UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 137: Henvendelse af 18/1-11 fra Tysklærerforening for Grundskolen, vedr. forslag til en national sprogpolitik for folkeskolen

Del 11. En national sprogpolitik for folkeskolen kan ikke ses isoleret, men må tænkes ind ioverordnet national sprogpolitik, som også omfatter de videregående uddannelser.2. Alle elever i folkeskolen skal have to fremmedsprog, og alle skal have mulighed forat vælge et tredje.3. Tysk er af mange historiske, kulturelle, geografiske, politiske og økonomiskeårsager det naturlige andet fremmedsprog i Danmark4. Andet fremmedsprog skal tilbydes tidligere i alle folkeskoler (senest fra 6. klasse).5. 3-6-8 modellen (engelsk fra 3., tysk fra 6. og fransk (+ evt. andre fremmedsprog) fra8. klasse giver ”mest sprog for pengene”, og underbygger derfor den betydning, deenkelte sprog har for Danmark.6. Folketinget og regeringen må tage ansvaret for en national sprogpolitik, som styrkerfremmedsprogene i folkeskolen. Det kan ikke alene overlades til kommunerne ogskolerne.7. Der må sættes ind mod de udbredte nedskæringer i timetallet påfremmedsprogsområdet.8. Folkeskolens afgangsprøver må tilpasses den ændrede sprogpolitik – både mht.tysk som andet fremmedsprog fra 6. klasse og ved skabelsen af nye prøver fortredje fremmedsprog.9. Sproglæreruddannelserne må tilpasses den opprioritering af fremmedsprogene, derer behov for i folkeskolen.

Del 2Hvorfor er tysk det naturlige andet fremmedsprog, og hvorfor skal detvære obligatorisk?Der har i Danmark været en meget stærk tradition for at lære tysk. Engang lærte 90% afeleverne sproget, i 2000 var det 83%, i dag har ca. 78% tysk. At tysk, efter engelsk, er detvigtigste andet fremmedsprog, har der været politisk enighed om, idet tysk skal væretilbudsfag på samtlige danske skoler fra 7. klasse. Regeringens sprogudvalg formuleredetyskfagets betydning på denne måde i rapporten ”Sprog til tiden”, 2008:”Det tyske sprog har en særlig betydning i Danmark. I kraft af Den europæiske pagt om regionale sprog ellermindretalssprog (Sprog-pagten) har tysk i Nordslesvig status som Danmarks eneste minoritetssprog, og det

tyske sprog har igennem hundreder af år påvirket det danske sprog. Mange danskere opfatter tysk som etsvært sprog, men dansk og tysk er nært beslægtede, og mange danskere forstår tysk, selvom de føler, at deikke kan tale det. Det tyske sprog har fortsat en stor betydning i mange danske erhvervsvirksomheder, ogTyskland er Danmarks største handelspartner.Både indlæringsmæssigt og kulturelt giver det altså god mening, at alle danske skoleelever skal have tysksprog som det naturlige og obligatoriske 2. fremmedsprog efter engelsk. Tysk som obligatorisk fag vilderudover sende et stærkt signal om, at tyskundervisning ikke er et levn fra fortiden men derimod en centralbrik i danske skoleelevers pensum. Tysk som obligatorisk 2.-sprog vil også fritage elever for meget tidligt atskulle tage ansvar for valg og fravalg af sprog, som senere er styrende for deres muligheder iungdomsuddannelserne.”

At det efter engelsk primært er tyskkompetencer, der er brug for i det danske samfund,fremgår af Dansk Industris rapport ”Mere om sprog”, 2008. Citat: ”Selv om engelsk er detglobale handelssprog, så er tyskkompetencerne også velrepræsenteret i virksomhederne.Mere end 80% af virksomhederne angiver, at de har medarbejdere, der kan kommunikerepå tysk.” Også vedr. de fremtidige sprogbehov i virksomhederne konkluderer rapporten, atder først og fremmest er brug for engelsk og tysk: ”Mere end 20 procent mener, at de harbehov for at styrke deres engelskkompetencer, men 15 procent vil få behov for fleremedarbejdere med tyskkompetencer.” At engelsk og tysk er de to sprog, somvirksomhederne primært efterspørger, betyder selvfølgelig ikke, at der i det danskesamfund ikke er brug for andre fremmedsprog. Det fremgår af rapporten, at nordiskesprog, fransk, russisk, spansk og evt. kinesisk er sprog, som efterspørges. Men engelskog tysk er der mest brug for, bl.a. derfor er tysk det ”naturlige andet fremmedsprog”.

Hvorfor mindst to fremmedsprog for alle elever?I en globaliseret verden og i et lille sprogområde som det danske er befolkningensfremmedsprogskundskaber en helt essentiel forudsætning for, at Danmark klarer sig godt iden internationale konkurrence. At ”engelsk ikke er nok”, har været et gennemgåendetema bl.a. i mediedebatten; og det handler i høj grad om, at der er brug for en meget bredsprogkompetence i hele befolkningen – mindre om at uddanne nogle få sprogspecialister.Dansk Industri har udtrykt det med en meget kort formel: Det, der er brug for, er”ingeniøren, der kan tale tysk”. Men undervisningen i fremmedsprog er andet og mere enden (nok så væsentlig) erhvervskompetence. Med hvert fremmedsprog følger et brederekulturelt og politisk udsyn. Hvis eleverne kun har engelsk som fremmedsprog, vil detbetyde en kulturel indsnævring og et dannelsesmæssigt tab for de næste generationer. Ihele skolesystemet har fremmedsprogene, bortset fra engelsk, i de senere år tabt terræn.Mest markant er det gået ud over sprogundervisningen i de videregående uddannelser,men tendensen mærkes også i folkeskolen: Andelen af elever, som kun modtagerundervisning i engelsk, er stigende. Den er nu oppe på ca. 12 %. At færre elever lærermindst to fremmedsprog, er i direkte modsætning til den erklærede målsætning i EU, sompopulært kaldes ”modersmål plus to” – altså at alle elever skal lære mindst to sprog udover modersmålet. Målsætning nævnes første gang i en resolution i 1995, hvori dethedder, ”at elever som hovedregel bør have mulighed for at få undervisning i to andre afUnionens sprog end modersmålet.” Engelsk er altså ikke nok, og målsætningen gælderalle elever!

Tidligere påbegyndelse af andet fremmedsprogI undervisningsministeriet rapport ”Evaluering af tidligere start påfremmedsprogsundervisningen”, 2006, er en tidligere sprogstart generelt vurderet positivt.Citat: ”Sprogindlæringen er en proces, og et år mere giver eleverne større sikkerhed, flereord vil indlejre sig, og sproget bliver mere konsolideret.” Et andet citat lyder: ”Eleverne erikke eksamenspressede, når de starter i 6. klasse. De er meget mere nysgerrige og åbneover for andre kulturer i 6. klasse, hvorimod de i 7. klasse bliver mere selvfokuserede. Detindhold, de sprogligt magter, er også noget, der interesserer dem i 6. klasse. Dettebetyder, at man i undervisningen kan tage emner op, som ville virke for barnlige i 7.klasse.” Der advares dog mod, at der afgives timer senere i forløbet til fordel for at få tildelttimer i 6. klasse. Konklusionen er, at det er en god ide at begynde andet fremmedsprogtidligere, men der er behov for, at timerne i 6. klasse tildeles som en ekstra ressource. Deter en dårlig ide bare at strække det samme timetal over flere år. I øvrigt er påbegyndelsenaf andet fremmedsprog fra 7. klasse også på europæisk plan en meget sen introducering.Det ”placerer os på en 13.-plads blandt de europæiske lande”. Citat Thomas Haarder iPolitiken 3. juni 2009.

”Mest sprog for pengene” eller størst mulig valgfrihed?At det – ikke blot i nedskæringstider – er en god ide, at man får ”mest sprog for pengene”kan alle vist være enige om. Der skal bruges rigtig mange fremmedsprogslærere (som iøjeblikket ikke findes), hvis samtlige elever i Danmark skal have to sprog, og alle skal havemulighed for at vælge et tredje. Man kan så vælge at give eleverne større eller mindrevalgfrihed. Større valgfrihed, altså mulighed for at vælge mellem flere sprog, vil altid væreen fordyrende faktor. Tysklærerforeningen foreslår, at alle elever skal have tysk senest fra6. klasse. Det koster selvfølgelig en del ressourcer og vil også kræve nogle fleretysklærere at tilbyde tysk et år tidligere. Vi foreslår desuden, at alle elever skal have tysk,også de ca. 12 %, som i dag kun har engelsk. Obligatorisk tysk til alle kan indføres udenmeromkostninger efter vores model, da eleverne efter 3-6-8-modellen med tysk fra 6.klasse vil blive undervist på klassebasis. Det kan endda spare skolerne for nogleressourcer, da der ikke skal være andre tilbud for de elever, som i dag har mellemtimer,når de øvrige elever i klassen undervises i andet fremmedsprog. Fra 8. klasse skalskolerne så tilbyde fransk (eller et andet tredje fremmedsprog, fx spansk). Der skaluddannes mange nye sproglærere for at give eleverne denne valgmulighed til at vælge ettredje fremmedsprog. Det er ambitiøst og kan kun gennemføres over en årrække, hvorprofessionshøjskolerne må opprioritere uddannelsen af sproglærere. Men sammenlignetmed fx Sproglærerforeningens sprogpolitikmodel, som vil tilbyde fransk/tysk valgfrit fra 6.klasse og fransk/tysk valgfrit igen fra 8. klasse, giver 3-6-8-modellen langt mere ”sprog forpengene”. Vi har anslået, at der skal bruges nogle hundrede nye tysklærere og minimum1000 nye fransklærere til at gennemføre vores sprogpolitikmodel. Men det giver megetfremmedsprog for pengene: To fremmedsprog (engelsk og tysk for alle elever), ogmulighed for et tredje fremmedsprog for samtlige elever. Sproglærerforeningens model vilkræve mindst dobbelt så mange nye sproglærere. Det mener vi ikke er realistisk.

Hvad betyder rejseholdets anbefalinger for sprogundervisningen?Det korte svar er: det ved vi ikke, da sprogundervisningen ikke bliver nævnt. Men der ernogle anbefalinger, som, hvis de bliver gennemført, godt kunne indikere, at man er ved atfjerne sig fra målsætningen ”modersmål plus to” og at man ikke har tænkt sig at give alleelever mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog. Det drejer sig om anbefalinger, somgår ud på at afskaffe valgfagene samtidig med, at der i udskolingen skal oprettes en langrække linjer, som eleverne kan vælge efter interesse:”Skolerne skal fremover udbyde linjer i udskolingen, så eleverne kan vælge den linje, de interesserer sigmest for, for eksempel forud for at de starter i 7. klasse. En linje består dels af fælles basale, obligatoriskekernefag, dels af linjespecifikke fag. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke linjer der kan være – foreksempel musiklinjen, designlinjen, konstruktions- eller byggelinjen, samfundsfagslinjen, elektroniklinjen,sproglinjen, naturfagslinjen, it-linjen, innovationslinjen, gastronomilinjen og erhvervslinjen (erhvervsklassen),hvor eleverne sideløbende har undervisning og praktik. Med de nye linjer bortfalder valgfagene iudskolingen. (citat fra den 9. anbefaling).”

Her blev der nævnt 11 linjer (en af dem var sproglinjen). Men når ”kun fantasien sættergrænser”, kan der jo blive tale om mange flere linjer. Man må vel kunne gå ud fra, atelever på sproglinjen kan få flere fremmedsprog. Men hvad med eleverne på alle de andrelinjer? Valgfagene skal jo afskaffes! Fagene på de forskellige linjer skal bestå aflinjespecifikke fag og af ”fælles basale, obligatoriske kernefag”. Det er selvfølgelig muligt,at fremmedsprogene på nogle af linjerne vil blive opfattet som ”linjespecifikke”, men det erder jo ingen garanti for, hvis det blive op til skolerne at definere indholdet efter ”fantasien”:Hvad bliver der af den fælles danske nationale sprogpolitik, ”modersmål plus to” og enstyrkelse af sprogundervisningen i et sådant system? Hvis alle elever skal have tofremmedsprog, må tyskundervisning efter vores mening derfor defineres som et ”fælles,basalt og obligatorisk kernefag”. Det ville selvfølgelig også være helt i tråd medSprogudvalgets anbefaling i rapporten ”Sprog til tiden”.

Hvad betyder regeringens folkeskoleudspil og S og SFs forslag forsprogundervisningen?S og SF skriver i deres udspil ”En ny start for folkeskolen” overhovedet intet omsprogundervisningen. Den har åbenbart ikke nogen høj prioritet! Tysklærerforeningenhenvendte sig derfor til uddannelsesordføreren for S (Christine Antorini) for at høre, omman ingen forslag har mht. sprogundervisningen. Svaret lød:”…. Så når der ikke står noget eksplicit om sprog, er det ikke fordi vi ikke længere mener, det vi hele tidenhar ment om sprog. En kort opsummering:- der skal udarbejdes en national strategi for sprogene lige fra folkeskolen, over ungdomsuddannelserne tilde videregående uddannelser.- vi støtter målet om at alle elever skal lære mindst to fremmedsprog i folkeskolen- vi har ikke taget stilling til, om og i givet fald hvornår, de forskellige sprog skal starte i folkeskolen - det er etaf de spørgsmål, som vi vil drøfte som led i den nationale sprogstrategi. Her skal vi fx også tage stilling til deøvrige sprog end tysk og fransk, fx mulighed for at kunne vælge dem som valgfag fra 7. klasse medmulighed for afgangsprøve.- vi har støttet de forskellige forsøg med tidligere sprogstart- der skal ske en indsats nu ift fransk, der er ved at uddø i folkeskolen - og dermed også læreruddannelsen.Vi har foreslået, at der skal være mindst en skole i hver kommune, der skal udbyde fransk.”

Det mest konkrete i svaret er vel det sidste punkt, som vedrører forslaget om, at mindst enskole i hver kommune skal tilbyde fransk. Det er det samme forslag, som regeringenlancerer i sit udspil ”Faglighed og frihed”. Her tilføjes det dog, at der også kan indgås enaftale med nabokommunen om at varetage undervisningen i fransk. Formålet skulle være,at alle elever skal have mulighed for at tilbyde fransk senest fra 7. klasse. Det er deteneste konkrete tiltag vedr. fransk, som nævnes. Tysk skal stadigvæk tilbydes på alleskoler. Regeringen vil i øvrigt ligesom S og SF udarbejde en ”samlet strategi forfremmedsprog i uddannelserne”. Disse strategier må vi så afvente. Men at hverken S, SFeller regeringen umiddelbart har planer om, at andet fremmedsprog skal begynde tidligere,er en skuffelse. Regeringen vil nok henholde sig til, at de med den seneste ændring affolkeskoleloven allerede ”har sluppet kommunerne fri”, men det er efter vores mening ”engratis omgang”. Hvis der ikke via lovgivningen og via ekstra ressourcer skabes mulighedfor, at andet fremmedsprog begynder tidligere, vil der ingenting ske: Se under punktet:Nedskæringer. Vi havde håbet, at regeringen ville have foreslået en langt meregennemgribende reform på sprogområdet. Der er pæne ord om at ”sætte fokus på”, atdanske elever får tilstrækkelige fremmedsprogkompetencer. Citat: ”Vi må ikke sakkeagterud”. Der er også pæne hensigtserklæringer fx om at ”opfordre kommuner og skoler tilat indgå udvekslingsaftaler mellem danske skoler og skoler i udlandet”. Det er selvfølgeligmeget fint med sådanne hensigtserklæringer. Men det eneste, der batter noget, er engennemgribende reform af sprogundervisningen. Tidligere havde partiet Venstre vedundervisningsminister Bertel Haarder en vision om at indføre 3-6-8-modellen på skolerne.Det havde betydet et styrket tysk fra 6. klasse og en udbredelse af fransk (eller et andettredje fremmedsprog) fra 8. klasse på samtlige af landets skoler. Det er nu ændret til, atkommunerne blot kan begynde sprogundervisningen tidligere, hvis de har lyst og råd. Foreleverne betyder forslaget om fransk på en enkelt skole eller i nabokommunen, at alleelever reeltikkefår de samme muligheder, da det ofte vil forudsætte skoleskift ellerfranskundervisning efter skoletid at tage imod tilbuddet om fransk. Vil regeringen (ogoppositionen?) i øvrigt ikke foretage sig flere ændringer mht. tysk/fransk, så vil dette tiltag,hvis det bliver en succes for franskfaget betyde en tilsvarende svækkelse af tyskfaget, dade to sprog skal tilbydes som alternativer, der reelt må betyde et fravalg af det ene sprog.Af det foregående fremgår det vist klart, at vi mener, at der er behov for, at begge sprogstyrkes: tysk som det naturlige andet og obligatoriske fremmedsprog. Fransk (og andresprog som fx spansk) som tredje fremmedsprog påsamtligeskoler.

Hvad betyder manglen på sproglærere?Vi må indrømme, at da der i øjeblikket næsten ikke bliver uddannet nogen fransklærere, erdet totalt umuligt, at indføre 3-6-8 modellen på samtlige skoler ”over night”. Der skal ogsåuddannes langt flere tysklærere for at kunne tilbyde tysk fra 6. klasse. (Denne indvendingmod Tysklærerforeningens sprogpolitikmodel gælder selvfølgelig også, og i langt højeregrad i forhold til Sproglærerforeningens model med en total ligestilling af tysk og fransk,flere holddannelser og til- og fravalgsmuligheder for begge sprog både fra 6. klasse ogigen fra 8. klasse, som ville kræve langt flere specielt fransklærere end 3-6-8-modellen.Set i det lys er partiernes forslag om at indføre fransk som en valgmulighed på mindst énskole i en kommune måske ikke så tosset endda SOM ET FØRSTE SKRIDT! Men nårman vil lave en national sprogpolitik med en styrkelse af fremmedsprogene, så må

ændringerne implementeres over en årrække. Dog må slutmålet stå klart! Og vi mener atslutmålet bør være en styrkelse af både fransk og tysk! Uddannelsen af flere sproglærereer det mest presserende tiltag, som politikerne må tage fat på – ellers kan ingensubstantielle ændringer gennemføres. Men indsatsen vedr. sproglæreruddannelserne mågå hånd i hånd med fremlæggelsen af en overordnet plan for en styrkelse affremmedsprogene, så de studerende kan se, at der i fremtiden vil være jobs for dem somkommende sproglærere. (Hvem vil vælge at lade sig uddanne til fx fransklærer i Jylland,hvis man ikke kan være sikker på, at der er brug for fransklærere på skolerne?). Men deter selvfølgelig muligt at tage nogle første skridt til styrkelse af fremmedsprogene som led ien overordnet plan, som kun kan implementeres over en årrække. Som tidligere nævntkan fransk på mindst én skole i hver kommune være et sådant første skridt. Et andet skridtkunne være at gøre tysk obligatorisk – i første omgang fra 7. klasse. Det kan gøres heltuden meromkostninger på samtlige skoler, da tyskholdene og tysklærerne i forvejenfindes. Der vil ”blot” ske det, at de 12% af eleverne, som i dag kun har engelsk, vil bliveundervist i tysk sammen med de andre elever fra klassen. Dette ”gratis” forslag vil med étbetyde, at Danmark lever op til målsætningen ”modersmål plus to”!

Hvad skal der ske med afgangsprøverne?Med tysk fra 6. klasse bør styrkelsen af faget også afspejle sig i prøven efter 9. klasse. Viforeslår, at prøven justeres, og at tysk ligestilles med engelsk mht. udtræk, således atmundtlig tysk gøres obligatorisk til prøven, og at skriftlig tysk, som engelsk, deltager iudtrækket. Vedr. tredje fremmedsprog: fransk, spansk og evt. andre sprog, så bør derudvikles nye afgangsprøver for disse sprog. Det er IKKE en god ide at have prøveløsefremmedsprog i folkeskolen. Erfaringerne med spansk – som allerede i dag KAN tilbydes ifolkeskolen – er, at det ikke er nogen god ide, at tilbyde et ikke-prøveforberedendesprogfag. Det har ingen status – og derfor ingen søgning. Der finder i dag stort set ingenspanskundervisning sted i de danske folkeskoler, selv om faget står stærkt i devideregående uddannelser!

En national sprogpolitik – hvad betyder den for folkeskolen?Nu har både regeringen og oppositionen i deres folkeskoleudspil annonceret, at depåtænker at udvikle en national sprogpolitik, som skal omfatte flere skoleformer. Vi kan joikke kommentere på ideer, som endnu ikke er udviklet, men vi vil opfordre til, at man sersprogundervisningen i folkeskolen og i de videregående uddannelser i en sammenhængog som forløb, selv om sprogene selvfølgelig også afsluttes efter 9. og 10. klasse. Menspecielt 2. og 3. fremmedsprog vil altid være ”sprog på vej”, og der skal være langt størremuligheder for, at man i de videregående uddannelser bygger videre på eleverneskundskaber fra folkeskolen. Det kræver et større samarbejde og større ”samtænkning”skoleformerne imellem. Og så skal man selvfølgelig i de videregående uddannelser ogsåhave ”kredit” for de kompetencer, man har udviklet i folkeskolen. Hvis man tagerspanskfaget som et eksempel, så virker der nuværende ordning med spansk som etprøveløst fag i folkeskolen som en blindgyde, der betyder, at spansk ikke tilbydes somfortsætterfag i de videregående uddannelser. Det er da en uheldig ordning. Selvfølgelig

NedskæringerneNår man fx kigger på UNI-Cs database:http://statweb.uni-c.dk/uvmVejlTimetal/Default.aspx? kan man se, at kun ganske få skolertilbyder tysk (og for den sags skyld fransk) fra 6. klasse – hvilket jo allerede længe harværet muligt! Og hvad værre er: et andet tal har været faldende gennem de sidste 7 år(som er registreret i databasen). Det er timetallet for tysk, som skolerne indberetter. Altsådet timetal, som konkret tildeles faget på de enkelte skoler. Ser man pålandsgennemsnittet for 2009/2010, har tallet aldrig været lavere i de seneste 7 år.Regeringens ”frihed” for skolerne vil ikke blive brugt til en styrkelse afsprogundervisningen, men til en svækkelse, hvis regeringen og Folketinget ikke griber ind.Man kan sige, at det er ”kommunernes ansvar”, hvilket ofte er standardsvaret fraregeringen. Men fortsatte nedskæringer er en realitet mht. bl.a. tyskundervisningen! Dissenedskæringer må der sættes ind overfor. Vi har i det foregående argumenteret for, atfremmedsprogene styrkes generelt, at alle elever skal have to fremmedsprog, at alleelever skal have mulighed for at vælge et tredje. Alle gode planer og intentioner nytter dogingenting, hvis kommunerne som følge af økonomitænkning ikke lever op til voresforventninger om at tildele sprogundervisningen de nødvendige timetal. Alle velmenteforbedringer kan ”udsultes” ved at skære i timerne! Man må overveje at gøre devejledende timetal bindende for at forhindre, at dette sker!