Til Folketingets Uddannelsesudvalg og Kulturudvalg

Talepapir i forbindelse med Kulturelle Samråd i Danmarks foretræde for udvalgene den 7. december 2010.

Kulturelle Samråd i Danmark har følgende kommentarer til det af Undervisningsministerens nedsatte Fol-keoplysningsudvalgs afsluttende rapport:Der er ofte en misforstået opfattelse af, at foreningsliv/fritidsliv i Danmark er støttet over Folkeoplysnings-loven. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Folkeoplysningsloven er kun for dele af fritidslivet. Loven er delt op i 2dele. Den ene del støtter voksenundervisning, dvs. de voksne der deltager på et undervisningshold med enunderviser. Den anden del støtter det frivillige foreningsliv, men vel at mærke kun den del, der udgøres afbørn og ungeunder25 år. Det betyder, at det folkeoplysende foreningsliv for voksne ikke kan få støtte. Forselv om der eksisterer en paragraf i loven, der åbner mulighed for, at kommunerne kan støtte foreningerfor voksne, er der - som Kulturelle Samråd i Danmarks konstaterede ved en undersøgelse foretaget i slut-ningen af november 2010 - kun 4 kommuner i landet, der gør brug af denne paragraf.De voksne kulturelle foreninger kan ikke forstå, hvorfor der skal diskrimineres mellem fritidsområderne.Voksne, der går til madlavning, engelsk o. lign. på aftenskolen i deres fritid, kan få støtte til deres aktivitet,hvorimod voksne, der er aktive i foreninger på det kulturelle område ikke kan. Og det på trods af, at dersker en vigtig læring begge steder, at begge områder udvikler os som mennesker og til demokrati og fælles-skab.Og diskriminationen stopper ikke ved det lokale og ved Folkeoplysningsloven. Også centralt - på landsfor-eningernes område - sker der en diskrimination af kulturområdet. Danske Ungdoms Fællesråd (DUF) harsåledes udelukket deres medlemsorganisationer på kunst- og kulturområdet fra de primære driftsmidlermed den begrundelse, at kunst og kultur ikke er samfundsengagerende (!), og landsorganisationerne på detkulturelle område er - trods gentagne forespørgsler - endnu ikke blevet skrevet ind i Tips- og lottoloven.Når det drejer sig om amatørkulturen, er lovene på området begrænset til kan-love og områdets ansøgnin-ger bliver desuden vurderet ud fra en kunstnerisk vurdering af professionelle kunstnere.Man kan kun gisne om, om diskrimineringen sker af historiske årsager, eller om den skyldes det faktum, atfolkeoplysningen for en del år tilbage blev flyttet fra Kulturministeriet til Undervisningsministeriet. Dermedrøg de landsorganisationer på kulturområdet, der ”blev tilbage i Kulturministeriet”, og som aldrig blev enfuldgyldig del af Folkeoplysningsloven, glemt.I forbindelse med det af Undervisningsministeren i 2009 nedsatte Folkeoplysningsudvalg havde de kulturel-le organisationer håbet på en plads i udvalget, så den manglende lovgivning på området kunne indgå somen del af diskussionen. Imidlertid kom udvalget kun til at bestå af de områder, der i forvejen var dækket aflovgivningen, og den brede debat om folkeoplysning og foreningsliv udeblev. De kulturelle organisationerfrygter derfor nu, at de igen er blevet holdt uden for lovgivningen, og at de bliver forbigået, bl.a. når detdrejer sig om den mulighed for vidensopsamling, deltagelse i dialogforum og adgang til en udviklingspulje,som de øvrige folkeoplysende område efter afslutningen af Folkeoplysningsudvalgets rapport er blevetstillet i udsyn.2011 er EU's frivillighedsår. Der fokuseres meget på civilsamfundets frivillige organiseringers rolle og be-tydning for at forbedre velfærdssamfundet. Der er stor fokus på den sociale og humanitære frivillighed,Kulturelle Samråd i Danmark,Farvergade 27D, 3., DK - 1463 København K.Tlf. +45 33 93 13 26[email protected]www.kulturellesamraad.dk

mens frivilligheden inden for kulturen er underbelyst. Kulturens frivillige kan imidlertid også få en stor be-tydning for velfærdssamfundet og kan inddrages i at styrke området. Men det kræver, at området blivertaget alvorligt, og at det får en lovgivningsmæssig basis.Der mangler viden om det frivillige kunst- og kulturområde i sammenligning med andre områder inden forfritidslivet – viden om, hvad disse aktiviteter betyder for det enkelte menneske og for samfundet. Det frivil-lig kunst- og kulturområde er en læringsarena, hvor dannelse, kundskaber om kunst og kultur og kompe-tencer går hånd i hånd. Området styrker udvikling og personlig myndighed og er - i lige så høj grad som denøvrige folkeoplysning - demokratifremmende. Kunsten og kulturen giver viden om det alment menneskeli-ge, og gør dermed de aktive på området bedre rustet til at leve i et moderne, globaliseret samfund.Det, vi har brug for, er derfor ikke en kun vurdering af, hvad kunst og kultur kan tilføje uddannelserne ogarbejdsmarkedet, men hvad det betyder for den enkeltes personlige udfoldelse og det gode liv, og for detmedborgerlige samfund og det aktive deltagerdemokrati. Vi har brug for er en debat om hele civilsam-fundsområdet, hvor alle aktører sikres ligestilling i forhold til støtte og lovgivning.Det, kunst- og kulturområdet ønsker, er ligestilling i tilskudsordninger inden for folkeoplysning og for-eningsliv. Det vil sige på det lokale plan en statslig rammelovgivning foralleforeninger, og på det centraleniveau ligestilling i forhold til Tips- og lottoloven, så der også her er manpower i forhold til landsorganisati-onerne samt midler til dokumentation, forsøgsarbejde, kurser, vidensopsamling, udviklingsarbejde og ikkemindst forskning.