Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes dialog med

ungdomsuddannelsesinstitutionerne

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har afholdt en række møder medrektor/lederforeninger for ungdomsuddannelserne vedrørende SPS-ordningen. Styrelsen vil med dette notat orientere Uddannelsesudvalgetom de mødepunkter, som har relevans i forhold til beslutningsforslaget omit-rygsække til ordblinde m.fl.; B33.Der er afholdt møder med følgende lederforeninger:Foreningen for danske LandbrugsskolerGymnasieskolernes RektorforeningLederforeningen for VUCSOSU-lederforeningenDanske Erhvervsskoler - Lederne

Dialog om instruktion i tilknytning til it-startpakker (it-rygsække):Styrelsen orienterede på alle møder om undersøgelsen af støttemulighe-derne til elever og studerende med læse- og skrivevanskeligheder (Capa-cent for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte 2010), og nævnte i denforbindelse det manglende træk på refusion i forbindelse med bevilgede in-struktionstimer. Styrelsen lagde op til, at institutionerne redegjorde for an-vendelsen af instruktionstimerne, hvilket som det fremgår af nedenståendeer meget forskelligt administreret.SOSU-lederforeningen nævnte, at institutionerne er meget tilfredse medden nye tjekliste til instruktion, som styrelsen har udarbejdet. De repræ-senterede institutioner stod selv for instruktionen, men påpegede, at andreinstitutioner kan have udlagt opgaven til en anden aktør.Også på gymnasier og VUC varetages opgaven med instruktion forskelligt.På et gymnasium foregik instruktionen i samarbejde med et VUC, på etandet stod en læsevejleder for instruktionen og på et tredje stod et parældre elever, der selv har en it-startpakke, for en del af instruktionen. Pået VUC samledes eleverne i grupper til instruktion.Erhvervs- og landbrugsskolerne oplyste, at det er forskelligt, hvem der va-retager instruktionsopgaven. På en uddannelsesinstitution havde de en af-

tale med et kommunikationscenter om at varetage opgaven, men havde etønske om selv på sigt at stå for instruktionen. Det var et spørgsmål omressourcer.På andre uddannelsesinstitutioner var det en underviser på stedet, der va-retog opgaven. Disse uddannelsesinstitutioner har oplevet, at dette er engod ordning, da eleverne kan komme tilbage, hvis der er noget, de harglemt, eller hvis de har andre problemer med programmerne. Styrelsenoplyste, at Capacent-undersøgelsen også har peget på, at eleverne synesgodt om, at instruktionen varetages af en person på uddannelsesinstitutio-nen med nem adgang til opfølgning.Uddannelsesinstitutionerne gav ikke udtryk for at rammen på 10 timers in-struktion var utilstrækkelig, men oplyste, at der er brug for flere undervis-ningsgange over en periode for at sikre opfølgning. Styrelsen orienteredeom, at resultatet af Capacent-undersøgelsen også har vist et behov for op-følgning. De oplyste endvidere, at det er forskelligt i, hvilket omfang derbliver fulgt op på elevens brug af it-startpakken. I de tilfælde, hvor elevenogså er bevilget studiestøttetimer, bliver der i højere grad fulgt op på bru-gen af it-startpakken, fordi der her er tale om et længerevarende støttefor-løb.Uddannelsesinstitutionerne oplevede det i nogle tilfælde som en vanskeligopgave at få eleverne til at acceptere, at de har en funktionsnedsættelse,og at det dermed kan være vanskeligt at få eleven til at anerkende beho-vet for instruktion.Uddannelsesinstitutionerne oplyste, at der er stor forskel på, hvor stort etbehov eleverne har for de bevilgede timer. Derudover mente uddannelses-institutionerne, at de ikke altid får søgt refusion for de afholdte timer,blandt andet fordi den opfølgende instruktion sker i mindre omgange, ek-sempelvis hvis eleven selv kommer forbi.Dialog om overgangsproblematikker mellem uddannelserGymnasieskolernes Rektorforening påpegede, at der er en overgangspro-blematik i forhold til elever med læse-/skrive problemer, der kommer fragrundskolen til gymnasiet.Overgangsproblematikken består i, at der først bliver søgt om en it-startpakke, når eleverne starter på skolen, og at det derfor tager lang tid,inden eleven har en it-startpakke. Gymnasierne oplever læsevanskelighe-der som et stigende problem, og så derfor gerne, at eleverne var screeneti overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelsen, samtidig medat deres uddannelsesparathed vurderes. Et gymnasium arbejder med ord-blindescreening og vejledning, når eleverne starter på gymnasiet, fordi deoplever, at elevernes vanskeligheder ikke er afdækket i folkeskolen. Her-ved finder de mange, der har brug for hjælp.Et VUC oplevede også, at mange elevers læse-/skrivevanskeligheder førstbliver opdaget, når de starter på en ungdomsuddannelse.

Styrelsen oplyste, at mulighederne for at udvikle en samlet ordblindetest,der kan anvendes fra grundskolens mellemtrin til videregående uddannel-ser, undersøges. En samlet, tværgående ordblindetest vil gøre det muligt,at elever, der er testet i grundskolen, ikke behøver at blive testet igen, nårde starter i gymnasiet. Udvikling af en samlet ordblindetest vil blive finan-sieret inden for styrelsens nuværende tilskudsbevilling.Erhvervsskolerne påpegede, at der er overgangsproblematikker for elever,der kommer fra bl.a. ordblindeefterskoler. Skolerne oplever både en pro-blematik i forhold til, at eleverne ikke kan tage deres startpakke med sig,og at eleverne er vant til at benytte anden software, end den styrelsen be-vilger.Styrelsen oplyste, at hvis eleverne skal skifte fra én uddannelse til en an-den, hvor styrelsen administrerer SPS-ordningen på begge uddannelser,kan eleverne beholde de hjælpemidler, styrelsen har bevilget. I forhold tilspecialefterskolerne gør sig dog det gældende, at de tilbyder et samletsærligt undervisningstilbud til fx ordblinde elever, der indebærer, at under-visningen enten er tilgængelig uden brug af særlige kompenserende it-hjælpemidler, eller at disse hjælpemidler stilles til rådighed af skolen. Idisse situationer har styrelsen ingen indflydelse på, hvilken software deranvendes.