Samlenotat til møde i Rådet (uddannelse) den 14. februar 2011

Uddannelse:

Pkt. 1: Bidrag til det europæiske semester, Årlig vækstundersøgelse-politisk debat(s.2)Pkt. 2: Uddannelses rolle i implementeringen af Europa 2020-strategien-vedtagelse af rådskonklusioner(s.5)Pkt. 3: Meddelelse fra Kommission til Europa-Parlamentet, Rådet, detEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Endagsorden for nye kvalifikationer og job - Et europæisk bidrag til fuldbeskæftigelse, KOM (2010) 682-præsentation ved Kommissionen(s.10)

Uddannelse:

Pkt. 1: Bidrag til det europæiske semester, Årlig vækstundersøgelse

-politisk debat

Resumé:

Formandskabet lægger med sit oplæg op til en diskussion af, hvorledesuddannelsesområdet vurderes i den årlige vækstundersøgelse, og hvordan ministrenevurderer muligheden for at gøre fremskridt i forhold til Europa 2020 målene foruddannelse. Desuden ønsker formandskabet, at ministrene overvejer, hvilke uddannel-sespolitiske budskaber Rådet kan overbringe ved Det Europæiske Råds forårsmøde.

1. Baggrund

Kommissionens årlige vækstundersøgelse fremlægges som led i’det europæiske semester’, hvoraf det fremgår, at Kommissionenskal give en årlig vurdering af de vigtigste økonomiske udfor-dringer for EU og samtidig fastlægge prioriterede foranstaltnin-ger til at imødegå disse udfordringer. Disse spørgsmål skal drøf-tes af stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råds for-årsmøde. Herefter vil medlemsstaterne udarbejde deres stabili-tets- og konvergensprogrammer samt deres Nationale ReformProgrammer. På den baggrund vil Kommissionen angive en ræk-ke landespecifikke anbefalinger, som medlemsstaterne kan ind-drage i deres budgetvedtagelse i årets anden halvdel. Det europæ-iske semester er en nyskabelse som led i Europa 2020-strategienog har til formål at sikre en mere sammenhængende økonomiskstyring i EU.

2. Formål og indhold

Formandskabets diskussionspapir har til formål at sætte fokus påuddannelsesaspektet i den årlige vækstundersøgelse.Den årlige vækstundersøgelse består af fire dele. MeddelelsenÅr-lig vækstundersøgelse: på vej mod en samlet løsning af krisenfokuserer påcentrale budskaber indenfor finanspolitiske, makroøkonomiskeog ’tematiske’ områder. Meddelelsen indeholder desuden tre an-nekser: en statusrapport for Europa 2020, en makroøkonomiskrapport og udkast til den fælles beskæftigelsesrapport. Den fællesbeskæftigelsesrapport vedtages i fællesskab af Kommissionen ogRådet i overensstemmelse med artikel 148, stk. 5, i traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde.Vækstundersøgelsen anerkender, at den europæiske økonomi er iforbedring men understreger, at krisen har haft en langvarig ef-fekt og har resulteret i en høj arbejdsløshed. En øget vækst kræ-ver strukturelle reformer, som bl.a. øger beskæftigelsesgraden og

3adresserer den demografisk udvikling. Arbejdsmarkedsreformerskal skabe et mere fleksibelt, sikkert og mobilt arbejdsmarked.Det uddannelsespolitiske område er centralt, når det gælder mål-sætningerne om at skabe strukturelle reformer og øge væksten.Der bør fokuseres på livslang læring, som også kan rumme dearbejdsløse og dårligt stillede grupper. Kort skolegang skal be-kæmpes, og der bør være fokus på at styrke grundlæggende fær-digheder. En modernisering af de videregående uddannelser kanøge arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed og evne til at tænkeinnovativt. Samtidig understreges det i vækstundersøgelsen, atmedlemsstaterne bør være omkostningsbevidste og anvende de-res ressourcer, hvor de mest markant kan styrke jobskabelsen.Det fremhæves i vækstundersøgelsen, at uddannelse spiller encentral rolle i opnåelsen af Europa 2020-strategien. Det gældermålet om, at andelen af unge der forlader skolen tidligt bør redu-ceres til 10 procent, og målet om, at andelen der gennemfører envideregående uddannelse bør være mindst 40 procent. Vækstun-dersøgelsen konkluderer, at de nationale målsætninger på uddan-nelsesområdet, som medlemsstaterne har indmeldt i deres fore-løbige nationale reformprogrammer, samlet set ikke er tilstrække-ligt ambitiøse til at indfri målsætningerne i Europa 2020-strategien.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældendedansk ret.

6. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser.

7. Høring

Vækstundersøgelsen blev drøftet i EU-specialudvalget for ud-dannelse den 19. januar 2011 og efterfølgende sendt i høring.Følgende bemærkninger blev modtaget:Danske Studerendes Fællesråd (DSF): ”DSF deler bekymringenom den store ungdomsarbejdsløshed i Europa. DSF mener også,at det er positivt at fokusere på livslang læring. Med hensyn til atfremme omstillingsparatheden blandt arbejdsstyrken mener DSF,

4at det er en god idé at styrkestudent-centered learningi gennem un-dervisning, der har fokus på den studerendes egen læring ogkompetenceudvikling.Derudover mener DSF, at det er beklageligt, at der har været såstore nedskæringer i de offentlige tilskud til uddannelse i EU ge-nerelt som følge af den økonomiske krise herunder også nedskæ-ringer på efteruddannelse. DSF mener, at nedskæringer på ud-dannelse kun vil forværre krisen og efterlyser i stedet øgede inve-steringer.Endelig efterlyser DSF en undersøgelse af, hvordan man øgeruddannelsesniveauet i EU generelt, og hvordan man kan sikredeltagelse i uddannelsessystemet for unge blandt alle samfunds-grupper.”Landsorganisationen i Danmark (LO): ”LO bemærker, at der iAnneks 3, hvor der er en mere specifik gennemgang af de ud-dannelsespolitiske indsatser bredt konkluderes, at der ikke opnåstilstrækkelige resultater. Hverken i forhold til at sikre kvalitetenog attraktiviteten i erhvervsuddannelserne, i forhold til at moder-nisere videregående uddannelser eller sikre voksnes deltagelse iden livslange læring, som er nogen af de eksempler, der nævnes.Men der foreslås ingen nye initiativer på denne baggrund. LOkan tilslutte sig den generelle opfordring til større indsatser pådisse områder.”

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Andre medlemsstater forventes at bidrage til udvekslingen afsynspunkter.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder diskussionsoplægget velkomment.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Vækstrapporten har været forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering den 14. januar 2011 forud for ECOFIN den 18. janu-ar 2011 samt den 28. januar 2011 forud for GAC/FAC den 31.januar 2011. Formandskabets diskussionsoplæg vedrørende ud-dannelsesaspektet af vækstrapporten har dog ikke tidligere væretsærskilt forelagt Folketingets Europaudvalg.

Pkt. 2: Uddannelses rolle i implementeringen af Europa 2020-

strategien

-vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé:

Rådskonklusionerne anerkender, at uddannelse spiller en central rolle iimplementeringen af Europa 2020-strategien. Rådskonklusionerne fokuserer påuddannelses bidrag til vækst i EU, herunder hvordan uddannelser bedre kan tilpassesarbejdsmarkedets krav. Det fremhæves, at det kræver en øget indsats, hvis de to ho-vedmålsætninger på uddannelsesområdet i Europa 2020-strategien skal nås.Rådskonklusionerne skal bidrage til at markere det uddannelsespolitiske område vedDet Europæiske Råds møde d. 24.-25. marts.

1. Baggrund

Europa 2020-strategien bygger på de tre overordnede prioriteterintelligent vækst, bæredygtig vækst og inklusiv vækst. Strategienindeholder en række overordnede mål, der skal være opfyldt i2020. To af målene vedrører uddannelse. Det gælder målet om,at andelen af unge der forlader skolen tidligt bør reduceres til 10procent og målet om, at andelen der gennemfører en videregåen-de uddannelse bør være mindst 40 procent. Dermed har uddan-nelse en central rolle i opfyldelse af Europa 2020 strategien.

2. Formål og indhold

Formålet med udkastet er, at fremhæve uddannelses rolle i opfyl-delsen af Europa 2020-strategien. På den baggrund ønsker for-mandskabet, at rådskonklusionerne skal markere Rådets arbejdepå Det Europæiske Råds møde d. 24.-25. marts.Medlemsstaterne opfordres til at fokusere på implementeringenaf de nationale målsætninger, som landene har fastsat i forlængel-se af Europa 2020-strategien. Udkastet opfordrer Kommissionentil at sikre en tæt sammenhæng mellem Europa 2020-strategienog strategirammen om det europæiske samarbejde på uddannel-sesområdet indtil 2020 (ET 2020). ET 2020 blev vedtaget af Rå-det d. 12. maj 2009 og fastlægger, at fremskridt på uddannelses-området skal måles ud fra fem europæiske benchmarks, herundermålet om, at andelen af unge der forlader skolen tidligt bør redu-ceres til 10 procent og målet om, at andelen der gennemfører envideregående uddannelse bør være mindst 40 procent.Rådskonklusionerne tager i betragtning, at særligt to af flagskibs-initiativerne under Europa 2020-strategien har relevans for ud-dannelse. Det drejer sig om initiativet Unge på vej, der blev lan-ceret ved Kommissionens meddelelse den 15. september 2010(KOM(2010) 477) og har til formål at fremme mobiliteten blandtunge i Europa. Det drejer sig desuden om initiativet En dagsor-

6den for nye færdigheder og job, der blev lanceret ved Kommissi-onens meddelelse den 23. november 2011 (KOM(2010) 682) oghar til formål at forbedre beskæftigelsesevnen.Det fremhæves i rådskonklusionerne, at investering i uddannelseer nødvendig for at skabe langsigtet vækst. Samtidig bør der fo-kuseres på at øge deltagelsen i livslang læring, og uddannelsernebør tilpasses arbejdsmarkedets behov. Desuden adresseres nød-vendigheden af at afhjælpe ungdomsarbejdsløsheden og sikre, atden ikke bliver et langvarigt problem for den unge generation.Rådskonklusionerne angiver, hvilke tiltag der kan være nødven-dige for at nå uddannelsesmålsætningerne i Europa 2020-strategien. For så vidt angår målet om, at andelen af unge der for-lader skolen tidligt bør reduceres til 10 procent kræves både fo-rebyggende og kompenserende tiltag. Det kan for eksempel om-fatte indsatser vedrørende førskoleområdet og læreruddannelsensamt tiltag rettet mod udsatte gruppe. For så vidt angår måletom, at andelen der gennemfører en videregående uddannelse børvære mindst 40 procent, bør der fokuseres på øgede investerin-ger, moderniserede læseplaner, og forbedret styring. Desudenanbefales det at etablere stærkere partnerskaber med erhvervsli-vet samt sikre en åbenhed overfor udfordrede unge.Medlemsstaterne opfordres til at vedtage Nationale Reform Pro-grammer, som indeholder klare målsætninger og initiativer, derkan understøtte målsætningerne i Europa 2020-strategien.I forlængelse af meddelelsen om nye færdigheder og job opfor-dres medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen atstyrke mulighederne for at identificere og forudsige arbejdsmar-kedets behov med henblik på at tilpasse uddannelserne hertil så-ledes, at de færdiguddannede opnår de rette kompetencer.Rådskonklusionerne inviterer Kommissionen til at styrke anven-delsen og gennemsigtigheden indenfor den åbne koordinations-metode således, at den kan fungere som et mere effektivt middeltil at formidle medlemsstaternes holdninger og anbefalinger.Kommissionen inviteres desuden til at sikre, at den fælles afrap-portering under den europæiske strategiramme for uddannelsesker i overensstemmelse med målsætningerne i Europa 2020-strategien således, at der samtidig tages hensyn til forskellighedeni medlemslandenes uddannelsespolitik.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

7Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence påungdomsområdet jf. artikel 165 respekteres fuldt ud irådskonklusionerne.

6. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og blev efterfølgende drøftet vedet møde i specialudvalget den 19. januar 2011. Følgende be-mærkninger blev modtaget:Dansk Arbejdsgiverforening (DA): ”DA er enig i regeringensindstilling i den kommenterede dagsorden men har dog noglemindre bemærkninger, som bør indgå i de videre drøftelser i Rå-det. DA mener, at det vil det være hensigtsmæssigt, om uddan-nelsesudfordringerne blev set i et demografisk perspektiv, mendette nævnes ikke i udkastet til rådskonklusioner. Demografienanses i andre Rådsformationer for at være et kerneproblem, fordiEU’s arbejdsstyrke skrumper de kommende år.DA mener, at det ligeledes vil være hensigtsmæssigt, om er-hvervsuddannelsernes vekseluddannelsessystem fik en klarererolle i udkastet til rådskonklusioner, som et effektivt instrumenttil at give unge en uddannelse, som der er behov for, og som eren god vej til beskæftigelse på arbejdsmarkedet.På side 5, punkt I, 3 anføres det, at årsagen til den store ung-domsledighed er omfanget af krisen. DA mener i den forbindel-se, at det kunne være væsentligt at fremhæve, at indretningen aflandenes arbejdsmarkeder – manglende fleksibilitet og stive an-sættelsesregler – også spiller en rolle i ledigheden størrelse.”Danske Studerendes Fællesråd (DSF): ”DSF mener, at der ermange positive tiltag i rådskonklusionerne om uddannelse i EU’s2020 strategi. DSF er enige i, at uddannelse er et centralt redskabfor vækst og samfundsdeltagelse blandt unge. DSF mener desu-den, at der er behov for på fokus påstudent-centred learning,hvordet er den studerendes læring og kompetencer, der fokuseres på.

8For eksempel gennem udvikling af undervisningsformer og for-ståelse af læring.DSF mener, at det er positivt med fokus på beskæftigelse blandtunge men mener ikke, at frivilligt arbejde er et godt beskæftigel-sesredskab for nyuddannede. DSF opfatter det tværtimod somen nødløsning for unge, der ikke har haft tilknytning til arbejds-markedet inden de er færdige med deres uddannelse. Det er ikkeen udvikling, som DSF ønsker at fremme. I stedet ønsker DSF,at man lægger vægt på at gøre en aktiv beskæftigelsesindsats forat skabe arbejdspladser til unge.”FTF: ”FTF mener, at det generelt er positivt, at uddannelse harfået en central placering i EU 2020-strategien. FTF er enig i, at enøget uddannelsesindsats skal være et centralt element i at sikrevækst og velfærd i Europa. Hovedformålet med udkastet tilrådskonklusioner - "... at fremhæve uddannelsernes rolle i opfyl-delsen af EU 2020-strategien." - er derfor også vigtig at støtte ogfremme fra dansk side.Udkastet understreger fire centrale indsatsområder for medlems-landene for at nå målene i EU 2020-strategien. Det er effektiveinvesteringer, øgede mulighederne for livs lang læring, en særligprioritet i forhold til de mange unge, der på baggrund af den ak-tuelle krise, har særlig vanskeligt ved at komme ind på arbejds-markedet og at styrke sammenhængen mellem udbuddet af ud-dannelse og arbejdsmarkedets behov.FTF er enig i, at det er helt centrale indsatsområder, som må føl-ges op nationalt. Set i forhold til EU 2020-strategien trækker re-geringens aktuelle besparelser på uddannelsesområder derfor og-så i den helt forkerte retning. Tværtimod er der behov for øgedeinvesteringer for at sikre, at flere unge og voksne gennemfører engrunduddannelse eller videregående uddannelse.”I relation til målet om at styrke sammenhængen mellem udbud-det af uddannelse og arbejdsmarkedets behov finder FTF, at […]målet må være, at understøtte de nationale strukturer i bl.a. defaglige udvalg og uddannelsesudvalg etableret på uddannelsesin-stitutionerne i deres arbejde med at udvikle uddannelserne.”Udkastet til rådskonklusioner opfordrer også medlemsstaterne tilat styrke samarbejdet i den såkaldte videntrekant. FTF støtter enfremme af samarbejdet i videntrekanten. FTF mener, at man iden forbindelse bør inddrage alle typer af videregående uddan-nelsesinstitutioner, herunder de professions- og erhvervsrettede,

9videnudviklingen indenfor dette uddannelses- og beskæftigelses-område og viden udviklet i den offentlige sektor.Landsorganisationen i Danmark (LO): ”LO finder, at udkastet tilrådskonklusionerne er formuleret bredt og indenfor rammerne afde hidtige diskussioner af 2020-strategien. Med de hidtidige kon-krete resultater in mente mener LO dog, at man skal være forsig-tig med at gribe til udviklingen af flere overordnede og abstrakteværktøjer i den europæiske proces […]. Derudover bemærkerLO, at udkastet ikke i sig selv har konsekvenser.”

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse afrådskonklusionerne.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter formandskabets forslag til rådskonklusionerne.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europa 2020-strategien har bl.a. været forelagt Folketingets Eu-ropaudvalg til forhandlingsoplæg den 11. juni 2010. Rådskonklu-sionerne om uddannelses rolle i implementeringen af Europa2020-strategien har dog ikke tidligere været forelagt FolketingetsEuropaudvalg

Pkt. 3: Meddelelse fra Kommission til Europa-Parlamentet, Rådet,

det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudval-

get: En dagsorden for nye kvalifikationer og job: Et europæisk bi-

drag til fuld beskæftigelse, KOM (2010) 682

-præsentation ved Kommissionen

Resumé:

Kommissionens meddelelse ”En dagsorden for nye kvalifikationer og job:et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse” er et af de syv flagskibsinitiativer, der skalunderstøtte den overordnede målsætning i Europa 2020-strategien om en samlet euro-pæisk beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Det skal ske ved hjælp af tiltag på fire priori-terede områder: Bedre fungerende arbejdsmarkeder; en bedre kvalificeret arbejdsstyrke,forbedret jobkvalitet og arbejdsvilkår samt fremme af jobskabelsen og efterspørgslenefter arbejdskraft. Flagskibsinitiativet indeholder 13 konkrete initiativer, som vilblive præsenteret af Kommissionen og forhandlet af medlemsstaterne i løbet af 2011 og2012.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog Europa 2020-strategien på sit top-møde den 17. juni 2010. Kommissionens meddelelse ”En dags-orden for nye kvalifikationer og job: et Europæisk bidrag til fuldbeskæftigelse” er et af de syv flagskibsinitiativer, der skal under-støtte de overordnede målsætninger i Europa 2020-strategien,herunder særligt den fælles beskæftigelsesfrekvens på 75 procenti 2020.

2. Formål og indhold

Formålet med ”En dagsorden for nye kvalifikationer og job: eteuropæisk bidrag til fuld beskæftigelse” er at bidrage til opnåelsenaf beskæftigelsesmålet i Europa 2020-strategien. Samtidig hermedskal flagskibsinitiativet bidrage til at understøtte en række andreinitiativer, herunder flagskibsinitiativet ”Unge på vej”(KOM(2010) 477) og ”Strategi for ligestilling mellem mænd ogkvinder 2010-2015” (KOM(2010) 491).For at nå målet foreslår Kommissionen initiativer på tværs af 4prioriterede områder:Bedre fungerende arbejdsmarkeder – en ny dynamik i flexicurity-ordningerneFlexicurity-principperne anses fortsat for at være et af de bedsteredskaber til at sikre velfungerende arbejdsmarkeder, og Kom-missionen vil – under hensyntagen til kompetencefordelingen påuddannelsesområdet - styrke medlemslandenes flexicurity-poltikker for at mindske segmentering af arbejdsmarkedet, støtteligestilling og sikre, at tilpasning til arbejdsmarkedets behov kanbetale sig.

11Arbejdstagere med de rette kvalifikationerArbejdsstyrken skal kunne bidrage til og tilpasse sig teknologiskeændringer og nye mønstre for tilrettelæggelsen af arbejdet.Kommissionen anslår, at behovet for højt kvalificeret arbejds-kraft vil stige på europæisk plan, og manglen på kvalificeret ar-bejdskraft vil gøre det vanskeligt at nå de fælles målsætninger ombæredygtigvækst. Således er investering i uddannelse og arbejds-markedets kompetencebehov samt formidlings- og vejlednings-tjenester afgørende for produktivitet, vækst og beskæftigelse.Samtidig skal potentialet i den geografiske mobilitet i EU og ind-vandreres potentiale udnyttes bedre, sådan at det kan bidrage po-sitivt til beskæftigelsessituationen.Forbedring af arbejdets kvalitet og arbejdsvilkåreneKommissionen fremhæver, at også jobkvalitet og arbejdsmiljøspiller en rolle når det gælder om at forbedre arbejdsstyrkens po-tentiale. Det fremføres, at EU-virksomhedernes overlevelse ogmuligheder for at udvikle en engageret arbejdsstyrke, som kan le-vere hurtige og effektive resultater, afhænger af et arbejdsmiljø afhøj kvalitet og med sikre og sunde arbejdsvilkår. Dette forudsæt-ter en integreret politisk reaktion på EU-plan. EU retten sikrerminimumsstandarder, men der er behov for tilpasning og præci-sering af gennemførelsen af reglerne med henblik på tilpasning tilnye arbejdsmønstre og teknologier. Samtidig hermed er der be-hov for ”bløde” redskaber, herunder analyse, koordinering ogudveksling af god praksis.Støtte til jobskabelseKommissionen anfører, at økonomisk vækst fortsat en nøglen tiljobskabelse og henviser til flagsibsinitiativerne ”Innovation iEU” (KOM(2010) 546) og ”En integreret industripolitik for englobaliseret verden” (KOM(2010) 614). Udover disse initiativerkan betingelserne for jobskabelse dog samtidig styrkes genneminnovation, støtte til rekruttering af langtidsledige og andre, somer på vej ud af arbejdsmarkedet samt fremme af iværksætterkul-tur, selvstændig erhvervsvirksomhed og innovation.Flagskibsinitiativet indeholder nedenstående 13 konkrete initiati-ver, som vil blive præsenteret af Kommissionen og forhandlet afmedlemsstaterne i løbet af 2011 og2012. Nogle af initiativerne vilsåledes blive lanceret under danske EU-formandskab.1. Der igangsættes en omfattende debat om styrkelse af de fireflexicuritye-lementer. Det skal ske via en konference for EU-institutionerne, medlemslandene og arbejdsmarkedets parter ogen efterfølgende meddelelse fra Kommissionen (2011).

122. Meddelelse fra Kommissionen om gennemførelsen af strategi-en for livslang læring (2011).3. Etablering af et trepartsforum vedrørende sociale spørgsmål.Dette skal én gang årligt drøfte gennemførelsen af dagsordenenog navnlig flexicurity-elementerne (2011).4. Udarbejdelse af en EU-oversigt over efterspurgte kvalifikatio-ner for at forbedre gennemsigtigheden for jobsøgende, virksom-heder og offentlige institutioner med prognoser for arbejdsudbudog arbejdsmarkedets behov (2012).5. Færdiggørelse af den europæiske klassificering af kvalifikatio-ner, kompetencer og erhverv (ESCO).6. Evt. forslag om reformer af systemerne for anerkendelse affaglige kvalifikationer (2012).7. Præsentation af en ny dagsorden for integration af tredjelands-statsborgere (2011).8. Evt. forelæggelse af forslag, der skal forbedre håndhævelse afrettighederne for vandrende arbejdstagere i EU (2012).9. Revision af arbejdstidsdirektivet og fremsættelse af forslag ombedre gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejds-tagere (2011).10. Evaluering af EU's strategi for sundhed og sikkerhed på ar-bejdspladsen (2007-2012) og forslag til en opfølgningsstrategi forperioden 2013 til2020 på grundlag heraf (2011).11. Revision af effektiviteten af EU lovgivningen om informationog høring af arbejdstagerne og EU direktiverne om deltidsarbej-de og tidsbegrænsede kontrakter samt vurdere disse virkningerfor kvinders beskæftigelse og ligeløn.12. Gennemførsel af en omfattende revision af sundheds- og sik-kerhedslovgivningen i samarbejde med medlemsstaterne og ar-bejdsmarkedets parter13. Forslag om en række vejledende principper for forbedring afforudsætningerne for jobskabelse, herunder i) løsninger vedr.administrative og juridiske hindringer for rekruttering og afskedi-gelse, for oprettelse af nye virksomheder og selvstændig virk-

13somhed og ii) nedbringelse af indirekte lønomkostninger og iii)overgange fra uformelt og sort arbejde til legalt arbejde.Med udgangspunkt i ovenstående opfordres til, at medlemssta-terne og Kommissionen fokuserer på bedre udnyttelse af EU'smidler. Der henvises til Samhørighedsfonden, der allerede bidra-ger til udviklingen af nye kvalifikationer og jobskabelse, herunderi grøn økonomi samt til en række andre instrumenter, herunderDen Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regio-naludvikling, Den Europæiske fond for Udvikling af Landdistrik-terne, programmet for livslang læring og Progress. Det bemær-kes, at langt de fleste EU midler forudsætter, at der er tale om”additionalitet”, for at projekter kan støttes. Der skal således væ-re tale om indsatser/projekter, der rækker ud over den lovpligtigeindsats mm.Det bemærkes, at Kommissionens meddelelse om flagskibsinitia-tivet udgør en overordnet ramme for lancering af en de enkelteinitiativer i løbet af de kommende år, og at dette skal ske underhensyntagen til national kompetence.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Meddelelsen har i sig selv ingen konsekvenser for gældendedansk ret.

6. Konsekvenser

Flagskibsinitiativet har i sig selv ingen konsekvenser. De enkelteinitiativer i meddelelsen vil blive præsenteret af Kommissionenog forhandlet af medlemsstaterne i løbet af 2011 og 2012.

7. Høring

Der henvises til høring foretaget af grundnotatet om meddelelsen

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemslande forventes at indtage en positiv holdningoverfor flagskibsinitiativet og Kommissionens præsentation her-af.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Overordnet hilser regeringen initiativet velkomment. Stillingtagentil de enkelte forslag i meddelelsen afventer fremlæggelse af dissei løbet af 2011 og 2012.