Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 102
Offentligt
Fr it id & S amfunds kommentarer novemb er/de cem b er 2 010
Folkeoplysningens samfundsmæssigebetydning–rapport fra Folkeoplysningsudvalget 2010
Hovedparten af forslagene fra Det Nationale Folkeoplysningsudvalg er gode tilføjelser ogpræciseringer i forhold til den nuværende lov. Specielt forslaget om, at kommunerne skal laveen folkeoplysningspolitik, er visionært og kan bidrage til i højere grad at sætte politisk fokus påden folkeoplysende virksomhed i kommunerne.Der er dog også enkelte forslag og kommentarer, der er problematiske. Fritid & Samfund sersåledes med megen skepsis på, at der kan ske en udhuling af kravet om, at der mindst skalgives 65 % af driftsudgifterne til egne og lejede lokaler, for nogle af de frivillige folkeoplysendeforeninger. En sådan differentiering falder ikke i tråd med den danske forenings- og folke-oplysningstradition. Det er også skuffende, at rapporten reelt ikke lægger op til at styrkebrugerindflydelsen på loven. Kommuner kan fortsat beslutte at nedlægge folkeoplysningsud-valget uden at skulle etablere udvalg eller nævn, der sikrer brugerindflydelsen. Det hængerikke sammen med rapportens ønske om at styrke demokratiet, og det passer meget dårligtsammen med kravet om, at der skal laves en folkeoplysningspolitik, hvis den kan laves udenreel brugerindflydelse.Det er positivt, at det i rapporten foreslås, at tilskuddet til aftenskolerne skal sættes op frahøjst 1/3 til 50 % af leder- og lærerlønnen, fordi en forhøjelse af tilskuddet er en forudsætningfor, at vi også i fremtiden har aftenskoler i de danske kommuner.På samme måde som aftenskolerne er også daghøjskolernes fremtid i høj grad usikker. Detpå trods af at den økonomiske krise i høj grad aktualiserer behovet for undervisning, der kankombinere et beskæftigelsesmæssigt og folkeoplysende behov for de grupper, der har sværtved at komme ud på arbejdsmarkedet. Desværre kommer rapporten ikke med forslag, der foralvor igen kan sætte denne skoleform på dagsordenen.De efterfølgende sider er en gennemgang af forslagene fra Det Nationale Folkeoplysnings-udvalg med kommentarer fra Fritid & Samfunds lovudvalg. Udvalget har følgende sammen-sætning: Leif Max Hansen, Kai Raun, Frederik Hansen, Jan Steffensen, Søren Gøtzsche ogSteffen Hartje.
F r i t i d & S amfun dSk t . Ni colaus Gad e 2, 80 0 0 Å r hus Ct lf. : 86 18 26 27 w w w. f r i t i d -sam fund .d k
1
Fr it i d & S a mf un ds kommenta rer novemb er/de cemb er 2010
Fritid & Samfunds kommentarer til rapporten fraDet Nationale Folkeoplysningsudvalg
Forslag 1Formålsparagrafferne i folkeoplysningsloven æn-dres, så demokratisk medborgerskab indskrives direkte i deformålsbestemmelser, loven omfatter. Derudover udvides §1,så den også gælder på daghøjskoleområdet og for Folkeuniver-sitetet.
FS kommentarDet er en god idé at få formålsparagraf-ferne til at præcisere, at et af hovedformålene med loven erat styrke udviklingen af et demokratisk medborgerskab.
Forslag 2Kommunerne forpligtes til at udarbejde en politikog strategi for den folkeoplysende virksomhed. Politikken skaltage udgangspunkt i:• Målsætninger for borgernes deltagelse i folke-oplysende voksenundervisning og folkeoplysendeforeningsaktiviteter• Ressourcer og rammer for den folkeoplysende voksen-undervisning og den folkeoplysende foreningsaktivitet,herunder særligt fokus på de fysiske rammer set i lysetaf udviklingen i befolkningens aktivitetsmønstre• Samspil og sammenhæng mellem støtteberettigedefolkeoplysningsaktiviteter og selvorganiserede grupperog aktiviteter, herunder rammer for kommunal ud-viklingspulje• Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed ogøvrige politikområder som eksempelvis kulturpolitik,handicappolitik og sundhedspolitik, herunder mulig-heder for partnerskaber med frivillige aktører fra folke-oplysningsområdet•Afgrænsning af folkeoplysningsaktiviteter i forhold tiltilgrænsende aktiviteter i regi af kommercielle udby-dere, biblioteker, formelle uddannelsesinstitutioner mv.Politikken omsættes i konkrete strategier og handle-planer.
FS kommentarDet er udmærket, at kommunerne forp-ligtes til at udforme en folkeoplysningspolitik, fordi det bådekan skabe en større politisk interesse for området og enbedre sammenhæng mellem folkeoplysningsområdet og deøvrige politikområder. Det er imidlertid svært at se, hvordanen sådan politik skal fremme demokratisk medborgerskab,når der ikke er et krav om, at der skal nedsættes et folkeo-plysningsudvalg eller tilsvarende udvalg med brugerind-flydelse (se forslag 37). Hvis en folkeoplysningspolitik skalhave gennemslagskraft, skal den bygge på en kontinuerligbrugerindflydelse, ellers kan den let ende med at være enteknisk foreteelse, der bliver lavet for at opfylde lovens krav.Det er desuden tvivlsomt, om kommunerne har lovhjemmeltil at lave en afgrænsning i forhold til de formelle uddan-nelsesområder, der hører under en anden lovgivning.
Forslag 3Der etableres et videnscenter for den folke-oplysende voksenundervisning og det frivillige børne- ogungdomsarbejde. Videncentrets opgaver er blandt andetat følge, diskutere og stille forslag til kvalitetssikring ogdokumentation af den folkeoplysende voksenundervisningog det frivillige børne- og ungdomsarbejdes virke, herunderstatistikker, evaluering og undersøgelser mv.
FS kommentarDette forslag imødekommer et stort behovfor dokumentation af de folkeoplysende aktiviteter indenfor aftenskolen og det frivillige børne- og ungdomsarbejde.De seneste år har der været et stort behov for at kunne fåadgang til en statistik over både indholdet og omfanget afde forskellige former for folkeoplysende aktiviteter på disseto områder. Vi ser gerne, at det nye center bliver en pendanttil Idrættens Analyse Institut. Den eneste indvending, derkan være i forhold til forslaget om et videnscenter, er, at derbliver foreslået, at centeret også skal sikre kvaliteten i defolkeoplysende aktiviteter. Et sådant forslag har intet at gøremed den grundtvigianske tradition, som folkeoplysnings-området bygger på.
Forslag 4Undervisningsministeriet tager initiativ til ned-sættelse af Folkeoplysningens Dialogforum, som skal styrkesamarbejdet mellem folkeoplysningsområdets aktører ogoffentlige aktører. Dialogforummet forpligtes til at nedsætteen undergruppe med formandskab ved KL, som kan under-støtte implementeringen af udvalgets anbefalinger på lokaltniveau.
FS kommentarDette forslag formaliserer den uformellekontakt, der er imellem områderne i dag, hvad vi kun kanstøtte. Udvalget bør dog sammensættes således, at også deforeningsløses interesser varetages.
2
Fr it id & S amfunds kommentarer novemb er/de cem b er 2 010
Forslag 5Undervisningsministeriet prioriterer puljemidlertil at styrke bevidstheden om Danmark som et demokratisksamfund.
FS kommentarVi støtter initiativet, men vil foretrække,hvis der også var en europæisk dimension i forslaget.
Forslag 6De folkeoplysende organisationer inddrages iudmøntningen af statslige kampagner inden for eksempel-vis uddannelse, kultur, sundhed, integration og udvikling afdemokrati.
FS kommentarGod idé.
Forslag 7Folketinget og de folkeoplysende organisationerser sammen på mulighederne for et formaliseret sam-arbejde, der styrker den demokratiske debat, herundereksempelvis afholdelse af borgerhøringer.
FS kommentarGod idé.
Forslag 8Nye vilkår for kurser på folkehøjskoler:••Der gives begrænset mulighed for folkehøjskolekurserfor særlige grupper.Der gives mulighed for, at sprogundervisning varetagetaf et sprogcenter kan indgå i et højskoleophold på ligefod med anden kompetencegivende eller prøveforbere-dende undervisning.Der gives mulighed for, at højskoleelever kan være ipraktik inden for de folkeoplysende organisationer ogfrivillige foreninger.
•
Forslag 9Foreninger og oplysningsforbund opfordrestil at bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af det aktiveforeningsdemokrati. Som demokratisk rollemodel må manløbende gennemføre serviceeftersyn og „værditest“ af siteget medlemsdemokrati.
FS kommentarDet er vigtigt, at udvalget har påpegetbehovet for at styrke medlemsdemokratiet, men forslaget erfuldstændig abstrakt. Der er brug for en yderlig præciseringaf, hvilke krav der kan stilles til medlemsdemokratiet og etforpligtende fællesskab, så den folkeoplysende virksomhedkan afgrænses i forhold til kommercielle aktiviteter.
Forslag 10Kommunalbestyrelsen afsætter en årlig pulje,der giver tilskud til udviklingsarbejde i forbindelse medorganiseringsformer, initiativer, foreninger eller projektermed et folkeoplysende sigte. Puljen kan søges af såveletablerede foreninger som selvorganiserede grupper. Deter op til kommunalbestyrelsen at beslutte puljens størrelse.Hvis ikke-organiserede og andre foreningstyper får bevilligettilskud efter puljen, skal der kunne anvises lokaler i forbind-else med bevillingen, hvis der er behov herfor.
FS kommentarEn stadig større del af befolkningensfritidsaktiviteter foregår som selvorganiserede former udenfor foreningslivet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne ogsåstimulerer udviklingen af nye organisationsformer, der pålængere sigt kan bidrage til en fornyelse af forenings- ogfolkeoplysningsområdet. Fritid & Samfund er tilfreds med,at det er en kommunal afgørelse at bestemme puljens stør-relse og hvordan en sådan finansieres.
Forslag 11For at give folkeoplysningens aktører mulighedfor at nå udsatte grupper skal kommunen have mulighed forat fravige kravet om deltagerbetaling.
FS kommentarUdmærket idé. Det vil dog styrke for-slaget, hvis der også var afsat en bevilling i forhold til dettearbejde. Uden ekstra resurser kommer forslaget for-modentlig ikke til at betyde meget i praksis.
Forslag 12Det tydeliggøres, at den folkeoplysendevoksenundervisning kan inddrage vejledning, afklaring ogdokumentation af deltagernes realkompetencer i deres ar-bejde. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre en øget aner-kendelse af realkompetencearbejdet i den folkeoplysendevoksenundervisning i den øvrige uddannelsessektor.Muligheden for inddragelse af realkompetencer tydeliggøresogså i regelgrundlaget for daghøjskolerne.
FS kommentar til forslag 12, 13, 14, 15Det harværet meget skuffende, at arbejdet med at implementereen realkompetencereform i Danmark går så langsomt, somtilfældet er. Realkompetencereformen vil kunne blive en afde væsentligste fornyelser af hele folkeoplysningsområdet,fordi det vil gøre hele uddannelsessystemet mere fleksibeltud fra tankegangen om, at det er ligegyldigt, hvor du lærerdet, du kan, bare du har tilegnet dig en ny viden. Årsagentil at det går langsomt med at implementere reformen, er,at de videregående uddannelser ikke har det nødvendigeincitament til at bidrage til gennemførelsen af den. Det erderfor vigtigt at styrke daghøjskole- og aftenskoleområdetsplacering i dette arbejde.
3
Fr it i d & S a mf un ds kommenta rer novemb er/de cemb er 2010
Forslag 13Der gennemføres en kortlægning af deneksisterende vejledningsindsats, herunder behovet for enmere systematisk vejlednings- og afklaringsindsats forudfor en realkompetencevurdering i det formelle uddannelses-system.
Forslag 14Det eksisterende elektroniske værktøj tildokumentation af realkompetencer, erhvervet inden forfolkeoplysningen, evalueres med henblik på at vurdere, omdet skal videreudvikles eller ændres, og for at sikre, at detsker i et samspil med videreudviklingen af de generelle it-værktøjer, www.minkompetencemappe.dk og www.realkom-petence.dk, så der bliver en klar sammenhæng.
Forslag 15Undervisningsministeriet tager initiativ til etudviklingsarbejde, hvor folkeoplysningen sammen meddet formelle uddannelsessystem afprøver, hvordan der kanudvikles et bredere vurderingsgrundlag ved anerkendelsenaf den enkeltes realkompetencer.
Forslag 16En del af Undervisningsministeriets pulje-midler til medarbejderuddannelse øremærkes til med-arbejderuddannelse, der er medvirkende til at give trænereog ledere i foreningsregi bedre redskaber til at håndterekulturmødet. Undervisningsministeriet opfordres til at indgået samarbejde herom med Integrationsministeriet.
FS kommentarGod idé
Forslag 17De landsdækkende organisationer, somudbyder medarbejderuddannelse, opfordres til at tænkei udvikling og nye initiativer, der kan give trænere/ledereredskaber til at møde børn/unge og voksne i forenings-fremmede miljøer.
FS kommentarGod idé.
Forslag 18Det frivillige folkeoplysende foreningsliv børarbejde for at involvere forældrene i foreningsarbejdet, medhenblik på at børnene kan få den nødvendige støtte ogopbakning i hjemmet.
Forslag 19Der opfordres til, at ministerierne ved til-delingen af puljemidler til integrationsprojekter i størreudstrækning end i dag søger at inddrage det lokale folke-oplysende foreningsliv og den folkeoplysende voksenunder-visning, dels for ikke at udøve en unødvendig konkurrence,og dels for at sikre projektets efterfølgende forankring.
Forslag 20Kommunalbestyrelserne får mulighed for atgive tilladelse til at oprette lukkede hold.
Forslag 21For at de folkeoplysende aktører i højere gradend nu kan være med til at styrke befolkningens sundhed, erder behov for, at samarbejdet på tværs af sektorer styrkes.
FS kommentarGod idé
Forslag 22Den folkeoplysende voksenundervisning,daghøjskolerne og det frivillige folkeoplysende foreningsar-bejde kan styrkes ved et større samarbejde om det sund-hedsfremmende arbejde.
FS kommentarGod idé
Forslag 23For at sikre øget fleksibilitet i den folke-oplysende voksenundervisning anbefaler Folkeoplysnings-udvalget, at den eksisterende emnebegrænsning i defleksible tilrettelæggelsesformer ophæves.
FS kommentarGod idé. Den nuværende emnebegræns-ning i forhold til de fleksible tilrettelæggelsesformer er ikkenutidig.
4
Fr it id & S amfunds kommentarer novemb er/de cem b er 2 010
Forslag 24Der prioriteres midler til at udvikle program-mer, som gør den fleksible læring lettilgængelig for såvelunderviser som kursist.
Forslag 25Der udarbejdes standarddriftsoverenskomster,som skal anvendes ved indgåelse af driftsoverenskomsterpå FVU- og ordblindeområdet. Derudover skal der væreretskrav på at få en driftsoverenskomst, hvis institutionen/organisationen opfylder specifikke krav om lærerkvalifika-tioner. Driftsoverenskomsten skal kun kunne bortfalde vedmanglende aktivitet. Der skal være klageadgang til Under-visningsministeriet ved afslag.
Forslag 26Centerrådet kan allerede i dag beslutte atudpege tilforordnede uden stemmeret fra for eksempeløvrige aktører på voksen- og efteruddannelsesområdet idet pågældende område. Der opfordres til, at mulighedenbenyttes i større udstrækning, så der udpeges repræsentan-ter fra det folkeoplysende område.
Forslag 27Kommunalbestyrelserne opfordres til at væreopmærksomme på konkurrenceforholdet mellem folkebibli-otekerne og den folkeoplysende voksenundervisning og pådeltagerbetalingens størrelse ved biblioteksarrangementer.
FS kommentar til forslag 27 og 28Bibliotekerne vili det næste årti skulle omstille sig radikalt i takt med, atdet ikke mere bliver nødvendigt for borgerne at komme påbibliotekerne for at låne bøger og andre medier. Opdelin-gen mellem folkebibliotekerne som formidler af informa-tion og den folkeoplysende voksenundervisning som deinstitutioner, der gør information til genstand for læring, erallerede under opblødning. Det er ønskværdigt, at der pålængere sigt kommer en fælles lovgivning for de to områder,der giver mulighed for en styrkelse af begge både nationaltog på kommunalt plan. Indtil dette tidspunkt er det vigtigt atvære opmærksom på det konkurrenceforhold, der kan opståi takt med, at bibliotekerne bevæger sig mere og mere indpå undervisningsområdet. Både forslag 27 og 28 er derforfornuftige, som vi helt kan tilslutte os.
Forslag 28Biblioteker og folkeoplysning i kommunerneopfordres til at arbejde sammen om at sikre den bedste ud-nyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring.Gennem dialog, udviklingsplaner og partnerskabsaftalermellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af denfælles læringsindsats.
Forslag 29Det fastholdes, at der ikke kan ydes tilskudefter folkeoplysningsloven til virksomhed med et kommer-cielt sigte. De folkeoplysende foreninger skal fortsat arbejdefor at styrke foreningsfællesskabet.
FS kommentar til forslag 29Også i dette forslag poin-teres nødvendigheden af, at de folkeoplysende foreningerskal bygge på fællesskaber, uden at det tydeliggøres, hvilkeelementer et sådant fællesskab skal indeholde.
Forslag 30Folkeoplysningslovens tilskudsregler til detfrivillige folkeoplysende foreningsarbejde skal sikre, at kom-munerne kan indgå samarbejdsaftaler med foreninger omløsningen af særligt prioriterede opgaver.
Forslag 31Kommunalbestyrelsen afsætter årligt enbeløbsramme til grundtilskud og særlige tilskud til denfolkeoplysende voksenundervisning.
Forslag 32Folkeoplysningslovens tilskudsregler til denfolkeoplysende voksenundervisning skal sikre, at kom-munerne kan indgå samarbejdsaftaler med foreninger omløsningen af særligt prioriterede opgaver.
FS kommentarGod idé.FS kommentar til forslag 31, 32, 33om at sættetilskuddet til aftenskolerne op fra max 1/3 til 50 procent kanvi give vores tilslutning til, da der for mange aftenskoler forøjeblikket foregår en overlevelseskamp. Det nuværendetilskud gør det ganske enkelt ikke attraktivt at starte en nyskole, og området er i fare for helt at forsvinde i løbet af enforholdsvis kort tidshorisont.Forslaget om, at der skal overføres midler fra VUC til aften-skoleområdet, virker ikke realistisk. Fritid & Samfund fore-slår derfor, at den nuværende takst i stedet ændres fra max
Forslag 33Tilskud til AVU-forløb og hf-enkeltfag reduceresfor kursister, der ikke går til prøver og eksamen. Provenuetfinansierer omlægningen af tilskud til den folkeoplysendevoksenundervisning, så tilskuddet hertil fremover udgørmindst 50 procent af foreningernes samlede udgifter tilleder- og lærerløn mv.
5
Fr it i d & S a mf un ds kommenta rer novemb er/de cemb er 2010
1/3 til minimum 1/3 i tilskud til området. Det vil give denenkelte kommune mulighed for selv at prioritere tilskuddetsstørrelse, og vil således være i tråd med den større selvfor-valtning til kommunerne som Kommunernes Landsforeningønsker
Forslag 34De nuværende regler om tilskud til politisk ogreligiøst ungdomsforeningsarbejde i forbindelse med enlovrevision gøres tydeligere, således at loven bliver enklereat administrere for kommuner og foreninger.
FS kommentarGod idé.
Forslag 35Alle lokaler og anlæg mv., der er fuldt finan-sieret af skatteborgermidler, kan anvises til folkeoplysendevirksomhed, og de institutioner, der er omfattet af anvisn-ingspligten, må kun opkræve dokumenterede merudgifter.
FS kommentarGod idé, der kan være svær at føre ud ilivet.
Forslag 36Der opfordres til, at kommunalbestyrelsenindgår lokale aftaler med de i kommunen beliggendeprivate, selvejende institutioner om muligheden for, at denfolkeoplysende virksomhed kan benytte disse lokaler modbetaling.
FS kommentarGod idé.
Forslag 37Brugerne sikres formel og reel brugerind-flydelse. Brugerindflydelsen skal sikre foreninger og aften-skoler hørings- og udtaleret om:• Kommunens folkeoplysningspolitik• Kommunens budgetforslag på folkeoplysningsområdet• Kommunens tilskudsregler og -rammer på folkeoplysn-ingsområdet.Derudover skal kommunalbestyrelsen have mulighed forat delegere dele af sine beføjelser i henhold til folkeoplysn-ingsloven ud til udvalg eller lignende, hvor lovens brugere errepræsenteret.Uddybning:Forslaget skal sikre, at der i alle kommunersikres brugerindflydelse. Det er op til den enkelte kommu-nalbestyrelse efter høring af lovens brugere at afgøre bruger-indflydelsens nærmere udformning. Brugerindflydelsenkan være i form af et fortsat folkeoplysningsudvalg eller etfolkeoplysningsudvalgslignende organ, men brugerindfly-delsen kan for eksempel også foregå gennem en bredereinddragelse af alle kommunens frivillige folkeoplysendeforeninger og den folkeoplysende voksenundervisning.Forslaget om delegationsret for kommunalbestyrelsenskal ses i lyset af, at overdragelse af kommunalbestyrelsenskompetence til et udvalg med brugerrepræsentation kunkan ske med udtrykkelig lovhjemmel.
FS kommentar til forslag 37Fritid & Samfund støtterhelt udvalgets påpegning af, at der både skal være formelog reel brugerindflydelse på loven, hvis den skal kunnebidrage til udviklingen af et aktivt medborgerskab og skabeet bedre samarbejde mellem kommunerne og det civilesamfund. Desværre er der ikke i det konkrete forslag taleom en forøgelse af brugerindflydelsen, fordi det kun sikrerforeningslivet og den folkeoplysende voksenundervisninghørings- og udtaleret i forhold til kommunens folkeoplys-ningspolitik, kommunens budgetforslag og de kommunaletilskudsregler. Det er uambitiøs kun at sikre brugerind-flydelsen gennem en hørings- og udtaleret.En brugerindflydelse, der ikke bygger på reelle selvstændigekompetencer, er ikke meget værd og lever på ingen mådeop til en lov, der bygger på demokratisk medborgerskab. Dekommuner, der ikke har nedsat et folkeoplysningsudvalg,kan i praksis gøre brugerindflydelsen forsvindende lille, pågrund af at forslaget ikke stiller krav om, at kommunerneskal nedsætte et udvalg eller lignende organ, men kanopfylde kravet om brugerindflydelse ”gennem en bredereinddragelse af alle kommunens frivillige folkeoplysendeforeninger og den folkeoplysende voksenundervisning”(side 66 i rapporten).Det betyder, at brugerindflydelseskravet i praksis kanpraktiseres gennem 1-2 årlige stormøder med foreningslivet,som enkelte kommuner desværre allerede praktiserer deti dag. Det nuværende folkeoplysningsudvalg har en rækkekompetencer, der kan sikre en god indflydelse til initia-tivtagerne, men det er hæmmet af en stiv struktur, hvor detikke er muligt for kommunerne at nedsætte flere udvalgeller andre typer udvalg, hvis de ønsker at bevare de kom-petencer, som udvalget har i henhold til loven. Derfor hilservi med tilfredshed, at forslaget lægger op til, at kommu-nalbestyrelsen kan uddelegere udvalgets kompetence tilandre udvalgstyper. Det vil være oplagt at lade et eller flerefolkeoplysningsudvalg indgå som en del af en nærdemokra-timodel, således at udvalget fungerer som et kontaktorgan
Forslag 38 FolkeuniversitetetDer skal skabes mere fleksible rammer end hidtil, så dergives mulighed for at gennemføre andre typer af arrange-menter end kun forelæsnings- og kursusdobbelttimer oghonorere disse i andet end de traditionelle dobbelttimer.Folkeuniversitetet skal endvidere have mulighed for atudnytte en mindre del af det offentlige tilskud til debat-skabende og nyskabende arrangementer mv. inden forFolkeuniversitetets formål. Altså få mulighed for at brugeen vis del af statstilskuddet til denne type arrangementer,for eksempel 10 procent (svarende til den pulje, som denfolkeoplysende voksenundervisning p.t. har).
6
Fr it id & S amfunds kommentarer novemb er/de cem b er 2 010
for dialogen mellem byråd, foreningsliv og lokalsamfund,eller lade det indgå i den kommunale styringsstruktur på enanden måde end den nuværende.
Fritid & Samfund foreslår,at det bliver et krav, atbrugerindflydelsen skal sikres gennem et folkeoplys-ningsudvalg eller lignende udvalg med brugerindflydelse.En sådan formulering vil give den enkelte kommune storfleksibilitet til at lave den form for brugerindflydelse, derpasser til de lokale forhold uden at udvande kravet ombrugerinddragelse. Brugerinddragelse er en naturlig tingi et moderne demokrati, fordi den styrker kvaliteten i deoffentlige beslutningsprocesser og styrker samarbejdermellem den offentlige sektor og det civile samfund, ogbør derfor også være en krumtap i en lov, der har til formålat styrke udviklingen af et aktivt medborgerskab gennemfolkeoplysende tilbud.
Fritid & Samfunds kommentarer vedrørenderapportens beskrivelse af lokaletilskudsregler1. Forenkling og gennemskuelighedDer bør ikke i de nye regler være mulighed for, at kom-munerne med økonomiske incitamenter kan foretage en pri-oritering af de folkeoplysende aktiviteter. Det bør heller ikkevære en mulighed, at kommunerne kan differentiere lokale-tilskuddene, alt efter hvilke foreninger der er i lokalerne. Detforeslåede udkast indeholder formuleringen: „bliver muligtfor kommunalbestyrelsen at differentiere lokaletilskuddene,så der kan ydes et større tilskud til nogle foreninger og etlavere tilskud til andre“.a. Denne formulering er meget vidtgående og åbnereksempelvis for, at nogle foreninger opnår 0 % ilokaletilskud, mens andre opnår 200 % i sammelokaler. Fritid & Samfund er modstander af en sådanmulighed.b. Formuleringen går endvidere alene på forening og ikkepå facilitet/lokale. Det betyder, at det bliver forenings-typen og ikke facilitetstypen, der afgør lokaletilskud-det.Differentieringsspørgsmålet får alt for meget fokus ogskævvrider intentionerne, som er at skabe sammenhængmellem politikformulering og rammerne. Fritid & Samfundbryder sig ikke om princippet, at kommunen kan differen-tiere på foreningstyper, altså kan beslutte, hvad der er godtog får højt lokaletilskud, og hvad der er dårlige aktiviteter. Vikan se situationer, hvor man vil skelne mellem en motions-klub og en forening med „elitære idrætstilbud“, som fårkommunen på landkortet.Hvis kommunerne skal have mulighed for at prioriterederes tilskud, skal det ske på faciliteten, ikke på forenings-typen.
2. VoksendiskrimineringenHvis man reelt ønsker at fjerne „voksendiskrimineringen“,som beskrevet på rapportens side 56, så er den enestemulighed at vende tilbage til formuleringen før år 2000,således at fradraget i lokaletilskuddet kan ske i forhold tildeltagersammensætningen i hver aktivitetstime og kuni de tilfælde, hvor foreningen accepterer det, i forhold tilmedlemstallet i foreningen.
3. Graduering af tilskudFritid & Samfund kan ikke tilslutte sig ideen om atåbne for graduering af tilskud mellem udgiftstyper. Det vilgrundlæggende være en god sag at sætte fokus på energiog bæredygtighed, hvilket bliver muligt, men forslaget omet loft pr. m2er ikke hensigtsmæssigt. Det kan være en be-gyndende udhuling af tilskuddene, hvilket Fritid & Samfundikke kan tilslutte sig.
4. 65 %Fritid & Samfund har svært ved at se en beregningsmodelfor at beregne de 65 %, når det bliver af den samlede udgifti kommunen og ikke den enkelte facilitet. Vi er helt med påideen om, at nogen faciliteter kan have brug for et størretilskud og nogen et mindre, men hvordan skal man dogkunne holde øje med det.
7
