Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 117
Offentligt
939074_0001.png
939074_0002.png
939074_0003.png
939074_0004.png
939074_0005.png
939074_0006.png
939074_0007.png
939074_0008.png
939074_0009.png
939074_0010.png
939074_0011.png
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)
Forslagtil
Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdnings-skoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)(Ændring af indkomstgrundlag for beregning af indkomstbestemt elevstøtte)
§1I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf.lovbekendtgørelse nr. 662 af 14. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 30, stk. 2, nr. 5,affattes således:»5) eleven ved ansøgningen oplyser navn, adresse og dansk personnummer. Elever, hvis indkomst-bestemte elevstøtte beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33,stk. 1, 1. pkt., skal ved ansøgning om elevstøtte vedlægge en erklæring fra forældrene med nav-ne, adresse(r) og personnumre til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. Ele-ver, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den afforældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuellesamlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., skal ved ansøgning om elevstøtte vedlægge en erklæring fraforælderen og den eventuelle samlever med navne, adresse og personnumre til brug for bereg-ning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. Elever, der ønsker en nedsættelse af indkomstgrund-laget, jf. stk. 5, nr. 2, skal endvidere oplyse navne på børn, der kan begrunde en nedsættelse afindkomstgrundlaget.«2.I§ 30, stk. 3, 2. pkt.,ændres »og dennes forældre« til: », dennes forældre og en forælders samle-ver«.3.§ 30, stk. 5, nr. 2,affattes således:»2) Største og mindste indkomstgrundlag, jf. §§ 32 og 33, for elever, forældre og en eventuel sam-lever til den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt en skala overforholdet mellem indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder detindkomstgrundlag, der udløser grundstøtte. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte bereg-nes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., fastsættes ennedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hvert barn af forældrene bortset fra eleven,hvis barnet er under 18 år ved kursets begyndelse og har bopæl hos forældrene. For elever, hvisindkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældre-ne, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samle-ver, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., fastsættes en nedsættelse af indkomstgrundlaget for den af forældre-ne, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samleverfor hvert barn af forælderen eller samleveren bortset fra eleven, hvis barnet er under 18 år vedkursets begyndelse og har bopæl hos forælderen og en eventuel samlever.«
4.§ 33affattes således:»§ 33.Indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes den indkomstbestemteelevstøtte, jf. § 30, stk. 1, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis elevens forældre harforskellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, beregnes den indkomstbestem-te elevstøtte dog ud fra indkomsten for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest harhaft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever. Staten yder maksimal elevstøtte til elever,hvis begge forældre er afgået ved døden, eller hvis eleven aldrig har haft bopæl hos nogen af sineforældre.Stk. 2.Fra og med den første kursusuge i måneden efter, at eleven er fyldt 19 år, beregnes elev-støtten ud fra elevens indkomstgrundlag.Stk. 3.Hvis grundlaget for beregningen af den indkomstbestemte elevstøtte ændrer sig efter ind-sendelse af ansøgning om elevstøtte, jf. § 30, stk. 2, skal eleven ansøge på ny på baggrund af de nyeforhold.Stk. 4.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at det efter ansøgning kan godkendes, atder ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte, jf. stk. 1, ses bort fra forældrenes og en eventuelsamlevers indkomstgrundlag, hvis eleven gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt medsine forældre.«§2Loven træder i kraft den 1. august 2011.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkter1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende ret2.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkterFormålet med lovforslaget er at justere grundlaget for tildeling af indkomstbestemt elevstøtte. Det foreslås,at hvis elevens forældre er separerede eller ikke gift med hinanden og har forskellig bopæl, skal den ind-komstbestemte elevstøtte beregnes ud fra indkomsten for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller se-nest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever. Justeringen skal være med til at sikre, at til-delingen af indkomstbestemt elevstøtte afspejler den reelle økonomi i elevens hjem, der danner grundlag forelevens efterskoleophold. Dermed sikres det, at elevstøtten fordeles efter det reelle behov.Det forventes, at lovforslaget vil medføre, at andelen af elever, der får maksimal elevstøtte, vil blive redu-ceret. Dette provenu anvendes til at mindske reduktionerne af elevstøttesatserne som følge af Aftale om gen-opretning af dansk økonomi fra maj 2010. Justeringen gør det således muligt at bevare det gældende niveaufor elevstøtten for indkomster op til 610.000 kr., så støtten alene reduceres for indkomster herover.1.2. Lovforslagets baggrundI Aftale om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010, indgået af regeringen (Venstre og Det Konserva-tive Folkeparti) og Dansk Folkeparti, indgik en tilpasning af elevstøtten til efterskoleelever. Baggrundenherfor var, at udgifterne til den statslige elevstøtte er steget samtidig med, at forældreindkomsten er øget.Med henblik på at reducere den samlede støtte og i højere grad målrette støtten til elever med størst behovblev det derfor aftalt at gennemføre en omlægning af elevstøtten, så den aftrappes mere i takt med forældre-indkomsten.Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne aftalte inovember 2010 som en del af Aftaler om Finansloven for 2011 at justere den aftalte tilpasning af elevstøtten,så elevstøtten tildeles på baggrund af husstandsindkomst i stedet for alene efter forældreindkomst. Fremover
vil det være hele husstandens indkomstgrundlag, der lægges til grund for beregningen af elevstøtte, uansethusstandens familiemønster. For nogle familier vil dette medføre en lavere elevstøtte, men disse besparelsergør det samtidig muligt at fastholde en høj og socialt afbalanceret støtte til husstande med lav indkomst, her-under til enlige forældre.2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende retStaten yder indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varig-hed på efterskoler. Støtten ydes ud fra et indkomstgrundlag og rammerne fastsættes på finansloven. På kurseraf mindst 5 ugers varighed og derover ydes støtten med et grundstøttebeløb uanset indkomstgrundlagets stør-relse. Der henvises til lovens § 30, stk. 1 og 5.For at få elevstøtte skal en elev ansøge herom, jf. lovens § 30, stk. 2. Ansøgning sker til efterskolen. Hviseleven i henhold til lovens § 33 får forældreindkomstafhængig elevstøtte, skal eleven i forbindelse med an-søgningen oplyse forældrenes navne, adresse(r) og personnumre, jf. lovens § 30, stk. 2, nr. 5. Efterskolenindberetter de nødvendige oplysninger til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der herefter indhenter denødvendige oplysninger om eleven og dennes forældre, herunder oplysninger om indkomst- og formuefor-hold, jf. lovens § 30, stk. 3, 2. pkt.Ifølge § 33, 1. pkt., i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (friekostskoler) beregnes den indkomstbestemte elevstøtte indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19år, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Det følger af lovens § 33, 2. pkt., at fra og med den førstekursusuge i måneden efter, at eleven er fyldt 19 år, beregnes elevstøtten ud fra elevens indkomstgrundlag.Elever, der er fyldt 18 år, kan kun gå på efterskole, hvis opholdet er anbefalet i en skriftlig udtalelse frapædagogisk-psykologisk rådgivning eller ungdommens uddannelsesvejledning i elevens tidligere skole-kommune, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 3, og § 9 i bekendtgørelse nr. 604 af 24. juni 2009 om tilskud m.v. tilfolkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Langt de fleste efter-skoleelever får derfor forældreindkomstafhængig elevstøtte.Det følger desuden af § 33, 3. pkt., at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes ind-komstgrundlag ikke skal sammenlægges. På baggrund heraf er det fastsat i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr.921 af 20. november 2003 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler, at hvis forældrene er separeredeeller ikke er gift med hinanden og har forskellig folkeregisteradresse og forskellig bopæl ved kursets begyn-delse, bruges indkomstgrundlaget enten for den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden ale-ne, eller den af forældrene, hos hvem eleven har folkeregisteradresse ved kursets begyndelse. Det er desudenfastsat i § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 921 af 20. november 2003 om statslig elevstøtte til elever på efter-skoler, at der ydes maksimal elevstøtte til elever, hvis begge forældre er afgået ved døden.På de årlige finanslove fastsættes et største ugentlige indkomstbestemt støttebeløb, herunder grundstøttebe-løb. Der fastsættes et nedsat elevstøttebeløb til elever, der ikke bor på skolen. Der fastsættes desuden størsteog mindste indkomstgrundlag for elever og forældre samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundla-get og det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte. Ende-lig fastsættes der en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hver af elevens søskende, der er under18 år ved kursets begyndelse. Der henvises til lovens § 30, stk. 5.2.2. Den foreslåede ordningMed lovforslaget foreslås det, at indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes denindkomstbestemte elevstøtte ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis elevens forældre har for-skellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, beregnes den indkomstbestemte elevstøttedog ud fra indkomsten for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denneforælders eventuelle samlever. Staten yder maksimal elevstøtte til elever, hvis begge forældre er afgået veddøden, eller hvis eleven aldrig har haft bopæl hos nogen af sine forældre.
Hvis forældrene er gift eller bor sammen, vil elevstøtten således i overensstemmelse med de gældende reg-ler blive beregnet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis forældrene bor hver for sig og er sepa-rerede eller ikke gift med hinanden, vil indkomsten for den af forældrene, som eleven ikke bor sammen medeller senest har boet sammen med, være irrelevant for beregningen af indkomstbestemt elevstøtte. Dette sva-rer også til de gældende regler i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 921 af 20. november 2003 om statslig elev-støtte til elever på efterskoler. Der vil med lovforslaget ikke være behov for at fastsætte regler om, at foræl-drenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, hvorfor denne mulighed ikke foreslås videreført.Det foreslås, at hvis grundlaget for beregningen af den indkomstbestemte elevstøtte ændrer sig efter ind-sendelse af ansøgning om elevstøtte, skal eleven ansøge på ny på baggrund af de nye forhold. Lovforslagetkan således medføre, at der oftere skal ske en genberegning af den indkomstbestemte elevstøtte, fordi hus-standen og dermed grundlaget for beregningen har ændret sig.Det foreslås desuden, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at det efter ansøgning kan god-kendes, at der ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte ses bort fra forældrenes og en eventuel samleversindkomstgrundlag, hvis eleven gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med sine forældre.Der foreslås ikke ændringer af beregningen af elevstøtte til elever, der er fyldt 19 år. For elever, der er fyldt19 år, beregnes elevstøtten således fortsat ud fra elevens indkomstgrundlag.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.Det foreslås, at for elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af forældrenes samledeindkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag forhvert barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet er under 18 år ved kursets begyndelse og har bopælhos forældrene. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af indkomstgrundlagetfor den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuellesamlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., foreslås fastsat en nedsættelse af indkomstgrundlaget for den af forældrene,hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever for hvert barn afforælderen eller samleveren bortset fra eleven, hvis barnet er under 18 år ved kursets begyndelse og har bo-pæl hos forælderen og en eventuel samlever. Dermed bliver det afgørende for reduktionen af indkomstgrund-laget, at barnet bor hos forældrene eller den af forældrene, hvis husstandsindkomst lægges til grund for elev-betalingen.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.Det foreslås, at eleven ved ansøgningen oplyser navn, adresse og dansk personnummer. Dette er i overens-stemmelse med den gældende bestemmelse. Det foreslås desuden, at elever, hvis indkomstbestemte elevstøt-te beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, ved ansøgning om elevstøtte skal ved-lægge en erklæring fra forældrene med navne, adresse(r) og personnumre til brug for beregning af det ugent-lige støttebeløb. Det foreslås, at elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af indkomst-grundlaget for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælderseventuelle samlever, ved ansøgning om elevstøtte skal vedlægge en erklæring fra forælderen og den eventu-elle samlever med navne, adresse og personnumre. Endeligt foreslås det, at elever, der ønsker en nedsættelseaf indkomstgrundlaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, endvidere skal oplyse navne på børn, der kan begrunde ennedsættelse af indkomstgrundlagetDer henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.Som en konsekvens af, at en samlevers indkomst kan indgå i beregningen af den indkomstbestemte elev-støtte, foreslås det at ændre bestemmelsen i lovens § 30, stk. 3, 2. pkt., om Styrelsen for Statens Uddannel-sesstøttes mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger, så bestemmelsen også omfatter en samlever.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommunerDet forventes, at lovforslaget vil medføre, at andelen af elever, der får maksimal elevstøtte, vil blive redu-ceret, når det bliver husstandens indkomst, der lægges til grund for beregningen af elevstøtte til de elever, derikke bor med begge forældre. I de tilfælde, hvor forælderen er samlevende med en ny partner, vil både for-
ælderens og den samlevendes indkomst fremover skulle lægges til grund, hvilket vil medføre, at mange fami-lier vil komme op i højere indkomstintervaller og dermed modtage mindre i elevstøtte.Omlægningen forventes at indbringe et provenu for staten på ca. 50 mio. kr. pr. skoleår. Provenuet anven-des til at mindske reduktionerne af elevstøttesatserne som følge af Aftale om genopretning af dansk økonomifra maj 2010.4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget vil medføre, at indkomsten for en forælders samlever kan blive relevant for beregningen afindkomstbestemt elevstøtte. Dette vil medføre, at der skal indhentes flere oplysninger for at fastslå det rele-vante indkomstgrundlag. Lovforslaget kan desuden medføre, at der oftere skal ske en genberegning af denindkomstbestemte elevstøtte, fordi husstanden og dermed grundlaget for beregningen har ændret sig. Med derelevante personnumre kan oplysningerne dog hentes elektronisk, hvorfor forslaget kun i begrænset omfangvil medføre øgede administrative byrder for staten.Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for regioner og kommuner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget indebærer, at indkomsten for en forælders samlever kan blive relevant for beregningen afindkomstbestemt elevstøtte. For at kunne beregne den indkomstbestemte elevstøtte, vil det derfor være nød-vendigt, at samleveren oplyser navn og personnummer, så der kan indhentes relevante oplysninger om ind-komstgrundlaget. Det vil desuden være nødvendigt, at eleven indberetter eventuelle ændringer i husstandenog dermed grundlaget for beregningen med henblik på en genberegning af den indkomstbestemte elevstøtte.Lovforslaget vil derfor i begrænset omfang medføre øgede administrative byrder for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Efterskoleforeningen,Frie kostskolers Fællesråd, Kommunernes Landsforening, Ligeværd, Rigsrevisionen og Rådet for EtniskeMinoriteter.10. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindreudgifterStatslige mindreudgifter på ca.50 mio. kr. pr. skoleår.IngenNegative konsekven-ser/merudgifterIngenLovforslaget vil i begrænset om-fang medføre øgede administra-tive byrder for statenIngen
Økonomiske konsekvenser forstat, regioner og kommunerAdministrative konsekvenserfor stat, regioner og kommu-nerØkonomiske og administrati-ve konsekvenser for erhvervs-
Ingen
livetAdministrative konsekvenserfor borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-retten
Ingen
Lovforslaget vil i begrænset om-fang medføre øgede administra-tive byrder for borgerneIngenIngenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 30, stk. 2, nr. 5)De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, om ændring af § 30, stk. 5, nr. 2,og § 33 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 2, nr. 5, skal elever, der får forældreindkomstafhængig elev-støtte, oplyse forældrenes navne, adresse(r) og personnumre. Med forslaget i § 1, nr. 4, om ændring af lovens§ 33 ændres den forældreindkomstafhængige elevstøtte for elever, hvis forældre, der har forskellig bopæl, ogenten er separerede eller ikke gift med hinanden, så elevstøtten beregnes ud fra indkomsten for den af foræl-drene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever.Det foreslås derfor som noget nyt, at elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund afindkomstgrundlaget for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denneforælders eventuelle samlever, ved ansøgning om elevstøtte skal vedlægge en erklæring fra forælderen ogden eventuelle samlever med navne, adresse og personnumre til brug for beregning af det ugentlige støttebe-løb.I overensstemmelse med de gældende regler, skal elever ved ansøgningen oplyse eget navn, adresse ogdansk personnummer. Elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af forældrenes samle-de indkomstgrundlag, skal desuden fortsat vedlægge en erklæring fra forældrene med navne, adresse(r) ogpersonnumre til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb.Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 5, nr. 2, 2. pkt., fastsættes der på de årlige finanslove en ned-sættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hver af elevens søskende, der er under 18 år ved kursets be-gyndelse.Med forslaget i § 1, nr. 3, om ændring af lovens § 30, stk. 5, nr. 2, ændres denne reduktion, så der for ele-ver, hvis forældre er gift eller bor sammen, fastsættes en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag forhvert barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet er under 18 år ved kursets begyndelse og har bopælhos forældrene. For elever, hvis forældre er separerede eller ikke gift med hinanden og bor hver for sig, fast-sættes en nedsættelse af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest harhaft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever for hvert barn af forælderen eller samleveren bortsetfra eleven, hvis barnet er under 18 år ved kursets begyndelse og har bopæl hos forælderen og den eventuellesamlever.Der stilles således som noget nyt krav om, at barnet bor hos forældrene eller forælderen og en eventuelsamlever. På baggrund heraf foreslås det at ændre bestemmelsen i § 30, stk. 2, nr. 5, så elever, der ønsker ennedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal oplyse navne på børn, der kan begrundeen nedsættelse af indkomstgrundlaget. Efterskolen skal i overensstemmelse med den gældende ordning fort-sat alene indberette antallet af relevante børn til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.De nævnte oplysninger er nødvendige for beregning af den indkomstbestemte elevstøtte.Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2 samt til bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4.
Til nr. 2 (§ 30, stk. 3, 2. pkt.)Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4.Efter den gældende bestemmelse i lovens § 30, stk. 3, 2. pkt., kan Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtteindhente de nødvendige oplysninger om eleven og dennes forældre til brug for beregningen af det ugentligeelevstøttebeløb.Med forslaget i § 1, nr. 4, ændres den forældreindkomstafhængige elevstøtte, så elevstøtten beregnes ud fraindkomsten for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælderseventuelle samlever, hvis elevens forældre har forskellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift medhinanden.Som en konsekvens af, at en samlevers indkomst kan indgå i beregningen af den indkomstbestemte elev-støtte, foreslås det derfor at ændre bestemmelsen i § 30, stk. 3, 2. pkt., så Styrelsen for Statens Uddannelses-støtte fremover også kan indhente de nødvendige oplysninger om en forælders samlever til brug for bereg-ningen af det ugentlige elevstøttebeløb.Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.2 samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.Til nr. 3 (§ 30, stk. 5, nr. 2)Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4.Efter den gældende bestemmelse i lovens § 30, stk. 5, nr. 2, fastsættes der på de årlige finanslove et størsteugentligt indkomstbestemt støttebeløb, herunder grundstøttebeløb. Der fastsættes et nedsat elevstøttebeløb tilelever, der ikke bor på skolen. Der fastsættes desuden største og mindste indkomstgrundlag for elever ogforældre samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte elevstøttebeløb,herunder det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte. Endelig fastsættes der en nedsættelse af forældrenesindkomstgrundlag for hver af elevens søskende, der er under 18 år ved kursets begyndelse. Denne nedsættel-se gælder biologiske børn og adoptivbørn til elevens forældre i det omfang elevens forældres indkomst læg-ges til grund for beregning af elevstøttebeløbet.Med forslaget i § 1, nr. 4, ændres den forældreindkomstafhængige elevstøtte, så elevstøtten beregnes ud fraindkomsten for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælderseventuelle samlever, hvis elevens forældre har forskellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift medhinanden.Som en konsekvens af, at en samlevers indkomst kan indgå i beregningen af den indkomstbestemte elev-støtte, foreslås det at ændre bestemmelsen i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., så største og mindste indkomstgrundlagog skalaen over forholdet mellem indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder detindkomstgrundlag, der udløser grundstøtte, også omfatter en samlever.Det foreslås desuden, at der for elever, hvis forældre er gift eller bor sammen, fastsættes en nedsættelse afforældrenes indkomstgrundlag for hvert barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet er under 18 år vedkursets begyndelse og har bopæl hos forældrene. For elever, hvis forældre bor hver for sig og enten er sepa-rerede eller ikke gift med hinanden, foreslås det, at der fastsættes en nedsættelse af indkomstgrundlaget forden af forældrene, samt denne forælders eventuelle samlever, hvor eleven har bopæl eller senest har haftbopæl, for hvert barn af forælderen eller samleveren bortset fra eleven, hvis barnet er under 18 år ved kursetsbegyndelse og har bopæl hos forælderen.For elever, hvis forældre er gift eller bor sammen, medfører forslaget alene den ændring, at det bliver etkrav, at børnene skal bo hos forældrene.For elever, hvis forældre bor hver for sig og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, medfører for-slaget, at der kun reduceres i indkomstgrundlaget for de af elevens søskende, der er barn af den forælder,hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, hvis disse søskende bor hos denne forælder. Forslagetmedfører desuden, at indkomstgrundlaget reduceres, hvis denne forælders samlever har hjemmeboende børn.Med børn forstås i overensstemmelse med de gældende regler biologiske børn og adoptivbørn.
Folkeregistertilmeldingen vil normalt være udtryk for barnets bopæl, men kan det godtgøres, at tilmeldin-gen ikke stemmer overens med de faktiske forhold, skal disse faktiske forhold lægges til grund.Ved kortere ophold, normalt ikke over 6 måneder uden for forældrenes eller forælderens bopæl, eksempel-vis i forbindelse med rekreationsophold, kortere fravær i uddannelsesøjemed eller strafafsoning, vil formod-ningen være for, at barnets bopæl er dér, hvor det har folkeregisteradresse, senest har haft folkeregisteradres-se eller senest har haft bopæl. Hvis fraværet er af ubestemt varighed, er der en formodning for, at det bliverpermanent. Barnet vil derfor som udgangspunkt ikke anses for at have bopæl hos forældrene eller forælde-ren.Børn under fortsat uddannelse, der bor på kollegium, er på længere studieophold eller lignende, kan ikkeanses for at have bopæl hos forældrene eller forælderen. Tilsvarende gælder fravær af længere varighed, dereksempelvis skyldes lønnet beskæftigelse.Kostskoleophold, herunder et efterskoleophold, vil normalt medføre, at barnets bopæl er dér, hvor det harfolkeregisteradresse, senest har haft folkeregisteradresse eller senest har haft bopæl. Det samme kan væretilfældet, hvis barnet har et midlertidigt ophold i udlandet som udvekslingsstudent.Tilsvarende principper gælder, hvor et barn er anbragt på institution. Det afgørende vil således være detforventede fraværs varighed.For elever, hvis forældre eller forælder ikke bor i Danmark, skal de faktiske forhold lægges til grund. Bar-nets bopæl er således dér, hvor barnet hovedsageligt har boet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.2 samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.Til nr. 4 (§ 33)Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås lovens § 33 ændret, så det fremgår af stk. 1, at den indkomstbestemteelevstøtte indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes ud fra forældrenes samlede ind-komstgrundlag. Hvis elevens forældre har forskellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift med hinan-den, foreslås det, at den indkomstbestemte elevstøtte beregnes ud fra indkomsten for den af forældrene, hvoreleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever. Endelig foreslås det,at staten yder maksimal elevstøtte til elever, hvis begge forældre er afgået ved døden, eller hvis eleven aldrighar haft bopæl hos nogen af sine forældre.Forslaget til § 33, stk. 1, 1. pkt., er i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i lovens § 33, 1.pkt. Hvis forældrene enten er gift eller bor sammen, vil elevstøtten således i overensstemmelse med de gæl-dende bestemmelser blive beregnet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis forældrene er gift, erdet uden betydning, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene bor sammen er det tilsvarende uden betyd-ning om forældrene er gift. I begge tilfælde lægges forældrenes samlede indkomstgrundlag til grund for be-regningen af indkomstbestemt elevstøtte.Hvis forældrene bor hver for sig og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, vil indkomsten forden af forældrene, som eleven ikke bor sammen med eller senest har boet sammen med, være irrelevant forberegningen af indkomstbestemt elevstøtte. Dette svarer også til de gældende regler i § 2, stk. 2, i bekendtgø-relse nr. 921 af 20. november 2003 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler.Som noget nyt foreslås det, at hvis den af forældrene, som eleven bor sammen med eller senest har boetsammen med, har en samlever, skal samleverens indkomst indgå i beregningen af den indkomstbestemteelevstøtte. Dette medfører, at indkomsten for en ægtefælle eller registrerede partner til forælderen skal indgåi beregningen af den indkomstbestemte elevstøtte, hvis ægtefællen eller den registrerede partner bor sammenmed forælderen. En person, som forælderen bor sammen med, og som forælderen venter, har eller har haftmindst ét fælles barn sammen med, vil også blive anset for en samlever, hvorfor denne persons indkomstskal indgå i beregningen af den indkomstbestemte elevstøtte. Endelig vil en person, som forælderen i øvrigtbor sammen med og indgår i et parforhold med, anses for en samlever. Også i disse tilfælde skal vedkom-mende persons indkomst derfor indgå i beregningen af den indkomstbestemte elevstøtte.Baggrunden for forslaget er, at forælderens samlever ved at flytte sammen med elevens forælder må ansesfor at indgå i et vist økonomisk fællesskab med forælderen. Ved at inddrage samleverens indkomst ved be-
regningen af indkomstbestemt elevstøtte sikres det, at grundlaget for tildeling af indkomstbestemt elevstøtteafspejler den reelle økonomi, der danner grundlag for elevens efterskoleophold. Dermed sikres det, at elev-støtten fordeles efter det reelle behov i elevens husstand.Hjemmeboende børn, familiemedlemmer i øvrigt, logerende og medlemmer af kollektive bofællesskabereller lignende anses ikke for samlevere i lovens forstand.Indkomstgrundlaget for tildeling af indkomstbestemt elevstøtte vil efter forslaget være uændret i forhold tilde gældende bestemmelser for elever, hvis forældre er gift eller bor sammen. Indkomstgrundlaget vil ligele-des være uændret for elever, der bor sammen med én af sine forældre, hvis denne forælder ikke har en sam-lever. Indkomstgrundlaget vil således alene være ændret for elever, der bor sammen med én af sine forældre,hvis forælderen har en samlever. I dette tilfælde foreslås det som noget nyt, at den indkomstbestemte elev-støtte beregnes ud fra forælderens og samleverens samlede indkomst og ikke som tidligere alene ud fra for-ælderens indkomst.Hvis eleven ikke bor sammen med nogen af sine forældre, og forældrene er separerede eller ikke gift medhinanden og har forskellig bopæl, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte ud fra indkomsten for den afforældrene, hvor eleven senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever.Folkeregistertilmeldingen vil normalt være udtryk for en persons bopæl, men kan det godtgøres, at tilmel-dingen ikke stemmer overens med de faktiske forhold, skal disse faktiske forhold lægges til grund. Dettegælder både eleven og en forælders samlever.Ved fravær af kortere varighed, normalt ikke over 6 måneder, eksempelvis i forbindelse med udstatione-ring, strafafsoning, rekreationsophold eller kortere fravær i uddannelsesøjemed, vil formodningen være for atpersonens bopæl er dér, hvor personen har folkeregisteradresse, senest har haft folkeregisteradresse ellersenest har haft bopæl. Hvis fraværet er af ubestemt varighed, er der en formodning for, at det bliver perma-nent. Personen vil derfor som udgangspunkt ikke anses for at have bopæl dér, hvor personen har folkeregi-steradresse eller senest har haft folkeregisteradresse.For elever, hvis forældre eller forælder ikke bor i Danmark, skal de faktiske forhold lægges til grund. Eneventuel samlevers bopæl er således dér, hvor personen hovedsageligt har boet, og elevens bopæl er dér,hvor eleven hovedsageligt har boet. Hvis elevens forældre ikke er gift eller bor sammen, er elevens bopæl,adressen for den af forældrene, som eleven senest hovedsageligt har boet sammen med. Tilsvarende er eneventuel samlevers bopæl dér, hvor den eventuelle samlever hovedsageligt har boet.Lovens § 33 foreslås ændret, så det fremgår af stk. 2, at fra og med den første kursusuge i måneden efter, ateleven er fyldt 19 år, beregnes elevstøtten ud fra elevens indkomstgrundlag. Dette er i overensstemmelsemed den gældende bestemmelse i lovens § 33, 2. pkt. Der foreslås således ikke ændringer af beregningen afelevstøtte til elever, der er fyldt 19 år.Elever, der er fyldt 18 år, kan kun gå på efterskole, hvis opholdet er anbefalet i en skriftlig udtalelse frapædagogisk-psykologisk rådgivning eller ungdommens uddannelsesvejledning i elevens tidligere skole-kommune, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 3, og § 9 i bekendtgørelse nr. 604 af 24. juni 2009 om tilskud m.v. tilfolkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Langt de fleste efter-skoleelever får derfor forældreindkomstbestemt elevstøtte.Lovens § 33 foreslås ændret, så det fremgår af stk. 3, at hvis grundlaget for beregningen af den indkomst-bestemte elevstøtte ændrer sig efter indsendelse af ansøgning om elevstøtte, skal eleven ansøge på ny påbaggrund af de nye forhold.Dette skyldes, at den indkomstbestemte elevstøtte fremover vil være afhængig af forholdene i elevens hus-stand. Ved ansøgning om elevstøtte skal eleven give oplysninger i overensstemmelse med de aktuelle forholdi elevens husstand ved kursets start. Hvis forholdene i elevens husstand ændrer sig i forhold til det oplysteved ansøgning om elevstøtte, skal der indsendes en ny ansøgning med opdaterede oplysninger. Det er denaktuelle situation i husstanden i støtteperioden, der er relevant ved beregningen af indkomstbestemt elevstøt-te. Der skal således ske beregning af et nyt støttebeløb i tilfælde af dødsfald, i tilfælde af at forældrene sepa-reres eller skilles og flytter fra hinanden, i tilfælde af at en samlevende flytter enten ind eller ud i løbet afstøtteperioden og i tilfælde af, at et barn omfattet af lovforslagets § 1, nr. 3, flytter enten ind eller ud i løbet
af støtteperioden. Den nye beregning vil som efter de gældende regler få virkning fra og med den første kur-susuge i måneden efter, de nævnte omstændigheder er indtruffet.Det følger af straffelovens § 163, at den, som til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligteller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke harviden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Dette vil eleven blive oplyst om på ansøgnings-blanketten for ansøgning om elevstøtte.Endelig foreslås lovens § 33 ændret, så det fremgår af stk. 4, at undervisningsministeren kan fastsætte reg-ler om, at det efter ansøgning kan godkendes, at der ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte, ses bort fraforældrenes og en eventuel samlevers indkomstgrundlag, hvis eleven gennem en meget lang årrække ikkehar haft kontakt med sine forældreDer ændres ikke ved indkomstgrundlaget, eller at det relevante indkomstgrundlag er de relevante personersindkomst i det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, jf. lovens § 32, stk. 1.Det forventes, at lovforslaget vil medføre, at færre elever får maksimal elevstøtte, da andelen af elever, dermed de gældende regler får maksimal elevstøtte, er højere end andelen af husstande i Danmark, der ind-komstmæssigt berettiger til maksimal elevstøtte. Undervisningsministeriet vil derfor følge med i udviklingenaf tildeling af maksimal elevstøtte og på baggrund heraf overveje, om der skulle vise sig et behov for eventu-elle tilpasninger af de foreslåede bestemmelser.Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.2 samt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2011.Loven vil således gælde for elever, der starter på efterskolekurser den 1. august 2011 eller senere. Et skole-år går fra den 1. august til den 31. juli, jf. lovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Efterskoler har ikke kurser, der går påtværs af to skoleår. Der vil derfor ikke være igangværende kurser ved lovens ikrafttræden. Der er såledesikke behov for overgangsordninger for elever på igangværende kurser.Skolerne vil blive oplyst om, at anmodning om beregning af det ugentlige elevstøttebeløb skal afvente lov-forslagets behandling.