Til Undervisningsminister Tina Nedergaard

Bekymring over de generelle nedskæringer på fagkonsulentområdet, på vegne af

Pædagogisk Samarbejdsudvalg under GL

Det er med alvorlig bekymring, at vi kan konstatere at der sker, og er sket, voldsommenedskæringer på fagkonsulentområdet i gymnasiet gennem de sidste 10-15 år. Tidligerevar det for de større fag almindeligt, at der var to fagkonsulenter til at varetage arbejdet.Dette har bl.a. været tilfældet i engelsk, matematik, historie og dansk. Nu er det kunfagsamarbejdet i AT, der varetages af to fagkonsulenter, som dog samtidig skal klare to afde store fag, hvor der tidligere var to fagkonsulenter. Flere fag er blevet reduceret fra to tilen fagkonsulent, men ikke alene antallet af fagkonsulenter er reduceret, de tilbage-værendes ansættelsesgrad er gang på gang blevet nedsat. Samtidig med reduktionen iarbejdstid har flere fagkonsulenter fået til opgave at varetage flere fag, endog fag, hvor deikke selv har den faglige kompetence, hvilket vi finder dybt bekymrende i forhold til flereopgaver i fagkonsulenternes arbejdsbeskrivelse1, f.eks.at holde sig ajour med og formidle viden om uddannelsernes status, niveau ogudviklingat følge og medvirke til styring af fagenes udvikling og indhold samt undervis-ningens tilrettelæggelse og kvalitetden faglige og pædagogiske kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i faget, herundertilsyn med undervisning og prøverat rådgive og vejlede inden for fagene, herunder udarbejde undervisningsplaner ogevalueringerSet i lyset af at en af de centrale intentioner bag gymnasiereformen var at styrkefagligheden, virker det paradoksalt at ministeriet selv slækker på kravet om faglighed.Det vil ikke på nogen måde være muligt for én person – og slet ikke med den kraftigereduktion i ansættelsesgraden - at sikre faglig og pædagogisk kvalitet i sine fag.Det har gennem årtier været en tradition i alle fag, at fagkonsulenten er en person, der ervokset ud af et stærkt fagligt miljø, enten ved at have været engageret i fagligt forenings-arbejde, skrevet lærebøger eller været involveret i fagdidaktiske kurser. Kort sagt enperson, der udgør en faglig drivkraft, kan formulere sig præcist, kan engagere sig fagligtog pædagogisk, har et fagligt overblik og et betydeligt netværk at trække på. Det er dekvaliteter, der skal til for at såvel ministerium som gymnasielærere over hele landet kanføle sig trygge ved en fagkonsulent og kan forvente et kompetent svar ved henvendelsevedrørende faglige og pædagogiske spørgsmål. Med den udvikling vi har set, kan vi frygte,at der kan opstå problemer med fremtidig rekruttering.Tidligere havde fagkonsulenterne tid til at komme på skolebesøg, således at alle skoler ca.hvert andet år havde besøg af en fagkonsulent. Disse besøg var meget nyttige, idetlærerkollegiet havde mulighed for at høre om nyt fra ministeriet og stille opklarendespørgsmål vedrørende aktuelle tiltag. Faggruppen, der havde besøg af sin fagkonsulenthavde mulighed for at drøfte fagets situation og udvikling med fagkonsulenten. Endelig1

kunne fagkonsulenten bringe information om den aktuelle hverdag ude på skolerne medhjem til ministeriet. Det kan undre, at denne dialogform er blevet sparet væk i en reformtid,hvor man må forvente, at ministeriet har en stor interesse i at følge, hvordan reformenimplementeres ude på skolerne.Alt i alt er en sådan langstrakt udhuling af fagkonsulentstillingerne dybest set udtryk for enøkonomisk og faglig prioritering, en nedprioritering som uundgåeligt vil gå ud over denfaglighed, som ellers altid har været grundstammen i det danske gymnasiesystem.Vi håber, at vi med dette indlæg har udtrykt så kraftig en bekymring om udviklingen indenfor fagkonsulentvirket, at ministeriet tager sin nuværende praksis op til overvejelse.