Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 15
Offentligt
Den 30. august 2010
Forslag om finanslov 2011Kommentar fra Danske Erhvervsskoler - LederneDe danske erhvervsskoler leverer verdens bedste erhvervsrettede uddannelser. Sådan skal det også være i fremtiden.Det danske samfund har store forventninger til fremtidens arbejdskraft og dermed uddannelsernes kvalitet.Erhvervsskolerne bakker op om ambitionerne og målsætningerne om, at 95% af en årgang skal have enungdomsuddannelse og 50% en videregående uddannelse. Men skolerne anerkender samtidig, at sådanne mål kræveret solidt økonomisk grundlag.Hos Danske Erhvervsskoler – Lederne vil vi helst tale kvalitet, fremdrift og visioner. Men vi bliver også nødt til at taleøkonomi, for det koster penge at leve op til målsætningerne om gode erhvervsuddannelser. Skolerne ønsker atbidrage konstruktivt til, at de administrative arbejdsgange, it-håndtering, pædagogiske læringsværktøjer mv. bliver sårationelle som mulig. Vi vil hellere bruge pengene på uddannelsernes kvalitet.Desværre præsenterer årets finanslovsforslag de erhvervsrettede uddannelser for besparelser på godt 145 mio. kr.Samtidig udmøntes regeringens udmeldte 1%’s besparelse fra 2010 først i finansåret 2011 og vil indgå i 2011regnskabet. 1% ’s besparelsen beløber til ca. 110 mio. kr. i 2011 og er ikke en del af finansloven, men skal lægges til.Det betyder, at erhvervsskolerne igen står over for markante nedskæringer på i størrelsesordenen 255 mio. kr. i 2011,svarende til 2.125 kr. pr. elev. Dette i en tid hvor satsningen på uddannelse aldrig har været vigtigere.Erhvervsskolerne er meget dårligt rustet til at imødegå de nye besparelser. I 2009 omsatte erhvervsskolesektoren for13,1 mia. kr. og kunne præsentere en overskudsgrad på 2,1% mod 0,2% i 2008. Over en tre årig periode fra 2007 til2009 er den gennemsnitlige overskudsgrad af den ordinære drift på 0,8% på erhvervsskoleområdet. Andre beslægtedeuddannelsessektorer som det almene gymnasium, SOSU og VUC præsenterede i 2009 regnskabet overskudsgrader påhenholdsvis 3,3%, 7,6% og 9,8%.I efteråret 2009 blev erhvervsuddannelsessektoren tildelt 133 mio. kr. om året over de næste tre år til at øge kvalite-ten i sektoren samt forebygge frafald. Alene besparelserne i finansloven beløber sig til mere end 140 mio. kr., ogderfor kan man med rette sige, at kvalitetsudviklingsmidlerne nu fjernes fra sektoren igen. Dette må have dennaturlige konsekvens, at skolerne ikke kan levere den forventede kvalitetsforbedring samt øge fastholdelsesgraden.Samtidig med forringelserne i finansloven står skolerne overfor et år, hvor de tusinder, som ikke fik en læreplads i2010, nu kommer til at mangle på skolernes hovedforløb. Dette kan have stor betydning for skolernes økonomi og kani værste fald føre til at en del hovedforløb nedlægges.En finanslovsbesparelse på 145 mio. kr. kan kun findes i drift og undervisning. Driften har gennem en årrække væretudsat for markante besparelser, så der kan ikke hentes så store beløb. Derfor ender størstedelen af besparelsernedirekte i undervisningen. Fællesudgiftstaxametrene er fra 2003 til 2010 faldet med 7-9% pr. elev, hvor pristallet ersteget med 18%. Med FFL2011 falder fællestaxametret yderligere med i gennemsnit 5-6% samtidig med, at pristalletstiger yderligere 2%. Der er nu en forskel på32-35%for perioden 2003 – FFL2011 i fællestaxametrets udvikling iforhold til pris- og lønudviklingen i samfundet.
1
Indekseret udvikling i fællesudgiftstaxametret med udgangspunkt i 2003
Fællestaxametrets udvikling fra 2003 - FFL2011 iforhold til pris- og lønudviklingenHTX130
120
HHXEUD merkantilEUD tekniske grund- oghovedforløb200320042005200620072008200920102011
Indeks
1101009080
FM's PL-regulering
Den groteske udvikling i absolutte tal ses ovenfor, hvor fællestaxametret på samtlige uddannelsesretninger er faldetmed 12-15% pr. årselev fra 2003 til FFL2011 selvom pris- og lønudviklingen er steget med 20% i perioden.Størstedelen af reduktionerne i fællestaxametret i 2010 og i FFL2011 er sket på baggrund af konsulentrapporterne,blandt andet Mckinsey-rapporten om Ambitiøs IT og Deloitte rapporterne om administrative fællesskaber m.v., derfremkommer med urealistisk høje rationaliseringspotentialer. Danske Erhvervsskoler - Lederne har flere gangetilbagevist, at rationaliseringspotentialet er så stort som forudsagt. Desværre betyder det, at størstedelen af pengeneskal findes i kvaliteten af undervisningen. Konsekvensen af dette er større hold, færre udbud, en ringere grad afundervisningsdifferentiering og niveaudeling samt afskedigelse af pædagogisk personale. Kommer der yderligerebesparelser, forværrer det kun situationen.
Konsekvenserne af forslag til finanslov 2011, samt 1%’s besparelsenI forhold til situationen i 2010 betyder de foreslåede besparelser i forslag til finanslov 2011 væsentlige forringelser ierhvervsskolernes økonomiske forudsætninger:
Regeringens genopretningsplan – generel besparelse 0,6%Ambitiøs ITIndkøbseffektiviseringDigitalisering af SUDigitalisering af VEUAdministrative fællesskaberStatens elevkvoteordningI alt finanslov 2011
63,0 mio. kr.37,1 mio. kr.5,5 mio. kr.3,5 mio. kr.12,1 mio. kr.18,9 mio. kr.5,4 mio. kr145,5 mio. kr.
Herudover i 2011:1%’s besparelsen m.v.Total besparelser i 2011109,7 mio. kr.255,2 mio. kr.
2
Besparelsernes fordeling i 2011Besparelser i 2011 på skolerneElevkvote2%
VEU-digital5%Adm. fælleskab7%SU-digital1%Indkøbseff.2%Ambitiøs IT15%
1-procent besp.(ej FFL2011)43%
0,6 pct -"grønthøster"25%
Taxametre som besparelserne rammer1% besp. er ikke endel af FFL2011, menudmøntes i finansår2011 og giver enbesparelse på 110mio. kr.
De totale besparelser svarer til ca. 2.125 kr. pr. årselev i hele erhvervsskolesektoren, hvoraf de943 kr. vedrører 1%’s besparelsen. Pilene indikerer, hvor forslag til finanslov 2011 mener at kunnehente reduktionerne. DE-L finder det ikke realistisk, at pengene kan hentes i fællestaksterne.Derfor må de tages fra undervisningen. Alene effektiviseringskravet på 0,6 % svarer til 525 kr. pr.årselev.
Effektiviseringskrav på 0,6 procent for alle taxametre svarer til besparelse på 63 mio. kr. Effektiviseringskravet på 1% foralle tilskudsudbetalinger fra 2010 svarer til knap 110 mio. kr. I alt ”grønthøster” besparelser på 163 mio. kr. eller 1.468 kr.pr. årselev i 2011.
Undervisnings-taxametreKvalitet i uddannelserneHerunder bl.a.færdiggørelsestaxametreAM-taxametre
Fællesudgifts-taxametreAdministrationBygningsdriftf.eks. rengøring ogenergiforsyning
Bygnings-taxametreKapitaludgifter vedbygninger, f.eks. husleje,prioritetsrenter,afskrivning af renter,ejendomsskat
GrundtilskudBasisomkostninger f.eks.revision, skoleleder,advokat
Statenselevkvoteordningreducererundervisningstakstenmed 5,4 mio. kr.
Besparelse påindkøbs-effektivisering5,4 mio. kr.
Besparelse påSU + VEUdigitaliseringsamt ”Ambitiøsit52,8 mio. kr.
Besparelse påadministrativefællesskaber18,9 mio. kr.
3
Reduktionen i finanslov 2011 samt 1%’s besparelsen m.v. svarer gennemsnitlig til en besparelse på 2.125 kr. perårselev på erhvervsskolerne. Besparelserne rammer meget forskelligt, og især VEU-området får det svært.
Besparelser i 2011 pr. elev6.0005.0004.0003.0002.0001.0000HHX/HTXEUDVEUEAI alt i 20111% besparelsenFFL2011
Voksen- og efteruddannelsesområdetFinansloven er ekstraordinær hård ved den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse (VEU), hvor der totalt setreduceres med 0,5 milliard kroner fra 2010 til 2011. Dette i en tid hvor opkvalificering af arbejdsstyrken aldrig harværet vigtigere. Reduktionerne på efteruddannelsesområdet er så drastiske, at det vil reducere aktiviteterne påområdet markant, hvilket også fremgår af finansloven, hvor der forventes et aktivitetsfald på mere end 30% fra 2010til 2011. Det er stik imod målsætningerne om netop at løfte arbejdsstyrkens kompetenceniveau.Om 10 år kommer det danske arbejdsmarked til at mangle 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregåendeuddannelse på arbejdsmarkedet, mens der vil være 90.000 ufaglærte, der ikke er i stand til at skaffe sig beskæftigelsepå grund af manglende kompetencer.Udover aktivitetsfaldet som følge af kraftigt forringede vilkår for kursister og arbejdsgivere rammes skolerne ogsåmarkant på taxametrene, blandt andet som følge af bortfald af 80 millioner kroner i taksterne for 2011, hvilketmedfører en takstreduktion på de lave AMU-takstgrupper på op til 24%. Som følge af de reducerede takster og faldet iaktiviteten som følge af forringede vilkår for kursister og arbejdsgivere forventes udgiften til undervisningstaxametretalene at falde med 200 mio. kr. fra 2010 til 2011 og udgiften til fællestaxameteret at falde med mere end 40 millioner iFFL2011 i forhold til 2010.Undervisningsministeriet gennemfører p.t. et taksteftersyn som efterfølgende skal drøftes med arbejdsmarkedetsparter og globaliseringsforligskredsen som opfølgning på VEU-trepartsaftalen fra 2007. Der er ikke reserveret midler tilvidereførelse af takstniveauet efter 2010. Situationen forværres yderligere af, at der bliver reduceret med 30 millionerkroner i 2012 på undervisningstaksterne til AMU.
4
PraktikpladserDet er målsætningen at der skal gøres en særlig indsats for at sikre praktikpladser til unge under erhvervsuddannelsemed henblik på at opfylde 95%’s målsætningen. Sammen med partierne bag globaliseringsaftalen har regeringenskabt rammerne for 5.000 ekstra praktikpladser i 2010. Der vil blive taget initiativ til at der med aftalepartierne skabesmulighed for 5.000 ekstra praktikpladser i 2011 inden for AER-ordningen. I den forbindelse er antallet afskolepraktikpladser i FFL2011 reduceret med knap 1.500 pladser i forhold til 2010. På teknisk EUD opereres der medpræcis 1.500 færre skolepraktikpladser i finanslovsforslaget i forhold til 2010, mens der budgetteres med 43 flereskolepraktikpladser på merkantil EUD. I en tid hvor der i forvejen er problemer med at skaffe praktikpladser til alle børantallet af skolepraktikpladser som udgangspunkt ikke reduceres.De manglende praktikpladser er et seriøst samfundsmæssigt problem, der resulterer i mange tusinde færreuddannede faglærte om 3-4 år. Samtidig betyder det, at skolerne mister taxametre på såvel grundforløbet somskoleperioderne på hovedforløbet. Det er bydende nødvendigt at der sættes seriøst ind for at bekæmpe problemet,hvorfor en reduktion i antallet af skolepraktikpladser er et markant skridt i den forkerte retning.
Uddybende kommentarer til forslag til finanslov 2011Indkøbseffektivisering2. fase af Deloitte-rapporten om indkøbseffektivisering træder nu i kraft med besparelser på 0,1% afundervisningstaksterne. Dette svarer til godt 6 mio. kr. for erhvervsskolerne og erhvervsakademierne.Kommentar:Det forventede besparelsesprovenu vil kun i meget begrænset omfang kunne realiseres i 2011.Digitalisering af SUProjektet byder igen i 2011 på en reduktion i fællestaksterne, denne gang på yderligere 30 kr. pr. årselev i forlængelseaf reduktionen i 2009 på 40 kr. pr. årselev og på 70 kr. i 2010; i alt 140 kr. Samlet betyder det ligeledes en yderligerereduktion på godt 4 mio. kr. i 2011 i forhold til 2010.Kommentar:Danske Erhvervsskoler - Lederne finder det påfaldende uheldigt, at skolerne ikke fik forhøjet fællestaksten, da opgavenom digitalisering af SU blev lagt ud til skolerne, men til gengæld skal skolerne finansiere besparelsen, når opgavendigitaliseres og med store forsinkelser og fejl i it-systemerne. Som minimum må besparelserne afspejle, hvornårsystemet er fuldt og fejlfrit implementeret.Administrative fællesskaberDeloittes rapport om administrative fællesskaber medfører en reduktion af fællestaksterne med 1,5% påerhvervsuddannelserne (EUD), 3,6% på hhx/htx og 1% på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), hvilket svarer til knap19 millioner. De 19 millioner i 2011 kommer oveni de 141 mio. kr. som erhvervsskolerne blev reduceret med i 2010,hvorved fællestaxametret efterhånden er blevet totalt udhulet.Kommentar:Danske Erhvervsskoler - Lederne har dokumenteret, at de beregningsmodeller, som Deloitte har anvendt, er behæftetmed alvorlige fejl. Ligeledes er der store forskelle i skolernes besparelsespotentiale, da mange allerede harrationaliseret driften, men dette til trods rammer besparelserne alle. I praksis betyder det, at skoler, hvis flotteresultater danner grundlag for sparekravene for resten, får samme besparelse i kr. som de, der har sparemuligheden.
5
Studieadministration – ”Ambitiøs It”Denne rapport udløser reduktioner på 37,1 millioner kroner i taksterne for 2011. Ved fuld implementering afambitiøst it-projektet i 2014 vil erhvervsskolerne og erhvervsakademiernes andel være godt 90 mio. kr. Dette svarertil en besparelse på knap 1.000 kr. pr. årselev i gennemsnit for erhvervsskolernes og erhvervsakademiernesuddannelser. Erhvervsskolernes andel af disse besparelser er forhøjet i forhold til Mckinsey rapportens anbefalingerfra 43% til 46%, hvilket virker voldsomt i forhold til andre uddannelsesretninger. F.eks. skal de almene gymnasier kunspare 9% mod tidligere 10%, ligesom SOSU og VUC også har fået nedsat deres besparelsesprocent. Det virker urimeligtat erhvervsskolerne, der i modsætning til de gamle amtslige institutioner (alm. gymnasium, SOSU og VUC) allerede hargennemført voldsomme effektiviseringer, alligevel bliver udsat for større sparekrav, og helt modsateffektiviseringspotentialet. Samtidig rammes de skoler, der har strømlignet deres studieadministration med sammebesparelser som de, der har en sparemulighed. Besparelserne skal forblive inden for Undervisningsministerietsområde til udvikling af pædagogisk it, men penge fordeles ikke proportionalt med besparelserne.
Fordeling af potentiale ved fuld AIT indfasning i 2014Alm gymnasie9%
Professionshøj.37%
Erhvervsuddannelser46%
SOSU3%
VUC5%
Kommentar:Danske Erhvervsskoler - Lederne finder at besparelsespotentialet er urealistisk højt. Samtidig erbesparelsespotentialets fordeling i Ambitiøs IT mellem uddannelsessektorer misvisende og det er underligt aterhvervsskolernes andel er steget yderligere i forhold til Mckinsey-rapportens fordelinger, således at hele 46% modtidligere 43% af de samlede besparelser på Undervisningsministeriets område til Ambitiøs IT nu vedrørererhvervsskolerne. Det er endvidere af stor betydning at eventuelle midler til pædagogisk it anvendes med henblik på atstyrke mulighederne for differentiering og niveaudeling, samt en mere effektiv udnyttelse af de pædagogiskeressourcer.
VEU-digitaliseringVEU-digitaliseringen vedrører kun udbydere af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og medfører en reduktion iadministrationstillægstaksten på 8 pct. fra 2010 til 2011.Kommentar:VEU-digitaliseringen startede 1. januar 2010 og har i sin 1. periode medført mere- og ikke mindre administration forskolerne, blandt andet som følge af problemer for brugerne med håndtering af den digitale signatur med dertilhørendeforøget administration og support fra skolernes side. DE-L forventer at de øvrige faser af digitaliseringen forløbermarkant mere gnidningsfrit før det er realistisk at høste besparelser på mere end 10 millioner kroner i 2011.
6
Som bilag vedlægges notat om forslag til finanslov for 2011 fra den 25. august fra Danske Erhvervsskoler – Lederne.
7
