Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 126
Offentligt
Bliv MASKiNMESTER!
“DET ER RET UNiKTAT KUNNE BO i DUBAiEllER SiNGAPOREi lÆNGERE TiD”
nThomas FaarvangnSuperintendent EngineernMAN Diesel
FRA KiNA Til DUBAi OG MåSKE RETURThomas Faarvang er ekspert i reparation og service af skibsmotorer, og han rejser over hele verden. Blandt oplevelserne harværet syv måneder lange ophold i henholdsvis Dubai og Singapore. Jobbet giver ham mulighed for at se den side af verden,som man ikke oplever på en charterferie. Et ønske han langt fra er alene om.- Jeg kender flere, der har valgt at tage en lokal kontrakt og simpelthen blive i Texas, eller hvad det nu måtte være. En tidligerekollega er for eksempel chef for vores afdeling i Kina i dag, fortæller han.
TEKNiSK iNTERESSE?- MASKiNMESTER ER vEJENnI Danmark er maskinmestre at finde i alle landets væsentligstefunktioner. De styrer og administrerer de grundlæggendesystemer, som vores samfund bygger på såsom el, vand,varme.nPå visitkortet kan der for eksempel stå projektleder, salgs-ingeniør, miljø- og kvalitetschef, teknisk chef, driftsledereller energikonsulent. Skolerne uddanner kort fortalt tekni-ske ledere og specialister.nMaskinmestre arbejder i mange forskellige produktions- ogindustrivirksomheder, på kraftværker, rensningsanlæg ogi energiforsyningsselskaber samt offshore med vind-, olie-eller gasproduktion.nDe kan desuden være ansat som tekniske ledere på hospi-taler eller beskæftige sig med salg og rådgivning. Til søs kanmaskinmestre arbejde på handelsskibe, passagerskibe og imarinen. Professionen giver adgang til et væld af forskelligebrancher og titler.nFaget indeholder gode muligheder for at arbejde internatio-nalt som udstationeret i udlandet i kortere eller længeretid.nDer findes i alt omkring 8.000 erhvervsaktive maskinmestrei Danmark.nAf dem har ca. 80 pct. job på land, mens de resterende20 pct. sejler eller er beskæftiget inden for offshore-indu-strien.nMaskinmestre har gode beskæftigelsesmuligheder, og ledig-heden er lav.nLæs mere om uddannelsen på maskinmester.dk
MASKINMESTERU D D A N N E L S E N
MASKINMESTERU D D A N N E L S E N
nKenneth ThiimnPlatformchef, MærsknØverste ansvarlig for drift og vedligeholdelse
på oliefelterne Dan og Halfdan. Er hovedsageligtbeskæftiget med ledelse, planlægning ogansættelse af medarbejdere. Er tilknyttet flereandre platforme og har i alt 210 mand under signHar sejlet med J. Lauritzen, Torm og AP Møller
Mærsk. Har desuden fungeret som driftsmesterhos Vestkraft i fem år
OASEN i NORDSøENAt arbejde på en olieplatform kræver særdeles speciellearbejdsmetoder og skaber venskaber for livet.
Olieplatformen Dan Foxtrot er place-ret 200 km. vest for kysten ved Es-bjerg. Omgivet af flere andre plat-forme, olie- og gasfelter, men derud-over kun af hav, hav og atter hav. Etlille metallisk samfund i samfundet.En oase. Og en temmelig speciel ar-bejdsplads.- Når vi af sikkerhedshensyn eller an-dre årsager er nødt til at lukke ned fordele af anlægget, ved jeg, at det kankoste millioner efter få timer, fortællerplatformchef Kenneth Thiim.Det lever han med. Chefen, der i vidudstrækning er beskæftiget med atsikre, at det daglige arbejde udføresså sikkert som muligt. Det kommerblandt andet til udtryk ved, at ethvertsvejsearbejde på grund af eksplo-sionsfare skal udføres i en lille spe-cialbygget kasse med overtryk. Af
sikkerhedshensyn bliver luften tilførtfra et sted uden eksplosionsfare. Be-sværligt. Tidskrævende. Dyrt. Menikke desto mindre nødvendigt.Et andet af arbejdspladsens særegnekendetegn handler om arbejdetsvarighed. De ansatte arbejder, spi-ser og bor altid sammen i 14 dagead gangen uden skelen til hverkenweekender eller helligdage. Herefterholder de fri i tre uger. Det blivertil mere end 30 ugers ferie på et år.Og ender ofte med venskaber, derrækker langt ud det sædvanlige.- Når man lever så tæt sammen 24timer i døgnet, bliver mange stærke-re knyttet til kollegerne end familienderhjemme.
nMartin SchabertnSurveyornLloyd’s Register EMEAnRegelforvaltning inden
for stabilitet af skibe –herunder overvågning oggodkendelse af krængnings-forsøg samt test af læksta-bilitet, hvor der slås hulleri en computeranimeret ver-sion af skibets skrognHar sejlet med container-
skibe og supplyskibe forAP Møller Mærsk som 2.maskinmester. Desudenansat som konsulent iMærsk Data (senere IBM)
MARTiN SÆNKER SlAGSKiBEMartin Schabertbliver betalt for at slåhuller i skibe ogforhindre farligeog uvelkomnepassagerer i attransportere sigrundt i verden.Han anede ikke, at jobbet eksisterede.Og flere af arbejdsopgaverne er daogså temmelig unikke. Samlet set hand-ler det for Martin Schabert om, at deskibe, han kontrollerer, overholder lo-vens krav til sikkerhed og dermed ikkekæntrer eller knækker.- For eksempel tester vi os frem til, hvadder sker, hvis der går hul i skibet. Detforegår med computerberegninger ogen tredimensionel model af skibet, hvorvi slår huller i siden for at se, hvordandet påvirker stabiliteten, fortæller han.Tang, alger og dræbergoplerBlandt de øvrige opgaver er overvåg-ning og godkendelse af krængningsfor-søg. Og godkendelse af håndtering afballastvand, der sikrer skibets stabilitet,men også kan være transportform foruønskede planter og dyrearter somtang, alger og dræbergopler.- Vi kalder dem invasive arter, og dekan forrykke det økologiske system tilsøs ganske voldsomt. Danmark er i enekstrem højrisikozone, hvad det angår,og vi ved for eksempel, at der i Tysklander store problemer med den kinesiskeuldhåndskrabbe, der graver gange imudderbanker og moler og kan under-minere et helt kajanlæg, siger han ogbekræfter, at hans job er endog megetspecielt.Ude på kanten- Jeg er havnet helt ude på kanten, hvorjeg næsten ikke er maskinmester mere.Det er en kombination af mystiske om-stændigheder og lidt held, at jeg erhavnet her, og umiddelbart vil jeg sige,at der ikke findes et job mage til her-hjemme. Omvendt er det et eksempelpå, at man kan drive den til lidt af hvert,hvis man har tilstrækkelig stor interessefor et specifikt område, fortæller MartinSchabert.
iDA MARiE BUNDGAARD > STUDERENDE
“NåR DET KOMMER TilTEKNiK, ER JEG NOK ENDRENG i EN PiGEKROP”
Ida Marie Bundgaard fik som 12-årig foræret sin brors Puch Maxi.Hun lærte at skille den ad og samle den igen og blev bekræftet i, at teknik er sagen forhende. - Det her er min drømmeuddannelse. Som maskinmester kan man både få olie underneglene og komme ud at få jakkesæt på, så man får det bedste fra de to verdener, siger hun.
TEKNiKNøRDEN RAMTE PlETvejen til maskinmesterAdgangs-kursus6 mdr.
Erhvervsfagligbaggrund
Værksteds-undervisning9 mdr.
Gymnasialbaggrund
1 År
Værksteds-praktik9 mdr.
Maskinmesteruddannelsensteoretiske forløb3 år
2 År
3 År
4 År
HER KAN DU BlivEMASKiNMESTERFredericia MaskinmesterskoleCenter for Drift og VedligeholdKøbmagergade 86•7000 FredericiaTlf. 7592 2833•[email protected]•fms.dkLogo fra skolenVektoriseret
Københavns Maskinmesterskole &ElinstallatørskoleAkademivej, Bygning 358•2800 LyngbyTlf. 4525 7600•[email protected]•kme.dk
SIMAC
SÅDAN BLIVER DUMASKINMESTERFLERE VEJE TIL UDDANNELSENDer er flere måder at blive maskinmester på. Det kanlade sig gøre enten med en gymnasial uddannelse eller enhåndværksmæssig baggrund. Uddannelsen varer mellemtre og fire et halvt år afhængig af den studerendesbaggrund.DU VÆLGER SELVUddannelsen er inddelt i semestre af et halvt års varighedog består blandt andet af fagene maskinteknik, elektro-teknik, ledelse og økonomi, engelsk, miljøbeskyttelse oglovgivning. Den enkelte elev sammensætter derudoverselv forløbet via en lang række valgfag.PROFESSIONSBACHELORMaskinmesteruddannelsen er en internationalt anerkendtog SU-berettiget videregående uddannelse på profes-sionsbachelorniveau. Den kvalificerer dig til at deltage pået eventuelt videre uddannelsesforløb på master-eller kandidatniveau.HER KAN DU STUDERELandets tre maskinmesterskoler er placeret i København,Århus og Fredericia. På Århus Maskinmesterskole tilbydesuddannelsen også som interaktiv fjernundervisning.Derudover er det muligt at uddanne sig til maskinmesterpå de maritime uddannelsescentre MARTEC i Frederiks-havn og SIMAC i Svendborg. Sidstnævnte udbyderendvidere uddannelsen dual skibsofficer (maskinmester ognavigatør). På Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg er detdesuden muligt at uddanne sig til Teknisk Manager Off-shore, som er en fireårig professionsbacheloruddannelse,der består af en kombination af ledelses-, driftsmæssigeog tekniske fag.
Århus MaskinmesterskoleBorggade 6•8000 århus CTlf. 8612 6222•[email protected]aams.dk
FREDERIKSHAVN
ÅRHUS
KØBENHAVNESBJERG FREDERICIAFREDERICIA
SVENDBORG
HER KAN DU BlivE TEKNiSK MANAGER OFFSHOREErhvervsakademi SydvestSpangsbjerg Kirkevej 103•6700 EsbjergTlf. 7613 3200•[email protected]•easv.dk
Profilmagasinet er udgivet af Maskinmestrenes Forening,1. udgave marts 2010. Ansvarshavende redaktør formand PerJørgensen. Redaktion: Jesper Frimand Nielsen, Allan PriessPoulsen og Jan B. Jensen. Foto: Lars Møller, Joanna Gosiewska,Bent Medvind, Poul Anker og Jan B. Jensen.Layout: Copsø og JJ Kommunikation. Tryk: Rosendahls
DRONNiNG-ESKORTE SåEDE lEDERSFlemming Jørgensen fik tidligt kombineret tanken om at arbejde med teknik, menneskerHan har eskorteret Dronning Margrethe, Kejseren af Japan ogJordans konge på hesteryg gennem København. Som drengkriblede det i fingrene for at få lov til at skrue på traktorer ogandre maskiner i familiens landbrug.To tilbageblik på Flemming Jørgensens barndom og tidligevoksenliv som gardehusar, der begge har fået afgørende be-tydning for hans videre karrierevej.I dag er han driftskoordinator på Vestforbrænding i Glostrup,Danmarks største affaldsselskab, der sikrer afbrændingen afop mod 600.000 tons affald om året.Interessen modnet i GarderhusarregimentetInteressen for maskiner og teknik førte i første omgang tiluddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker, inden sergent-skolen og tiden i Gardehusarregimentet modnede tanken omat arbejde med ledelse og mennesker. De ting er kombinereti hans nuværende job, hvor han foruden ansvaret for de me-darbejdere, der håndterer restprodukter som slagger og røg-gasaffald efter afbrændingen, tager sig af administrative ogtekniske ledelsesopgaver og koordinerer opgaver i forhold tildriften.- Egentlig havde jeg kig på uddannelsen som maskintekniker,men jeg skiftede mening, da jeg hørte om en tidligere kolle-gas familiemedlem, som var begyndt at læse til maskinmester.Jeg vidste ikke meget om, hvad en maskinmester var. Jeg tro-ede, at maskinmestre kun sejlede, men jeg fandt hurtigt ud af,at det var en god uddannelse med masser af praktik og teori,siger Flemming Jørgensen, der i sit første job som maskin-mester kom til en fabrik, der producerede specialmaskiner tiloptagning af grøntsager.Diplomuddannelse i vedligeholdForuden dimensionering af hydraulik arbejdede han ogsåmed konstruktion af maskinerne, inden han fik lyst til at brugeuddannelsen mere bredt. Den mulighed fandt han på Vest-forbrænding – først som vagtchef med ansvar for driften ognu som driftskoordinator. Sideløbende er han i gang med endiplomuddannelse i vedligehold.
RSPiREog ledelse.nFlemming JørgensennDriftskoordinatornVestforbrændingnKoordinerer opgaver i forhold til driften og varetager administrative og
tekniske ledelsesopgaver i tæt samarbejde med driftschef og vagtchefer.Desuden ansvarlig for afdelingen, der håndterer restprodukter fraafbrændingen som slagger og røggasaffaldnEr uddannet landbrugsmaskinmekaniker og bl.a. uddannet sergent i tiden i
Gardehusarregimentet. I det første job som maskinmester arbejdede han medkonstruktion og dimensionering af hydrauliksystemer på specialmaskiner tiloptagning af grøntsager
nJarl ChristensennDirektørnConceptmakingnIndehaver af virksom-heden Conceptmaking,der er et tværfagligtkonsulenthus beståendeaf blandt andre enmaskinmester, en psy-kolog, en antropolog ogen læge. Virksomhedener specialiseret inden forinnovation, koncept- ogorganisationsudviklingnUddannet automatikme-kaniker og master i kon-ceptudvikling og radikalinnovation. Tidligereansat som innovations- ogsalgschef i et ingeniørhusog product businessmanager hos GrundfosManagement
nSøren Gothil HansennAfdelingschefnForce TechnologynLedelse, salg og opstartaf projekter og udviklingaf nye services inden forinspektion af trykbærendeudstyr og elevatorernHar sejlet som tekniskofficer i Søværnet i detmeste af Nordeuropa.Var i tre år selvstændigmed egen it-virksomhed.Solgte sin del af firmaettil sin forretningspartnerinden han blev ansat somprojektleder i Force Tech-nology
lONE GøR DANMARK GRøNNEREMidt i et af tidens vigtigste og mest omtalteindsatsområder sidder en begejstret maskinmester.Der kan både være store klimagevinsterog økonomiske besparelser forbundetmed at spare på energien. Kort fortaltdet arbejdsmæssige hovedbudskab fraLone Vad Andersen, der er leder af Ener-gi Nords afdeling for energirådgivning.Og yderst tilfreds med at sidde med,hvor udviklingen sker.- Hele energiområdet får mere og merefokus i disse år, så at være med til at gøreen forskel og at sikre, at Danmark over-holder de aftaler, vi forpligter os til in-ternationalt, er enormt spændende. Deter et meget dynamisk område, hvor dersker noget nyt hele tiden, fortæller hun.Kunderne er både store og små virk-somheder og sågar private, der alle ny-der godt af den gratis rådgivning, somer sikret via den danske energisparelov.Ydelsen består blandt andet af en gen-nemgang af virksomhedens eller hjem-mets forbrug af el, fjernvarme, olie oggas og en efterfølgende analyse af deområder, hvor der med størst fordel kanspares på energien.- I forhold til mange andre maskinmester-job har jeg rigtig meget kundekontakt,og det sætter jeg stor pris på. Jeg får lovtil at sætte mig ind i mange forskellige ty-per virksomheder, jeg er ikke bundet afen bestemt type teknik, og jeg taler medalle fra manden i kedeldragten til direk-tøren. På den måde er det enormt alsidigtarbejde, siger Lone Vad Andersen, derogså privat er blevet smittet af de grønnetanker og blandt andet har skiftet vindueri sit hus fra 70’erne for at gøre det meremiljøvenligt.nLone Vad AndersennAfdelingsledernEnergi NordnLeder for otte energirådgi-vere beskæftiget medrådgivning om energiop-timering til virksomhederog private. Blandt andeti forbindelse med størreudskiftninger af anlæg elleranalyse og gennemgang afen virksomheds samledeenergiforbrugnOprindeligt uddannetteknisk assistent og efter-følgende beskæftiget medkonstruktion af kedler. Sommaskinmester ansat somenergirådgiver i EnergiHorsens
Tunnel holder København varmnDen er fire kilometer lang og boret i 25-40 metersdybde. Københavns fjernvarmetunnel strækker sig fraAmagerværket under den indre by til Rigshospitaletog har kostet 850 mio. kr. – til gengæld vil den sparehovedstaden for 200.000 tons CO2-udspil om åretnMaskinmestre fra Københavns Energi har det dagligeansvar for driften af varmeforsyningennTunnelprojektet er unikt i verden og det størsteanlægsarbejde i Hovedstaden siden metrobyggeriet
AvEDøREvÆRKET ???????????
nSten BruunnTeknisk ChefnKøbenhavns FængslernPersonaleledelse, ener-giledelse, kontakt til of-fentlige myndigheder ogudarbejdelse af projekter,herunder ombygninger,etablering af diversekommunikation, video-overvågning og overfalds-alarmanlægnOprindeligt uddannetautomekaniker. Herefterdriftgående maskinmesterpå Amagerværket og for22 år siden ansat i Køben-havns Fængsler som 2.maskinmester
nKasper KristensennProduktkonfigurations-ingeniørnGrundfosnUdvikler unikke datasy-stemer til blandt andethåndtering af forskelligekombinationsmulig-heder inden for pumperog pumpeudstyr. Produk-terne bruges blandt andettil opvarmning, ventilationog airconditionnFørste job som maskin-mester. Har taget enHF søfart-uddannelseog været værnepligtig iSøværnet
BURMEISTER & WAIN SCANDINAVIAN CONTRACTOR A/SBWSC is a world-leading contractor and operator of power plants - based on diesel engines as well as renewableenergy.Our 500 employees have many exciting challenges. They have great opportunities in a wide area of functionsincluding planning, financing, design, construction and operation of power plants.BWSC has supplied 163 power plants and extensions to 50 countries.
JOIN US BUILDING POWER PLANTS AROUND THE WORLD
www.bwsc.dk
17
nRasmus HoffmannnMaskinchefnTormnØverste ansvarlig for drift og vedligeholdelse
af tankeren Torm Marie. Er budgetansvarligsammen med skibets kaptajn, overstyrmand,1. maskinmester og den landbaserede inspektørnBlandt andet maskinaspirant og 1. maskinmester
hos Royal Arctic Line og maskinchef på engrønlandsk rejetrawler
TO SEPARATE livRasmus Hoffmann arbejder i 10 uger og er derefter hjemme i 10uger. En helt speciel livsstil der giver mulighed for at afse tid tilstørre projekter på hjemmefronten.
Mange kender fornemmelsen af ikke at have tidnok. Tid til familien, tid til vennerne, tid til hjem-met. Til jobbet, til interesserne, til kærligheden.Rasmus Hoffmann, der er vedligeholdelseschefpå tankskibet Torm Marie, har fundet en smutvej.Vel er der også kun 24 timer i hans døgn, menhan er til gengæld i den specielle situation, athan arbejder 10 uger i træk for derefter at holdefri i 10 uger.Nyforelsket hver gang- Når jer er på arbejde, er jeg virkelig på arbejdeog kan koncentrere mig 100 pct. om det. Når jegså derefter er hjemme i 10 uger, er der masser aftid til at udleve nogle af de ting, man godt kantænke sig. For eksempel at rejse eller at ombyg-ge sit hus. Jeg har en gammel købmandsgård,
som jeg går og renoverer, og det var jo aldriggået, hvis jeg havde fem ugers ferie som alle an-dre, siger han.Hans liv er så opdelt, at der nærmest er tale omto separate liv, og han elsker det. Men erkendersamtidig at opbakningen hjemmefra er nødt til atvære på plads.- Det kræver, at man finder en pige med ben inæsen, for der er en hel masse beslutninger, sommin kæreste er nødt til at tage uden mig, selvom vi er meget i kontakt. Men jeg tror nu, det ersund og godt for et forhold at savne hinanden.Det er næsten som at være nyforelskede igen,hver gang jeg kommer hjem, siger Rasmus Hoff-mann, der ikke afviser at fortsætte i jobbet, nårder en dag kommer børn ind i billedet.
nCasper SciegiennynTeknisk OfficernSøværnetnDrift, vedligeholdelse af maskiner og ledelsepå en inspektionskutter, der hovedsageligter beskæftiget med søredning, suverænitets-hævdelse og fiskeriinspektion ved Grønlandog Færøerne. Tilbringer normalt to månedertil søs efterfulgt af to måneders frinFærdiggjorde uddannelsen i 2008 og er igang med sin første ansættelse siden da
nCamilla Kolmos-MeyernSalgs- og produktrådgivernCC JensennEr ansvarlig for anven-delse og drift af elmotorerpå virksomhedens anlæg.Desuden bredt beskæf-tiget inden for design ogproduktion af filtretil rensning af olienFørste ansættelse sommaskinmester. Har sejlethos AP Møller Mærsk somjuniorofficer. Er samtidigmed job og uddannelseblevet mor til tre børn– den mellemste var deførste fire måneder af sitliv med på skolebænkenunder uddannelsen tilmaskinmester
nAllan OverbecknDriftsledernDONG EnergynAnsvarlig for drift ogvedligeholdelse afverdens største havvind-møllepark Horns Rev 2i Esbjerg. Har desudenværet med til at designeog udruste det special-byggede servicefartøj,der transporterer perso-nalet til og fra vind-møllernenHar sejlet som maskin-mester hos AP MøllerMærsk og været ansatsom driftsleder for trefabrikker hos Danisco
nThomas Orla KnudsennSektionsledernLundbecknEr teamleder for ottemand, der står for altvedligeholdelsesarbej-de på virksomheden.Arbejdet sigter blandtandet mod at sikre såfå produktionsstop sommuligt, ligesom det ercentreret omkring el ogvandbehandlingnHar sejlet hos AP MøllerMærsk og været ansat påTårnby Vandværk. Har hosLundbeck desuden væretansat som procesteknikerog teamleder
ET JOB FOR DRENGERøvEMaskinmester Hugo Petersen har sit helt eget private udkigstårn over København.nHugo PetersennElmesternRigshospitaletnDritsleder på Rigshospitalets højspændingsanlæg
og ansvarlig for samtlige elektriske installationeri bygningen. Har 12 elektrikere under signBlev uddannet til maskinmester i 1976.
Forsyningsmester på Stålvalseværket og i 26 åransat som maskinmester på Bisbebjerg Hospitali København. Har i fire år fungeret som elmesterpå Rigshospitalet
På toppen af Rigshospitalet er en helikopterplatform. 80 meterover jorden. Bygget til at kunne modtage 15 tons tunge Au-gusta Westland AW 101-helikoptere. En livline for kritisk sygeog tilskadekomne patienter over hele landet.En af de væsentligste aktører i tilblivelsen af aluminiumsmasto-donten hedder Hugo Petersen. Han har haft ansvaret for altelektrisk arbejde i forbindelse med landingspladsen, og det erlangt fra at være en parentes i det samlede billede. For tænk,hvis en strømafbrydelse forhindrede piloterne i at se landings-lyset.Specielt og spektakulært- Det har været lidt af en milepæl for mig at være en del af. Atovervære den første helikopter lande var meget specielt. Alenedet at se Danmarks største kran hejse byggekranen op på top-
pen var spektakulært. Jo, det var helt klart noget for drengerø-ve, siger han med et grin.Med en så særegen konstruktion inden for umiddelbar rækkevid-de kunne man måske fristes til at tage en mental puster eller til-bringe sin frokostpause oven på de 16 etager på Blegdamsvej iKøbenhavn. Og det gør Hugo Petersen da også. Sådan da.- Jeg kalder det at gå en inspektionsrunde. Når det er klartvejr, kan jeg se et stykke ind i Sverige og næsten hele vejen tilRoskilde, fortæller han.I øjeblikket er Rigets elmester ved at lægge sidste hånd påetableringen af et nyt højspændingsnetværk og et nødelværk,der vil kunne forsyne hospitalet helt og holdent og gøre detuafhængigt at bystrøm. Igen en opgave tynget af af ansvar, dabygningen er fuld af patienter, der ville miste meget mere endblot orienteringen i tilfælde af en strømafbrydelse.
nSusanne StorgaardnProject ManagernJohnson ControlsnDesign og projekteringaf køleanlæg til skibe, sådet passer til den enkeltekundes behov. Hoved-sageligt beskæftigetmed kunder i KinanGymnasieuddannelse ogefterfølgende uddannetelektriker. Herefter jobsom maskinmester
nMichael Lyng BundgaardnUdviklingsingeniørnVestasnUdvikling og forbedring afgeneratorer til vindmøller.Stillingen var oprindeligttiltænkt en ingeniør, mener givet til en maskin-mester på grund af forde-lene ved et bredt praktiskkendskab til generatorersamt den nødvendigeteoretiske ballastnFørste job som maskin-mester. Oprindeligt ud-dannet elektromekaniker.Har desuden arbejdet somservicemontør i ABB ogproduktionsmedarbejderhos Vestas
FÅ ET SVENDEBREV ELLERBRUG DET I FORSVARET
Som konstabel har du rige muligheder forat tage et svendebrev inden for en rækkeforskellige fagretninger. Vel at mærke etsvendebrev som er fuldt på højde med desvendebreve, der kan erhverves uden forforsvaret.
Hvis du allerede har et svendebrev er detoplagt at kombinere din baggrund medoplevelser og faglige udfordringer, duikke nder andre steder. Rent bortset fraat du i Forsvaret får adgang til helt nyejobs, karriereperspektiver og videreud-dannelse.Læs mere om uddannelserne påforsvaretsuddannelser.dk
FORSVARETS UDDANNELSERet springbræt eller et ståsted for livet
nLasse Schmidt WindfeldtnIngeniørnkk-electronicnProjektering af styrings-tavler til vindmøller, såde passer til den enkeltekundes behov. Support-funktion for servicefolk iDanmark og KinanUddannede sig til maskin-mester umiddelbart efterafslutningen på gym-nasiet. Aftjente hereftersin værnepligt og er nuansat i sit første job sommaskinmester
nRune ElgaardnService engineernAalborg IndustriesnService og reparation afmarinekedler og energiud-styr på skibe verden over.Tager typisk af sted meddags varsel og er somregel om bord mellem toog syv dage. Større jobeller træningsforløb kanvare længere tidnFørste ansættelse sommaskinmester. Oprindeligtuddannet elektriker. Hararbejdet som elektriker iHornbæk El-forretning iRanders
nJohn Berthin JensennProjektchefnBurmeister & Wain Scandina-
vian Contractor A/SnNæstøverste ansvarlig for
virksomhedens projektafde-ling, der leverer færdigeløsninger inden for primærtdieselbaserede kraftværkerover alt i verdennHar blandt andet sejlet hos
AP Møller Mærsk og væretansat som driftmester påHvidovre Hospital og Vest-egnens Kraftvarmeselskab.Har i snart 25 år været ansathos BWSC som blandt andetservicetekniker, garanti-mester, plant manager ogprojektleder
FAMiliEN MED På OPlEvElSESom udstationeret iudlandet kan man nemtføle sig fanget mellemeventyret og familien.John Berthin Jensenhar rejst mere end defleste, men for ham hardet aldrig væretet problem.John Berthin Jensens kone og nu14-årige søn har været ved hans sideunder længere ophold i blandt andet SriLanka, Filippinerne og kinesiske Macau.Og det var alfa og omega.- Hvis jeg ikke kunne have haft familienmed, havde jeg nok sagt nej tak til at rej-se ud på de lange ophold. Første gangmin søn var med, var han et år gammel,så det var et godt tidspunkt at væreintenst sammen som familie og opleveham begynde at gå og tale. Godt nokarbejder man meget, når man er ude,men til gengæld har man ikke et hus,der skal vedligeholdes eller en have,der skal passes, og der kommer ikkerudekuverter dumpende i tide og utide,så man ender med at have mere tid sam-men, fortæller John Berthin Jensen, dersagde farvel til de lange udstationering-er, da det blev skoletid for sønnen.Den skulle foregå i Danmark, havde fa-milien besluttet, men det blev dog tilet års skolegang i Sri Lanka, hvilket be-gavede den femårige knægt med etmere eller mindre fejlfrit engelsk. OgsåJohn Berthin Jensen selv har fået nogetekstra med fra de lange udlandsop-hold.Udstationeringer giver fordele- Selv om man har en organisation atstøtte sig til i Danmark, så løser mansom regel opgaverne lokalt, og detgiver selvfølgelig en enormt god bal-last. Det at jeg har været meget udebetyder også, at jeg kan udfylde mit nu-værende job bedre, fordi jeg er vant tilat se kundens problemer og behovenepå stedet, så det ikke kun handler omat optimere projekterne fra vores egensynsvinkel, siger han.
MED MBA SOM vEJEN Til vERDENFor Ole Pyndt Hansen var en uddannelse i økonomi og strategi springbrættet tilet internationalt lederjob hos en af verdens største motorproducenter, Wärtsilä.nOle Pyndt HansennDirector, Product Lifecycle ManagementnWärtsilänSom Director for Product Lifecycle Management
ansvarlig for totakts-delen – en bred funktion, derinvolverer samtlige Wärtsiläs afdelinger og dækkerhele motorernes levetid fra design til skrot. Desudenstår han bl.a. i spidsen for motorproducentens hidtilmest ambitiøse effektiviseringsprojektnOprindelig uddannet landbrugsmaskinmekaniker og
fik som maskinmester job på Vestforbrænding, hvorhan bl.a. var driftschef i syv år. Undervejs tog han enMBA i økonomisk og strategisk ledelse, der sammen-holdt med hans tekniske baggrund banede vejen til etinternationalt topjob
To år med to job – på fuldtid. Det ene som driftschef i Dan-marks største affaldsselskab, Vestforbrænding – det andet påen skolebænk med masser af hjemmearbejde.For Ole Pyndt Hansen lagde MBA-studiet på CopenhagenBuiness School beslag på 24 måneder, hvor et lederjob ogstudier fyldte kalenderen fra morgen til sen aften seks dage omugen. Kun lørdag aften og halvdelen af søndagen holdt han fritil familien. Samtlige private gøremål var skemalagt månederforud.Til gengæld var studierne mere end en fascinerende rejse iøkonomisk og strategisk ledelse. Det var vejen til et interna-tionalt lederjob hos en af verdens største motorproducenter,Wärtsilä.I dag er Ole Pyndt Hansen Director for Product Lifecykle Mana-gement.Bag skrivebordet i Zürich-forstaden Winterthur har han taget
et karrieremæssigt kvantespring fra sin oprindelige baggrundsom landbrugsmaskinmekaniker til direktionsgangen - og enhelt ny verden for en maskinmester.MBA’en gjorde forskellen.Hele verden som arbejdspladsMed de schweiziske alper som base har Ole Pyndt Hansen heleverden som arbejdsplads, og de globale rejseaktiviteter læggeri dag beslag på 25-30 pct. af hans arbejdstid. Størstedelen afturene går til Østen, hvor Wärtsilä bl.a. producerer de totakts-motorer, som er hans hovedområde.I tiden som driftschef på Vestforbrænding var han nødt til atvælge side: Teknisk ledelse eller ledelse af mennesker? Beslut-ningen var ikke svær.
- Jeg havde dygtige teknikere omkring mig og behøvedeikke selv at vide alt. Jeg blev bedre til at koncentrere migom den ordnede ledelse.Ole Pyndt Hansen havde fundet sin platform, men hanmanglede værktøjet til at træde et trin op.- Jeg følte ikke altid, at jeg var godt nok klædt på. Jegmanglede viden om økonomisk og strategisk ledelse pået højere niveau – specielt økonomien haltede. Det varmeget utilfredsstillende. Karrieremæssigt er MBA’en detbedste, jeg nogensinde har gjort.
lEDER FRA DAG ETnSøren Blaabjerg JepsennPlant ManagernCheminovanEr ansvarlig for den overordnede drift, overvågning og
Søren Blaabjerg Jepsen fik tidligt et ønske om at blive leder. Siden hanuddannede sig til maskinmester, har han ikke været andet.Han har indtil videre haft tre an-sættelser som maskinmester. Somleder, leder og leder. Og det erder absolut intet tilfældigt i.- Inden jeg uddannede mig tilmaskinmester, fandt jeg ud af, atder er stor forskel på, hvordanman behandler folk, og hvad manfår ud af det. Jeg oplevede nogleting, som jeg mente burde gøresanderledes, så det gjorde migfuldstændig bevidst om, at jegselv ville gå ledervejen. Og jegfandt hurtigt ud af, at maskinmes-tre både har en god teknisk bag-grund og overvejende er placereti lederstillinger, fortæller SørenBlaabjerg Jepsen, der er ansatsom plant manager på kemikalie-virksomheden Cheminova.Da han som 29-årig blev ansvarligfor tre af virksomhedens produk-tionsanlæg, var han den yngsteaf sin slags og er det stadig. Alli-gevel opfatter han ikke sin direktevej mod chefstolen som noget,andre maskinmesteruddannedeikke ville kunne gøre ham efter.- Jeg tror ikke, at min karriere erspecielt atypisk for en maskin-mester. Det afhænger kun af, hvil-ke interesser man har. Nogle vilgerne ud at sejle, andre vil ud atarbejde som montører, og noglerejser verden rundt for at opstartefabrikker. Den eneste forskel påmig og så mange andre er nok,at jeg vidste, hvilken retning jegville, allerede inden jeg begyndtepå uddannelsen. På den mådehar jeg kunnet arbejde mig meget direkte hen mod mit mål,siger Søren Blaabjerg Jepsen.
servicering af syv af virksomhedens produktionsanlæg.Har 110 medarbejdere under signEr oprindeligt uddannet procesoperatør. Har i
Cheminova været ansat som arbejdsleder, teamlederog plant manager. Har senest haft ansvaret fordesign, opstart og godkendelse af et nyt anlæg
nMike HolmqvistnMaskinmesternKøbenhavn ZoonDrift, vedligeholdelse,energioptimeringog vandbehandlingi København Zoo –herunder rensning ogfiltrering af vandet ianlæggene for blandtandet flodheste ogisbjørnenOprindeligt uddan-net smed. Sidenservicetekniker hosClorius Controls,teknisk assistenthos MAN Diesel og i2008 ansat som denførste maskinmesternogensinde i Køben-havn Zoo
RAFFI N AD ERI ET.DK
Hvor langt vil du gåfor en billigere bilforsikring?Du kan også få Danmarks smarteste bilforsikring.Hos Tjenestemændenes Forsikring betaler du kun for det antal kilometer, du kører.Og så er bilforsikringen inklusiv vejhjælp!Husk, at du skal være medlem af Maskinmestrenes Forening, eller en af de andreorganisationer vi samarbejder med.Prøv vores bilberegner på www.tjm-forsikring.dk og se, hvor meget du kan spare.
7033 2828
Bestil et forsikringstjek på
nBjørn Bach KristensennDriftsmesternDONG EnergynEr en del af dendøgnbemandede drift-vagt på Avedørevær-ket. Veksler mellemovervågningsarbejde ikraftværkets kontrol-rum og praktisk tilsyn,fejlretning og vedlige-holdelse af anlæggetnEr oprindeligt uddan-net landmand og hararbejdet med bådekvæg- og svineproduk-tion samt pasning aflandbrugsarealer. Hardesuden sejlet med APMøller Mærsk
Dit faglige netværkSom medlem får du bl.a. adgang til
• faglig inspiration• møder, kurser og konferencer• juridisk rådgivning• fagmagasinet Maskinmesteren• attraktive bank- og pensionsordninger• fordelagtige forsikringsordninger
nRasmus LaustsennDriftchef/maskinchefnSkoleskibet DanmarknUnder togter ansvarlig for
Svaret falder prompte. Ogefterlader ingen tvivl om, ather er en mand, der i storstil sætter pris på sit arbejde.Spørgsmålet: Hvad er dine ar-bejdsopgaver?- En stor del af dem består iat vedligeholde Danmarkssmukkeste sejlskib og sørgefor, at hun altid fremstår smukog dejlig.Ordene stammer fra RasmusLaustsen, der er maskinchefpå Skoleskibet Danmark. Ogde er sagt med et glimt i øjetnaturligvis.Det er dog ingen hemme-lighed, at Rasmus Laustsener glad for sit job. Alleredesom dreng drømte han om atkomme ud at sejle med ski-bet som skibsassistent, menfor lidt fokus og manglendeoplysning om mulighedernesendte ham i stedet i andreretninger. Først efter at væreuddannet til maskinmester fikhan chancen, da jobbet sommaskinchef blev ledigt. Ogdet levede til fulde op til for-ventningerne.- Nu er min drengedrømblevet til en spændende ogudfordrende hverdag. Jegglæder mig til at komme påarbejde hver dag og til næsteårs togt. Og så er det skønt atse, hvordan de forbedringervi sætter i værk, helt tiden gørskibet pænere, siger han ogtilføjer, at det har krævet envis tilvænning at forlige sigmed det store ansvar.- Jeg har ikke nogen tekniskafdeling at tage fat i, når deropstår problemer under ettogt. Jeg er den tekniske afde-ling. Derfor er det en kæmpetilfredsstillelse, når man fårløst et teknisk problem via sinegen viden, og jeg har ogsådraget stor fordel af at spørgefolk i mit netværk til råds.
driften af al maskineri påskibet – herunder motorer,køleanlæg, og elinstalla-tioner – samt undervisningaf elever. Når skibet liggerstille, er primæropgaverneplanlægning, vedligehol-delse og antagelse afelevernEr uddannet styrmand
og maskinchef. Har sejletmed containerskibe, spe-cialfartøjer, gastankere ogsupplyskibe hos Mærsk
DRENGEDRøMMEN OPFylDTMED FORSiNKElSEAt havne i sit ønskejob er en stor tilfredsstillelse.Men kan også være skræmmende.
nMorten DrivsholmnFuels and combustion
research leadernFLSmidthnAnsvarlig for researchpro-
jekter vedrørende brænd-stoffer og forbrænding.Disse bruges til produktionaf produkter og servicesinden for cement- og mine-ralindustrien.nHar boet og arbejdet i 21
lande i forbindelse med op-start af cementfabrikker ogoplæring af personale ver-den over. Var udstationereti syv år – en stor del af tidensammen med sin kæreste.Forinden da produktchef ikompressorfirmaet Stenhøj
JORDEN RUNDT i 2.500 DAGEI syv år boede ogarbejdede MortenDrivsholm i 21forskellige lande.En stor del af tidenendda sammenmed sin kæreste.- Da jeg var i Etiopen, var der en dag enaf operatørerne, der ikke mødte på arbej-de. Vi kørte så ud til ham og fandt hami gang med at lave en kæmpe grydesuppe. Han havde fået sin første løn oghavde aldrig haft så mange penge i sitliv, så han havde købt en kvart ko og in-viteret hele familien på suppe. Vi måtteforklare ham, at der kun var to mand, derkunne køre fabrikken, og at han var nødttil at møde ind for at afløse sin kollega.En enkelt af hundredvis af spøjse oglærerige oplevelser for Morten Drivsholmi løbet af en i alt syv år lang udstatione-ring. En stor del af tiden sammen medsin kæreste, der sagde sit job op og togmed på en eventyrlig og mangeårig jord-omrejse.Hushjælp, chauffør og gartnerTypisk tilbragte Morten Drivsholm mel-lem tre og ni måneder i lande som USA,Egypten og El Salvador. Hver gang for atopstarte en cementfabrik for FLSmidth,uddanne det lokale personale og slut-teligt overdrage fabrikken til dem. Athan endte i en sådan funktion var ingentilfældighed.- Grunden til at jeg overhovedet be-gyndte på uddannelsen var, at jeg villeud at se og opleve verden, fortæller denmålrettede maskinmester.Lysten til og glæden ved at se, mærke,smage og suge en hel verden af frem-mede indtryk og kulturer til sig bar MortenDrivsholm igennem de syv år på farten.Og han har ikke fortrudt et sekund.- Jeg fik mere med hjem, end jeg no-gensinde ville have kunnet fantasere migtil. Jeg har boet og arbejdet i 21 lande,haft hushjælp, chauffør og gartner ogtjent en løn, der er det dobbelte af, hvaden almindelig dansker tjener. Jeg følermig meget privilegeret.
nClaus ØdegaardnSelvstændignARCTISnIndehaver af virksom-heden ARCTIS derimporterer og videre-sælger flere former forkøleanlæg til super-markeder og industrien.Arbejder blandt andetmed salg, marketing,teknisk support, serviceog fejlfindingnHar været ansat i køle-branchen i en årrække.Blandt andet som over-montør hos Bravida,projektleder hos PVNKøleteknik og rejse-montør hos EmersonProcess Management
nArne ClausennAfdelingsleder forindustrisalgnHOH Water TechnologynAnsvarlig for salg ogrådgivning til industri-kunder inden for vandbe-handling og vandrensning– herunder kedelvand tildampkedler og desinfek-tion af vand i svømme-hallernHar fungeret som drifts-mester på Ørestadsvær-ket. Har været ansat iHOH Water Technology i30 år
WELCOME TO YOUR OFFICEWärtsilä i Schweiz er lokaliseret i Winterthur og her finder mancentrum for langsomtgående 2-takts skibsmotorer. Dissemotorer anvendes til fremdrivning af verdens størstelangfartsskibe som Tankskibe, Bulkcarrier og Containerskibe. Du kanfinde yderligere oplysninger under www.wartsila.com
