ledelsen på, at den nuværende praksis iforhold til øvrig tid er meget fleksibel. Yderligere er det oplevelsen, at der er enstor grad af frihed i deres arbejde, som værdsættes. Samtidig gør undervisernedet klart, at flertallet af underviserne ikke tæller deres timer minutiøst, men der-imod er drevet af interesse. ”Hvis jeg er på et projekt, som jeg synes er spænden-de, så bruger jeg ofte mere tid, end hvad der er påregnet. Omvendt så har jegopgaver, hvor jeg har oparbejdet en stor rutine, og her kan jeg så bruge mindre tid– det er det indre regnestykke”, lyder det fra underviserne.Generelt fortæller både ledelsen, tillidsrepræsentanten og underviserne, at deresindbyrdes forhold er præget af samarbejde og velvilje.I forhold til opgaver, der kan mindskes eller helt fjernes, så peger ledelsen på, atbl.a. kommunikationen og planlægningen i forhold til praktikstederne er noget,som kunne varetages af andre. I dag beskæftiger tre undervisere sig med praktik-ledelse, og omfanget af opgaven, vurderer ledelsen, svarer til ca. 2 årsværk. Menikke alle er enige i, at opgaven kan varetages af andre. Årsagen er, at opgavenopfattes som væsentlig i bibeholdelsen af den nære kontakt til praktikstederne.Hvad angår skemalægning, så er ledelsen mindre tilbøjelig til at lade denne typeaf opgave overgå til anden faggruppe, idet det også anses for at være et spørgs-mål om pædagogik, når et professionelt uddannelsesforløb skal tilrettelægges.Ledelsen påpeger, at bekendtgørelserne i høj grad påvirker dagligdagen. Opstil-ling af nye studieordninger og nye tiltag i forhold til uddannelserne er ifølge ledel-sen eksempler på dette. Bekendtgørelserne indeholder desuden anbefalede vej-ledninger om, hvor mangle lektioner et fag bør have, og hvor meget vejledning enelev bør tildeles. Disse vejledninger følger Læreruddannelsen Zahle, og derforbliver de også regulerende i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet. Men bekendt-gørelserne har ingen indflydelse i forhold til øvrig tid, lyder det fra ledelsen.
Øvrig tid – et skematisk overblikMed afsæt i bilaget ”Pædagogiske og administrative funktioner i 2009/2010”, aftaleC og udleverede Excelark om udviklingsprojekter har Pluss nedenfor opdelt opga-verne i ”Øvrig tid” i de kategorier, som er udviklet med henblik på at skabe overblikog sammenlignelighed i den samlede analyse af øvrig tid.Som tidligere nævnt har det ikke været muligt at få et overblik over timebudgettetfor alle opgaver i øvrig tid, og derfor er det samlede timebudget for øvrige opgaverikke opgjort. Nedenstående skema viser således primært den kvalitative inddelingaf opgaverne. Her ses det bl.a., at udviklings- og projektarbejde og medarbejder-og kompetenceudvikling er en stor del af Læreruddannelsen Zahles øvrig tid. Formere detaljeret information om opgavernes indhold og substans henvises til ne-denstående skema.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
118
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterPraktikfaglig vejledning, 1.-3.årgangPraktikfaglig vejledning, 4.årgangOnsdagslaboratoriumBeskrivelser5 timer pr. praktikgruppe2,5 timer pr. praktikgruppeUnderviserne hjælper eleverne mednaturfaglige eksperimenter120Budget timer
Udviklings- og projektarbejde
Deltagelse i globaliseringspro-jekterUdvikling i Blended LearningUdvikling af differentieredeundervisningsformerUdvikling af fagenes indholdDeltagelse i interne og eksterneudviklings- og forskningsprojekterDeltagelse i eksterne udviklings-projekter uden ekstern finansie-ringUdvikling af internationalt modulUdvikling af studieordninger
Elevrelaterede opgaver
Udvikling af studiemiljøStudier i praksis/feltstudierUdviklingsprojekt, som styrker læ-rernes indsigt i folkeskolen og sam-arbejdet med folkeskolenUdvikling af samarbejdsaftaler medskoler og kommuner, fx om praktik
PartnerskabsgruppenProjektstyring og administrationUniversitetssamarbejde med KUAkademisk toning med RUC
Kursus for studerende, som evt.ønsker at skifte spor og fortsættestudierne på RUCPartnerskabsaftale, hvor studerendekombinerer studierne på Zahle medtrainee-ansættelse på en skoleBeskrivelse af/forskning på partner-skabsaftale om trainee-forløb medGentofte Kommune
Trainee-forløb
Følgeforskning Gentofte
Netbaseret uddannelseNy lærer i folkeskolenKvalificering af 0,1 samarbejdePortfolio i naturfagEt samarbejde mellem linjefag ogpædagogiske fag i læreruddannelsenUndervisere skriver logbog for un-dervisningen af en klasse, som kanbruges af næste underviser350300350
Lærerudd. med medier
1.0002 timer5 timer
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
DimissionDelt. i dimissionsfest med stude-rende
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
119
Øvrig tid2009/2010AktiviteterKIZZOnsdagsforumBeskrivelserEn kulturel forening, der arrangererkulturelle og faglige arrangementer2 undervisere á 100 timer. Førsteonsdag i hver måned arrangeres deren samling, hvor studerende bl.a. fårinformation om studietBudget timer75200
Total (elevrelaterede opgaver)
-4 møder á 2 timer17013010570
Pædagogisk administrativeopgaver
Pædagogisk råds møderFagkoordinator i Pæd.Fagkoordinator i danskFagkoordinator i matematikFagkoordinator i billedkunst,biologi, dansk som andet sprog,engelsk, fysik/kemi, historie,hjemkundskab, idræt, KLM159Fagkoordinator i fransk, hånd-arbejde og tyskSærlige fagydelserHoldkoordinator 1. årgangHoldkoordinator 2. årgang
609 undervisere x 30 timer12 undervisere x 30 timer1 koordinator pr. hold12 undervisere x 30 timer1 koordinator pr. hold12 undervisere x 30 timer1 koordinator pr. hold65601001.27060050010 lærere á 10 timer500Læseprojekt: 100 timer, Tværprofes-sionelt element: 100 timer og Tvær-fagligt forløb på 3. årgang: 100 timer300270
Rammesættende opgaver
Holdkoordinator 3. årgangKoordinering musikKoordinering idræt + svømningKoordinering Institut for Idræt(IFI)PraktiklederPraktikleder 1.-2. årgangPraktikleder meritPraktiksamarbejde 4. årgangStudievejledningPlanlægning af tværfagligeforløbAdjunktvejledningDeltagelse i vidensnetværkSamarbejde i UCCLektorvejledning
40
Op til 40 timer, som den enkelteadjunkt kan råde over til vejledning.Adjunkten indberetter de konkreteanvendte timer til den lokale ledelse.De 40 timer går til vejlederen
159
KLM: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
120
Øvrig tid2009/2010Organisatorisk administrativeopgaverAktiviteterMedarbejdermødeMeritrådsmødeFællesmøde ifm. studiestartInformationsmøde for potentiellestuderendeLæsning og besvarelse af admi-nistrative mails, nyhedsbreve oganden skriftlig kommunikationInternational koordinatorKommunikationsmedarbejderSkema/hold/lokalerIT-vejlederFU medlemmerTRSikkerhedsrepræsentant3 undervisere x 70 timerSkemalægningsopgaveBeskrivelser2 møder á 2 timer2 møder á 2 timer4 timer pr. deltager3 aftener á 2 timerSvarende til gennemsnitlig én timepr. uge pr. underviserSamarbejde med udenlandskeskoler og studerende5005005001.00021080050Budget timer
Medarbejder- og kompetence-udvikling
Kompetenceudvikling til løsningaf opgaver, der ikke er under-visningsrelateredeFaggruppekonferencerFælles kompetenceudviklingTisvildedage 2 x 7,4 timer pr. under-viser og implementering af interakti-ve tavler: faglig kompetenceudvikling3 timer pr. underviser, erfaringsud-veksling 3 timer pr. underviserDer afsættes min. 60 timer til individu-el kompetenceudvikling, som medar-bejderen skal kunne redegøre for, fxved MUSTo pædagogiske dage pr. underviserá 7 timerDer gives 75 t. hvert år i 4 år, heriindgår det obligatoriske forløb. Ledel-sen forpligter sig til at sikre, at adjunk-terne deltager i udviklingsarbejde ogefter- og videreuddannelsesopgaver754.416
Individuel kompetenceudvikling
Pædagogiske dageLektorkvalificering
Lektorkvalificering af adjunktan-satteTotal (rammesættende opgaver)I alt
--
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
121
Case 18: UC Syd – Læreruddannelsen i HaderslevLæreruddannelsen i Haderslev er en del af UC Syd, der ved årsskiftet 2010 erfusioneret med UC Vest til det nye UC Syd. Fusionen har endnu ikke fået betyd-160ning for lokalaftalerne og arbejdstilrettelæggelsen.Som et særkende fremhæves den store andel af netstuderende. I 2001/2002 star-tede læreruddannelsen en netbaseret læreruddannelse, der har vist sig at være såefterspurgt, at Læreruddannelsen i Haderslev nu er den største målt på antal læ-rerstuderende, når der ses bort fra læreruddannelserne i de store universitetsbyer.Ca. to-tredjedele af deres elever følger ”den almindelige læreruddannelse”, mensden sidste tredjedel er netstuderende.Fakta om Læreruddannelsen i Haderslev (skoleåret 2009/2010)Antal årselever:Antal lærere:Antal årsværk, lærere:Antal klasser:754504055
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidDer foreligger en personalehåndbog for hele UC Syd, og denne indeholder prin-cipperne for arbejdstiden i forhold til øvrig tid, som på UC Syd benævnes P/A tid(pædagogisk-administrativ tid). I tillæg hertil er der udarbejdet en rammeaftalegældende for bl.a. undervisere på læreruddannelsen på UC Syd, ligesom tillidsre-præsentanterne har udarbejdet et ”uformelt papir”, der udspecificerer typiske P/Aopgaver. Papiret anvendes af såvel ledelse som lærere som nogle uformelle ret-ningslinjer. Lokalaftalerne styrer den daglige praksis, mens det centralt fastsatteses som noget, der omhandler mere generelle forhold såsom eksempelvis barsel.Under alle interview fremhæves det, at et særligt kendetegn for aftalekompleksetved UC Syd er, at der arbejdes med fleksibel arbejdstilrettelæggelse. I det liggerder, at der arbejdes med en ”buffer”, hvor der i forhold til en normal fuldtidsstillingkan afviges med op til 100 arbejdstimer årligt. En afvigelse på under 100 timeranses som normal arbejdstilrettelæggelse. Hvis der afviges med mere end 100timer, skal der opmærksomhed på udsvinget i planlægningen af det kommendestudieår. Rent praktisk betyder opmærksomheden, at enten lederen eller undervi-seren tager initiativ til et møde om, hvad der kan gøres i forhold til det afvigendetimetal. Dette sker typisk i forbindelse med de to årlige timeopgørelser ved seme-sterafslutning, men kan også forekomme i løbet af året. Er afvigelsen større end222 timer, skal der træffes foranstaltninger for at nedbringe afvigelsen. Helt kon-kret betyder den fleksible arbejdstilrettelæggelse, at der ikke anvendes overtidsbe-taling.Der opgøres stadig over/undertid, som henføres mellem årene. Fra såvel ledelsesom undervisere udtrykkes der tilfredshed med denne ordning, idet holdningen er,at der opnås fleksibilitet og en vis grad af jobsikkerhed.160
Casebeskrivelsen bygger på interview med en afdelingsleder, to undervisere og en tillidsrepræsen-tant.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
122
Udgangspunktet er en planlægningsnorm på 1.421 timer til undervisningresterende del af arbejdstiden er P/A tid.
161
. Den
I rammeaftalen for UC Syd er der afsat 222 arbejdstimer til P/A tid pr. underviser,som er ansat på fuld tid og ikke varetager administrative hverv. Tiden fordeles tilfølgende formål:Kvalitetssikring og udvikling: 122 arbejdstimerMøder og repræsentative formål: 50 arbejdstimerKompetenceudvikling: 50 timer.
Kun puljen til kvalitetssikring og udvikling er yderligere udspecificeret i personale-håndbogen/rammeaftalen. Heraf fremgår det, at det helt overordnet forventes, atder bruges tid til løbende kvalitetssikring (herunder undervisningsevaluering ogdeltagelse i centralt fastsatte kvalitetssikringsprojekter) samt udviklingsprojekter(på den enkelte uddannelse, på tværs af uddannelser ved UC Syd og med andreuddannelsesinstitutioner).I forhold til deltagelse i efter- og videreuddannelse anvender underviserne deres”fritid” til aktiviteter, der tager mere end de på forhånd tildelte 50 timer. Til udarbej-delse af masterafhandlinger tildeles dog yderligere 150 timer. Der afsættes ligele-des yderligere arbejdstid til udarbejdelse af lektoransøgninger.De 222 timer er vejledende, og den fleksible arbejdstilrettelæggelse betyder, atP/A tiden også benævnes ”resttiden”. Den tid, som er til ”rest” efter tildeling afundervisning og andre særlige hverv, kan svinge fra år til år. Eksempelvis kan enunderviser et år have 300 P/A timer, mens der næste år er en resttid på 150 P/Atimer. Det er i princippet et regnskab, som aldrig ”går i nul”, men der er en fællesforståelse hos ledelse og undervisere om, at det i det store hele går op.Ledelsen anvender, hvad de benævner en ”tillidsbaseret akkordtilgang”. Dermedmenes der, at der ikke er krav om tidsregistrering af forbruget af P/A tid, men le-delsen har ret til at bede om en opgørelse over den forbrugte tid. I aftalerne er detformuleret således, at ”Denenkelte medarbejder dokumenterer ved de årligemedarbejderudviklingssamtaler, hvorledes arbejdstimerne har været anvendt. Itilfælde af at det ikke kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at det afsatte time-tal er anvendt efter formålet, kan arbejdstimetallet til det pågældende formål efter162drøftelse med tillidsrepræsentanten reduceres .På læreruddannelsen i Haderslev har de aldrig oplevet at reducere i det tildeltetimetal på 222 timer. Er der undervisere, som ikke anvender den fuldt afsatte P/Atid, følges der ikke systematisk op på det. Ulemperne ved at skulle indføre yderli-gere registrering og kontrol for at kunne indfange eventuelle undervisere, som ikkeanvender den fulde P/A tid, vurderer ledelsen som værende store ud fra en ”cost-benefit” analyse (både i forhold til administration og stemningsmæssigt). I forholdDer er korrigeret for ferie, særlige feriedage, søgnedage og helligdage mv. Et bruttoårsværk er isamtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusive ferie. Et nettoårsværk erdefineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet i januar 2008 – ”RambøllManagements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårsværk fremkommer ved, atferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.162Personalehåndbog for medarbejdere på UC Syd. 2008. Bilag 7.3, s. 52. Enslydende med rammeaf-talen hvad angår P/A tid161
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
123
til P/A timernes tredeling fungerer det ifølge underviserne i praksis som en samletpulje, hvor P/A tiden tænkes som en samlet masse og ikke som tre timetildelingertil forskellige aktivitetstyper. En underviser beskriver P/A tiden således: ”Det er enramme, som vi selv udfylder. Adfærden styres ikke i stor grad efter timeantallet”.Ved særlige indsatser eller andet, som skønnes at ligge ud over den på forhåndfastlagte P/A tid, kan der anmodes om tildeling af ekstra timer. Tidligere var detsådan, at der i den årlige planlægning blev tilbageholdt et antal timer til særligeindsatser, men det blev i praksis til ”nogle timer vi skal have brugt”, og derfor erman gået bort fra denne tilgang. I stedet laves der i planlægningen af skoleåretbudgetmæssigt nogle rammer, således at der kan bevilliges ekstra timer efterbehov. Hos såvel ledelse som undervisere beror tildelingen af ekstra timer på etskøn af, hvorvidt indsatsen allerede er indeholdt i den på forhånd tildelte P/A tid,eller hvorvidt det er en særlig indsats, hvortil der afsættes ekstra timer. Ledelsenbeslutter, hvornår der tildeles yderligere timer. Det nævnes i den forbindelse, at enaf fordelene ved akkordtilgangen er, at der ofte kan henvises til de allerede tildelteP/A timer, såfremt der bedes om ekstra ressourcer til en indsats.For ansatte, der udfører andre hverv end undervisning (og den afledte P/A tid),tildeles der yderligere akkorder: ”Aktiviteter,som forudsætter et større arbejdsom-fang, vil dog kunne udføres inden for den afsatte tid til undervisning, således atder sker en reduktion i den afsatte tid til undervisning svarende til den forventede163arbejdsmængde.”Opgavetyperne og det anslåede antal timer fremgår af detefterfølgende skematiske overblik. For de undervisere, som tildeles administrativehverv, reduceres P/A tiden forholdsmæssigt.Også fra undervisere/tillidsrepræsentantens side er der generelt stor opbakning tildet tillidsbaserede akkordsystem. Af ulemper nævnes to forhold.Det ene forholder, at det kan være svært for såvel ledelse som undervisere at styre, hvor mangetimer der egentlig benyttes af P/A puljerne. Det manglende overblik udspringerdels af, at ledelsen ikke laver egentlige opgørelser over forbruget af P/A tid, og atunderviserne glemmer at indrapportere såvel over- som undertid. Der er med an-dre ord ikke kultur for timetælleri fra nogle af parterne.Det andet forholder, at derkan opstå uklarhed om, hvilken indsats der forventes fra undervisernes side. Delskan det være svært for underviserne at prioritere, hvad der skal deltages i, og delskan det i nogle tilfælde blive uklart, hvad der forventes leveret. Som eksempelnævnes praktikrelateret arbejde, som er en del af P/A tiden, men hvor det ikke stårklart for underviserne, hvad der forventes. Det kan betyde, at det bliver personligevurderinger af, hvordan rammerne udfyldes, der styrer indsatsen. Dermed kan dervære forskelle i det, der tilbydes de studerende.
Ledelsens råderumLedelsen betegner råderummet som passende. Den tillidsbaserede tilgang beskri-ves som værende fleksibel og hensigtsmæssig, da den ifølge ledelsen sikrer, athverdagen er velfungerende bl.a. ved, at der ikke bruges meget tid på registreringog kontrol. Yderligere har ledelsen et godt råderum i forhold til den årlige planlæg-ning af timefordelingen til undervisning mv. I forhold til den type af undervisere, dehar på læreruddannelsen, giver det et godt arbejdsklima. For ledelsen betyderakkordtildelingen, at der ofte kan henvises til, at en (eventuel ny) indsats alleredeer indeholdt i den afsatte P/A-tid.Personalehåndbog for medarbejdere på UC Syd. 2008. Bilag 7.3, s. 52. Enslydende med rammeaf-talen hvad angår P/A tid.163
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
124
Fra såvel ledelse som undervisere beskrives effekterne af akkordtildelingen af P/Atid med ord som ”dynamik” og ”frivillighed” som bærende principper.I forbindelse med tidsforbruget nævner ledelsen i øvrigt, at der i den seneste revi-sion af rammeaftalen blev indført en note om, at omregningsfaktoren (forberedel-sesfaktoren) skal forstås bredere end den direkte forberedelse til den enkelte lek-tion. Det har betydet, at der i mindre grad end tidligere tildeles relativt små time-puljer til løsning af konkrete opgaver. Dette sker, fordi der oftere kan henvises til,at timerne allerede er indeholdt i omregningsfaktoren. Ledelsen beskriver det så-ledes, at de med aftalen har fået skabt en ”bagatelgrænse” for timetildeling.
Øvrig tid – opgavetyperI kraft af den puljebaserede tilgang og manglen på timeregistrering er det ikkemuligt at detailopdele P/A tiden i de kategorier, som Pluss har udviklet for at skabeoverblik og sammenlignelighed i den samlede analyse af øvrig tid. Ledelsen an-slår, at af den samlede P/A tid fylder deElevrelaterede opgaveromkring 30 %,mens deRammesættende opgaverfylder omkring 70 %. I de rammesættendeopgaver udgør kompetenceudvikling og pædagogisk-administrative opgaver destørste poster.Med afsæt i de kategorier, som er udviklet med henblik på at skabe overblik ogsammenlignelighed i den samlede analyse af øvrig tid, og de opgaver, som kankategoriseres som øvrig tid på læreruddannelsen i Haderslev, fremkommer ne-denstående fordeling af opgavetyper. Udspecificeringen af opgaver stammer fra etpapir udleveret af tillidsrepræsentanten samt personalehåndbogen/rammeaftalen,hvoraf særlige funktionsområder fremgår.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
125
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterStudieture164BeskrivelserBudget timerDel af de 122 timertil kvalitetssikring ogudviklingHoldlærer 60 timerØvrige lærere10 timer
Teamsamarbejde
Udviklings- og projektarbejdeElevrelaterede opgaver
Kvalitetssikring og implementering afny uddannelse/studieordningUdviklingsarbejde i mindre omfang(efter godkendelse)Mindre projekter/projektgrupperDel af de 122 timertil kvalitetssikring ogudviklingAfsatte timetal varie-rer
Deltagelse i videncenterdagDeltagelse i større udviklingsprojekter*
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
DimissionsfesterVelkomst af nye studerendeDeltagelse i Åbent Hus arrangementerDel af de 50 timer tilmøder og repræsen-tative formålAnslået 30 % af P/A tiden
Total (elevrelaterede opgaver)
Pædagogisk administrativeopgaver
Pædagogisk forumMedarbejderforsamlingInterne faglige foraDel af de 50 timer tilmøder og repræsen-tative formålDel af de 122 timertil kvalitetssikring ogudvikling
Intro ugen i august
Rammesættende opgaver
Mødedeltagelse i uddannelsesudval-getStudievejleder og praktikvejleder*Til studievejledningafsættes ca. etårsværk, dækkerflere uddannelserCa. 125 timer årligt
Lærerrådsformand*
Organisatorisk administrativeopgaver
Deltagelse i ansættelsesudvalgMødedeltagelse i forretningsudvalg(samt ad hoc udvalg)Kvalitetssikring og afprøvning ogimplementering af evalueringsproce-durerKvalitetssikring og IT SMART boardLærerrådet: ad hoc udvalg (bachelor-emnegodkendelse mv.)Medarbejderforsamling, referentfunk-
164
Oplyst under interviewet. Fremgår ikke af tillidsrepræsentantens papir.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
126
Øvrig tid2009/2010Aktivitetertion og ad hoc udvalgAdministrativ ajourføring (administrati-ve mails, skema, Black-board, uge-brev mv.)Faglige hverv, fx tillidsrepræsentant*Del af de 122 timertil kvalitetssikring ogudviklingCa. 700 timer årligt,dækker flere uddan-nelserCa. 600 timer årligt,dækker flere uddan-nelserCa. 350 timer årligtBeskrivelserBudget timer
Skemalægning*
International koordinator*
Medarbejder- og kompetence-udvikling
Deltagelse i kurser, konferencer,seminarer mv. af kortere varighed (ef-ter ansøgning)Faglig ajourføringDel af 50 timer tilkompetenceudvik-ling
Kompetenceudvikling i et vist om-fang165Deltagelse i JanuardageMedarbejderudviklingssamtaler (MUS)Del af de 122 timertil kvalitetssikring ogudviklingAnslået 70 % af P/A tiden-
Total (rammesættende opgaver)I alt166* Er defineret som aktiviteter, som forudsætter et større arbejdsomfang, og hvor der sker en reduktion iden afsatte tid til undervisning og P/A-tid.
165
Det vurderes i det konkrete tilfælde, hvorvidt kompetenceudvikling går ud over de allerede tildeltetimer til P/A tid166Der er anslået andelen af P/A timer i de to hovedkategorier. Ledelsen finder det ikke meningsgiven-de at anslå den procentuelle fordeling i de seks underkategorier pga. store udsving mellem underviser-ne og år.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
127
Case 19: UC Syd – Pædagoguddannelsen i EsbjergPædagoguddannelsen i Esbjerg er en del af University College Vest, som 1.januar 2010 fusioneres med UC Syd til det nye UC Syddanmark. Fusionen havdepå interviewtidspunktet ingen praktisk betydning for lokalaftalerne og arbejdstilret-telæggelsen.Som et særkende for uddannelsen fremhæver ledelsen, at de ikke i samme gradsom andre anvender temaundervisning. De lægger primært vægt på fag. Som enudviklingstendens nævnes udnyttelse af synergien ved, at mange uddannelserligger på samme adresse. Dette giver muligheder for undervisere, der kan fungerepå tværs af uddannelsestyper.Fakta om Pædagoguddannelsen i Esbjerg (skoleåret 2009/2010)Antal studenterårsværk:Antal årsværk, undervisere:Antal undervisere:Antal hold:42522,993920167
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidLokalaftalen indeholder to dele:A.Fælles Lokalaftale University College Vest (september 2008). Denne afta-le gælder for alle uddannelser og undervisningsaktiviteter ved professi-onshøjskolen. Aftalen indeholder en fællesdel og en fakultetsbaseret del.Af sidstnævnte fremgår særlige områder, hvor det enkelte fakultet kanindgå supplerende aftaler som en del af den samlede aftale.B.Bilag 1 (Det Pædagogiske Fakultet) – aftale (oktober 2008). Heraf frem-går det, at der inden for en række områder er indgået decentrale aftalervedrørende tidsforbrug til opgavevaretagelsen.Den gennemsnitlige årsnorm for en fuldtidsunderviser udgør 1.643 arbejdstimer,der dog kan variere fra undervisningsår til undervisningsår afhængig af placering168af helligdage, aftaler om plustid mv. Konfrontationstimer med studerende udgøri gennemsnit 500 timer pr. underviser pr. år.Ledelsen fremhæver særligt tre puljer af øvrig tid, som har eller kan have indfly-delse på alle undervisere:1. Af den fælles lokalaftale fremgår det, at hver underviser årligt tildeles 150timer. Disse timer forhåndstildeles til deltagelse i ”interne og eksterne akti-viteter, herunder personalemøder, informationsmøder, lærermøder, lærer-rådsmøder, møder i uddannelsesudvalg, åbent hus arrangementer, offici-Casebeskrivelsen bygger på interview med en dekan, en administrativ medarbejder (skemalægger),to undervisere samt en tillidsrepræsentant.168Et bruttoårsværk er i samtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusiveferie. Et nettoårsværk er defineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet ijanuar 2008 – ”Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårs-værk fremkommer ved, at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.167
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
128
elle festlige lejligheder, pædagogiske dage”. Endvidere fremgår det, atunderviserne yderligere er forpligtede til at deltage i institutionel oriente-169ring og kommunikation via de etablerede kommunikationssystemer.2. Til alle undervisere afsættes der op til 111 timer til kompetenceudvikling –dette fungerer i indeværende skoleår som en forsøgsordning. Ledelsenhar ret til at disponere over 74 af timerne. I 2010 er det eksempelvis aftalt,at der afsættes 37 timer til IT-opkvalificering. Efter konkret aftale med le-delsen gives der mulighed for ”relevant dokumenteret kompetenceudvik-170ling og faglig udvikling eller interne udviklingsopgaver” . Timerne til kom-petenceudvikling beregnes efter medgået tid.3. Hvis ledelsen skønner et behov, kan der tildeles op til 37 timer pr. under-viser til fakultetstid. Fakultetstimerne anvendes til at udvikle synergi mel-lem de pædagogiske uddannelser. Som eksempel på benyttelse af fakul-tetstiden nævnes, at der i forbindelse med indførelsen af en ny IT-strategiblev holdt fælles introduktion for alle undervisere. Timerne til fakultetstidberegnes efter medgået tid.I tillæg til de tre ovenstående puljetildelinger gives der ekstra akkordtimer til enrække funktioner og aktiviteter – eksempelvis længerevarende uddannelsesforløbsom master- og kandidatuddannelser, understøttelse af de studerende i praktik ogstudieture. For nærmere detaljer se oversigten over de enkelte kategorier underøvrig tid.Af fordele ved den anvendte puljetilgang peger underviserne på, at den skaber ensmidig og velfungerende hverdag. Det nævnes som fleksibelt, at en lærer, der i enperiode har meget travlt med undervisning, kan drosle ned på øvrig tid opgaver –det beskrives som givende arbejdsglæde og fleksibilitet. Af ulemper nævner un-derviserne, at det kan være svært at gennemskue, hvad der skal leveres inden forpuljerne – hvor mange møder kan/skal man eksempelvis holde inden for institu-171tionstiden .
Ledelsens råderumLedelsen vurderer, at dens råderum er ”passende” – eksempelvis fremhæves, atledelsen kan disponere over to tredjedele af de 111 timer.Ledelsen oplever en vis ”ro” ved puljeprincippet, idet puljestørrelserne typisk bibe-holdes år efter år. Lokalaftalen og puljestørrelserne fylder ikke meget i bevidsthe-den i løbet af året. Erfaringen er, at underviserne er meget engagerede og siger jatil meget, og at det er svært at få underviserne til at sætte en grænse for engage-mentet.Vurderingen er, at tildelingen af timer til øvrig tid ville være sværere, hvis de ikkehavde puljer. Det økonomiske rationale ved puljerne er, at tildeling af en pulje aftimer – og derved ingen registrering af forbrugt tid – er billigere for institutionenend at skulle betale overtid. Oplevelsen hos ledelsen er, at de får meget for pen-gene ved den tillidsbaserede tilgang – den typiske underviser yder med andre ord169170
Fælles Lokalaftale, stk. 4.9.Fælles Lokalaftale, stk. 4.10.171Eksempelvis hvis en lærer underviser på flere uddannelser, så deltages der i mange flere møder,end hvis der kun undervises på en uddannelse. Puljestørrelsen er ens.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
129
ofte flere timer, end der er afsat i puljerne. Ledelsen vurderer det således: ”Jegtror den nuværende puljestørrelse er en ”win” situation for ledelsen. Medarbejder-ne siger aldrig nej. Hvis jeg satte underviserne til at tælle timer, ville jeg tabe pen-ge”.
Øvrig tid – et skematisk overblikI skemaet nedenfor er medtaget de øvrig tid aktiviteter, som fremgår af lokalafta-len. Bemærk, at de (eventuelt benyttede) 37 timer til fakultetstid og institutionstidikke fremgår eksplicit af nedenstående oversigt over de budgetterede timer.Ud over nedenstående aftales individuelt i forhold til den konkrete opgave.Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterAktiviteterUnderstøttelse af praktikBeskrivelserTil praktikbesøg, kommenteringved stillede praktikopgaver,samtaler, mails og transporttid.5 timer pr. studerende/praktik-periode50 timer pr. holdPlanlagt undervisning på studie-ture udløser normal forberedel-sesfaktor på 2,5.7,4 timer pr. døgnBudget timer2.061
Mentor og fastholdelsesvejledningStudierejser og studieture
545216
Elevrelaterede opgaver
Subtotal
2.822Aftale om udviklingsarbejdetræffes mellem ledelse ogMED-udvalg. Tidstildeling efterakkordprincippet. Der forlan-ges milepæle og afrapporte-ring og gives ikke timer til atskrive projektansøgninger.Gives kun efter medgået tid
Udviklings- og projektarbejde
Udviklings- og projektarbejde
Subtotal
2.593Bl.a. festlige lejlighederDel af 150 timer-5.415**5075Bl.a. møder i uddannelsesud-valgFørste og sidste år: 25 timerpr. årMellemliggende år: 15 timerpr. årDel af 150 timer25/15
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
InstitutionstidSubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)
Rammesættende opgaver
Pædagogisk administrativeopgaver
FagudvalgsformandFagudvalgsformand med samlingsan-svarInstitutionstidAdjunkttutorer/-vejledere
Subtotal
275**1.00040
Organisatorisk administrativeopgaver
International koordinatorTværprofessionskoordinator
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
130
Øvrig tid2009/2010AktiviteterIT/hjemmesideredaktionHoldkoordinatorInstitutionstidTillidsrepræsentantarbejdeSikkerhedsrepræsentantBestyrelsesarbejdeSubtotalPulje på 2 timer pr. medarb.37 timer pr. medarbejder-repræsentantBl.a. personalemøder oglærerrådsmøderBeskrivelserBudget timer20050Del af 150 timer300270741.934**100 timer pr.ECTS7,4 pr. døgnFørste og sidste år:45 timer årligtMellemliggende år:37 timer årligt45/37
Medarbejder- og kompetence-udvikling
Master- og kandidatuddannelserKonferencer og kurser mv.*Lektorkvalificering
SubtotalTotal (rammesættende opgaver)I alt* Op til 111 timer pr. år.** Ekskl. de timer, der bruges som en del af institutionstiden og eventuelt benyttede fakultetstimer.
6452.854**8.269**
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
131
Case 20: UC Syd – Pædagoguddannelsen i AabenraaPædagoguddannelsen i Aabenraa er en del af UC Syd, som i januar 2010 er fusi-oneret med UC Vest til det nye UC Syd. Fusionen havde på interviewtidspunktet172ingen praktisk betydning for lokalaftalerne og arbejdstilrettelæggelsen.Som særkende fremhæver ledelsen, at ca. 20 % af de studerende kommer fra detdanske mindretal syd for grænsen. Dertil kommer, at andelen af mandlige stude-rende og de studerendes alder er en smule højere end landsgennemsnittet forpædagoguddannelserne. Det nævnes også, at UC Syd tilbyder en delvis netbase-ret pædagoguddannelse.Fakta om Pædagoguddannelsen i Aabenraa (skoleåret 2009/2010)Antal studenterårsværk:Antal undervisere:Antal årsværk, undervisere:Antal hold:538302155 (stam- og linjehold)
Fra lokalaftale til regler og praksis for øvrig tidDer foreligger en personalehåndbog for hele UC Syd, og denne indeholder prin-cipperne for arbejdstiden – heriblandt også øvrig tid, som på UC Syd benævnesP/A tid (pædagogisk-administrativ tid). Principperne fremgår af ”Rammeaftalevedrørende arbejdstilrettelæggelse for adjunkter og lektorer samt andre undervise-re (overgangsordning) ved UC Syd med hovedbeskæftigelse ved læreruddannel-sen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og professionsbachelor-uddannelsen i ernæring og sundhed”. De afsnit, der vedrører opgaver kategorise-ret som øvrig tid, er sammenfaldende i personalehåndbogen og rammeaftalen.Særligt for UC Syd gælder, at der arbejdes med fleksibel arbejdstilrettelæggelse.I det ligger der, at der arbejdes med en ”buffer”, hvor der i forhold til en normalfuldtidsstilling kan afviges i op til 100 arbejdstimer årligt. En afvigelse på under 100timer anses som normal arbejdstilrettelæggelse. Hvis der afviges med mere end173100 timer, skal der opmærksomhed på udsvinget i planlægningen af det kom-mende studieår. Er afvigelsen større end 222 timer, skal der træffes foranstaltnin-ger for at nedbringe afvigelsen. Helt konkret betyder den fleksible arbejdstilrette-læggelse, at der ikke anvendes overtidsbetaling. Der opgøres resttid, som henfø-res mellem årene. Fra såvel ledelse som undervisere udtrykkes der tilfredshedmed denne ordning, idet holdningen er, at der opnås fleksibilitet bl.a. i forhold til, atsærlige opgaver, som kommer ind i løbet af året, kan tilfalde de undervisere, som174har interesse i/er mest kompetente til at løse dem.
172173
Casebeskrivelsen bygger på interview med studierektor, en tillidsrepræsentant samt to undervisere.Eksempelvis ved at reducere i timeantallet det kommende år.174Der nævnes af ledelsen specifikt et eksempel, hvor nogle kommuner bad pædagoguddannelsen omhjælp til at lave en praktikvejlederuddannelse.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
132
Udgangspunktet for en fuldtidsansat er en planlægningsnorm på 1.421 timer til175undervisning , herunder bl.a. forberedelse og vejledning m.v. Den resterende delaf arbejdstiden er P/A tid.I personalehåndbogen/rammeaftalen for UC Syd er der afsat 222 arbejdstimer tilP/A tid pr. underviser, som er ansat på fuld tid og ikke varetager administrativehverv. Tiden fordeles til følgende formål:Kvalitetssikring og udvikling: 122 arbejdstimer–Ledelsen nævner som typiske aktiviteter: Videncenteropgaver samtudvikling af uddannelsen. Dertil særlige dele af undervisernes egenefter- og videreuddannelse, der kommer ud over de 50 timer til kom-176petenceudvikling.Møder og repræsentative formål: 50 arbejdstimer–Ledelsen nævner som typiske aktiviteter: Møder i pædagogisk råd,dimissioner, åbent hus samt medarbejderråd.Kompetenceudvikling: 50 timer–Ledelsen nævner som typiske aktiviteter: Efteruddannelse som kurserog konferencer.
Kun puljen til kvalitetssikring og udvikling er yderligere udspecificeret i personale-håndbogen/rammeaftalen. Heraf fremgår det, at det helt overordnet forventes, atder bruges tid til løbende kvalitetssikring (herunder undervisningsevaluering ogdeltagelse i centralt fastsatte kvalitetssikringsprojekter) samt udviklingsprojekter(på den enkelte uddannelse, på tværs af uddannelser ved UC Syd og med andreuddannelsesinstitutioner).I forhold til de tre puljer fortæller ledelsen, at der ikke følges op over for medarbej-deren på de to gange 50 timer til møder og repræsentative formål samt kompe-tenceudvikling. De bygger grundlæggende på et tillidsforhold, der sammenlignesmed det, der gives ved en fast tildeling af tid til forberedelse.Ledelsen følger op på, hvad de 122 timer til kvalitetssikring og udvikling bliverbrugt til. Det sker under afholdelse af MUS-samtaler, der gennemføres en gangårligt. Princippet er, at der kan skæres i de tildelte 122 timer, hvis ledelsen skøn-ner, at timerne ikke anvendes. Ledelsen fortæller, at de har erfaring med at redu-cere i P/A tiden i tilfælde, hvor tiden ikke blev anvendt efter hensigten. Under in-terviewet fortæller underviserne, at der under MUS er en overordnet snak om akti-viteterne både bagud- og fremadrettet samt kvalitativt og kvantitativt. Tillidsrepræ-sentanten fortæller, at underviserne oplever, at ledelsen for tiden strammer op påpraksis vedrørende de 122 timer, idet der følges mere op under MUS-samtalerneend tidligere.
Der er korrigeret for ferie, særlige feriedage, søgnedage og helligdage m.v. Et bruttoårsværk er isamtlige overenskomster defineret som 1.924 årlige arbejdstimer, inklusive ferie. Et nettoårsværk erdefineret som 1.661,5 timer, jf. notat udarbejdet af Undervisningsministeriet i januar 2008 – ”RambøllManagements kortlægning af lærernes arbejdstid”. Størrelsen på et nettoårsværk fremkommer ved, atferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridagene ikke medregnes.176Helt konkret nævnes et uddannelsesforløb i samarbejde med andre University Colleges om ”Entre-prenørskab på kryds og tværs”.
175
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
133
Ud over ovenstående opfølgning under MUS-samtaler foregår der ikke opfølgningpå eller registrering af timeforbruget.Underviserne fortæller, at puljerne i dagligdagen tænkes som et samlet hele ogikke som tre adskilte puljer med forskelligt indhold. De oplever puljeprincippet somfleksibelt, bl.a. fordi det giver handlerum til udviklingsopgaver. Af ulemper vedordningen nævner underviserne, at det kan være svært at få bevilget yderligeretimer til særlig fordybelse/udviklingsprojekter, end der allerede er indeholdt i P/Atiden.FunktionsområderAf personalehåndbogen/rammeaftalen fremgår det, at der for en række særligefunktionsområder tildeles særlige akkorder. For de undervisere, som tildeles timertil funktionsområderne, reduceres de gennemsnitlige 1.421 timer afsat til under-visning. Ved alle funktioner, der tildeles mere end 74 timer pr. år, reduceres alletre puljer under P/A tiden med en andel svarende til funktionsområdets andel afårsnormen.Følgende funktionsområder nævnes i personalehåndbogen/rammeaftalen og afledelsen:Særlige hverv som studievejlederInternational koordinatorSkemalægning og pædagogisk administrationFaglige hverv; tillidsrepræsentant, suppleant for tillidsrepræsentantensamt sikkerhedsrepræsentantDeltagelse i større udviklingsprojekter, som er aftalt med den uddannel-sesansvarlige, hvor den ansatte har hovedbeskæftigelse–Efter konkret aftale. Som eksempel nævnes 450 timer til udvikling afkompetenceudviklingsforløb for net-undervisere.Særlige aktiviteter, som har til formål at øge gennemførselsprocenten, ogsom er aftalt med den uddannelsesansvarlige, hvor den ansatte har ho-vedbeskæftigelse.–Efter konkret aftale. Som eksempel nævnes behov for ekstra koordi-nering for at skabe sammenhæng i uddannelsen, typisk 30 timer pr.forløb/semester.
Ledelsens råderumLedelsen oplever, at der er et stort råderum, og at det er svært at forestille sig, atdet kan blive større. Man har valgt en fleksibel og tillidsbaseret tilgang til øvrig tidopgaver – ledelsen udtrykker det således: ”Jeg er glad for, at der ikke skal tællestimer, og at vi ikke banker folk ind i et klassisk lønmodtagerforhold”. Aftalegrundla-get vurderes som passende, og det vurderes, at det er en god aftale set fra ar-bejdsgiversynspunkt. Som et særkende ved aftalen fremhæver ledelsen, at aftalenom P/A tid betyder, at der kan fokuseres på faglighed og ikke på timer i tildeling afnye opgaver. Kvaliteten kommer således forud for et økonomisk fokus i opgave-løsningen. Såvel ledelse som tillidsrepræsentant fortæller, at underviserne pga. etstort engagement i flere tilfælde bruger flere timer på øvrige opgaver, end dertildeles i P/A tid.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
134
Øvrig tid – et skematisk overblikLedelsen har i nedenstående skematiske overblik givet en vurdering af, hvor storen andel af de 222 timer, en gennemsnitlig underviser anvender i de enkelte kate-gorier. Læringsaktiviteter honoreres ikke som P/A tid og fremgår derfor ikke ne-denfor. Overordnet set anslås det, at en gennemsnitlig underviser anvender om-kring 59 % af tiden på rammesættende opgaver (130 ud af 222 timer) og omkring41 % af tiden (92 ud af 222 timer) på studenterrelaterede opgaver.Ledelsens vurdering er, at en typisk underviser med 222 timer i P/A tid anvendertiden således:2009/2010LæringsaktiviteterUdviklings- og projektarbejdeAndet – herunder kulturskabendeaktiviteterTotalt (elevrelaterede opgaver)Rammesæt-tendeopgaver
Anslået tidsforbrug for en typisk un-derviser pr. årIkke indeholdt i P/A tidenCa. 80 timerCa. 12 timerCa. 92 timer – 41 % af den samlede P/A puljeCa. 45 timerCa. 40 timerCa. 45 timerCa. 130 timer – 59 % af den samlede P/Apulje222 timer
Elevrelateredeopgaver
Pædagogisk administrative opgaverOrganisatorisk administrative opgaverMedarbejder- og kompetenceudviklingTotalt (rammesættende opgaver)I alt
P/A tid på pædagoguddannelsen som samlet hele – med indplacering af de typi-ske opgaver, som ledelsen nævner under de tre puljer af tid, og de særlige funkti-onsområder – opdelt i de kategorier, som er udviklet for at skabe overblik ogsammenlignelighed i forhold til øvrig tid, ses i skematisk form nedenfor.
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
135
Øvrig tid2009/2010LæringsaktiviteterElevrelaterede opgaverUdviklings- og projektarbejdeVidencenteropgaverUddannelsesudviklingSubtotalAktiviteterBeskrivelserBudget timer-Del af de 122timer til kvali-tetssikring ogudvikling-
Andet – herunder kulturskabendeaktiviteter
DimissionerSubtotalTotal (elevrelaterede opgaver)--Del af 50 timertil møder ogrepræsentati-ve formål2 personer af 200 timer400 timerDel af 50 timertil møder ogrepræsentati-ve formål5103001201001.00010-30i alt 310 pr. årÅbent husDel af de 50timer til møderog repræsen-tative formålDel af 50 timertil møder ogrepræsentati-ve formålAftales konkretDel af 122timer til kvali-tetssikring ogudvikling--
Pædagogisk administrativeopgaver
Møder i pædagogisk råd
Studievejledning
Organisatorisk administrativeopgaver
Medarbejderråd
International koordinatorTillidsrepræsentant
Rammesættende opgaver
Suppleant for tillidsrepræsentantSikkerhedsrepræsentantSkemalægning og pædagogisk admi-nistrationKoordination af forløb/semestre
Medarbejder- og kompetence-udvikling
Efteruddannelse som kurser og konfe-rencer
VidereuddannelseSærlige dele af efter- og videreuddan-nelse
Total (rammesættende opgaver)I alt
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af ”Øvrig tid”
136
