Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 126
Offentligt
Årsberetning 2009
Årsberetning 2009
Et turbulent år med lys forudeI 2009 oplevede vi markant flerekonkurser og fyringer på arbejds-markedet sammenlignet med åretfør, men den internationale organisa-tion for økonomisk samarbejde ogudvikling, OECD, og Nationalbankenforventer en positiv vækst i brut-tonationalproduktet (BNP) i 2010 ogfremefter.Det er endnu for tidligt at kon-kludere, hvorvidt udviklingen medstigende ledighed vender i nærmestefremtid, men vi kan konstatere, atde medlemmer af MaskinmestrenesForening, der bliver afskediget ellerønsker et jobskifte, hurtigt kommervidere i et nyt job.Især de nydimitterede maskin-mestre har været ramt af situationenpå jobmarkedet, og derfor er det encentral opgave for alle medlemmerog medarbejdere i MaskinmestrenesForening og a-kassen IAK at væremed til at sikre, at de nyuddannedemedlemmer hurtigt kommer i arbej-de.Ved udgangen af 2009 var 46dimittender uden job, samtidig medat 140 andre nyuddannede hurtigtkom i arbejde.I løbet af få år og sandsynligvisallerede i 2011 vil ledigheden falde,og for at undgå mangel på arbejds-kraft med en polyteknisk vi-deregående uddannelse i fremtiden,skal vi fortsætte arbejdet for at øgeantallet af studerende på de vi-deregående tekniske uddannelser.I det lys er det glædeligt at kon-statere, at 2009 blev et år med enstigning i antallet af studerende på detekniske videregående uddannelser– en udvikling, der sandsynligvis vilfortsætte i 2010.
Styrket kommunikationDen positive udvikling i foreningenskommunikation, arrangementer,talsmændenes arbejde, medlemstalog udvikling af foreningens service,samarbejdsrelationer og tilbud fort-satte i 2009.Vi har styrket kvaliteten og mang-foldigheden af indholdet i fagmagasi-net Maskinmesteren, der nu udkom-mer 12 gange om året mod tidligere11 – en udvikling, der fortsat har højprioritet i 2010 med bl.a. nye tiltagog temanumre.Hjemmesiden mmf.dk bliver flit-tigt brugt af såvel medlemmer somsamarbejdspartnere. Oplysninger omudviklingen på arbejdsmarkedet er deinformationer, der er størst søgningefter.Samtidig er arbejdet med nyheds-breve for søfarende, offentlig ansatteog ansatte på Grønland samt nyheds-breve om ledelse og teknologi medinformation om bl.a. autorisationerog certifikater en vigtig del af kom-munikationen i MaskinmestrenesForening.I et samarbejde med bl.a. Ener-gistyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen ogSøfartsstyrelsen vil nyhedsbreveneblive udviklet yderligere. Kendskabettil reguleringerne på arbejdsmarke-det - herunder overenskomster - ogviden om de lovpligtige ledelses- ogkvalitetsstyringssystemer indenfordrift, optimering og vedligehold aftekniske anlæg i skibe, offshore og påland er en vigtig forudsætning for atvirke som teknisk leder.Den tekniske leders ansvar for sik-kerheden og udviklingen af arbejds-miljøet for kollegaer og ansatte samtindsatsen for at begrænse belast-
ningen af havmiljøet og naturengenerelt, bygger på viden om teknik,ledelse og samarbejde samt kendskabtil relevante love og regler.
Udvikling af arrangementerDe 18 kredse og mange klubber iMaskinmestrenes Forening arrangererkonstant spændende arrangementeraf social og teknisk karakter. I detforgangne år har kredsformændeneudviklet en række koncepter forarrangementer indenfor eksempel-vis teknik, ledelse, vedligehold oghistorie, så vi i 2010 kan se frem til enudvikling af det høje aktivitetsniveau ikredsene og klubberne.Maskinmestrenes erhvervskonfe-rence, Ajour, har fået Managementand Technology som fast tema. I2010 kan vi markere Ajours 10 årsjubilæum, og konferencen er etsærdeles værdifuldt sted at mødesfor medlemmerne for at få viden omfremtidens produkter og serviceydel-ser samt møde nye og nuværendesamarbejdspartnere inden for ledelseog teknologi.
Flere tilbud til talsmændMaskinmestrenes Forening har 148talsmænd, der udfører et særdelesværdifuldt arbejde for kollegaerne ogforeningen. Den årlige konference fortalsmænd viste, at der er interesse forat øge aktiviteterne blandt talsmæn-dene, og vi har derfor i 2009 udvidettalsmændenes mulighed for at del-tage på foreningens kurser indenforbl.a. ledelse, forhandling og personligudvikling. I 2010 vil vi udvide tilbud-dene til talsmændene indenfor kurserog konferencer i bestræbelserne påat udvikle samarbejdet mellem tals-
2
mændene på tværs af de forskelligebrancher.
Stigende medlemstalDet er særdeles positivt at medlems-tallet stiger markant, fordi det styrkerMaskinmestrenes Forenings indflydel-se. Målet er i 2015 at have 10.000medlemmer, og fastholdes den nu-værende udvikling i medlemstallet, vilvi nå dette mål. Ved årsskiftet 2009- 2010 var tallet 9.274 medlemmer.
Per Jørgensen,formand for Maskin-mestrenes Forening.
Styrket serviceArbejdsmarkedsafdelingen har i 2009udvidet den juridiske kapacitet, ogafdelingen servicerer konstant flereend 100 medlemmer med sager omansættelse i Danmark og i udlandet,virksomhedsoverdragelse, bjærgning,betalingsstandsning/konkurs, kunde/konkurrenceklausuler, overenskom-ster, arbejdsskader, afskedigelser,ansættelser og så videre.
Stigning i antallet afstuderendeAntallet af maskinmesterstuderendesteg markant i 2009 - en udvikling,der er fortsat i januar i år. Samtidiger det glædeligt, at Teknisk ManagerOffshore-uddannelsen er godkendtsom professions bachelor.Rederierne fastholder et årligtoptag på 200 skibsofficerer fordelt påmaskinmestre, navigatører og dualeskibsofficerer. Folketinget har medvedtagelsen af finansloven fastholdt,at alle kvalificerede ansøgere kanoptages på de polytekniske vi-deregående uddannelser.
Sociale Netværk, Lindoe Offshore Re-newables Center (LORC) samt udlej-ning af arealer til antenne og lokalertil forretninger har sikret, at huseter en attraktiv arbejdsplads for flereend 30 personer i det daglige. De erbeskæftiget med alt fra serviceydelsertil udvikling af arbejdsmarkedet ogdeltagelse i det tekniske, det socialeog humanitære hjælpearbejde overhele verden.
Pæne lønstigninger2009 var et år med fremgang i løn-ninger til foreningens medlemmer.Lønnen steg i 2009 gennemsnitligmed 4,5 procent til en samlet gen-nemsnitlig bruttoløn på ca. 50.000 kr.om måneden.Den positive udvikling fortsæt-ter sandsynligvis fremover, fordi derer efterspørgsel efter polytekniskekompetencer kombineret med ledelseindenfor de fleste brancher.Optimering i udnyttelse af ener-giressourcerne, brugen af såvel olie,gas og kul samt udviklingen af vedva-rende energikilder som f.eks. vind, solog bølgeenergi vil medføre en stig-ning i efterspørgslen efter forenin-gens medlemmer.Skærpede krav til energibesparelser,driftsoptimering, vedligehold ogsikkerhed fra såvel myndigheder,forbrugere, rederier, virksomheder ogforsikringsselskaberne øger ligeledesefterspørgslen af maskinmestre.Jeg vil gerne takke medlemmer,samarbejdspartnere og ansatte foren særdeles konstruktiv indsats forMaskinmestrenes Forening i 2009.Per Jørgensen, formand3
Internationale samarbejdeJeg ser frem til i de kommende år atudvikle Maskinmestrenes Fore-nings internationale arbejde yder-ligere med udgangspunkt i især detvelfungerende nordiske samarbejdemellem maskinmestrenes organisa-tioner i Danmark og Grønland,Norge, Sverige, Finland, Færøernesamt Island.Vi kan bl.a. få en ledende rolle i ud-viklingen af den europæiske organisa-tion for ledere indenfor Managementand Technology, FICT.I EU vedtages erhvervspolitisketiltag, som har indflydelse på arbejds-markedet for medlemmer i Maskin-mestrenes Forening, og derfor er derbehov for at øge foreningens indfly-delse i forhold til EU Parlamentet.
Flere samarbejdspartnereMed et stigende antal aktiviteter iMaskinmestrenes Forenings hus påSankt Annæ Plads i København har vii løbet af 2009 sikret at husets fysiskekapacitet er udnyttet fuldt ud. Samar-bejdet med Ingeniører Uden Grænser(IUG), Dansk Køledag f.m.b.a., Det
Årsberetning 2009
30 timer med ny viden og netværkMaskinmestrenes Forening samlede op mod 1.000 til erhvervskonferencen AjourMed fokus på fremtidens teknologiog ledelse samlede MaskinmestrenesForening op mod 1.000 deltagere tilerhvervskonferencen Ajour i Odense islutningen af november.I løbet af 30 timer havde deltagernemulighed for at få viden, inspirationog styrke det faglige netværk.- Det personlige møde, erfaringsud-veksling og opdateringen med dennyeste viden er omdrejningspunk-terne for Ajour, understregede PerJørgensen, formand for Maskin-mestrenes Forening, i åbningstalen.I udstillingen deltog godt 90 virk-somheder med stande, hvor såvelprodukter som serviceydelser blevpræsenteret, og programmet for kon-ferencen gav mulighed for at vælgemellem mange spændende og megetvarierede foredrag inden for ledelse,teknologi og fysisk og psykisk trivselpå arbejdspladsen.Åbningen fokuserede på klimaud-fordringerne og som en af tre åb-ningstalere kom Claus Usen Jensen,maskinmester og Executive Vice Presi-dent i TORM Technical Division, medsit bud på skibsfartens udfordringer.TORM vil mere end de fleste, når dethandler om at reducere udlednin-gen af CO2, og Claus Usen Jensenslog bl.a. fast, at rederiets ambitiøseklimastrategi kun kan føres ud i livet itæt samarbejde med kunderne.- Vi kan investere i den nyesteteknologi og designe skibene an-derledes, men det er ikke tilstræk-keligt. Vi skal have hele værdikædenmed og arbejde tættere sammen medkunderne. Vi skal indføre just-in-time-princippet. Det er her, det helt storepotentiale ligger, sagde Claus UsenJensen.TORM har et mål om i 2020 atreducere CO2-udledningen med hele20 pct. pr. skib i forhold til 2008 ogsamtidig skære 25 pct. i CO2-udslip-pet pr. medarbejder på kontorernerundt om i verden.- Når tankene på et raffinaderi erved at være fulde, ved man hvornårolien skal ud. I dag sejler skibene hur-tigt for at komme frem og ligger så ito-tre dage og venter, før de går ind.Når de er lastet, sejler de alt, hvadde kan for at nå frem, inden de igenventer to-tre dage på at lodse. Kan vioptimere den proces i begge ender,er der store besparelser at hente. Vikommer måske til at tjene på det,fordi vi kan spare brændstof ved atsætte farten ned, men så må vi findeen model for at dele gevinsten. Denhelt store og rigtige vinder vil dogvære miljøet, fordi det giver mindreCO2-udslip, sagde Claus Usen Jensen.
Offside og offshoreForuden den nyeste teknologifokuserede konferencen også på le-delse. I den forbindelse konstateredeU21-landsholdets cheftræner KeldBordinggaard, at offside og offshoreer to sider af samme dag.For ledelse er ledelse, hvad entendet foregår på et fodboldhold eller i
4
Claus Usen Jensen.
en traditionel virksomhed. Og uansethvor lederen befinder sig, er hanifølge Bordinggaard dybt afhængig afspecielt én egenskab:- Det allerstærkeste ledelsesværk-tøj man har i sin kasse er ens egentroværdighed. Uden den falderorganisationen fra hinanden før ellersiden, og der er ikke rigtig nogengenvej for at opnå den. Det er hårdtarbejde hver eneste dag, sagde han.Ifølge fodboldtræneren er formåletat opnå medarbejdernes tillid for påden måde at øge sandsynlighedenfor, at de præsterer optimalt. Derskal skabes et sammenhold om enklar retning, og der skal gives pladstil enerne og skabes involvering ogejerskab til vejen mod målet.
være leder for en samling speciellemennesker.- Poul Schlütter sagde engang tilmig, at Christiansborg er en megetmærkelig arbejdsplads, fordi det erdet eneste sted i Danmark, hvor denene halvdel af medarbejderne fåren meget høj løn for at gøre det såbesværligt som muligt for den andenhalvdel. Jeg mindes også, at det sompartileder var en stor udfordring atlede en masse store egoer, som for deflestes vedkommende ikke ønskedeat blive ledet.
Et liv i kaosEn anden af foredragsholderne, derhar prøvet mere end de fleste, varJacob Haugaard, der lod sig indhyldei konferencens største bifald for med
sin velkendte folkelighed og skævehjerne at fortælle om et liv prægetaf kaos frem til, at han fyldte 40år – og det krævede omstilling. Detgjorde det også, da han i 1994 blevvalgt ind i Folketinget. Skrækslagenog uforberedt på hvad der ventede,kastede han sig ud i livet på Chris-tiansborg, der trods en perlerække afforviklinger og pinligheder, endte sånogenlunde nådigt.- Enhver her i salen ville værebrændt fuldstændig sammen overdet. Men igen har jeg altså enkæmpe fordel af at have levet et liv,hvor jeg konstant er blevet kastetrundt mellem alting. Jeg har udvik-let en eller anden evne til at haveen naturlig gang, selv når jeg skidt ibukserne...
De mærkelige menneskerHans Engell var en anden af fore-dragsholderne, der fortalte omledelse fra et broget arbejdsliv.At han har oplevet mere end defleste er indiskutabelt. Journalist,spindoktor, forsvarsminister, partilederog chefredaktør for at nævne destørste højdepunkter. Selv formåedehan dog at trække karrieren godt oggrundigt ned på jorden.- Hvis jeg skal prøve at sammen-fatte det hele, så må konklusionenvære, at jeg stort set altid har væretleder for virksomheder, der bestod afmærkelige mennesker, sagde han.Her drog han sammenligninger i of-fentligt og privat regi og hæftede sigikke mindst ved det særegne politiskeliv på Christiansborg.- Det er sit helt eget lille samfundi samfundet. Et reservat. Der er res-tauranter, man kan få vasket sit tøjog dyrke motion. Man behøver sletikke at bevæge sig uden for Chris-tiansborg. Bortset fra når man skalmøde vælgerne, og det behøver manjo kun hvert fjerde år, sagde han medet grin.Og vendte tilbage til det med at
I udstillingen deltog godt 90 virksomheder, der bl.a. viste de nyeste produkter.
5
Årsberetning 2009
Øget rådgivning i en krisetidKonkurser og betalingsstandsninger har sat sit præg på 2009 i arbejdsmarkedsafdelingenRådgivning omkring kontrakter i for-bindelse med udstationering og jobi udlandet udgør en stadig stigendeandel af den individuelle service, somarbejdsmarkedsafdelingen i Maskin-mestrenes Forening yder til medlem-merne i det daglige.- Derimod er antallet af kontrakteri forbindelse med nationale ansæt-telser, der har været til gennemsyn iafdelingen, faldet en anelse i 2009,siger chefjurist Rolf Trier, der er lederaf arbejdsmarkedsafdelingen.Til gengæld har den internationaleøkonomiske krise og et rekordhøjtantal konkurser i det forgangneår påvirket en del medlemmer afMaskinmestrenes Forening – ogdermed præget det daglige arbejde iarbejdsmarkedsafdelingen.- Udover konkurssituationer har fi-nanskrisen også tvunget virksomhed-er ud i betalingsstandsninger, rationa-liseringer, omstruktureringer, arbejds-fordeling og aftaler om lønnedgang.Derfor har vi i afdelingen haft etsærligt fokus på forretningsgange oginterne procedurer for behandling afhenvendelser om insolvente virk-somheder, siger Rolf Trier.Han tilføjer, at afdelingen på denbaggrund har været i stand til athåndtere det store antal henvendel-ser, der har været i 2009.- Vi har yderligere fundet det nød-vendigt at udvide kompetencerne forbedre at kunne imødegå de særligeregler om konkurs i rederibranchen,siger han.betalingsstandsning, består hjælpentil medlemmerne af MaskinmestrenesForening i at bistå med anmeldelseaf lønkrav overfor LønmodtagernesGarantifond (LG) og evt. økonomiskstøtte til medlemmet, mens sagenbehandles i Lønmodtagernes Garan-tifond.Ser man bort fra opsigelser forår-saget af den internationale krise, harantallet af sager om opsigelse ogbortvisning ligget på et tilsvarendeniveau i forhold til de foregående år.- Sager om opsigelse behandlestypisk via lokale forhandlinger ogafsluttes med indgåelse af et forlig.Kun i de situationer, hvor det visersig umuligt at løse sagen gennemforhandling, er det nødvendigt atoverdrage sagen til retslig behan-dling, siger Rolf Trier.Den samlede sum af erstatninger/godtgørelser, der i 2009 blev udbetalttil medlemmerne af MaskinmestrenesForening, var ca. 8,7 mio. kr.
Flere sager om psykisk stressMens antallet af arbejdsskadesagerog sager om langvarig sygdom,revalidering og flexjob har liggetpå niveau med 2008, har arbejds-markedsafdelingen oplevet enstigning i antallet af sager om psykiskstress.- Sagerne er generelt karakteriseretved at være meget ”tunge” og lang-varige, hvorfor mange medlemmervælger at lade arbejdsmarkedsafdelin-gen varetage deres interesser over formyndighederne, siger Rolf Trier.Arbejdsmarkedsafdelingen bistårmed skriftlige udtalelser og indlægunder sagens behandling.
Rolf Trier, chefjurist og leder af ar-bejdsmarkedsafdelingen: - Den sam-lede sum udbetalt til medlemmerne ierstatninger og godtgørelser var ca.8,7 mio. kr. i 2009.
Flere kræver konkurrence- ogkundeklausulerArbejdsmarkedsafdelingen oplever enstigende tendens til, at arbejdsgivernegør brug af konkurrence- og kunde-klausuler i kontrakterne.- Medlemmer, som bliver tilbudt enkontrakt med en konkurrence- ellerkundeklausul, anbefales generelt tilat kontakte os og få en vurdering af
Hjælp til at rejse krav6
I de tilfælde, hvor en arbejdspladseller virksomhed går konkurs eller i
klausulens rækkevidde, inden der tagesstilling til, om klausulerne skal accepteres,siger Rolf Trier.Når afdelingen får en sådan kontrakt tilgennemsyn, vurderer juristerne rækkevid-den af klausulen.- Vi ser bl.a. på i hvilket omfang etmedlem risikerer en kraftig begræns-ning af sine fremtidige karrieremulighederinden for det område, hvor hun eller hanhar sin ekspertise - og dermed er mestværd på arbejdsmarkedet, siger Rolf Trier.Arbejdsmarkedsafdelingens jurister kanrådgive om forbedringer til klausulen, såmedlemmet stilles så godt som muligt,hvis hun eller han alligevel vælger at ac-ceptere klausulen.
Pæne lønstigninger i 2009Trods finanskrise og et turbulent år på arbejds-markedet har maskinmestre igen i 2009 opnåetpæne lønstigninger.Det viser lønstatistikken for 2009 udarbejdet afMaskinmestrenes Forening.Statistikken omfatter lønoplysninger fra offent-ligt- og privatansatte maskinmestre i land og fraprivatansatte maskinmestre til søs under DIS (DanskInternationalt Skibsregister).Lønnen er steget for samtlige grupper i forhold til2008. Størst er den gennemsnitlige stigning hos deoffentligt ansatte maskinmestre, der har opleveten stigning 5,1 pct., mens de privatansatte maskin-mestre til søs er steget 4,1 pct.
MaskinmestrenesForenings samledemedlemstalpr. 31.12.2009:AktivSeniorStuderendeI alt6.9561.2821.0369.274
De privatansatte maskinmestre har oplevet en løn-stigning på 3,6 pct., mens gennemsnitslønnen fortjenestemandsansatte maskinmestre er forøget med3,2 pct.Med stigningerne er den gennemsnitlige bruttolønfor maskinmestre pr. 1. september 2009 på godt63.000 kr. for de privatansatte maskinmestre til søs,ca. 48.500 kr. for de privatansatte på land, ca. 44.800kr. for en maskinmester ansat som tjenestemand oggodt 41.800 kr. for en offentligt ansat.Finansministeriet skønner, at det samlede gennem-snit for samtlige lønmodtagere i 2009 er en stigningpå ca. 3,5 pct..- Maskinmestre har oplevet fornuftige lønstigningeri det forgangne år. Lønningerne er steget mere endgennemsnittet på arbejdsmarkedet og mere end in-flationen, siger Kaare Lund Nielsen, sekretariatschefi Maskinmestrenes Forening.
Aldersfordeling pr. 31.12. 2009Alder16-2526-3031-3536-4041-4546-5051-5556-6061-6667-I altAntal6579061.0481.1341.1021.0448057209099499.274
7
Årsberetning 2009
Maritim vision i Norden efterlysesMaskinmestrene opfordrer regeringerne til at skabe bedre vilkår for vækstenMaskinmestrene i de nordiske landeopfordrer deres regeringer til at skabebedre vilkår for væksten i det mari-time erhverv i Norden.Formålet er at sikre erhvervet debedst tænkelige betingelser for ifremtiden at fastholde og udviklebeskæftigelsen for de søfarendeog landsansatte i de nordiske landeog opretholde en sikker og effektivskibsfart.- Vi oplever rederier, der investe-rer i skibe, som ikke lever op tilnutidens kvalitetskrav, samtidig medat flere rederier finder de fremtidigemaritime investeringer særlige at-traktive i Asien. Det resulterer i, atder flyttes arbejdspladser for såvelsøfarende som landansatte fra denordiske lande til Fjernøsten, siger PerJørgensen, præsident for NordiskaMaskinbefälsfederationen (NMF), derrepræsenterer ca. 27.000 maskin-mestre og skibsofficerer i Danmark,Sverige, Norge, Finland, Island,Færøerne og Grønland.Det nordiske samarbejde førte i2009 bl.a. til den fælles opfordring tilde nordiske regeringer om at vedtagebetingelser for den maritime sektor,der bl.a. indeholder skattebetingelserfor søfarende, som gør det mere at-traktivt for statsborgere i de nordiskelande også at arbejde i rederier udenfor de nordiske landes skibsregistre.De nordiske maskinmestreorgani-sationer er enige om, at forskning,innovation og uddannelse sammenmed finansieringen er det fundament,der kan sikre rederierne mulighederfor vækst på det internationalemarked, samtidigt med at de nordiskelandes interesse i fortsat beskæfti-gelse af nordiske søfarende og andremaritime eksperter udvikles.- En samlet nordisk maritim indsatsvil understøtte andre områder somfiskeriet, offshoreindustrien, energi-og miljøpolitikken, mobiliteten afarbejdskraft, transport af gods ogturismen, siger Per Jørgensen.- Udfordringer som reduceringaf udledningen af drivhusgasser,forskning og udvikling i den maritimesektor, etablering af nye maritimevirksomheder ved at støtte iværksæt-tere og en udvikling af uddannelses-systemet, så de studerende i denmaritime sektor sikres praktikpladserog job efter endt uddannelse, erafgørende for de nordiske landesfremtidige maritime succes, siger PerJørgensen.Maskinmestrenes organisationer ide nordiske lande er klar til at deltageaktivt i arbejdet med at udvikle denmaritime sektor.- Vi ser frem til at være med til atskabe fundamentet for fremtidigeinvesteringer og arbejdspladser i detmaritime erhverv i de nordiske lande,siger Per Jørgensen.Læs mere omNMF på nmfnordic.com
Afgørende for økonomienBehovet illustreres af, at 80 pct. afverdenshandelen i dag foregår viasøvejen, og mellem havnene i Europatransporteres hvert år flere end 400mio. passagerer. Desuden varetagernærskibstrafikken 40 pct. af gods-transporten i Europa, og den andelforventes at stige markant.- Derfor er der behov for at de nor-diske lande udarbejder en politik forden maritime sektor, dels forat sikre at sektoren kommer styrketud af den nuværende lavkonjunktur,og dels for at der også i fremtiden erpersoner i Norden med erfaring ogviden til gavn for beskæftigelsen afnordiske statsborgere i den mari-time sektor i land og til søs, siger PerJørgensen. Han understreger, at denordiske maskinmestres opfordring tilen samlet maritim vision for Nor-den kan få afgørende betydning forøkonomien i de nordiske lande og forde enkelte landes mange søfarendeog landansatte i sektoren.
Nordiska Maskinbefälsfederationen (NMF) blev stiftet i1919. NMF er et forum for maskinmestrenes foreninger ide nordiske lande til at udveksle viden og erfaringer omarbejdsmarkedet for maskinmestre. NMF repræsenterer ca.27.000 medlemmer, hvoraf mange er ledere inden for off-shore, søfart, industri, kraftværker, rådgivendeingeniørvirksomheder og hospitaler i de nordiske lande ogandre steder i verden. Desuden er NMF et forum formaskinmestre, der bl.a. arbejder med teknologi til at sikreforsyningen af energi, produktion, service og transport.
8
Der bliver masser af brug for maskinmestrenes kompetencer i fremtiden, konkluderede flere af foredragsholderne påmaskinmestrenes nordiske klimakonference.
Maskinmestre har nøglen tilenergibesparelserMed deres tekniske viden har maskin-mestre ofte nøglen til store energi-besparelser – til gavn for miljøet ogøkonomien. Maskinmestre bør væreaktive medspillere i virksomhedernesklimastrategi.Den opfordring kom fra projekt-leder Vibeke Burchard, da hunpræsenterede et positivt resultat afen målrettet klimastrategi på NovoNordisk på maskinmestrenes nor-diske klimakonference i København ifebruar 2009 arrangeret af NordiskaMaskinbefälsfederationen (NMF).Alene i 2007 og 2008 gennemførteNovo Nordisk 160 projekter, dertilsammen repræsenterede en CO2-reduktion på 15.000 tons.Besparelserne blev bl.a. opnået vedat halvere luftskifte i produktionsom-råder, optimering af ventilation, ud-nyttelse af dampkondensat til varme,temperaturstyring af dampsivedræn,udskiftning af defekte vandudladereog optimering af køling og natur-gaskedler.I halvdelen af projekterne havdeinvesteringerne haft en tilbagebeta-lingstid på under et år.Eksemplerne fra Novo Nordisk varet af mange på maskinmestrenesbidrag til at løse klimaudfordringer-ne i de nordiske lande, og de godt140 deltagere på konferencen blevpræsenteret for indlæg fra Danmark,Sverige, Island, Norge, Finland ogFærøerne – fulgt op af en debat ombl.a. maskinmestrenes fremtidigeudfordringer.
9
Årsberetning 2009
15.4 mia. kr. i indbetaling til pensionDe samlede indbetalinger til PFA-kon-cernen udgjorde 15,4 mia. kr. i 2009– kun 250 mio. kr. mindre end i 2008.Dermed er maskinmestrenes og deøvrige pensionskunders indbetalingertil PFA stort set fastholdt trods økono-misk krise, stigende arbejdsløshed ogmarkant mindre mobilitet på arbejds-markedet i 2009.Indbetalinger til pension er en-ten løbende indbetalinger ellerengangsindskud. Indskud er faldetfor hele pensionssektoren, men debetyder mindre for PFA, hvor langtstørstedelen af præmierne kommersom faste månedlige indbetalinger fravirksomheder og organisationer.- Når vi stort set fastholder ind-betalingerne, styrker vi vores mar-kedsposition i et år, hvor mangeøvrige aktører kan notere en markantnedgang i de samlede indbetalinger,siger koncernchef Henrik Heideby,PFA Pension.I 2009 opnåede PFA-koncernen etsamlet investeringsresultat på godt16 mia. kr. mod en gevinst på 2,6mia. kr. i 2008.Investeringsafkastet før renteaf-dækning til opsparing i det klassiskemiljø med gennemsnitsrente blev iprocent 9,6. Da renterne er steget iløbet af 2009, har renteafdæknin-gen påvirket afkastet negativt med2,7 pct. Herefter udgør afkastet 6,9pct. før investeringsomkostninger.Nøgletallet for koncernens afkast førpensionsafkastskat udgør 6,6 pct.- Investeringsresultatet er tilfreds-stillende set i lyset af PFA’s forplig-telser overfor kunderne. Vi investerersåledes efter størst muligt afkast, mensamtidig med fuld sikkerhed for, at vitil enhver tid kan honorere de ydel-sesgarantier, vi har givet til kundernegennem mange år, siger HenrikHeideby. PFA-koncernen opnåede etafkast på børsnoterede aktier på knap34 pct., mens obligationerne hargivet 10 pct. Obligationsafkastet erisær påvirket positivt af investeringer ikreditobligationer, der har givet godt29 pct. i afkast.
KundeKapital giver 20 pct. irente til kunderneKunder, der sparer op med KundeKa-pital, får en forrentning på 20 pct. førskat på deres individuelle KundeKa-pital i 2009. PFA fastholder den nu-værende depotrente, og det betyder,at kunderne får en samlet rente førskat på 3,8 pct. inkl. KundeKapital.- Det har været meget vigtigt forPFA, at vi er lykkedes med at ud-mønte PFA’s status som kundeejet sel-skab i kontante fordele for kunderne.KundeKapital sikrer dermed voreskonkurrenceevne, hvor det virkeligbetyder noget for den enkelte kunde,nemlig på størrelsen af pensionsop-sparingen, siger Henrik Heideby.
Loyale medlemmer af IAKMaskinmestre og øvrige medlemmeraf IAK hører til blandt de mest loyale.Kun en enkelt af de 28 andre a-kasserovergår resultatet for IAK i den årligebenchmarking fra Arbejdsdirektora-tet.I disciplinen loyalitet opnår IAK 86indekspoint. Til sammenligning opnåra-kasserne samlet 77 indekspoint,mens den laveste ligger på 70 in-dekspoint.- Det er godt at se, at medlem-merne er loyale overfor deres a-kasse.IAK’s medlemmer ved, at vi bedre endde fleste kender vores del af arbejds-markedet. Med den store loyalitethar vi noget godt at bygge viderepå, når vi fortsætter anstrengelsernefor at løse opgaverne bedre og bil-ligere, siger formanden for IAK, JørnGuldberg.Undersøgelsen viser, at medlem-mernes tilfredshed med IAK åbnerfor forbedringer. På det punkt scorerIAK 68 indekspoint, hvor tallet fora-kasserne samlet er 72, og denbedste ligger på 79 indekspoint. Derer en tendens i retning af, at jo højereuddannelse medlemmerne har, jomindre tilfredse er de.- Tallene for tilfredshed kan des-værre ikke umiddelbart sammenlignesmed tidligere års benchmarking, menIAK ligger væsentligt bedre sammen-lignet med de øvrige a-kasser, endsidst tilfredsheden blev målt. Det er etgodt skulderklap fra medlemmerne,og det er med til at skærpe lysten tiløget indsats for at højne IAK’s servi-ceniveau, siger Jørn Guldberg.- Vi skal bl.a. blive bedre på punk-ter som medlemmers tilfredshed ogudbytte. Det kan ske både ved atforbedre vejledningen i de konkretesager og ved at blive bedre til at op-lyse om, hvad vi kan, og hvad vi gør.Vi er allerede i gang med at udviklef.eks. CV-samtalerne.
10
Udviklingen i ledighedstallene for maskinmestre i udvalgte måneder i 2009Januar 2009Alder21-2930-3435-3940-4445-4950-5455-5960-67I altAntal Ledige Pct.4278239971.0089236946107046.1864851095137610,91,00,51,01,00,72,11,01,0Marts 2009Antal Ledige Pct.4318299931.0079307106007096.20929171115851371056,72,11,11,50,90,72,21,01,7Maj 2009Antal Ledige Pct.4178209911.0039447235937116.202242011111471591115,82,41,11,11,51,02,51,31,8August 2009Antal Ledige Pct.4568181.0049959477445897126.265553116151812181017512,13,81,61,51,91,63,11,42,8Oktober 2009Antal Ledige Pct.4538251.0089889517455947076.2713935151813152061618,64,21,51,81,42,03,40,82,6December 2009Antal Ledige Pct.4528171.0079749627505926916.2453234162020182061667,14,21,62,12,12,43,40,92,7
Kilde: IAK
Stigning i ledigheden efter flere års faldEfter flere år med faldende ledighedblandt maskinmestre var den interna-tionale økonomiske krise med til at fåden nedadgående kurve til at knækkei 2009.I januar 2009 var 61 maskinmestreregistreret som ledige svarende til 1,0pct., men i årets løb steg tallet. Dettoppede i august med 175 ledige –2,8 pct., inden det faldt en smule iløbet af efteråret og med udgangenaf december var på 166 ledige ud af6.245 maskinmestre svarende til 2,7pct.Til sammenligning var der forfem år siden 232 ledige ud af enmedlemsskare i arbejdsløshedskassenpå 6.085 medlemmer – svarende til3,8 pct.
Udviklingen i ledighedstallene for maskinmestre i årene 2004-20092004Måned20052006200720082009Antal Antal Ledig Antal Antal Ledig Antal Antal Ledig Antal Antal Ledig Antal Antal Ledig Antal Antal Ledigledige med- heds- ledige med- heds- ledige med- heds- ledige med- heds- ledige med- heds- ledige med- heds-lem pct.lem pct.lem pct.lem pct.lem pct.lem pct.2762922642812562472422702542462452326016601160096007599660766063605160476039603360854,64,94,44,74,34,14,04,54,24,14,13,83132862792462362092272212011931831816106609160956088607261246133611561086108609061275,14,74,64,03,93,43,73,63,33,23,03,02302212031821551381501521211291221076138612361166113610261446154614161336119610561263,73,63,33,02,52,22,42,52,02,12,01,71281501281118979901101098878626168615361516132610861396152613761206114610661192,12,42,11,81,51,31,51,81,81,41,31,06881805950424772635559536129612361116101615661976185616161556146613461361,11,31,31,00,80,70,81,21,00,91,00,961691051131111201241751571611691666.1866.2026.2096.1976.2026.2676.2656.2656.2706.2716.2536.2451,01,11,71,81,81,92,02,82,52,62,72,7
JanuarFebruarMartsAprilMajJuniJuliAugustSeptemberOktoberNovemberDecember
Kilde: IAK
11
Årsberetning 2009
Tre nye æresmedlemmerMaskinmestrenes Forening har fåettre nye æresmedlemmer i 2009. Deter Helge Bartholdy, Preben Kaae Holmog Poul-Erik Ree.Helge Bartholdy har bl.a. væretmedlem af bestyrelsen i Maskin-mestrenes Forening i 20 år (1969-1989) og har varetaget en lang rækketillidshverv bl.a. som mangeårigtmedlem af økonomiudvalget, for-handlingsudvalget for privatansatteog Hovedbestyrelsen i Fællesrepræ-sentationen for danske arbejdsledereog tekniske funktionærer. Desudenvar han igangsætter og hovedkraftenbag skabelsen af MaskinmestrenesSeniorklub Øst, hvor han var formandfor stiftelsen i 1998 til 2008. I denperiode voksede såvel medlemstal-let som aktiviteterne støt, og i dagtæller klubben ca. 130 pensioneredemaskinmestre, der samles til ak-tiviteter af både kulturel, social ogteknisk karakter.Formandsposten i Seniorklub Østvaretages i dag af Preben Kaae Holm,der også har et mangeårigt og en-gageret arbejde for MaskinmestrenesForening på sit generalieblad. Hanhar været medlem siden 1954, ogforuden at have været kredsformandog siddet en årrække i bestyrelsen,har han været med til at løse bl.a.konflikten på elværkerne og sikreenhedsuddannelse for maskinmestre,udligning af lønforskelle mellemnavigatører og maskinmestre ligesomhan har arbejdet for bedre apteringombord i skibene. Endelig har efter-uddannelse også haft hans fokus,samtidig med at han i mange år varmed i bestyrelsen for KøbenhavnsMaskinmesterskole.Den tredje er den tidligere formandfor Foreningen af Sygehusmaskin-mestre i Danmark (FSD), Poul-ErikRee. Udnævnelsen som æresmedlemer en påskønnelse af Poul-Erik Reesmangeårige arbejde for sygehus-maskinmestrene i Danmark oginternationalt samt hans omfattendeindsats for Maskinmestrenes Foreninggennem en årrække.Dermed har foreningen fire æres-medlemmer. Den fjerde er AageSørensen, tidligere sekretariatschef.
Helge Bartholdy.
PrebenKaaeHolm.
To maskinmestre hædret for projekterProjekter om energioptimering ikøleanlæg og ekstra beskyttelse iTN-installationer udløste hæder til tomaskinmestre for de bedste bachelor-projekter udarbejdet i efteråret 2008.Det skete på generalforsamlingen iMaskinmestrenes Forening i marts2009.Maskinmester Jesper Ulrich Thersblev hyldet med en førstepræmie på20.000 kr. for et projekt om energi-optimering af køleanlæg hos DanishCrown i Herning.- Projektet udviser en særdelesveldokumenteret beskrivelse oganalyse af køleanlægget med fokuspå energioptimering. Vi konstaterer,at de analytiske metoder er vægtethøjt og at vinderprojektets anbefalin-ger munder ud i reelle besparelser forvirksomheden – uden nødvendigvisat skulle investere i nyt udstyr, heddet bl.a. i bedømmelseskomiteensindstilling.Jesper Ulrich Thers, der er uddannetfra Fredericia Maskinmesterskole,var forhindret i at være til stede pågeneralforsamlingen på grund af etjob på Grønland.Andenpræmien på 5.000 kr. giktil maskinmester Niels B. Knudsen,uddannet fra Martec i Frederikshavn.Han blev hædret for et projekt omekstra beskyttelse i TN-installationerog hvilke problemstillinger, det rejserfor industrien.
12
Aktiviteter styrker det faglige netværkVirksomhedsbesøg spændende fraSkuespilhuset, et gartneri, FuglsangBryggeri og Arla Foods til sygehusesamt el- og varmeværker til foredragom Lean, ledelse og Hans Hedtoftsforlis. Emnerne over aktiviteterne ikredsene under MaskinmestrenesForening spænder bredt fagligt, so-cialt og kulturelt.- Der er en bred sammensætningaf faglige og mere sociale arrange-menter, men uanset emnerne er ar-rangementerne med til at give indsigtog styrke det faglige netværk blandtmaskinmestre, siger Peter Jens Valsøe,der foruden at være kredsformand iSydvestsjælland varetager opgavensom koordinerende kredsformand forde 17 andre kredsformænd i landet.Han kan se tilbage på et år medgod aktivitet og glæder sig over denstore variation, der er i de enkeltearrangementer. Desuden lægger hanikke skjul på det personlige udbytteaf sit engagement i kredsarbejdet.- Kontakten med andre maskin-mestre er meget givende. Når manlærer hinanden bedre at kende, åbnerder sig nye muligheder for en fagligdialog, der kan være guld værd imange sammenhænge, siger PeterJens Valsøe.Foruden de mange varierede ar-rangementer i de enkelte kredse harkredsformændene i fællesskab væretmed til at udvikle en række ”færdi-ge” arrangementer med foredrags-holdere inden for en bred vifte afemner.På den måde behøver kredsfor-manden stort set ikke andet end atfinde en dato og en fysisk rammefor at få stablet et arrangement påbenene. Samtidig understreger PeterJens Valsøe, at det også er muligt attrække på hjælp og gode råd fra deøvrige kredsformænd. Den gensidigeerfaringsudveksling og videndeling eret af hovedpunkterne på det årligemøde, som kredsformændene afviklerinternt.30. januar 1959, og vraget er aldrigblevet fundet.Elektrisk personsikkerhedMaskinmester Johnny Nielsen for-tæller om ekstra beskyttelse i TN-in-stallationer – herunder en ny rapportfra Sikkerhedsstyrelsen med test af1.000 fejlstrømsafbrydere i danskeelinstallationer. Rapporten konklude-rede, at ca. syv pct. af fejlstrømsafbry-derne ikke virkede. Undersøgelsenviste også en stor forskel mellem HFI-afbrydere og HPFI-afbrydere. JohnnyNielsen giver bl.a. sit bud på, hvordanskal maskinmestre, der ofte har an-svaret for el-installationerne, forholdesig til dette resultat.PFAForedraget giver indblik i et spæn-dende samarbejde mellem medlem-merne af Maskinmestrenes Foreningog PFA. PFA er ejet af kunderne, ogderfor handler pension ikke kun omprocenter, renter og fremskrevnerådighedsbeløb – det handler om denenkelte kunde, og det handler omlivet. Hvad mener PFA egentlig, nårder opfordres til: Brug Livet!Endelig giver foredraget indblik ikonsekvenserne af skattereformen2010.
Tre eksempler på foredrags-pakker til kredsene:Skibet der forsvandtForedraget tager udgangspunkt ibogen med samme titel af forfatter-ne Lars Halskov og Morten Hal-skov, der for første gang fortællerhele historien om grønlandsskibetHans Hedtofts forlis. Skibet var DenKongelig Grønlandske Handelsmest moderne ishavsskib, der blevbetragtet som synkefrit. Alligevelforliste skibet på jomfrurejsen i detstormfulde hav syd for Kap Farvel den
Maskinmestre og styrmændi Scandlines skrev historieEn regnfuld oktober-dag blev derskrevet et nyt kapitel i den maritimehistorie på havnen i Nyborg.For første gang i Maskinofficers-foreningens (MOF) 91-årige historievar de to Scandlines-medarbejder-foreninger for henholdsvis maskin-mestre og styrmænd samlet til etfælles årsmøde i Marinestuen. PerJørgensen, formand for Maskinmes-trenes Forening, overrakte en bronz-estøbt figur af “Smedens gud”, Tu-
balkain, i anledning af MOF`s 90 årsfødselsdag i 2008. Figuren vil frem-over være udstillet i Marinestuen. Italen på mødet understregede PerJørgensen behovet for at skabe envision og en investeringspolitik forfærgefarten i Europa, for at man fort-sat kan leve op til kravene til effektivfærgedrift til gavn for arbejdskraftensmobilitet, turismen og udviklingen afde mange ø-samfund i Europa.
13
Årsberetning 2009
Maskinmestrenes Foreningsbestyrelse pr. 31.12. 2008Per Jørgensen, formandFormand siden 2003- nuværende valgperiode 2007-2011Bertel Johansen, vedligeholdschefI bestyrelsen siden 2000– nuværende valgperiode 2008-2012 (land)
Øvrige tillidshverv:Præsident for Nordiske Maskinbefälsfederationen (NMF)Sagkyndig dommer i Vestre LandsretSagkyndig dommer i Sø- og HandelsrettenBestyrelsen for PFAUddannelsesrådet for de Maritime Udannelser, SøfartsstyrelsenKontaktudvalget i Danmarks RederiforeningFormand for FR – FællesrepræsentationenBestyrelsen for IAKForretningsudvalget i Foreningen for Søfartens FremmeBestyrelsen for Europas Maritime UdviklingscenterBemandingsnævnet, EnergistyrelsenPræsidiet i Den Danske VedligeholdsforeningBestyrelsen for Fredericia MaskinmesterskoleAnkenævnet for SøfartsforholdUdvalget for sikker og sund drift, SøfartsstyrelsenAutorisationsudvalget, SikkerhedsstyrelsenUddannelsesrådet for offshore-uddannelserFiskeri- og SøfartsmuseetOffshoresikkerhedsrådet, EnergistyrelsenOffshore Center DanmarkIngeniører Uden Grænser (IUG)Europeen des Cardres de lÉnergie (FECER)Federation International des Cadres des Transport (FICT)International Transport Workers Federation (ITF)
Øvrige tillidshverv:Formand for Københavns Maskinmesterskole & ElinstallatørskoleMedlem af Brancheråd for SøfartSagkyndig dommer i Østre LandsretRepræsentantskabet for Danmarks Tekniske Museum og sup-pleant til bestyrelsenRepræsentantskabet for Handels- og Søfartsmuseet.
Rolf Skytte Christensen, sektionslederValgt 2006-2010 (sø)
Øvrige tillidshverv:Medlem af arbejdsmiljønetværket i EuropasMaritime Udviklings-center.
Søren Thue Pedersen, maskinmesterValgt 2009-2010 (sø)
Næstformand Gustav Schmidt Hansen,maskinchefI bestyrelsen siden 1999– nuværende valgperiode 2006-2010 (sø)
Øvrige tillidshverv:Formand for Brancheråd for SøfartMedlem af Talsmænd i færgerederierMedlem af Netværk for RekrutteringMedlem af Netværk for Brændstofoptimering på skibe
14
Øvrige tillidshverv:Medlem af Brancheråd for IndustriMedlem af Brancheråd for SøfartSagkyndig dommer i Vestre LandsretMedlem af Danske Sømands- og UdenlandskirkerMedlem af Brancheråd for OffshoreMedlem af Netværk for RekrutteringSuppleant for Per Jørgensen i repræsentantskabet i IAKSuppleant til bestyrelsen for Foreningen til Søfartens Fremme
Niels Larsen, direktørValgt 2008-2012 (land)
Øvrige tillidshverv:Netværkskoordinator for Netværk for Selvstæn-dige
Brian Stubkjær Adamsen, servicelederValgt 2006-2010 (sø)
Peter Vindum, maskinchefI bestyrelsen 2000-2008– nuværende valgperiode 2009-2012 (sø)Øvrige tillidshverv:Medlem af Talsmænd i færgerederierMedlem af Brancheråd for Søfart
Kurt Pedersen, Key Account ManagerI bestyrelsen siden 1975– nuværende valgperiode 2006-2010(land)Øvrige tillidshverv:Medlem af Brancheråd for Industri.
Ivan Drejer Jensen, maskinmesterValgt 2006-2010 (land)
Henrik Bjørndal Pedersen, maskinchefI bestyrelsen siden 1999– nuværende valgperiode 2008-2012 (sø)Øvrige tillidshverv:Medlem af Brancheråd for SøfartSagkyndig dommer i Vestre Landsret
Kim RasmussenI bestyrelsen siden 2004 -- nuværende valgperiode 2008-2012 (land)Øvrige tillidshverv:Netværkskoordinator for Netværk for LedelseMedlem af Netværk for Arbejdsmiljø
Morten Bastrup KoldValgt 2008-2012 (sø)
Kritiske revisorer:Erik Johs. BjerregaardPedersenvalgt 2006-2010Hans Ørum Andersenvalgt 2008-2012Observatør:Rasmus Sørensen, De Studerendes LandsrådHenrik Birk Larsen, Skibsofficerstuderendes Landsråd1 medarbejderrepræsentantKaare Lund Nielsen, sekretariatschef
Øvrige tillidshverv:Medlem af Brancheråd for Søfart
Jan Rose Andresen, Key Account ManagerI bestyrelsen siden 2004- nuværende valgperiode: 2008-2012 (land)Øvrige tillidshverv:Medlem af Netværk for VedligeholdMedlem af Netværk for Salg & MarketingMedlem af Brancheråd for Offshore
Preben Lind, lektorValgt 2006-2010 (land)
Øvrige tillidshverv:Suppleant for Per Jørgensen i Uddannelsesrådetfor de maritime uddannelser.
Øvrige tillidshverv:Generalsekretær for Nordiske Maskinbefälsfederationen (NMF)Medlem af Kunderådet i PFA,Medlem af repræsentantskabet i KTOMedlem af repræsentantskabet i OAOBestyrelsen i Handelsflådens VelfærdsrådBestyrelsen i Søfartens BibliotekAnkenævnet for SøfartsforholdRepræsentant i TilsynsrådetSuppleant i Søfartens Arbejdsmiljøråd
15
Årsberetning 2009
Den dybe tallerken ER opfundetDer findes i alt 11 faglige netværk i Maskinmestrenes Forening. De tilbyder hver isærmedlemmerne en lang række fordeleDet handler dybest set om at brugehinanden. Om at erkende sine egnebegrænsninger og benytte sig af, atder højst sandsynligt findes kolleger,der allerede har gennemgået de pro-blemstillinger, man beskæftiger sigmed. Netværk er ordet, og det kanbruges til lidt af hvert.- Det, som den ene ikke ved, detved den anden som regel. Jeg mødermange mennesker, som tror, at deopfinder den dybe tallerken hvereneste dag, men meget ofte er denaltså opfundet i forvejen. Derforhandler det om at benytte sig afhinandens viden i stedet for at brugeuanede ressourcer på at finde ud afdet hele selv, siger Johnny Nielsen,der er koordinator for netværketEl-teknik og desuden maskinmester iFournais Energi.KE Burgmann, finder stor værdi i atbenytte sig at bruge kollegerne somsparringspartnere.- Af alle ressourcer her i verden ernetværk den eneste, som bliver størreog mere og mere værdifuld. Det atdele kontakter og information omprojekter er det, der giver allermest.Hver gang jeg bruger fire timer påmit netværk, sparer jeg måske firedage i den anden ende, fordi jeg ikkebehøver at begå de samme fejl, somallerede er begået, siger han.Foreningens netværk bliver des-uden brugt i forbindelse med job-søgning og sociale aktiviteter. Lige-som mange nyuddannede tilknyttersig et netværk, fordi det simpelthener en god indgangsvinkel til branchenog til at blive integreret med sine nyekolleger. Netop netværket specieltfor de nyuddannede har oplevet stortilslutning, siden det blev etablereti efteråret 2009. Koordinator PeterBreinbjerg fortæller, at interessen del-vist skyldes den negative udvikling påarbejdsmarkedet, men understreger,at det ikke gør netværket til en sam-ling af arbejdsløse.- Hvis det skal være interessant,skal det ikke være de arbejdsløsesnetværk, men et sted hvor alle nyud-dannede mødes og for eksempeludveksler erfaringer om, hvordanman bedst kommer i gang med sitførste job. Men havde situationenpå arbejdsmarkedet ikke set ud, somden gør, havde netværket nok ikkevundet så meget genklang. I krisetid-er har folk det jo med at rykke lidttættere sammen, siger han. Maskin-mestrenes Forening råder forudende i det følgende nævnte netværkogså over netværket Køleteknik, derdog i øjeblikket står uden koordina-tor og således er sat på standby. Tilgengæld er et nyt netværk indenfor automation på vej med forventetopstartsmøde i marts. Koordinatorbliver Thomas Ovens, der er supportmaskinmester på Odense Kraftvar-meværk.
Større og mere værdifuldtOgså Michael Gandø, der er koordi-nator for netværket Salg og Marke-ting foruden divisionsdirektør hos
ArbejdsmiljøAksel Kirkeby ¶ Egenappevej 61 ¶ 5700 Svendborgtlf. 6221 5066 ¶ 6321 5541 ¶ [email protected]DimittenderPeter Breinbjerg ¶ Valkendrupsgyden 14F ¶ 5270Odense N ¶ tlf. 2324 5240 ¶ [email protected]Brændstofoptimering på skibeKim Andersen ¶ Arresøvej 10 ¶ 8240 Risskovtlf. 4070 0790 ¶ [email protected]El-teknikJohnny Nielsen ¶ Krebsen 20 ¶ 8920 Randers NVtlf. 4774 8083 ¶ 2326 0077 ¶ [email protected]Energi/miljøKnud Frederiksen ¶ Primulavej 7 ¶ 3310 Ølstedtlf. 4450 4630 ¶ 4068 8586 ¶ [email protected]KvalitetOle Høyer ¶ Koustrupparken 13 ¶ 7400 Herning ¶ tlf. 9722 6444[email protected]
LedelseKim Rasmussen ¶ Løgstørvej 31 ¶ 9600 Årstlf. 9862 1423 ¶ 3121 3562 ¶ [email protected]RekrutteringJesper Frimand Nielsen ¶ Hyldebækvej 16 ¶ 4800 Nykøbing Ftlf. 3336 4929 ¶ 4044 6191 ¶ [email protected]Salg & MarketingMichael Wølk Gandø ¶ Morbærvej 49 ¶ 6600 Vejentlf. 7536 3736 ¶ 2149 0059 ¶ [email protected]SelvstændigeNiels Larsen ¶ Lavlandsvej 9 ¶ 4400 Kalundborgtlf. 5951 4622 ¶ 2034 3622 ¶ [email protected]VedligeholdSteffen Lyder ¶ Bøgebjerget 7, Refsvindinge5853 Ørbæk ¶ tlf. 6221 7284 ¶ 2374 0779 ¶ [email protected]
16
At reglerne overholdes er et aftemaerne i netværket arbejdsmiljø.
Undgå konkurrencepå regelbrudIfølge Aksel Kirkeby, der er driftsleder på SvendborgVand, foregår konkurrencen i mange udliciteringer vedbevidst omgåelse af arbejdsmiljøreglerne- Hvis man kigger lidt rundt i samfun-det, kan man se en trend, der hedderbilligst muligt. Arbejdsmiljø skal indar-bejdes i alle maskiner, projekter ogarbejdssituationer, og det er der rigtigmange, der ikke tager hensyn til.Sådan siger Aksel Kirkeby, der erdriftsleder på Svendborg Vand og
koordinator for netværket Arbejds-miljø. Netværket er ifølge AkselKirkeby højaktuelt netop nu, daerhvervslivet er presset på økonomiensom aldrig før.- Når alle skal overholde de sammeregler, kan det nogle gange værevanskeligt at konkurrere på prisen, såi dag konkurreres der i for eksempeludliciteringer direkte på at overtrædereglerne. Blandt andet derfor ernetværket utrolig vigtigt, siger hanog nævner også simpel uvidenhedsom et parameter, der sætter arbejds-miljøreglerne under pres.Således møder han i eget regifortsat rådgivere og bygherrer udenkendskab til bekendtgørelsen omkloakarbejde fra 1983, der stiller enrække specifikke krav til udformnin-gen af et kloakanlæg.Netværket for Arbejdsmiljø hareksisteret i fem år og sætter fokuspå arbejdsmiljø og arbejdsvilkår medudspring i medlemmernes egenhverdag.
Arbejdet i kulissenSelve ideen om netværk i Maskinmestrenes Foreningopstod med netværket El-teknik, der er det største ogældste af sin slags- Jeg blev arbejdsløs i 2002, og da jegstod og skulle ud på arbejdsmarke-det igen, havde jeg kun fem numrei min telefonliste, og det kunne joikke passe. Derfor fik jeg den idé atlave et netværk, og det har reddetmin dagligdag mange gange siden.Vi bruger hinanden rigtig meget, ogder er endda nogen, der har hjulpethinanden med at få job, fortæller net-værkskoordinator Johnny Nielsen, derer maskinmester i Fournais Energi.Målet er fire årlige møder, meni 2009 er det kun blevet til et en-kelt på grund af øget arbejdspres.Til gengæld har flere af netværketsmedlemmer udfyldt andre roller.- Netværket har ligget lidt under-
drejet på grund af nogle af de ting,der sker på arbejdsmarkedet. Tilgengæld har vi været aktive i kulissenog hjulpet foreningen med mangespørgsmål - for eksempel omkringændringer i el-autorisationsloven,siger Johnny Nielsen.Netværket El-teknik beskæftigersig med en række centrale pro-blemstillinger og forhold, der gør siggældende inden for el-branchen. Desenere års skærpede krav til det el-tekniske område har øget behovet forfaglig sparring og deling af viden omudviklingen inden for installationer,komponenter og lovgivning.
17
Årsberetning 2009
Det nye netværk for nyuddannede maskinmestre oplevede stor interesse for deres arbejde under Ajour 2009.
Fra teori til praksisNyuddannede maskinmestre har meget til fælles og kan hjælpe hinanden i overgangen frauddannelse til erhvervsliv- Når man kommer ud i sit første job,har man en masse teori med, mensden praktiske del helt naturligt ikkeer lige så fintunet. Derfor vil der værenogle spørgsmål, der melder sig, ogder kan man nemt brænde inde mednoget, hvis man går sammen medfolk med 10 eller 15 års erfaring, forman vil jo nødig virke dum.Sådan siger Peter Breinbjerg, der erkoordinator for Netværk for Nydimit-terede, som foruden branchens nyud-dannede henvender sig til studerendepå uddannelsens sidste to semestre.Tanken er at skabe et uformeltforum, hvor man kan dele erfaringersom jobsøgende eller nyansat. Ogaltså blandt andet få afløb for nogleaf de udfordringer, der skal imødegås,når fag, branche og job udgør en nyverden.Netværket er åbent for alle, derhar noget at byde ind med i forholdtil nyuddannede maskinmestre, men iøjeblikket sigtes der efter at tilknyttemedlemmer, der har tre-fire års erfa-ring og dermed den første ansættelsei frisk erindring.- For eksempel har vi nok alle sam-men en fornemmelse af, hvordandet var at gå i folkeskole, men det erikke sikkert, at det billede harmonerersærlig godt med, hvordan det rentfaktisk er at gå i folkeskole i dag,siger Peter Breinbjerg. Netværk forNydimitterede har eksisteret sidenefteråret 2009 og tæller allerede om-kring 50 medlemmer, hvoraf største-delen er studerende.
18
Netværket lidt for sig selvNetværk for Rekruttering skiller sig ud fra de øvrige, ved at det som det eneste ikkeer centreret omkring et fagligt interesseområde- Netværket er i sin tid skabt for atøge profileringen af maskinmester-professionen og dermed rekrutte-ringen til skolerne og i sidste endeforeningen, fortæller netværkskoor-dinator Jesper Frimand Nielsen, derer ansat som konsulent i Maskin-mestrenes Forening.Medlemmerne er maskinmestreog skibsofficerer, der ønsker at gøreen indsats i rekrutteringsarbejdet ogfungere som en slags ambassadørereksempelvis ved at afholde foredragpå skoler. Andet udbytte kan væreindspark til bestyrelsen om muligeinitiativer, der kan hjælpe til medat fremme søgningen af unge tiluddannelsen som maskinmester ogskibsofficer. Og deri består forskel-len i forhold til foreningens øvrigenetværk.- Som medlem bliver du klogerepå maskinmesterprofessionen og ud-dannelsen, men det er slet ikke somi andre netværk, hvor du udvikler diginden for et fælles interessefelt og foreksempel bliver opdateret på ellov-givningen eller kølelovgivningen.Netværket tjener udelukkendeprofessionens, skolernes og forenin-gens interesse, fastslår Jesper FrimandNielsen.
Jesper Frimand Nielsen.
Spar tid på vedligeholdNetværket Vedligehold tager udgangspunkt i virksomhedsbesøg og hjælper blandt andetmedlemmerne med at vælge vedligeholdelsessystem- Vi har i 2009 haft en seance påKommunekemi, hvor vi fortalte om,hvilke systemkrav man skal stille i for-hold til at vælge et vedligeholdelses-system. Derudover har vi været forbiLundbeck, hvor vi diskuterede fordeleog ulemper ved RCM-systemer (Relia-bility Centered Maintenance, red.),som er en meget systematisk tilgangat planlægge sit vedligehold ud fra,fortæller netværkskoordinator SteffenLyder, som til daglig er vedligeholdel-sesleder i Kommunekemi.Medlemmerne i netværket Ved-ligehold bestemmer selv, hvilkeemner, der tages op, og ifølge SteffenLyder er der masser af guld at henteblandt kollegerne i stedet for at villedet hele selv.- Vi havner alle sammen i noglesituationer, hvor vi skal en lang procesigennem, hvis vi skal gøre erfaringer-ne selv, og hvor det hele kan gøresvæsentligt hurtigere ved at kontaktenetværket. Når man løfter i flok, stårman noget stærkere, siger han.Netværket Vedligehold diskutererprocesser og metoder inden for alleformer for vedligehold, ligesom derfokuseres på økonomiske nøgletal,motivation og ledelse af vedligehold-elsespersonale samt personsikkerhedog miljøforhold.
19
Årsberetning 2009
ISO9000 og minimalsystemerNetværket Kvalitetsstyring har i 2009 brugt meget tid på at rådgive medlemmerne omkringkvalitetssystemer, der er reduceret i forhold til ISO9000- Vi har talt en del om minimalsy-stemer, og hvad der er vigtigt, hvisman har et mindre system både medog uden certifikat. Mange oplever,at ledelsen for eksempel er nervøsfor at binde sig til et stort system,og så råder og vejleder vi omkring,hvordan man kan opnå nogle fordeleuden at skulle ofre en hel masse ikonsulenthonorar, fortæller netværks-koordinator Ole Høyer, der til dagligfungerer som kundekvalitetschef i KKElectronic.Netværket Kvalitetsstyringtager sædvanligvis udgangspunkti medlemmernes egne ønsker ogbehov og fokuserer blandt andet påkonkret anvendelse af kvalitetssyste-mer og udbredelsen af kvalitet hosnetværkets arbejdspladser. Og ifølge
Medlemmerne af netværk for Kvalitetstyring bruger bl.a. hinanden til sparring.Ole Høyer er der god grund til atfokusere på kvalitetsstyring og at deleog indsamle viden i et netværk.- Hvis man skal drive en fornuftigvirksomhed, skal virksomheden havestyr på sine processer og sikre, atkunden får det, han har bestilt og iøvrigt kommer igen. Alle laver fejl, ognår det sker, skal man have et system,der sikrer, at fejlen bliver rettet ogikke forekommer igen, siger han.Netværket Kvalitetsstyring har 27medlemmer og har eksisteret i halv-andet år. Det henvender sig tilmaskinmestre, som har ledelsesfunk-tioner eller på anden måde delta-ger i at frembringe arbejdspladsensprodukter.
De selvstændige vender stenNetværket Selvstændige beskæftiger sig med alle former for administrative forhold,der kan lette forretningsgangen hos maskinmestre med egen virksomhed- Som selvstændig sidder man oftelidt alene med sine tanker og ideér,og derfor er det her helt oplagtat være tilknyttet et netværk medligesindede. Det handler meget om atfå vendt alle de sten, der kan være ivejen for, at man kommer i gang meddet vigtigste; at tjene penge til fir-maet, siger netværkskoordinator NielsLarsen, der er indehaver af konsulent-virksomheden NL Consult.Netværket har blandt andrehaft besøg af en advokat og enrevisor, der har gjort medlemmerneklogere på indgåelse af kontrakter,bestyrelsesarbejde samt forskelle ivirksomhedsformer. Kort fortalt nogleaf de administrative forhold man skalvære opmærksom på for at skrue sinvirksomhed sammen på den bedstmulige måde. Næste skridt handlerom at styrke medlemmernes tilknyt-ning til netværket, der har haft trangekår som følge af finanskrisen og detderaf følgende behov for at fokuserestramt på forretningen.- Udfordringen er nu at opnå enstørre fortrolighed med hinanden ogskabe så gode relationer, at vi kanblive hinandens kunder og på denmåde også få noget forretning ud afdet, siger Niels Larsen.80 pct. af alle maskinmestre iDanmark har erhvervet sig en autori-sation, hvorfor potentialet for at driveselvstændig virksomhed er stort. Net-værket Selvstændige har eksisteret ito år og har ca. 20 medlemmer.
20
På kursus medOlsen-BandenFlere af medlemmerne i netværket Salg og Marketing erblevet så grebet af arbejdet, at de har fordoblet antalletaf årlige møderFormålet er blandt andet at skabemerværdi for kunden, og blandtemnerne har været personanalyse ierkendelse af, at mennesker er for-skellige, hvorfor løsningen i salgssitu-ationer er andet og mere end meka-nisk genbrug af den samme salgstaleuanset modtager. Og temmeligbemærkelsesværdigt har teorientaget udgangspunkt i persongallerietfra Olsen Banden.- Der er tale om nogle typer, somvi alle sammen kender, og som erekstremt forskellige i deres behovog adfærd. For eksempel er Yvonneden meget dominerende type, dertager hurtige beslutninger og ikke harbehov for al den dokumentation, somEgon Olsen kræver, fortæller MichaelGandø.Netværket Salg og Marketingbestår af ca. 35 medlemmer ogarbejder med begreber som person-ligt salg, formidling og service. Påprogrammet er endvidere emner somforhandlingssituationer, aktionsorien-teret salg, markedsanalyser, salgsme-toder og styring af markedsføring.
Michael Gandø.- Vi har beskæftiget os en del medværdiskabende salg, og da en del afos gerne ville bruge meget mere tidpå det, har nogle af os holdt ottemøder i stedet for fire og faktisk ogsåværet igennem et fælles uddannelses-forløb, fortæller netværkskoordinatorMichael Gandø, der i det daglige erdivisionsdirektør hos KE Burgmann.
Vejen mod grønskibsfartNetværket Brændstoptimering på skibe spiller en vigtig rollei en tid, da miljøspørgsmål og energibesparelser inden forskibsindustrien får mere opmærksomhed end nogensindeNetværket har eksisteret i et halvtår og beskæftiger sig med et bredtspektrum af tiltag, der kan optimereden danske skibsflådes brændstoffor-brug. Blandt dem tekniske foranstalt-ninger såvel som ændringer i kulturog adfærd. Og ifølge netværks-koordinator Kim Andersen, der i detdaglige er ansat som marine engineerhos Tech Instrumentering, har netopDanmark alle muligheder for at spilleen afgørende rolle inden for grønskibsfart. Hvorfor efterspørgslen på etnetværk har været massiv.- Danmark har samlet set en afverdens største flåder og dermedogså en stor viden inden for området.Flere af vores kunder har ytret ønskeom et sted, hvor man kan dele erfa-ringer inden for alt lige fra, hvordanman måler korrekt og dokumenterer,til hvad der kan gøres af tiltag; foreksempel anden bundmaling elleranden type skrue, siger han.
Kim Andersen.Netværket er tiltænkt alle maskin-mestre med tilknytning til området.Arrangementerne foregår med erfa-ringsudveksling og foredrag.
21
Årsberetning 2009
Energi og indflydelseNetværket Energi & Miljø er blandt de største i Maskin-mestrenes Forening, og emnerne spænder vidtI 2009 var medlemmerne blandtandet på besøg hos Energinet.dkog blev her klogere på smart grid-teknologi, der er et såkaldt intelligentelnet, som blandt andet kan om-fordele energi og dermed reducerebåde el-udgifter og brugen af fossilebrændsler.Det fortæller Knud Frederiksen,der er ansat som salgsingeniør hosABB. Samtidig er han koordinator fornetværket Energi & Miljø, der tællermellem 70 og 80 maskinmestre, somtypisk er konsulenter eller rådgivereinden for energiområdet. Og KnudFrederiksen ser stor værdi i den videnog faglige sparring, som netværketsikrer medlemmerne.
- Der er masser af steder, hvorman kan opnå viden inden for voresområde, men det specielle ved dether netværk er jo, at det er skabtfor maskinmestre og af maskin-mestre. Typisk er det netværketsegne medlemmer, der er værterfor arrangementerne, og der bliveraltid indhentet forslag til kommendetemaer. Den form for indflydelse ersvær at opnå andre steder, siger han.Debatten i netværket Energi &Miljø er centreret omkring forholdsom energimærkning for varme,el og vand, indeklima, skaderisici,miljøbeskyttelsesloven samt udarbej-delse af miljøredegørelser.
Interessen skaber resultaterneDer kan være mange grunde til at være tilknyttet netværket Ledelse. Om man selver leder er uden betydning- Interessen for ledelse er selve ryg-raden i netværket, men man behøverikke selv at være leder. Det kan være,man gerne vil være det hen ad vejen,eller at man ønsker at knytte noglekontakter eller at skabe forbindelse tilen bestemt type produkter, fortællernetværkskoordinator Kim Rasmussen.Netværket har i 2009 beskæftigetsig med blandt andet værdibaseret le-delse, symptomer på dårlig ledelse ogmuligheder for efteruddannelse. Hvadangår emnerne har medlemmernegenerelt en høj grad af medbestem-melse.- Så vidt muligt kommer emnernefra medlemmerne selv. Det er med tilat styrke netværket og at skabe enanden interesse for det. Det har no-get at gøre med at kende hinanden,for hvis jeg ved en lille smule om,hvad de andre medlemmer har medat gøre i deres hverdag, er der korterevej til at få fat i dem over telefonen,når jeg står med et spørgsmål, demåske kan svare på.Jeg tror, det er med til at holdenetværket i live, at det er bundet oppå personer og relationer, siger KimRasmussen.Netværket Ledelse består af 67medlemmer og arbejder blandt andetmed konflikthåndtering, teamledelse,implementering af virksomhedensstrategi samt coaching, motivering ogudvikling af medarbejdere.
6 brancheråd som sparringMaskinmestrenes Forening har seksbrancheråd, der dækker behovetfor at få drøftet specifikke forhold ienkelte brancher.Desuden planlægger og afviklerbrancherådene faglige seminarer,konferencer og messer. De fungererogså som et vigtigt bindeled mellemde enkelte erhverv for foreningensbestyrelse.Som sparringspartner og idé-generator bidrager brancherådene til,at foreningens initiativer hele tidenmatcher den udvikling, der foregår
inden for de forskellige erhvervsom-råder.
Råd med antal medlemmer:Brancheråd for Søfart 30, Brancherådfor Industri 10, Brancheråd for Of-fentligt Ansatte 16, Brancheråd forSygehusmaskinmestre 18, Brancherådfor Elværker 18, Brancheråd for Off-shore 26.
22
Lavt kontingentfastholdesMaskinmestrenes Forenings regnskab for perioden 1. juli til30. juni 2009 viser en formue på ca. 62 mio. kr.
Sekretariatet iMaskinmestrenes ForeningArbejdsmarkedsafdelingog administrationSekretariatschef Kaare Lund NielsenTlf. 3336 4935 ¶ 2022 3001 ¶ [email protected]Chefjurist Rolf Trier ¶ Tlf. 3336 49382883 3618 ¶ [email protected]Juridisk konsulent, Cecilie Ø. PetersenTlf. 3336 4926 ¶ 2166 5722 ¶ [email protected]Juridisk konsulent Jens Vegge BjørckTlf. 3336 4933 ¶ 6120 6568 ¶ [email protected]
Regnskabet for perioden 1. juli 2008til 30. juni 2009 viser, at Maskin-mestrenes Forenings formue vedregnskabsårets afslutning var på ca.62 mio. kr. Formuen opgøres medhensyn til realiserede og urealiseredekursgevinster samt vurderingsprisenfor foreningens ejendom på SanktAnnæ Plads 16 i København.Resultatet af driften før skat og re-gulering af værdipapirer viser over-ensstemmelse mellem drifts-indtægterne og udgifter svarendetil en afvigelse (et merforbrug) på230.000 kr. i forhold til budgettet.Bestyrelsens holdning er, at der såvidt muligt skal være overensstem-melse mellem indtægter og omkost-ninger ved driften, og der er ingenplaner om at øge foreningens formuevia overskud på den daglige drift.Bestyrelsen betragter foreningensegenkapital som tilstrækkelig til atklare foreningens forpligtelser overforansatte og samarbejdspartnere.
Lavt kontingent fastholdesMålet er, at foreningen skal udvikleaktiviteter og serviceniveau yderligeresamtidig med, at det lave kontingentpå 173 kr. pr. måned for aktive og38 kr. pr. måned for studerende ogseniorer fastholdes. Derfor fremlæg-ger bestyrelsen et budget for detkommende regnskabsår - perioden1. juli 2010 til 30. juni 2011 - meden balance på ca. 16,5 mio. kr. og etdriftsresultat på nul.Regnskabet og budget præsenterespå generalforsamlingen tirsdag 2.marts 2010 i København med henblikpå godkendelse ved urafstemning iforåret 2010.Regnskab og budget kan også sespå hjemmesiden mmf.dk – general-forsamling – regnskab og budget.Det kan også rekvireres vedhenvendelse til sekretariatet påtlf. 3336 4920.
Årsberetning 2009Udgivet af MaskinmestrenesForening i februar 2010Redaktion:Formand Per Jørgensen (ansv.), redaktør Jan B.Jensen, sekretariatschef Kaare Lund Nielsen,chefjurist Rolf Trier og afdelingschef LisbethGroth Haastrup.Layout: JJ Kommunikation ApSTryk: Rosendahls - oplag: 11.500Fotos: Bent Medvind, Lars Møller ogJan B. Jensen23
Årsberetning 2009Jordskælvsofrene i Haiti fårdansk hjælp.
Teknisk ekspertise til HaitiFlere maskinmestre indgår i beredskabet hos Ingeniører Uden GrænserLivet skal gå videre efter en katastro-fe, men det kræver hjælp.Den hjælp er Ingeniører UdenGrænser (IUG) klar til at yde. Medet beredskab i teknisk ekspertiseer organisationen, der har kontor iMaskinmestrenes Forenings adminis-tration i København, klar til at rykkeud og yde livsbevarende hjælp tilmennesker i katastroferamte områderi tæt samarbejde med andre nød-hjælpsorganisationer.Flere maskinmestre indgår i bered-skabet, og senest har IUG sendt envand- og sanitetsekspert til Haiti. Deter Erik Thorbjørn Nørremark, der skalbistå med at genhuse 500 familierudenfor Port-au-Prince. Udsendelsensker i samarbejde med ASF DanskFolkehjælp.Erik Thorbjørn Nørremark skalhjælpe med at bygge en midlertidiglandsby, så familierne kan få tag overhovedet og adgang til rent vand ogsanitet.En af Erik Thorbjørn Nørremarksførste opgaver bliver at være med tilat finde frem til et område, hvor byenkan opføres. En af forudsætningernefor at finde en egnet lokalitet er, atder findes vand i nærheden - entengrundvand eller kildevand. Dernæstskal området kortlægges ved hjælp afGPS koordinater, og der skal udar-bejdes en plan for, hvordan vandfor-syningen og saniteten kan sikres.Husene bliver simple bygninger på16 kvadratmeter med skillevæggeog et tag af tagplader. ASF DanskFolkehjælp har gode erfaringer meddesignet fra andre katastrofesitua-tioner, og husene fungerer bedre endtelte i regntiden, der begynder om etpar måneder.Beredskabsstyrelsen, Dansk RødeKors, Red R i UK og andre nødhjælps-organisationer.Beredskabet består af ingeniører,maskinmestre og andre teknikere,der kan rejse ud med maks. 72 timersvarsel. Missioner er altid i samarbejdemed nødhjælpsorganisationer, ogvore medlemmer aflønnes af disseefter organisationens regler.Derudover yder Ingeniører UdenGrænser teknisk humanitær bistandgennem egne udviklingsprojekter,som styrker nødstedte menneskerslevevilkår.
Markant stigning imedlemstalletMedlemstallet er vokset fra ca. 180i 2007 til mere end 500 i dag, ogsynligheden er øget gennem virk-somhedsbesøg, foredragsvirksomhed,artikler og omtaler i Ingeniøren ogikke mindst gennem Maskinmestre-nes Forenings fagmagasin, Maskin-mesteren. Desuden har IUG indledt et
Afrejse med få døgns varselIUGs beredskab består af en gruppepå ca. 27 medlemmer, der med kortvarsel kan sendes til katastrofeom-råder, som f.eks. oversvømmelser,jordskælv eller krigsskader. Bered-skabet bliver uddannet på kurser hos
24
samarbejde med henblik på oplys-ningsvirksomhed på landets maskin-mesterskoler og maritime uddannel-sescentre.Oversigt over IUG udsendelser ogudviklingsprojekter i 2009:Sierra Leone (2009-10):Opførelse afen skole for 150 børn og 60 voksnehandicappede krigsofre – eller ampu-tees – i Kenema-distriktet. Projektetudføres i samarbejde med Engineerswithout Borders i Sierra Leone.Efter 10 års borgerkrig, hvor mangeindbyggere fik hugget hænder ellerfødder af som et led i den almindeligeterror har Sierra Leone et stort antalindbyggere, der ikke har mulighedfor at arbejde og dermed sende deresbørn i skole.Sierra Leone (2009):Forundersø-gelse for udbedring og fornyelse afde tekniske installationer, herunder
vand, sanitet og el til Massanga-hospitalet.Liberia (2009):Udsendelse af toingeniører til Liberia for at assistereDansk Flygtningehjælp med rådgiv-ning indenfor konstruktion og genop-bygning af broer.En stor del af infrastrukturen iLiberia er ødelagt efter 14 års borger-krig, bl.a. er mange broer ødelagteller faldet sammen på grund af kri-gens ødelæggelser, eller nok snareregenerelt manglende vedligeholdelse,som følge af krigen.Palæstina (2009-10):Studenterpro-jekt omfattende etablering af energi-forsyning til to mindre landsbyer påVestbredden – i henholdsvis Haribat-a-Nabi og Gawawis, som i dag liggerudenfor energiforsyningsområdet.Projektet udføres i samarbejde medEWB-Israel og EWB-Palestine.
Togo (2009):Etablering af vand-forsyning til landsbyen Kovie. Kovieog omegn har en befolkning på om-kring 25.000 personer, der primærtlever som farmere. Samarbejde medforeningen PRODECK Programmepour le developpement et l´educationdans le canton de Kovie om at kon-struere et vandtårn og bygge enbrønd, der kan sikre rent vand til defolk i byen, der i øjeblikket primærtskaffer vand ved indsamling af regn-vand.Uganda (2009):Seks måneders ud-sendelse for World Food Programme(WFP) gennem Dansk Flygtningehjælpaf ingeniør med henblik på opbyg-ning af handelsplatform for småbøn-der for at styrke deres mulighederfor at afsætte produkter til en fairmarkedspris og dermed forebyggesult. Læs mere om organisationenpå iug.dk
Kølebranchen efterlyser klimakursKlimatopmødet i København efterlodflere spørgsmål end svar om kon-sekvenserne for den danske køle-branche.Tilbage står en kølebranche i uvis-hed – og uden en klar politisk mel-ding, der kan udstikke kursen for denfremtidige forskning og teknologiskeudvikling – og ikke mindst dannegrund for de store investeringer, derer forbundet med at udvikle nye typeraf anlæg.Den manglende politiske klarhedbliver et af omdrejningspunkterneved åbningen af erhvervskonferencenDanske Køledage 2010, der afvikles4. og 5. marts i Odense CongressCenter. Bag konferencen står DanskKøledag f.m.b.a., som Maskin-mestrenes Forening siden september2008 har varetaget sekretariatsfunk-tionen for.Allerede i 2009-udgaven af DanskeKøledage efterlyste maskinmesterLau Vørs, formand for Dansk Køledagf.m.b.a., en kurs og fair betingelserfor kølebranchen fra politisk side – enopfordring, han vil gentage på denkommende konference.Kølebranchen har normalt såvelnational som international stor bevå-genhed, fordi den bliver betragtetsom en af de store syndere i forbin-delse med både nedbrydningen afozonlaget og drivhuseffekten. Mendet er langt fra korrekt, fastslår køle-branchen, fordi fokus på sikkerhed,energi og miljø aldrig har været størrei den danske kølebranche. Og aldrighar kølebranchen oplevet så mangeregler, reguleringer og krav som nu.Danmark har eksempelvis den skrap-peste regulering i verden med hensyntil at anvende de skadelige syntetiskekølemidler.Men kølebranchen var på intet tid-spunkt på dagsordenen under klima-topmødet, og derfor vil miljøministerTroels Lund Poulsen (V) blive mødtmed en række spørgsmål om defremtidige krav og konkurrencevilkår,når han åbner Danske Køledage2010. Foruden en række faglige fore-drag består Nordens største kølekon-ference af en udstilling, hvor op mod50 firmaer viser eksempler på dennyeste teknologi i branchen.
25
Årsberetning 2009
Stort potentiale igrøn offshore energiGrøn energi offshore vil for alvor slåigennem de kommende fem til 10år, og den danske førerposition påområdet giver en unik mulighed forat skabe nye produkter til markedet.Midlet til at nå målet er skabelsenaf Lindoe Offshore RenewablesCenter (LORC), der under tilblivelsenhar lejet kontorer i MaskinmestrenesForenings sekretariat i København.- Det nye center for grøn offshoreenergi på Lindø bliver løftestangenfor en gentagelse af det industri-eventyr, Danmark oplevede medlandvindmøllerne – nu blot til havs,siger tidligere statsminister PoulNyrup Rasmussen, der er formand forbestyrelsen for LORC.Forskning og udvikling. Innovationog test. Uddannelsen og Videns-center. Og plads til ”Ole Opfinder”bliver de fire områder, som udgørkernekompetencerne for det nyeforsknings- og innovationscenter.Hovedaktiviteterne skal finde stedpå Lindø-værftet, og centrets ud-vikling af ny grøn offshore teknologibliver afgørende for, om Danmarkvinder kapløbet mod de andre lande,som i øjeblikket satser massivt påudvikling af næste generation afenergiudvinding til havs.I midten af januar faldt samtligedetaljer omkring økonomi, forret-ningsplan og retning for arbejdet påplads.Centret satser på at lave forskning,innovation og test af teknologi, somkan anvendes direkte af industrien. Iførste omgang vil centret koncentrerekræfterne om vind- og bølgeenergimed specielt fokus på omkostnings-reducerende fundamenter, effektiveløsninger til installation og optimeretdrift af offshore parker. Og det vilske i samarbejde med andre forsk-ningsmiljøer og konsulenter nationaltog globalt.
De største er medEn lang række af verdens førende
Sammen kan vi mereSideløbende med sit arbejde i eu-ropæisk politik har tidligere statsmi-nister Poul Nyrup Rasmussen helligetsig arbejdet med psykisk syge men-nesker i Danmark.Det sker fra Det Sociale Netværkskontor hos Maskinmestrenes Fore-ning på Sankt Annæ Plads 16 iKøbenhavn.- Et af vores hovedmål er at givedanskerne en større forståelse forpsykisk sygdom. Vi skal alle lære atbetragte det som sygdomme, mankan leve et godt og fuldt liv med,når man blot får den rette omsorgog opmærksomhed i de perioder,hvor livet kan være svært, siger PoulNyrup Rasmussen. To af Det SocialeNetværks første initiativer var opret-telsen af hjemmesiden pyskisksaarbar.com og værtskabet for Danmarksførste psykiatritopmøde med over800 deltagere i efteråret 2009. Detsuccesfulde topmøde understregedebehovet for at løfte i samlet flok i be-stræbelserne på at sætte psykiatrienendnu højere på dagsordenen.- For at nå det mål, vil vi – orga-nisationerne i fællesskab og på ligefod – skabe en kampagne, sombygger mindre på videnskabeligeafhandlinger og mere på de liv, derleves. Med andre ord vil vi – sammenmed hele Danmark og med brugernei fokus – tage et afgørende skridti forhold til at forbedre forståelsenog forholdene for psykisk sårbare,pårørende og professionelle, sigerPoul Nyrup Rasmussen.Hans ambition er, at samfundet pålængere sigt vil tillægge indsatsen forpsykisk syge samme betydning somindsatsen for eksempelvis kræftsyge,og dermed skabe mere åbenhed ompsykisk syge.- Man skal forstå, at hver andenfamilie i Danmark rammes af psykisksygdom, og det faktisk er den størstefolkesygdom, vi har i Danmark, sigerPoul Nyrup Rasmussen og forklarervidere, at vi også som samfund skal
26
virksomheder indenfor grøn energihar aktivt bakket op om Danmarksnye forsknings- og innovationscenter.- Det er helt afgørende for udvin-dingen af grøn energi, at de størstestår sammen og udvikler fremtidensteknologi. Vi har efterhånden sam-let de vigtigste spillere på markedetfor grøn energi. De bakker op og vildeltage aktivt i udviklingscentret påLindø, siger Poul Nyrup Rasmussen.Udviklingen vil skabe store forret-ningsmuligheder for danske virk-somheder.Ser man på den eksisterendeproduktion af offshore vindenergi frade nuværende havvindmølleparker,er niveauet fortsat meget lavt. Vedudgangen af 2009 er der globaltset opstillet knap 2000 MW instal-leret kapacitet, hvoraf over 95 pct.er af dansk fabrikat og med danskeleverandører af fundamenter oginstallationsløsninger. Her vil 658 MWvære opstillet i danske farvande. Især
Tyskland og Storbritannien har planerom at opstille så mange havvind-mølleparker, at det bliver den nærefremtids dominerende markeder.Potentialet for vindkraft og bøl-geenergi langs de tæt befolkede eu-ropæiske kyster er imidlertid enormt.Der er pt. planlagt i alt 37.444 MW
allerede inden 2015. Et konservativtskøn for det kommercielle potentiale iEU er et sted i nærheden 40.000 MWfrem til 2020, og op mod 150 mia.Euro i investeringer. Heraf størstede-len i Østersøen, Nordsøen og omkringde britiske øer.
Bestyrelsen for LORCFormand:Poul Nyrup RasmussenNæstformand:Jesper Øhlenschlæger,Skykon A/SLars-Erik Brenøe,Odense Staalskibsværft A/SJørgen Mads Clausen,Wave Star Energy A/SAnders Eldrup,DONG Energy A/SAndreas Nauen,Siemens Wind Power A/SJens Oddershede,Syddansk UniversitetAnders Søe-Jensen,Vestas Offshore A/SObservatør:Jan Hylleberg,Vindmølleindustrien
vende os til, at der er lange perioder,hvor psykisk syge sårbare menneskerfungerer fint, men at man fra arbejds-pladsens side, når de får det dårligstog ikke kan passe deres arbejde, skalvære bedre til at forstå og anerkendepsykisk sygdom på lige fod med fysisksygdom.Organisationerne i Det SocialeNetværk er Landsforeningen SIND, LAP– Landsforeningen Af nuværende ogtidligere Psykiatribrugere, Bedre Psy-kiatri, PsykiatriFonden, PS Landsfore-ning, Depressionsforeningen, FountainHouse, Livslinien, Ældresagen, LMS –Landsforeningen mod spiseforstyrrelserog selvskade, Linien – når sindet gørondt, Angstforeningen, ADHD-forenin-gen og Alzheimerforeningen.Poul Nyrup Rasmussen og Det Sociale Netværk flyttede i efteråret 2009 indhos Maskinmestrenes Forening.27
