UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 150: Rapport om skoleskak som forebyggende specialundervisning, fra Dansk Skoleskak

Skoleskak som forebyggende specialundervisning1. udgave, 1. oplag, 2011� Dansk Skoleskak 2011RedaktionDansk SkoleskakGrafisk tilrettelæggelseJona BorrutISBN978-87-87800-91-4Websitewww.skoleskak.dkForsidenSkoleskak kombinerer leg og læring og øger elevernes evne til at fokusere og tænkelangt – vigtige elementer i den forebyggende specialundervisning.Rapporten stilles frit til rådighed for politikere, beslutningstagere, medier m.v.Rapporten kan bestilles via www.skakshoppen.dk

Forebyggende specialundervisningeretbegreb,derharværetanvendtsiden 1970’erne, uden at nogen harhaftnogetbestemtatfyldeidet.Detharoftestdrejetsigom,atderiperi-oder har været en ekstra lærer påklassen,entenenlærer,deriforvejenhavde klassen til et eller ﬂere fag,eller en specialundervisningslærer,dererkommetindforatstøtteelever,dervistetegnpå,atnogetvarvedatgågalt.Enhvervilmene,atdeterbedreatforebyggeendathelbrede,ogdererderved meget sympati forbundetmedforebyggelse.Dethardogofteværet vanskeligt at deﬁnere, hvoriforebyggende specialundervisningafvegfraalmindeligspecialundervis-ning–udoveratelevenikkehavdeværet igennem en pædagogiskpsykologisk udredning og dermedvar kommet rigtigt ind under spe-cialundervisningsbegrebet. Havdemanvanskelighedermedlæsning,ﬁkman noget læsestøtte. Havde manvanskelighedermedmatematik,ﬁkmannogetmatematikstøtte,ogstøt-

tenvilleoftestforholdesigtildetstof,elevenvarigangmed,ellernogetsup-plerende træning af nogle basalefærdigheder. Havde man adfærds-mæssige problemer, fx vanske-lighedermedkoncentration,ﬁkmanpersonlig støtte ved, at en voksenholdt en ”til ilden” eller uden forklassensrammertognoglesamtaleromeventuelleproblemer.Detvilimidlertidværedejligt,hvisdenforebyggendeindsatsbestodafnoget helt andet end mere af det,manikkeergodtil,ellerpersonligop-pasningogafklarendesamtaler.Nårmanser,hvoroptagetstortsetallebørnerafkonkurrence,isærkonkur-rencemedsocialeelementer,erdetheltoplagt,atdetvilleværeideelt,hvisensådankonkurrencemedso-cialeelementerkunneskabeenfore-byggelseaflæse-ogmatematikvan-skeligheder såvel som koncentra-tionsvanskeligheder.Mangevilidenforbindelse tænke på muligheden icomputerspil designet til formålet.Deﬁndes,ogdervilsikkertefterhånd-nen udviklesmangeﬂereafdem.Det

erimidlertidinteressant,atetæld-gammelt spil som skak kan doku-menteresathavesammeeﬀekter,velat mærke på en meget mere nær-værendemådeendetcomputerspil.DanskSkoleskakskalhavetakforattagehandskenop–ellerspilletfrem,skullemansige.Specialundervisning-ens omfang er steget og steget iforholdtilalmenundervisningen,ogskoleskakkanmegetvelværeenafløsningernetilatbringemerelæringogrofornogleafdeelever,derharbrug for noget ekstra opmærk-somhed.

Den danske folkeskole står i disse årover for en kolossal udfordring, idetder i stigende grad anvendes midler pådyr specialundervisning. Hver 7. elev iden danske folkeskole modtager nuspecialundervisning eller støttefunk-tioner, der koster 12,8 mia. årligt eller29,7 pct. af de samlede udgifter tilfolkeskolen. Derfor er der både pæda-gogiske, sociale og økonomiske grundetil at forebygge på dette område.Forebyggende specialundervisninghar imidlertid ikke vundet indpas iden danske folkeskole, men de ak-tuelle udfordringer – og ikke mindstde politiske ambitioner på vegne affolkeskolen – nødvendiggør, at dersættes målrettet ind hér. Den fore-byggende indsats er velkendt og prio-riteres på en lang række andreområder som fx sundhed.Udenlandske forskningsundersøgel-ser viser, at skoleskak for få midler kangøre en væsentlig forskel ved at styrkeskoleelevers koncentrationsevner oglæringskompetencer samt fagligt i fxmatematik og læsning. Danske eks-04

perter påpeger, at skoleskak har entilsvarende eﬀekt i Danmark. Dettekan bl.a. ses på baggrund af, at skolermed skoleskak præsterer højere af-gangskaraktergennemsnit i samtligefag sammenlignet med øvrige skoler.Beregninger baseret på tal fra Dan-marks Lærerforening viser, atskoleskak kan implementeres på enskole for færre udgifter, end der er for-bundet med, at blot én årselev skalhave suppleret den almindelige un-dervisning med specialundervisningeller støttefunktion. Idéen om fore-byggende specialundervisning i formaf skoleskak er således ét bud på, hvor-dan fremtidens folkeskole skaber enbedre skolegang for eleverne og sam-tidig frigør midler, der kan investeres ien styrkelse af den almene undervis-ning - et punkt på den skolepolitiskedagsorden hos både skoler, kom-muner og politikere.Denne rapport har til hensigt at kva-liﬁcere debatten om fremtidens fol-keskole på basis af idéen omforebyggende specialundervisning i

form af skoleskak. Rapporten trækkerpå internationale forskningsunder-søgelser, interviews med praktikere ogpræsenterer talmateriale fra Dan-marks Statistik, Finansministeriet,Uni-C, Undervisningsministeriet, Dan-marks Lærerforening samt Forbundetfor pædagoger og klubfolk (BUPL).Rapporten stilles frit til rådighed forpolitikere, beslutningstagere, medierm.v.

2. Skoleskaksom forebyggendespecialundervisningBoomet i elever med særlige udfor-dringer i mødet med folkeskolen, spe-cialundervisning og støttefunktionerkoster et stødt stigende milliardbeløb,og intet tyder på, at antallet af elevermed særlige udfordringer/behovbliver mindre i årene fremover.De nyeste tal fra Finansministeriet(FM), Undervisningsministeriet (UVM)og KL viser, at hver 7. elev i den danskefolkeskole – svarende til 84.000 elevereller mere end tre elever i hver klasse –i dag modtager specialundervisningeller ekstra støtte i skolen. Dét kostersamfundet 12,8 mia. hvert år og svarertil 29,7 pct. af bruttoudgifterne til folke-skolen på i alt 38,3 mia.1KL anfører i deres udgivelse “Brugpaletten - Styring af specialundervis-ning” fra november 2009, at kommu-nerne står på en brændende platform:“Kommunerne har store udfordringermed at styre specialundervisningen.Udgifter, ventelister og henvisningernestiger. Kommunerne har gennem desidste år haft som mål, at den almeneundervisning skal være mere inklud-erende. Skolernes udmelding er, at de idag inkluderer ﬂere børn, som tidligereville være segregeret til et specialun-dervisningstilbud. Men samtidig stigerantallet af elever i segregerede tilbud.Kommunerne oplever, at udgifterne tilspecialundervisningen udhuler bud-gettet til almenundervisningen.”2Udfordringen er, at alle børn skal mod-tage undervisningstilbud, der tilgode-ser deres undervisningsbehov, samtidigmed at ressourcerne til undervisnings-området ikke øges. Ydermere er denøkonomiske situation i mange kom-muner så alvorlig, at der fyres lærere.Alvoren understreges af, at forbrugetpå specialundervisning har været sti-gende de seneste år. Som det fremgåraf ﬁgur 2.1, så steg de regnskabs-bogførte udgifter til specialundervis-

FAKTABOKSDansk Skoleskak (DSS) er en sam-fundsengagerende børne- og ung-domsorganisation, der arbejderfor øget læring og uddannelse.DSS bygger på en særlig idé om, atskoleskak styrker unges intellek-tuelle og sociale udvikling, når devia skoleskak udvikler koncentra-tion, selvstændighed og analytis-ke evner. Skoleskak bygger på 50års dansk praksis, anerkendes afdanske eksperter og dokumen-teres af udenlandske undersøg-elser.ning fra ca. 1,8 mia. kr. i 1995 til 4,7 mia.kr. i 2008. Til sammenligning stegudgifterne til den almindeligefolkeskole fra 29,3 mia. kr. i 1995 til 34,3mia. kr. i 2008.Udviklingen har således betydet, at

specialundervisningen er gået fra atudgøre knap 6 pct. af de samlede ud-gifter til folkeskolen i 1995 til i år 2008at udgøre ca. 12 pct., jf. ﬁgur 2.1.De politiske forventninger er dog ikkeblevet mindre i takt med denne ud-vikling. Regeringen drømmer om enfolkeskole i verdensklasse, afholderskolepolitiske topmøder og gennem-fører et 360-graders serviceeftersyn affolkeskolen med Skolens rejsehold.Statsminister Lars Løkke Rasmussenønsker skærpet fokus på skoleom-rådet og danske skolebørn i top – se-nest gentaget i forbindelse med oﬀent-

liggørelsen af regeringens folkeskole-udspil, ”Faglighed og Frihed”, den 8. de-cember 2010.Undervisningsminister Tina Neder-gaard stiller krav om at fåvalue formoney,da Danmark har verdensdyreste folkeskole, og derfor også skalhave verdens bedste skole. Imidlertider Danmark blandt de lande i Europa,der henviser ﬂest elever til specialun-dervisning.3Netop de stigende ud-gifter til specialundervisning ogstøttefunktioner er en central udfor-dring for ministeren:

“At så mange børn udskilles til spe-cialklasser og specialskoler striderbåde mod regeringens og kommu-nernes politiske målsætning om, atden almindelige folkeskole skal væreinkluderende. Selv om kommunerneinden for de lovgivningsmæssige ram-mer har gode muligheder for både atstyre og prioritere området efter dennemålsætning, vurderer regeringen ogKL, at der er behov for initiativer, derkan bremse udgiftsvæksten og frigøreressourcer, der blandt andet kan væremed til at styrke den almindelige un-dervisning i folkeskolen.”4

3European Commission, “Special Educational needs in Europe” 2005, s. 15. www.ec.europa.eu/education/languages/pdf/doc647_en.pdf.4UVM, ”Regeringen og KL er enige om at arbejde for øget inklusion i folkeskolen” 2010.http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen/Nyheder/Folkeskolen/Udd/Folke/2010/Jun/100602%20Regeringen%20og%20KL%20er%20enige%20om%20at%20arbejde%20for%20oeget%20inklusion%20i%20folkeskolen .aspx.07

Udfordringen er både, at specialun-dervisning koster kassen, og at det eren pædagogisk og social udfordringfor de elever, det angår.Forebyggende specialundervisningDet er nærliggende at tænke i fore-byggelsesinitiativer – men endnu haringen fundet løsningen. I den senesterapport fra Finansministeriet fra juni2010 efterlyses netop metoder til atforebygge specialundervisning samtværktøjer til en “inklusionsværktøjs-kasse”.5Tidligere undervisningsminister BertelHaarder har også eksplicit udtryktønske om at kunne forebygge de van-skeligheder, der fører til specialun-dervisning i samråd af 20. oktober 2009:“Hvis vi ser på, hvor stigningen i hen-visningerne sker, springer især elevermed adfærdsproblemer og psykiskevanskeligheder i øjnene. Udfordringener at forebygge, at disse elever udviklerså store vanskeligheder, at de skal hen-vises til specialundervisning. Altså:Hvad kan vi gøre for at styrke almen-08

undervisningen? Hvordan kan vi meden tidlig indsats forhindre, at proble-merne vokser sig store?”6Et svar kunne være forebyggende spe-cialundervisning . Forebyggende spe-cialundervisning handler om at kun-ne imødekomme problemerne somfører til specialundervisning – indende opstår.Dansk Skoleskak har et vedkom-mende bud her. Flere udenlandskeundersøgelser viser, at skoleskak styr-ker elevernes koncentration og ind-læringsevne samt deres evne til attænke logisk og kreativt. Dét kan ned-bringe antallet af elever, der visiterestil specialundervisning. I øvrigt er 3 udaf 4 henvisninger drenge7, og skole-skak har en stærk appel til netopdrenge, idet ca. 85 pct. af de elever, somspiller skoleskak, er drenge.8I det følgende præsenteres organi-sationen Dansk Skoleskak (kapitel3), de dokumenterede erfaringer medskoleskak (kapitel 4 og 5) og de øko-nomiske aspekter ved implement-

FAKTABOKSDSS har vokseværk!De seneste år har Dansk Skole-skak (DSS) oplevet en markantmedlemsfremgang. På lidt mereend et år er antallet af skole-skakklubber steget fra 99 til 154(56 pct.), mens antallet af aktivemedlemmer, i alderen 6-18 år, isamme periode er fordoblet fra2.500 til 5.000.Dette boom er der mange grundetil, bl.a. DSS’ aktuelle projekter,som BMIS, Landdistriktsprojektetog matematikbogen SKAK+MAT.Seskoleskak.dk/projekter.

5Finansministeriet, ”Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring” 2010, s. 33.6Oplyst af tidligere undervisningsminister Bertel Haarder i samråd af 20. oktober 2009.20http://www.uddannelsesstatistik.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen//Okt/091020%20Svar%20fra%20samraad%20om%20specialundervis-ning.aspx.7UVM, “Uddannelse - udvalgte nøgletal 2008” 2008, s. 24.8Læs i øvrigt: Jacobsen og Rathlev, ”Er skoleskak svaret på folkeskolens udfordringer?”, Information (kronik 13. marts 2010).09

Dansk Skoleskak (DSS) er en samfunds-engagerende børne- og ungdomsor-ganisation, der blev grundlagt i 1960 afskoleledere, -lærere og -elever. I dagtilbydes skoleskak på mere end 150skoler i 59 kommuner. DSS bygger påen særlig idé om, at skoleskak styrkerbørn og unges intellektuelle og socialeudvikling. Via skoleskak lærer de ungekoncentration, selvstændighed og ana-lytiske evner - som kan bruges både iskolen og i resten af livet.Skoleskaks gavnlige virkninger aner-kendes af danske eksperter og doku-menteres af udenlandske undersøgel-ser. DSS rådgiver kommuner, skoler,ledere, lærere, forældre og elever i op-start af skoleskak.Danske skoler prioriterer i stigendegrad skoleskak, og aldrig i Dansk Skole-skaks 50-årige levetid, har organisatio-nen oplevet et lignende boom i skoler,

der vælger at tilbyde skoleskak. I peri-oden fra d. 1/08-09 til d. 1/11-10 bødDansk Skoleskak ca. 75 nye skoler vel-kommen.DSS har i løbet af de seneste år tagetinitiativ til en række projekter, der allebygger på den særlige idé, at skoleskakstyrker børn og unges intellektuelle ogsociale udvikling. Denne idé ligger ogsåtil grund for skoleskak som forebyg-gende specialundervisning.Bring Minoriteterne i Spil (BMIS)Den mest markante nyskabelse iskoleskakken har været søsættelsenaf det store BMIS-projekt. Projektet erkommet til verden i kraft af en bevil-ling på 2,6 mio. kr. fra Velfærdsmini-steriet (det nuværende Socialministeri-et), og Aarhus Kommune har efterføl-gende investeret 900.000 kr. i BMIS.Projektet tager afsæt i erfaringer fra

Chess-in-the-Schools-projekteri NewYork og skal bidrage til nye idéer ogmetoder til en bedre social indsats.DSS har tidligere været i USA for atstudere resultaterne af implemen-teringen af skoleskak blandt socialtudsatte grupper. I USA har man siden1986 anvendt skoleskak i de mest so-cialt udsatte områder af New York.Det er sket med så stor succes, at BillClinton har fremhævet det i sin bog“Giving”(2007), og derudover erChess-in-the-schools-projektetﬁlmatiseret iden roste ﬁlm“Knights of the SouthBronx”(2005).Skolerne, som deltager i BMIS-projek-tet, er i særlig grad udfordret, både hvadangår sociale aspekter, men også fordimange af deltagerne har en tosprogetbaggrund. Disse udfordringer, som harophav andetsteds end skolen, har enindﬂydelse på elevernes mulighed forat dygtiggøre sig, idet koncentration, re-

9Projektetshidtidige skoler i Aarhus og København er bl.a.: Ellekjærskolen, Hasle Skole, Tilst Skole, Blågård Skole, Hillerødgades Heldagsskole, DIA Privatskole,Rådmandsgade Skole, Klostervængets Heldagsskole, Tagensbo Skole, Tovshøjskolen, Sødalskolen og Søndervangskolen.10De ”8 uger” er grundstammen i projektet. Det er i forbindelse med de 8 ugers undervisningsforløb i skoleskak, at interessen for skoleskak skærpes, og ateleverne lærer at spille spillet, således at de sammen med skolens øvrige elever kan deltage frivilligt i skoleskakklubben efter skoletid. Aktiviteterne efterskoletid varetages af skoleskakundervisere sammen med personale fra skolen, interesserede forældre, ældre elever samt frivillige m.ﬂ. Dansk Skoleskaksundervisere varetager undervisningsforløbene på skolen samt deltager i, koordinerer og coacher omkring skoleskak – også efter de 8 uger.10

spekt for autoriteter, ansvar for egenlæring, fokus, nærvær og overskud tilat lave lektier kan forekomme somsærlige udfordringer for elevernes un-dervisning og uddannelse. Således erder tale om et projekt, der skal skaberummelighed og inklusion i rammerneaf folkeskolen. Ved at arbejde medskoleskak blandt elever med ﬂest ud-fordringer gives der også en klar indi-kation af, at skoleskak i Danmark visersamme tendenser som resultaterne afde udelandske undersøgelser.BMIS bygger på et forankringsprincip,idet der på de involverede skoleroprettes en skoleskakklub efter sko-letid, som fortsætter, når projektperio-den er slut. Disse klubber er afhæng-ige af, at forældre, lærere og de ældsteelever engagerer sig, og derfor har DSSudviklet en 2-dages skoleskaklærer-uddannelse, der tilbydes til alle skoler,institutioner m.v. Målgruppen er pri-mært lærere og pædagoger, der så-ledes får et efteruddannelsestilbud,der gør dem i stand til at organisere

i 6-16 års alderenskoleskak. Ind-og er ydermeretil videre er derkendetegnet vedgennemført ud-at have særlige be-dannelsesforløbKilde: Epinion sep. 2010hov i mødet medi København, Aar-skolesystemet.11hus, Vejle, Haderslevog Nykøbing Mors. DeUdover at styrke elevernesunge uddannes på Danskuniverselle læringskompetencerSkoleskaks interne hjælpetræner-bidrager BMIS i særlig grad til at øgekurser.målgruppens tilknytning til forenings-BMIS er blevet en realitet gennem livet. På denne baggrund er der både talesamarbejde med udfordrede skoler i om et projekt, der ligger op til fore-Aarhus V og København N og involve- byggelse i forhold til sociale udfordring-rer over en 3-årig periode (projektstart er, manglende integration og ikkeaugust 2009) 4.500 folkeskoleelever og mindst senere specialundervisning.150 lærere.9I kapitel 5 præsenteres en undersøgelseHvert halve år vil 3 nye skoler, i hen- om skolelederes erfaringer med skole-holdsvis Aarhus og København, blive skak.tilbudt at indgå i projektet. I perioder af8 uger vil 6 klasser fra hver deltagendeStepping Stoneskole modtage undervisning i skoleskak “Skoleskak – en stepping stone tilsamt blive tilbudt skoleskakaktiviteter foreningsdanmark” er titlen på et pro-jekt, der har til formål at introducereefter skoletid.10foreningslivet til nydanske unge. IMålgruppen består af piger og drenge disse år er der en kolossal samfunds-

mæssig udfordring i at sikre integra-tion af børn og unge med anden et-nisk baggrund, der desværre erkraftigt underrepræsenteret i detdanske foreningsliv (en betydnings-fuld bærer af kultur, værdier og nor-mer i det danske samfund). Børne- ogungdoms organisationernes betyd-ning for at engagere og integrere nyegenerationer af etniske minoriteter iDanmark kan næppe overvurderes –og hér tager skoleskakken et aktivtmedansvar for at samfundsengageredisse børn og unge.Det er velkendt, at det ellers så mang-foldige foreningsliv i Danmark ermeget segregeret, når det gælder ny-danskere. De etniske minoriteter harofte hver især deres egne klubber,sportsforeninger, væresteder osv. Hergør skoleskakken en forskel; i mod-12

ske børn en chance for at blive integre-ret med andre børn fra skolen.Når man først er blevet en del afforeningslivets fællesskab, er det vel-kendt, at der er større chance for, atman senere melder sig ind i andreforeninger. Skoleskakken fungerersåledes som en”stepping stone”,dvs. etspringbræt, der hjælper med at over-vinde barrierer. Skoleskakken intro-ducerer ikke blot DSS, men heleforeningslivet for børn og unge medanden etnisk baggrund – det har bådeforeninger og hele det danske sam-fund glæde af.Landdistriktsprojekt i Nordjylland“Skoleskak – en landevej til læring, ud-dannelse og aktiv fritid” er et 1-årigtpilotprojekt, der har til formål at ud-vikle, teste og vurdere, hvorvidt skole-

skak virker pålandskoler meddet overordnede for-formål at skabe øgetlæring, så unge på landetﬁnder interesse for et sundt ud-dannelses- og livsforløb. Projektet byg-ger på erfaringer fra USA, Færøerne ogTyrkiet, hvor skoleskak har vist sigsærligt anvendeligt på mindre skoler -også for socialt udfordrede unge, deralle modtager et skakspil. Det styrkerinteressen for læring og uddannelseog tilfører skolen og lokalsamfundeten merværdi, når land og by kanmødes til lige dyst på tanker og idéer.SKAK+MATDSS har sammen med Matematik-lærerforeningen udgivet bogen “SKAK+MAT”, der skal hjælpe børn og unge tilen mere mangfoldig matematik-

“Skoleskak har en eﬀekt, som man kanse i andre lande. Både hvad angår deres[elevernes] generelle indstilling til dét atlære noget, dét at disciplinere sig til envis grad, når man skal koncentrere sig,og når man står over for en arbejdsop-gave. Men også i de forskellige fag indenfor matematik og inden for naturfag ogogså inden for faglig læsning kan manse, at det i en lang række lande har eneﬀekt at deltage i de her [skoleskak] pro-jekter… det viser sig jo at være en kæm-pe bevægelse over det meste af verden.”MartinBayer,DPU.13

I det følgendeblev undervistrefereres stør-i skoleskak ogre skoleskak-matematik, ogundersøgelseren gruppe ele-fra Canada, Tysk-ver, der blev un-Kilde: Epinion sep. 2010land, USA og Skot-dervist i matema-14Kapitlet harland.tik alene.således til formål atpræsentere et billede afSom det ses i ﬁgur 4.1 stegskoleskaks potentiale i forholdskakgruppens problemløsnings-til nogle af de hovedudfordringer, evner i undersøgelses perioden fra 62 pct.som den danske folkeskole står over til 81 pct. Gruppens forbedrede resultaterses i relation til de elever, der alene mod-for.tog matematikundervisning.Udenlandske undersøgelserCanada:Forbedredematematiske kom-Testresultater viste, at elever, som blevundervist i skoleskak, var 22 pct. bedrepetencer.I Canada gennemførte Louise Gau- til problemløsning end gruppen, derdreau (PhD i neuropsykologi) i årene ikke blev undervist i skoleskak. Deru-1989-1992 en undersøgelse af 5. klassers dover viste Gaudreaus undersøgelse,læring i matematik i New Brunswick, at “skoleskak-gruppen” havde en ma-Canada.15I alt deltog 437 elever i un- tematikforståelse, som var 12 pct.dersøgelsen, og Gaudreau foretog en bedre end gruppen, der modtog almin-sammenligning mellem elever, der delig undervisning.

Tyskland:Forbedrede matematiskekompetencer og læsefærdigheder.Nogle år senere blev der gennemført enlignende undersøgelse på universiteteti Trier af Marion Bönsch-Kauke.16I pe-rioden 2002-2006 kom man frem til desamme konklusioner som Gaudreau:Forbedrede matematiske færdigheder,hvor elevernes matematiske kompe-tencer bl.a. blev testet i forhold til deresforståelse for tal, operationer, størrelserog mål.Figur 4.2 viser, hvordan en kontrolgrup-pe samt en eksperimentelgruppe medundervisning i skoleskak klarede sig imatematik-tests. Her viste resultaterne,at den gruppe elever, som havde mod-taget undervisning i skoleskak, havdedobbelt så gode testresultater i matema-tik som landsgennemsnittet.Undersøgelsen fra Trier viste i øvrigtikke kun en forbedring blandt eleverne

i forhold til matematik, men viste ogsåat koncentrationen blandt eleverne blevøget, og det samme blev deres systema-tiske, rummelig og logisk tænkning.USA:Styrkedelæsefærdigheder.At skoleskak kan have en positiv ef-fekt på læse- og sprogforståelsen sesligeledes i Stuart Margulies (PhD) rap-port fra 1991 vedrørende elever i NewYork City.17Her blev det undersøgt,hvorvidt et længerevarende forløbmed skoleskak havde indﬂydelse påelevernes læsefærdigheder. Rappor-ten havde følgende hovedpointer:

tater blev efterfølgende sammen-lignet med de gennemsnitlige na-tionale resultater. Skoleskakeleverneudkonkurrerede både det gennem-snitlige nationale niveau såvel somdet gennemsnitlige distriktsniveau.Rapportens konklusion var, at denpositive forskel i læsefærdighederskyldes, at skoleskak styrker elevernesintelligens, selvkontrol, analytiskefærdigheder og øger koncentrations-evnen. Herudover kunne det konklu-deres, at sammenhængen med deøgede læsefærdigheder var naturligefølger af førnævnte.Skotland:Styrkede sociale kompeten-cer i klasselokalet.På Aberdeen University i Skotlandgennemførte man i 2001-2004 en un-dersøgelse med fokus på skoleskaksindvirkning på elevernes sociale, fremfor faglige, færdigheder. Undersøgel-

15Gaudreau, Louise, “Étude Comparative sur les Apprentissages en Mathématiques 5e Année”, 1992.16Bönsch-Kauke, Marion, “Klüger durch Schach – Wissenschaftliche Forschungen zu den Werten des Schachspiels” 2008, s. 233-240.17Margulies, S., “The Eﬀect of Chess on Reading Scores: District Nine Chess Program Second Year Report“ 1991.http://www.givewell.org/ﬁles/Analysis/margulies.pdf.15

sen Chess development in Aberdeen’sprimary schools: A study on Literacyand Social Capital18viste, at skole-skakundervisningen hjalp børn medadfærdsvanskeligheder til en bedre ogmere hensigtsmæssig opførsel i klas-sen. Derudover afhjalp undervisning-en i skoleskak de uligheder, der varmellem ressourcestærke og ressour-cesvage familier, og de ressourcesvage

VIDSTE DU AT...?Skoleskakundersøgelsen fra AberdeenUniversity samt de udenlandske under-søgelser, som er præsenteret i kapitlet,er blot et udpluk af den forskning, derbehandler eﬀekten af skoleskak.Mange års danske erfaringer viser desamme tendenser som de udenlandskeundersøgelser, nemlig at elever via sko-leskak bliver mere koncentrerede, fårøgede matematiske og analytiskeevner samt forbedret koncentra-tion, selvstændighed og kritisktænkning.I det følgende opridses de danskeerfaringer med udsagn fra bl.a. deskoleledere, der har valgt at prior-itere skoleskak.

I forbindelse med udarbejdelsen afdenne rapport er der foretaget telefon-interviews med 32 skoleledere påskoler, der har prioriteret skoleskakmed (1-6) ugentlige timer til en lærereller pædagog som et tilbud til skolenselever.Skolelederne blev bl.a. spurgt om:Hvorfor vil du som skoleleder anbe-fale skoleskak til andre skoleledere?Kan skoleskak bruges som forebyg-gende specialundervisning?

Hvorfor vil du som skoleleder anbe-fale skoleskak til andre skoleledere?Skolelederne blev først adspurgt om,hvorvidt de ville anbefale skoleskak tilandre skoleledere, hvilket 100 pct. sva-rede “ja” til. På det opfølgende spørgs-mål; “Hvorfor vil du anbefale skoleskaktil andre skoler?”, fordelte svarene sigsom det ses i ﬁgur 5.1. Besvarelserneviser, at skolelederne forbinder priori-teringen af skoleskak med et stort ud-bytte for skolen, fordi skoleskak er etgodt pædagogisk redskab, der i særliggrad har positive eﬀekter på eleverne.

BringMinoriteterneiSpil(BMIS)–UndersøgelsenI bestræbelserne på at anskueliggøreskoleskakkens potentiale i forbindelsemed at hæve kompetenceniveauet so-cialt og intellektuelt for børn og unge irammerne af folkeskolen præsenteresher data fra BMIS, hvor der arbejdesmed skoleskak som metode (læs mereom BMIS i kapitel 3).I forbindelse med BMIS-projektet fore-tages der løbende spørgeskemaunder-søgelser, og den første dataindsamlingblev gennemført i december 2009 efterdet første undervisningsforløb på 6skoler.19Anden dataindsamling blevgennemført i maj 2010 på baggrund afforårets BMIS-forløb.20De i alt 64 re-spondenter er kendetegnet ved pri-mært at være lærere/pædagoger, derhar overværet skoleskakundervisning-en af sammenlagt 1.506 elever fra 1.-8.

klasse.21Udover lærere og pædagogerhar skoleledere også deltaget i under-søgelsen på baggrund af deres viden frasamtaler med lærere og forældre, samtved deltagelse i undervisningen.Alle respondenter blev instrueret i attage udgangspunkt i en helhedsbe-tragtning over klasserne og kun besva-re spørgsmål, de mente sig kompetentetil at svare på. Respondenterne blev bl.a.bedt om at svare på følgende spørgsmålud fra mulighederne ”slet ikke”, ”i min-dre grad”, ”i nogen grad” og ”i høj grad”:

198 lektioners undervisning samt afvikling af skoleskakklubsaktiviteter i perioden fra uge 43-52 2009 på Ellekjærskolen, Hasle Skole, TilstSkole, Blågård Skole, Hillerødgades Heldagsskole og DIA Privatskole.20Rådmandsgade Skole, Klostervængets Heldagsskole, Tagensbo Skole, Tovshøjskolen, Sødalskolen, og Søndervangskolen.21I den fremviste statistik er der således frasorteret de respektive besvarelser, hvor respondenten ikke har været i stand til at komme medet kvaliﬁceret svar og derfor har svaret “ved ikke”.19

Af ﬁgur 5.1 ses respondenternes besva-relser. Som det kan ses i ﬁguren,svarede 76 pct. af respondenterne, atde i nogen/høj grad har oplevet enstyrkelse af elevernes koncentrations-evne, og 75 pct. svarede, at de i nogen/høj grad så en styrkelse af elevernessociale kompetencer. I forhold tiløvrige skolefag bedømte 66 pct., at de inogen/høj grad oplevede, at elevernesmatematiske færdigheder var styrketvia forløbet med skoleskak. Derudoversvarede 78 pct. af respondenterne, atder i nogen/høj grad var sket en styr-kelse af elevernes selvtillid.

karaktermæssigt i sammenligningmed skoler, der ikke har skoleskak.Tabel 5.1 ser nærmere på denne hy-potese på basis af undervisningsmin-isteriets database med gennemsnits-karakterer for afgangselever på allelandets skoler.Som det fremgår af tabel 5.1 klarerskoleskakskoler - der har haft skole-skak som et tilbud i mindst 2 år ogdermed har nået at have en eﬀekt – sigbedre end øvrige skoler i samtlige fagog får gennemsnitligt 4,8 pct. højerekarakter. Tendensen er særlig udtalt,hvad angår matematisk problemløs-ning, hvor skoleskak-skolerne i gen-nemsnit klarer sig 8,3 pct. bedre end deøvrige skoler.22Herefter består spørgsmålet, om det erskoleskak, der giver disse skoler bedregennemsnitskarakterer for afgangs-

22En nærliggende indvending er, at skoler med skoleskak også er ressourcestærke skoler, der klarer sig godt. Tænketanken CEPOS har bear-bejdet de samme tal, som er anført i tabel 5.1 og beregnet den enkelte skoles ’undervisningseﬀekt’, når tallene er korrigeret for forældrenessociale baggrund (jf. www.undervisningseﬀekt.dk). Dette ændrer imidlertid ikke konklusionen: Skoler med skoleskak klarer sig fortsat bedreend sammenlignelige skoler.20

6. Økonomi -implementering af forebyg-gende specialundervisningMed verdens dyreste folkeskole hand-ler en løsning på boomet i specialun-dervisning og støttefunktioner ikkenødvendigvis om at bruge ﬂere penge,men om at bruge pengene bedre. Fore-byggende specialundervisning – også iform af skoleskak – koster, men det erofte en god investering at forebygge istedet for at behandle problemernesenere, når de har vokset sig dyre.Langt de ﬂeste henvisninger til speci-alundervisning sker i 3.-4. klasse, hvor-for det er en god idé allerede at sætteind med forebyggende specialunder-visning i 1.-2. klasse.23Undersøgelserviser, at skoleskakundervisning i éntime ugentligt er nok til at resultere ien mærkbar eﬀekt, hvad angår mate-matisk forståelse samt øget koncen-tration.24Et enkelt regnestykke med udgangs-punkt i en almindelig folkeskole medtre spor viser, at den årlige udgift vedat implementere skoleskak én ekstraklassetime ugentligt i seks 1.-2. klasserbeløber sig til 79.000 kr. jf. boksen .22

undervisning, er der frigjort 87.580 kr.Dette beløb kan dermed investeres i enstyrkelse af den almindelige undervis-ning.Med andre ord: Kan man afhjælpe atén årselev får behov for specialun-dervisning, har investeringen i skole-skak som forebyggende specialunder-visning – til en årlig udgift af 79.000 kr.– “tjent sig selv hjem”. Er det muligt atforebygge ﬂere elevers behov, frigøresyderligere midler, der kan investeres ien styrket almenundervisning.Udgiften til et forløb med forebyg-gende specialundervisning er såledesen lille investering, når den sammen-holdes med udgifterne til den gennem-snitlige specialundervisning eller vidt-gående specialundervisning.Der er derfor både pædagogiske ogøkonomiske gode grunde til at imple-mentere skoleskak som forebyggendespecialundervisning, der samtidig ermed til at skabe øget inklusion ifolkeskolen.

Udgiften til forebyggende specialun-dervisning skal rettelig ses i lyset afudgifterne til almindelig specialunder-visning. Som det fremgår af ﬁgur 6.1,sker der en meget markant fordyrelse,når en (års)elev ﬂytter fra den almin-delige undervisning (kr. 64.800) til spe-cialundervisning (kr. 152.380) eller tilundervisning på et specialcenter (kr.299.000).Forskellen i gennemsnitsudgiften pr.folkeskoleårselev (64.800 kr.) og gen-nemsnitsudgiften til specialundervis-ning pr. årselev (152.380 kr.) er 87.580 kr.om året. Forestiller man sig, at et initia-tiv som forebyggende specialundervis-ning er i stand til at afhjælpe, at blot énårselev har behov for at ﬂytte fra denalmindelige undervisning til special-

23DR2 Deadline – 18. maj 2010, http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/Deadline_undersoeger/fskole.htm.24At én times undervisning i skoleskak om ugen er nok til at resultere i mærkbar eﬀekt er bl.a. påvist i undersøgelsen af Scholz et al. “Impact ofchess training on mathematics performance and concentration ability of children with learning disabilities”, International Journal of Special Edu-cation vol. 23 no. 3, 2008, s. 138-148. Kan hentes på følgende link: http://www.eric.ed.gov/PDFS/EJ833690.pdf.23

RapportenSkoleskak som forebyggende special-undervisninghar til hensigt at kvaliﬁcere debat-ten om fremtidens folkeskole på basis af idéen omforebyggende specialundervisning i form afskoleskak.I dag modtager hver 7. elev i den danske folkeskolespecialundervisning eller støttefunktioner, hvil-ket koster 12,8 mia. årligt eller 29,7 pct. af de sam-lede udgifter til folkeskolen. Samtidig er der intet,der tyder på, at antallet af elever med særlige ud-fordringer/behov bliver mindre i årene fremover.I rapporten præsenteres pædagogiske argumen-ter og økonomiske modeller, der viser, at skole-skak er en relevant metode, som kan forebyggespecialundervisning og implementeres som fx énekstra ugentlig klassetime for alle elever i 6skoleklasser – vel at mærke for færre penge, enddet koster, at blot én årselev modtager special-undervisning eller støttefunktioner.Rapporten trækker på internationale forsknings-undersøgelser, interviews med praktikere og præ-senterer talmateriale. Professor i specialpæda-gogik (DPU), Niels Egelund, har skrevet forordet.

Dansk Skoleskak (DSS) er en samfundsengage-rende B&U-organisation , der arbejder for øget lær-ing og uddannelse. Organisationen er startet afskoleledere, - lærere og -elever. Skoleskak tilbydesi dag på flere end 150 skoler i 59 kommuner. DSSbygger på en særlig idé om, at skoleskak styrkerunges intellektuelle og sociale udvikling, når devia skoleskak udvikler koncentration, selvstændig-hed og analytiske evner. Skoleskak bygger på 50års dansk praksis, anerkendes af danske eksperterog dokumenteres af udenlandske undersøgelser,DSS rådgiver kommuner, skoler, ledere, lærere,forældre og elever i opstart af skoleskak.