UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 153: Talepapir fra samrådet den 1/2-11 med undervisningsministeren om it-rygsæk, fra undervisningsministeren

1. IndledningUdannelsesudvalget har efter ønske fra Christine Antorini (S) stillet migspørgsmål AE, der danner baggrund for dette samråd.Spørgsmål AE:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det går med at følge op på Uddannel-sesudvalgets beretning over B 33, 2009-10, om at styrke mulighederne for ord-blinde folkeskoleelever og elever på ungdomsuddannelserne for at modtage it-rygsæk.Min besvarelse tager udgangspunkt i den orientering fra Styrelsen for StatensUddannelsesstøtte, jeg har sendt til udvalget den 20. januar 2011.Og jeg vil starte med at understrege, at Undervisningsministeriet og herunderStyrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) arbejder hårdt for at sikreden bedst mulige indsats for de elever og studerende, der har behov for speci-alpædagogisk støtte (SPS).Ikke mindst er det centralt, at børn og unge med læsevanskeligheder får dennødvendige støtte så tidligt som muligt.For at læse og at lære går hånd i hånd. Derfor har regeringen også skarpt fo-kus netop på læsning – både i den generelle indsats og særligt i vores initiati-ver på folkeskoleområdet.2. MøderDet er uddannelsesstedernes ansvar, at elever i ungdomsuddannelser får dennødvendige specialpædagogiske støtte.

For at styrke dialogen med institutionerne om den specialpædagogiske støtte-ordning har styrelsen i efteråret 2010 afholdt møder med de lederforeninger,som repræsenterer ungdomsuddannelsesinstitutionerne.Møderne handlede om institutionernes meget forskelligartede måde at hånd-tere instruktionen og om årsagerne til den tilsyneladende manglende instruk-tion.Begge problemstillinger blev afdækket i Capacent-undersøgelsen om støtte-muligheder for elever og studerende med læse- og skrivevanskeligheder, her-under om it-hjælpemidlernes anvendelse, som styrelsen fik gennemført i2009/2010 – og som Uddannelsesudvalget har fået tilsendt i maj 2010.Derudover handlede møderne om overgangsproblematikker mellem uddan-nelsesniveauer. Og om, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan leve op tilderes ansvar.3. Hvad gør institutionerne?Uddannelsesinstitutionerne bekræftede ved møderne, at anvendelsen af debevilgede instruktionstimer til it-startpakkerne administreres meget forskel-ligt fra sted til sted.Nogle institutioner har lagt instruktionen ud til anden leverandør, fx VUC el-ler et kommunikationscenter.Andre har valgt, at en læsevejleder på institutionen varetager instruktionsop-gaven.På nogle institutioner samler man eleverne til instruktion i grupper, andresteder foregår instruktionen enkeltvis.Uddannelsesinstitutionerne gav ikke udtryk for, at rammen på 10 timers in-struktion er utilstrækkelig, men de gav udtryk for, at der er brug for et in-struktionsforløb som strækker sig over flere undervisningsmoduler fordeltover en længere periode for at sikre opfølgning.Disse betragtninger er i overensstemmelse med resultaterne af Capacent-undersøgelsen om it-hjælpemidlernes anvendelse, og vil indgå i institutioner-nes tilrettelæggelse af instruktionen fremover.Uddannelsesinstitutionerne oplyste desuden, at der er stor forskel på, hvorstort et behov eleverne har for instruktion.

4. Hvad gør vi fremadrettet?Med regeringens ”Læseløfte” tager vi fremadrettet netop hånd om elever medlæsevanskeligheder. I udspillet er der stillet forslag om en obligatorisk sprog-lig vurdering midt i skoleåret i 1. klasse. Denne vurdering skal give læreren etfingerpeg om, at en elev kan have ordblindhed eller andre betydelige læse-vanskeligheder. Hensigten er naturligvis, at skolerne så tidligt som muligt fåret grundlag for at sætte målrettet ind i forhold til læsevanskeligheder.I ”Læseløftet” stilles også forslag om at indskærpe kravene til kommunernefor at forbedre elevernes læsefærdigheder i 2. klasse ved at indføre et natio-nalt fastsat minimumsniveau for alderssvarende læsefærdigheder. Hvis ele-verne på baggrund af en den nationale obligatorisk læsetest i efteråret i 2.klasse vurderes ikke at kunne forventes at læse sikkert og alderssvarende in-den udgangen af 2. klasse, får kommunerne pligt til at iværksætte en intensivopfølgende læseindsats baseret på fagligt anerkendte undervisningsmetoder.Fremadrettet vil regeringen sætte ind tidligt med at spotte udfordringerne fordet enkelte barn. Vi skal sikre en ordblindetest, hvis barnet ikke kan magtedet, som barnet skal kunne klare.Samlet set er det et fælles ansvar på tværs af kommuner, stat og de statsligeselvejende uddannelsesinstitutioner at sikre den nødvendige specialpædago-gisk støtte til de børn og unge, der har behov for det.Kommunerne har dog et centralt ansvar, da folkeskolen er et kommunalt an-svarsområde, hvor kommunalbestyrelsen har ansvaret for undervisning tilkommunens børn og unge. Og for at børn og unge med særlige behov fårspecialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder at indsat-sen sker så tidligt som muligt.Styrelsen har efter møderækken med uddannelsesinstitutionerne indledt endialog med KL, der stiller sig positiv overfor at samarbejde om en konkretise-ring af, hvordan der kan skabes mulighed for at overdrage hjælpemidler mel-lem de forskellige sektorer. Der er imidlertid ingen nemme løsninger, da dis-se problematikker rører ved kernen i sektoransvarsprincippet, som foreskri-ver, at den myndighed, der har ansvaret for at levere ydelser til borgeren ialmindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at dis-se ydelser er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser.På længere sigt er det derfor min forventning, at børn og unge med særligebehov er identificeret og har fået støtte i folkeskolen, så den specialpædago-

giske støtte videre i uddannelsessystemet kan bygge ovenpå på en solid ind-sats i folkeskolen.5. OvergangsproblematikInstitutionerne oplyste på møderne med styrelsen, at de oplever en over-gangsproblematik, som er en konsekvens af, at der kommer mange uidentifi-cerede elever med læse- og skrivevanskeligheder fra folkeskolen.Institutionerne efterlyser derfor en mulighed for, at eleverne screenes for læ-sevanskeligheder, hvis ikke tidligere, så i overgangen mellem folkeskolen ogungdomsuddannelsen, samtidig med, at deres uddannelsesparathed vurderes.Institutionerne oplyste desuden, at de oplever en overgangsproblematik, somer en konsekvens af, at institutionerne først søger om it, når eleven starter påskolen. Styrelsen har svaret hertil, at det er muligt at søge om støtte fra opta-gelsestidspunktet. Ansøgningssystemet åbnes i maj for ansøgninger for efter-året og i december for ansøgninger for foråret. Det er således muligt at frem-me processen, så eleverne kan få it-hjælpemidler ved uddannelsesstart ellerhurtigt efter.Styrelsen er opmærksom på overgangsproblematikken og vejleder derfor sko-ler og uddannelsesinstitutioner til blandt andet at lade elever og studerendebeholde deres hjælpemidler, hvis de fortsætter på en uddannelse, som ogsåhører ind under en af styrelsens specialpædagogiske støtteordninger. Ligesomstyrelsen i optagelsesfasen fra marts og frem er i dialog med skolerne omvurdering af støttebehov og relevante støtteformer for det kommende skoleår.De meget markante stigninger i antallet af ansøgninger om specialpædago-gisk støtte til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i de senereår, har ført til, at nogle elever og studerende – og deres uddannelsessteder -oplever for lange sagsbehandlingstider i SU-styrelsen.Det er uacceptabelt! For det første er det ikke ordentligt for de unge, der ger-ne vil i gang med en uddannelse. For det andet er det ikke i tråd med mine ogregeringens ambitioner om, at de unge skal blive tidligere færdige med deresuddannelser.Jeg har derfor bedt ministeriet om at foretage de nødvendige omprioriterin-ger, så sagsbehandlingstiderne kan blive kortere, end de er i dag.Samtidig skal styrelsen fortsætte det tætte samarbejde og dialogen med ud-dannelsesinstitutionerne om deres ansvar for den bedst mulige støtte til deunge.5

Det gælder blandt andet netop forbedring af ansøgningsprocedurer, så seneansøgninger ikke er grund til forsinkelser på uddannelsen, og den støtte, in-struktion og undervisning, som uddannelsesinstitutionerne skal sørge for.6. Den aktuelle situationDen aktuelle situation er altså, at en del elever ikke har fået identificeret dereslæsevanskeligheder ved overgangen fra folkeskole til videre uddannelse. Derer også elever med vanskeligheder i indskolingen, som ikke opdages i tide.Det tager vi selvfølgelig også ansvar for at gøre noget ved.For at afhjælpe problemet med lange sagsbehandlingstider har styrelseniværksat en række initiativer, jævnfør også mit svar på udvalgets spørgsmål195 (alm. del). Initiativerne omfatter automatiseret genbevilling af visse typeraf støtteformer, hvor der ikke kræves en fornyet stillingtagen til støttebeho-vet. Herudover er det andre former for it-forbedringer samt analyser og om-lægning af arbejdsgange, der kan effektivisere sagsbehandlingen yderligere.Og vi står netop nu overfor en større organisationsændring i Undervisnings-ministeriet, hvor vi vil have fokus på at sikre den bedst mulige opgavevareta-gelse. Herunder vil vi ikke mindst have fokus på det specialrettede område.Helt specifikt i forhold til problemstillingen undersøger Styrelsen og Under-visningsministeriets Afdeling for grundskole og folkeoplysning aktuelt mu-lighederne for at udvikle en samlet ordblindetest, der kan anvendes fra grund-skolens mellemtrin til videre uddannelse og dermed bl.a. anvendes til scree-ning af de unge i overgangen mellem uddannelsesniveauerne.En samlet, tværgående ordblindetest vil gøre det muligt, at elever, der er te-stet og identificeret i grundskolen, uden forsinkelse kan få den nødvendigestøtte, når de starter i eksempelvis gymnasiet.En samlet, tværgående ordblindetest vil være med til at sikre, at de unge medlæsevanskeligheder bliver identificeret og får den nødvendige støtte. Den op-gave har vi ansvar for at løse hurtigst muligt.Ordblindetesten, som skal fungere på tværs af uddannelser, er et vigtigt ele-ment i det fælles arbejde på tværs af kommuner, stat og de statslige selvejen-de uddannelsesinstitutioner – på både på kort og på lang sigt.